Velkommen til den printervenlige version af nyhedsbrevet 18. juni, 2014.

Transkript

1 Velkommen til den printervenlige version af nyhedsbrevet 18. juni, Rigtig god sommer. Vi udkommer igen den 20. august. Generalforsamling Gør brug af din mulighed for indflydelse gør en forskel! Velkommen til udviklingsdag og generalforsamling i Odense den 24. oktober. Vi håber, at rigtig mange af medlemmerne igen i år vil deltage og lade sig inspirere af udviklingsprojekterne på udviklingsdagen. DOFT er en forening der lægger vægt på værdien af medlemsdemokrati. Organisatorisk er foreningen bygget op, så det enkelte medlem altid er sikret direkte indflydelse på beslutningerne. Vi ønsker på den måde at skabe en tæt sammenhæng mellem jeres ønsker som medlemmer, og de aktiviteter, som vi sætter i gang. Derfor er vi også afhængige af, at I reelt bruger jeres indflydelse og er med til at påvirke foreningens og den offentlige tandplejes udvikling i den retning, I som medlemmer gerne ser. Den kommende hovedbestyrelse har brug for medlemmernes input i arbejdet med udviklingen i den offentlige tandpleje i den kommende generalforsamlingsperiode. Vi har derfor valgt at gøre GF 2014 mere innovativ og dialogbaseret, og derfor vil der i år være temaopdelte gruppediskussioner under generalforsamlingen. Tænker du, at der er et emne, vi som forening kunne sætte fokus på, eller sidder du inde med nye ideer til vores indsatsområder, så hører vi meget gerne fra dig inden GF, således at temaet eventuelt kan bringes op dagen. Generalforsamling betyder også valg til hovedbestyrelsen. Har du lyst til at få indflydelse på DOFT's indsats for at påvirke og forbedre vilkårene for offentlig tandpleje, så var det måske noget for dig at stille op til HB. Du kan kontakte et af hovedbestyrelsesmedlemmerne, hvis du ønsker at få mere at vide om arbejdet i hovedbestyrelsen. Vi håber at se jer til en generalforsamling i nyt design. På vegne af hovedbestyrelsen, de bedste hilsner. Birgitte Sindrup 1

2 Bedste fik børstet tænderne! I november 2013 skød DOFT og FOA projektet: Bedste skal ha' børstet tænder i gang med det mål at optimere tandsundheden blandt danske plejehjemsbeboere. Projektet sluttede officielt i marts, 2014, men på en tredjedel af plejecentrene er tandplejen stadig i gang med at måle blødningsindekset for at se de synlige resultater. I alt 1737 plejehjemsbeboere på 47 plejecentre har deltaget i projektet. De foreløbige resultater målt på 30 plejecentre fortæller om mærkbare forbedringer. Vi har talt med med Karen Stæhr, formand for Social- og Sundhedssektoren i FOA og Inge Hald, overtandlæge i Rebild, om deres oplevelser med Bedste-projektet. Af Lene Outzen Foghsgaard. I sekretariatet er vi utrolig glade for det store engagement, tandplejen har lagt i projektet, og vi glæder os til at få de sidste tal i hus. Vi er overbeviste om, at projektet har styrket de ældres tandsundhed - også fremadrettet! Til de kommuner, der stadig mangler at rapportere jeres tal, er her en genvej: Send skemaet til Lene Jul Jensen på llj@doft.dk Positive tilbagemeldinger fra personalet Karen Stæhr, formand for Social- og Sundhedssektoren i FOA. Hvordan vil du evaluere Bedste skal ha' børstet tænder projektet? FOA har selvfølgelig ikke haft projektet ude i alle vores kanaler, men jeg har orienteret så bredt som muligt om samarbejdet, blandt andet vores lokale sektorformænd, så de har kunnet bringe budskabet videre og i sektorbestyrelsen. Jeg har fortalt om projektet til medlemsmøder, og der har været tema-artikler om tandsundhed i vores fagblad og nyhedssite og i de sociale medier. Herfra, hvor jeg sidder, har jeg kun fået positive tilbagemeldinger. Medlemmerne