Rev. Resultatkontrakt

Transkript

1 Rev. Resultatkontrakt mellem Vejdirektoratet og Transportministeriets departement

2 2. Indhold 1. Strategi Mission og vision Strategiske indsatsområder Sammenhæng til opgavehierarkiet, mål og resultatkrav Mål og resultatkrav Planlægning af vejinfrastrukturen Anlæg af vejinfrastrukturen Drift og vedligeholdelse af vejinfrastrukturen Støttefunktioner Ministerbetjening, Ressourcestyring og Koncernfælles personalemål Overblik Underskrift Bilag 1: Opgavehierarki Bilag 2: Resultatløn... 31

3 3. 1. Strategi 1.1. Mission og vision Vejdirektoratet har udarbejdet nyt strategisk grundlag med mission, vision og strategiske temaer. Det strategiske grundlag understøtter Vejdirektoratets ønskede udvikling mod en enkel og mere fokuseret virksomhed samt krav om mere effektiv udnyttelse af ressourcer. Mission: Vision: Vejdirektoratet er ansvarlig for statens veje. Vi fremmer et sammenhængende vej- og transportsystem. Under hensynstagen til omgivelserne arbejder vi for, at mennesker og gods kommer nemt og sikkert frem. På vej effektivt, professionelt og sikkert for dig 1.2. Strategiske indsatsområder Med afsæt i den nye mission og vision har Vejdirektoratet udvalgt fire temaer, der skal fokusere den strategiske indsats de kommende år. Temaerne er valgt og sammensat for at kunne løfte de opgaver og udfordringer Vejdirektoratet står overfor med bl.a. de indgåede trafikpolitiske aftaler. I resultatkontrakten for ligger fokus på det strategiske tema Levere varen, idet dette tema omhandler Vejdirektoratets eksterne leverancer til det omgivende samfund (det politiske system, trafikanterne m.fl.). De tre temaer Ét Vejdirektorat, Rekruttering og Uddannelse samt Faglige Mål ( Bedre Bestiller og Trafik Manager ) har alle til formål at sikre en udvikling af Vejdirektoratet, så virksomheden både nu og i fremtiden kan levere varen til samfundet. STRATEGISK TEMA INDHOLD LEVERE VAREN For at levere varen skal Vejdirektoratets fokus være på de politiske planer, resultatkontrakten og Vejdirektoratets egne handlingsplaner. Vejdirektoratet skal levere det lovede indenfor aftalt tid, ressourcer og kvalitet. Det gælder i forhold til politikerne, trafikanterne og borgerne. At levere varen er et udtryk for god service. ÉT VEJDIREKTORAT Ét Vejdirektorat er implementering af den proces, som påbegyndtes sommeren 2009 med at skabe Et enkelt og mere fokuseret Vejdirektorat. Vejdirektoratet har gennemført en organisationsændring med henblik på en mere effektiv udnyttelse af sine ressourcer og er i gang med at udvikle sine arbejdsprocesser, så de er helhedsorienterede, enkle, fleksible og gennemsigtige. REKRUTTERING OG UDDANNELSE FAGLIGE MÅL: Bedre bestiller Rekruttering og uddannelse er en paraply af flere tiltag alle med henblik på en fokuseret tilgang til løsning af opgaverne samt et forbedret rekrutteringsgrundlag. Vejdirektoratet arbejder løbende med rekruttering og uddannelse, og det strategiske tema har specielt fokus på det vejfaglige rekrutteringsgrundlag. FAGLIGT MÅL: BEDRE BESTILLER Som en del af et forenklet og fokuseret Vejdirektorat skal der ske en udvikling af kernekompetencerne i virksomhedens nuværende organisation. Bestillerkompetencer - forstået som en kombination af teknisk faglighed, godt købmandskab ved indkøb af ydelser og administrativ kompetence (projekt- og økonomistyring) - vil i fremtiden få en endnu større betydning, ikke mindst set i lyset af de kommende års høje aktivitetsniveau.

4 4. Trafik Manager FAGLIGT MÅL: TRAFIK MANAGER Trafikmanagerens opgave er at skabe bedre fremkommelighed, øget sikkerhed og mere bæredygtig transport af mennesker og varer gennem øget brugerorientering, strategiske samarbejder samt brug af en række værktøjer. I forlængelse af de indgåede transportpolitiske aftaler er målet en bedre udnyttelse af den samlede infrastruktur Sammenhæng til opgavehierarkiet, mål og resultatkrav Vejdirektoratets mission, vision og de strategiske indsatsområder realiseres af de primære opgaveområder i forhold til direktoratets rolle som statslig vejbestyrelse: Planlægningsopgaver (fremtidige investeringsbehov, krav til miljø, sikkerhed m.v.) Drift og vedligeholdelsesopgaver (effektiv og sikker trafikafvikling, reinvesteringer i belægninger, bygværker samt trafikantservice m.v.) Anlægsopgaver (forbedre og udbygge statens vejnet, anlægsprojekter af en god og sikker kvalitet m.v.) Støttefunktioner til at understøtte et effektivt projekt og økonomistyring af opgaverne Der er med Vejdirektoratets omorganisering pr. 1. oktober 2009 nu klar sammenhæng mellem de primære opgaver og den overordnede organisering (Se bilag 1: Opgavehierarki). Det er de primære opgaver, der danner udgangspunkt for mål og resultatkrav i resultatkontrakten. Udgangspunktet for resultatkontrakten er dels Transportministeriets koncernfælles strategiske grundlag Mobilitet der skaber værdi og dels Vejdirektoratets strategiske grundlag. Dertil kommer de koncernfælles mål for 2012 i overensstemmelse med Transportministeriets interne retningslinjer for dette. Samlet danner dette baggrund for de mål og resultatkrav, der er opstillet i nærværende kontrakt. Fokus i nærværende kontrakt er Vejdirektoratets produktion og de opgaver, der afspejler ressourcetildelingen på Finansloven. Det har følgelig været vanskeligt at efterkomme det overordnede ønske om en høj grad af effektmål, da omkostningerne forbundet med at gennemføre målingerne ikke står mål med disses udbytte. Der er dog indarbejdet en øget grad af effektmålinger af trafikanternes/brugernes tilfredshed med Vejdirektoratets opgaveløsning (renholdelse af rastepladser, vejarbejdets organisering samt trafikinformation). Vejdirektoratet har i udviklet og implementeret en ny økonomimodel for bl.a. at sikre gennemsigtighed og sporbarhed i den bevillingsmæssige anvendelse og sammenhæng mellem output og produktivitetsudvikling over tid. Økonomimodellen danner grundlag for bl.a. den interne handlingsplanproces og økonomistyring.

