Notat. Udviklingen i de kreative brancher i Danmark

Transkript

1 Notat Udviklingen i de kreative brancher i Danmark Den overordnede udvikling i de kreative erhverv siden 2003 De kreative erhverv er en bred betegnelse, der dækker over meget forskelligartede brancher; lige fra mode & beklædning over kommunikation, reklame og film & tv til arkitektur og design. Der er tale om brancher, hvor Danmark i kraft af sit høje uddannelsesniveau og den traditionelt set højt besungne evne for kreativitet og nytænkning kan have en komparativ fordel. Fordi disse brancher altså traditionelt set har udgjort et dansk kraftcenter, og fordi der er potentiale for at styrke denne position, er det vigtigt at sikre en sund udvikling og gode forhold for de kreative brancher. I Danmark anno 2010 tegnede de kreative erhverv sig for 6,5 pct. af den samlede omsætning i erhvervslivet, og beskæftigede 4,0 pct. af de folk, der arbejdede. I perioden 2003 til 2010 steg de kreative erhvervs omsætningsniveau dog blot 2 pct.. I samme periode er erhvervslivets samlede omsætning vokset med omkring 30 pct.. Denne store forskel skyldes, at mange kreative erhverv i særlig grad blev ramt af den økonomiske krise. Figur 1 Udvikling i omsætningen i de kreative erhverv, (mia. kr.) 260 Krisen rammer Kilde: Erhvervs- og vækstministeriet (2013): Vækstplan for kreative erhverv. Note: Alle omsætningstal i alle tabeller er i løbende priser. For de kreative erhverv og for erhvervslivet generelt gælder det, at de oplevede stigning i omsætningen fra 2003 til 2007, men herefter er omsætningen faldet noget tilbage. Gennem hele perioden har de kreative erhverv haltet noget efter den generelle udvikling. AKP / MOP Side 1/8 Dato: 27. september 2013

2 De enkelte kreative erhverv Ser man nærmere på de enkelte kreative erhverv, finder man meget store forskelle i, hvordan de har klaret sig. Duksen er designbranchen, hvor omsætningen er vokset med 6,9 pct. om året i gennemsnit. På grund af et lavt udgangspunkt betyder designbranchens vækst dog ikke så meget i det store billede endnu. Den største vækst i kroner og ører finder man i branchen mode & beklædning, som voksede fra en omsætning på 37,7 mia. kr. til 56,0 mia. kr. Det svarer til en gennemsnitlig årlig vækst på 5,8 pct.. Figur 2 Udviklingen i omsætning fra 2003 til 2010 i de kreative erhverv Branche Omsætning 2003 Omsætning 2010 Gennemsnitlig, årlig (mia. kr.) (mia. kr.) udvikling Design 2,7 4,3 6,9 pct. Film & video 3,1 4,5 5,5 pct. Mode & beklædning 37,7 56,0 5,8 pct. Kunst & kunsthåndværk 1,9 2,7 5,2 pct. Arkitektur 4,8 5,7 2,5 pct. Digital indholdsproduktion og computere 39,0 36,8 0,9 pct. Reklame 15,1 13,9 1,2 pct. Bøger & presse 37,1 33,3 1,5 pct. Radio & TV 25,4 21,2 2,6 pct. Møbler & interiør 26,7 21,9 2,8 pct. Musik 5,8 3,0 9,1 pct. Total 199,3 203,2 0,3 pct. Omsætningsvæksten i erhvervslivet som helhed var 3,9 pct. om året i perioden Det betyder, at blot 4 ud af de 11 kreative brancher har haft en højere vækst end erhvervslivet som helhed. 6 ud af de 11 kreative brancher har endda haft en negativ vækst i omsætningen. Den branche, der har oplevet den største tilbagegang i omsætning, er musikbranchen. Dette kan i høj grad skyldes de nye markedsforhold, der gør sig gældende for denne branche. Streamingtjenester og download fra internettet har i høj grad afløst salg af cd er og andre fysiske medier. Hvad nu hvis udviklingen havde været som i erhvervslivet som helhed frem til 2010? Hvis de kreative brancher havde haft samme vækstforløb som alle brancher i erhvervslivet tilsammen, så ville de kreative branche, have oplevet en markant højere vækst i stedet for en vækst Side 2/8

