Forord. Volumen stiger, og økonomien strammes også i patologien. Vi er nu så heldige at have fortrinlige laboratoriemæssige

Transkript

1 Forord Patologiafdelingerne på Bispebjerg Hospital og Rigshospitalet blev lagt sammen 1. januar Patologien på Bispebjerg er nu udefunktion for Rigshospitalet. Hospitalerne er fælles om mange patienter, og afdelingernes faglige profiler var komplementære. Derudover får afdelingen fra 1. august 2012 nye opgaver i form af betjening af speciallægepraksis for dermatologi og ørenæse-hals-sygdomme. Volumen stiger, og økonomien strammes også i patologien. Vi er nu så heldige at have fortrinlige laboratoriemæssige rammer og efterhånden også gode muligheder for at automatisere manuelle funktioner. I 2011 indførtes i sekretariatet elektronisk diktering med talegenkendelse til svarskrivning og i laboratoriet arbejdsbesparende immunfarvningssystem. I 2012 tages indstøbningsmaskiner og elektronisk rekvirering i brug, og samtidig arbejdes med opgaveglidning, således at hidtidigt lægearbejde udføres med samme kvalitet af bioanalytikere med supplerende uddannelse. Patologiafdelingens samlede ekspertise dækker nu hele den kliniske patologi, og med stigende volumen får vi nye forpligtelser, men også nye muligheder. Afdelingen kommer med sin brede opgaveporteføjle og sine specialiserede funktioner til at spille en endnu vigtigere rolle i uddannelse af studerende og speciallæger end hidtil. Internt vil fokusområder blive samling af ekspertområder på samme matrikel med henblik på stabil stordrift og høj kvalitet, svar til tiden og styrkelse af forskning og molekylærpatologisk diagnostik. København, d. 22. maj Niels Græm Klinikchef Hans Henrik Nielsen Ledende bioanalytiker Regitze Henrik-Nielsen Overlæge 3

2 4 Patologiafdelingerne

3 Mission og mål Indholdsfortegnelse Rigshospitalet er Region Hovedstadens spydspids på hospitalsområdet og landets førende hospital med mange højt specialiserede afdelinger med forskning, højt specialiseret patientbehandling og undervisning. Hospitalet varetager mange funktioner for hele landet, Grønland, Færøerne og det svenske nærområde. Patologiafdelingens mål er: At opfylde kvalitetskrav hos Rigshospitalets klinikker på specialfunktionsniveau At tiltrække eksterne kunder med behov for højt specialiseret diagnostik At fremme forskning af høj kvalitet At anvende metoder med dokumenteret bedst virkning for patienterne At opnå stor medarbejdertilfredshed Organisation... 6 Personale. 8 Patologisvaret.. 9 Aktivitet.. 10 Økonomi 13 Undervisning.. 14 Targeteret terapi ved lungecancer Implementering af talegenkendelse.. 16 Dansk CancerBiobank Neuroonkologisk patologi Akademiske medarbejdere Ph.d-projekter og specialeopgaver Publikationsliste Foredrag og posters

4 Organisation Afdelingen ledes af klinikchef, dr.med. Niels Græm og ledende bioanalytiker Hans Henrik Nielsen. Ledende lægesekretær Gitte Muderspach leder afdelingens sekretariat. Patologiafdelingen er højt specialiseret og organiseret i seks team med egne læger, biokemikere, bioanalytikere, lægesekretærer og portører. Transplantationspatologi Lungepatologi Hjertepatologi Uropatologi Nefropatologi Leverpatologi Gastrointestinal patologi Specialfarvningslaboratoriet Teamleder: Claus B. Andersen Øvrige speciallæger: Ben Vainer, Birgitte Federspiel, Birgitte Grønkær Toft, Eric-Santoni-Rugiu, Grete Krag Jacobsen, Jane Preuss Hasselby, Maxwell Sehested Afdelingsbioanalytiker: Anne Andersen Gynækologisk patologi Børnepatologi Føtal patologi Hæmatologisk patologi Hudpatologi Cytologilaboratoriet Teamleder: Lotte Nedergaard Øvrige speciallæger: Birgitte Ravn Juhl, Bodil Laub Petersen, Elisabeth Kristensen, Elisabeth Ralfkiær, Erik Clasen- Linde, Lisa Leth Maroun, Niels Græm, Nina Hastrup Afdelingsbioanalytiker: Christine Rannes Mammapatologi Thyreoideapatologi Knogle- og bløddelspatologi Hoved- og halspatologi Immunlaboratoriet Teamleder: Vera Timmermans Wielenga Øvrige speciallæger: Grete Krag Jacobsen, Katalin Kiss, Maj-Lis Møller Talman, Marianne Hamilton Therkildsen, Søren Daugaard, Tove Nørgaard Afdelingsbioanalytiker: Dorte Holm 6

5 Organisation Molekylærpatologi Cancerforskning FISH-laboratoriet PCR-laboratoriet Teamleder: Eric Santoni-Rugiu Molekylærbiologer: Henrik Holm Rossing, Morten Grauslund Afdelingsbioanalytiker: Liselotte Stein Larsen Lægelig ledelse: Erik Clasen-Linde Portører: Christian Hyldager, Palle Petersen CNS-patologi Muskelpatologi Prionlaboratoriet Elektronmikroskopi Teamleder: Henning Laursen Øvrige speciallæger: Eva Løbner Lund, Helle Broholm Molekylærbiolog: Henrik Dyrbye Afdelingsbioanalytiker: Ann Meisler Speciallæger: Regitze Henrik-Nielsen, Vera Skødt, Benedicte Hegelund Speciallæger: Birgit Guldhammer Skov, Birthe Mørck Thomsen Speciallæger: Anders Glenthøj, Lise Christensen, Gro Linno Willemoe Teamleder: Karsten Buschard Øvrige læger: Knud Josefsen Bioanalytiker: Martin Haupt Jørgensen 7

