INVESTERING I ØSTEUROPA

Transkript

1 ANNONCE ANNONCE HELE DENNE TEMAAVIS ER EN ANNONCE FRA MEDIAPLANET INVESTERING I ØSTEUROPA - en guide til de østeuropæiske vækstmarkeder JANUAR 2007 Finansiering af firmaets østudvidelse Der er flere fonde og institutioner, der står på spring for at hjælpe danske virksomheder, som vil etablere sig i Østeuropa. Når det gælder Investeringsfonden for Østeuropa, er det imidlertid et af de tilfælde, hvor det ikke gavner en nation at være med i EU. Men der er andre muligheder. Side 10 Husk juridisk rådgivning I denne uge skal man henvende sig ved skranke 7, ikke skranke 5. Den besked kan man sagtens få, når man henvender sig til offentlige myndigheder i Rusland. Derfor skal man sikre sig god rådgivning fra begyndelsen, og den juridiske bistand er bydende nødvendig for den, der vil etablere sig i Østeuropa. Side 12 Tag ikke til Østeuropa for skattens skyld Man skal ikke forvente at komme i skattely, når man etablerer en virksomhed i Østeuropa. Til gengæld er der penge at spare på arbejdskraft og ejendomspriser. Og der er faktisk visse regioner, der tilbyder skattemæssige begunstigelser for at tiltrække udenlandske investorer. Side 13 Etablering af virksomhed i Østeuropa Det er fristende for danske virksomheder at etablere sig i Østeuropa, for indtjeningsmulighederne er store, og markedet er kolossalt. Men før man kaster sig ud i et østvendt eventyr, skal man undersøge de muligheder, der er for at få rådgivning og økonomisk støtte. Der findes nemlig en række institutioner, som tilbyder at hjælpe med forundersøgelser, etablering, omkostningsstyring, logistik og medarbejderforhold. Hvis man udnytter den hjælp, der er til rådighed, kan man komme særdeles godt fra start. Side 8 Invester i landbrug Der er et meget stort behov for landbrugsvarer i Østeuropa. Afsætningsmulighederne er forrygende, og især kvalitetsprodukter er efterspurgte. Det er en oplagt mulighed for danske landmænd, der vil ekspandere. Til al overflod stiger jordpriserne, så investeringen er sikret. Side 14 ANNONCE De baltiske tigerøkonomier lokker Estland, Letland og Litauen har en forrygende vækst i øjeblikket. Danmark har investeret markant i Baltikum i Litauen er Danmark den største udenlandske investor og der er et stort potentiale for danske virksomheder. Side 5 Rublerne flyder i det russiske virksomhedseventyr Rusland er et land i enorm vækst for tiden. Olie- og gasindustrien gør, at pengene flyder rigeligt, og afsætningsmulighederne er nærmest ubegrænsede. Side 6 ANNONCE... din partner i Baltikum og Polen VEDLAGT SOM UAFHÆNGIGT INDSTIK I BØRSEN JANUAR 2007

2 ANNONCE Finansiering af firmaets østudvidelse Der er flere fonde og institutioner, der står på spring for at hjælpe danske virksomheder, som vil etablere sig i Østeuropa. Når det gælder Investeringsfonden for Østeuropa, er det imidlertid et af de tilfælde, hvor det ikke gavner en nation at være med i EU. Men der er andre muligheder. Side 10 Husk juridisk rådgivning I denne uge skal man henvende sig ved skranke 7, ikke skranke 5. Den besked kan man sagtens få, når man henvender sig til offentlige myndigheder i Rusland. Derfor skal man sikre sig god rådgivning fra begyndelsen, og den juridiske bistand er bydende nødvendig for den, der vil etablere sig i Østeuropa. Side 12 Tag ikke til Østeuropa for skattens skyld Man skal ikke forvente at komme i skattely, når man etablerer en virksomhed i Østeuropa. Til gengæld er der penge at spare på arbejdskraft og ejendomspriser. Og der er faktisk visse regioner, der tilbyder skattemæssige begunstigelser for at tiltrække udenlandske investorer. Side 13 Invester i landbrug Der er et meget stort behov for landbrugsvarer i Østeuropa. Afsætningsmulighederne Estland, Letland og Litauen har en for- De baltiske tigerøkonomier lokker er forrygende, og især kvalitetsprodukter er rygende vækst i øjeblikket. Danmark har efterspurgte. Det er en oplagt mulighed for investeret markant i Baltikum i Litauen er danske landmænd, der vil ekspandere. Til al Danmark den største udenlandske investor overflod stiger jordpriserne, så investeringen er sikret. Side 14 virksomheder. Side 5 og der er et stort potentiale for danske ANNONCE HELE DENNE TEMAAVIS ER EN ANNONCE FRA MEDIAPLANET VEDLAGT SOM UAFHÆNGIGT INDSTIK I BØRSEN JANUAR 2007 ANNONCE Side 8 Rublerne flyder i det russiske virksomhedseventyr Rusland er et land i enorm vækst for tiden. Olie- og gasindustrien gør, at pengene flyder rigeligt, og afsætningsmulighederne er nærmest ubegrænsede. Side 6 ANNONCE 2 INVESTERING I ØSTEUROPA ANNONCEINDSTIK Det Vilde Østen De tidligere østbloklande er et helt oplagt emne for danske investorer. Mediaplanet lancerer hermed 1.udgave af temaavisen Investering i Østeuropa en guide til de østeuropæiske vækstmarkeder. Den kraftige vækst i de østeuropæiske lande får stadigt flere danske virksomheder til at vende blikket mod Østeuropa. Mange virksomheder, som ønsker at udnytte potentialet i Østeuropa, mangler i dag de rette samarbejdspartnere og det rette kendskab til markederne, det er dette Mediaplanet ønsker at bidrage til. 2. udgave vil blive udarbejdet og udgivet inden for seks måneder. Har du/din virksomhed kommentarer, forslag til emner, input til artikler eller interesse i at annoncere, hører vi meget gerne fra Jer. INVESTERING I ØSTEUROPA - en guide til de østeuropæiske vækstmarkeder JANUAR 2007 Etablering af virksomhed i Østeuropa Det er fristende for danske virksomheder at etablere sig i Østeuropa, for indtjeningsmulighederne er store, og markedet er kolossalt. Men før man kaster sig ud i et østvendt eventyr, skal man undersøge de muligheder, der er for at få rådgivning og økonomisk støtte. Der findes nemlig en række institutioner, som tilbyder at hjælpe med forundersøgelser, etablering, omkostningsstyring, logistik og medarbejderforhold. Hvis man udnytter den hjælp, der er til rådighed, kan man komme særdeles godt fra start.... din partner i Baltikum og Polen AF MARLENE CORTSEN PROJEKTLEDER MEDIAPLANET APS Ved årsskiftet kom Rumænien og Bulgarien med i EU. Det, der for 15 år siden virkede fuldstændig uopnåeligt, er i dag virkelighed: Hovedparten af de gamle østbloklande er i dag medlemmer af den europæiske union. Kun Rusland, Hviderusland og Ukraine er stadig udenfor. Ikke desto mindre er der stadig mange, der nærer en vis tilbageholdenhed over for østlandene. Er de ikke lidt tunge i det, hviler sovjetsystemet ikke stadig som en skygge over dem? Imens dén skepsis trives i Vesteuropa, buldrer østlandene uanfægtet løs. Den økonomiske vækst er kolossal, afsætningsmulighederne er forrygende, og der er et gigantisk potentiale for investeringer udefra. De baltiske lande, for eksempel, er blevet kaldt Europas tigerøkonomier. Det er ikke så sært, for de har en vækst, der er tre-fire gange så høj som gennemsnittet i EU. Og noget lignende gør sig gældende i de andre østeuropæiske lande. Rusland har mildt sagt lagt kommunismens idealer om ligeløn og kollektiver bag sig. Her hersker der en rigdom, som vi knapt kender i Vesten. Danske virksomheder har en enestående chance for at få meget store udbytter af investeringer i disse lande. Det gælder inden for stort set alle brancher: Byggeriet eksploderer i Østeuropa, behovet for levnedsmidler af høj kvalitet er nærmest umætteligt, og markedet for luksusvarer er steget gevaldigt. Med den eksplosive vækst er der nemlig opstået solide, købedygtige middelklasser i østlandene. De har penge mellem hænderne, og de er opsat på at bruge dem. Og så er der landbruget. Det er et kapitel for sig: Hvis man investerer i landbrugsproduktion i Rumænien, kan man se frem til et smukt afkast, for lønningerne er lave, og efterspørgslen er stor. Jordpriserne er en tiendedel af de danske, og de stiger støt. Selv om landprugsproduktionen skulle slå fejl, er investeringen altså sikret af værditilvæksten. Det kan man da kalde en win-win-situation. Der er altså ikke noget at vente på. Mulighederne for ekspansion i Danmark er efterhånden meget små. Til gengæld ligger de østeuropæiske markeder åbne for os. Naturligvis skal man vide, hvad man gør, når man investerer i etablering i østeuropæiske lande. Er man ikke ordentligt forberedt, kan det gå galt. Men her er der heller ingen undskyldning for ikke at tage østpå. Der findes nemlig et væld af muligheder for rådgivning, finansiering og forsikring, når der gælder om at få fodfæste i østlandene. Offentlige institutioner og private firmaer står parat med ekspertise og erfaring. Der er ganske enkelt kun et at gøre: go east! Indhold: Tag østpå side 4 Man skal ikke bestikke sig frem side 4 De baltiske tigerøkonomier lokker side 5 Russisk rigdom side 6 Fuld kraft frem i Ukraine side 7 Etablering af virksomhed i Østeuropa side 8 Succes i Østeuropa side 9 Etablering kræver finansiering side 10 Udfordringer ved handel med Ukraine og Rusland side 11 Juridisk rådgivning side 12 Tag ikke til Østeuropa for skattens skyld side 13 Investering i landbrug side 14 MED DAGSAVISENS RÆKKEVIDDE OG FAGBLADETS FOKUS INVESTERING I ØSTEUROPA - EN TITEL FRA MEDIAPLANET APS Projektleder: Marlene Cortsen, Mediaplanet ApS Produktionsleder: Frida Seiersen, Mediaplanet ApS Erhvervsudvikler: Jimmi Femö, Mediaplanet ApS Tekster: Torben Okholm Layout, repro samt delvis fotoleverandør: Jane Erving Lund, Favrskov-gruppen Mediaplanet er Europas ledende mediehus inden for produktion, distribution og udvikling af emneorienteret information via print, online og broadcasting. For information om temaaviser i dagspresse kontakt: Jimmi Femö, Mediaplanet ApS , Distribueres med Børsen januar Hele denne temaavis er en annonce fra Mediaplanet. Dansk ejet konsulent virksomhed, tilbyder rådgivning inden for alle aspekter omkring Ukraine. Vi har 6 års erfaring med etablering og rådgivning af udenlandske virksomheder i Ukraine. Virksomheds etablering Juridisk service Skatte forhold Revision Ejendomsformidling Nyt byggeri Renovering B2B formidling Human Ressource Outsourcing J&L Consulting har etableret virksomhed inden for følgende industrier : Tekstil Metal Træ / møbel Software udvikling Metal industrien Fødevarer Transport / spedition Olie industrien Landbrug / Svineproduktion D E N M A R K U K R A I N E J&L Consulting Ltd., er den største konsulent firma i Lviv, med bl.a. jurister, revisorer, konsulenter samt ingeniører, som er klar til at servicere virksomheder indenfor alle brancher. Ønsker du yderligere information er du velkommen til at kontakte Anders Johansen, abj@j-l.com.ua eller Ole Jørgensen ofj@j-l.com.ua. Du kan også ringe på tlf: Information kan også hentes på

