Patologiafdelingen, Rigshospitalet Årsrapport Forord

Transkript

1 Forord 2010 blev med afslutningen af et stort ombygningsprojekt, gennemførelse af en organisationsændring og løbende effektivisering af mange arbejdsgange en ny begyndelse for Patologiafdelingen. Med nye, rummelige, arbejdsmiljøvenlige laboratorier med moderne apparatur, nye bæredygtige team af læger, biokemikere, bioanalytikere, lægesekretærer og portører og indførelse af diktering ved talegenkendelse står afdelingen fysisk og apparaturmæssigt godt rustet til at opfylde det næste årtis krav til aktivitet, svartider, diagnostik, forskning, undervisning og internationalt samarbejde. Det har været et stort arbejde for mange at nå dertil. Arkitekter, ingeniører, entreprenører, leverandører, samt Byg og Anlæg, IT-afdelingen, Medikoteknisk afdeling og Udviklingsafdelingen på Rigshospitalet har i godt samarbejde med Patologiafdelingen bidraget til det gode resultat. Mange medarbejdere fra Patologiafdelingen har med kreativitet deltaget i projektering og udførelse, og alle har med gåpåmod og fleksibilitet medvirket til at opretholde rutineproduktionen under vanskelige, interimistiske forhold. Tak til alle. Med den nye begyndelse kan Patologiafdelingen for alvor taget fat på at virereudvikle konceptet integreret cancerdiagnostik. I takt med øget kendskab til den centrale betydning af genomiske forandringer for udviklingen af kræftsygdomme og udvikling af målrettede, skønsomme og effektive behandlinger stilles stigende krav til diagnostik med henblik på påvisning af diagnostiske, prognostiske og terapeutiske markørere på protein-, kromosom-, DNA-, mrna, mirna- og epigenetisk niveau. Da udvælgelsen af relevante markører primært beror på en vurdering af tumorvævets morfologi, samles undersøgelserne på Patologiafdelingen, som sikrer fortolkning i ét samlet svar, registrering i det landsdækkende patologisystem og tilgængelighed i den elektroniske patientjournal for klinikere. Organisationen medvirker til, at dyre og unødvendige dobbeltanalyser undgås. København, d. 25. maj Niels Græm Klinikchef Hans Henrik Nielsen Ledende bioanalytiker 3

2 Indholdsfortegnelse Mission og mål 5 Organisation... 6 Personale. 8 Patologisvaret.. 9 Aktivitet.. 10 Økonomi 12 Uddannelse. 13 Nye laboratoriefaciliteter. 14 RINETS Center of Excellence. 15 Diabetesforskning Digitaliseret kvantitativ billedanalyse.. 17 Hæmatopatologi Speciallægeuddannelsen. 19 Akademiske medarbejdere Ph.d-projekter og specialeopgaver Publikationsliste Foredrag og posters

3 Mission og mål Rigshospitalet er Region Hovedstadens spydspids på hospitalsområdet og landets førende hospital med mange højt specialiserede afdelinger med forskning, højt specialiseret patientbehandling og undervisning. Hospitalet varetager mange funktioner for hele landet, Grønland, Færøerne og det svenske nærområde. Patologiafdelingens mål er: At opfylde kvalitetskrav hos Rigshospitalets klinikker på specialfunktionsniveau At tiltrække eksterne kunder med behov for højt specialiseret diagnostik At fremme forskning af høj kvalitet At anvende metoder med dokumenteret bedst virkning for patienterne At opnå stor medarbejdertilfredshed 5

4 Organisation Afdelingen ledes af klinikchef, dr.med. Niels Græm og ledende bioanalytiker Hans Henrik Nielsen. Ledende lægesekretær Gitte Muderspach leder afdelingens sekretariat. Patologiafdelingen er højt specialiseret og organiseret i seks team med egne læger, biokemikere, bioanalytikere, lægesekretærer og portører. Teilumbygningen, afsnit , 5431, 5432 og 5313 Blåt Team Transplantationspatologi Lungepatologi Hjertepatologi Uropatologi Nefropatologi Leverpatologi Gastrointestinal patologi Specialfarvningslaboratoriet Teamleder: Claus B. Andersen Øvrige speciallæger: Ben Vainer, Birgitte Federspiel, Birgitte Grønkær Toft, Dorrit Krustrup, Eric-Santoni-Rugiu, Grete Krag Jacobsen, Jane Preuss Hasselby, Maxwell Sehested Afdelingsbioanalytiker: Anne Andersen Rødt Team Gynækologisk patologi Børnepatologi Føtal patologi Hæmatologisk patologi Hudpatologi Cytologilaboratoriet Teamleder: Lotte Nedergaard Øvrige speciallæger: Birgitte Ravn Juhl, Bodil Laub Petersen, Elisabeth Ralfkiær, Erik Clasen-Linde, Lisa Leth Maroun, Niels Græm, Nina Hastrup Afdelingsbioanalytiker: Christine Rannes Gult Team Mammapatologi Thyreoideapatologi Knogle- og bløddelspatologi Hoved- og halspatologi Immunlaboratoriet Teamleder: Vera Timmermans Wielenga Øvrige speciallæger: Anne-Vibeke Lænkholm, Katalin Kiss, Maj-Lis Møller Talman, Marianne Hamilton Therkildsen, Søren Daugaard Afdelingsbioanalytiker: Dorte Holm 6

5 Organisation Bartholininstituttet Cancer og Molekylærpatologi Molekylærpatologi Cancerforskning FISH-laboratoriet Teamleder: Eric Santoni-Rugiu Molekylærbiologer: Henrik Holm Rossing, Morten Grauslund Ledende bioanalytiker: Margit Bæksted Sektionsstuen Lægelig ledelse: Erik Clasen-Linde Portør: Christian Hyldager Michelsenbygningen, afsnit 6301 Neuroteam CNS-patologi Muskelpatologi Prionlaboratoriet Elektronmikroskopi Teamleder: Henning Laursen Øvrige speciallæger: Helle Broholm Molekylærbiolog: Henrik Dyrbye Afdelingsbioanalytiker: Ann Meisler Biocenter København, afsnit 3731 og 3733 Bartholininstituttet Diabetes og Immunologi Teamleder: Karsten Buschard Øvrige læger: Knud Josefsen Bioanalytiker: Martin Haupt Jørgensen 7