5 5. Ressourceanvendelsen for Vejdirektoratets primære opgaver ser overordnet således ud: Tabel 1. Vejdirektoratets opgaver og finanslovsbevillinger for 2012 (FFL2012) Primære opgaver Opgaver Finanslovkonti Nettoudgiftsbevilling (mio. kr.) Årsværk Formidling og udarbejdelse af beslutningsgrundlag for vejinfrastruktur Formidling, VVM og myndighedsopgaver og ,0 174 ANLÆG af vejinfrastruktur Anlægsopgaver og ,0 301 DRIFT & VEDLIGE- HOLD af vejinfrastruktur Drift og vedligeholdelsesopgaver ,9 268 STØTTEFUNKTIONER Hjælpefunktioner samt generel ledelse og administration ,0 107 Tilskudspuljer Administration af tilskudsmidler til kommuner og øvrige tilskudsaktiviteter ,41 2 * I oversigten på finansloven tabel 5 Opgaver og mål, indgår planlægning af anlægsarbejder under Anlægsopgaver * Bevillingen under finanslovkonto er skønsmæssigt fordelt mellem formidling/myndighedsopgaver og hjælpefunktioner 1.4. Løbende opfølgning på mål og resultater Vejdirektoratet rapporterer 5 gange om året (april, august, oktober og januar måned og i årsrapporten primo året) på status og den forventede opfyldelse af resultatkravene. Derudover følges der løbende op på direktoratets bevillinger m.v. i økonomirapporten, efter nærmere aftalte kadencer med departementet. Økonomirapporteringen afsluttes med Vejdirektoratets årsrapport, som indeholder både økonomi og målopgørelse. På basis af ovenstående materiale og øvrige aktuelle emner, afholdes der hver måned (undtagen i hovedferier) møde mellem departementet og Vejdirektoratet. Endvidere har Vejdirektoratet løbende drøftelser med departementet på det kontrakts - og bevillingsmæssige område ca. hver anden uge (juli undtaget), såvel som vejfaglige sager med økonomisk substans. Vejdirektoratet har derudover interne procedurer for løbende opfølgning på resultatkravene og interne mål i handlingsplaner. De enkelte divisioner rapporterer løbende status samtidig med de kvartalsmæssige budgetopfølgninger, hvorefter statusoplysningerne gennemgås af økonomiområdet og vidererapporteres til direktionen, der behandler det modtagne materiale.

6 6. Tabel 2. Aktivitetsoversigt for resultatkontrakten for Rapportering af mål og resultatkrav Side 1. kvartal 2. kvartal 3. kvartal 4. kvartal Årsrapport (marts 2013) 4.1. Planlægning transportpolitiske grundlag 1.1 Transportpolitiske beslutningsgrundlag 7 X X X X X 1.2 Samspil med den kollektive trafik, cykeltrafik og strategisk miljøvurdering 8 X X X X X 1.3 Lovgivning og EU-arbejdet på vejområdet 9 X X X X X 2.1 Vejdirektoratets rådighedspulje 9 X X X X X 2.2 Puljeprojekter jf. Aftale om en grøn transportpolitik* 10 X X X X X 4.2. Anlæg Udbygning af vejinfrastrukturen 3.1 Overholdelse af projektbevilling jf. Ny Anlægsbudgettering* 11 X X X X X 3.2 Projekter til aftalt tid og kvalitet jf. Finansloven 11 X X X X X 3.3 Evaluering af projektering, tilsyn og administration 13 X X X X X 3.4 Evaluering af principper i Ny Anlægsbudgettering 13 X X X X X 3.5 Økonomisk styring, Mindre Anlæg 13 X X X X X 4.3. Drift og vedligeholdelse 4.1 Effektiviseringer m.v. 15 X X X X X 4.2 Vedligeholdelsesindsats (indhentning af efterslæbet) 17 X X X X X 4.3 Drift og serviceniveau på statsvejene 18 X X X X X 4.4 Undersøgelser af trafikanternes tilfredshed 19 X X X X X 4.5 Evaluering af driftsudgifter til ITS-systemer 20 X X X X X 4.4 Hjælpefunktioner (koncernfælles mål m.v.) 5.1 Ministersagers rettidighed 21 X X X X X 5.2 Ministersagers anvendelighed 21 X X X X X 6.1 Afstemning i bevillingsregnskabet 21 X X X X X 7.1 Sygefravær 22 X X X X X 8.1 Etnisk ligestilling 22 X X X X X 9.1 Elever 23 X X X X X 10.1 Klimahandlingsplan 24 X X X X X 10.2 Klima - servicedeklaration 24 X X X X X Bemærkning: * Oplyses i forbindelse med forberedelse af Anlægsstatus.

7 7. 2. Mål og resultatkrav 2.1 Planlægning af vejinfrastrukturen Mål 1 - fremtidige investeringer i statsvejene På planlægningsområdet er det Vejdirektoratets opgave at samle og formidle viden om fremtidige investeringsbehov, trafikale analyser af fremkommelighed samt miljø og sikkerhedsmæssige krav til vejanlæg samt behov i den danske vejsektor. Vejdirektoratet udarbejder beslutningsgrundlag, herunder forundersøgelser og VVM-undersøgelser i overensstemmelse med de politiske aftaler, der er indgået i forlængelse af Aftaler om en grøn transportpolitik Resultatkrav 1.1 Transportpolitiske beslutningsgrundlag Gennemførelse af initiativer i forlængelse af Aftaler om en grøn transportpolitik Med aftalen af 26. november 2010 om Bedre mobilitet er det besluttet, at der skal gennemføres følgende undersøgelser i perioden frem mod 2014: Forundersøgelser: Rute 11, Tønder-Esbjerg Rute 11, Omfartsvej ved Brovst Rute 54, Næstved-Rønnede (Fremrykkes) Rute 22, Næstved-Slagelse Rute 15, Ringkøbing-Herning Omfartsvej ved Klinkby Omfartsvej ved Mariager Forlængelse af Djurslandsmotorvejen Motortrafikvej, Helsinge Ø-Gilleleje Kapacitetsanalyser: Kapacitetsanalyse af motorvejsfrakørsel mellem Hobro og Haverslev VVM-Undersøgelser: Rute 18, Holstebro-Herning (Inklusiv vejforbindelse til Gødstrup) Rute 23, Skovvejen fra Regstrup til Kalundborg (Fremrykkes) Endvidere er der reserveret midler mhp. VVM-undersøgelser: Rute 11, Tønder-Esbjerg Rute 54, Næstved-Rønnede Rute 9, Svendborg-Spodsbjerg Rute 22, Slagelse-Næstved