6 Personale Klinikchef 1,00 Overlæger m.v. (heraf 2 professorer) 19,92 Afdelingslæger 2,00 1. reservelæger 3,11 Reservelæger 6,92 Videnskabelige assistenter 2,00 Molekylærbiologer 2,00 Ledende bioanalytikere 1,00 Bioanalytikerunderviser 1,00 Afdelingsbioanalytikere 7,00 Bioanalytikere 36,37 Laboranter 1,00 Ledende lægesekretær 1,00 Lægesekretærer 6,11 Portører 2,00 Fondslønnede akademikere 3,00 Fondslønnede ikke-akademikere 3,67 Antal fuldtidsstillinger (årsværk), gennemsnit Ledende overlæge 1,00 Overlæger 5,00 Afdelingslæger 3,00 Reservelæger 4,00 Ledende bioanalytikere 1,00 Bioanalytikerunderviser 2,00 Afdelingsbioanalytikere 1,00 Bioanalytikere 16,00 Afdelingsledelsessekretær 1,00 Lægesekretærer 3,00 Antal ansatte, gennemsnit Ud over de opgaver, der opstår løbende på afdelingen, følger arbejdet i MED-udvalget et årshjul, der dikterer nogle faste punkter, som skal behandles minimum en gang årligt: Februar: Budget/regnskab og årsplan April: Budgetopfølgning, arbejdspladsvurdering og ulykkesstatistik Juni: Arbejdsmiljø og efteruddannelse Oktober: Personalepolitik og -ansættelse December: Evaluering af MED-udvalg og årsrapport I 2011 har MED-udvalget haft hovedfokus på fusion af afdelingerne på. MED-udvalget har i 2012 følgende sammensætning: A-side Klinikchef Niels Græm (formand) Ledende bioanalytiker Hans Henrik Nielsen Overlæge Anders Glenthøj Overlæge Birgitte Ravn Juhl Afdelingsbioanalytiker Anne-Mette Kjøge Ledende lægesekretær Gitte Muderspach B-side Bioanalytiker, tillidsrepræsentant Astrid Worre Sørensen (næstformand) Bioanalytiker Nadine M. Hammouda Afdelingssekretær Susanne Funch Reservelæge Marie-Louise Hee Suku Portør Palle E. Petersen Portør Christian Hyldager (arbejdsmiljørepræsentant) Patologiafdelingen har følgende sikkerhedsgrupper: Teilum-bygningen, 3. sal Teilum-bygningen, 4. sal Michelsen-bygningen Sektionsstuen Bartholininstituttet, Biocenter København Patologiafdelingen, Område Bispebjerg 8

7 Patologisvaret I starten af 2011 indførtes digital talegenkendelse, hvilket tillader direkte diktering af patologisvaret til patologirapporten. Talegenkendelsessystemet har medført, at mikroskopering, diktering, godkendelse og afsendelse til den rekvirerende afdeling kan foregå i ét trin, og at svarprocessen gennemsnitligt afkortes med ca. 1 dag. I løbet af 2012 gennemføres et projekt med fokus på optimering af patologiafdelingens svartider. For at mindske spildtid som følge af udskudte ambulante besøg, undersøgelser mv. og dermed optimere patientforløbet, er formålet med projektet at skabe overensstemmelse mellem svartiden og den kliniske afdelings behov for hver enkelt prøve. Gennemsnitlige svartider 2010 og Rigshospitalet % besvarede efter antal arbejdsdage; medianer fremhævet. Dage Biopsi Resektat Revision Knoglemarve Finnålsaspirat > Gennemsnitlige svartider 2010 og Bispebjerg % besvarede efter antal arbejdsdage; medianer fremhævet Dage Biopsi Resektat Revision Knoglemarve Finnålsaspirat > Dage Andet cyt. Obd. voks Obd. fost. Obd. hjerne > Dage Cytologi Urin Obduktion >

8 Aktivitet Rigshospitalet 2011 S F L PBB U ONK X Y GGK RT D P B C CA A NK Anden (1) Grand total (2) 6544 Grand total Grand total Grand total Grand total Grand total Grand total Konsult. Grønland Færøerne Region H Andre Data fra Cyres , søgt på svardato. 1) Omfatter andre afdelinger på Rigshospitalet samt specialundersøgelser på egne præparater. 2) Grand total i denne kolonne omfatter Anden cytologi og Urin. 10

9 Aktivitet Rigshospitalet 2011 S F L PBB U ONK X Y GGK RT D P B C CA A NK Anden (3) (4) Grand total Grand total Grand total Grand total Grand total Grand total Grand total Grønland Færøerne Region H Andre ) FISH, elektronmikroskopi (EM) og polymerasekædereaktion (PCR) registreres som intern rekvisition. 4) Herudover blev 4 obduktioner afvist (A 1; NK 1; Andre 2) 11

10 Aktivitet Bispebjerg 2011 D I K Lungemedicinsk M N Y Bornholm Frederiksberg Gentofte Rigshospitalet Andre (1) Bispebjerg 2011 D I K Lungemedicinsk M 5 N Y Bornholm Frederiksberg Gentofte Rigshospitalet Andre

11 Økonomi Danske patologiafdelingers aktivitet kan opgøres efter et pointsystem, der scorer ressourceforbruget ved analyse af de enkelte prøver. Pointsystemet er beskrevet i Fællesindhold for basisregistrering af patologisk-anatomiske undersøgelser (Sundhedsstyrelsen, 2011). Point 2011 D I K Lungemedicinsk Afdeling N Y Bornholm Frederiksberg Hospital Gentofte Hospital Mio. kr. Personale Drift Point 2011 Hepatologisk Klinik Hjertemedicinsk Klinik Kirurgisk Gastroenterologisk Klinik Medicinsk Gastroenterologisk Klinik Urologisk Klinik Øre-, Næse- og Halskirurgisk Klinik Børnesygdomme, GGK Hæmatologisk Klinik Neurokirurgisk Klinik Onkologisk Klinik Nefrologisk Klinik Medicinsk Endokrinologisk Klinik Klinik for Plastikkirurgi og Brystkirurgi Thoraxkirurgisk Klinik Klinik for Plastikkirurgi og Brandsår Ortopædkirurgisk Klinik Radiologisk Klinik Gynækologisk / Obstretrisk Klinik Reumatologisk Klinik Neurologisk Klinik Neonatal Klinikken Klinik for Vækst og Reproduktion Epidemiklinikken Karkirurgisk Klinik Tand-, Mund- og Kæbekir. Klinik Øjenklinikken Anæstesiologisk Klinik Andre rekvirenter Interne analyser Grønlands sundhedsvæsen Færøernes sundhedsvæsen Andre eksterne rekvirenter Beregnet værdi Bispebjerg: Personale Drift Beregnet værdi Rigshospitalet: Heraf Bartholin Data udtrukket af Cyres. 13