3 tæt ved 0. Det ville i 2010 have resulteret i en omsætning på 260,3 mia. kr. i stedet for den faktiske omsætning på 203,2 mia. kr. en forskel på ca. 57,1 mia. kr.! Figur 3 Hvis væksten i de kreative erhverv havde været som i resten af erhvervslivet fra 2003 til 2010 (mia. kr.) , , Faktisk oms.-vækst i kreative brancher Hvis oms.-væksten i kreativebrancher havde været som i resten af erhvervslivet I 2010 var omsætningen per fuldtidsbeskæftiget ca. 2,3 mio. kr.; med en grov tilnærmelse kan man derfor sige, at en omsætning, der var 57,1 mia. kr. højere, kunne have medført næsten flere fuldtidsarbejdspladser i de kreative brancher i i På grund af den lidt træge udvikling der i høj grad skyldes, at de kreative erhverv blev særdeles hårdt ramt af krisen kan man med en grov tilnærmelse altså sige, at vi i Danmark er gået glip af kreative arbejdspladser. Side 3/8

4 Potentialet frem til 2020 Hvis man kigger fremad, vil en fremskrivning for hver af de underliggende kreative brancher baseret på den hidtidige udvikling i omsætningen betyde, at omsætningen i de kreative erhverv i 2020 vil være steget med 16 pct. siden Med andre ord betyder det, at hvis udviklingen fortsætter som hidtil, kan vi forvente en omsætning i de kreative erhverv i 2020 på ca. 234,9 mia. kr. Omsætningsvæksten vil især være kommet fra mode- & beklædningsbranchen, der vil være vokset med 42,5 mia. kr., mens mange af de andre brancher vil være gået mærkbart tilbage (da de jo i perioden oplevede et fald i omsætningen; hvis denne udvikling fortsætter, vil disse brancher herunder musik og møbler & interiør fortsat opleve omsætningsfald, der på lang sigt vil være ganske store). I samme tidsrum er det imidlertid forventningen, at omsætningen i erhvervslivet generelt vil være steget med 47 pct., hvis den følger den hidtidige trend fra 2003 til Forestillede man sig derfor i stedet, at omsætningen i alle de kreative brancher voksede med samme hastighed, som resten af erhvervslivet har gjort fra 2003 til 2010 (altså med 3,9 pct. i årligt gennemsnit svarende til 47 pct. i alt), ville det betyde, at de kreative brancher kunne opnå en omsætning på 297,8 mia. kr. i Det er 62,9 mia. kr. mere, end hvis væksten i de enkelte brancher blot fortsatte som fra 2003 til Figur 4 Omsætningen i de kreative erhverv i 2020 ved forskellige vækstscenarier (mia. kr.) Vækst som erhvervslivet generelt Faktisk oms.-vækst i kreative brancher Vækst som hidtil i de enkelte brancher 297, , Side 4/8

5 Ved at benytte samme fremgangsmåde som tidligere, kan man beregne forskellen for beskæftigelsen ved de to vækstscenarier. Når man antager, at omsætningen per beskæftiget i 2020 er den samme som i 2010, vil en omsætning på 297,8 mia. kr. i stedet for på 234,9 mia. kr. indebære flere fuldtidsbeskæftigede i de kreative brancher i Forskellen mellem om de kreative fremover vokser som hidtil, eller i stedet vokser med den samme hastighed som erhvervslivet generelt, er således fuldtidsbeskæftigede i Figur 5 Hvis de kreative brancher havde samme forløb som erhvervslivet generelt også i fremtiden (mia. kr.) Hvis udvikling som hidtil Hvis udvikling som resten af erhvervslivet Kunst & kunsthåndværk 2,7 4,5 2,5 4,0 Musik 3,0 1,1 7,5 4,3 Film & video 4,5 7,7 4,1 6,6 Bøger & presse 33,3 28,4 48,5 48,8 Design 4,3 8,4 3,5 6,3 Arkitektur 5,7 7,3 6,3 8,4 Reklame 13,9 12,3 19,8 20,4 Radio & TV 21,2 16,3 33,2 31,0 Møbler & interiør 21,9 16,5 34,8 32,1 Digital indholdsproduktion & computere 36,8 33,7 51,0 53,9 Mode & beklædning 56,0 98,5 49,3 82,1 Total 203,2 234,9 260,5 297,8 Note: Under hvis udvikling som resten af erhvervslivet tager forløbet fra 2003 til 2010 udgangspunkt i den faktiske omsætning i 2003, mens forløbet fra 2011 til 2020 tager udgangspunkt i den faktiske omsætning i Side 5/8

