Forord / indholdsfortegnelse side 1

Transkript

1 Forord Indhold Rigshospitalets Patologiafdeling er landets førende patologiafdeling med diagnostik efter internationale standarder og ekspertise indenfor alle subspecialer; herunder højtspecialiserede områder som transplantationspatologi, pædiatriskog fosterpatologi samt neuropatologi. På afdelingen er 160 ansatte, som indtil videre fysisk befinder sig på tre matrikler: Teilumbygningen på Rigshospitalets matrikel, patologiafdelingen Bispebjerg Hospital og Diabetes -forskningsenheden på Biocentret. I kraft af fagets videnskabelige natur omfatter patologens ekspertise såvel viden nødvendig for patientdiagnostik som viden rettet mod besvarelsen af forskningsrelaterede problemstillinger, hvilket også afspejles i laboratoriets mange specialiserede funktioner. Det er derfor et stadigt fokusområde for afdelingen at skabe plads til videnskabelig aktivitet og samtidigt køre den diagnostiske proces så ressourceeffektivt som muligt og med patientbehovet som det centrale omdrejningspunkt. Rapporten er et initiativ fra afdelingens klinikledelse, som retter en varm tak til medlemmerne af årsrapportens arbejdsgruppe bestående af overlæge Gro Linno Willemoe, sekretær Signe Therkildsen og sekretær Susanne Funch for deres indsats i dette vigtige arbejde. Forord / indholdsfortegnelse side 1 Indledning.. side 3 Strategi... side 4 Organisation... side 5 MED-udvalg, AMIR-gruppe og tillidsrepræsentanter.. side 6 Produktionstal. side 7 Produktionstal. side 8 Produktionstal. side 9 Arbejdsglidning i patologien, v./ Bonnie Svendsen.. side 10 Bartholin Instituttet, Diabetes, v./ Karsten Stig Buschard side 11 Digital Patologi v./ Ben Vainer.... side 12 Molekylærpatologisk diagnostik v./ Morten Grauslund side 14 Akademiske medarbejdere side 15 Publikationer..... side 16 Personale side 28 1

2 2

3 Indledning Vera Timmermans Wielenga, Christine Gundelach Rannes Patologisk anatomi er et tværgående diagnostisk speciale, der omfatter akut og ikke-akut diagnostik af sygdomme på basis af undersøgelser af organer, væv og celler i forbindelse med screening, udredning, behandling og obduktioner, som varetages i tæt samarbejde mellem afdelingens forskellige faggrupper; herunder patologer, molekylærbiologer, bioanalytikere, sekretærer, portører og laboratoriemedhjælpere. Patologiafdelingen på Rigshospitalet har således det professionelle og overordnede ansvar for hospitalets celle- og vævsbaserede diagnostik; herunder udredning af onkologiske patienter, men også af patienter med immunologiske, inflammatoriske og degenerative sygdomme, og det er i den forbindelse vigtigt at understrege, at en patologisk diagnose anno 2014 ikke er at betragte som en enkelt analyse, men derimod som en fortolkning af en række delanalyser, hvori der indgår en integreret vurdering af makroskopiske, histologiske, immunofænotypiske og genotypiske forandringer. Udviklingen går stærkt med kontinuerlig implementering af nye undersøgelsesmetoder rettet mod nye behandlingsmål. I tråd med afdelingens strategi om fagligt samarbejde er neuropatologisk laboratorium blevet fagligt og fysisk integreret i resten af afdelingen sidst i 2013, og det forventes, at afdelingens patologer, som p.t. er placeret på patologiafdelingen Bispebjerg Hospital, vil flytte ind i Teilumbygningen i løbet af 2014/15. I det kommende år vil afdelingen intensivere sit fokus på balancen mellem effektivitet i diagnostikken på den ene side og tid og ressourcer til udvikling og forskning på den anden side. Med patienternes behov centralt må vi således være parate til at acceptere stadige forandringer og vedvarende rette vores arbejdsindsats og faglighed mod den organisation, vi er en del af. Fordi bedre diagnostik betyder bedre patientbehandling. København, Juni 2014 Med henblik på at kunne imødekomme fremtidig udvikling og krav til bl.a. kvalitet og effektivitet har afdelingen i hele 2013 arbejdet med planlægningen af en stor omorganisering, og implementeringen blev opstartet i december måned. Afdelingens nye organisation er baseret på specialisering og centralisering samt effektiv processtyring med udgangspunkt i patienten og skal forankres og udvikles ved løbende at definere handlingsplaner indenfor afdelingens fem strategiske indsatsområder: 1) Patientbehovet defineret som rettidigt Diagnostik af høj kvalitet 2) Uddannelse med henblik på langsigtet faglig fokus for alle faggrupper 3) Synlig og integreret Forskning der fremmer patientdiagnostik og dermed behandling 4) (Tvær)fagligt Samarbejde i afdelingen, men også med andre afdelinger og institutter med henblik på faglig synergi til gavn for patienten 5) Strategisk Ledelse der udvikler og profilerer afdelingen og faget udadtil samt skaber de nødvendige rammer for drift, uddannelse, forskning og innovation Klinikchef Dr. Med. Vera Timmermans Wielenga Ledende Bioanalytiker Christine Gundelach Rannes 3

4 Strategi 4

5 Organisation STAB Vera Timmermans, klinikchef Hans Henrik Nielsen, ledende bioanalytiker til 31/3-13 Christine Rannes, ledende bioanalytiker pr. 1/4-13 Gitte Muderspach, ledende lægesekretær Lisbeth Hein, IT-bioanalytiker Teilum Niels Bo Hansen, IT-bioanalytiker BBH Christian Hyldager, obduktionstekniker Palle Emil Petersen, obduktionstekniker Camilla Qvist, bioanalytikerunderviser Anette Stenlow, bioanalytikerunderviser Heidi Elise Holm, bioanalytikerunderviser BBH Asiye Demir, laboratoriemedhjælper Hanne Rombak, laboratoriemedhjælper Sandra Bruun, laboratoriemedhjælper Sonja Beeres, laboratoriemedhjælper Torben Jensen, laboratoriemedhjælper BBH 5