6 Personale Årsværk Klinikchef 1,00 Professorer 2,00 Overlæger 18,79 Afdelingslæger 3,05 Reservelæger 13,84 Videnskabelige assistenter 2,18 Molekylærbiologer 2,81 Ledende bioanalytikere 2,00 Bioanalytikerunderviser 1,00 Afdelingsbioanalytikere 7,00 Bioanalytikere 34,49 Laboranter 2,31 Ledende lægesekretær 1,00 Lægesekretærer 7,78 Portører 1,78 Fondslønnede akademikere 3,00 Fondslønnede ikke-akademikere 3,33 Total 107,36 Antal fuldtidsstillinger (årsværk), gennemsnit MED-udvalg Arbejdet i MED-udvalget følger, ud over de opgaver, der opstår løbende på afdelingen, et årshjul, der dikterer nogle faste punkter, som skal behandles minimum en gang årligt: Februar: Budget/regnskab og årsplan April: Budgetopfølgning, arbejdspladsvurdering og ulykkesstatistik Juni: Arbejdsmiljø og efteruddannelse Oktober: Personalepolitik og -ansættelse December: Evaluering af MED-udvalg og årsrapport I 2010 har MED-udvalget haft hovedfokus på organisationsændringen af Patologiafdelingen samt ombygningen af 3. og 4. sal i Teilum-bygningen. Også besparelser og psykisk arbejdsmiljø har været centrale emner. MED-udvalget havde i 2010 følgende sammensætning: Klinikchef Niels Græm (formand) Tillidsrepræsentant, bioanalytiker Astrid Worre Sørensen (næstformand) Overlæge Birgitte Ravn Juhl Arbejdsmiljøleder, ledende bioanalytiker Hans Henrik Nielsen Ledende lægesekretær Gitte Muderspach Afdelingsbioanalytiker Dorte Holm Arbejdsmiljørepræsentant Liselotte Stein Larsen Tillidsrepræsentant, reservelæge Lisa Asmussen ( ) Tillidsrepræsentant, reservelæge Sune Boris Nygård ( ) Lægesekretær Merethe Larsen Arbejdsmiljørepræsentant, portør Christian Hyldager Bioanalytiker Pernille Timmerby, suppleant for Astrid Worre Sørensen i perioden Patologiafdelingen har følgende sikkerhedsgrupper: Teilum-bygningen, 3. og 4. sal Michelsen-bygningen Sektionsstuen Bartholininstituttet, Biocenter København 8

7 Patologisvaret Ved indførelse af kræftpakkerne har det været ledelsens mål i samarbejde med de rekvirerende kliniske afdelinger at prioritere primær biopsiudredning for senere resektatbedømmelse og stadieinddeling. Dette prioriteringsarbejde og en markant indsats fra personalet på trods af stigende produktion og ansættelsesstop har medført, at de gennemsnitlige svartider i 2010 for biopsier, knoglemarve og revisionspræparater er afkortede, mens de for de arbejdsstunge resektater og for finnålsaspiraterne er uændrede fra I løbet af 2010 og de første måneder af 2011 er der indført flere arbejdskraftbesparende procedurer, bl.a. tissue microarray-teknikken ved vurdering af brystcancer og stemmestyret dikteringsudstyr med talegenkendelse. Talegenkendelsessystemet medfører, at mikroskopering, diktering, godkendelse og afsendelse til den rekvirerende afdeling kan foregå i ét trin, og der forventes alt andet lige en gennemsnitlig afkortning af svartiden på ca. 1 dag. Gennemsnitlige svartider 2009 og % besvarede efter antal arbejdsdage. Dage Biopsi Resektat Revision Knoglemarve Finnålsaspirat > Dage Andet cyt. Obd. voks Obd. fost. Obd. hjerne > Patobank Den landsdækkende database for tidligere patologiundersøgelser, Patobank ( fungerer som et dagligt diagnostisk værktøj. I Patobanken foretages også en detaljeret registrering af afdelingens produktion og svartider til hjælp for bl.a. økonomisk planlægning og budgetstyring. Elektronisk patientjournal Indførsel af de elektroniske patientjournal-systemer giver en betydelig øget sikkerhed for korrekt patologidiagnose. Udrulningen af OPUS i 2010 giver sammen med adgangen til LABKA, ORBIT og WEB1000 afdelingens læger mulighed for at indhente relevante oplysninger før den endelige tolkning af celle- og vævsforandringer. Fryseundersøgelse Patologiafdelingen registrerer løbende kvaliteten af svar på frysesnitundersøgelse. Et kvalitetssikringsstudium af produktionen i 2009 viste, at der var fuld overensstemmelse for 94,8 % ved sammenligning af det svar, der blev afgivet til opererende kirurg, og det endelige svar, som tillige omfatter undersøgelse af det paraffinindstøbte væv (APMIS 2011; 119: ). Laboratorieundersøgelser Patologiafdelingen deltager i NordiQC s og UK NE- QAS programmer for kvalitetssikring af immunhistokemiske undersøgelser. Afdelingens molekylærpatologiske undersøgelser kvalitetssikres via European Society of Pathology, bl.a. ESP KRAS External Quality Assessment Scheme. 9

8 Aktivitet Histologi Hæmat. Cytologi Revision Rekv Prøver Biopsier Resektater (Frys) (Tørt) FNA Anden cyt. S F L CE-PBB U ONK X Gyn GGK-PÆD RT D P B C CA A NK Anden (1) Grand total Grand total Grand total Grand total Grand total Grand total Heraf i 2010 fra eksterne rekv. Konsult. Grønland Færøerne Region H Andre Total ) Omfatter eksterne præparater samt specialundersøgelser på egne præparater 10

9 Aktivitet Obduktioner Laboratorium Voksne Fostre Hjerner Blokke Glas Immun FISH EM PCR S F L CE-PBB U ONK X Gyn GGK-PÆD RT D P B C CA A NK Anden (2) Grand total Grand total Grand total Grand total Grand total Heraf i 2010 fra eksterne rekv. Grønland Færøerne Region H Andre Total ) FISH, elektronmikroskopi (EM) og polymerasekædereaktion (PCR) registreres som intern rekvisition. 11

10 Økonomi Danske patologiafdelingers aktivitet kan opgøres efter et pointsystem, der scorer ressourceforbruget ved analyse af de enkelte prøver. Pointsystemet er beskrevet i Fællesindhold for basisregistrering af patologisk-anatomiske undersøgelser (Sundhedsstyrelsen, 2002). Patologiafdelingens aktivitet i 2010 opgjort på denne måde fremgår af nedenstående tabel. Afdeling Point 2010 Rigshospitalet Allergologisk Klinik Anæstesi Center for Voldsofre 221 Epidemiklinikken Gynækologisk Klinik Hepatologisk Klinik Hjertemedicinsk Klinik Hæmatologisk Klinik Karkirurgisk Klinik Kirurgisk Gastroenterologisk Klinik Klinik for Brystkirurgi Klinik for Læbe-Gane-Kirurgi Klinik for Plastikkir. og Brandsår Klinik for Vækst og Reproduktion Klinisk Biokemisk Afdeling Klinisk Mikrobiologisk Afdeling 59 Medicinsk Gastroenterologisk Klinik Medicinsk Endokrinologisk Klinik Nefrologisk Klinik Neurokirurgisk Klinik Neurologisk Klinik Onkologisk Klinik Ortopædkirurgisk Klinik Pædiatriske klinikker Radiologisk Afdeling Reumatologisk Klinik Tand-, Mund- og Kæbekirurg. Klinik Thoraxkirurgisk Klinik Ultralydklinikken Urologisk Klinik Visiteret Skadestue Øjenklinikken Øre-, Næse- og Halskirurgisk Klinik Point 2010 Eksterne rekvirenter Grønlands Sundhedsvæsen Færøernes Sundhedsvæsen Andre eksterne rekvirenter Sum eksterne Total point Regnskab 2010 Mio. kr. Personale Drift Sum Heraf Bartholin Total til rutine Beregnet værdi: 1 point = 6,89 kr. Interne analyser Sum Rigshospitalet Data er udtrukket af Cyres. 12