12 Undervisning Professor, overlæge, dr.med. Elisabeth Ralfkiær og otte kliniske lektorer tilknyttet Institut for Klinisk Medicin, Københavns Universitet, varetager undervisning af medicinstuderende i klinisk patologi. Herudover deltager én klinisk lektor tilknyttet Biomedicinsk Institut, Københavns Universitet, i undervisningen i almen patologi. Bioanalytikerunderviserne Annette Stenlov, Camilla Qvist og Lone Bojesen varetager undervisning af bioanalytikerstuderende. Klinisk professor: Overlæge, dr.med. Elisabeth Ralfkiær Kliniske lektorer: Overlæge Ben Vainer Overlæge Birgit Guldhammer Skov Overlæge Claus B. Andersen Overlæge Eric Santoni-Rugiu Overlæge Lise Christensen Overlæge Maj-Lis Møller Talman Overlæge Marianne Hamilton Therkildsen Overlæge Regitze Henrik-Nielsen Overlæge Vera Timmermans Wielenga Patologiafdelingen deltager i fire hoveduddannelsesforløb i speciallægeuddannelsen i patologisk anatomi (fire 2-årige stillinger og to 1-årige stillinger), i hoveduddannelsen i retsmedicin (en 1-årig stilling) og i et introduktionsforløb til begge specialer (to 6 måneders og to 12 måneders stillinger) og har herudover tilbudt fokuserede ophold for uddannelsessøgende fra andre patologiafdelinger. Ben Vainer og Vera Skødt er uddannelsesansvarlige overlæger. Afdelingens speciallæger fungerer som daglige supervisorer og som hovedvejledere for de uddannelsessøgende. Patologiafdelingen har i 2012 haft et længerevarende studiebesøg af en patolog fra Italien. 14

13 Targeteret terapi ved lungecancer Birgit Guldhammer Skov Der diagnostiseres mere end 4000 nye tilfælde af lungecancer om året i Danmark. 85% er af typen ikkesmåcellet lungecancer (NSCLC), og den samlede 5- årsoverlevelse er ca. 10%. En del af forklaringen på denne dårlige prognose er, at omkring 80% af patienterne med NSCLC diagnostiseres i et fremskredent, ikke-operabelt stadium. Disse patienter behandles med konventionel kemoterapi, men denne behandling har inden for de sidste 10 år kun medførte beskedne forbedringer. I de seneste par år har såvel diagnostik som behandlingen af NSCLC dog gennemgået et paradigmeskifte. Introduktionen af targeteret ( skræddersyet ) terapi med inhibitorer af Epidermal Growth Factor Receptor (EGFR TKI) til patienter med aktiverende mutationer i EGFR-genet har medført forbedringer i den progressionsfrie overlevelse (PFS) og i livskvaliteten, som ikke tidligere er set. Patienter uden disse aktiverende mutationer skal ikke behandles med EGFR-TKI, idet det vil forværre deres overlevelseschancer. Samtidig har flere studier vist, at patienter med adenokarcinom med fordel kan behandles med pemetrexat og bevacizumab i modsætning til patienter med planocellulært karcinom, hvis prognose forværres ved behandling med disse nye stoffer. Der stilles således krav om en meget mere forfinet diagnostik end tidligere. Denne diagnostik foregår på såvel cytologisk som histologisk materiale på Patologiafdelingen i et meget tæt samarbejde med de udredende og behandlende afdelinger. Den klassiske, morfologibaserede diagnose supplereres ofte med udvalgte immunhistokemiske farvninger mhp. sikker subklassifikation af de ofte lavt differentierede tumorer. I stigende omfang suppleres med molekylærpatologiske undersøgelser for aktiverende mutationer i EGFR-genet, der kan påvises hos ca. 15% af alle patienter med pulmonalt adenokarcinom. Resultatet af denne mutationsundersøgelsen er afgørende for terapivalget og bør foreligge, når patienten påbegynder førstelinjebehandlingen. Andre targeterede behandlinger, herunder behandling af såkaldt EML4-ALK-translokation med crizotinib, vil formentligt inden længe blive godkendt til patienter med NSCLC. Dette vil betyde yderligere krav til molekylærpatologisk diagnosstik. Teknikken til disse analyser beherskes på Patologiafdelingen. Der er tale om tids- og ressourcekrævende metoder for såvel laboratoriet som patologer og molekylærbiologer. Der er dog nok ingen tvivl om, at udviklingen går i retning af meget mere individualiseret behandling og dermed diagnostik, og patologiafdelingerne skal i fremtiden være i stand til at honorere den stigende, kliniske efterspørgsel, som forhåbentligt kan medføre en endnu bedre behandling og dermed prognose af patienter med NSCLC. Fig 1. HE (til venstre) og TTF1-positivitet (til højre) af primært pulmonalt adenolarcinom. Fig. 2 Eksempler på mutationer, der kan påvises i primært pulmonalt adenokarcinom. 15

14 Implementering af talegenkendelse Talegenkendelse er et software, der digitalt omdanner tale til tekst, udviklet af Logica og Max Manus. Systemet, som Patologiafdelingen har taget i brug i 2011, er udviklet specifikt til specialet patologisk anatomi og har et ordforråd på mere end fagudtryk, som er hentet fra den landsdækkende database over patologirapporter, Patobanken. På patologiafdelingen dikteres on-line, hvor diktatet med det samme omsættes til skrift, og hvor brugeren skraks kan se resultatet på sin computerskærm. Systemet anvender en statistisk metode til genkendelse af ord og sætninger. Genkendelsen bedres, jo flere ord og ordsammenstillinger systemet har som beregningsgrundlag, og der skal derfor dikteres i hele sætninger. Genkendelsesmetoden er personlig, hvorfor den enkelte bruger skal oprette sin egen profil, hvor systemet lagrer stemmeføring, fonetik og eventuel dialekt eller accent. For at opnå optimal genkendelse, skal der tales tydeligt og i et ensartet, jævnt tempo. Systemet er stemmestyret, hvilket betyder, at man kan navigere rundt i skærmbilledet vha. stemmeafgivne kommandoer, og det kan således anvendes uden brug af mus eller andet pegeredskab, hvilket giver frie hænder til at betjene mikroskopet. Maj-Lis Møller Talman Patologiafdelingerne i Region Hovedstaden anvender én fælles ordbog, som styres og vedligeholdes af lægesekretærer. Selv om talegenkendelsessystemet har en ordbog på fagudtryk, vil der være ord, systemet ikke kender. Der lægges løbende ord ind i ordbogen, som systemet ikke har kunnet genkende, og på den måde forbedres systemet løbende. Implementering af talegenkendelsessystemet har resulteret i 5 mærkbare forbedringer i Patologiafdelingen: 1. Svartiderne er nedbragt med gennemsnitligt ét døgn. 2. Hastesvar kan afgives skriftligt og dermed forberede patientsikkerheden. 3. Mere hensigtsmæssig arbejdsgang for lægerne, hvor en stor del af mikroskopiprøverne kun skal håndteres én gang. 4. Frigivelse af sekretærressourcer til varetagelse af andre opgaver. 5. Bedre supervision af yngre læger i forbindelse med udfærdigelse af mikroskopisvar. Talegenkendelse er integreret i Patologiafdelingens ITsystem, hvilket sikrer korrekt prøveidentifikation. Det har krævet tekniske forberedelse, bl.a. optimering af pc er på hver enkelt arbejdsstation, inden systemet kunne fungere og tages i brug. Talegenkendelsen skal tilpasses nye medarbejdere. Inden ibrugtagning skal den dikterende læge indstille sin mikrofon og oprette og lagre sin egen talegenkendelsesprofil. Dette tager kun min., hvorefter systemet er klar til brug. Fuld implementering på Patologiafdelingen tog godt 3 uger. Skærmdump af superskærmbilledet i Logica/Max Manus talegenkendelsessoftware. 16