har meldt tilbage, at det er godt, at der nu bliver sat fokus på, at tandpleje og mundhygiejne er en vigtig del af det arbejde, der er at gøre inden for pleje og omsorg. Det er jo ikke kun et spørgsmål om at være i stand til at smile til ens pårørende med en ren og sund mund, men også om, at man som plejehjemsbeboer kan bevare tænderne intakt, så man kan tygge og spise sin mad. Nogle medlemmer har sagt, at det er et område, de i forvejen har fokus på, hvilket jo er positivt, hvor andre melder, at det for dem er ny viden, som de fremover vil være opmærksomme på. "Medlemmerne har meldt tilbage, at det er godt, at der nu bliver sat fokus på, at tandpleje og mundhygiejne er en vigtig del af det arbejde, der er at gøre inden for pleje og omsorg." Karen Stæhr Vil FOA også fortsat tage initiativer i forhold til ældres tandsundhed? Der er ingen tvivl om, at når vi som fagforbund sætter fokus på områder, der har været lidt forsømte, og får tilegnet os viden om, at ældre ligefrem kan dø af dårlig tandsundhed, så vil fokus være vedvarende. Det handler om optimal fysisk pleje hele vejen rundt om den ældre, men også om øget livskvalitet. Fremadrettet vil det være et element, vi tager med i de drøftelser, vi har med f.eks. politikere og Ældre Sagen, og det vil også blive diskuteret i forhold til uddannelse. Vi kan jo ikke designe uddannelsen, men vi kan komme med input - for er vores medlemmer godt nok klædt på til opgaven, når de er færdige fra skolen? Hvis der er behov for at bringe flere informationer på vores nyhedssite og i fagbladet, vil vi også gøre det. Hvordan fastholdes samarbejdet mellem tandplejen og FOA? Når man vil fastholde et godt samarbejde handler det til stadighed om at være i dialog for sammen at kunne udvikle de gode ideer og nogle gange i fællesskab kunne rette henvendelse til politikere og beslutningstagere. Samtidig 2

3 handler det om ikke at lukke sig inde i et i bestemt fokus, men brede sig selv og sin viden ud, så det kommer til gavn for flest mulige brugere. Tandplejen blev mere synlig og fik fokus Inge Hald, overtandlæge i Rebild. Hvordan er det tværfaglige samarbejde blevet styrket? Det tværfaglige samarbejde er klart blevet styrket mellem tandplejen og personalet. Det gode var især, at kampagnen var en fælles opgave, som vi samarbejdede om. Vi oplevede, at tandplejen blev mere synlig og der kom efterfølgende flere tilmeldinger til omsorgstandplejen. I Rebild har I oplevet procent bedre mundhygiejne fra første til andet besøg på jeres plejecentre. Hvad er der konkret sket mellem 1. og 2. besøg? Personalet er blevet undervist og baggrundsmaterialet for hele kampagnen er blevet gennemgået. Det kom bag på mange, at alvorlige sygdomme kan forbygges ved forbedret mundhygiejne! At der var en lille konkurrence kørende mellem de deltagende ældrecentre kan også have haft en betydning. Hvilke tilbagemeldinger har I fået fra plejehjemspersonalet om indsatsen i projektet? Vi har udelukkende fået positive kommentarer og vi tror de lettere vil kontakte os i fremtiden ved evt. spørgsmål og problemer. Der er kommet fokus på mundhygiejne hos ældre og vigtigheden heraf. Der er konkret kommet flere tilmeldinger til Omsorgstandpleje. Inge Hald. Du nævner også en stigning fra 5 procent - 12 procent forbedret mundhygiejne på protesepatienter. Hvad har personalet gjort anderledes fra 1. til andet besøg? Igen en øget fokus på mundhygiejne-indsatsen. Personalet oplyste, at de tidligere prioriterede renhold af egne tænder for at bevare tænderne og at beboere med proteser ofte mente, at de selv kunne klare at renholde proteserne. Personalet er blevet opmærksomme på, at dårlig mundhygiejne hos