11 Uddannelse Medicinstudiet Den universitære tilknytning ledes af professor, overlæge, dr.med. Elisabeth Ralfkiær, som sammen med fem kliniske lektorer tilknyttet Institut for Diagnostiske Fag, Københavns Universitet, varetager undervisning af medicinstuderende i klinisk patologi. Herudover deltager én klinisk lektor, som er tilknyttet Biomedicinsk Institut, Københavns Universitet, i undervisningen i almen patologi. Bioanalytikeruddannelsen Bioanalytikerunderviserne Annette Stenlov og Camilla Qvist varetager undervisning af bioanalytikerstuderende. Klinisk professor: Overlæge, dr.med. Elisabeth Ralfkiær Kliniske lektorer pr. 31. december 2010: Overlæge Claus B. Andersen Overlæge Eric Santoni-Rugiu Overlæge Maj-Lis Møller Talman Overlæge Marianne Hamilton Therkildsen Overlæge Ben Vainer Overlæge Vera Timmermans Wielenga Speciallægeuddannelser Patologiafdelingen deltager i fire hoveduddannelsesforløb i speciallægeuddannelsen i patologisk anatomi (fire 2-årige stillinger), i hoveduddannelsen i retsmedicin (en 1-årig stilling) og i et introduktionsforløb til begge specialer (to 6 måneders stillinger) og har herudover tilbudt fokuserede ophold for uddannelsessøgende fra andre patologiafdelinger. Overlæge Ben Vainer er uddannelsesansvarlig overlæge og repræsenterer Patologiafdelingen i Uddannelsesrådet for Patologisk anatomi i Region Øst, i ansættelsesudvalget for patologisk anatomi Region Øst og i det nationale indstillingsudvalg i retsmedicin. Sune Boris Nygård var i 2010 uddannelseskoordinerende yngre læge. Afdelingens speciallæger fungerer som daglige supervisorer og som hovedvejledere for de uddannelsessøgende. Patologiafdelingen har haft længerevarende studiebesøg af patologer fra Irland og Sverige med henblik på oplæring i fosterpatologi og nyrepatologi. 13

12 Nye laboratoriefaciliteter Ledende bioanalytiker Hans Henrik Nielsen Man skulle ikke have fine fornemmelser og være bange for kropskontakt i den del af det gamle laboratorium, der rummede frysesnit og udskæring. Der var simpelthen for mange mennesker og for få kvadratmeter. Der var kun to udskæringspladser og én frysebane. Læger og bioanalytikere begyndte at møde tidligere og tidligere på arbejde for simpelthen at kunne få makroskoperet og skåret ud. Laboratoriets fysiske rammer var blevet for små. Siden Teilumbygningen stod færdig, og Patologiafdelingen på sin nuværende adresse blev taget i brug i 1977, er produktionen steget voldsomt med dannelsen først af H:S og siden af Region Hovedstaden og indflytning af funktioner til Rigshospitalet. De snævre forhold, den daglig kamp om arbejdspladser og stedse tidligere mødetid kunne ikke blive ved. En påtale fra Arbejdstilsynet gjorde, at der blev bevilget penge af Regionsrådet til renovering og laboratoriearealet blev udvidet med seks kontormoduler fra Hårdtvævslaboratoriet, som fraflyttede Teilumbygningen. Ud over at der blev rokeret rundt på forskellige elementer for at få mere plads til frysesnit, udskæring, cytologisk laboratorium, molekylærpatologisk laboratorium og immunhistokemisk laboratorium, blev det histologiske laboratorium og ventilationssytemet fra sidste årtusinde ført up to date. Den større renovering/ombygning af laboratorierne blev påbegyndt i 2009 og afsluttes vel gennemført i løbet af 2. kvartal Vi har nu på 4. sal fået et velfungerende laboratorium med rigelig plads til modtagelse, frysesnit i tre baner samt frisk makrovurdering og udskæring af ufikseret væv. Afdelingen har nu fem store stinkskabe til udskæring af formalinfikserede præparater. Rum til vævsprocessorer og histologisk laboratorium har fået et tiltrængt, arbejdsmiljømæssigt løft. Alle steder er der individuelt indstillelige arbejdspladser. På 3. sal er der indrettet laboratorier til molekylærbiologiske teknikker som fx PCR, FISH og immunhistokemi. Det skal fremhæves, at der er tale om flotte og velgennemtænkte løsninger i laboratoriet. Alle personalegrupper har været involveret i ombygningen, og de har gjort et ypperligt arbejde. Laboratoriet har gennemgået en nødvendig og gennemgribende renovering, og det betyder, at udfordringen i de kommende år vil være at få løst fremtidig pladsmangel på kontorområdet og en lige så nødvendig og gennemgribende renovering af Specialfarvningslaboratoriet, som desværre lå uden for byggeprojektet. Ligeledes trænger også Sektionstuen til visse justeringer. 14

13 Overlæge Birgitte Federspiel og afdelingslæge Jane Preuss Hasselby RINETS Center of Excellence Rigshospitalet er Danmarks største center for behandling af neuroendokrine tumorer. Omkring 200 nye patienter henvises årligt, og ca. 700 patienter går til regelmæssig kontrol. For at styrke og fremme den interdisciplinære forskning af disse relativt sjældne tumorer blev i december 2007 taget initiativ til dannelse af Rigshospitalets Neuroendokrine Tumor Studiegruppe (RINETS). RINETS blev sammen med fem andre europæiske centre som de første centre i Europa udnævnt til Center of Excellence efter en akkrediteringsproces udført i regi af European Neuroendocrine Tumour Society (ENETS). De øvrige centre findes i Berlin, London, Paris, Rotterdam og Uppsala. Den nye titel vil forhåbentlig ikke blot være medvirkende til, at behandlingen af patienter med de relativt sjældne neuroendokrine tumorer samles til gavn først og fremmest for patienterne, men også til at etablere et større og bedre forskningsmiljø. Dette forventes at fremme forståelsen af disse tumorers biologi og derved skabe mulighed for den optimale behandling af neuroendokrine tumorer. Gruppens aktiviteter ledes af en styregruppe med medlemmer fra: gastrointestinal kirurgi, onkologi, endokrinologi, patologi, klinisk fysiologi og nuklearmedicin, radiologi og klinisk biokemi. Der afholdes tre videnskabelige møder om året, herunder et årsmøde, hvor medlemmerne opdaterer hinanden om igangværende forskning og ændringer af retningslinjer for udredning og behandling. Adskillige ph.d.-studerende og andre unge forskere, som beskæftiger sig med de mange facetter af neuroendokrine tumorer, er tilknyttet RINETS. En væsentlig aktivitet er afholdelse af ugentlige, multidisciplinære konferencer for at sikre ensartethed og optimering af behandlingen efter gældende, internationale retningslinjer. Et af de store fordele ved RINETS er den samlede lokalisation af alle involverede discipliner på samme hospital, hvilket er en vigtig forudsætning for et tæt interdisciplinært samarbejde, der er til fordel for både patienter og læger. Serotonin-producerende, neuroendokrin tumor. Øverst: hæmatoxylin-eosinfarvning, midt: immunhistokemiske farvning for synaptofysin, nederst: serotonin. 15