3 ANNONCEINDSTIK INVESTERING I ØSTEUROPA 3 Vil du gøre rigtigt gode forretninger i Sverige og de baltiske lande? Så er du velkommen til at kontakte os i København. Vi er Sveriges mest lokale bank, men samtidigt er det længe siden, vi begyndte at begive os ud i verden sammen med vore kunder. Ved at være til stede i København kan vi give dig vejledning, både når det handler om store beslutninger og om de daglige forretninger. Vil du gøre endnu bedre forretninger i udlandet? Du er velkommen til at kontakte os - så fortæller vi mere! Swedbank findes i Sverige, Estland, Letland og Litauen. Vi har også afdelinger i Helsingfors, Oslo, Luxembourg, Marbella, Moskva, St Petersborg, Kaliningrad, New York, Shanghai og Tokyo.

4 4 INVESTERING I ØSTEUROPA ANNONCEINDSTIK Tag østpå Før i tiden gik dannelsesrejsen sydpå. Nu går den en helt anden vej. Den går mod øst. Siden murens fald har der hersket en vis skepsis over for de østeuropæiske lande. Jerntæppet er nok formelt væk, men det har knebet med at få gang i kontakten med landene i den gamle østblok. Kulturelle barrierer og ikke mindst forestillingen om de kommunistiske regimers ineffektivitet har taget lysten fra mange af dem, der ellers med fordel kunne vende blikket mod øst. Det skal der gøres noget ved. De østeuropæiske lande rummer nemlig et væld af muligheder og udfordringer, både kulturelt og økonomisk. Markederne venter på os Det gælder ikke mindst for et land som Danmark. I et land af vores størrelse er der mildt sagt grænser for, hvor meget man kan ekspandere. Og så ville det da være nærliggende at udnytte de markeder, der venter på os i lande, som blot ligger et par timers rejse herfra. Som prorektor ved Københavns Universitet, Lykke Friis, udtrykker det: Vi trænger alle sammen til en god, gammeldags dannelsesrejse. Men den skal ikke som i det 19. århundrede gå sydpå. Den skal gå østpå. Europæiske borgere skal (gen)opdage den mangfoldige kultur, der befinder sig lige uden for vores dørtrin, og europæisk industri skal udnytte de kolossalt rige muligheder, der er for at handle med og etablere sig i Østeuropa. - Lad os bruge EU s jubilæumsår til at sprænge den del af muren, som fortsat findes i vore hoveder mellem Øst- og Vesteuropa, opfordrer prorektor Lykke Friis, Københavns Universitet. Ned med resten af muren Lykke Friis håber, at vi bruger EU s jubilæumsår til at sprænge den del af muren ned, der, som hun udtrykker det, fortsat eksisterer i vores hoveder mellem Øst- og Vesteuropa. Og vi er godt i gang. 1. januar 2007 indtrådte Bulgarien og Rumænien i EU. Nu er det slut med anekdoterne om bulgarske giftparaplyer og den rumænske diktator Nikolae Ceausescu. I dag er de to landes indbyggere europæiske borgere på lige fod med os andre. Vær beredt Naturligvis er der grund til at se sig for, når man vil etablere en virksomhed i Østeuropa. Man skal være forberedt på, at normer og regler er anderledes end her. Forhandlingsklimaet er et andet, og for eksempel reglerne for tinglysning og notargodkendelse kræver, at man holder tungen lige i munden. Derfor er det afgørende, at man sikrer sig effektiv rådgivning, inden man for alvor tænker på at etablere sig i Østeuropa. Men det gælder jo i princippet overalt, og der er rige muligheder for at få hjælp, både i det offentlige og hos private. Så der er ingen undskyldning for ikke at komme i gang: Østudvidelse er ikke kun et anliggende for skåltaler. Man skal ikke bestikke sig frem Der er stadig forskel på øst og vest, ikke mindst når det gælder korruption. I lande som f.eks. Rusland, hvor patienter er vant til at give lægerne pengegaver, hvis de ønsker f.eks. røntgenfotos taget inden et år, tager det lang tid at udrydde korruption. Jens Berthelsen er bestyrelsesmedlem i Transparency International, som bekæmper korruption og bestikkelse. På spørgsmålet, om der er korruption i Østeuropa, svarer han: Der er forskel på de enkelte lande. Men der er megen korruption i de østeuropæiske lande. De nye EU-lande, Rumænien og Bulgarien, er nogle af de mest korrupte lande i EU. Men vi ser da også korruption i andre EU-lande, for eksempel Grækenland og Litauen. I Litauen er det tilladt, at man giver sin læge en gave. Forklaringen lyder, at man vil holde på de lavtlønnede læger, så de ikke flygter til andre lande. Arven fra Sovjet vejer tungt Der findes korruption i mange dele af verden. Men i Østeuropa har den nogle forudsætninger, som man ikke ser i Afrika og Asien: Baggrunden for den østeuropæiske korruption består af tre faktorer: arven fra sovjettiden, et nyt markedssystem og manglende kontrolforanstaltninger. Der er mange, der ikke tænker over, at de socialistiske lande var meget korrupte. Det hed sig, at tingene var gratis, men hvis man ikke betalte, kunne man nemt vente måneder på en røntgenundersøgelse, siger Jens Berthelsen. 14 instanser I Rumænien er det særlig grelt, siger Jens Berthelsen: Hvis man vil grundlægge en virksomhed i Rumænien, skal man igennem 14 led for at få godkendelse. Man skal blandt andet have militærets forsikring om, at grunden ikke skal bruges militært. Og hver eneste instans skal smøres, før man kan komme videre. Jeg hørte for nylig om en bondekone, der søgte om at få tilladelse til stalddørssalg. Hun skulle igennem alle 14 led og betale undervejs. Som vestlig virksomhed skal man imidlertid ikke prøve at bestikke sig frem i Østeuropa. Selv om man umiddelbart kan vinde lidt tid ved at smøre en lokal kontormedarbejder på rådhuset for at få byggetilladelse, risikerer man, at hele projektet senere bliver stoppet, fordi der mangler en formel godkendelse. Vi nærmer os hinanden Noget tyder dog på, at forskellene på Vest- og Østeuropa bliver mindre. I hvert fald på nogle områder. Statsautoriseret revisor og partner hos Deloitte, Jens Baes: Der er sket en kæmpe udvikling i Østeuropa. Indbyggerne er meget dygtige og veluddannede. Der er ikke de samme forskelle og problemer, som der før har været, selv om formalia stadig vejer tungt. Men hvis man tager til Spanien, Frankrig eller Tyskland, vil man se, at formalia også der spiller en langt større rolle, end vi er vant til i Skandinavien, så det er såmænd ikke specielt karakteristisk for Østeuropa. Ukraine er Kina 2 timer væk En One-Stop-Shop for etablering og investering i Ukraine Fra lavomkostningsproduktion til forretningsmuligheder Vi ved mere end de fleste om Ukraine Beregn din virksomheds udflytnings- og besparelsespotientale på J.M. Mørks Gade 1 DK 8000 Århus C Tlf