protesepatienter også udgør en sundhedsrisiko. Hvad er din overordnede vurdering af projektet? Der er kommet fokus på mundhygiejne hos ældre og vigtigheden heraf. Der er konkret kommet flere tilmeldinger til Omsorgstandpleje. Og det gødede jorden for det nye projekt i Rebild Kommune: Forbedret Mundhygiejne. Det nye fremtidige projekt: Forbedret Mundhygiejne kan du fortælle mere om det? Tandplejen har foreslået, at der via Ældrepuljen blev afsat midler til at forbedre mundhygiejne blandt alle ældre i kommunen for at forebygge alvorligere sygdomme. Rebild Tandpleje er en del af Center Sundhed i Rebild Kommune. Et samarbejde blev indgået mellem Center Sundhed, CS og Center Pleje Omsorg, CPO og projektet Forbedret Mundhygiejne så dagens lys. En tandplejer er blevet ansat 24 timer ugentligt i projektet i perioden , hvor hun skal lave sidemandsoplæring af personalet hos den enkelte borger. Formålet er at øge borgerens velvære samt forebygge udvikling af kritisk sygdom. Målgruppen vil primært være kommunens borgere bosat på ældrecenter, men også de borgere, der har ophold på aflastningspladser og i Korttidscenteret. Sekundært kan målgruppen udvides til også at omfatte særligt svækkede borgere i eget hjem. Indsatsen målrettes den enkelte borgers behov og beskrives i pleje/omsorgsplan. Indsatsen forankres i et tæt samarbejde mellem tandplejer ansat i Center Sundhed og personale ansat på ældrecentrene i Center Pleje og Omsorg. Indsatsen vil tage udgangspunkt i konkret råd og vejledning hos den enkelte borger og tænkes målrettet personale i både dag- og aftenvagter. 3

4 For at forankre indsatsen fremover stiles der mod, at hver enkelt center har to tovholdere, der har øget fokus på indsatsen. Via tovholder-funktionen vil der være mulighed for på sigt at udvikle et vidensmiljø i samarbejde med omsorgstandplejen, der kan sikre en opdateret viden samt kvalitet i indsatsen fremadrettet. Succeskriterier: - At den enkelte borger oplever øget velvære & livskvalitet. - At reducere antallet af sygdom forårsaget af manglende mundpleje især lungebetændelser, hjertesygdomme forårsaget af bakterier i munden. - At personalet opnår viden om den optimale mundpleje samt i praksis oplever at få flere værktøjer til at hjælpe den særligt svækkede borger med at opretholde en god mundhygiejne. Bliver det en fast integreret del af plejehjemmets plejetilbud? Projektet løber i perioden fra Herefter er det tanken, at Tandplejen fastholder kontakten med projektets udnævnte tovholdere. Er det en ide, som du tænker, kunne udbredes til andre kommuner og plejehjem/ældrecentre? Ja, helt klart. I Rebild og Glostrup lokalaviser har der for nyligt været bragt artikler fra Bedste-kampagnen. Find dem på under Nyhedsbreve. DKTE-opgave: Forebyggelse af tandlægeangst hos børnetandlægen Nana Barkholt, tandlæge i Aalborg Kommunale Tandpleje har skrevet DKTE-opgaven i denne udgave af nyhedsbrevet. Jeg arbejder som tandlæge i Aalborg Kommunale Tandpleje på Gl. Hasseris klinikken. Jeg synes tandlægeangst er et vigtigt og spændende emne, da man ofte møder angste patienter, både blandt børn og voksne. Da jeg arbejdede i privat praksishørte, hørte jeg ofte at tandlægeangsten var startet med en dårlig oplevelse i børnetandplejen, og derfor havde jeg lyst til at kigge nærmere på emnet. Det overraskede mig, at bedøvelse er så stor en beskyttende faktor mod udviklingen af angst, for i mit daglige arbejde får jeg nogle gange fornemmelsen af, at det er bedøvelsen, analgesien, børnene er mest bange for - at det er den, der er det springende punkt i forhold til, om de får en god oplevelse. Jeg har været lidt overrasket over at finde frem til, at bedøvelsen entydigt er med til at beskytte mod tandlægeangst. Læs DKTE-opgaven på under Nyhedsbreve. 4