8 8. I 2012 færdiggøres følgende undersøgelser: VVM-Undersøgelser: Rute 18, Holstebro Herning (inklusiv vejforbindelse til Gødstrup) Rute 23, Skovvejen fra Regstrup til Kalundborg Forundersøgelser: Rute 54, Næstved Rønnede Rute 11, Tønder Esbjerg Rute 11, Omfartsvej ved Brovst Omfartsvej ved Klinkby Forlængelse af Djurslandsmotorvejen Kapacitetsanalyse af motorvejsfrakørsel mellem Hobro og Haverslev Endvidere færdiggøres en analyse af arealreservationer ved Ans i forbindelse med Rute 26. Projekterne afsluttes og afrapporteres i 2. halvår af 2012, med mindre andet aftales. Analyserne skal som udgangspunkt være afleveret til departementet senest den 15. september 2012, med mindre andet aftales. Forundersøgelser skal bl.a. på baggrund af trafikale analyser (fremskrivninger m.v.) indeholde en overordnet vurdering af mulige vejkorridorer for det pågældende område, såvel mindre anlægsforbedringer som større anlægsforbedringer. Endvidere skal der foretages en overordnet vurdering af de miljømæssige udfordringer jf. bl.a. EU-regler. Anlægsskønnet følger Transportministeriets principper for Ny Anlægsbudgettering. VVM-undersøgelser skal bl.a. på baggrund af konkrete trafikanalyser indeholde en vurdering af de anlægs- og miljømæssige aspekter af en eller flere konkrete linjeføringer, herunder en samfundsøkonomisk analyse (intern rente). Anlægsbudgettet skal opstille i henhold til Transportministeriets principper for Ny Anlægsbudgettering. (For så vidt angår anlægslove, se resultatkrav 1.3). Der skal afrapporteres på status for opfyldelse af resultatkravet efter hvert kvartal. Den endelige opgørelse af resultatkravet sker i forbindelse med årsrapporten i marts Resultatkrav 1.2 Samspil med den kollektive trafik, cykeltrafik og strategisk miljøvurdering Vejdirektoratet vil i alle nye VVM-redegørelser beskrive og uddybe fordele og ulemper ved supplerende kollektive trafikløsninger (bustrafik, parker og samkør pladser m.v.).

9 9. er vil endvidere ske særlig inddragelse med hensyn til cykeltrafik (cykelstier m.v.) jf. bl.a. regeringsgrundlaget fra oktober 2011 og Transportministeriets cykelstrategi fra Der sker løbende en erfaringsudveksling med bl.a. baneområdet om VVM mellem Vejdirektoratet og Banedanmark jf. bl.a. EU-regler på området Alle VVM-redegørelser skal indeholde et tekstafsnit om kollektive trafikløsninger samt hensyn til cyklister (fordele og ulemper m.v.). Vejdirektoratet skal senest den 1. september 2012 udarbejde et notat om det forgangne års samarbejde med Banedanmark m.fl. samt forventningerne til samarbejdet og konkrete projekter i det nye år til departementet. Der skal afrapporteres på status for opfyldelse af resultatkravet efter hvert kvartal.. Den endelige opgørelse af resultatkravet sker i forbindelse med årsrapporten i marts Resultatkrav 1.3. Lovgivning- og EU-arbejdet på vejområdet Vejdirektoratet arbejder sammen med Transportministeriets departement om lovgivning, bekendtgørelser m.m. på vejområdet, dels forhold vedrørende statsvejene i nationale og internationale sammenhænge, dels forhold ift. rollen som klagemyndighed/ankeinstans. Vejdirektoratet skal levere udkast til lovforslag, der skal fremsættes i perioden jf. Aftaler om en grøn transportpolitik 2009 jf. de aftalte afleveringsfrister. Endvidere skal Vejdirektoratet bistå med baggrundsnotater, herunder EU-formandskabsnotater, indhentning af mandat, og afrapportering i forbindelse med EU-komitearbejde jf. de aftalte afleveringsfrister. Vejdirektoratet skal levere bidrag m.v. til aftalt tid og kvalitet i forhold til bestillinger fra Transportministeriets departement. I 2012 skal Vejdirektoratet bidrage til: Udkast til lov om trængselsafgifter (betalingsring) Baggrundsnotater m.v. til brug for det danske EU-formandskab Udkast til anlægslov om fast forbindelse over Femern Bælt (vejdel) Afleveringsfrister aftales særskilt med departementet. Der skal afrapporteres på status for opfyldelse af resultatkravet efter hvert kvartal. Den endelige opgørelse af resultatkravet sker i forbindelse med årsrapporten i marts 2013.

10 10. Mål 2 - mindre anlæg til gavn for trafiksikkerhed m.m. Mindre anlægsprojekter på statsvejene Udover planlægning af store anlægsprojekter (motorveje m.v.) har Vejdirektoratet også ansvaret for planlægning og gennemførelse af en lang række mindre anlægsprojekter (krydsforbedringer m.v.). Hovedformålet er bl.a. at forbedre trafiksikkerhed, fremkommeligheden samt begrænse støjgener langs statsvejnettet. Midlerne hertil finansieres af Vejdirektoratets rådighedspulje. Vejdirektoratet har i forlængelse af aftale om en grøn transportpolitik fra 2009 fået udvidet sin opgaveportefølje af puljeprojekter (trafikledelse, bedre adgangsforhold til havne, cykelstier m.v.), såkaldte GTP-puljeprojekter. Midlerne hertil finansieres af de særlige puljer hertil jf. transportaftalerne. Resultatkrav 2.1 Vejdirektoratets rådighedspulje En stor del af de mindre anlægsprojekter (trafik, sikkerhed og miljø) udmøntes af Vejdirektoratets rådighedspulje. Herudover udmøntes der årligt projekter fra puljer inden for en række temaer (GTP-puljeprojekter). Vejdirektoratet skal en gang årligt fremsende et forslag til udmøntning af midlerne i rådighedspuljen (en programpakke) mhp. departementets godkendelse. Endvidere skal en gang årligt fremsendes forslag til udmøntning af GTP-puljer efter nærmere aftale med departementet. Vejdirektoratet skal senest den 1. marts 2012 aflevere forslag til anvendelse af midlerne i Rådighedspuljen (en programpakke) mhp. godkendelse. Vejdirektoratet skal senest den 1. september aflevere forslag til udmøntning af GTP-puljer. Resultatkrav 2.2 Der skal afrapporteres på status for opfyldelse af resultatkravet efter hvert kvartal. Den endelige opgørelse af resultatkravet sker i forbindelse med årsrapporten i marts Puljeprojekter jf. Aftale om en grøn transportpolitik Vejdirektoratet udfører GTP-puljeprojekter i henhold til de politiske aftaler om en grøn transportpolitik, herunder de projektbeskrivelser (faktaark), som beskriver projekterne (cykelstier, støjreduktion m.v.) For igangværende puljeprojekter skal Vejdirektoratet opnå en økonomisk styring af projekterne, så finanslovsprojektbevillingen for de pågældende projekter overholdes, og merforbruget ikke er positivt. Desuden skal afleveringen af puljeprojekterne være sket til aftalt tid.

11 11. Vejdirektoratets målopfyldelse opgøres på baggrund af Status på anlægsprojekter på Transportministeriets område for 2. halvår. GTP-projekter skal overholde projektbevillingen og være afsluttet i overensstemmelse med de aftalte åbningsår. For så vidt gælder planlægningsundersøgelser henvises til mål nr Der skal afrapporteres på status for opfyldelse af resultatkravet efter hvert kvartal. Den endelige opgørelse af resultatkravet sker i forbindelse med årsrapporten i marts 2013.