5 ANNONCEINDSTIK De baltiske tigerøkonomier lokker Estland, Letland og Litauen er attraktive for dansk erhvervsliv. Estland, Letland og Litauen kaldes for Europas tigerøkonomier. De baltiske lande har en økonomisk vækst, der er tre-fire gange højere end EU-gennemsnittet. Derfor venter de ifølge Udenrigsministeriet at indhente de gamle EU-lande inden for år. Mange danske virksomheder har fået øjnene op for de baltiske lande, men der er stadig et stort uudnyttet potentiale, som dansk erhvervsliv kan drage fordel af. Det er der flere grunde til: gode forbindelser til Danmark, stigende købekraft, tætte historiske og kulturelle bånd mellem Danmark og Baltikum, EU-støtte og billig og veluddannet arbejdskraft. Desuden er regionen et godt springbræt til større markeder mod øst. Estland Mange udenlandske virksomheder tiltrækkes af landets erhvervsvenlige politik. Næst efter Tjekkiet har Estland tiltrukket flere investeringer per indbygger end noget andet centraleuropæisk land: i alt 11,22 milliarder euro. En af grundene til denne succes er, at Estland er nabo til Rusland og udgør en god indgang til det russiske marked. IT, byggeri og møbler Indrek Ballo er handelsrådgiver ved den danske ambassade i Estlands hovedstad, Tallin. Han ser et stort potentiale for danske virksomheder i Estland. Mange danske virksomheder har datterselskaber i Estland. Det drejer sig typisk om transportsektoren og medicinalindustrien. Og Falck er meget stærkt repræsenteret i Estland. Hvis man skal se på de potentielle markeder, som kunne interessere danske virksomheder, drejer det sig navnlig om IT-sektoren. Udbredelsen af computere er meget stor i Estland, og arbejdsstyrken inden for dette felt er meget veluddannet. Og sammenlignet med Danmark er lønnen lav. Andre oplagte markeder er byggeindustrien, for vi har et byggeboom i Estland, ligesom I har det i Danmark. Der er mangel på arbejdskraft inden for denne branche, og der er et stort behov for byggematerialer. Det gælder også boligudstyr og møbler. Letland Letland har haft 13 regeringer siden Ved det seneste valg lykkedes det premierministeren at beholde magten, og det bliver betragtet som et tegn på gryende kontinuitet og stabilitet. Arbejdsløsheden og inflationen er høj i Letland, og landet regner ikke med at komme med i eurosamarbejdet før tidligst i Riga og havnebyen Ventspils er de dominerende økonomiske kraftcentre med mangel på arbejdskraft, mens de østlige egne er væsentligt dårligere stillet. Danmark er en god kunde Henved 75 % af Letlands udenrigshandel foregår med EU. Danmark er den femtestørste udenlandske investor i Letland, og den danske eksport til landet steg fra 2004 til 2005 med 16 %. Når man spørger på den danske ambassade i Riga, hvilke markeder der er særligt interessante for danske virksomheder med henblik på etablering i Letland, lyder svaret prompte: alt. Men blandt de mest interessante områder finder man brancher som emballage, landbrug og energiforsyning. Og så byggeri. Som så mange andre steder i Østeuropa er Letland inde i et sandt byggeboom for tiden, og der er et stort potentiale inden for denne sektor. Litauen Siden uafhængigheden af Sovjetunionen i 1991 har Litauen udviklet sig til et velfungerende parlamentarisk demokrati. Den økonomiske vækst er stor, og Litauen er en af Europas hurtigst voksende økonomier. Litauens valuta er låst fast til euroen, og landet var lige ved at komme med som Euroland i år, men må vente, fordi inflationen er for høj. Litauen har en relativt høj arbejdsløshed (5,6 %), men den er faldende. Tidligere pegede kompasnålen mod Sydeuropa, - nu er den i stigende grad ved at pege mod øst, ikke mindst i retning af de baltiske lande. God infrastruktur Danmark har gode forbindelser med Litauen. Det fremgår af, at Danmark i flere år har været den største udenlandske investor i landet. Litauen har en veluddannet arbejdsstyrke og en god infrastruktur. Men der er andre grunde til, at Litauen er tiltrækkende: Landet er kommet med i EU, det ligger tæt på Danmark, og transporten er nem. Danmark har typisk været repræsenteret i Litauen inden for arbejdstunge brancher, især tekstil- og møbelbranchen, og disse markeder spiller stadig en rolle, selv om man begynder at se lønstigninger på disse felter, og selv om andre østeuropæiske lande så småt synes at overtage dette marked. Men der er navnlig et meget stort potentiale inden for it-sektoren. Litauen har et højt uddannelsesniveau, og landet har mange højtuddannede it-folk. Avanceret teknologi og maskinfremstilling er et andet felt, der er interessant for danske virksomheder, som overvejer at etablere sig i Litauen. INVESTERING I ØSTEUROPA 5 FAKTA om Estland Hovedstad: Tallin ( danskerby ) Areal: kvadratkilometer Indbyggerantal: 1,35 millioner Befolkning: cirka 70 % estere, 26 % russere. Sprog: estisk Religion: luthersk-evangelisk, russisk-ortodoks BNI pr. capita: euro (2005) Vækst i BNP pr. capita: 6,2% (2004), 13,7% (2005) Valuta: Kroon Statsoverhoved: præsident Toomas Hendrik Ilves Regeringsleder: premierminister Andrus Ansip Udenrigsminister: Urmas Paet FAKTA om Letland Hovedstad: Riga Areal: kvadratkilometer Indbyggertal: 2,29 millioner Befolkning: 59 % etniske letter, 28,5 % etniske russere Sprog: lettisk (men mange russisktalende) Religion: luthersk-evangeliskromersk-katolsk- russisk-ortodoks BNI pr. capita: euro (2005) Vækst i BNP pr. capita: 12 % (andet halvår 2006) Valuta: Lat Statsoverhoved: præsident Vaira Vike-Freiberga Regeringsleder: statsminister Aigars Kalvitis Udenrigsminister: Artis Pabriks FAKTA om Litauen Hovedstad: Vilnius Areal: kvadratkilometer Indbyggertal: 3,4 millioner Befolkning: 84 % litauere, 7 % polakker, 6 % russere, 3 % andre Sprog: litauisk Religion: romersk-katolsk (primært), russisk-ortodoks, protestanter BNI pr. capita: euro (2005) Vækst i BNP pr. capita: 7,5 % (2005) 7,5 % (skøn 2006) Valuta: Litas Statsoverhoved: præsident Valdas Adamkus Regeringsleder: premierminister Gediminas Kirkilas Udenrigsminister: Petras Vaitiekunas Baltcon - Din virksomheds genvej til Baltikum, Rusland, Ukraine, samt øvrige russisk-talende lande Vi tilbyder vores assistance blandt andet med: - Konsultation - Oversættelser - Søgning af leverandører - Licitationer - Søgning af repræsentanter - Outsourcing Vi deltager i mindre såvel som større opgaver og projekter Lager hotel med VMS-systemer Pick Pack af diverse produkter Direkte distribution fra Polen til div. lande i Euro og internt i Polen Emballering labeling Kundespecifikke løsninger Etablering af selskaber og registrering af VAT nr. Part Loads og Full Loads forsendelser fra Polen til diverse lande i Europa Der kan laves store besparelser for Dem, såfremt De vælger at bruge System Transport & Spedition A/S som leverandør på lagerhotel i Polen. Herudover kan der også spares tid ved leveringer til eksempelvis Tyskland. System Transport Spedition A/S har mange års erfaring med transport på de østeuropæiske markeder med stor succes. Samtlige af vores biler har satellitkommunikationssystemer monteret, således kan vi se bilens position samt kommunikere med chaufførerne, uanset om der er GSM signal. Vi står naturligvis til Deres disposition og såfremt der ønskes yderligere oplysninger, henvises der til vores hjemmeside eller tlf Kontakt Michael Udsen for en uforpligtende snak om, hvad vi kan gøre netop for jer: miu@baltcon.com eller

6 6 INVESTERING I ØSTEUROPA ANNONCEINDSTIK Russisk rigdom Rublerne flyder i det russiske virksomhedseventyr. Efter Sovjettiden i Rusland er der blandt stadig flere indbyggere rigdom og stort forbrug, så der er mange muligheder for danske virksomheder i det gigantiske land. Hvis man vil se økonomisk udvikling og enorme afsætningsmuligheder, skal man tage til Rusland. Sovjettidens grå skygger er erstattet af svimlende rigdom og enormt forbrug. Der er mange muligheder for danske virksomheder i det gigantiske land. Fred i landsbyen Dan Højgaard Jensen er leder af Dansk Industris kontor i Moskva, OMIR. OMIR er en forkortelse for Own Man In Russia og dækker over, at OMIR stiller en lokal russisk medarbejder til rådighed for den virksomhed, der vil etablere sig i Rusland. Men Mir betyder også landsbyfællesskab og fred. Samtidig hjælper kontoret danske virksomheder med markedsanalyser, partnersøgninger, etableringsassistance i form af lokationsanalyser og forretningsplaner samt rekruttering af russiske ansatte. Det russiske marked er enormt, og væksten er stor. Danske virksomheder, som vil etablere sig i Rusland, kan navnlig fokusere på byggeindustrien, fødevareindustrien og fremstilling af procesudstyr til fødevareindustrien. Udstyr til metalindustrien, altså maskiner til forarbejdning af metal, er der også et stort marked for, og det er vi gode til i Danmark, siger Dan Jensen. Danmark har forstand på boreplatforme Danske kompetencer er efterspurgte i Rusland, siger Dan Jensen: Energisektoren, altså olie og gas, er en oplagt branche for danske virksomheder. Det hænger sammen med, at vi er gode til at få adgang til gas, som er svær at få op. Vi har erfaringerne fra Nordsøen, men i Rusland er de vant til, at man stort set bare piller olie og gas op fra jordoverfladen. Men offshore-indvinding breder sig også i Rusland nu. Dansk luksus til Rusland Naturligvis må dansk landbrugsekspertise kunne bruges i Rusland: De russiske landbrug er meget forældede og nedslidte, og Rusland har besluttet sig for at opgradere landbrugsproduktionen. Her er Danmark med som strategisk partner. Medicinalindustrien er også et eksempel på et godt marked for danske virksomheder. Denne branche vokser nærmest eksplosivt i Rusland i disse år. Endelig er det værd at nævne highend-produkter, altså luksusvarer. Den enorme produktion af olie og gas har nemlig ikke kun gjort oligarkerne rige, pengene er også trillet nedad og har skabt en købedygtig middelklasse. Verdens dyreste by Olieindtægterne er en sand guldgrube for russerne, siger Dan Jensen: Den russiske olieindustri holder break-even, når prisen på olie ligger på dollar per tønde. I dag er den vel omkring 60 dollar, så de vælter sig i penge. Det kan man se: Moskva er nu verdens dyreste by. Mange danske virksomheder bliver overrasket, når de opdager, hvad det koster at bo her. Huslejen for kontorlokaler i centrum af Moskva er nemlig fem gange så stor som i København. Samtidig er veluddannede og erfarne russere eftertragtede, og dette afspejler sig i et stigende lønniveau, som på nogle områder er identisk med niveauet i Danmark. Forberedelse er altafgørende Man skal være godt forberedt, før man etablerer virksomhed i Rusland: Man skal huske, at i Rusland er dokumentationskravene meget højere, end vi er vant til i Danmark. Markedet er stort og attraktivt, men det kræver tid og ressourcer at komme ind på det. Man skal i hvert fald ikke stirre sig blind på lave lønninger, men det er der nogle, der gør. Og ikke alle undersøger forholdene ordentligt. Der er stor forskel på regionerne i Rusland. Nogle er gode til at tage imod udenlandske virksomheder, andre kan slet ikke finde ud af det. Det nytter jo ikke, at man har fået byggegrunden billigt, hvis man ikke kan drive virksomhed i den pågældende region. Så går det galt. Giv tid, giv tid, den nynner glad Man skal have god tid, når man handler i Rusland. Russerne har et ordsprog, der lyder: Først skabte Gud Jorden, så skabte han tiden. Og så skabte han nok af den. Det skal man huske. Ting tager tid i Rusland. Og man skal ikke stille store forventninger til myndighedernes velvilje. Public service er en by i Rusland. Men man skal heller ikke prøve at betale under bordet for at tvinge tingene hurtigere igennem. Hellere vente og køre det hvidt. Hvis man tror, at man kan forcere en tilladelse med bestikkelse, kan det ende med, at hele projektet falder til jorden, fordi der mangler en bestemt godkendelse, siger Dan Jensen. Det går den rigtige vej Rusland er kommet med i Verdenshandelsorganisationen, WTO. Betyder det noget? På kort sigt vil det næppe få den store betydning. De danske investorer kommer her i stort tal, uanset om landet er med i WTO. Men på længere sigt kan medlemskabet vise for omverdenen, at det går i den rigtige retning for russisk økonomi og det russiske investeringsklima. Det vil nok øge fokus på Rusland som investeringsland. Bøvl med myndighederne Dennis Belkovsky er direktør i Gråkjær International, som leverer nøglefærdige landbrugsbygninger FAKTA i Ukraine og Rusland. Han kender vilkårene for etablering af virksomhed: Normalt er der besvær i begyndelsen. Man skal skaffe byggetilladelser, og dokumenterne skal gennem instanser. Det kan der sagtens gå et halvt år med. Under byggeriet er der også tit problemer med myndighederne. I Danmark venter vi, at myndighederne er til for vores skyld. Det skal man bestemt ikke forvente i Rusland. Behov for svinekød Det betaler sig at holde ud: Når man først har fået fodfæste, er der ubegrænsede afsætningsmuligheder. I Rusland er der et stort behov for produktion af svinekød af høj kvalitet, så vi vil se mange store svinestalde i de kommende år. De, der investerer i Rusland, har gode indtjeningsmuligheder. Produktionen er meget mere lønsom end i Danmark. Til gengæld er der meget tungt papirarbejde. Det er vigtigt, at danske projekter har danske driftsledere. Idealet er en russisk chef, som har forståelse for russiske forhold, og en dansk næstkommanderende, som holder øje med arbejdsmoralen, siger Dennis Belkovsky. Lav realistiske budgetter både mht tid og omkostninger det russiske bureakrati er tidskrævende og Moskva er p.t. verdens dyreste by. Skab forankring af jeres Ruslandsprojekt i hjemmeorganisationen der er brug for støtte og forståelse. Ruslands regioner er meget forskellige mht investeringsklima undersøg ordentligt før etablering. Rusland er ikke kun Moskva der er 13 millionbyer med stigende købekraft Russiske organisationer har ofte flere ansatte end i Danmark bureakratiet kræver det. Vær varsom med outsourcing af bogholderifunktion dokumentationskravene er ofte for tunge til en ekstern partner. Vidensdeling er ofte en by i Rusland skab vidensdelingssystemer fra starten og håndhæv dem. Vær omhyggelig med udvælgelse af russisk samarbejdspartner den første er sjældent den bedste. Distribution i Rusland; penetrationsgraden er ofte lav opbyg distribution via regionale partnere. KILDE: DAN HØJGAARD JENSEN, LEDER AF DANSK INDUSTRI S KONTOR I MOSKVA