5 Nyt udefra Denne gang bringer vi referater af to videnskabelige artikler. Det første handler om kompositfyldninger, det næste om cariesdiagnostik. Nyt udefra Fire medlemmer gennemlæser og refererer fra hver deres internationale tidsskrift. Det drejer sig om følgende fire: "Det Svenske Tandlægeblad". "Community Dentistry". "Dental Traumatology". "European Archives of Paediatric Dentistry." I nyhedsbrevet bringer vi løbende anbefalinger af relevante artikler og nyheder. Referat af Ida Nøhr, overtandlæge i Albertslund Kommunale Tandpleje Den Norske Tannlegeforenings Tidende. Nr. 5, maj Nyt fra Niom. Effekt af prepareringteknikk på varigheten af komposittfyllinger. Billederne er venligst udlånt af Den Norske Tannlegeforenings Tidende. Blacks præparationsteknik "Extension for prevention" har med indførelsen af adhæsivteknikken i de senere år været afløst af skålformede præparationer approximalt, for at spare tandsubstans. I en undersøgelse af mere end 4000 fyldninger lagt i i permanente tænder på børn og unge, fulgt op ved i gsn 4,6 år viste imidlertid, at fyldninger i skålformede præparationer løsnede og frakturerede markant hyppigere end traditionelle klasse II restaureringer. Ved omlavning forsvinder der som bekendt tandsubstans, så i den sidste ende kan den tandbesparende præparationsteknik koste mere tandsubstans end den konventionelle klasse II teknik. 5

6 Dentist-specific variation in diagnosis of caries - a multilevel analysis. Af Lea Grønbæk, overtandlæge i Næstved Kommunale Tandpleje. Dobloug A, Grytten J, Holst D. Dentist-specific variation in diagnosis of caries - a multilevel analysis. Community Dent Oral Epidemiol2014; 42: John Wiley & Sans A/S. Published by John Wiley & Sons Ltd. Abstract Background: There are few studies on practice variation within dentistry. This contrasts with medicine where numerous studies exist. A major finding from the field of medicine is that the size of the physician-specific effects depends on the degree of uncertainty in diagnosis. The physician specific effects are small for diseases where the diagnostic criteria are unambiguous. Conversely, the effects are large for diseases where the diagnostic criteria are less unambiguous. Objectives: To assess the size of provider-specific variation in the diagnosis of caries among children and adolescents in Norway and to determine whether this variation depends on uncertainty in diagnosis. Methods: Data on caries diagnosis for children and adolescents aged 6-18 years were analysed using multilevel regression. Level-l was patients and level-2 was public dental officers and dental hygienists. Caries was measured according to the following localization of the lesion: in the outer half of the enamel, in the inner half of the enamel, in the outer third of the dentine, in the middle and inner third of the dentine, to the pulp. The degree of uncertainty in diagnosis is expected to be least the deeper into the dentine the lesion goes. Our sample inclucled 87.5% of all individuals aged 6-18 years. Results: The provider-specific variation, measured as the intraclass correlation coefficient, ranged from 15% for caries lesions localized in the outer half of the enamel to 2% for caries to the pulp. Conclusions: The size of provider-specific variation in the diagnosis of caries is fairly low. The size of the variability is dependent on the level of diagnostic uncertainty, which is coherent with the practice style hypothesis. Referat De fleste af os oplever, at cariesdiagnostik er blevet sværere og sværere over årene og er klare over, at