14 Diabetesforskning Professor Karsten Buschard Bartholininstituttets diabetes- og immunologiteam udforsker autoimmune sygdomme, specielt årsager og mulig forebyggelse af type 1-diabetes (T1D). Der er herigennem opnået vigtig viden om særligt det innate immunapparats betydning. Parallelt hermed er fremkommet resultater med relation til type 2-diabetes. Danmark har en af en de højeste forekomster i verden af T1D. Omkring 1 % af alle nyfødte vil på et tidspunkt i deres liv udvikle sygdommen. T1D medfører store omkostninger for patienterne og for samfundet. Trods gode og meget rene insulinpræparater ses stadig en høj hyppighed af senkomplikationer: blindhed, nyresygdom, hjertesygdom og ekstremitetssår. Ved T1D ødelægges det ene gram væv, som de insulinproducerende betaceller i bugspytkirtken udgør. Dette sker i løbet af kortere tid og i væsentlig grad før diagnosen af sygdommen. Forekomst af T1D er til dels bestemt af genetiske faktorer, men en tvillingekonkordans på % viser, at også miljøfaktorer har betydning. Vedrørende patogenesen til T1D synes fire områder at være specielt vigtige: Det thymus-afhængige immunapparat: T1D er en T- celle-drevet sygdom, og betacellerne ødelægges gennem en lokal betændelse kaldet insulitis. Der er tale om en autoimmun proces med brud på selvtolerance, hvor regulator-t-celler søger at standse aggressive effektor-tceller. Hæmning af T-celler (fx med anti-cd3 antistoffer) vil bremse T1D-processen, selv hvis den er initieret af virus. Aktiviteten af betaceller: Hvilende betaceller udviser i mindre grad antigenicitet end aktive og er mindre følsomme for immundestruktion. Betacellehvile kan opnås ved at indgive insulin, så behovet for egenproduktion mindskes, eller ved behandling med kalium-kanalaktivatorer. Induktion af betacellehvile forebygger T1D i dyremodeller. Ved hjælp af molekylærbiologiske metoder arbejder Bartholininstituttet på at undersøge, hvilke genprodukter der stimuleres ved øget betacelleaktivitet i form af stor insulinproduktion. Identifikationen sker ved subtraktiv kloning, seriel analyse af genekspression (SAGE) og ekspression chip-hybridisering. Genprodukterne afprøves i dyremodeller med henblik på at teste deres mulige forebyggende virkning på T1D. Det innate immunsystem, herunder NKT-celler: I henhold til hygiejneteorien vil stimulation af NKTceller med ikke-patogene mikrober give anledning til mindre T-celle-reaktion og dermed mindre autoimmunitet. Væsentligt for denne stimulation er glycolipider præsenteret af CD1 molekyler. Bartholininstituttet har i denne forbindelse arbejdet med sulfatid (sulfateret galactosylceramid), som forekommer naturligt i betacellerne. Betydningen af glutenindtag og tarmforhold i øvrigt: Glutenfri diæt forebygger dramatisk T1D i dyremodeller, og epidemiologiske data støtter en teori om effekt hos mennesker. Mekanismerne inkluderer mindre, subklinisk betændelse og mindre permeabilitet i tarmen samt en ændret tarmflora, der også kan opnås ved indtag af probiotika. Bartholininstituttet arbejder på at forstå de ændringer, der herved opstår på cellulært niveau. 16

15 Patologiafdelingen, Rigshospitalet Digitaliseret kvantitativ billedanalyse Overlæge Ben Vainer og biokemiker Henrik Rossing Holm Ved digital billedanalyse undersøges vævet vha. computer og software-algoritmer. Vævsnit indscannes, og specialudviklede it-programmer kan aflæse en vævsreaktion, eksempelvis immunhistokemisk farvning for et overfladeprotein, strukturelle ændringer i vævet eller FISH-analyse for amplifikation eller deletion af gener. Den eneste forudsætning er, at de strukturer eller celler, der ønskes vurderet, kan mærkes og farves anderledes end det øvrige væv. I 2010 udførtes kvalitetsanalyser af digital patologi med det formål at objektivisere og optimere aflæsningen af nogle af de undersøgelser, Patologiafdelingen udfører rutinemæssigt. Disse omfatter FISH-analyser for HER2-amplifikation, TOP2Adeletion samt -amplifikation og immunhistokemisk farvning for HER2, østrogenreceptorer, E-cadherin og proliferationsmarkøren Ki67. Samarbejdet med softwarefirmaet Visiopharm har medført, at Patologiafdelingen i løbet af 2011 som de første i verden vil kunne udføre automatiseret, digital aflæsning af HER2 og TOP2A ved at substituere FISH-teknikken med BRISH (brightfield in situ hybridization) og udnytte Visiopharms software-algoritmer. Dette udviklingsarbejde foregår i første omgang på brystkræftvæv, hvor disse analyser er en velintegreret del af det diagnostiske armamentarium. Digital billedanalyse med objektiv kvantitering vil også kunne anvendes ved en lang række sygdomme, hvor vurdering af antallet af en bestemt type celler (fx undergrupper af lymfocytter eller prolifererende celler, såkaldt proliferationsindex) eller mængden af en bestemt type strukturelt væv er central for fortolkningen af vævsforandringer og anvisning af prognose eller behandling. Ved kronisk leversygdom bedømmes sygdomsstadiet ud fra mængden og fordelingen af nydannet bindevæv, såkaldt fibrose. Denne fibrose vurderes sædvanligvis ud fra de strukturelle forandringer, men international forskning tyder på, at selve mængden af bindevæv bedre afspejler den varige leverskade. I et samarbejde med Hepatologisk Klinik, Rigshospitalet, undersøges, om digital billedanalyse kan objektivisere analysen af stadiet af kronisk leversygdom. Analyserne udføres ved at beregne arealet af kollagen i forhold til det totale areal af det undersøgte levervæv, hvilket er en optimering af de metoder, der tidligere er publiceret. Foreløbige resultater viser, at denne digitale kvantitering af kollagen som arealfraktion stemmer godt overens med ændringen af blodflowet gennem leveren (trykgradientet), som almindeligvis anses for at være det bedste mål for risikoen for udvikling af inkompensation ved levercirrose. Fremtidige studier vil søge at belyse, om metoden kan anvendes ved rutinemæssig undersøgelse af leverbiopsier. Digital kvantitativ billedanalyse af fibrose i leveren hos en patient med cirrose. Kollagenets specielle farve kan skelnes fra de øvrige strukturer vha. dets bølgelængde og fremhæves digitalt (foto). Arealfraktionen grønt i forhold til det totale areal kan udregnes, hvorved der fås en objektiv vurdering af fibrosen. Digital fremstilling af FISH-analyse for HER2. Softwarets digitale fremhævelse af de detekteret farvesignaler bevirker, at de let kan erkendes på computerskærmen. Softwaret beregner antallet af røde vs. grønne signaler, hvorved det kan beregnes, om der foreligger amplifikation. 17