6 MED-Udvalg, AMIR-gruppe, tillidsrepræsentanter Ud over de opgaver, der opstår løbende på afdelingen, følger arbejdet i MED-udvalget et årshjul, der dikterer nogle faste punkter, som skal behandles minimum en gang årligt. Februar: Budget/regnskab og årsplan. April: Budgetopfølgning, arbejdspladsvurdering og ulykkesstatistik. Juni: Arbejdsmiljø og efteruddannelse. Oktober: Personalepolitik og ansættelse. December: Evaluering af MED-Udvalget og årsrapport startede med et fælles kursus for det samlede MED-udvalg, grundet de mange nye medlemmer der var kommet i forbindelse med fusionen imellem Rigshospitalets patologiafdeling og Bispebjergs patologiafdeling. Her blev der dannet det nye grundlag for MED-udvalgets arbejde fremover. Igennem 2013 har Med-udvalgets store arbejdsopgave været at få fulgt omstruktureringen af den samlede patologiafdeling fulgt til dørs, så den i dag fremstår som én samlet afdeling fordelt på 4 bioanalytiker teams og 3 lægelige teams fordelt på både Rigshospitalet og Bispebjerg. MED udvalget har i 2013 bestået af følgende medlemmer: Ledersiden: Klinikchef Vera Timmermans Wielenga (formand) Ledende bioanalytiker Christine Rannes Overlæge Anders Glenthøj Overlæge Birgitte Ravn Juhl Overlæge Jane Preuss Hasselby Afdelingsbioanalytiker Anne-Mette Kjøge Ledende lægesekretær Gitte Muderspach Arbejdsmiljøgruppe Arbejdslederrepræsentanter: Christine Gundelach Rannes, arbejdsmiljøansvarlig Erik Clasen-Linde Karsten Buschard Liselotte Stein Larsen Anne-Mette Kjøge Arbejdsmiljørepræsentanter: Tine Wrøding Adelfest Christian Hyldager Martin Haupt-Jørgensen Lars Peter Sørensen Sanni Charlotte Pedersen Susan Beckett Tillidsrepræsentanter: Astrid Worre-Sørensen, bioanalytiker Nadine M. Hammouda, bioanalytiker (barsel) Tine Frederiksen, bioanalytiker (suppleant) Julie Brask, yngre læge Katrine Stenfeldt Petersen, yngre læge Susanne Funch, lægesekretær Medarbejdersiden: Tillidsrepræsentant, lægesekretær, Susanne Funch (næstformand) Tillidsrepræsentant, bioanalytiker Astrid Worre Sørensen Tillidsrepræsentant, bioanalytiker Tine Frederiksen Tillidsrepræsentant, yngre læge Julie Brask Tillidsrepræsentant, yngre læge Katrine Stenfeldt Petersen Obduktionstekniker Palle E. Petersen Arbejdsmiljørepræsentant, obduktionstekniker Christian Hyldager Arbejdsmiljørepræsentant, bioanalytiker Sanni Charlotte Pedersen 6

7 Produktionstal Rekv Prøve Biopsi Resektat Ekstern Hæma FNA CYT Urin EM PCR Andre BLÅ BBH BGAS BLUN BLÅ BMED BURO GAS LUHJ URO Subtotal GUL GUL MAM NEUR ORTO PRX THYR ØHN Subtotal RØD BHUD BPRX GYN HUD HÆMA PÆDI RØD Subtotal Total Obduktioner Voksne 180 Fostre 210 Hjerner 160 7

8 Produktionstal BLÅ GUL RØD Total BLÅ GUL RØD Total

9 Produktionstal BLÅ GUL RØD Total BLÅ GUL RØD Total

10 Arbejdsglidning i patologien Bonnie Svendsen Siden efteråret 2012 har en lille gruppe bioanalytikere på Rigshospitalets Patologiafdeling videreuddannet sig, så de nu kan varetage udskæring af større præparater. Dette har betydet, at lægerne har kunnet frigøres til andre opgaver, herunder mikroskopi. For at kunne komme i betragtning til at komme afsted på kurset skal man have været færdiguddannet og arbejdet inden for patologien i mindst to år. Kurset foregår i Esbjerg og tager knap 4 uger. Der er både teoretisk og praktisk undervisning på skolen i Esbjerg, ligesom der er indlagt et forløb med undervisning i egen klinik. Kurset afsluttes med en skriftlig opgave samt mundtlig eksamen. Hvad er det så for præparater der er overgået til bioanalytikerudskæringen? Der er tale om mindre komplicerede præparater, så som lymfeknuder, appendix, galdeblære og prostata. Også visse huder og gynækologiske præparater varetages nu af bioanalytikerne. Her står de respektive speciallæger for udvælgelsen af prøver. Udskæringen sker efter fastlagte retningslinjer, og der står altid en speciallæge klar med vejledning, hvis der skulle være spørgsmål. For udskærings-bioanalytikerne har opgaveglidningen betydet, at der er kommet lidt ekstra udfordringer i hverdagen og der er allerede nu planer om, at flere typer præparater skal overgå fra lægerne til bioanalytikerne. Der for sendes yderligere tre på kursus i foråret, så der fremover vil være 12 udskærings-bioanalytikere. 10

11 Bartholin Instituttet, Diabetes Karsten Stig Buschard Diabetes er en af de helt store sygdomme i Danmark med en incidens som er højere end i de fleste andre lande i verden. I vores land udvikler 1 % af nyfødte på et tidspunkt i livet, ofte tidligt, type 1 diabetes (T1D), mens type 2 diabetes (T2D) ses hos op mod 10 % af befolkningen. Sygdommen fører ofte til amputation, nyresvigt, neuropati og blindhed. Sygdommen nærmer sig omkostninger for sundhedsvæsenet svarende til et tocifret milliardbeløb. Instituttets målsætning er at udforske ætiologi og patogenese af type 1 diabetes med henblik på at kunne forebygge eller standse sygdomsudviklingen. Hvor projekter overlapper, udfører vi i begrænset omfang forskning i type 2 og svangerskabsdiabetes og andre autoimmune sygdomme især med henblik på immunologiske mekanismer. Forskningen centrerer sig om flere emner. Centralt står betacellernes cellulære aktivitet, som er en etableret faktor i deres følsomhed for immunsystemets angreb. Vi undersøger (pato)fysiologiske forhold, hvilemekanismer, genudtryk, ødelæggelsesmekanismer mv. Desuden er vi interesserede i forhold omkring det innate immunsystems involvering i type 1 diabetes. Selv om den specifikke og ultimative mekanisme er medieret af T-celler, har vi i flere studier sandsynliggjort at også innate mekanismer omfattende NK, NKT, makrofager mm spiller en rolle i sygdomsudviklingen. Senest har vi udført undersøgelser omkring tarmforhold, inklusive glutenfri diæt, bakterieflora, tarmpermeabilitet mv., ligesom der anvendes genteknologiske undersøgelser, der har til formål at kortlægge de præcise epitoper, der angribes af immunsystemet. Med disse data er det muligt at designe antistoffer, der kan interagere specifikt med betacellerne, ligesom det er muligt specifikt at modulere immunsystemets aktivitet. Forskningsmetoder Der arbejdes langt overvejende eksperimentelt og blandt andet anvendes følgende metoder: Genteknologi, analytisk og i forbindelse med kloning. Molekylærbiologiske metoder i øvrigt, herunder real-time PCR, som instituttet har beskrevet på Histologiske og cytologiske teknikker Dyreundersøgelser FACS (fluorescensaktiveret cellesortering), både analytisk og cellesortering Celledyrkning Eksperimentelle, metaboliske undersøgelse I arbejdet samarbejder vi bl.a. med forskere i Gøteborg (Jan- Eric Månsson), Malmø (Ulf Lindblad, Åke Lernmark), Leiden (Bart Roep), Gainesville, Florida og London, Ontario. Instituttets arbejde har for nylig resulteret i at et humant studie er startet på Herlev Hospital, hvor børn, der for nylig er blevet diagnosticeret med type 1 diabetes, tilbydes en glutenfri diæt. Resultater herfra har vist at dette kan forlænge remisionsperioden med i hvert fald et år, nogle gange længere. I denne periode er patienterne altså uden eksternt insulinbehov eller på en meget reduceret dosis. Det er sandsynligt at tidligere intervention, altså hos personer, der har en familiær disposition for udviklingen af type 1 diabetes, hvilket kan forudses med meget stor sikkerhed ud fra måling af antistoffer i blodet, kan resultere i en endnu bedre prognose for disse. Bartholin Instituttet 11