den endelig stillede diagnose kan være tandlæge/tandplejer-specifik, men hvor stor er variationen egentlig? Formålet med ovennævnte norske studie var derfor at bestemme størrelsen af den behandlerspecifikke variation i cariesdiagnoser hos børn og unge og undersøge om den afhænger af usikkerhed omkring diagnosen, det vil sige hvor svær er den at stille. Udgangspunktet var, at det er sværere at stille cariesdiagnoser i emaljen og at det forventedes at det blev lettere jo dybere inde i dentinen, cariesangrebet var. Dybe læsioner er ofte nemmere at identificere klinisk og røntgenologisk end emaljelæsioner, hvor usikkerheden er størst. For at belyse ovenstående problematik, blev der indsamlet cariesdata fra elektroniske journaler på norske børn og unge i alderen 6-18 år, hvilket svarede til 87,5 % af alle i denne aldersgruppe. Cariesdiagnoserne blev opdelt i fem lokationer: Yderste halvdel af emaljen. Inderste halvdel af emaljen. Yderste tredjedel af dentinen. Midterste og inderste tredjedel af dentinen. Til pulpa. Resultaterne viste, at størrelsen af den behandlerspecifikke variation i cariesdiagnostikken var lav, især for læsioner i dentinen og bekræftede således at det er nemmere at stille korrekte diagnoser i dentinen end i emaljen (intraclass korrelationen varierede fra 15 % for caries i den yderste emalje, over 7 % i den yderste tredjedel af dentinen til 15 % for caries til pulpa). I tidligere studier over variationen i cariesdiagnostikken har man oftest ladet forskellige behandlere score den samme patient og efterstående målt variationen. 6

7 Det specielle ved ovenstående studie er, at man her har brugt en multilevel analysemetode til at måle variationen. Fordelen er her, at det har været muligt at analysere på en meget stor undersøgelsespopulation. Udfordringen har dog været de forskellige måder de elektroniske journaler blev opbevaret på i de forskellige regioner i Norge. Det er på nuværende tidspunkt ikke muligt at sammenligne resultaterne fra nærværende undersøgelse med tidligere og mere traditionelle undersøgelser. Det kræver et separat studie, eller flere, hvor man sammenligner de to metoder. Speciale: Omsorgssvigtede børn - det odontologiske aspekt Anne Mette Kehler og Sofie Albom Jørgensen er netop blevet færdige som tandlæger. Hvorfor valgte I netop emnet omsorgssvigtede børn? Inspirationen til vores emne fik vi efter et spændende foredrag af Birgitte Millung, afholdt på Tandlægeskolen i København. Her blev vi klar over at tandplejen har mulighed for at medvirke til den tidlige opsporing af omsorgssvigtede børn, hvorfor vi havde lyst til at fordybe os mere i emnet. Vi var nysgerrige omkring, hvilke tegn vi præcis bør være opmærksomme på, samt hvilken procedure vi herefter bør følge og hvad konsekvenserne heraf kan være. Vores mål med opgaven blev således at få nedskrevet nogle letforståelige guidelines til tandplejen, så alle i faget kan læse opgaven og bruge oplysningerne i praksis. Er der noget der har overrasket jer i jeres arbejde med specialet? Vi har i vores arbejde med opgaven fået bekræftet, hvor stor en betydning den tidlige opsporing har for den enkelte sags udvikling, og tillige, hvor oplagt det er at inddrage tandlægerne som en vigtig rolle. Det faktum, at vi som tandlæger følger børnene så tæt gennem deres opvækst og desuden har en fysisk tæt kontakt med barnet, giver os simpelthen en unik mulighed for at se dét, der måske for andre ikke er synligt. Vil I som tandlæger fremover beskæftige jer med børn/omsorgssvigtede børn eller noget helt andet? Vi har netop afsluttet vores tandlægestudie, og kan næsten ikke få armene ned. Vi er begge meget interesserede i de spændende opgaver, der ligger indenfor børne- og ungdomstandplejen og søger derfor begge job i den kommunale tandpleje, hvor vi håber at kunne bidrage med de kompetencer, vi har erhvervet os gennem arbejde med emnet. Læs specialet på under nyhedsbreve. 7