12 Anlæg af vejinfrastrukturen Mål 3 - vejprojekter til aftalt tid, kvalitet og indenfor projektbevillingen Det er Vejdirektoratets opgave at forbedre og udbygge statens vejnet ved at gennemføre anlægsprojekter af god kvalitet såvel vejfagligt som trafiksikkerhedsmæssigt. Ved udbygningen af vejinfrastrukturen sikres en effektiv styring af projekterne, således at de kan afleveres til den tid, kvalitet og pris, der fremgår af anlægsloven, mv. nærværende mål har fokus på planlægning af udbud samt selve udførelsesprocessen. Gennemførelsen af anlægsprojekterne skal ske under hensyntagen til de berørte lokalområder og vejens naboer (information, støjreduktion m.v.) inden for de givne økonomiske og tidsmæssige rammer. Resultatkrav 3.1 Overholdelse af projektbevilling jf. Ny Anlægsbudgettering For igangværende større anlægsprojekter, hvor bevillingen er udmålt efter principperne i ny anlægsbudgettering, skal Vejdirektoratet opnå en økonomisk styring af projekterne, så finanslovsprojektbevillingen for de pågældende projekter overholdes. Det vil sige, at der ikke gøres brug af de 20 pct., der afsættes på den centrale reserve ( ) jf. Akt. 16 af 24. oktober Dette opgøres samlet for hele projektporteføljen og gælder, såfremt der ikke er politisk vedtagne projektændringer. Vejdirektoratets målopfyldelse opgøres på baggrund af oplysninger om overholdelse af projektbevillingen i Status på anlægsprojekter på Transportministeriets område for 2. halvår. af store anlæg indgår i Transportministeriets Anlægsstatus 1 og 2, der oversendes til Folketinget. Såfremt der sker budgetoverskridelser, skal departementet straks orienteres. Der skal afrapporteres på status for opfyldelse af resultatkravet efter hvert kvartal. Den endelige opgørelse af resultatkravet sker i forbindelse med årsrapporten i marts Resultatkrav 3.2 Projekter til aftalt tid og kvalitet jf. Finansloven For igangværende større anlægsprojekter skal afleveringen af projekterne ske til aftalt tid og kvalitet. Anlægsprojekter skal senest være åbnet for trafik i overensstemmelse med de, på finansloven, angivne åbningsår, ligesom den aftalte kvali-

13 13. tet i anlægsloven skal overholdes. Såfremt kvaliteten afviger fra det aftalte, fremgår dette af projektets ændringslog. I 2012 er der, jf. finansloven åbningsår for følgende projekter: Bording Funder Frederikssundsmotorvejen, 1. etape (åbnet i 2011) Brande Give N (åbnet i 2011) Sunds omfartsvej Bredsten Vandel Kliplev Sønderborg Bedre vejforbindelse til Esbjerg Havn (delvis åbnet i 2011) Forbindelsesrampe ml. Helsingørmotorvejen og M3 Enkelte delstrækninger kan i visse tilfælde åbnes for trafik før det på finansloven angivne åbningsår. Endvidere vil der ofte efter åbning af projektet være en række afsluttende arbejder (beplantning m.v.) på projekterne i 1 år efter åbningstidspunktet. Øvrige færdiggørelsesarbejder efter 1 år (f.eks. matrikulær berigtigelse, etableringspleje af beplantning, afgørelse af tvister m.v.) afholdes over FL-konto Færdiggørelsesarbejder Vejdirektoratet vurderer løbende fremdriften i projektporteføljen. Såfremt Vejdirektoratets vurderer, at et givent åbningsår ikke kan overholdes, skal departementets straks orienteres. Der skal afrapporteres på status for opfyldelse af resultatkravet efter hvert kvartal. Den endelige opgørelse af resultatkravet sker i forbindelse med årsrapporten i marts Resultatkrav 3.3 Evaluering af projektering, tilsyn og administration (PTA) Vejdirektoratets interne udgifter i forbindelse med anlægsprojekter herunder til projektering, tilsyn og administration (PTA) blev evalueret ved en budgetanalyse i Som opfølgning på og udmøntning af den gennemførte budgetanalyse har regeringen besluttet, at den fremadrettede model for fastlæggelse af PTA i kommende anlægslove skal afklares mellem Vejdirektoratet, Transportministeriet og Finansministeriet. Vejdirektoratet har på baggrund af erfaringerne fra budgetanalysen, og drøftelse med Transportministeriet udarbejdet et oplæg til en model for budgettering af PTA. Udkast til model for fastsættelse af PTA-niveauet skal foreligge 30.

14 14. april 2012 henblik på, at en færdig model kan foreligge 31. august Materialet skal afleveres til Transportministeriet og Finansministeriet. Der skal afrapporteres på status for opfyldelse af resultatkravet efter hvert kvartal. Den endelige opgørelse af resultatkravet sker i forbindelse med årsrapporten i marts Resultatkrav 3.4 Evaluering af principper i Ny Anlægsbudgettering I 2011 igangsatte Transportministeriet og Finansministeriet en evaluering af Ny Anlægsbudgettering (NAB). Evalueringen har bl.a. til formål at forbedre rammerne for stillingtagen til enkeltprojekter samt at undersøge, om incitamentsstrukturer og styringsrammer på området er optimale. Arbejdet med evaluering forventes afsluttet i Vejdirektoratet skal løbende bistå departementet med relevant data, analyser, perspektiver m.v., når dette efterspørges i forbindelse med evalueringen. Endvidere skal Vejdirektoratet bistå med overvejelser i forbindelse med udmøntningen af evalueringen, herunder eventuelle ændringer i Ny Anlægsbudgettering. Vejdirektoratets leverancer og bidragsprodukter skal være på et højt fagligt niveau og afleveres i henhold til de deadlines, som styregruppen bag evalueringen fastsætter. Efter evalueringen vil departementet foretage en samlet vurdering af kvaliteten af Vejdirektoratets produkter m.v. Der skal afrapporteres på status for opfyldelse af resultatkravet efter hvert kvartal. Den endelige opgørelse af resultatkravet sker i forbindelse med årsrapporten i marts Resultatkrav 3.5 Økonomisk styring, Mindre anlæg En stor del af de mindre anlægsprojekter (trafik, sikkerhed og miljø) udmøntes af Vejdirektoratets rådighedspulje. Det er projekter, hvor der som hovedregel ikke er foretaget større forundersøgelser, og er projekter, som har en forholdsvis kort anlægsperiode. Vejdirektoratet har i 2010 udarbejdet en ny økonomimodel for mindre anlægsprojekter, der er godkendt af departementet. Det betyder bl.a. at der indarbejdes reserver. Rådighedspuljen har en forelæggelsesgrænse

15 15. på 30 mio. kr. Vejdirektoratet skal halvårligt opgøre det forventede restforbrug for hvert enkelt projekt i Rådighedspuljen ( ) fra og med programpakke Dette restforbrug sammenholdes med restbudgettet for det enkelte projekt. Det forventede restforbrug fratrukket restbudgettet svarer til forventet merforbrug og opgøres samlet for Rådighedspuljen ( ). Det samlede merforbrug skal være nul eller negativt. Vejdirektoratet opgør det forventede merforbrug i forbindelse med budgetopfølgningerne i 1. og 3. kvartal samt ved årets afslutning. Det samlede merforbrug skal være nul eller negativt. Der skal afrapporteres på status for opfyldelse af resultatkravet efter hvert kvartal. Den endelige opgørelse af resultatkravet sker i forbindelse med årsrapporten i marts 2013.