15 Birgitte Grønkær Toft Rigshospitalet er et af 6 regionale biobankcentre under Dansk Cancerbiobank (DCB). DCB er et murstensløst, nationalt samarbejde mellem hospitalsafdelinger, der håndterer blod- og vævsprøver fra kræftpatienter, etableret i med en bevilling fra Sundheds- og Indenrigsministeriet. DCB er fra 2010 finansieret af Danske Regioner og af de hospitaler, hvor arbejdet udføres. Regionssundhedsdirektørerne har det overordnede ansvar, mens en national styregruppe varetager den politiske beslutningsproces. Derudover har en faglig følgegruppe ansvaret for den daglige drift og udarbejdelse af nationale anbefalinger for håndtering af materiale og registrering af data. Formålet med DCB er primært at forbedre diagnostik og behandling af kræftsygdomme og at løfte dansk translationel kræftforskning til højeste internationale niveau bl.a. ved indsamling af korresponderende blod- og vævsprøver fra nydiagnosticerede kræftpatienter og ved sikring af ensartet udtagning og registrering af prøverne. Materialet opbevares lokalt på de enkelte centre og afdelinger, men data registreres i en fælles, national database. I forbindelse med projekter med relevante godkendelser kan materialet reserveres prospektivt, hvor udlevering af materiale blot kræver anmodning fra forskeren. Øvrige henvendelser om anvendelse af materiale sendes af den ansvarlige forsker til de enkelte regionale biobankcentre og i tilfælde af ønske om anvendelse af allerede reserveret materiale også til kontaktpersonerne for disse projekter. DCB`s sekretariat kan på anmodning foretage dataudtræk fra den nationale database ( På Rigshospitalet varetager Klinisk Immunologisk Afdeling (Blodbanken) indsamling og opbevaring af blod, mens Patologiafdelingen varetager udtagning og opbevaring af væv. På Patologiafdelingen udtages små vævsstykker fra både tumorvæv og normalt væv til nedfrysning samt i henhold til DCB`s retningslinjer også nabosnit til paraffinblokke, således at det nedfrosne materiale kan vurderes og registreres mht. repræsentativitet og egnethed. Materialet udtages fra frisk væv, og en af de store udfordringer i den forbindelse vedrører logistikken med at få vævet leveret hurtigt til Patologiafdelingen. Såfremt rørposten ikke er tilgængelig, bør vævet nedkøles (i boks med is) umiddelbart efter udtagning og Dansk CancerBiobank under transporten. Processeringstiden (dvs. fra tidspunktet hvor vævet mister sin blodforsyningen, til DCB-materialet er nedfrosset) bør optimalt holdes under en time for at minimere nedbrydningen af RNA. Under alle omstændigheder registreres processeringstiden i databasen, så den fremgår i forbindelse med analyser på vævet. I tilfælde af, at der kun er lidt tumorvæv i det bortopererede væv/organ, sikres altid væv til diagnostik før nedfrysning af materiale til DCB. Siden Patologiafdelingen begyndte med at udtage væv til DCB, er stadigt flere kræfttyper inkluderet. Mammacancer, øre-næse-hals cancere (spytkirtel, mund/læbe/tunge og thyroidea/parathyroidea) og sarkomer tegner sig for en stor del, men der udtages også i stigende grad fra nyrecancer, testiscancer og fra sjældnere kræfttyper. I forbindelse med projekter indsamles materiale fra lymfomer, mesoteliomer og gynækologiske cancere (endometrie og ovarie). Endvidere planlægges i samarbejde med relevante kliniske afdelinger at udvide med andre kræfttyper. Antal materialer (=antal cpr-numre) indsamlet til DCB i 2011 på Patologiafdelingen, Rigshospitalet. Fordelt på organområder (DMCG). 17

16 Neuroonkologisk patologi Neuropatologisk laboratorium varetager diagnostik af neurodegenerative sygdomme som multiple sclerose, demens og Creutzfelt Jakob sygdom, diagnostik af muskel- og nervelidelser samt af hjernetumorer hos såvel voksne som børn. Laboratoriet varetager over 50 % af tumordiagnostikken på landsplan, hvilket ifølge Cancerregistrets opgørelse for 2010 sv.t. ca nye tilfælde om året. Neuroonkologi udgør derfor en stor del af det daglige diagnostiske arbejde og omfatter primære tumorer udgået fra hjerne, meninges og kranienerver og sekundære tumorer. Det medfører mange peroperative frysesnitsundersøgelser, som er vejledende for kirurgen i spørgsmål som: er materialet repræsentativt, er tumor metastase eller primær hjernetumor, og drejer det sig om en tumor med høj eller lav malignitetsgrad? Diagnostikken foregår på et højt specialiseret niveau og følger internationale retningslinjer. Den neuropatologiske vurdering af hjernetumorer er ikke alene en histologisk undersøgelse af tumortype og -grad vurderet ud fra WHO 2007-kriterierne, men også immunhistokemiske undersøgelser som fx undersøgelse af tumorsuppressorgenet TP53 og amplifikation af EGF-receptoren. Tumors genetiske og epigenetiske forandringer varierer fra patient til patient, ligesom den genetiske profil er forskellig for voksne og børn. De fleste patienter indgår i behandlingsprotokoller efter internationale retningslinjer, hvilket indebærer særlige krav til diagnostikken og up-front implementering af de nyeste biomarkører på protein-, DNA- og RNA-niveau. Ofte kræves internationalt review af tumorerne før behandlingsstart, og dette stiller store krav til laboratoriet såvel udstyrs- som personalemæssigt. Gliomer er de hyppigste primære hjernetumorer og omfatter mange undertyper, som det er vigtigt at skelne imellem af såvel prognostiske som behandlingsmæssige årsager. En af de betydeligste molekylære forandringer er påvist i oligodendrogliomer i form af tab af heterozygocitet / deletion på den telomere del af kromosomarm 1p og 19q, såkaldt LOH1p/19q. 1p/19qdeletion, der skyldes den ubalancerede translokation t(1;19)(q10;p10), er associeret til forlænget overlevelse hos disse patienter. Derfor har Neuropatologisk laboratorium i diagnostisk øjemed implementeret DNAfragmentanalyse. Ved denne oprenses DNA fra frisk Helle Broholm frosset tumorvæv og blod, der fungerer som kontrolmateriale, og der anvendes fire mikrosatelitmarkører for hver kromosomarm. Deletionen kan ved sparsomt materiale undersøges ved FISH, der dog er vanskelig at kvantificere. Andre vigtige analyser er promoterhypermethylering af O6-methyl-tranferase (MGMT), der kan undersøges på såvel protein- som mrna-niveau med henholdsvis Western blot og RT-PCR-methyleringsspecifik analyse. Tumors methyleringsgrad er vigtig for vurdering af respons på alkylerende kemoterapi, hvor promotormethylering indicerer øget effekt af kemoterapi. Begge analyser er implementeret i laboratoriet, og protokollerede forsøg pågår i EORTC-regi, men hvilken metode, der er den optimale, er stadig kontroversielt. Herudover er undersøgelse af mutationsstatus for isocitrat dehydrogenase (IDH1- og IDH2-generne) ved hjælp af DNA pyrosekventering mhp. differentiering mellem forskellige gliomtyper under opsætning. Endelig er undersøgelse for BRAF-duplikation/fusion ved RT-PCR eller pyrosekventering ved at blive implementeret. Genetiske forandringer i BRAF-protoonkogenet er karakteristisk for pilocytiske astrocytomer, hvilket er lavgradsgliomer, som overvejende forekommer hos børn. BRAF-mutationsundersøgelse er en ny diagnostisk markør ved denne sygdom og samtidig et terapeutisk target. State of the art-diagnostik af hjernetumorer er i konstant udvikling. Det kræver paratvillighed af personalet ved implementering af nye arbejdsprocedurer og af molekylærgenetiske undersøgelser, så patienterne kan modtage skræddersyet behandling, og så patientforløbet bliver sammenhængende og inden for kræftplanens rammer. Dette sikres gennem gensidigt tæt samarbejde med neurologer, neurokirurger og neuroonkologer bl.a. ved tværfaglige konferencer og gennem internationalt samarbejde. 18