8 Folkemødet på Bornholm 2014 Ida Nøhr, overtandlæge og medlem af hovedbestyrelsen, var inviteret til Bornholm af Komiteen for Sundhedsoplysning, der i år fylder 50 år. Hun holdt tale ved den 50 m2 store lagkage, som symboliserede fødselsdagen, og var i øvrigt rundt på Folkemødet, hvor hun hentede masser af inspiration. Torsdag den 19. juni lægger vi billeder op fra turen til Folkemødet. Samtidig bringer vi highlights fra et udvalg af møder, Ida Nøhr har deltaget i. Tale til Komiteen for Sundhedsoplysning Jeg repræsenterer De Offentlige Tandlæger, der organiserer 1200 tandlæger - fortrinsvis i Den Kommunale Tandpleje for børn og unge fra 0-18 år (det, nogle kalder skoletandlægen). Herudover tager vi os af de ældre i omsorgstandplejen, og vi har specialtandplejen for borgere med fysiske og psykiske handicaps. Til daglig er jeg overtandlæge i Albertslund Kommunale Tandpleje. Først og fremmest stort tillykke med de 50 år til Komiteen for Sundhedsoplysning. Komiteen startede sit arbejde nærmest før nogen andre interesserede sig for sundhed, bortset fra min farmor, der lavede morgengymnastik for kvinder til en myndig radiostemme hver morgen. Når overskriften: Sundhed og balance nu er temaet, er det jo fordi der bliver talt så meget om sundhed. Nogen går i den ene grøft, og holder sig til økologiske speltboller og sojamælk, mens andre giver op og siger: "Vi gider ikke leve af broccoli og gulerødder, så vi æder hvad vi vil". Men sundhed er jo så meget mere end det vi spiser. Vi, der arbejder i tandplejen, er meget opmærksomme på, at vi ikke kan se isoleret på tænderne, men at der faktisk er et menneske uden om, med vaner, familie, sociale vilkår, trivsel osv. som er stærke parametre for sundheden. Der er stadig alt for stor ulighed i sundhed. Vi arbejder hver dag for at forbedre børnenes tandsundhed i Den Kommunale Tandpleje, og vi er stolte af, at vi har opnået store resultater for tandsundheden. Vi har et stort engagement og hjerte for de mest udsatte børn. Men for voksne er der en stor gruppe af socialt udsatte, der falder igennem maskerne. De har ingen mulighed for at betale for deres behandling, og de har ofte et meget stort behandlingsbehov. For den gruppe er det nødvendigt at få etableret tandplejeordninger, som gør det muligt at hjælpe. Den seneste lov giver mulighed for støtte på op til kr. til kontanthjælpsmodtagere, men den har ikke virket efter hensigten, fordi egenbetalingen på 35 procent er alt for høj for dem, der ingen penge har. Politikerne må have øjnene op for dette gabende hul i velfærdssystemet. Vi må have etableret tandplejeordninger, der også omfatter forebyggelse, og som er tilpasset de udsattes særlige behov. Lagkage er lig med fest og fejring. Det giver trivsel og dermed sundhed. Jeg håber, at de næste 50 år med Komiteens og alle os andre sundhedsarbejderes hjælp vil gøre sit til sundhed i balance, for alle borgere. 8