16 Drift og vedligeholdelse af vejinfrastrukturen Mål 4 Det er Vejdirektoratets opgave at understøtte en effektiv, bæredygtig og sikker trafikafvikling på statens vejnet med fokus på trafikanternes behov samt at vedligeholde og opretholde en forskriftsmæssig standard på statsvejnettet og sikre, at erfaringer herfra bruges til at vurdere og fremme udviklingen i hele den danske vejsektor. - en sikker, bæredygtig og effektiv vedligeholdelsesindsats Vejdirektoratet foretager løbende en prioritering af vedligeholdelsesindsatsen, således at de realiserede arbejder, ud fra en vejfaglig og økonomisk vinkel, bidrager mest muligt til at bevare vejkapitalen under hensyntagen til opretholdelse af trafiksikkerhed og fremkommelighed. I forbindelse med Aftale om Bedre veje m.v. af 2. december 2009 er der i forlængelse af finanslovsaftalen for 2010 indgået en flerårig aftale på vejvedligeholdelsesområdet for perioden ( ). Der står bl.a. i aftalen: Parterne er enige om, at der i perioden skal udmøntes den for samfundet økonomisk optimale vedligeholdelsesindsats for de kapitalbevarende aktiver (belægning og bygværker), det såkaldte scenarie 3. Såfremt indsatsen opretholdes i årene frem mod 2019, betyder det en indhentning af det vedligeholdelsesmæssige efterslæb på belægninger og bygværker. Samtidig er parterne enige om, at der i perioden skal udmøntes en indsats svarende til det kommunale niveau for drift, service og æstetik (arealpleje, renovation m.v.), det såkaldte scenarie 2. Det ekstraordinære løft i vedligeholdelsesindsatsen i medfører en hurtig og markant forbedring af tilstanden for belægninger og bygværker på det statslige vejnet. Samtidig sikres en økonomisk optimal vedligeholdelsesstrategi med et 10-årigt perspektiv for at minimere levetidsomkostningerne for belægninger og bygværker. De øgede investeringer i perioden vil således medføre en reduktion af de fremtidige udgifter på området. Med henblik på løbende opfølgning på den politiske aftale om den fremtidige drifts- og vedligeholdelsesindsats skal Vejdirektoratet afrapportere på følgende resultatkrav, således at bl.a. tilstandsudviklingen løbende kan kommunikeres til omverdenen, og at der i samarbejde med departementet evt. kan foretages en justering af indsatsen. Det ekstraordinære løft i vedligeholdelsesindsatsen og de hertil knyttede mål for efterslæbsindhentning og effektivisering, er baseret på en lang række forudsætninger, herunder eksterne forhold såsom markedspriser, vejrforhold m.v. Såfremt Vejdirektoratet vurderer, at reelle effektiviseringsmål eller mål for efterslæbsindhentning (pga. forværret tilstandsudvikling m.v.) ikke kan opfyldes, skal direktoratet straks underrette departementet. Dette gælder for alle nedenstående effektiviseringsmål for efterslæbsindhentning under Mål 4.

17 17. Resultatkrav 4.1 Effektiviseringer m.v. Ifølge Aftale om Bedre veje m.v. af 2. december 2009 skal Vejdirektoratet som led i udmøntningen af vedligeholdelsesindsatsen i yde et finansieringsbidrag i form af reelle effektiviseringer af sin opgaveløsning på området i form af organisationsændring, årsværksreduktion, forbedret indkøb, mindre konsulentforbrug m.v. på 176 mio. kr. jf. nedenstående tabel. Vejdirektoratet skal i forhold til 2008 foretage interne effektiviseringer i form af en årsværksreduktion på 80 årsværk for Vejdirektoratet (ekskl. Anlægsdivisionen). Heraf skal der effektiviseres 50 årsværk indenfor hovedkonto Drift- og vedligeholdelse. Derudover skal der effektiviseres i form af forbedret indkøb (eksterne forhold) ved opnåelse af bedre markedspriser m.v. som følge af storudbud. De øvrige 30 årsværk skal effektiviseres inden for Vejdirektoratets virksomhed mv. (hovedkonto ). Tidsserie Finansieringsbidraget i form af effektiviseringer på drift og vedligeholdelsesområdet fordeler sig således jf. Vejdirektoratets notat af 19. august 2009.: Effektiviseringsmål tilknyttet konto (mio. kr.) 2012-priser År I alt Finansieringsbidrag 0 31,3 52,3 94,7 177,3* Dvs. interne og eksterne medfinanseringsbidrag (effektiviseringer m.v.). Vejdirektoratets drifts- og vedligeholdelseskontrakter udløber i Pga. manglende kendskab til bevillingsniveauet fra 2014 og frem (en ny politisk aftale) kan der ikke foretages et nyt stort udbud af aktiviteterne, som forudsat af Vejdirektoratet i forbindelse med forbedret indkøb på entreprenørmarkedet. Det indebærer, at direktoratets bidrag til effektiviseringer i form af forbedret indkøb (skalafordele) i 2013 i et vist omfang forventes at blive reduceret. Vejdirektoratet vil tilrettelægge sine udbud på en sådan måde, at der opnås så store markedsgevinster som muligt i Direktoratet vil orientere departementet herom, når størrelsen af det eksterne restbidrag for 2013 kan opgøres. Vejdirektoratet har i 2010 udarbejdet en handlingsplan for effektiviseringen, som er knyttet til eksterne indkøb. En væsentlig del af Vejdirek-

18 18. toratets driftsaktiviteter er kontraktligt bundet i dag, men denne binding ophører i løbet af 2011 og 2012, således at der ingen bindinger er i Effektiviseringstiltag implementeres og afprøves i eksisterende kontrakter eller i nye kontrakter efterhånden som de nuværende kontraktlige bindinger udløber. Der skelnes mellem to typer: Pilotforsøg, hvor det skal vurderes, om effektiviseringstiltaget med fordel vil kunne implementeres. Dette kan i en vis udstrækning gennemføres inden for de nuværende kontrakter. Der er i 2010 gennemført 3 pilotprojekter inden for Areal og udstyr. I 2011 er der iværksat 10 pilotprojekter. Direkte implementering, hvor effektiviseringstiltagene gennemføres frem mod 2013, efterhånden som de kontraktlige bindinger udløber. Parallelt hermed forberedes et samlet udbud i 2012, der omfatter den overvejende del af de udbudsegnede aktiviteter. Målet hermed er at opnå stordriftsfordele og sikre den bedst mulige udnyttelse af markedet. I marts 2012 afleveres en afrapportering af effektiviseringstiltagene, der er gennemført i Vejdirektoratet skal ved årets udgang udarbejde en vurdering af de opnåede resultatkrav for effektiviseringer jf. ovenstående målopfyldelsestabel mhp. oversendelse til departementet i forbindelse med årsopgørelsen i marts Der skal afrapporteres på status for opfyldelse af resultatkravet efter hvert kvartal. Den endelige opgørelse af resultatkravet sker i forbindelse med årsrapporten i marts Resultatkrav 4.2 Vedligeholdelsesindsats (indhentning af efterslæbet) Det samlede vedligeholdelsesmæssige efterslæb på den kapitalbevarende del af vedligeholdelsesområdet (belægninger og bygværker) vurderes primo 2012 at være ca. 1,43 mia. kr., fordelt på ca. 0,35 mia. kr. til belægninger, ca. 0,93 mia. kr. til små bygværker og 0,25 mia. kr. til store bygværker. På baggrund af den flerårige aftale om vejvedligeholdelse ( ) skal Vejdirektoratet have indhentet efterslæb på ca. 1,9 mia. kr., fordelt på ca. 1 mia. kr. til belægninger, ca. 0,85 mia. kr. til små bygværker og 0,05 mia. kr. til store bygværker. Efterslæbet skal således ultimo 2013 være reduceret til ca. 0,85 mia. kr.