12 Digital patologi Ben Vainer Den generelle udvikling inden for digitale medier, ønsket om øget patientsikkerhed og den gradvist øgede ressourceknaphed er baggrundene for indføring af digitale metoder i diagnostisk patologi. I mange lande har katastrofal mangel på patologer ført til nødvendigheden af at søge hjælp til den almindelige, daglige diagnostik fra kolleger i udlandet, og for at kunne gøre dette inden for en acceptabel tidsramme, har det været nødvendigt at udvikle metoder, der kunne lave væv på objektglas om til billeder, der kunne sendes via internettet. For patologer i Danmark er anvendelse af det computerbaserede svarsystem og registrering af vævs- og celleundersøgelser i den nationale patologidatabase, Patobank, blandt de vigtigste arbejdsredskaber. Flere internationale kongresser og møder afholdt i 2013 har afsløret, at Danmark er førende på verdensplan inden for denne form for digitalisering, og at ingen andre lande har et så veludbygget og velfungerende, digitalt register af patologiundersøgelser med mulighed for at snakke sammen på tværs af afdelinger, hospitaler og landsdele. Systemet er ovenikøbet opbygget på en sådan måde, at alle relevante læger også uden for sygehusvæsenet kan slå op i patologidatabasen, hvilket har ført til en væsentligt bedring af kommunikation og logistik i patientbehandlingen. Yderligere ønsker om at optimere processerne i patologiafdelingen har ført til indførelsen af digital talegenkendelse, hvor diktater omsættes til tekst direkte i patologirapporten, og til muligheden for at tage billeder af forandringerne og hæfte dem til rapporten. Med udvikling af digital og automatiseret vurdering af specifikke forandringer er denne mulighed udvidet til at omfatte billeder af mikroskopiske forandringer. Uden for patologiafdelingen vil dette kunne bruges som dokumentation for de konklusioner, der meddeles de behandlende læger. Udviklingen af præparatscannere, der med tilstrækkelig opløsning kan gengive de væv og celler, patologen normalt ser på et objektglas i mikroskopet, har gået forrygende stærkt. Den nyeste generation af scannere med tilhørende software og servere arbejder så hurtigt og gengiver præparaterne med så høj kvalitet, at de seneste studier har vist, at diagnostik faktisk kan gøres hurtigere og sikrere end ved konventionel mikroskopi. Dette kræver naturligvis en væsentlig investering i nyt apparatur og muligheden for at gemme endog meget store datamængder (et estimat for Rigshospitalets patologiafdeling angiver, at der vil blive genereret 500 TB nye data om året, hvis hele afdelingens produktion var digital), men vil sandsynligvis kunne spare tilsvarende i sortering og arkivering, i forbindelse med indhentning af second opinion fra nationale og internationale kolleger og i forbindelse med sammenligning med tidligere prøver. Patologiafdelingen på Rigshospitalet deltager i et nationalt projekt, som gradvist vil indføre digitalisering af vurderingen af behandlingsmarkører for særlige kræftformer. For brystkræft udføres en lang række specialundersøgelser med det formål at kunne angive, hvilken behandling hver enkelt patient skal have. Den optimale måde at udføre disse undersøgelser på er ved at udvælge mindre vævsområder og samle væv fra flere patienter i samme vævsblok. Denne teknik kaldes tissue microarray. Den nyeste software tillader automatiseret sortering af disse mindre vævsområder, så områderne bliver hæftet til den rigtige patient, men det tillader også en automatisk aflæsning af selve markøren. Flere forskergrupper har vist, at en sådan automatiseret, digital biomarkøraflæsning er mere stabil og mindre afhængig af den vurderende patolog end manuel aflæsning i et mikroskop. Patologiafdelingen har derudover vist, at for markøren HER2, som angiver, om brystkræftpatienten vil have gavn af stoffet Herceptin, kan langt de fleste af de usikre aflæsninger elimineres (90%), og at den digitale aflæsning af en billig immunfarvning således kan erstatte den tidskrævende og dyre gen-undersøgelse i langt de fleste tilfælde. Næste trin bliver at få denne automatiserede billedanalyse integreret med patologisystemet, så den digitale aflæsning indføres 12

13 Patologiafdelingen, Rigshospitalet, årsrapport 2013 Digital patologi Ben Vainer direkte i patologirapporten. Herved elimineres endnu et af de trin, der potentielt kan føre til patient- og prøveforveksling. Endelig skal digitalisering af patologipræparater i studenterundervisningen fremhæves. I samarbejde med Københavns Universitet har Patologiafdelingen udviklet et samlet digitalt mikroskopiværktøj til brug i studenterundervisningen i patologi. Dette virtuelle mikroskopiværktøj (kaldes VIRMIK) er i løbet af udvidet til at omfatte samtlige fag på den medicinske bacheloruddannelse og til studerende på tandlæge- og molekylær biomedicin-studierne. Systemet er også afprøvet i forbindelse med speciallægeuddannelsen. Der er mange fordele ved at anvende digital mikroskopi i stedet for konventionel mikroskopi i studenterundervisningen, herunder at præparaterne er tilgængelige overalt, blot man har internetadgang, at det er muligt at udpege specifikke forandringer eller celler direkte på præparatet, og at man kan lave interaktiv undervisning uden samtidig tilstedeværelse af lærer og elev. Dette er til stor fordel for de studerende i løbet af kurserne og i forbindelse med forberedelse til eksamen. For en diagnostisk patolog åbner muligheden for digitalisering af præparater helt nye samarbejds- og efteruddannelsesperspektiver. Direkte diskussion i realtid med kolleger på andre patologiafdelinger, måske ovenikøbet i andre lande, vil kunne højne kvaliteten af patologiydelserne, og Rigshospitalets patologer vil kunne yde bistand til kolleger rundt omkring i landet på de områder, hvor Patologiafdelingen har højspecialiseret status. Men teknologien åbner også op for ændringer i logistikken inden for og mellem afdelinger. Et eksempel er revisioner (dvs. genvurdering af et præparat i forbindelse med overflyttelse af en patient til et andet hospital), hvor digitalisering vil kunne skære 4-5 dage af henvisningsprocessen. Digitalisering af patologipræparater vil således kunne have en væsentlig betydning for overholdelse af kræftpakkerne. Anvendelse af digitale metoder til konference og undervisning Automatiseret, digital aflæsning af HER2-overekspression ved brystkræft 13