7 ANNONCEINDSTIK Fuld kraft frem i Ukraine Den økonomiske udvikling går stærkt i den gamle sovjetstat INVESTERING I ØSTEUROPA 7 Ukraine udvikler sig med rivende hast i disse år. Landet har et marked for stort set alle produkter og ydelser, men der er ingen garanti for, at det kan betale sig at opdyrke dem. Hvis man vil have succes i Ukraine, skal man vide, hvad man gør. Hvis man ikke forbereder sig godt, kan man ramme forkert, og det kan blive dyrt. Kvalificeret rådgivning er vigtig. En hvid plet på kortet Tidligere var Ukraine et land, danske virksomheder opsøgte, når der, som den danske ambassade i Kiev udtrykker det, kun var én hvid plet tilbage på landkortet. I dag er situationen en anden. Mange danske virksomheder har fået øje på Ukraine. Og den danske vareeksport til Ukraine steg i % i forhold til Ifølge Danmarks Eksportråd er der i øjeblikket størst dansk eksportfokus på disse markeder: Landbrug (produktion og udstyrssalg), tøj og beklædning (highend-markedet, luksus), maskinindustrien, byggeri/byggematerialer og fødevarer. I de senere år har stadig flere danske virksomheder valgt at flytte produktion til Ukraine. Det drejer sig især om it-sektoren, metalindustri, træproduktion og møbelindustri. Det tiltrækker danske virksomheder, at lønningerne er lave, og uddannelsesniveauet er højt. Tekniske uddannelser er af høj status og Ukraine har en højt udviklet it-sektor. Bæredygtigt landbrug I februar 2007 lancerer Udenrigsministeriet i samarbejde med SustainAgri et eksportfremstød i Ukraine. Udstillingen Fra jord til bord finder sted februar. SustainAgri er en fond, der hjælper danske landbrug og planteavlsvirksomheder med bæredygtige teknologiske løsninger i blandt andet Østeuropa. Lasse Bork Schmidt er project manager i SustainAgri, og han glæder sig: Vi har store forventninger til udstillingen. Der kommer 18 danske virksomheder med. Vi har i forvejen en kundegruppe på ukrainske virksomheder, og vores mål er at finde yderligere 400. Der er grund til at være optimistisk, for danske landbrugsprodukter har et godt navn i Ukraine. Danske virksomheder skal med nu. Det er vigtigt at slå sit navn fast nu. Det kan godt være, at der går nogle år, før resultaterne kommer, men det er afgørende at blive genkendt, når der først kommer gang i tingene. Internettet har ændret meget Den danske virksomhed MAFCON (Munk, Andersen og Feilberg) har specialiseret sig i at hjælpe danske virksomheder med at oprette afdelinger i Ukraine. Direktør Morten Munk siger: For fem år siden spurgte man: Kan det lade sig gøre at flytte en produktion til Ukraine? Nu er spørgsmålet snarere, om virksomheden i Danmark har potentiale og kompetencer til at omstrukturere firmaet herhjemme, så det kan organisere og styre produktionen i Ukraine. Det kræver nemlig også ændringer på hjemmefronten. Produktionen i Ukraine skal være en integreret del af ens virksomhed. For år siden var der ingen sammenhæng. Men internettet har koblet firmaerne sammen, sådan at den østeuropæiske produktion i dag kan være en del af virksomheden. Raketter og tanks Ukraine er kendt for højteknologi, siger Morten Munk: Ukraine har en højt udviklet it-sektor, og uddannelsesniveauet er i orden. I modsætning til i Danmark har tekniske uddannelser høj status, og i Sovjettiden blev der fremstillet megen teknologi i Ukraine. Tag blot rumstationen MIR, SS20-raketterne og de sovjettiske kampvogne. I dag går udviklingen hurtigt, og Ukraine har ikke længere blikket rettet mod Rusland. Nu ser Ukrainerne andre perspektiver i EU. Det kan danske virksomheder udnytte, men man skal huske, at outsourcing er en udgift. Ord som globalisering og outsourcing lyder flot, men outsourcing giver ikke besparelser i sig selv. De besparelser, man kan opnå ved en udflytning, sker kun i kraft af de tilpasninger, man foretager herhjemme. Til gengæld er der penge at hente, hvis man kan gennemføre de nødvendige ændringer i virksomheden. I så fald ligger besparelsespotentialet omkring kr. per mandeår, der bliver konverteret til Ukraine, siger Morten Munk. Bank DnB NORD er en joint-venture mellem norske DnB NOR og tyske Norddeutsche Landesbank (NORD/LB). Bank DnB NORD er repræsenteret i Danmark, Finland, Estland, Letland, Litauen og Polen med mere end 2000 medarbejdere, 125 kontorer og betjener kunder. Bank DnB NORD har et tæt samarbejde med sine moderbanker, og tilbyder en bred produktpalette, og dermed er DnB NORD en betydeligt medspiller på det nord-østeuropæiske bankmarked.