19 19. fordelt på ca. 0,15 mia. kr. til belægninger, ca. 0,55 mia. kr. til små bygværker og ca. 0,15 mia. kr. til store bygværker. Tabel - Mål for indhentning af efterslæb jf. den politiske aftale fra foråret I alt* Bevilling Belægninger Små bygværker I alt *Bevillingen falder i 2014 til sikkerhedsmæssigt niveau, hvilket betyder, at efterslæbet vil stige. Tidsserie Tabel - Indhentning af efterslæb jf. den politiske aftale fra efteråret 2009 og bevillingsniveauet frem mod * BO 2014 Belægninger Store bygværker Små bygværker Store bygværker 0-50 I alt *Indhentning jf. Vejdirektoratets årsrapport Indhentning i aftalegrundlaget er beregnet ud fra de forudsætninger om bevillinger, priser, trafikforhold, og lovmæssige forhold m.v., der var kendt på dette tidspunkt. Når indhentning af efterslæbet ikke er lig med bevillingsniveauet for det pågældende år, så skyldes det, at efterslæbet hele tiden udvikler sig. Med den nuværende bevillingsniveau frem til 2013 indhentes der et betydeligt efterslæb, og nyt efterslæb neutraliseres stort set. Efterslæbsmålet er et samlet mål for indhentningen, således at mindre efterslæbsindhentning på et område kan modsvares af større indhentning på et andet område. Ved årets udgang skal der til departementet afleveres et oversigtsnotat, der giver status for efterslæbsindhentningen, herunder eventuelle ændringer i forudsætninger, der ligger til grund for beregningsgrundlaget. Der skal afrapporteres på status for opfyldelse af resultatkravet efter hvert kvartal. Den endelige opgørelse af resultatkravet sker i forbindelse med årsrapporten i marts 2013.

20 20. Materialet skal afleveres til departementet senest den 1. marts i forbindelse med oversendelse af årsrapporten i Resultatkrav 4.3 Drift og serviceniveau på statsvejene På baggrund af den flerårige aftale om vejvedligeholdelse ( ) er der fastlagt et bevillingsniveau med tilhørende funktionsniveauer m.v. for Vejdirektoratets drift- og serviceaktiviteter. Det drejer sig om sikkerhedsrelateret drift, kapitalbevarende drift (afvandingssystemer m.v.), service og æstetikrelateret drift (renhold af rastepladser, skilte m.v.), lovmæssigt fastsat drift (elafgifter m.v.), øvrige driftsudgifter (bl.a. trafiksikkerhedskampagner) samt udgifter til drift af trafikledelsessystemer (variable trafiktavler m.v.). I 2011 er der udarbejdet en analyse for det kapitalbevarende efterslæb på driftsdelen (afvanding, lysnet m.v.). Ved årets udgang skal der til departementet afleveres et oversigtsnotat, der giver en status for de enkelte dele af drifts- og serviceniveauet i forhold jf. beslutningsgrundlaget for den politiske aftale. Indhentning af efterslæbet på den kapitalbevarende del af driftsaktiviteterne indgår ikke heri, idet der ikke er indgået en politisk aftale herom. Der skal afrapporteres på status for opfyldelse af resultatkravet efter hvert kvartal. Den endelige opgørelse af resultatkravet sker i forbindelse med årsrapporten i marts Resultatkrav 4.4 Undersøgelser af trafikanternes tilfredshed Brugerundersøgelser hos trafikanterne på særligt udvalgte områder er et blandt mange vidensværktøjer, der kan være med til at forbedre Vejdirektoratets service, planlægning m.v. Effektmålinger på udvalgte dele af driftsområdet er med til at fortælle, hvordan det omgivne samfund vurderer indsatsen vedr. drift af statsvejnettet. I perioden vil følgende brugerområder blive undersøgt: Tilfredshedsgrad med vintertjeneste Tilfredshedsgrad med renholdelse af rastepladser Tilfredshedsgrad med ITS-systemer Tilfredshedsmåling Vinterservice (snerydning m.v.) Tilfredsheden med vintertjenesten har de senere år ligget omkring 65 pct. (hård vinter) 70 pct. (mild vinter). Opgørelsen for 2011 var den

21 21. første, efter at den at landsdækkende operative vintertjeneste bliver koordineret af den nye vintercentral i Aalborg. Nedenstående viser resultaterne for de seneste 5 målinger År Tilfredshedsgrad 64,3 71,3 72,0 67,3 67,1 Tilfredshedsmåling - Renholdelse m.v. på rastepladser Rastepladserne langs statsvejnettet indtager en central funktion til et tiltrængt hvil, spisning, toiletbesøg m.v. under kørsel på længere ture. Vejdirektoratet er allerede i gang med at renovere rastepladser langs bl.a. motorvejsnettet. Som led i den fremtidige tilrettelæggelse af den løbende drift og service på rastepladserne vil der i 2012 blive foretaget en undersøgelse hos forskellige trafikantgrupper (pendlere, vejgodstransporter m.m.) for at kortlægge behov, tilfredshedsgrad, forslag til forbedringer m.m. Tilfredshedsmåling - ITS-systemer Vejdirektoratet har i 2011 udviklet en model til bruger- og tilfredshedsmålinger på ITS-området. Der er tale om nye undersøgelser på et nyt område. Med baggrund i den udviklede model gennemfører Vejdirektoratet en brugerundersøgelse i 2012 af ITS-systemerne, der er overgået til permanent drift. Undersøgelsen skal, udover at måle brugertilfredsheden, anvendes til en evaluering af selve modellen. Der gennemføres en brugerundersøgelse, hvor tilfredshedsgraden er mindst 67,5 % for vintertjeneste. Der gennemføres en undersøgelse af brugertilfredsheden på rastepladsområdet og på ITS-området, og modellen evalueres. Den endelige rapport foreligger senest den 1. december Der skal afrapporteres på status for opfyldelse af resultatkravet efter hvert kvartal. Den endelige opgørelse af resultatkravet sker i forbindelse med årsrapporten i marts Resultatkrav 4.5 Evaluering af driftsudgifter til ITS - systemer Vejdirektoratets aktiviteter på trafikledelsessystemer (ITS) er stigende. Derfor er der efter aftale med departementet iværksat en omfattende registrering af driftsudgifterne på området, herunder behovet for reinvesteringer.