14 Molekylærpatologisk diagnostik Morten Grauslund I de senere år har den medicinske onkologi oplevet store fremskridt med udviklingen af nye lægemidler til targeteret (personaliseret) patientbehandling. Ved targeteret behandling bliver patienter med samme sygdom behandlet forskelligt alt efter om deres genom har specifikke genetiske ændringer (biomarkører). Fælles for lægemidler til denne type patientbehandling er, at patientens tumorvæv først skal analyseres for specifikke genetiske ændringer som oftest er somatiske mutationer eller genamplifikationer/ translokationer i onkogener. Som eksempler på lægemidler med godkendte behandlingsprotokoller til targeteret onkologisk behandling kan nævnes: trastuzumab (metastaserende brystcancer eller ventrikelcancer med overekspression af HER2 genet), gefitinib, erlotinib og aftinib (ikke-småcellet lungecancer med muteret EGFR gen), crizotinib (ikke-småcellet lungecancer med rearrangeret ALK eller ROS1 gener), cetuximab og panitumumab (metastaserende kolorektalcancer med normale KRAS og NRAS gener), imatinib (gastrointestinale stromal tumor med muteret KIT eller PDGFRA gener) og vemurafenib (metastaserende melanom med muteret BRAF gen). De molekylære analyser for de nævnte gener foretages på patologiafdelingen i molekylærpatologisk laboratorium med forskellige molekylærbiologiske teknikker, såsom FISH hybridisereingsteknikken til detektion af strukturelle numeriske genforandringer såsom amplifikationer og translokationer, real-time PCR til detektion af specifikke mutationer eller PCR-baserede sekventeringsteknikker (Sanger- og pyrosekventering samt NGS (næste generationssekventering)) til detektion af somatiske mutationer i tumorvæv. De nævnte molekylærbiologiske teknikker har alle forskelle i hvilke typer af mutationer som kan detekteres samt analysefølsomhed for valide svar (% tumorceller ifht. normale celler i prøven). Da solide tumorer ofte er heterogene mht. mængden af tumorvæv og nekrose, er udvælgelse af det rette vævsmateriale et meget vigtigt første trin i en molekylærpatologisk analyse. Derfor vurderes alle præparaters egnethed først af en patolog inden de kommer til molekylærpatologisk laboratorium. Vævet som analyseres er oftest formalin fixeret og paraffinindskøbt, men cytologisk og frosset væv bruges også ofte. Alle svar fra diagnostiske PCR analyser bliver til slut kodet og integreret i det patientens samlede patologisvar, som er tilgængeligt for de kliniske specialer via det elektroniske journalsystem, OPUS. Udover molekylærbiologiske analyser med henblik på targeteret patientbehandling, udføres der også en del PCR og FISH analyser mhp. komplementær diagnostik for en række forskellige sygdomme. Dette drejer sig f.eks. om klonalitetsanalyser (PCR-baserede fragmentanalyser af T- cellereceptorerne og immunoglobuliner til hæmatopatologisk diagnostik), JAK2 og KIT mutationsanalyser (maligne hæmatologiske sygdomme), EWS-FLI genfusioner (sarkomer), fragmentanalyser (hjernetumorer), prionanalyser (Kreutzfeldt-Jacobs sygdom) og detektion af mykobakterier i lungevæv. I 2013 blev der samlet udført >1200 PCR analyser og > 2000 FISH analyser for diagnostiske markører, mhp. komplementær diagnostik eller til selektion af kræftpatienter egnet til targeteret behandling, og f. eks. blev ca. 650 lungecancerpatienters tumorvæv analyseret for mutationer i EGFR genet, og i ca. 10% af disse patienter blev der fundet såkaldte aktiverende mutationer som gjorde disse patienter til kandidater til targeteret behandling med EGFR-hæmmende lægemidler. Klonalitetsanalyse af TCR gamma genet for en polyklonal celleprøve 14

15 Akademiske medarbejdere Agander, Tina Klitmøller. Afdelingslæge, ph.d. Hovedarbejdsområde indenfor øre-næse-halspatologi samt øvre gastrointestinalpatologi. Ansvarlig for store hoved-hals resektater. Forskning indenfor neurodegenerative sygdomme. Medlem af United States & Canadian Academy of Pathology. Andersen, Claus B. Overlæge, lektor, dr. med. Ansvarlig for transplantationspatologien. Hovedansvarlig for medicinske hjerte-, lunge- og nyresygdomme og dækker den øvrige thoraxpatologi. Forskningsaktivitet inden for nævnte områder, men med fokus rettet mod transplantation. Klinisk lektor ved Institut for Klinisk Medicin, Københavns Universitet. Editorial consultant ved Journal of Heart and Lung Transplantation og medlem af hertil knyttede task forces til udformning af guidelines vedr. rejektionsdiagnostik. Medlem af European Vasculitis Study Group, Dansk Lungepatologigruppe, Nordisk Nyrepatologiklub, Nordisk Mesotheliomgruppe, Association for European Cardiovascular Pathology og Dansk Transplantationsselskab. Broholm, Helle. Overlæge. Ansvarlig for diagnostisk, forskning og udvikling inden for neuropatologi, specielt neuroonkologi, bl.a. med implementering af molekylær-genetiske undersøgelser. Primære forskningsområder er neuroonkologisk relaterede og omfatter angiogenese, ekspressionsanalyser på RNA-, DNA- og proteinniveau af relevante receptorer og onkogener samt genetiske forandringer undersøgt med bl.a. SNP- og DNA- fragmentanalyse. Medlem af og revisor i Skandinavisk Neuropatologisk Selskab, og bestyrelsesmedlem i Dansk Neuroonkologisk Gruppe (DNOR og DNOG). Medlem af DAPHO, Brain Tumour Group under EORTC og EORTC s reviewpanel. National neuropatolog i Brain Tumour Epidemiological Consortium (BTEC), herunder Gliogene I og Gliogene II trials. Medlem af Executive Advisory Board i European Confederation of Neuropathological Societies (Euro-CNS). Medlem af Advisory Board i BTEC organisation og medarrangør af kommende møde (Wien), medorganisator af PEANNO-møde i København 2013, samt national reviewer for CNS-lymfomer og AT/RT/PNETbørnetumorer. Skandinavisk medlem af International Society of Neuropathology. Buschard, Karsten. Professor, overlæge, dr.med. et med. vet. Leder af diabetes- og immunologiafdelingen af Bartholininstituttet. Primært forskningsområde er ætiologi og patogenese ved type 1-diabetes og forebyggelse heraf. Har desuden interesse for andre autoimmune sygdomme samt for type 2-diabetes og diabetes under graviditet. Har via denne forskning interesse for immunapparatet, ikke mindst det innate immunsystem, herunder NKT-celler og dets stimulering af bl.a. glykolipider. Desuden interesse for gluten og dets intestinale relationer og immunpåvirkning. Aktuelt samarbejde med forskningsgrupper i København, Malmø, Gøteborg, Leiden, Rotterdam, Gainesville (Florida) og London (Ontario). Medlem af European Association for the Study of Diabetes (EASD), American Diabetes Association (ADA), The Immunology of Diabetes Society (IDS) og The Diabetic Pregnancy Study Group (DPSG). Christensen, Lise. Overlæge, dr.med. Forskningsansvarlig overlæge, Team Bispebjerg. Funktion inden for gastrointestinal cancer, urologi og ikke-neoplastisk ortopædkirurgi. Forskning inden for fremmedlegemeinfektioner og reaktioner, sårheling, mammacancer, ortopædi og bioteknologi. Medlem af Dansk Selskab for Cancerforskning, bestyrelsesmedlem i Nordisk Selskab for Bioteknologi. Clasen-Linde, Erik. Overlæge. Hovedarbejdsområde inden for hæmatopatologi og hudpatologi. Ansvarlig for voksenobduktioner. Forskning inden for hæmatologi og børnepatologi. Medlem af Dansk Lymfomgruppes arbejdsgrupper vedr. Hodgkin-lymfomer og mantlecellelymfomer. Medlem af Danske Regioners arbejdsgrupper vedr. obduktioner ved uventet dødsfald hos personer under 50 år. Daugaard, Søren. Overlæge. Hovedansvarlig for knogle- og bløddelspatologi. Medlem af Dansk Sarkomgruppe. Dyrbye, Henrik. Cand.scient. (biokemi). Daglig leder af Referencelaboratorium for Prionsygdomme. Ansvarlig for rutinebaserede molekylærbiologiske analyser og diagnostik af prionsygdomme, hvilket omfatter proteinundersøgelser med Western blot-analyser og DNA-undersøgelser med PCR og sekventering. Ansvarlig for studier af den danske befolknings genetiske følsomhed for prionsygdomme samt studier af laboratoriediagnostik for Alzheimers sygdom og andre tauopatier. Står desuden for den daglige, rutinebaserede gennemførelse og optimering af DNA-fragmentanalyser. Deltager i studier af genekspressionsanalyser for VEGF, neuropilin og andre relevante markører ved CNS-sygdomme. 15