17 Akademiske medarbejdere Overlæge, lektor, dr. med. Teamchef for Blåt Team, ansvarlig for transplantationspatologien. Hovedansvarlig for medicinske hjerte-, lunge- og nyresygdomme og dækker den øvrige thoraxpatologi. Forskningsaktivitet inden for nævnte områder, men med fokus rettet mod transplantation. Klinisk lektor ved Institut for Klinisk Medicin, Københavns Universitet. Editorial consultant ved Journal of Heart and Lung Transplantation og medlem af hertil knyttede task forces til udformning af guidelines vedr. rejektionsdiagnostik. Medlem af European Vasculitis Study Group, Dansk Lungepatologigruppe, Nordisk Nyrepatologiklub, Nordisk Mesotheliomgruppe, Association for European Cardiovascular Pathology og Dansk Transplantationsselskab. Overlæge. Ansvarlig for diagnostisk, forskning og udvikling inden for neuropatologi, specielt neuroonkologi, bl.a. med implementering af molekylær-genetiske undersøgelser. Primære forskningsområder er neuroonkologisk relaterede og omfatter angiogenese, ekspressionsanalyser på RNA, DNA- og proteinniveau af relevante receptorer og onkogener samt genetiske forandringer undersøgt med bl.a. SNP- og DNA- fragmentanalyse. Medlem af og kasserer i Skandinavisk Neuropatologisk Selskab, og bestyrelsesmedlem i Dansk Neuroonkologisk Gruppe (DNOR og DNOG). Medlem af DAPHO, Brain Tumour Group under EORTC og EORTC s reviewpanel. National neuropatolog i Brain Tumour Epidemiological Consortium (BTEC), herunder Gliogene I og Gliogene II trials samt national reviewer for CNS-lymfomer og AT/RT/PNET-børnetumorer. Skandinavisk medlem af International Society of Neuropathology. Professor, overlæge, dr. med. et med.vet. Leder af diabetes- og immunologiafdelingen af Bartholininstituttet. Primært forskningsområde er ætiologi og patogenese ved type 1-diabetes og forebyggelse heraf. Har desuden interesse for andre autoimmune sygdomme samt for type 2- diabetes og diabetes under graviditet. Har via denne forskning interesse for immunapparatet, ikke mindst det innate immunsystem, herunder NKT-celler og dets stimulering af bl.a. glykolipider. Desuden interesse for gluten og dets intestinale relationer og immunpåvirkning. Aktuelt samarbejde med forskningsgrupper i København, Malmö, Göteborg, Leiden, Rotterdam, Gainesville (Florida) og London (Ontario). Medlem af European Association for the Study of Diabetes (EASD), American Diabetes Association (ADA), The Immunology of Diabetes Society (IDS) og The Diabetic Pregnancy Study Group (DPSG). Overlæge, dr.med. Forskningsansvarlig overlæge, Område Bispebjerg. Deltager i innovationskonsortiet Center for Cellebiologisk Sygdomsanalyse, CCS, Bioneer, Hørsholm. Medlem af Dansk Selskab for Cancerforskning og Nordisk Selskab for Bioteknologi. Konstitueret overlæge. Har hovedarbejdsområde inden for hæmatopatologi og plastikkirurgi. Ansvarlig for voksenobduktioner. Medlem af Dansk Lymfomgruppes arbejdsgruppe vedr. Hodgkin-lymfomer.. Overlæge. Hovedansvarlig for knogle- og bløddelspatologi. EORTC s nationale referencepatolog for sarkomer. Cand.scient.(biokemi). Daglig leder af Referencelaboratorium for Prionsygdomme. Ansvarlig for rutinebaserede molekylærbiologiske analyser og diagnostik af prionsygdomme, hvilket omfatter proteinundersøgelser med Western blot-analyser og DNA-undersøgelser med PCR og sekventering. Ansvarlig for studier af den danske befolknings genetiske følsomhed for prionsygdomme samt studier af laboratoriediagnostik for Alzheimers sygdom og andre tauopatier. Står desuden for den daglige, rutinebaserede gennemførelse og optimering af DNA-fragmentanalyser. Deltager i studier af genekspressionsanalyser for VEGF, neuropilin og andre relevante markører ved CNS-sygdomme. Overlæge. Hovedansvarlig for gastrointestinal patologi med særlige interesse- og forskningsområde inden for neuroendokrine tumorer og gastrointestinale stromale tumorer. Styregruppemedlem af RINETS (Rigshospitalets Neuroendokrine Tumor Studiegruppe) og DECV (Dansk esophagus-, Cardia- og Ventrikelcancer). Overlæge. Hovedansvarlig for kirurgisk patologi (primært gastrointestinal patologi og urologisk patologi) ved Team Bispebjerg. Ansvarlig for obduktionsvirksomheden på Bispebjerg Hospital. Medlem af patologiudvalget under Danish Colorectal Cancer Group. Molekylærbiolog, cand.scient., ph.d. Ansvarlig for PCR-baserede, molekylærdiagnostiske analyser (primært klonalitets- og mutationsanalyser). Forskningsinteresser er biomarkører for kræftformerne lungehindekræft (malignt mesoteliom), ikke-småcellet lungekræft og brystkræft 19