16 Hæmatopatologi diagnostik, forskning, udvikling Professor Elisabeth Ralfkiær og overlæge Bodil Laub Petersren Patologiafdelingen varetager diagnostik af benigne og maligne hæmatologiske sygdomme hos børn og voksne. Fra de kliniske afdelinger på Rigshospitalet modtages primært blod- og knoglemarvspræparater, spinalvæsker samt resektater og biopsier fra lymfeknuder, milt, tonsiller og diverse andre organer fra patienter med eller mistænkt for malign systemsygdom. Patologiafdelingen er ligeledes en central samarbejdspartner ved knoglemarvstransplantation mhp. vurdering af grundsygdom (maligne systemsygdomme, aplastisk anæmi, modfødte dyshæmopoieser og visse metaboliske sygdomme) og posttransplantationsforløbet. Desuden undersøges et stort antal prøver, som primært er undersøgt på andre patologiafdelinger i Danmark, men hvor patienterne er henvist til Rigshospitalet til videre behandling. Afdelingen fungerer endvidere som diagnostisk referencecenter i nordisk og internationalt regi og modtager som led i denne funktion mange præparater fra patologiafdelinger uden for Danmark. Peroperativ frysesnitsundersøgelse foretages i udvalgte tilfælde, oftest for at sikre, at det fjernede væv er repræsentativt og egnet til videre undersøgelse. Endvidere modtager afdelingen mange hastepræparater til akut besvarelse, primært af blod, marv og spinalvæske fra patienter med formodet leukæmi eller lymfom. Diagnostik Hæmatologisk diagnostik kræver et tæt samarbejde med de kliniske specialer og beror på en integreret vurdering af morfologi, proteinekspression og cytogenetik. På Patologiafdelingen foretages disse undersøgelse med: Alle resultater registreres og kodes i patologisystemet og samles i én integreret besvarelse, som er tilgængelig for de kliniske specialer via det elektroniske journalsystem, OPUS. Forskning og udvikling Afdelingen deltager i en række udviklingsprojekter, primært med det formål at etablere nye molekylære metoder til forbedret og fremskyndet diagnostik. Forskningsmæssigt fokuseres især på malignt lymfom og myeloproliferative tilstande med henblik på at afdække genomiske forandringer, som har betydning for patogenese, diagnose, forløb og terapi. Undersøgelserne foretages i samarbejde med bl.a. Hæmatologisk Klinik og Reproduktionsbiologisk Laboratorium, Rigshospitalet, Øjenpatologisk Institut og Afdelingen for Immunologi, Københavns Universitet, BRIC, samt Dermatologisk Afdeling, Bispebjerg Hospital. Endvidere samarbejdes med industrien, bl.a. LeoPharma, Exiqon og Topotarget. Andre nationale og internationale samarbejdspartnere er EORTC, European Mantle Cell Lymphoma Network, European Leukemia Network, Nordisk Lymfom Gruppe, Internationale Lymphoma Study Group, WHO, Dansk Studiegruppe for Kronisk Myeloide Sygdomme, Dansk Lymfom Gruppe, Dansk Myelomatose Studiegruppe og Dansk Akut Leukæmi Gruppe, Dansk Pædiatrisk Hæmatologi Onkologi og Nordic Pediatric Hematology and Oncology. Immunhisto- og cytokemi (ekspression af diagnostiske, prognostiske og terapeutiske markører) FISH (undersøgelse for strukturelle og nummeriske genforandringer, bl.a. translokationer og amplifikationer) PCR (mutationsanalyse) Klonalitetsassay (til bestemmelse af konfigurationen af de gener, der koder for T-cellereceptor og immunglobuliner) Anaplastisk T- cellelymfom. 18

17 Speciallægeuddannelsen Uddannelsesansvarlig overlæge Ben Vainer Patologiafdelingen deltager i speciallægeuddannelserne i patologisk anatomi og cytologi og i retsmedicin. Årligt ansættes 4 læger i toårige hoveduddannelsesforløb i patologisk anatomi, 1 læge i et étårigt hoveduddannelsesforløb i retsmedicin og 2 læger i halvårlige introduktionsforløb i retsmedicin og patologisk anatomi og cytologi. I disse stillinger skal reservelægerne undervises og optrænes i patologiens principper og opnå brede kompetencer inden for patologisk diagnostik, ligesom de skal opnå kompetencer inden for administration, kommunikation og professionalisme og forskning. Specialets undervisningsmuligheder er begunstiget af, at langt det meste arbejde foregår inden for normal kontortid, hvorved alle ansatte er på arbejde samtidig. Dette kombineres med et meget tæt samarbejde mellem uddannelsessøgende og speciallæge, hvor supervision af vævs- og celleundersøgelsen foregår på tomandshånd ved to-hovede mikroskoper. De reservelæger, der har fuldendt et uddannelsesforløb på Patologiafdelingen, har evalueret afdelingen som et godt uddannelsessted. Der er dog visse udfordringer, som truer denne gode position: Økonomi, fysiske rammer og den nye specialeplan. Person-til-personundervisning tager tid og kræver personalemæssigt overskud både hvad angår antallet af speciallæger og hvad angår de andre personalegrupper så som sekretærer og bioanalytikere. Reservelægerne har brug for en god arbejdsplads med mikroskop og konstant computeradgang samt ordentlige faciliteter til de nødvendige studier. Aktuelt er den største udfordring den nye specialeplan. Omrokering af specialer ændrer regionens patologiafdelingers arbejdsområder, og visse uddannelsesforløb vil komme i fare for ikke at kunne opfylde specialets målbeskrivelse. Uddannelsesrådet for Patologisk Anatomi og Cytologi i Region Øst har i denne forbindelse en del udfordringer i forhold til at justere fremtidige uddannelsesforløb til de ændrede forhold, og alligevel vil det ikke kunne afhjælpe problemet fuldstændigt. I løbet af 2011 vil alt neuropatologi, lungeresektatpatologi, pancreaspatologi og kirurgisk leverpatologi i regionen være samlet på Rigshospitalet, hvilket vil medføre, at i regionen vil målbeskrivelsen kun kunne opfyldes ved ansættelse på Rigshospitalets patologiafdeling. Problemet fremhæves af yderligere et forhold: Der sker i disse år revolutionerende fornyelser inden for diagnostisk patologi, bl.a. anvendelse af digitale optagelses- og analysemetoder samt undersøgelse af væv og celler på DNA- og RNA-niveau, ligesom de øgede krav i kræftpakkeforløbene har sat fokus på det multidisciplinære samarbejde. Disse fornyelser skal inkorporeres som en naturlig del af uddannelsen men på bekostning af hvad? Disse forhold gør det nødvendigt at genoverveje de basale krav til speciallægeuddannelsen: Skal alle uddannelsessøgende lære alle delområder af patologien, eller er det tilstrækkeligt at gå i dybden med færre områder? Det vigtigste må være at sikre, at hver enkelte uddannelsessøgende får et grundigt kendskab til specialets arbejdsmetoder og bliver i stand til ved selvstudium at dygtiggøre sig på nye områder. I virkeligheden er det jo det, vi alle har gjort gennem mange år. Vi har opfordret Dansk Patologiselskab til at ændre målbeskrivelsen, så den tager højde for denne udvikling, og vi er spændt på at se resultatet af disse overvejelser. 19