8 8 INVESTERING I ØSTEUROPA ANNONCEINDSTIK Etablering af virksomhed i Østeuropa Hvad enten det gælder produktion, salg eller landbrug, er der god hjælp at hente for den, der vil etablere sig i de gamle østlande. I mange brancher er ekspansion i Danmark svær eller helt umulig. Derfor søger flere og flere danske virksomheder ud i verden, og vælger at flytte dele af deres produktion til andre lande for at klare sig i den globale konkurrence. Offentlig støtte Danmark støtter erhvervslivets globalisering, fordi aktiviteterne i udlandet skaber vækst og arbejdspladser både i Danmark og i udlandet. Økonomi- og Erhvervsministeriets Tænketank for Fremtidens Vækst har regnet ud, at globaliseringen giver Danmark øget velstand: For hver krone, vi sender ud af landet, bliver der skabt en gevinst på 1,15 krone til Danmark. For den virksomhed, der vil etablere sig i Østeuropa, er det helt oplagt at undersøge de muligheder for rådgivning og støtte, der tilbydes af det offentlige. I den forbindelse er der oprettet en Port til globalisering. Den findes på og den fungerer som paraplyportal for Danmarks Eksportråd, Eksport Kredit Fonden, Danida og Industrialiseringsfonden (IFU) for Udviklingslandene & Investeringsfonden for Østlandene (IØ). Eksportrådet hjælper med etablering Danmarks Eksportråd hjælper med at planlægge og oprette lokale salgskontorer eller produktion. Her kan man også få hjælp til at finde lokaliteter til etablering, få råd om rekruttering af medarbejdere og finde lokale advokater og revisorer. Kontorchef Susanne Hyldelund: Typisk henvender virksomhederne sig til os og siger: Vi kigger på Østeuropa. Så går vi gang med at finde ud af, hvad de har behov for, og begynder at scanne markederne. Vi tager typisk to til fem markeder og indsnævrer det. Vil Der er meget hjælp til virksomheder, der ønsker at gå ind på det Østeuropæiske marked. Bl.a. hjælper Dansk Eksportråd med rekruttering af medarbejdere. virksomheden købe jord og bygge, eller vil den leje? Det er også vigtigt at finde de rigtige zoner. Nogle steder, typisk i mindre udviklede områder, er der økonomiske incitamenter, for eksempel skattefrihed. Det kan en dansk virksomhed udnytte. Man skal derud Det er vigtigt at se stedet, før man vælger, siger Susanne Hyldelund: På dette stade anbefaler vi, at virksomhederne besøger trefire områder. Mange sætter pris på, at der er andre danske firmaer i nærheden. Så laver vi en markedsanalyse, der fokuserer på omkostninger, logistik og medarbejdere. Vi ser ikke så mange strategiske alliancer. Der er enkelte joint ventures, men det typiske er 100 % danskejede foretagender. Specifikt rettet mod øst Investeringsfonden for Østlandene (IØ) har til formål at fremme erhvervsudviklingen i Østlandene. Det sker ved økonomisk samarbejde mellem Danmark og Østlandene, og meningen er, at denne støtte også skal komme dansk erhvervsliv og beskæftigelse til gode. IØ kan deltage i investeringerne som aktionær, långiver eller garantistiller, og fonden kan tilbyde at stille ekspertise om investeringer i udviklingslandene til rådighed. Det kan for eksempel ske ved at deltage i projektbestyrelserne. Ikke kun små firmaer IØ står til rådighed for både små og store virksomheder. Hvad enten det drejer sig om oprettelse af landbrugsproduktion i Rumænien eller storstilet industriproduktion i Rusland, kan IØ hjælpe. IØ har for eksempel bidraget med aktietegning og lån til i alt 97 millioner kroner i forbindelse med Rockwools køb af en stenuldsfabrik ved Moskva. Direktør Steen Ørnslund, isoleringskoncernen Rockwools North Division: Selv for et stort, internationalt selskab som Rockwool Group er det af stor betydning at få lov til at trække på IØ Fondens ekspertise for eksempel i bestyrelsessammenhænge. De har et indgående kendskab til både lokal lovgivning, politiske forhold og kulturelle skel, og det er specielt vigtigt i en opstartsfase. Nordisk samarbejde Der findes andre muligheder for offentlig støtte, når det gælder etablering i Østeuropa. Nordisk Projekteksport, Nopef, tilbyder tilskud til etablering i Østeuropa. Nopef stiller klare krav til ansøgerne: Projektet skal være konkret og kommercielt, ansøgervirksomheden skal være etableret i Norden, der skal fremlægges en realistisk finansieringsplan, og etableringsomkostningerne skal være på mindst en million kroner. Til gengæld kan Nopef hjælpe med op til 40 % af omkostningerne til forundersøgelser. Hjælp til landbrugsekspansion En dansk hektar jord koster mellem og kr. I Østlandene kan jorden fås for en tiendedel, og derfor vælger mange landmænd at ekspandere den vej. Når det gælder etablering af landbrug i Øst, kan DLBR Advice, der er en del af Dansk Landbrugsrådgivning, bistå. Direktør Torben Rifbjerg: Vi begynder med en generel orientering om landet: Hvordan er jordkvaliteten, nedbøren osv. Så ser vi på priser, på ejendomsmarkedet og på de juridiske aspekter ved køb af fast ejendom. Derefter siger vi til investorerne, at de skal tage ud at se landet og danne sig et indtryk. Man skal have hjertet med, det drejer sig ikke kun om tal. Mange projekter omfatter tre-fire investorer, og selv om de har dansk ledelse på stedet, skal de kende bedriften og besøge den jævnligt. Investering i Rusland Dania Advokater yder på baggrund af mange års erfaring rådgivning om russiske retsforhold med forståelse for sproget, kulturen og de særlige forretningsgange, der gør sig gældende i Rusland, bl.a. indenfor følgende områder: Etablering af virksomhed Samarbejdsforhold og joint ventures Udvikling af projektidéer Finansiering Køb og leje af fast ejendom Inddrivelse og sikring af udeståender Vores kendemærke er, at vi har en praktisk, pragmatisk og kommerciel indfaldsvinkel ved varetagelsen af vores klienters opgaver. Vi er resultatorienterede og leverer en personlig og individuel rådgivning BREDGADE 49 DK-1260 KØBENHAVN K TLF (+45) / FAX (+45) INFO@DANIA-LAW.DK M. DMITROVKA 23/15, AP. 3 RU MOSKVA TLF (+7) / FAX (+7) MOSCOW@DANIA-LAW.DK KØBENHAVN SVENDBORG MOSKVA NUUK TÓRSHAVN

9 ANNONCEINDSTIK Succes i Østeuropa Hvad enten man flyver eller dyrker jorden, er der et potentiale østpå. INVESTERING I ØSTEUROPA 9 Der er grøde i danske investeringer i Østeuropa. Vi har set på to vellykkede fremstød. Det ene bliver ved jorden, det andet finder vi under himmelens skyer. I 2005 etablerede en række danske investorer i samarbejde med Investeringsfonden for Østlandene (IØ) en korngård under navnet Green Gate i Rumænien. Gården ligger ved byen Lugoj i Banat-regionen øst for Timisoara, og i første omgang er jordarealet hektar. Det er tanken, at nye investeringer skal udvide dens jordtilliggende, så man når op på hektar og kan udnytte de anselige stordriftsfordele, dette areal giver i produktionen. Gården satser i første omgang på at dyrke hvede, majs, raps, soja og solsikke, men der er planer om at etablere animalsk produktion i en senere fase. Dansk ledelse er vigtig Selskabet Green Gate Denmark ApS begyndte med seks anpartshavere, som alle er velkonsoliderede danske landmænd, men omkring årsskiftet er investorkredsen kommet op på 16. Foruden en dansk direktør er Green Gate i det første år blevet drevet af en dansk driftsleder og 12 lokale medarbejdere. Begge danskere bor i Lugoj. De lokale medarbejdere har varetaget opgaver inden for markdrift, administration, teknik og planlægning. Værdistigningen garanterer investeringen Bestyrelsesformand i Green Gate ApS, Lars Boel, ser med fortrøstning på projektet: Produktionen går udmærket. Udbyttet har navnlig været godt på de marker, der har været i gang på forhånd. Og det er betryggende at vide, at hvis det kommer til at knibe med planteavlen, er vi sikret af værdistigningen på jorden. God kapitalgevinst Investeringer i landbrugsjord er meget fordelagtige i øjeblikket. Prisen er omkring en tiendedel af jordprisen i Danmark, men det kan mærkes, at Rumænien er kommet i EU. Jordpriserne stiger nemlig % om året, og der er ingen grund til at tro, at det ikke skulle fortsætte. I Polen og Slovakiet, som kom med i EU i den forrige udvidelsesbølge, er jorden dobbelt så dyr som den i øjeblikket er i Rumænien. Det tegner altså til en solid kapitalgevinst inden for en overskuelig årrække. Rådgivning er nødvendig Under hele processen har Green Gate samarbejdet med DLBR Advice, som er en afdeling under Dansk Landbrugsrådgivning. Lars Boel har været glad for samarbejdet: Det har været meget vellykket. Vi er selv kommet med ideerne, men det er nødvendigt at have nogle, der kan presse projektet i gang. Luften over Rusland Luftfartsselskabet Air Alpha har tidligere haft succes i blandt andet Grønland, men i de senere år har firmaet vendt blikket mod Østeuropa. Salgschef Peter Høgsberg: For fem år siden troede vi, at vi skulle satse på de baltiske lande, men vi valgte at gå direkte på Moskva. Vi har haft et glimrende samarbejde med DI s kontor i Moskva, OMIR. Det har givet os en god start, og vi har fået stor hjælp med rekruttering, så vi i dag har to russere ansat. Det har faktisk været en bragende succes. Handel med fly buldrer frem i Rusland i øjeblikket, men det duer ikke at ville ind på det marked uden fysisk tilstedeværelse. Vi kan mærke, at man bliver taget mere alvorligt, når man har en lokal adresse. Fly til folket Behovet for fly i Rusland hænger sammen med den elendige infrastruktur, og Peter Høgsberg bliver En solid kapitalgevinst er investering i landbrug - priserne stiger nemlig % om året. ikke overrasket, hvis det russiske marked for små fly overhaler det amerikanske inden for få år. Vi kan også se, at pengene spiller en stor rolle. Rige folk køber fly, og nogle russere er meget rige. For dem er det ingen større udskrivning at anskaffe en privat jet. De mange penge har også skabt en middelklasse i Rusland, og der opstår et marked for små maskiner til de knap så rige. Tungt apparat Rusland er kendt for tungt bureaukrati. Det mærker Air Alpha også: Selvfølgelig er der administrationsproblemer. Systemet er tungt at danse med. Det er militæret, der sidder på luftrummet, og der er meget bureaukrati, når man skal have godkendt en flyvning. Men jeg tror, at russerne med tiden vender sig mere mod vesteuropæiske metoder, siger Peter Høgsberg. stordrift DLBR Advice rådgiver landmænd i forbindelse med køb af jord og ejendomme samt ved etablering af landbrug i udlandet primært Østeuropa. Læs mere om vores arbejdsområder på eller kontakt os på Mød os endvidere på Agromek 2007.