22 22. Den første budgetanalyse på området er afleveret til departementet i 2010 (regnskabstal 2009). Resultaterne havde en foreløbig karakter. Vejdirektoratet skal fremsende en konsolideret budgetanalyse, herunder en opgørelse af niveauet for reinvesteringer. Resultatet af budgetanalysen skal bruges i forbindelse med det kommende beslutningsgrundlag for en ny drift- og vedligeholdelsesaftale i 2012/2013. Vejdirektoratets budgetanalyse (regnskabstal ) skal være afleveret til departementet senest d. 1. marts 2012, dvs. umiddelbart inden årsrapporten for Der skal afrapporteres på status for opfyldelse af resultatkravet efter hvert kvartal. Den endelige opgørelse af resultatkravet sker i forbindelse med årsrapporten i marts 2013.

23 Støttefunktioner Ministerbetjening, Ressourcestyring og Koncernfælles personalemål Mål 5 Ministerbetjeningen til aftalt tid og kvalitet - Aftalt tid og kvalitet i ministerbetjeningen Vejdirektoratet bidrager i stort omfang til ministerbetjeningen i form af bidrag og slutprodukter (Folketingsspørgsmål, notater m.v.). Produkter til aftalt tid og kvalitet er helt centralt for Transportministeriets departement. I 2011 lå direktoratets samlede årsbidrag på ca. 750 produkter. Derfor er der tale om en fælles indsats og samarbejdsområde mellem departementet og Vejdirektoratet. Vejdirektoratets ministerbetjening skal have en sådan rettidighed og anvendelighed, at mindst 95 pct. af besvarelserne er rettidige, og mindst 95 pct. af besvarelserne bliver skønnet anvendelige. Rettidighed bliver registreret af såvel Vejdirektoratet som departementet. Den skønnede anvendelighed vurderes af departementet, som kvartalvist, eller som minimum halvårligt, fremlægger og begrunder sin vurdering af anvendelighed over for Vejdirektoratet. Det er departementets opgave at sikre, at Vejdirektoratet har et opdateret administrationsgrundlag i form af kopi af bidragsprodukter m.v. i ministerbetjeningen. Vejdirektoratet foretager en kvartalsmæssig opgørelse heraf, hvorefter der afholdes et statusmøde med departementet Resultatkrav 5.1 Resultatkrav 5.2 Vejdirektoratets ministerbetjeningssager skal have en rettidighed på 95 pct. Vejdirektoratets ministerbetjeningssager skal have en skønnet anvendelighed på 95 pct. Vejdirektoratet fører statistik over ministerbetjeningssagerne. Statistikken bliver kvartalsvis sendt til godkendelse i departementet, hvor også anvendeligheden vurderes. Tidsserie * Rettidighed Skønnet anvendelighed * Skønnet vurdering ultimo 2011 Der skal afrapporteres på særskilte statusmøder for opfyldelse af resultatkravet efter afslutning af hvert kvartal (april, august, oktober og januar). Der skal endvidere afrapporteres på status for opfyldelse af resultatkravet efter hvert kvartal. Den endelige opgørelse af resultatkravet sker i forbindelse med årsrapporten i marts Mål 6. - Orden i økonomien Afstemning i bevillingsregnskabet Der skal være overensstemmelse mellem SAP- og SKS-systemet på alle hoved- og underkonti samt standardkonti.

24 24. Vejdirektoratet kontrollerer løbende, at der er overensstemmelse mellem SAP-råbalance (GD13-ledger) og SKS-råbalance (SKS-rapporten Afstemning af bogføringskredse, delregnskaber, standardkonti og regnskabskonti ). Væsentlige differencer i løbet af regnskabsåret rapporteres i forbindelse med den officielle godkendelse af SKS-månedsregnskabet. Eventuelle differencer skal være udlignet inden regnskabsåret lukkes (i periode 13c) Opfyldelsen af målet vurderes i forbindelse med afgivelsen af årsrapporten for Mål 7 - Lavere sygefravær Der skal afrapporteres på status for opfyldelse af resultatkravet efter hvert kvartal. Den endelige opgørelse af resultatkravet sker i forbindelse med årsrapporten i marts Sygefravær Vejdirektoratet arbejder løbende med at nedbringe sygefraværet. Vejdirektoratet skal reducere antallet af sygedage pr. medarbejder. Det årlige gennemsnitlige sygefravær pr. medarbejder må ikke overstige 6 dage. Det gennemsnitlige sygefravær pr. ansat i Vejdirektoratet opgøres kvartalsvist og årligt på baggrund af tal fra Personalestyrelsens InformationsSystem om Løn- og Ansættelsesvilkår (ISOLA). Opgørelserne medtager såvel kortvarigt som langvarigt sygefravær pr. år. Departementet modtager kun den årlige opgørelse i årsrapporten. Tidsserie Mål 8 - et rummeligt arbejdsmarked Gn. antal fraværsdage i VD 8,9 8,4 7,4 7,2 6,9 6,9 Gn. antal fraværsdage i Stat 8,2 8,6 9,0 8,5 8,9 8,1 Der skal afrapporteres på status for opfyldelse af resultatkravet efter hvert kvartal. Den endelige opgørelse af resultatkravet sker i forbindelse med årsrapporten i marts Etnisk ligestilling Vejdirektoratet skal øge andelen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere blandt medarbejderne, således at der stiles mod at opfylde regeringens måltal på 4 %.

25 25. Resultatkrav 8.1 Andelen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere blandt medarbejderne skal øges med 0,5 procentpoint, såfremt regeringens målsætning på 4 pct. ikke er opfyldt. Andelen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere opgøres af Moderniseringsstyrelsen halvårligt på baggrund af talmateriale fra Danmarks Statistik. Definitionen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande følger definitionen anvendt af Danmarks Statistik og det tidligere Ministeriet for flygtninge, indvandrere og integration. Departementet modtager kun den årlige opgørelse i årsrapporten. Tidsserie ,2 pct. 0,6 pct. 0,7 pct. 1,1 pct. 1,6 pct. 2,1 pct. 2,3 pct. Der skal afrapporteres på status for opfyldelse af resultatkravet efter hvert kvartal. Den endelige opgørelse af resultatkravet sker i forbindelse med årsrapporten i marts Mål 9 - øget elevoptag Elevuddannelser Vejdirektoratet skal arbejde for at kvoten vedr. elever opfyldes. Resultatkrav 9.1 Vejdirektoratet skal pr. 1. november 2012 have 13 elever ansat, jf. Moderniseringsstyrelsens udmelding. Vejdirektoratet udtrækker tal. Der skal afrapporteres på status for opfyldelse af resultatkravet efter hvert kvartal. Den endelige opgørelse af resultatkravet sker i forbindelse med årsrapporten i marts Mål 10 - bæredygtig vejinfrastruktur Klimatilpasning Vejdirektoratet skal arbejde for en klimatilpasning af infrastruktur med udgangspunkt i Transportministeriets klimatilpasningsstrategi. Resultatkrav 10.1 Vejdirektoratet skal udarbejde en handlingsplan indeholdende målsætninger og en milepælsplan, og handlingsplanen skal være forelagt fagligt center inden den 1. oktober 2012.