18 Akademiske medarbejdere Andersen, Claus B. Overlæge, lektor, dr. med. Teamchef for Blåt Team, ansvarlig for transplantationspatologien. Hovedansvarlig for medicinske hjerte-, lunge- og nyresygdomme og dækker den øvrige thoraxpatologi. Forskningsaktivitet inden for nævnte områder, men med fokus rettet mod transplantation. Klinisk lektor ved Institut for Diagnostiske Fag, Københavns Universitet. Editorial consultant for Journal of Heart and Lung Transplantation og medlem af hertil knyttede task forces til udformning af guidelines vedr. rejektionsdiagnostik. Medlem af European Vasculitis Study Group, Dansk Lungepatologigruppe, Nordisk Nyrepatologiklub, Nordisk Mesotheliomgruppe, Association for European Cardiovascular Pathology og Dansk Transplantationsselskab. Broholm, Helle. Overlæge. Ansvarlig for diagnostisk, forskning og udvikling inden for neuropatologi, specielt neuroonkologi, bl.a. med implementering af molekylær-genetiske undersøgelser. Primære forskningsområder er neuroonkologisk relaterede og omfatter angiogenese, ekspressionsanalyser på RNA, DNA- og proteinniveau af relevante receptorer og onkogener samt genetiske forandringer undersøgt med bl.a. SNP- og DNA- fragmentanalyse. Medlem af og kasserer i Skandinavisk Neuropatologisk Selskab, og bestyrelsesmedlem i Dansk Neuroonkologisk Gruppe (DNOR og DNOG). Medlem af DAPHO, Brain Tumour Group under EORTC og EORTC s reviewpanel. National neuropatolog i Brain Tumour Epidemiological Consortium (BTEC), herunder Gliogene I og Gliogene II trials samt national reviewer for CNS-lymfomer og AT/RT/PNET-børnetumorer. Skandinavisk medlem af International Society of Neuropathology. Buschard, Karsten. Professor, overlæge, dr. med. Leder af diabetes- og immunologiafdelingen af Bartholininstituttet. Primært forskningsområde er ætiologi og patogenese ved type 1- diabetes og forebyggelse heraf. Har desuden interesse for andre autoimmune sygdomme samt for type 2-diabetes og diabetes under graviditet. Har via denne forskning interesse for immunapparatet, ikke mindst det innate immun system, herunder NKT celler og dets stimulering af bl.a. glykolipider. Desuden interesse for gluten og dets intestinale relationer og immunpåvirkning. Aktuelt samarbejde med forskningsgrupper i København, Malmö, Göteborg, Leiden, Rotterdam, Gainesville (Florida) og London (Ontario). Medlem af European Association for the Study of Diabetes (EASD), American Diabetes Association (ADA), The Immunology of Diabetes Society (IDS) og The Diabetic Pregnancy Study Group (DPSG). Clasen-Linde, Erik. Afdelingslæge. Har hovedarbejdsområde inden for hæmatopatologi og plastikkirurgi. Ansvarlig for voksenobduktioner. Medlem af Dansk Lymfomgruppes arbejdsgruppe vedr. Hodgkin-lymfomer. Daugaard, Søren. Overlæge. Hovedansvarlig for knogle- og bløddelspatologi. EORTC s nationale referencepatolog for sarkomer. Dyrbye, Henrik. Cand.scient.(biokemi). Daglig leder af Referencelaboratorium for Prionsygdomme. Ansvarlig for rutinebaserede molekylærbiologiske analyser og diagnostik af prionsygdomme, hvilket omfatter proteinundersøgelser med Western blot-analyser og DNA-undersøgelser med PCR og sekventering. Ansvarlig for studier af den danske befolknings genetiske følsomhed for prionsygdomme samt studier af laboratoriediagnostik for Alzheimers sygdom og andre tauopatier. Står desuden for den daglige, rutinebaserede gennemførelse og optimering af DNA-fragmentanalyser. Deltager i studier af genekspressionsanalyser for VEGF, neuropilin og andre relevante markører ved CNS-sygdomme. Federspiel, Birgitte. Overlæge. Hovedansvarlig for gastrointestinal patologi med særlige interesse- og forskningsområde inden for neuroendokrine tumorer og gastrointestinale stromale tumorer. Styregruppemedlem af RINETS (Rigshospitalets Neuroendokrine Tumor studiegruppe) og DECV (Dansk esophagus-, Cardia- og Ventrikelcancer). Grauslund, Morten. Molekylærbiolog, cand.scient., ph.d. Ansvarlig for PCR-baserede, molekylærdiagnostiske analyser (primært klonalitets- og mutationsanalyser). Forskningsinteresser er microrna-analyse i maligne mesoteliomer, molekylære virkningsmekanismer af anticancerstoffer samt udvikling af metoder til påvisning af somatiske mutationer hos cancerpatienter. Medlem af Dansk Molekylær Patologi Gruppe. Græm, Niels. Klinikchef, overlæge, dr. med. Har med reference til centerdirektøren i Diagnostisk Center ansvar for patologiafdelingens kliniske, driftsøkonomiske, personalemæssige og strategiske ledelse. Har primært klinisk ansvar for diagnostik og for forskning og udvikling inden for føtal- og perinatalpatologi. Medlem af Sundhedsfagligt Råd for Patologi, European Society for Pathology og Paediatric Pathology Society. 20