6 Eksport fra de kreative brancher I 2010 var det 59,9 mia. kr. af omsætningen i de kreative brancher, der stammede fra eksport. ii Til sammenligning var Danmarks samlede eksport af varer og tjenester på 887 mia. kr.; iii de kreative brancher udgjorde således 6,8 pct. af den samlede eksport. Dette dækker over store forskelle brancherne i mellem. I de kreative brancher tilsammen kommer ca. 29,5 procent af omsætningen fra eksport. For erhvervslivet som helhed er dette tal 27,3 procent. Figur 6 Eksport fra de kreative brancher i 2010 (mia. kr.) Eksport Eksportandel af omsætningen Eksport 2010, hvis omsætning i kreative erhverv havde været som resten af erhvervslivet Kunst & kunsthåndværk 0,1 3,1 pct. 0,1 Musik 0,5 18,0 pct. 1,4 Film & video 0,5 11,7 pct. 0,5 Bøger & presse 2,5 7,6 pct. 3,7 Design 1,0 23,7 pct. 0,8 Arkitektur 0,5 8,8 pct. 0,6 Reklame 1,8 13,2 pct. 2,6 Radio & TV 5,1 24,2 pct. 8,0 Møbler & interiør 10,9 49,8 pct. 17,3 Digital indholdsproduktion & computere 9,8 26,7 pct. 13,6 Mode & beklædning 27,0 48,3 pct. 23,8 Total 59,9 29,5 pct. 72,4 Note: Eksporten i 2010, hvis omsætningen i de kreative erhverv havde fulgt den generelle udvikling, er fremkommet ved at tage den hypotetiske omsætning for den enkelte branche i 2010, men fastholdt eksportens andel af den samlede omsætning. At eksportandelene i brancherne er meget forskellige, er ikke så overraskende. Eksempelvis er dansksproget film-, og musikproduktion ikke en vare, der i særlig høj grad kan eksporteres. Det trækker selvsagt ned i eksportandelen inden for de eksempelvis film & video og musik. Ligeledes er reklamebranchens ydelser også relativt sværere at eksportere end eksempelvis mode & beklædning eller møbler & interiør. Antager man vækstscenariet fra tidligere, hvor omsætningen i de kreative brancher var vokset ligeså meget som i resten af erhvervslivet, så ville de kreative branchers eksport være 12,5 mia. kr. eller 21 pct. højere i 2010, end det faktisk var tilfældet. En øget eksport i de kreative brancher på 12,5 mia. kr. ville have løftet den samlede danske eksport med 1,4 pct. i Side 6/8

7 Brancher i et internationalt perspektiv Flere af de kreative brancher i Danmark har haft det svært i de første år af den økonomiske krise. Dette skyldes bl.a., at mange kreative erhverv ikke mindst markedsføring, kommunikation og reklame leveret af eksterne typisk er det første sted virksomheder kigger, når omkostningsniveauet skal reduceres i krisetider. Mange kreative erhverv bliver derfor naturligt ramt hårdere af en konjunkturnedgang end andre brancher. Da Danmark blev ramt temmelig hårdt af den internationale konjunkturnedgang fra 2007/2008 og frem, betød det derfor, at mange danske kreative brancher blev ramt ganske hårdt af krisen. Dette billede forstærkes, når man skeler til Danmarks nabolande, der ikke blev ramt helt så hårdt af den økonomiske krise. Hvis man ser på fire væsentlige parametre (omsætning, antal virksomheder, produktionsværdi og antal fuldtidsansatte), er den danske reklamebranche eksempelvis ramt væsentligt hårdere end de tilsvarende brancher i Vesteuropa. Figur 7 Udvikling i reklamebranchen fra 2008 til 2010 i nabolandene Omsætning Antal virksomheder Produktionsværdi Fuldtidsansatte Portugal 47,4 pct. 2,2 pct. 48,4 pct. 26,4 pct. Litauen 39,9 pct. 5,5 pct. 41,1 pct. 29,3 pct. Rumænien 34,1 pct. 14,3 pct. 33,2 pct. 10,3 pct. Letland 30,8 pct. 2,9 pct. 27,9 pct. 47,8 pct. Ungarn 29,4 pct. 3,3 pct. 24,4 pct. 13,0 pct. Bulgarien 28,6 pct. 9,0 pct. 38,3 pct. 2,9 pct. Danmark 24,9 pct. 1,5 pct. 32,6 pct. 33,2 pct. Holland 15,1 pct. 47,7 pct. 15,3 pct. 10,3 pct. Belgien 13,7 pct. 19,1 pct. 10,8 pct. 4,7 pct. Østrig 10,2 pct. 13,6 pct. 9,9 pct. 6,5 pct. Tyskland 8,3 pct. 1,3 pct. 11,4 pct. 10,0 pct. EU27 7,7 pct. 10,1 pct. 11,4 pct. - Frankrig 6,9 pct. 9,0 pct. 6,8 pct. 0,4 pct. Sverige 5,3 pct. 0,2 pct. 5,8 pct. 7,7 pct. Italien 3,4 pct. 11,4 pct. 8,6 pct. 6,7 pct. Spanien 2,5 pct. 8,3 pct. 3,1 pct. 1,2 pct. Norge 2,1 pct. 0,8 pct. 2,1 pct. 10,6 pct. Finland 2,0 pct. 6,1 pct. 27,1 pct. 2,2 pct. Slovakiet 56,2 pct. 220,5 pct. 58,0 pct. 295,7 pct. Kilde: Eurostat Note: Flere lande er ikke medtaget i figuren på grund af manglende data. Det gælder eksempelvis Storbritannien, Polen, Luxembourg og Slovenien. Side 7/8