18 Akademiske medarbejdere samt udvikling af PCR-analyser. Medlem af Dansk Molekylær Patologi Gruppe. Klinikchef, overlæge, dr. med. Har med reference til centerdirektøren i Diagnostisk Center ansvar for patologiafdelingens kliniske, driftsøkonomiske, personalemæssige og strategiske ledelse. Har primært klinisk ansvar for diagnostik og for forskning og udvikling inden for føtal- og perinatalpatologi. Medlem af Sundhedsfagligt Råd for Patologi, European Society for Pathology og Paediatric Pathology Society. Overlæge, lektor, dr. med. Medansvarlig for diagnostik i hoved- og halspatologi. Klinisk lektor ved Institut for Klinisk Medicin, Københavns Universitet. Hovedforskningsområde inden for sentinel node ved orale karcinomer og biomarkører, specielt HPV, inden for hoved-halscancer. Medlem af Working Group for Head and Neck Pathology under European Society of Pathology. Overlæge. Medansvarlig for diagnostik inden for hæmatopatologi og hudpatologi (tumorer). Medlem af Dansk Melanom Gruppes forretningsudvalg og patologiudvalg. Afdelingslæge, Område Bispebjerg. Særlig interesse for dermatopatologi. Overlæge, leder Område Bispebjerg. Hovedansvarlig for dermatopatologien. Cand.scient.(biokemi). Ansvarlig for udvikling og forskning inden for FISH-området og assisterer i den lægelige fortolkning af FISH-undersøgelser. Ansvarlig for tissue micro arrays og forberedelse af diagnostisk rutineundersøgelse i mammapatologi via både digital bright fieldog fluorescensscanning. Fortolkning af mutationsanalyser for EGFR, BRAF, KRAS, c-kit, PDGFRA, JAK2, PI3KCA, ALK og GIST med dideoxysekventering og pyrosekventering. Speciel interesse inden for digital patologi og indførelse af virtuel mikroskopi i diagnostisk patologi. Medlem af Dansk Molekylær Patologisk Gruppe (DMPG). Seniorforsker, læge, ph.d. Ansvarlig for molekylærbiologien, der bruges til idenfikation af mulige autoantigener i udvikling af type 1-diabetes. Hovedprojekt inden for udforskning af patogenesen ved type 1-diabetes med speciel fokus på karakterisering af gener, der aktiveres i forbindelse med glukosestimulering. Samarbejder med forskningsgrupper i København og Chicago. Medlem af Biologisk Selskab, Biokemisk Forening, European Association for the Study of Diabetes og European Huntington s Disease Network. Overlæge. Medansvarlig for øre-næsehalspatologi. Honorarlønnet overlæge, dr.med. Tilnkyttet Gult Team og Blåt Team med diagnostik og forskning inden for især urologi og øre-næse-halspatologi. Afdelingslæge med funktion inden for gastroenterologisk og urologisk patologi, Område Bispebjerg. Fra 1. maj 2012 funktion inden for gynækopatologi, Rødt Team. Overlæge, ph.d. Hovedansvarlig for pædiatrisk patologi og medansvarlig for gynækologisk patologi. Desuden ansvarlig for diagnostik af ukendt primærtumor i henhold til klinisk protokol. Forskningsområder: Pædiatrisk patologi (misdannelser, metaboliske sygdomme, hæmatologi og maligne sygdomme) samt biologi, diagnostik og behandling af ukendt primær tumor. Medlem af Executive Committee of European Society of Pathology og Dansk Pædiatrisk Hæmatologi Onkologi (DAPHO) og Nordic Society for Pediatric Hematology and Oncology (NOPHO). Overlæge, dr.med. Hovedansvarlig for neuropatologi og for prionlaboratoriet. President for European Confederation of Neuropathological Societies (Euro- CNS), Medlem af bestyrelsen for Härnefonden, Stockholm, Skleroseforeningens forskningsudvalg og den nationale overvågningsgruppe for CJD og andre prionsygdomme samt councillor ved Federation of European Neuroscience Societies (FENS). Redaktør for Clinical Neuropathology. Sagkyndig i Retslægerådet og i Patientklagenævnet. Afdelingslæge, ph.d. Hovedarbejdsområde inden for neuropatologi. Medlem af Skandinavisk Neuropatologisk Selskab og American Association for Cancer Research. Overlæge og føtalpatolog med ansvar for afdelingens føtalpatologiske laboratorium. Ansvaret omfatter diagnostik, udvikling og forskning inden for fosterobduktio- 20