10 10 INVESTERING I ØSTEUROPA ANNONCEINDSTIK Etablering kræver finansiering Det er en stor fordel at kunne bruge den samme bank ude og hjemme. Når det gælder finansiering af danske virksomheders etablering i de gamle østlande, spiller nordiske banker en væsentlig rolle, og det er tydeligt, at man for alvor har fået øjnene op for potentialet på de voksende markeder i Østeuropa. Som senior account manager Jan Wedervang, Swedbank, udtrykker det: Inden for den finansielle sektor er der stor interesse for de østeuropæiske markeder, fordi væksten i de nordiske lande og i Vesteuropa i det hele taget ikke er så høj, som den er på de nye markeder østpå. Desuden er det den vej, kunderne søger hen, og bankerne følger deres kunder. Og i øjeblikket går retningen mod øst. Store nordiske bankopkøb baner vejen At interessen er stor, fremgår af, at flere pengeinstitutter opkøber udenlandske banker med et solidt fodfæste i Østeuropa. Swedbank har købt den baltiske Hansabank, og i november 2006 købte Danske Bank den finske bank Sampo Bank. Det var ikke kun for det finske markeds skyld. Sampo Bank har datterbanker i Estland, Letland, Litauen og Rusland. Da Danske Bank overtog Sampo Bank, nævnte ordførende direktør Peter Straarup netop muligheden for geografisk spredning og den høje økonomiske vækst i de baltiske lande som to af grundene til købet. Porten til Rusland Estland, Letland og Litauen er en vej ind i Rusland: Det er vigtigt at have en bank, som forstår de lokale markeder. Det gælder i høj grad i Rusland, hvor meget er anderledes. Det er nemmere i de baltiske lande, som både geografisk og kulturelt ligger tættere på Danmark. De baltiske lande er ved at blive et prøvemarked i forhold til Rusland. Disse lande er fantastisk spændende, siger Jan Wedervang. Flere lande, samme bank Ifølge Jan Wedervang er der store fordele forbundet med at have den samme bank i flere lande. Flere og flere virksomheder søger en finansiel partner, som kan løse alle opgaver i alle lande. Det er nemlig vigtigt, at den finansielle partner kan andet end at finansiere virksomhedens etablering. Pengeoverførsler er et vigtigt emne. Når man handler med lokale pengeinstitutter i Østeuropa, kan en pengeoverførsel tage lang tid. Der kan sagtens gå to-tre dage, og det koster både penge og tid, især hvis der er tale om mange overførsler. Hvis banken på stedet kan klare en pengeoverførsel fra den ene filial til den anden på tværs af grænser, slipper virksomheden for at trække på sin kredit, og det kan blive til en del penge i det lange løb. Køb stort ind Der er flere måder at sprede sig geografisk på, ifølge Jan Wedervang: Pengeinstitutterne kan vælge forskellige muligheder, når de skal etablere sig i Østeuropa. Man kan begynde i det små og satse på at blive større, eller man kan købe stort. Det sidste har Danske Bank gjort, da banken købte den finske Sampo Bank, og det gjorde Swedbank også, da vi købte Hansabank. Leasing begrænser risikoen Det er naturligvis et stort spring at etablere virksomheder i lande, som i hvert fald indtil for nylig lå temmelig langt fra Vesteuropa på flere måder. Men dels kan man forsikre sin investering, dels kan man begrænse risikoen for tab ved ikke at forkøbe sig: Der er et stort behov for risikovillig kapital, når det gælder etablering på de østeuropæiske markeder. Men man kan også reducere risikoen på andre måder. Når det gælder mindre virksomheder, der prøver sig frem, og som måske har brug for at investere i maskiner, er det meget nærliggende at satse på leasing. Det er en god måde at afdække sine risici på, siger Jan Wedervang. Offentlige midler I tilgift til banker og investeringsforeninger kan investorer trække på flere former for offentlig hjælp, for eksempel Investeringsfonden for Østeuropa. Seniorinvesteringsrådgiver Max Kruse: Vilkårene for investering i Østeuropa har ændret sig så sent som for få dage siden. Siden de seneste EU-udvidelser med Bulgarien og Rumænien kan Investeringsfonden for Østeuropa nemlig kun investere i Rusland, Ukraine og Hviderusland. Penge fra EU Hvis man er etableret i andre østeuropæiske EU-lande, er der forskellige EU-fonde, man kan henvende sig til. En af dem er EUprogrammet SME Finance Facility. Programmet hjælper med udvikling og vækst i små og mellemstore virksomheder i Bulgarien, Estland, Letland, Litauen, Polen, Rumænien, Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet, Tyrkiet og Ungarn. Her kommer danske virksomheder ind i billedet. De kan komme i betragtning, hvis de er etableret i et af de nævnte lande eller indirekte gennem virksomhedssamarbejde med små eller mellemstore virksomheder i de pågældende lande. Forum for Agroindustri (FAI) i Landbrugsraadet er stedet, hvor den danske ressourcebase inden for det agro- og fødevareindustrielle kompleks videreudvikler og styrker den danske eksport. Et medlemskab giver adgang til erfaringsudveksling, skaber synergier og bidrager til at løfte større opgaver i flok. FAI s aktiviteter henvender sig til virksomheder inden for agroteknik og fødevareindustri. For yderligere information: Landbrugsraadet Sekretariatet for FAI int@landbrug.dk Website:

11 ANNONCEINDSTIK INVESTERING I ØSTEUROPA 11 Udfordringer ved handel med Ukraine og Rusland Flere virksomheder lader være med at forsikre risikoen for tab på udenlandske investeringer eller ved salg til udenlandske kunder. Det kan i sidste ende koste virksomheden livet. Store forretningsmuligheder Ukraine og Rusland er efter EUudvidelsen blevet markeder, der er kommet meget tættere på Danmark. Begge lande har oplevet høj vækst, faldende gæld og en kraftigt stigende efterspørgsel. Det giver nye muligheder for dansk handel i form af eksport og investeringer i lokal produktion. Men nye muligheder indebærer også nye udfordringer. De politiske, juridiske og operationelle systemer i Rusland og Ukraine er stadig mangelfulde, og de udgør en risiko for danske investorer. Men det kan man heldigvis forsikre sig imod.... Der er et stort potentiale for dansk eksport til Ukraine og Rusland. Begge lande har vækstrater på over fem %, gælden udgør blot 30 % af BNP... Man skal se sig for Nye muligheder indebærer også nye risici. Danske eksportører skal være opmærksomme på de risici, der er forbundet med øget handel med regionen, og de skal kende de risici, der knytter sig til etablering. Der har været politisk ustabilitet i Ukraine i det meste af Samtidig er økonomien sårbar over for ændringer i gas- og stålpriser. De politiske risici på det russiske marked er af en anden karakter. Der er i høj grad tale om en magtcentralisering omkring præsident Putin, ligesom man kan se en stigning i statslige indgreb over for strategisk vigtige sektorer. Disse forhold kan også påvirke den danske investor. Desuden er Rusland fortsat strukturelt svag, som man kunne se det under den finansielle krise i De juridiske systemer i landene er mangelfulde, og det betyder, at kontrakter ofte kan være svære at håndhæve. Ejendomsret og ophavsret er uudviklet, og det påvirker navnlig danske investorers materielle og immaterielle ejendomsret, siger Sandra Blockmann. hederne af skattemæssige årsager ofte opererer med to regnskaber. Udgå tab Disse risikofaktorer er alle udfordringer, som danske eksportører og investorer skal forholde sig til, hvis de store muligheder på det ukrainske og russiske marked skal udnyttes. Hvad skal man gøre for at sikre sig mod tab? Det er en god ide at få finansiel rådgivning, inden man som dansk virksomhed investerer i lande som Rusland og Ukraine. Og så kan man med fordel begrænse risikoen ved at inddrage de forsikringsmuligheder, der allerede findes på markedet i dag. Det kan man gøre ved at kontakte sin bank, sit forsikringsselskab eller Eksport Kredit Fonden, der forsikrer finansiering af eksport på usikre markeder. På den måde kan virksomheden tage afdækning af risici og finansiering med ind i kontraktforhandlingerne med kunden allerede på et tidligt tidspunkt og dermed undgå unødige risici, siger Sandra Blockmann. Ingen bestikkelse For at Eksport Kredit Fonden kan forsikre en virksomhed mod kommercielle eller politiske risici, skal der være tale om en dansk økonomisk interesse i bred forstand. Præmien og dækningsprocenten afhænger af garantitypen, risikoens art, køberens kreditværdighed og graden af risiko i det pågældende land. Eksport Kredit Fonden betinger sig, at der ikke bliver ydet bestikkelse i forbindelse med forretningen. Sandra Blockmann er landeanalytiker i Eksport Kredit Fonden, og hun kan se både potentiale og risici i denne udvikling: Der er et stort potentiale for dansk eksport til Ukraine og Rusland. Begge lande har vækstrater på over fem %, gælden udgør blot 30 % af BNP, og der er høje indtægter fra olie-, gas- og stålsektorerne. Denne udvikling har været med til at øge indkomsten, og dermed stiger efterspørgslen efter forbrugsvarer og investeringer. Landbrug og industri udbygges i begge lande, og det giver store muligheder for dansk eksport. Siden 2000 er dansk eksport mere end fordoblet, og danske investorer har vist øget interesse for at etablere produktionsenheder på det russiske og ukrainske marked. Problemer med betalingen De risici, der kan true danske virksomheder og investorer, kan typisk deles i to typer, nemlig risikoen for, at samhandelspartneren ikke vil betale som aftalt, eller at de lokale myndigheder forhindrer samhandelspartneren i at betale. Der kan også være en risiko for, at myndighederne forhindrer den danske virksomhed i at tage udbytte hjem fra et udenlandsk datterselskab, eller at de chikanerer datterselskabets mulighed for at producere normalt. Og det siger sig selv, at manglende betaling fra en udenlandsk kunde eller tab på en investering kan få fatale følger for den danske virksomhed. Hertil kommer, at kreditvurdering af samhandelspartnere er svær, fordi regnskabsstandarderne stadig er langtfra acceptable. Det bliver ikke bedre af, at virksom- Ukraine og Rusland har oplevet høj vækst, faldende gæld og en kraftigt stigende efterspørgsel, hvilket har givet nye muligheder for dansk eksport og investeringer. Eksport Kredit Fondens vigtigste opgave er at sørge for konkurrencedygtige vilkår til dansk eksport EKSPORT KREDIT FONDEN Dahlerups Pakhus Langelinie Allé 17 Som de eneste i Danmark tilbyder EKF at forsikre DK-2100 København mod ekstraordinære risici, der ikke dækkes af det private marked Tlf Eksport Kredit Fonden drives på forretningsmæssige vilkår og er garanteret af den danske stat