9 To nye kurser i: Efterårskursus med fokus på cariologi og fremtidens tandpleje 25. og 26. september. Kursus i lattergas. Forord til programmet: "Vi har i år valgt at give efterårskursus titlen: Nutidens cariologi og fremtidens tandpleje", hvilket betyder, at vi sætter fokus på to meget vigtige emner. Caries er stadig den sygdom i det hårde tandvæv, vi hyppigst ser i den kommunale tandpleje. Der vil i fremtiden blive stillet stigende krav til kvalitetssikring, for eksempel i forbindelse med implementeringen af diverse kvalitetsstandarter. Dette betyder, at det er meget vigtigt at vi i den kommunale tandpleje er helt opdateret med den nyeste viden. I denne omgang har vi valgt at belyse fremtidens tandpleje, ved at sætte fokus på fremtidens børn og forældre. Viden om børnene og deres forældres udgangspunkt er et vigtigt redskab til at kunne målrette kommunikationen både i forbindelse med behandling og forebyggelse. Det er helt nødvendigt i en tid, hvor der skal leveres mest mulig tandsundhed for de bevilgede ressourcer. Torsdagens program Her sætter vi fokus på børn og forældre, samt behandlingen af caries i mælketænder. Fremtidsforsker Marianne Levinsen taler om fremtidens børn og forældre mens professor Svante Twetman taler om fagligheden i pædodontien. Pædodontist, ph.d. og Clinical Senior Lecturer Nicola Innes fra Dundee Dental Hospital & School i Skotland og specialtandlæge Jens Lomholt taler henholdsvis om behandlingen af caries i mælketænder inklusiv hall og beslibning, samt konsekvenser og behandling ved tidlig ex. af mælketænder. Fredagens program Fredagen er forbeholdt behandlingen af unge permanente tænder. Tandlæge Lars Bjørndal redegør for det sidste nye omkring successiv escavering og coronal amputation, og tandlæge Jan Thomsen taler om plast med fokus på materialer og holdbarhed. Glæd jer til nogle spændende dage i Nyborg det gør vi! Læs programmet i kursuskalenderen på Kursus i lattergas Igen til efteråret fokuserer DOFT på vågen sedation. Denne gang er det et særskilt kursus i lattergas, som udbydes. Vi vender tilbage med tidspunkt og sted efter sommerferien. 9

10 Den nationale sundhedsprofil 2013 Af Lene Outzen Foghsgaard. I marts måned offentliggjorde Sundhedsstyrelsen deres anden store undersøgelse over danskernes sundhed Den Nationale Sundhedsprofil. Første gang var i Målet med undersøgelserne var og er at få kendskab til befolkningens sundhed på en lang række områder og samtidig kunne følge udviklingen over en årrække. En viden, som det hedder i forordet til rapporten, der kan være en hjælp for regioner og kommuner i arbejdet med sundhedsfremme, forebyggelse og behandling. Over voksne danskere mellem 16 og 75 år har i løbet af 2013 svaret på en række spørgsmål om deres sundhed, sygdom og trivsel. Det er selvfølgelig ikke så stor en del af kommunal tandplejes kernemålgruppe, men derimod forældre til tandplejens børn og unge forældre, undersøgelsen omfatter. Alligevel giver det et godt fingerpeg om, hvordan familiens generelle sundhed ser ud. Essensen af Sundhedsprofilen 2013 er: På nogle områder går det fremad: Færre unge ryger, antallet af storrygere er faldet, og andelen af danskere, der drikker over Sundhedsstyrelsens lavrisikogrænse, er også faldet. Men mange spiser stadig usundt, rører sig for lidt og vejer for meget. Sundhedsprofilen viser også, at der er stor social ulighed i sundhed. Find den 125 sider lange rapport på under nyhedsbreve. De fem regioner i Danmark har udarbejdet hver deres sundhedsrapport. Konklusionerne fra de fem regioner er samlet i Den Nationale Sundhedsrapport. Find de fem regionsrapporter på under nyhedsbreve. Her vil også i de fleste tilfælde være en oversigt over tallene i de enkelte kommuner. Region Hovedstaten Region Sjælland Region Nordjylland Region Midtjylland Region Syddanmark - find og download rapporten her 10