19 Akademiske medarbejdere ner, perinatale og neonatale obduktioner samt placentapatologi. Primære forskningsområder er placentamorfologi ved in vitro-perfusionsstudier og diagnostik af kongenitte hjertemisdannelser hos tidlige fostre. Medlem af DSOG s placentaguidelinegruppe, næstformand i DSOG s trofoblastgruppe. Medlem af Paediatric Pathology Society (PPS). Overlæge, lektor. Medansvarlig for diagnostik, udvikling og kvalitetssikring inden for mammapatologi, i mindre omfang for knogle/bløddelspatologi samt FISH-analyser. Klinisk lektor ved Institut for Klinisk Medicin, Københavns Universitet. Forskningsområder især inden for det laboratorietekniske område: Hurtig vævsprocessering, automatisering og rationalisering af specielle vævsanalyser, bl.a. FISH og immunhistokemi vha. TMA, især inden for mammapatologi. Medlem af DBCG s patologiudvalg. Overlæge. Primære arbejdsområde: dermatopatologi. Overlæge, ph.d. Teamleder for Rødt Team (børne-, hæmato-, hud- og gynækopatologi samt føtal patologi). Hovedansvarlig for diagnostik, forskning og udvikling inden for gynækologisk patologi, specielt den onkologiske del omfattende ovarie- cervix-, corpus- og vulvacancer. Medlem af forretningsudvalget, biobankarbejdsgruppen og databasearbejdsgruppen under Dansk Gynækologisk Cancer Gruppe (DGCG). Primære forskningsområde er ovariecancer (proteom- og mrna-analyser). Deltager desuden i Pelvic Mass-projektet (styregruppen) og Ovarian Cancer Association Consortium. Overlæge. Medansvarlig for øre-næsehalspatologi. Sagkyndig i Patientombuddet. Tilforordnet censor ved bioanalytikeruddannelsen. Afdelingslæge. Hovedansvarsområde inden for gastrointestinal patologi og leverpatologi. Forskningsområde: neuroendokrine tumorer. Medlem af RINETS. Klinisk professor, overlæge, dr.med. Ansvar for diagnostik, forskning og udvikling inden for hæmatopatologi. Primære forskningsområder er malignt lymfom og leukæmi med specielt henblik på molekylærgenetiske forandringer af betydning for diagnose, forløb og patogenese. Chefredaktør for APMIS og medlem af editorial board ved European Journal of Haematology. Medlem af The International Lymphoma Study Group, WHO, EORTC, The Nordic Lymphoma Group og The European MCL Pathology Network., overlæge, dr.med. Ansvarlig for hudpatologi (tumorer) og for hæmatologisk diagnostik på voksne patienter. Særlig interesse for sentinel node-diagnostik. Repræsentant i Lokal- og Center-MED-udvalget. Medlem af Dansk Melanom Gruppes patologiudvalg, European Vasculitis Study Group, Dansk Selskab for Cancerforskning og Dansk Studiegruppe for Kronisk Myeloide Sygdomme., overlæge, lektor, ph.d. Leder af Patologiafdelingens Laboratorium for Molekylær Patologi, Bartholininstituttet. Ansvar for forskning, udvikling og implementering af molekylærdiagnostiske metoder i patologi. Beskæftiger sig desuden med diagnostiske områder i Blåt Team, især thoraxpatologi (inkl. transplantationspatologi). Klinisk lektor ved Institut for Klinisk Medicin, Københavns Universitet. Primære forskningsområder er diagnostiske, prognostiske og prædiktive markører ved lungehindekræft (mesotheliom) og ikkesmåcellet lungecancer (NSCLC) samt in vivo-karakterisering af nye onkogener og tumorsuppressor-gener. Medlem af Dansk Molekylær Patologi Gruppe og Dansk Selskab for Cancer Forskning. Medlem af Advisory Board ved European Molecular Pathology Group under European Society of Pathology (ESP), Thymus and Mediastinal Pathology Working Group under ESP, Danish Research School on Molecular Mechanisms of Disease (MoMed). Medlem af ESP, American Association for Cancer Research, American Society for Investigative Pathology, Nordic Mesothelioma Group, Nordic Advisory Board for ALK og Dansk Lunge Patologigruppe (Da- LuPa). Seniorforsker, cand.scient., ph.d. Tilknyttet Bartholininstituttet. Primære forskningsområder er udvikling af musemodel for udforskning af cancerinvasion og metastasering samt tidlige begivenheder i den inflammatoriske proces, herunder studier af funktionerne af Heparin-Binding Protein (HBP). Deltager i projekter om gliadins betydning for diabetes type 1 og i metoder til nedbringelse af diabetesincidensen i mus. Medlem af Dansk Selskab for Cancerforskning og Dansk Selskab for Patologi. Afdelingslæge, ph.d. Ansat pr. 1. juni Hovedarbejds- og forskningsområde: hæmato- og lymfompatologi. 21

20 Akademiske medarbejdere Overlæge, dr.med. Klinisk patologisk ansvarsområde er thoraxpatologi. Medansvarlig for transplantationspatologi. Forskningsmæssige interesseområde er eksperimentel, præklinisk cancerbehandling. Overlæge, lektor, dr.med. Hovedansvarlig for diagnostik, forskning og udvikling inden for diagnostisk lungepatologi, Område Bispebjerg. Klinisk lektor ved Institut for Klinisk Medicin, Københavns Universitet. Delkursusleder for det specialespecifikke kursus i nedre luftveje. Primære forskningsområde er lungecancer med særlig interesse inden for targeteret terapi med specifikt fokus på molekylærpatologiske forandringer i relation til prædiktive og prognostiske markører samt optimering af det diagnostiske materiale. Medlem af Dansk Lunge Cancer Gruppe (styregruppen), Dansk Lunge Cancer Register (forretningsudvalg) og Dansk Lunge Patologigruppe (DaLuPa). Overlæge, Område Bispebjerg. Medansvarlig for dermatologisk diagnostisk. Uddannelsesansvarlig, Område Bispebjerg. Lægelig ansvarlig for immunlaboratoriet med fokus på udvikling og kvalitetssikring. Medlem af Uddannelsesrådet for Patologisk Anatomi Region Øst. Overlæge, lektor, dr.med. Områdeleder, Teilum. Teamleder i Gult Team, som varetager mamma-, hoved-, hals- og sarkompatologi, og medansvarlig for diagnostik og udvikling inden for disse områder. Involveret i diverse forskningsprojekter inden for mamma- og sarkompatologi. Medlem af editorial board ved APMIS. Ansvarlig for diagnostik ved brug af high-throughput-teknikker så som tissue micro array (TMA). Projektleder for projektet Flow i kræftpakker - optimering af patologisvarrelaterede patientforløb. Overlæge. Ansvar for diagnostik og udvikling inden for urologisk og nefrologisk patologi (inkl. transplantationspatologi). Medlemskab af DMCG (Danske Multidisciplinære Cancer Grupper) inden for testis- og peniscancer. Lokalt ansvarlig for Cancer Biobanken og medlem af den faglige følgegruppe under Dansk Cancer Biobank. Forskningsområder er transplantationsrelateret nefrologisk patologi, prostatacancer og testiscancer. Overlæge, lektor, ph.d., dr.med. Uddannelsesansvarlig overlæge, formand for afdelingens kvalitetsudvalg og hovedansvarlig for diagnostik, forskning og udvikling inden for leverpatologi (inkl. transplantationspatologi) og urologisk patologi. Klinisk lektor ved Institut for Biomedicin (almen patologi) og censor ved Københavns Universitet. Primære forskningsområder er fibrose og matrix-remodellering ved kronisk leversygdom og ved cancer. Speciel interesse for digital patologi og virtuel mikroskopi og denne metodes implementering i præ- og postgraduat undervisning og i diagnostisk patologi. Redaktør ved APMIS og medlem af advisory board ved Scandinavian Journal of Gastroenterology og Inflammation Research. Bestyrelsesmedlem i Dansk Kræftforskningsfond og medlem af Uddannelsesrådet for Patologisk Anatomi Region Øst. Medlem af Selskabet for Teoretisk og Anvendt Terapi, Dansk Transplantationsselskab, European Pathology Society, European Network of Uropathology og International Society of Uropathology. Afdelingslæge, Område Bispebjerg. Funktionsområde inden for gastroenterologisk og urologisk patologi. 22