12 12 INVESTERING I ØSTEUROPA ANNONCEINDSTIK Juridisk rådgivning Det er nødvendigt at have rådgivning i ryggen, når man vil handle i Østeuropa. En dansk virksomhed, der sætter sig for at etablere sig i Østeuropa, gør klogt i at være forberedt til tænderne. Bevares, der er ingen grund til at skræmme potentielle investorer unødigt, for en række østeuropæiske lande, for eksempel de baltiske, har ganske nemme og behagelige erhvervsvilkår. Men man kan komme gruelig galt af sted, hvis man ikke på forhånd sikrer sig god, solid rådgivning. Advokat Thomas Salicath, Dania Advokater, er ekspert i advokatvirksomhed i Østeuropa, især Rusland: De østeuropæiske lande har en betydelig fremdrift i økonomien på trods af sovjettidens kølvand. Markederne vokser, og der er en konstant stigende efterspørgsel. Og da løn og andre omkostninger ikke er fulgt med tempoet, er det attraktive markeder for udenlandske investorer. Men investorerne skal se sig godt for, idet der er meget stor forskel på de enkelte østeuropæiske lande, for eksempel på de baltiske lande og Rusland. I de baltiske lande er sovjettidens magthavere blevet fjernet, og beslutningstagerne er vestligt orienterede. Der har vi set et tigerspring i forhold til Rusland. De lokale kender ikke reglerne Der kræves en helt anden indfaldsvinkel til det russiske marked. Kulturen er smedet i sovjetsystemet. Når man vil ind på dette marked, skal man have godkendelse fra de russiske føderale konkurrencemyndigheder. Og det er ikke helt nemt at sætte sig ind i for danske virksomheder. Selv store russiske virksomheder kender ikke reglerne. Og hvis man ikke har sikret sig de fornødne godkendelser, risikerer man, at hele transaktionen er ugyldig. Det er desuden et problem, at lovgivningen ofte mangler de nødvendige følgelove, siger Thomas Salicath.... Det er afgørende vigtigt, at man sørger for at have rådgivning fra begyndelsen... Den rette skranke Formalia spiller en langt større rolle i Rusland end i Danmark. Men det ikke altid nemt at gennemskue systemet. Det er nødvendigt at have lokale rådgivere, for eksempel regionale agenter, der kan fortælle den danske virksomhed, at I denne uge skal man henvende sig ved skranke 7, ikke skranke 5. Hvor i alverden skulle man vide det fra? Den slags oplysninger er der folk, der lever af at viderebringe. Og man gør klogt i at bruge deres tjenester. Man skal i det hele taget have de rigtige rådgivere. Når det gælder toldbehandling, for eksempel, skal man finde sig professionelle toldbrokere. Så er ansvaret placeret, og man har større chance for at slippe for ubehagelige forsinkelser, siger Thomas Salicath. Husk registreringen Bolighandel er et kapitel for sig selv. Når man skal handle boliger, er der mange faldgruber. Markedet bliver overhovedet ikke kontrolleret, og det er afgørende vigtigt, at man sørger for at have rådgivning fra begyndelsen. Ellers risikerer man simpelthen at miste sine penge. Det er også vigtigt at vide, at en lejekontrakt, som løber over et år, intet er værd, hvis den ikke er statsligt registreret. Derfor skal man altid bruge en advokat, også når man skal leje en bolig. Hovedreglen ved al handel i Rusland er: Tag intet for givet. ikke forvente i Rusland. Hos os spørger advokaten, hvad klienten vil, i Rusland gør advokaten, hvad man beder ham om. Ikke andet. Derfor er det vigtigt for danske advokater at stille de rigtige spørgsmål, for man skal ikke vente, at svarene kommer af sig selv. Forhandlingsklimaet er også helt anderledes. Når man holder møde i Danmark, er vi vant til, at man løser en pakke problemer ad gangen. Når de er løst, går man videre til næste pakke. Det gør man ikke i Rusland. En russer vender igen og igen tilbage til de spørgsmål, som vi andre mente at have fået klarhed over forlængst, siger Thomas Salicath. Præcedens bestemmer Nikolai Sacher, Sacher Consulting, kan bekræfte behovet for professionel rådgivning: Juridisk rådgivning er vigtig, men man skal også sikre sig bredere rådgivning. Man skal finde folk, der har forstand på tal, lokale forhold, kultur. Og så skal man huske, at der kan være meget stor forskel inden for de enkelte lande. Hvis man for eksempel tager Rusland, bliver reglerne tolket forskelligt i de enkelte regioner. Her er det domme og præcedens, der afgør, hvilken retning reglerne peger i. Når man etablerer sig i Østeuropa er det særdeles vigtigt at se sig godt for, og at have den rigtige rådgivning i ryggen. Sovjettiden er ikke glemt Hvis man vil arbejde som advokat i Rusland, er det klogt at have et kontorfællesskab med russiske advokater. Og man skal være selvstændig for at kunne virke som advokat i Rusland. Ifølge Thomas Salicath skal man ikke forvente samme behandling som herhjemme; Når man samarbejder med russiske advokater, skal man være forberedt på at kunne kombinere det gamle sovjetsystem med de nye vilkår. Tonen er en helt anden, end vi er vant til i Danmark. Når vi i Skandinavien hyrer en advokat, forventer vi, at advokaten giver os gode råd til, hvad vi skal gøre. Det skal man Østeuropa er ingen enhed Mange er tilbøjelige til at se på Østeuropa som en helhed. Men det er galt, siger Nikolai Sacher: Set fra en skandinavisk vinkel kan Østeuropa måske virke som en enhed, men der er store forskelle. Derfor er det vigtigt, at man får specialisthjælp i de enkelte områder Der er ingen, der er specialister i Østeuropa. Derfor gør man klogt i at søge en rådgiver i det land, man vil beskæftige sig med, siger Nikolai Sacher. Forretningsudvikling i Polen etablering og køb af selskaber sourcing og outsourcing eksport bestyrelsesarbejde markedsundersøgelser Postawa Business Development ejes og drives af cand. merc. Peter P. Postawa, som med polsk-dansk baggrund, ledelseserfaring fra danske og polske virksomheder, samt 17 års erfaring med forretningsudvikling i Polen, er i stand til at yde kompetent rådgivning til virksomheder, som ønsker at ekspandere på det polske marked. Postawa Business Development Peter P. Postawa 8850 Bjerringbro Telefon postawa@postawa.dk

13 ANNONCEINDSTIK Tag ikke til Østeuropa for skattens skyld Man skal ikke forvente at komme i skattely i de gamle østlande. Og de er skattemæssigt lige så forskellige som andre europæiske lande. INVESTERING I ØSTEUROPA 13 Skattereglerne i de østeuropæiske lande er ikke noget, man kan anskue under ét. Til trods for tidligere medlemskab af Sovjetunionen (for nogles vedkommende) og Comecon, er skattereglerne lige så varierede, som man ser det i vesteuropæiske lande. Og efterhånden er det kun Rusland, Ukraine og Hviderusland, der ikke er med i EU, så forskellen på at etablere sig i Vesteuropa og Østeuropa er ikke entydig. Søg ikke et skattely Vi har spurgt Søren Jesper Hansen fra PriceWaterhouseCoopers om skattens betydning for den, der overvejer at etablere en virksomhed i Østeuropa: De østeuropæiske lande er generelt ikke et sted, man etablerer sig med det formål at spare i skat. Hvis det var den vigtigste - De østeuropæiske lande er generelt ikke et sted, man etablerer sig med det formål at spare i skat. Der findes dog områder i Østeuropa, hvor staten tilbyder økonomiske incitamenter til udenlandske investorer, siger Søren Jesper Hansen fra PriceWaterhouseCoopers. drivkraft for den virksomhed, der vil investere i udlandet, findes der langt mere attraktive skattely at vælge imellem. De fleste virksomheder, der vælger at etablere sig i Østeuropa, bliver i langt højere grad tiltrukket af de gode afsætningsmuligheder, de lave omkostninger til arbejdskraft, de gode produktionsmuligheder og så videre. Særlige incitamenter Dette er dog ikke en regel uden undtagelse: Der findes områder i Østeuropa, hvor staten tilbyder økonomiske incitamenter til udenlandske investorer. Det kan for eksempel dreje sig om skattefrihed i bestemte regioner, der står svagt, og som staten gerne vil give et løft i form af udenlandske virksomheder. Reglerne er forskellige fra land til land, og det er umuligt at sige noget generelt. Dog kan man se, at ikke alle lande har så formelle regler for årsregnskaber som Danmark, siger Søren Jesper Hansen. Det er slemt nok at miste investeringen Der er heller ikke den store forskel, når det gælder valg af selskabsform. Uanset om man etablerer sig i Vest- eller Østeuropa, er valget tilsyneladende det samme: Når det gælder selskabsform, vil man i langt de fleste tilfælde vælge et selskab med begrænset ansvar i den form, de nu er defineret i de enkelte lande. Det betyder, at hvis det går helt galt, kan man højst miste sin investering, det går ikke ud over firmaets egenkapital, siger Søren Jesper Hansen. Vælg lokalt Man skal imidlertid ikke forlade sig på danske revisorer, når man etablerer ny virksomhed i Østeuropa: En hovedregel, når man etablerer sig i Østeuropa, er, at man altid skal sørge for at vælge en lokal revisor. En, der er inde i de lokale forhold. Man skal ikke regne med, at en dansk revisor kan gennemskue de lokale regler. Skatteregler varierer fra land til land Når det gælder holdingselskaber, findes der kun specielle skatteregler i Ungarn. Hvad angår beskatning af datterselskaber, er det langtfra alle østeuropæiske lande, der er nødt til at betale skat lokalt. Det skal man kun i Tjekkiet og Letland. Men det skal man som bekendt heller ikke i Danmark. Blandt de østeuropæiske lande er det kun Ungarn, der stiller krav om en bestemt procentsats, når det gælder ejerskab af et datterselskab (30 %). Integrerede ydelser - synlige resultater I Deloitte kombinerer vi solid viden og erfaring med faglig dygtighed og entusiasme. Vores revision, skatterådgivning og konsulentydelser følger ikke et skema, men skabes af mennesker til mennesker i en professionel atmosfære. I Deloitte arbejder vi systematisk med udfordringerne. Kontakt os med dine tanker om den fortsatte udvikling af din virksomhed. Vi bidrager gerne med vores kompetencer, viden og erfaringer. Du er også velkommen til at læse mere på hvor du finder vores 22 kontorer. Weidekampsgade København S Tlf Medlem af Deloitte Touche Tohmatsu