26 26. Vejdirektoratet fremsender handlingsplan til Departementet senest den 30. september Resultatkrav 10.2 Der skal afrapporteres på status for opfyldelse af resultatkravet efter hvert kvartal. Den endelige opgørelse af resultatkravet sker i forbindelse med årsrapporten i marts Vejdirektoratet skal, evt. med udgangspunkt i en risikoanalysetilgang, udarbejde en servicedeklaration for tilgængeligheden af infrastrukturen inden den 1. oktober Vejdirektoratet fremsender notat om servicedeklaration for vejinfrastrukturens tilgængelighed til Departementet inden den 1. oktober Der skal afrapporteres på status for opfyldelse af resultatkravet efter hvert kvartal. Den endelige opgørelse af resultatkravet sker i forbindelse med årsrapporten i marts Resultatkrav 11.1 Vejdirektoratets resultat for året skal svare til det budgetterede. Forskellen mellem det endelige regnskab og årsprognosen afgivet ved 3. kvartal må ikke være mere end 1 pct. ved merforbrug og 2 pct. ved mindreforbrug for hver hovedkonto for drifts- og reservationsbevillinger (gældende for konto og konto samlet). Der skal afrapporteres på status for opfyldelse af resultatkravet efter hvert kvartal. Den endelige opgørelse af resultatkravet sker i forbindelse med årsrapporten i marts 2013.

27 Overblik Tabel Kodningsskema med pointvægte m.v. i resultatkontrakten for 2012 Produkt Mål Resultatkrav Orientering Klassifikation Ressourcer Vægtning Planlægning og mindre anlæg Transportpolitiske beslutningsgrundlag Samspil med den kollektive trafik, cykeltrafik og strategisk miljøvurdering Lovgivning og EU-arbejdet på vejområdet Vejdirektoratets rådighedspulje Puljeprojekter jf. Aftale om en grøn transportpolitik Ekstern Aktivitet 8 point Ekstern Kvalitet 2 point Intern Aktivitet 4 point Ekstern Aktivitet/effektivitet 4 point Ekstern Aktivitet 4 point I alt årsværk 22 point Store Anlæg Overholdelse af projektbevilling jf. Ny Anlægsbudgettering Projekter til aftalt tid og kvalitet jf. Finansloven Evaluering af projektering, tilsyn og administration (PTA) Evaluering af principper i Ny Anlægsbudgettering Økonomisk styring, Mindre anlæg Ekstern Effektivitet 8 point Ekstern Effektivitet 8 point 3.3 Ekstern Effektivitet 3 point Ekstern Effektivitet 3 point Ekstern Aktivitet/effekt 6 point I alt årsværk 28 point

28 28. Drift og vedligehold Effektiviseringer m.v. En forstærket vedligeholdelsesindsats (indhentning af efterslæbet m.v.) Drift og serviceniveau på statsvejene Undersøgelser af trafikanternes tilfredshed Evaluering af driftsudgifter til intelligente trafikledelsessystemer (ITS) Ekstern Effekt/kvalitet 6 point Ekstern Effekt/kvalitet 8 point Ekstern Effekt/kvalitet 4 point Ekstern Effekt/kvalitet 6 point Ekstern Produktion/effektivitet 4 point I alt årsværk 28 point Støttefunktioner m.v. Ministersagers Intern Kvalitet 3 point rettidighed Ministersagers Intern Kvalitet 3 point anvendelighed Afstemning i Intern Aktivitet 3 point bevillingsregnskabet Sygefravær Intern Kvalitet 1 point Etnisk ligestilling Intern/ekstern Kvalitet 1 point Elever Intern Kvalitet 1 point Klimahandlingsplan Intern/ekstern Kvalitet 1 point Klima - ser Intern Kvalitet 1 point vicedeklarati- on Økonomisk prognosesikkerhed Intern Kvalitet 8 point I alt årsværk 22 point Øvrige 2 årsværk - Total årsværk* 100 point * De angivne årsværk vedrører Vejdirektoratets ordinære virksomhed.

29 Underskrift Denne resultatkontrakt tager udgangspunkt i Transportministeriets koncernfælles strategiske grundlag såvel som Vejdirektoratets strategiske grundlag. De strategiske linjer er gennem opgavehierarkiet omsat til mål og resultatkrav i kontrakten. Mål og resultatkrav for strategiske indsatsområder vægter tungest i kontrakten. I kontrakten er ligeledes indarbejdet koncernfælles strategiske fokusområder og koncernfælles mål for 2012 i overensstemmelse med Transportministeriets interne retningslinjer for dette. Kontrakten er en 4-årig rullende kontrakt, dvs. kontrakten justeres/genforhandles hvert år forud for det først gældende kontraktår. Denne kontrakt er gældende for perioden 1. januar 2012 til 31. december Målene i kontrakten dækker fortrinsvis kontraktperioden , mens resultatkravene er ét-årige for Resultatkravene i kontrakten udgør det grundlag, hvorpå der beregnes resultatløn for perioden 1. januar 2012 til 31. december Resultatkontrakten afrapporteres årligt i årsrapporten. Resultatkontrakten, eller dele af denne, kan også afrapporteres løbende over året i Transportministeriets interne koncernledelsesinformationssystem såvel som efter andre på forhånd fastlagte forretningsgange. Manglende opfyldelse af mål og resultatkrav i resultatkontrakten er ikke i sig selv et udtryk for, at Vejdirektoratets opgavevaretagelse ikke er i overensstemmelse med gældende lovgivning, internationale konventioner, budget- og bevillingsregler, overenskomster mv. Resultatkontrakten er ikke en kontrakt i sædvanlig aftaleretlig betydning. Transportministeren har fortsat det sædvanlige parlamentariske ansvar og gældende lovgivning, internationale konventioner, budget- og bevillingsregler, overenskomster mv. skal følges, med mindre der er skaffet hjemmel til afvigelse. Kontrakten er således en tilkendegivelse af den ønskede fremtidige udvikling for Vejdirektoratet. Dette betyder, at ministeren til enhver tid kan tilbagekalde eller ændre kontrakten eller dele heraf i kraft af det almindelige underordnelsesforhold, som Vejdirektoratet har i forhold til Transportministeriet. Det indebærer samtidig, at der til enhver tid kan gøres sædvanligt ansvar gældende overfor ministerens og/eller embedsmændenes opgavevaretagelse. Justering/genforhandling af kontrakten kan finde sted ved væsentlige ændringer af det grundlag, hvorpå kontrakten er indgået, og i øvrigt, når parterne er enige herom. Dato: Dato: Jacob Heinsen Departementschef Per Jacobsen Direktør