8 Målt på omsætning er den danske reklamebranche blevet ca. 25 pct. mindre i 2010, end den var i Ingen af vores nærmeste naboer i Norge, Sverige og Tyskland har oplevet omsætningsfald på over 10 pct. i samme periode. Temmelig kraftige fald gør sig også gældende, når man ser på produktionsværdien i den danske reklamebranche, og når man ser på antallet af fuldtidsansatte. Generelt har der også været fald for de nævnte parametre i vores nabolande, men ikke i nær samme omfang som i Danmark. Man skal kigge længere ud i Europa for at finde reklamebrancher, der har haft det ligeså svært som Danmark. Det er primært i østeuropæiske lande og i det krisehærgede Portugal, hvor tilbagegangen har været ligeså i øjenfaldende som i Danmark. Arkitektbranchen har ligesom reklamebranchen haft det svært. I Tyskland er arkitektbranchen gået gennem krisen noget lettere end i Danmark, men også i Sverige og Norge har arkitektvirksomhederne oplevet en tilbagegang dog ikke helt så slemt som i Danmark. Figur 8 Udvikling i arkitektbranchen fra 2008 til 2010 i nabolandene Antal virksomheder Omsætning Produktionsværdi Fuldtidsansatte Danmark 4,9 pct. 26,0 pct. 28,2 pct. 23,6 pct. Tyskland 3,6 pct. 2,5 pct. 0,1 pct. 8,3 pct. Sverige 6,1 pct. 1,2 pct. 0,4 pct. 0,9 pct. Norge 1,6 pct. 4,7 pct. 4,7 pct. 5,4 pct. EU27 8,3 pct. 10,6 pct. 10,6 pct. - Kilde: Eurostat Modsat reklame- og arkitektbrancherne har designbranchen i Danmark haft en lidt bedre færd gennem de første kriseår sammenlignet med vores nabolande. Figur 9 Udvikling i designbranchen fra 2008 til 2010 i nabolandene Antal virksomheder Omsætning Produktionsværdi Fuldtidsansatte Danmark 2,8 pct. 9,0 pct. 10,7 pct. 0,8 pct. Tyskland 10,4 pct. 10,2 pct. 22,5 pct. 9,7 pct. Sverige 17,0 pct. 16,5 pct. 11,7 pct. 18,8 pct. Norge 14,0 pct. 5,8 pct. 9,1 pct. 0,2 pct. EU27-0,1 pct. 3,4 pct. - Kilde: Eurostat i Beregnet som omsætning (203,2 mia. kr.) divideret med antal fuldtidsansatte i kreative brancher ( ifølge Danmarks Statistik tabel erh17). ii Erhvervsministeriet (2013): Vækstplan for kreative erhverv og egne beregninger. iii Danmarks Statistik: tabel natn01 Side 8/8