14 λ α α α 14 INVESTERING I ØSTEUROPA ANNONCEINDSTIK Investering i landbrug Landbrug i Østeuropa har et kolossalt vækstpotentiale Et af de mest spændende østeuropæiske investeringsområder er landbrug. De gamle landbrugskollektiver er i høj grad slidt ned, og de østeuropæiske lande må importere fødevarer. Der er derfor et stort marked for landbrugsprodukter og for moderne landbrugsekspertise. Og den har danske landmænd. De mangler blot plads, for udvidelsesmulighederne i Danmark er nærmest ikke eksisterende. I Østeuropa er der derimod plads til udvidelse. Og priserne på landbrugsjord er omkring en tiendedel af de danske, mens arbejdskraften koster en femtedel af det, vi kender her i landet. Til gengæld er der brug for store investeringer på grund af de nedslidte landbrug, blandt andet i maskiner. For snævre tøjler i Danmark Der er i store træk to former for investering i landbrug i Østeuropa, siger Johannes Østergaard, chefkonsulent i Landbrugsrådet. Den ene er de store producenter, som sidder med et fagligt og kapitalmæssigt overskud. De har svært ved at ekspandere i Danmark, for der er for snævre tøjler her. Hvis man vil udvide sin produktion, skal man vente to år på en byggetilladelse. Og efterhånden er der jo bynært overalt i Danmark, så det er svært at få lov. Og så er der harmonikravet, som betyder, at man skal have jord. Det nytter ikke, at man for at udvide svineproduktionen er nødt til at lægge kr. per hektar oveni. Det sluger kapitalen. Derfor er der mange, der investerer i storskalaproduktion i Østeuropa. Det foregår ligesom i industrien: Produktudviklingen bliver hjemme i Danmark, mens bulk-produktionen bliver flyttet til lande, hvor omkostningerne er lavere. Den anden type består af mindre landmænd, der slår sig sammen i et produktionsselskab og investerer i landbrugsproduktion i Østeuropa. Men der kan såmænd også være andre investorer end landmænd med. Der er intet i vejen for, at den lokale tandlæge investerer i sådan et projekt. Men naturligvis skal der være fagfolk med i foretagendet. Dansk ledelse Det er imidlertid ikke blot er spørgsmål om at købe noget jord og ansætte folk. Man kan ikke blot regne med at styre landbrugsproduktionen på afstand, siger Johannes Østergaard: Man ansætter personale til at stå for den daglige drift, men det almindeligste er, at man hyrer en dansk driftsleder, som står for den daglige ledelse. Dertil kommer så lokal arbejdskraft. Man skal også huske, at selv om jordpriserne er langt lavere i Østeuropa, end de er i Danmark, kan man ikke bare tage ud og købe landbrugsjord. Man skal oprette et lokalt selskab, der så køber jorden. Der skal være styr på tingene. Det så man, da de første danske landmænd for omkring 15 år siden investerede i landbrug i Polen. De kom galt af sted. Stigende priser sikrer investeringerne Der er flere lande, der er interessante, når det gælder investering i landbrug. Polen har været i front, fordi der her er en struktur, som gør, at det er nemt at komme ind. De østlige dele af Tyskland, altså det gamle Østtyskland, er også interessante. Og så er Ukraine ved at rykke. Rusland har også et stort markedspotentiale. En væsentlig del af den østeuropæiske landbrugsproduktion går jo til Rusland. Men det er svært at etablere sig her, for der er et omfattende bureaukrati. Så er der Rumænien. Nu er landet jo med i EU, og det kommer formentlig til at betyde stigende jordpriser og dermed en garanti for den investering, man foretager, siger Johannes Østergaard. Det er ikke kun danske landmænd, der satser på Østeuropa. Udviklingen går begge veje: Mange unge landmænd fra Ukraine har været i praktik i Danmark. Ukraine er det land, der har den største kvote af praktikophold i Danmark. Og vi kan se, at danskere, der investerer i landbrugsproduktion i Ukraine, ofte vælger netop dem som mellemledere. Det er en stor fordel, at de kender de danske vilkår. Store investeringer FirstFarms er navnet på et dansk landbrugsinvesteringsselskab, som satser på Østeuropa. Selskabet er for nylig blevet børsnoteret, og efter aktietegningen har FirstFarms en egenkapital på 500 millioner kr. Hertil kommer en planlagt lånefinansiering, der skal bringe investeringskapaciteten op på en milliard kr. Ifølge First- Farms administrerende direktør, Kim Stokholm, går man nu i gang med firmaets forretningsplan: De første investeringer bliver en kraftig udvidelse af vores eksisterende landbrugsselskaber i Slovakiet samt formentlig køb af svinefarmen Danam Farms i Ukraine. I Slovakiet vil vi opbygge en af Europas største kvægbesætninger med malkekøer. Danam Farms er under udvidelse til 850 søer og en årlig produktion af slagtesvin på cirka stykker. Foruden Slovakiet og Ukraine vil vi primært investere i landbrugsselskaber i Rumænien og i Rusland. I alle landene er det muligt at købe billigt, og gunstige markedsvilkår med stor efterspørgsel på hjemmemarkederne gør det muligt at udvikle selskaberne til rentable enheder med et godt afkast, når vi tilfører FirstFarms kompetencer blandt andet vesteuropæisk ledelse. Marketing i Østeuropa... STORE muligheder... Udnyt det Indre Markeds udvidelse i Øst og undgå sprogbarrieren ved at drage fordel af Alex-DTP. SVÆRE problemer? Fejlfri og god kommunikation på slaviske sprog er IKKE en nem opgave. LOKAL løsning! Alex-DTP fra København tilbyder layout og fremstilling af reklamer på dansk og slaviske sprog til danske virksomheder i Østeuropa eller til firmaer med eksport til de østeuropæiske lande. Tlf.: Alex-DTP Desktop Publishing Skal vi gøre det på polsk? ;-) kataloger prislister datablade brochurer annoncer tegninger og meget andet... må vi godt hjælpe?

15 ANNONCEINDSTIK INVESTERING I ØSTEUROPA 15 FirstFarms A/S FirstFarms er et investeringsselskab, der er noteret på OMX Københavns Fondsbørs A/S. FirstFarms investerer i landbrug i Østeuropa og optimerer driften af disse. Det er et unikt koncept og det første børsnoterede investeringsselskab af sin art i Norden og givetvis i Europa. FirstFarms gør det muligt for alle investorer at investere i en del af europæisk landbrug, som rummer et stort udviklingspotentiale. Forretningskonceptet er afprøvet i praksis i Slovakiet, hvor FirstFarms siden 2005 har investeret omkring 75 mio. kr. i to landbrugsselskaber, der driver i alt ca ha jord og har en besætning på stk. malkekvæg. Det er intentionen i FirstFarms at investere i yderligere 5-10 landbrugsselskaber i Østeuropa i de nærmeste år. Vi fokuserer opkøbsstrategien på følgende lande: Slovakiet, Rumænien, Ukraine og Rusland. Tak til over nye aktionærer! I december måned 2006 gik FirstFarms på OMX Københavns Fondsbørs A/S. Vi vil gerne sige tak for tilliden til de over nye aktionærer, der tegnede aktier for mere end 430 mio. kr. i FirstFarms. FirstFarms har nu en aktiekapital på over 470 mio. kr. og er således særdeles godt finansielt rustet til at opkøbe, udvikle og drive store landbrug i Østeuropa. FirstFarms er altid på jagt efter talenter... Vi hører meget gerne fra folk med lyst og interesse i at arbejde med landbrug i Østeuropa. Du er altid velkommen til at sende dit CV til: info@firstfarms.dk FirstFarms søger direktør til et stort landbrug i Østeuropa: FirstFarms er på udkig efter en direktør til et stort landbrugsselskab i Østeuropa. FirstFarms har etableret et tæt samarbejde med Phoenix Consulting Group a/s om udvælgelsen. Interesserede til stillingen kan kontakte Phoenix Consulting Group for flere informationer på tlf FirstFarms A/S Enghavevej Vejle Telefon: Fax: Web:

16 Go East... but how far? Går du og overvejer at udvide din forretning til andre lande eller andre dele af verden? Står du og skal udstationere medarbejdere til et andet land? Hos os kan du få råd og vejledning i, hvordan du og din virksomhed bliver en del af en global verden. PwC er en verdensomspændende virksomhed med over medarbejdere fordelt på 771 kontorer rundt om i hele verden. Tilsammen skaber det et unikt netværk, der giver os mulighed for at give værdifuld rådgivning til virksomheder, der søger nye eventyr i udlandet. Et netværk på tværs af grænser* Vores omfattende netværk betyder, at vi kan videregive førstehåndsinformationer om de forhold, du og din virksomhed vil møde, når I vælger at etablere jer i udlandet. Den lokale forankring via vores kontorer rundt om i verden betyder, at vi har indgående viden om infrastrukturen, det økonomiske og det juridiske system i de enkelte lande. Kontaktinfo Hvis du vil høre mere om, hvordan vi kan hjælpe dig, så kontakt venligst Karin Lademann på telefon eller læs mere på Den 8. maj afholder vi konferencen Go East but how far?, hvor vi ser på de muligheder, som en globalisering medfører med fokus på Østeuropa. Samtidig har vi mulighed for at skabe kontakt med allerede etablerede virksomheder og vigtige samarbejdspartnere inden for bl.a. de offentlige systemer, så du kan få glæde af deres erfaringer og ekspertise og fra start få opbygget et stærkt lokalt netværk. Tryghed frem for alt Vi lægger vægt på at skabe trygge rammer for dig og din virksomhed, når I står over for nye valg og muligheder i en verden uden grænser. Vi mener nemlig, at tryghed er det vigtigste udgangspunkt for et vellykket eventyr i en global verden. *connectedthinking 2006 PricewaterhouseCoopers. M&C