16 Akademiske medarbejdere Federspiel, Birgitte. Overlæge. Hovedansvarlig for gastrointestinal patologi med særlige interesse- og forskningsområde inden for neuroendokrine tumorer og gastrointestinale stromale tumorer. Styregruppemedlem af RINETS (Rigshospitalets Neuroendokrine Tumor Studiegruppe) og DECV (Dansk esophagus-, Cardia- og Ventrikelcancer). Gjerdrum, Lise Mette Rahbek. Afdelingslæge, klinisk lektor, ph.d. Hovedindsatsområde dermatopatologi. Forskningsinteresser indenfor genetisk og epidemiologisk karakterisering af kutane B- og T-lymfomer, immunmodulering hos immunkompetente og immun-inkompetente epiteliale kutane tumorer. Undersøgelse af fibrose- og immunsurveillance hos HIV-patienter. Genetiske undersøgelser af Spitzoide melanocytære tumorer, samt desmoide fibromatoser. Medlem af European Society for Pathology, European Association for Hematopathology, European Association for Cancer Research, Dansk Molekylær Patologi Gruppe. Editor i Case Reports in Clinical Pathology. Glenthøj, Anders. Overlæge. Hovedansvarlig for gastrointestinal patologi og urologisk patologi i Team Bispebjerg. Ansvarlig for obduktionsvirksomheden på Bispebjerg Hospital. Medlem af patologiudvalget under Danish Colorectal Cancer Group. Grauslund, Morten. Molekylærbiolog, cand.scient., ph.d. Ansvarlig for PCR-baserede, molekylærdiagnostiske analyser (primært klonalitets- og mutationsanalyser). Forskningsinteresser er biomarkører for lungekræft, mesoteliomer og sarkomer samt udvikling af PCR-analyser. Medlem af Dansk Molekylær Patologi Gruppe og Dansk Selskab for Molekylær Medicin. Græm, Niels. Overlæge, dr.med. Hovedansvarlig for børnepatologi. Diagnostiske arbejdsområder desuden inden for føtalpatologi og gynækologisk patologi. Forskning og udvikling inden for føtal og pædiatrisk patologi. Medlem af European Society for Pathology og Paediatric Pathology Society. Haupt-Jørgensen, Martin. Master i molekylærbiologi, bioanalytiker. Mekanismer bag den diabetesbeskyttende effekt af glutenfri diæt. Holm Rossing, Henrik. Cand. scient. (biokemi). Ansvarlig for udvikling og forskning inden for FISH-området og assisterer i den lægelige fortolkning af FISH-undersøgelser. Ansvarlig for tissue micro arrays og forberedelse af diagnostisk rutineundersøgelse i mammapatologi via både digital bright fieldog fluorescensscanning. Forskning inden for molekylære forandringer ved mesoteliomer. Medlem af Dansk Molekylær Patologisk Gruppe (DMPG). Josefsen, Knud. Seniorforsker, læge, ph.d. Ansvarlig for molekylærbiologien, der bruges til identifikation af mulige autoantigener i udvikling af type 1-diabetes. Hovedprojekt inden for udforskning af patogenesen ved type 1-diabetes med speciel fokus på karakterisering af gener, der aktiveres i forbindelse med glukosestimulering. Samarbejder med forskningsgrupper i København og Chicago. Medlem af Biologisk Selskab, Biokemisk Forening, European Association for the Study of Diabetes og European Huntingtons Disease Network. Kiss, Katalin. Overlæge. Hovedansvarlig for diagnostik, forskning og udvikling inden for øre-næse-halspatologi. Forskning inden for hoved-hals- og thyreoideapatologi. DPAS s patologrepræsentant i DAHANCA. Medlem af Dansk Thyreoideacancer Gruppe og af United States & Canadian Academy of Pathology. Krag Jacobsen, Grete. Overlæge, dr.med. Diagnostik og forskning inden for især urologi (testis) og øre-næsehalspatologi. Kristensen, Elisabeth. Overlæge med funktion inden for gynækologisk patologi. Medlem af DGCG s endometriecancergruppe. Krogh, Benedicte L. Hegelund. Overlæge. Diagnostik af inflammatoriske og neoplastiske hudforandringer. Forskningsmæssigt interesseområde indenfor dermatopatologien. Medlem af dansk dermatologisk selskab. Loya, Anand C. Overlæge. Funktionsområde inden for sarkomer, uropatologi og mamma. Henrik-Nielsen, Regitze. Overlæge, Team Bispebjerg. Hovedansvarlig for dermatopatologien. Medlem af International Society of Dermatopathology. 16