11 August er Sommerskole-tid Siden marts har studerende fra Aarhus og København kunnet benytte tilbuddet om at komme i Sommerskole i kommunal tandpleje en uge i august. En mulighed, som DOFT i samarbejde med vores medlemmer, har tilbudt for nu tredje år i træk. Sommerskole er et frivilligt praktikophold i kommunal tandpleje for at give de studerende et indblik i hverdagen her. Endnu engang stor tak for opbakningen til vores værter. 22 af pladserne er besat, mens det stadig er muligt for 12 studerende at komme af sted. Sommerskoleværterne beslutter selv, hvornår de lukker for tilmeldingen. Go og givtig uge til både studerende og deres værter! Læs mere om sommerskole på under nyhedsbreve. KORT NYT Tandlæger snupper europæisk 11. plads Herning har igen været med i konkurrencen om at blive blandt Europas bedste arbejdspladser. Vi har sakset lidt fra pressemeddelelsen: Herning Kommunale Tandpleje kravler op af listen blandt Europas bedste arbejdspladser. Blandt 2330 virksomheder fordelt i 19 lande er tandlægerne i år nummer 11. Herning Kommunale Tandpleje kravler op af listen blandt Europas bedste arbejdspladser. Blandt 2330 virksomheder fordelt i 19 lande er tandlægerne i år nummer 11. Ledelse og personale i den kommunale tandpleje i Herning går rigtig meget op i at gøre deres arbejde ordentligt og i at have det godt, mens de går på arbejde. Derfor har de siden 2009 deltaget i den internationale bedømmelse af arbejdspladsen Great Place To Work for hele tiden at blive bedre og holde fokus på et godt arbejdsmiljø. Og indsatsen virker arbejdspladser deltager Efter en blød start er arbejdspladsen over de senere år kravlet op i top fem på dansk niveau. Samtidig deltager tandplejen også i en fælles europæisk bedømmelse, hvor arbejdspladsen 5. juni i Rom blev tildelt 11. pladsen blandt de allerbedste arbejdspladser i Europa. I alt har medarbejdere fra 2330 arbejdspladser i 19 europæiske lande givet en grundig vurdering af deres hverdag og arbejdsmæssige trivsel i dette års bedømmelse. Det er den internationale konsulent- og analysevirksomhed Great Place to Work Institutes, der hvert år vurderer en lang række offentlige og private virksomheder. Alle arbejdspladser med mere en 50 medarbejdere kan blive vurderet ud fra blandt andet en grundig medarbejdertilfreds-hedsundersøgelse og en kulturprofil, der har fokus på temaer som intern kommunikation, læring, belønningssystemer, medarbejderindflydelse og medarbejdernes sociale liv. De 20 bedst placerede danske virksomheder deltager efterfølgende i den fælles, europæiske vurdering. 11

12 Film om ADHD Per Antoft fortæller om opsøgende tandpleje til socialt udsatte KL's blad Akademikeren bringer i deres nyeste nummer en artikel med tidligere formand for DOFT, Per Antoft. Artiklen starter sådan her: "Per Antoft skiftede for mere end 25 år siden helt frivilligt karrieren som forsker på Tandlægehøjskolen ud med jobbet som kommunal tandlæge. Det gjorde han for at arbejde med sin forskningsviden om tandpleje ude i virkeligheden. I dag har Herlev Kommune som den eneste i landet et opsøgende tandplejetilbud til socialt udsatte..." Læs hele artiklen i pdf'en på under nyhedsbreve. Find den på side 12. Viden om ældres ressourcer Denne rapport fra SFI, Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, opdaterer vores viden om, hvilke ressourcer og behov nutidens ældre har, herunder hvordan disse har udviklet sig i perioden fra 1997 til Find rapporten på under nyhedsbreve. Runde fødselsdage i juli og august JULI 60 år Bjarne Kristensen, 4. juli Birthe Sand Krabbe, 9. juli Esben Nørreskov Jensen, 12. juli Pia Christophersen, 15. juli Sigrid Arge, 17. juli Hanne Sloth, 18. juli Henrik Vedel, 27. juli AUGUST 70 år Hanne Storgaard Berg, 1. august Inge Dahl-Madsen, 24. august 60 år Bente Ladegaard Jakobsen, 21. august Lisbeth Kjellerup Eigtved, 23. august 50 år Birgitte Sindrup, 7. august Helle Fabricius Kromann, 23. august Jobskifte Trine Davidsen Holm er ansat i Haderslev Kommune med virkning fra 1. juni

13 13