21 Ph.d. projekter og specialeopgaver Afdelingens akademiske medarbejdere har et tæt forskningssamarbejde med Rigshospitalets kliniske og parakliniske afdelinger, med afdelinger på andre sygehuse og med forskningsinstitutioner tilknyttet Københavns Universitet og en lang række andre akademiske institutioner og private biotek- og pharma-firmaer både nationalt og internationalt. Det akademiske miljø styrkes af tilknytningen af ph.d.-studerende samt bachelor- og kandidatstuderende, ligesom de uddannelsessøgende læger i kraft af det obligatoriske forskningstræningselement i hoveduddannelsen er engageret i afdelingens forskning. Afdelingen deltog i 2011 i følgende ph.d.-projekter, bachelor- og kandidatopgaver, scholarstipendier og specialeopgaver (afdelingens involverede speciallæger er angivet i kursiv): 5. Balslev Avnstrup M. Human papilloma virus in head and neck cancers in a high risk population. Marianne Hamilton Therkildsen 6. Bondgaard A-L. Immunhistokemisk sensitivitet og specificitet af EGFR-muterede antistoffer ved cancer pulmonis. Birgit Guldhammer Skov 7. Borch Nielsen S. Reduced hepatic gluconeogenesis and systemic lactate clearance in the Huntington's disease R6/2 mouse model. Knud Josefsen 8. Bønnelycke M. Regenerative medicine in urogynecology. Lise Christensen 9. Dall M. Etablering af en in vitro-model til belysning af insulinresistens. Knud Josefsen 10. Eefsen R. Metastatic colorectal cancer: proteolysis, angiogenesis and growth patterns. Ben Vainer, Birgitte Federspiel, Gro Linno Willemoe 11. Galli G. Molecular characterization of the tumor-suppressor protein PRDM5. Eric Santoni-Rugiu 1. Afzal S. Oncopharmacogenetic predictive markers associated with fluoropyrimidine based chemotherapeutic treatment of metastatic colorectal cancer. The use of single nucleotide polymorphisms as pharmacotherapeutical predictive markers and cancer susceptibility loci. Ben Vainer 2. Andersen M. Micro-RNA profiling of human pleural mesothelioma. Eric Santoni-Rugiu, Morten Grauslund 3. Andreasen S. Forekomst af IL-6-, gp80-, gp130-, JAK2- og STAT3-molekyler samt ekspression af STAT3- regulerede gener i pleomorft adenom. Marianne Hamilton Therkildsen 4. Asmar F. Fra in vitro til in vivo monitorering af betydningen af DNA- og histonmetylering ved aggressive B-celle lymfomer: Fokus på behandling rettet mod epigenetiske forandringer. Elisabeth Ralfkiær 12. Garnæs E. HPV-status og mirna-ekspression i laser capture-mikrodissekerede, formalinfikserede og paraffinindstøbte tonsilkarcinomer. Marianne Hamilton Therkildsen 13. Glenthøj AJ. Prodefensins are plasma proteins and markers of myelopoetic activity. Anders Glenthøj 14. Hahn GH. Det føtale inflammatoriske respons betydning for den cerebrale autoregulation hos præmature spædbørn i første levedøgn. Lisa Leth Maroun 15. Hansen CR. Clinical relevance of Achromobacter xylosoxidans a new pathogen in cystic fibrosis. Claus B. Andersen 16. Hother C. Identifikation af valide molekylære sygdomsmarkører ved diffust storcellet B-lymfom. Elisabeth Ralfkiær 17. Iversen L. Transcription factors in the liver of the R6/2 mouse model. Knud Josefsen 18. Jacobsen B. Expression of C4.4A in precursor lesions of non-small cell lung cancer. Eric Santoni-Rugiu 23

22 Ph.d. projekter og specialeopgaver 19. Jakobsen JN. Kemoterapi-inducerede ændringer i biomarkører i ikke-småcellet lungecancer (NSCLC). Eric Santoni-Rugiu 20. Jensen JD. Mutationsanalyse af PIK3CA-genet i trastuzumab-behandlede brystkræftpatienter med henblik på identificering af nye biomarkører. Morten Grauslund 21. Jensen LE. Teaching and learning general pathology the role of a traditional course in the medical curriculum. Ben Vainer 22. Josiassen M. Identifikation af P16 i primærtumorer i tonsiller og tungebasis samt cervicale lymfeknudemetastaser. Marianne Hamilton Therkildsen 23. Kamstrup M. Maligne stamceller i kutant T-cellelymfom. Elisabeth Ralfkiær 24. Krustrup D. Udvikling af obliterativ bronkiolitis hos lungetransplanterede patienter - undersøgelse af fibroseringsprocessen i transbronkiale biopsier. Claus B. Andersen 25. Køhler L. Liver function in huntingtin-transfected mouse liver. Knud Josefsen 26. Madelung A. Jak2 negative meyloproliferative sygdomme. Elisabeth Ralfkiær 27. Mathiesen L. Den humane placenta som transportorgan undersøgt ved transport af makromolekylære kemikalier og biomolekyler i form af antistoffer. Lisa Leth Maroun 28. Mortensen MB. Genekspression i colorektale levermetastaser. Ben Vainer. 29. Møller AK, Perell K. Anvendelse af molekylærpatologiske undersøgelsesmetoder ved diagnostik af ukendt primærtumor. Ben Vainer, Birgitte Federspiel, Bodil Laub Petersen 30. Nassehi D. Intrakranielle meningeomer og hjerneødem. Helle Broholm, Henning Laursen 31. Nielsen K. Betydning af de colorektale levermetastasers histologiske vækstmønster i forhold til overlevelse. Ben Vainer 33. Nygård SB. Prognostisk betydning af in situ-vurdering af TIMP-1 ved colorektalt adenokarcinom. Ben Vainer 34. Pontopiddan P. Myeloablation i grise. Bodil Laub Petersen 35. Ralfkiær U. MicroRNA profiling in cutaneous lymphomas compared with benign skin diseases. Elisabeth Ralfkiær 36. Rasmussen P. Højmaligne lymfomer i øjenregionen. Elisabeth Ralfkiær 37. Smith J. Pulmonalklapinsufficiens i en grisemodel: Højre ventrikels patofysiologiske forhold før og efter perkutan implantation af pulmonalklapprotese. Claus B. Andersen 38. Trojel-Hansen C. Characterization of the mechanisms of action of TOP216, a novel anti-cancer compound with effects on the mtor pathway. Maxwell Sehested 39. Veidal SS. Biochemical markers of extracellular matrix in the pathogenesis of liver fibrosis. Ben Vainer 40. Vilmar A. Biomarkers in lung cancer. Tumorbiologic predictive markers in 443 patients with advanced nonsmall cell lung cancer receiving chemotherapy in a randomized phase III trial. Eric Santoni-Rugiu 41. von Holstein SL. Tårekirteltumorer i Danmark: Epidemiologi, behandling og prognose med særlig vægt på den genetiske profil. Marianne Hamilton Therkildsen 42. Weile C. Identifikation af antigener involveret i patogenesen af type 1 diabetes mellitus (T1DM) i de insulinproducerende betaceller. Karsten Buschard 43. Zimling ZG. Immunhistokemisk og molekylær karakterisering af maligne pleurale mesotheliomer mhp. diagnostiske, prognostiske og prediktive markører. Eric Santoni- Rugiu 32. Nordling R. Billeddiagnostisk undersøgelse af halsens lymfeknuder under pakkeforløb for hoved-halskræft. Marianne Hamilton Therkildsen 24