17 Akademiske medarbejdere Lund, Eva Løbner. Afdelingslæge, ph.d. Hovedarbejdsområde inden for neuropatologi. Forskning inden for hjernetumorer og angiogenese samt neuroinflammatoriske lidelser. Medlem af Dansk Selskab for Cancerforskning, Bestyrelses medlem, sekretær og kasserer i Scandinavian Neuropathological Society, medlem af European Confederation of Neuropathological Societies, International Society of Neuropathology og American Association for Cancer Research. Maroun, Lisa Leth. Overlæge. Ansvarlig for afdelingens føtalpatologiske laboratorium, hvilket omfatter diagnostik, udvikling og forskning inden for fosterobduktioner, perinatale og neonatale obduktioner samt placentapatologi. Øvrige arbejdsområder er børnepatologi og trofoblastsygdomme. Primære forskningsområder er føtal- og placentapatologi. Medlem af DSOG s placentaguidelinegruppe, IUFDguidelinegruppen og guidelinegruppen for trofoblastsygdomme. Medlem af Paediatric Pathology Society (PPS). Møller Talman, Maj-Lis. Overlæge, lektor. Teamleder for Gult Team (mamma, bløddele, hoved-hals). Ansvarlig for diagnostik, udvikling og kvalitetssikring inden for mammapatologi, i mindre omfang for knogle/bløddelspatologi samt FISH-analyser. Klinisk lektor ved Institut for Klinisk Medicin, Københavns Universitet. Forskningsområder primært fedtstamcelletransplantation og aspekter af det laboratorietekniske område: Hurtig vævsprocessering, automatisering og rationalisering af specielle vævsanalyser. Medlem af DBCG s patologiudvalg. Mørck Thomsen, Birthe. Overlæge. Primære arbejdsområde er udredning af lungekræft og dermatopatologi. Medlem af Dansk Patologers Organisation. Indtil 2012 observatør for deltidspraksis i Foreningen af Praktiserende Speciallæger. Nedergaard, Lotte. Overlæge, ph.d. Teamleder for Rødt Team (børne-, hæmato-, hud- og gynækopatologi samt føtalpatologi). Hovedansvarlig for diagnostik, forskning og udvikling inden for gynækologisk patologi, specielt den onkologiske del omfattende ovarie- cervix-, corpus- og vulvacancer. Primært forskningsområde er ovariecancer (proteom- og mrna-analyser). Medlem af forretningsudvalget samt biobankarbejdsgruppen, databasearbejdsgruppen og arbejdsgrupperne for cervix og vulva under Dansk Gynækologisk Cancer Gruppe (DGCG). Deltager desuden i Pelvic Mass-projektet (styregruppen) og Ovarian Cancer Association Consortium. Nørgaard, Tove. Overlæge, dr.med. Medansvarlig for ørenæse-halspatologi. Sagkyndig i Patientombuddet. Tilforordnet censor ved bioanalytikeruddannelsen. Olsen, Tina Elisabeth, Afdelingslæge. Funktionsområder: Foster- og placentapatologi samt børnepatologi. Primære forskningsområder er føtal og placentapatologi. Medlem af Dansk Patologiselskabs uddannelsesudvalg. Medlem af Paediatric Pathology Society (PSS). Preuss Hasselby, Jane. Overlæge. Ansvarsområde inden for gastrointestinal patologi og leverpatologi. Lokalt ansvarlig for Cancer Biobanken og medlem af den faglige følgegruppe under Dansk Cancer Biobank. Repræsentant i Lokal- og Center-MED-udvalget. Ansvarlig for HER2 testningen af øvre GIcancere i Østdanmark. Medlem af styregruppen under Dansk Pancreas Cancer Gruppe (DPCG). Medlem af biomarkører ved pancreas cancer styregruppen (BIOPAC). Deltager i Fase1 samarbejdet mellem Patologiafdelingen, Onkologisk Klinisk og Genomisk medicin. Forskningsområde: Pancreas cancer (mrna-analyser). Deltager desuden i en række forskningsprojekter indenfor esofagus, cardia og ventrikelcancer samt cholangiokarcinomer. Ralfkiær, Elisabeth. Klinisk professor, overlæge, dr.med. Hovedansvarlig for diagnostik, forskning og udvikling inden for hæmatopatologi. Primære forskningsområder er malignt lymfom og leukæmi med specielt henblik på molekylærgenetiske forandringer af betydning for diagnose, forløb og patogenese. Hovedvejleder for 2 igangværende Ph.d. projekter. Chefredaktør for APMIS og associate editor ved European Journal of Haematology samt Lymphoma. Ekstern referee for en rækker tidsskrifter internationalt. Medlem af Rigshospitalets Forskningsudvalg, Sundhedsfagligt Råd, The International Lymphoma Study Group, WHO, EORTC, Nordisk Lymfomgruppe, European Mantel Cell Lymphoma Pathology Network, Dansk Selskab for Molekylær Medicin, Hæmatologi og Patologi. Endvidere medlem af lokale efteruddannelses-, forsknings- og undervisningsudvalg i regi af RH og KU. International referencepatolog ved lymfomprojekter i regi af NLG, EORTC og EMCN. 17

18 Akademiske medarbejdere Ravn Juhl, Birgitte. Overlæge, dr.med. Rødt team. Primært ansvarlig for hudpatologi (tumorer). Særlig interesse for malignt melanom, sentinel node-diagnostik. Medlem af Dansk Melanom Gruppes patologiudvalg, European Vasculitis Study Group. Santoni-Rugiu, Eric. Overlæge, lektor, ph.d. Teamleder for Laboratorium for Molekylær Patologi. Ansvar for forskning, udvikling og implementering af molekylærdiagnostiske metoder i patologi. Beskæftiger sig desuden med diagnostiske områder i Blåt Team, især thoraxpatologi (inkl. transplantationspatologi). Klinisk lektor ved Institut for Klinisk Medicin, Københavns Universitet. Primære forskningsområder er diagnostiske, prognostiske og prædiktive markører ved lungehindekræft (mesoteliom) og ikke-småcellet lungecancer (NSCLC) samt in vivo-karakterisering af nye onkogener og tumorsuppressorgener. Bestyrelsesmedlem i Dansk Selskab for Cancer Forskning. Medlem af Dansk Molekylær Patologi Gruppe og af Advisory Board ved European Molecular Pathology Group under European Society of Pathology (ESP), Thymus and Mediastinal Pathology Working Group under ESP, Danish Research School on Molecular Mechanisms of Disease (MoMed). Medlem af ESP, American Association for Cancer Research, American Society for Investigative Pathology, Nordic Mesothelioma Group, Nordic Advisory Board for ALK, Dansk Lunge Patologigruppe (DaLuPa) og International Mesothelioma Interest Group (IMIG). Schou, Morten. Seniorforsker, cand.scient., ph.d. Tilknyttet Bartholininstituttet. Primære forskningsområder er udvikling af musemodel for udforskning af cancerinvasion og metastasering samt tidlige begivenheder i den inflammatoriske proces, herunder studier af funktionerne af Heparin-Binding Protein (HBP). Medlem af Dansk Selskab for Cancerforskning og Dansk Selskab for Patologi. Sjö, Lene Dissing. Afdelingslæge, ph.d. Funktionsområder: Hæmatopatologi og plastikkirurgi. Forskning inden for hæmatopatologi, især lymfomer. Medlem af Dansk Patologiselskabs uddannelsesudvalg. Sehested, Maxwell. Overlæge, dr.med. Klinisk patologisk ansvarsområde er thoraxpatologi. Medansvarlig for transplantationspatologi. Forskningsmæssige interesseområde er eksperimentel, præklinisk cancerbehandling. Skov, Birgit Guldhammer. Overlæge, lektor, dr.med. Hovedansvarlig for diagnostik, forskning og udvikling inden for diagnostisk lungepatologi, Team Bispebjerg. Klinisk lektor ved Institut for Klinisk Medicin, Københavns Universitet. Delkursusleder for det specialespecifikke kursus i nedre luftveje. Primært forskningsområde er lungecancer med særlig interesse inden for targeteret terapi med specifikt fokus på molekylærpatologiske forandringer i relation til prædiktive og prognostiske markører samt optimering af det diagnostiske materiale. Medlem af Dansk Lunge Cancer Gruppe (styregruppen), Dansk Lunge Cancer Register (forretningsudvalg) og Dansk Lunge Patologigruppe (DaLuPa). Skødt, Vera. Overlæge, Team Bispebjerg. Medansvarlig for dermatologisk diagnostisk. Ansvar for speciallægeuddannelsen i Team Bispebjerg. Lægelig ansvarlig for Bispebjergs immunlaboratorium med fokus på udvikling og kvalitetssikring. Therkildsen, Marianne Hamilton. Overlæge, lektor, dr. med. Medansvarlig for diagnostik i hoved- og halspatologi, specielt spytkirteltumorer. Klinisk lektor ved Institut for Klinisk Medicin, Københavns Universitet. Hovedforskningsområde inden for sentinel node ved orale karcinomer og biomarkører, specielt HPV, inden for hoved-halscancer. Medlem af Working Group for Head and Neck Pathology under European Society of Pathology, Dansk Selskab for Hoved- og Hals Onkologi (DSHHO) og Danish Head and Neck Cancer Group (DAHANCA). Timmermans Wielenga, Vera. Klinikchef, lektor, dr.med. Medlem af editorial board ved APMIS. Medlem af European Society of Pathology (ESP). 18