19 Akademiske medarbejdere Grønkær Toft, Birgitte. Overlæge. Ansvar for diagnostik og udvikling inden for urologisk og nefrologisk patologi (inkl. transplantationspatologi). Medlemskab af DMCG (Danske Multidisciplinære Cancer Grupper) inden for testis- og peniscancer. Forskningsområder er transplantationsrelateret nefrologisk patologi, prostatacancer og testiscancer. Hamilton Therkildsen, Marianne. Overlæge, lektor, dr. med. Hovedansvarlig for diagnostik, forskning og udvikling i hoved- og halspatologi. Klinisk lektor ved Institut for Diagnostiske Fag og censor ved Københavns Universitet. Hovedforskningsområde inden for sentinel node ved orale karcinomer og biomarkører, specielt HPV, inden for hovedhalscancer. Medlem af Advisory Council European Society of Pathology (ESP) og Working Group for Head and Neck Pathology under ESP. Hastrup, Nina. Overlæge. Medansvarlig for diagnostik inden for hæmatopatologi og hudpatologi (tumorer). Medlem af Dansk Melanom Gruppes forretningsudvalg og patologiudvalg. Holm Rossing, Henrik. Cand.scient.(biokemi). Ansvarlig for udvikling og forskning inden for FISH-området og assisterer i den lægelige fortolkning af FISH-undersøgelser. Ansvarlig for Tissue Micro Arrays og metodens indkøring som diagnostisk rutineundersøgelse i mammapatologi via både digital bright field- og fluorescensscanning. Involveret i udvikling af nye PCR-metoder til bestemmelse af T- og B-cellereceptorrearrangement. Speciel interesse inden for digital patologi og indførelse af virtuel mikroskopi i diagnostisk patologi. Medlem af Dansk Molekylær Patologisk Gruppe (DMPG). Josefsen, Knud. Seniorforsker, læge, ph.d. Ansvarlig for molekylærbiologien, der bruges til idenfikation af mulige autoantigener i udvikling af type 1-diabetes. Hovedprojekt inden for udforskning af patogenesen ved type 1-diabetes med speciel fokus på karakterisering af gener, der aktiveres i forbindelse med glukosestimulering. Samarbejder med forskningsgrupper i København og Chicago. Medlem af Biologisk Selskab, Biokemisk Forening, European Association for the Study of Diabetes og European Huntington s Disease Network. Kiss, Katalin. Overlæge. Medansvarlig for øre-næsehalspatologi. Inspektor. Krag Jacobsen, Grete. Honorarlønnet overlæge, dr.med. Tilnkyttet Blåt Team med diagnostik og forskning inden for især urologi. Krustrup, Dorrit. Klinisk assistent, speciallæge i patologisk anatomi og cytologi. Arbejder på ph.d.-projekt med titlen: "Udvikling af obliterativ bronkiolitis hos lungetransplanterede patienter - Undersøgelse af fibroseringsprocessen i transbronkiale biopsier". Projektet udarbejdes i samarbejde med Lungemedicinsk afdeling på Rigshospitalet samt Finsenlaboratoriet. Speciel interesse for transplantationspatologi og hjerte-/lungepatologi. Laub Petersen, Bodil. Overlæge, ph.d. Hovedansvarlig for pædiatrisk patologi og medansvarlig for gynækologisk patologi. Desuden ansvarlig for diagnostik af ukendt primærtumor i henhold til aktuel klinisk protokol. Forskningsområder: Pædiatrisk patologi (misdannelser, metaboliske sygdomme, hæmatologi og maligne sygdomme) samt biologi, diagnostik og behandling af ukendt primær tumor. Medlem af Executive Committee of European Society of Pathology og Dansk Pædiatrisk Hæmatologi Onkologi (DAPHO) og Nordic Society for Pediatric Hematology and Oncology (NOPHO). Laursen, Henning. Overlæge, dr.med. Hovedansvarlig for neuropatologi og for prionlaboratoriet. President for European Confederation of Neuropathological Societies (Euro- CNS), Medlem af bestyrelsen for Härnefonden, Stockholm, Skleroseforeningens forskningsudvalg og den nationale overvågningsgruppe for CJD og andre prionsygdomme samt councillor ved Federation of European Neuroscience Societies (FENS). Redaktør for Clinical Neuropathology. Sagkyndig i Retslægerådet og i Patientklagenævnet. Leth Maroun, Lisa. Overlæge og føtalpatolog med ansvar for afdelingens føtalpatologiske laboratorium. Ansvaret omfatter diagnostik, udvikling og forskning inden for fosterobduktioner, perinatale og neonatale obduktioner samt placentapatologi. Primære forskningsområder er placentamorfologi ved in vitro-perfusionsstudier og diagnostik af kongenitte hjertemisdannelser hos tidlige fostre. Næstformand i DSOG s trofoblastgruppe. Medlem af Paediatric Pathology Society (PPS). 21