19 Akademiske medarbejdere Toft, Birgitte Grønkær. Overlæge. Teamchef for Blåt Team (thorax, mavetarmkanal og urinveje). Ansvar for diagnostik og udvikling inden for urologisk og nefrologisk patologi (inkl. transplantationspatologi). Ekstern klinisk lektor ved Institut for Biomedicin, Københavns Universitet (almen patologi). Kursusleder for det specialespecifikke kursus i urologisk og nefrologisk patologi. Medlemskab af DMCG (Danske Multidisciplinære Cancer Grupper) inden for testis- og peniscancer (DAPECA og DATECA). Forskningsområder er transplantationsrelateret nefrologisk patologi, prostatacancer og testiscancer. Vainer, Ben. Professor, overlæge, ph.d., dr.med. Uddannelsesansvarlig overlæge, formand for afdelingens efteruddannelsesudvalg og hovedansvarlig for diagnostik, forskning og udvikling inden for leverpatologi (inkl. transplantationspatologi) og medansvarlig for urologisk patologi. Klinisk professor med tilknytning til Institut for Biomedicin (almen patologi) med fokus på udvikling og implementering af digitale metoder i patologisk diagnostik, forskning og undervisning. Primære forskningsområder er levermetastaser, diagnostisk anvendelse af biomarkører, digitalisering samt fibrose og matrix-remodellering ved kronisk leversygdom og cancer. Redaktør ved APMIS og medlem af advisory board ved Scandinavian Journal of Gastroenterology, Inflammation Research og World Journal of Hepatology. Bestyrelsesmedlem i Dansk Kræftforskningsfond og medlem af Uddannelsesrådet for Patologisk Anatomi Region Øst. Medlem af Selskabet for Teoretisk og Anvendt Terapi, Dansk Transplantationsselskab, European Pathology Society, European Network of Uropathology og International Society of Uropathology. Willemoe, Gro Linno. Overlæge. Funktionsområder indenfor gastroenterogisk og urologisk patologi. Medlem af DCCG (Dansk colorektal cancer gruppe) s udvalg for colorektalcancerscreening. Medlem af ENGIP (European network of gastrointestinal pathology). Hovedforskningsområde: Colorektalcancer. 19

20 Publikationer Disputatser og Ph.d.-afhandlinger. Diffuse Large B-Cell Lymphoma and Mantle Cell Lymphona of the Ocular Adnexal Region, and Lymphoma of the Lacrimal Gland: An Investigation of Clinical and Histopathological Features. (PhD) Rasmussen, P. K Wiley-Blackwell. 22 s. Publikation: Forskning Ph.d.-afhandling Videnskabelige artikler. Diagnose og behandling af binyrebarkkarcinom Abildgaard, J., Pappot, H., Petersen, P. M., Rørth, M., Rasmussen, Å. K., Toft, B. G., Sommer, P. & Daugaard, G. 22 apr 2013 I : Ugeskrift for Laeger. 175, 17, s s. Prepubertal unilateral gynecomastia and the presence of 47,XXY mosaicism in breast epithelial cells: a case report Andersen, P. S., Petersen, B. L., Juul, A. & Andersen, M. feb 2013 I : Journal of pediatric surgery. 48, 2, s. e21-3 Publikation: Forskning Tidsskriftartikel MRI, PET/CT and ultrasound in the preoperative staging of endometrial cancer - A multicenter prospective comparative study Antonsen, S. L., Jensen, L. N., Loft, A., Berthelsen, A. K., Costa, J., Tabor, A., Qvist, I., Hansen, M. R., Fisker, R. V., Andersen, E. S., Sperling, L., Nielsen, A. L., Asmussen, J., Høgdall, E., Fagö-Olsen, C. L., Christensen, I. J., Nedergaard, L., Jochumsen, K. V. & Høgdall, C I : Gynecologic Oncology. 128, 2, s s. Dietary gluten alters the balance of pro-inflammatory and antiinflammatory cytokines in T cells of BALB/c mice Antvorskov, J. C., Fundova, P., Buschard, K. & Funda, D. P. jan 2013 I : Immunology. 138, 1, s s. Genome-wide profiling identifies a DNA methylation signature that associates with TET2 mutations in diffuse large B-cell lymphoma Asmar, F., Punj, V., Christensen, J., Pedersen, M., Pedersen, A., Nielsen, A. B., Hother, C., Ralfkiaer, U., Brown, P., Ralfkiaer, E., Helin, K. & Grønbæk, K. dec 2013 I : Haematologica. 98, 12, s s. Human papillomavirus and oropharyngeal cancer in Greenland in Avnstorp, M. B., Jensen, R. G., Garnæs, E., Therkildsen, M. H., Norrild, B., Specht, L., von Buchwald, C. & Homøe, P I : International Journal of Circumpolar Health. 72, s Is it possible to predict low-volume and insignificant prostate cancer by core needle biopsies? Berg, K. D., Toft, B. G., Røder, M. A., Brasso, K., Vainer, B. & Iversen, P I : A P M I S. Acta Pathologica, Microbiologica et Immunologica Scandinavica. 121, 4, s s. Primary Gleason pattern in biopsy Gleason score 7 is predictive of adverse histopathological features and biochemical failure following radical prostatectomy Berg, K. D., Røder, M. A., Brasso, K., Vainer, B. & Iversen, P I : Scand J Urol. Suppl.47, s. A53 Publikation: Forskning - peer review Konferenceabstrakt i tidsskrift The 2013 International Society for Heart and Lung Transplantation Working Formulation for the standardization of nomenclature in the pathologic diagnosis of antibody-mediated rejection in heart transplantation Berry, G. J., Burke, M. M., Andersen, C., Bruneval, P., Fedrigo, M., Fishbein, M. C., Goddard, M., Hammond, E. H., Leone, O., Marboe, C., Miller, D., Neil, D., Rassl, D., Revelo, M. P., Rice, A., Rene Rodriguez, E., Stewart, S., Tan, C. D., Winters, G. L., West, L., Mehra, M. R. & Angelini, A. dec 2013 I : The Journal of heart and lung transplantation : the official publication of the International Society for Heart Transplantation. 32, 12, s s. Pathology of pulmonary antibody-mediated rejection: 2012 update from the Pathology Council of the ISHLT Berry, G., Burke, M., Andersen, C., Angelini, A., Bruneval, P., Calabrese, F., Calbrese, F., Fishbein, M. C., Goddard, M., Leone, O., Maleszewski, J., Marboe, C., Miller, D., Neil, D., Padera, R., Rassl, D., Rassi, D., Revello, M., Rice, A., Stewart, S. & Yousem, S. A. jan 2013 I : The Journal of heart and lung transplantation : the official publication of the International Society for Heart Transplantation. 32, 1, s s. Gene Expression of Glucose Transporter 1 (GLUT1), Hexokinase 1 and Hexokinase 2 in Gastroenteropancreatic Neuroendocrine Tumors: Correlation with F-18-flourodeoxyglucose Positron Emission Tomography and Cellular Proliferation Binderup, T., Knigge, U., Federspiel, B. H., Sommer, P., Hasselby, J. P., Loft Jakobsen, A. & Kjær, A I : Diagnostics. 3, s Association of tissue inhibitor of metalloproteinases-1 and Ki67 in estrogen receptor positive breast cancer Bjerre, C. A., Knoop, A., Bjerre, K., Larsen, M. S., Henriksen, K. L., Lyng, M. B., Ditzel, H. J., Rasmussen, B. B., Brünner, N. A., Ejlertsen, B. & Laenkholm, A-V. jan 2013 I : Acta oncologica (Stockholm, Sweden). 52, 1, s s. 20

21 Publikationer Pathophysiology of shunt dysfunction in shunt treated hydrocephalus Blegvad, C., Skjolding, A. D., Broholm, H., Laursen, H. & Juhler, M. sep 2013 I : Acta Neurochirurgica. 155, 9, s s. MHC class II tetramers made from isolated recombinant α and β chains refolded with affinity-tagged peptides Braendstrup, P., Justesen, S. F. L., Osterbye, T., Nielsen, L. L. B., Mallone, R., Vindeløv, L., Stryhn, A. & Buus, S I : P L o S One. 8, 9, s. e73648 Correction: MHC Class II Tetramers Made from Isolated Recombinant α and β Chains Refolded with Affinity-Tagged Peptides Braendstrup, P., Justesen, S. F. L., Osterbye, T., Nielsen, L. L. B., Mallone, R., Vindeløv, L., Stryhn, A. & Buus, S I : P L o S One. 8, 9 Correction: MHC Class II Tetramers Made from Isolated Recombinant α and β Chains Refolded with Affinity-Tagged Peptides Braendstrup, P., Justesen, S. F. L., Osterbye, T., Nielsen, L. L. B., Mallone, R., Vindeløv, L., Stryhn, A. & Buus, S I : P L o S One. 8, 12 Proteomic profiling of triple-negative breast carcinomas in combination with a three-tier orthogonal technology approach identifies Mage-A4 as potential therapeutic target in estrogen receptor negative breast cancer Cabezon, T., Gromova, I., Gromov, P., Serizawa, R., Timmermans-Wielenga, V., Kroman, N. T., Celis, J. E. & Moreira, J. M. A. feb 2013 I : Molecular and Cellular Proteomics. 12, s Pulmonary arterial lesions in explanted lungs after transplantation correlate with severity of pulmonary hypertension in chronic obstructive pulmonary disease Carlsen, J., Andersen, K. H., Boesgaard, S., Iversen, M., Steinbrüchel, D. & Andersen, C. B I : Journal of Heart and Lung Transplantation. 32, 3, s Nicotinamide Phosphoribosyltransferase Inhibitors, Design, Preparation, and Structure-Activity Relationship Christensen, M. K., Erichsen, K. D., Høgh Olesen, U., Tjørnelund, J., Fristrup, P., Thougaard, A., Nielsen, S. J., Sehested, M., Jensen, P. B., Loza, E., Kalvinsh, I., Garten, A., Kiess, W. & Björkling, F. 13 nov 2013 I : Journal of Medicinal Chemistry. 56, 22, s Bacterial infection as a likely cause of adverse reactions to polyacrylamide hydrogel fillers in cosmetic surgery Christensen, L., Breiting, V., Bjarnsholt, T., Eickhardt, S., Høgdall, E., Janssen, M., Pallua, N. & Zaat, S. A. J. maj 2013 I : Clinical infectious diseases : an official publication of the Infectious Diseases Society of America. 56, 10, s s. Ten-year retrospective study of head and neck carcinoma in situ: incidence, treatment, and clinical outcomechristensen, A., Kristensen, E., Therkildsen, M. H., Specht, L., Reibel, J. & Homøe, P. aug 2013 I : Oral and Maxillofacial Surgery. 116, 2, s s. Gliadin fragments and a specific gliadin 33-mer peptide close KATP channels and induce insulin secretion in INS-1E cells and rat islets of langerhans Dall, M., Calloe, K., Haupt-Jorgensen, M., Larsen, J., Schmitt, N., Josefsen, K. & Buschard, K I : P L o S One. 8, 6, s. e66474 CD4(+) T cells producing interleukin (IL)-17, IL-22 and interferon-γ are major effector T cells in nickel allergy Dyring Andersen, B., Skov, L., Løvendorf, M. B., Bzorek, M., Søndergaard, K., Lauritsen, J-P. H., Dabelsteen, S. A. M., Geisler, C. & Bonefeld, C. M. jun 2013 I : Contact Dermatitis. 68, 6, s s. Differences of macrophage and T cell infiltration in colorectal liver metastases Eefsen, R. L., Alpizar, W. E. A., Høyer-Hansen, G., Christensen, I. J., Engelholm, L. H., Lærum, O. D., Vainer, B. & Illemann, M I : APMIS Supplementum. 121, S 135, s. 16 Publikation: Forskning - peer review Konferenceabstrakt i tidsskrift Standardization of Gleason grading among 337 European pathologists Egevad, L., Ahmad, A. S., Algaba, F., Berney, D. M., Boccon-Gibod, L., Compérat, E., Evans, A. J., Griffiths, D., Grobholz, R., Kristiansen, G., Langner, C., Lopez-Beltran, A., Montironi, R., Moss, S., Oliveira, P., Vainer, B., Varma, M. & Camparo, P. jan 2013 I : Histopathology. 62, 2, s s. A non-fatal case of invasive zygomycete (Lichtheimia corymbifera) infection in an allogeneic haematopoietic cell transplant recipient Eickhardt, S., Braendstrup, P., Clasen-Linde, E., Jensen, K. E., Alhede, M., Bjarnsholt, T., Høiby, N., Vindeløv, L. & Moser, C I : A P M I S. Acta Pathologica, Microbiologica et Immunologica Scandinavica. 121, 5, s Expression of FGFR3 during human testis development and in germ cellderived tumours of young adults Ewen, K. A., Olesen, I. A., Winge, S. B., Nielsen, A. R., Nielsen, J. E., Graem, N., Juul, A. & Rajpert-De Meyts, E I : International Journal of Developmental Biology. 57, 2-4, s s. Osteitis in the dens of axis caused by Treponema pallidum Fabricius, T., Winther, C., Ewertsen, C., Kemp, M. & Nielsen, S. D I : B M C Infectious Diseases. 13, s. e347 21