20 Akademiske medarbejdere Lænkholm, Anne-Vibeke. Overlæge. Ansvarlig for diagnostik, forskning, og udvikling inden for mammapatologi. Forskningsområder: Identifikation af biologiske markører med betydning for resistensudvikling i forbindelse med targeteret behandling af brystkræft. Engageret i forskning vedrørende faktorer med betydning for tumorprogression samt forskning i arvelig brystkræft. Koordinerer og prioriterer Patologiafdelingens indsamling, registrering og opbevaring af cancerbiobankmateriale og er Patologiafdelingens repræsentant i eksterne cancerbiobankanliggender. Bestyrelsesmedlem i DBCG og medlem af DBCG s Patologiudvalg og Translational Research Udvalg. Medlem af Dansk Mammakirurgisk Selskab og Dansk Selskab for Cancerforskning. Møller Talman, Maj-Lis. Overlæge, lektor. Medansvarlig for diagnostik, udvikling og kvalitetssikring inden for mammapatologi, i mindre omfang for knogle/bløddelspatologi samt FISH-analyser. Klinisk lektor ved Institut for Diagnostiske Fag, Københavns Universitet. Forskningsområder især inden for det laboratorietekniske område: Hurtig vævsprocessering, automatisering og rationalisering af specielle vævsanalyser, bl.a. FISH og immunhistokemi vha. TMA, især inden for mammapatologi. Medlem af DBCG s patologiudvalg, der udarbejder nationale retningslinjer for varetagelse af mammapatologi. Medlem af Dansk Mammakirurgisk Selskab og Danske Kvindelige Lægers Forening. Nedergaard, Lotte. Overlæge, ph.d. Siden 1. august 2010 teamleder for Rødt Team (børne-, hæmato-, hud- og gynækopatologi samt føtal patologi). Hovedansvarlig for diagnostik, forskning og udvikling inden for gynækologisk patologi, specielt den onkologiske del omfattende ovarie- cervix-, corpus- og vulvacancer. Medlem af forretningsudvalget, biobankarbejdsgruppen og databasearbejdsgruppen under Dansk Gynækologisk Cancer Gruppe (DGCG). Primære forskningsområde er ovariecancer (proteom- og mrna-analyser). Deltager desuden i Pelvic Masse-projektet (styregruppen) og Ovarian Cancer Association Consortium. Preuss Hasselby, Jane. Afdelingslæge. Hovedansvarsområde inden for gastrointestinal patologi og leverpatologi. Forskningsområde: neuroendokrine tumorer. Medlem af RINETS. Ralfkiær, Elisabeth. Klinisk professor, overlæge, dr.med. Ansvar for diagnostik, forskning og udviklingn inden for hæmatopatologi. Primære forskningsområder er malignt lymfom og leukæmi med specielt henblik på molekylærgenetiske forandringer af betydning for diagnose, forløb og patogenese. Chefredaktør for APMIS og medlem af editorial board ved European Journal of Haematology. Medlem af The International Lymphoma Study Group, WHO, EORTC, The Nordic Lymphoma Group og The European MCL Pathology Network. Ravn Juhl, Birgitte, overlæge, dr.med. Ansvarlig for hudpatologi (tumorer) og for hæmatologisk diagnostik på voksne patienter. Repræsentant i Lokal- og Center-MED-udvalget. Medlem af Dansk Melanom Gruppes patologiudvalg, European Vasculitis Study Group og Dansk Studiegruppe for Kronisk Myeloide Sygdomme. Santoni-Rugiu, Eric, overlæge, lektor, ph.d. Leder af Patologiafdelingens Laboratorium for Molekylær Patologi, Bartholininstituttet. Ansvar for forskning, udvikling og implementering af molekylærdiagnostiske metoder i patologi. Beskæftiger sig desuden med diagnostiske områder i Blåt Team, især thoraxpatologi (inkl. transplantationspatologi). Klinisk lektor ved Institut for Diagnostiske Fag, Københavns Universitet. Primære forskningsområder er diagnostiske, prognostiske og prædiktive markører ved lungehindekræft (mesotheliom) og ikke-småcellet lungecancer (NSCLC) samt in vivokarakterisering af nye onkogener og tumorsuppressor-gener. Formand for Dansk Molekylær Patologi Gruppe og medlem af advisory board ved European Molecular Pathology Group under European Society of Pathology (ESP), Danish Research School on Molecular Mechanisms of Disease, den faglige følgegruppe ved Dansk CancerBiobank og Rigshospitalets Biobanksudvalg. Medlem af ESP, American Association for Cancer Research, American Society for Investigative Pathology, Nordic Mesothelioma Group og Danish Group of Lung Pathologists. Schou, Morten. Seniorforsker, cand.scient., ph.d. Tilknyttet Bartholininstituttet. Primære forskningsområder er udvikling af musemodel for udforskning af cancerinvasion og - metastasering samt tidlige begivenheder i den inflammatoriske proces, herunder studier af funktionerne af Heparin- Binding Protein (HBP). Medlem af Dansk Selskab for Cancerforskning og Dansk Selskab for Patologi. 22

21 Akademiske medarbejdere Sehested, Maxwell. Overlæge, dr.med. Klinisk patologisk ansvarsområde er thoraxpatologi. Medansvarlig for transplantationspatologi. Forskningsmæssige interesseområde er eksperimentel, præklinisk cancerbehandling. Timmermans Wielengam, Vera. Overlæge, lektor, dr.med. Teamleder i Gult Team, som varetager mamma-, hoved-, hals- og sarkompatologi, og medansvarlig for diagnostik og udvikling inden for disse områder. Involveret i diverse forskningsprojekter inden for mamma- og sarkompatologi. Medlem af editorial board ved APMIS. Ansvarlig for diagnostik ved brug af high-throughput-teknikker så som Tissue Micro Array (TMA). Vainer, Ben. Overlæge, lektor, ph.d., dr.med. Uddannelsesansvarlig overlæge og hovedansvarlig for diagnostik, forskning og udvikling inden for leverpatologi (inkl. transplantationspatologi) og urologisk patologi. Klinisk lektor ved Institut for Biomedicin (almen patologi) og censor ved Københavns Universitet. Primære forskningsområder er fibrose og matrixremodellering ved kronisk leversygdom og ved cancer. Speciel interesse for digital patologi og virtuel mikroskopi og denne metodes implementering i præ- og postgraduat undervisning og i diagnostisk patologi. Redaktør ved APMIS og medlem af advisory board ved Scandinavian Journal of Gastroenterology og Inflammation Research. Næstformand i Dansk Patologiselskab (tidl. DSPAC), bestyrelsesmedlem i Dansk Kræftforskningsfond og medlem af Uddannelsesrådet for Patologisk Anatomi Region Øst. Medlem af Selskabet for Teoretisk og Anvendt Terapi, Dansk Transplantationsselskab og European Network of Uropathologists. 23

22 Ph.d.-projekter og specialeopgaver Afdelingens akademiske medarbejdere har et tæt forskningssamarbejde med Rigshospitalets kliniske og parakliniske afdelinger, med afdelinger på andre sygehuse og med forskningsinstitutioner tilknyttet Københavns Universitet og en lang række andre akademiske institutioner og private biotek- og pharma-firmaer. Det akademiske miljø styrkes af tilknytningen af ph.d.- studerende samt bachelor- og masterstuderende, ligesom de uddannelsessøgende læger i kraft af det obligatoriske forskningstræningselement i hoveduddannelsen er engageret i afdelingens forskning. Afdelingen deltager i følgende ph.d.-projekter og specialeopgaver: 1. Afzal S. Oncopharmacogenetic predictive markers associated with fluoropyrimidine based chemotherapeutic treatment of metastatic colorectal cancer. The use of single nucleotide polymorphisms as pharmacotherapeutical predictive markers and cancer susceptibility loci. Ben Vainer 2. Andersen M. Micro-RNA profiling of human pleural mesothelioma Eric Santoni-Rugiu, Morten Grauslund 3. Asmar F. Fra in vitro til in vivo monitorering af betydningen af DNA- og histonmetylering ved aggressive B- celle lymfomer: Fokus på behandling rettet mod epigenetiske forandringer. Elisabeth Ralfkiær 4. Borch Nielsen S. Reduced hepatic gluconeogenesis and systemic lactate clearance in the Huntington's disease R6/2 mouse model. Knud Josefsen 5. Dall M. Etablering af en in vitro-model til belysning af insulinresistens. Karsten Buschard 6. Galli G. Molecular characterization of the tumor-suppressor protein PRDM5. Eric Santoni-Rugiu 7. Garnæs E. HPV-status og mirna-ekspression i laser capture-mikrodissekerede, formalinfikserede og paraffinindstøbte tonsilkarcinomer. Marianne Hamilton Therkildsen 8. Gravgaard K. MicroRNA expression analysis of the metastatic process and endocrine resistance in estrogenreceptor positive breast cancer patients. Anne-Vibeke Lænkholm 9. Hahn GH. Det føtale inflammatoriske respons betydning for den cerebrale autoregulation hos præmature spædbørn i første levedøgn. Lisa Leth Maroun 10. Hansen CR. Clinical relevance of Achromobacter xylosoxidans a new pathogen in cystic fibrosis. Claus B. Andersen 11. Hother C. Identifikation af valide molekylære sygdomsmarkører ved diffust storcellet B-lymfom. Elisabeth Ralfkiær 24