Sociale netværk i forandringsprocesser: Med- eller modspillere?
|
|
- Christina Fischer
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Sociale netværk i forandringsprocesser: Med- Sociale netværk i forandringsprocesser: Med- eller modspillere? af ph.d.-stipendiat Christian Waldstrøm, cwa@asb.dk, Handelshøjskolen i Århus Vi måler vores ansatte i alle ender og kanter men vi ved faktisk ikke, hvordan de arbejder, taler og har det sammen. HR-manager i en større dansk industrikoncern i forandring. Resumé På baggrund af forskning i sociale netværk i organisationer peger forfatteren på det nødvendige i at være opmærksom på den rolle, sociale relationer spiller i en forandringsproces. I perioder med forandringer kan sociale netværk virke som både mod- og medspillere for ledelsen afhængig af, hvordan man bruger dem. For at kunne afdække og forstå de sociale netværk anbefales det at bruge social netværksanalyse, der i de seneste år er vokset frem som videnskabeligt underbygget og praktisk anvendeligt værktøj. 1. Indledning I en tid hvor forandringsledelse bevæger sig fra at være en særlig ledelsesform til at være en permanent tilstand for mange ledere, mangler der stadig megen viden om, hvordan virksomheders sociale netværk opstår og forandres, og hvilken betydning de har for virksomhedens forandringsprocesser. Det er ikke længere nogen hemmelighed, at de sociale relationer i en virksomhed er en betydelig med- og modspiller for ledelsen og ikke er noget, man kan tillade sig at se bort fra. Specielt ikke i forbindelse med større forandringer eller i implementeringen af ny teknologi, arbejdsrutiner eller organisationsformer. 6/December 2003 Innovations- og forandringsledelse 1
2 Sociale netværk i forandringsprocesser: Med- 2. Sociale netværk Definition Allerførst er det vigtigt at få defineret sociale netværk i en organisatorisk kontekst. Sociale netværk er blevet defineret meget forskelligt, ligesom navngivningen af dem ikke har været entydig. De kaldes derfor også uformelle eller emergente (opståede) netværk. Selv om de begreber til dels er synonyme, er det vigtigt at holde tungen lige i munden, for begreberne er afhængige af den definition, der ligger til grund for dem. For at kunne bruge begrebet uformelle netværk er det nødvendigt først at definere og identificere, hvad et formelt netværk er, og derefter afdække, om de to begreber nødvendigvis er gensidigt udelukkende og udtømmende. I akademiske kredse har der i nogen tid været en udbredt enighed om at bruge betegnelsen sociale netværk, som dækker over de interaktioner mellem mennesker, der foregår i sociale relationer. Det gælder både formaliserede relationer (fx mellem overordnet og underordnet, køber og sælger), uformelle relationer (fx venskaber) og de relationer, der ikke så nemt lader sig kategorisere (fx fælles medlemskab af en klub og naboskaber). Fordelen ved det begreb er derfor, at det er muligt at beskæftige sig med multiplekse relationer, hvor to personer har mere end en type forhold til hinanden. Flydende grænser i praksis For i praksis vil relationer mellem mennesker sjældent være enten/eller: I formelle strukturer som på en arbejdsplads vil der uvægerligt opstå personlige relationer og følelser mellem de enkelte ansatte som følge af deres formelle og arbejdsrelaterede interaktioner. Omvendt er det ofte personlig sympati og tiltrækning, der afgør om formelle relationer har succes. Populærlitteraturen I den populære How-to -litteratur, i journalistiske fremstillinger og i daglig tale bliver man ofte mødt med idéen om, at man kan og bør styre, vedligeholde og trimme sit personlige netværk i det mindste være bevidst, om at man har et. Nogle taler om, at man har en netværksportefølje, som man skal pleje og sørge for er tilpas diversificeret, bredtfavnende og robust. Mens det har en vis intuitiv tiltrækning og givetvis en vis praktisk anvendelse at tænke i de baner, skjuler det en række primære egenskaber ved sociale relationer. 2 Innovations- og forandringsledelse 6/December 2003
3 Sociale netværk i forandringsprocesser: Med- 3. Baggrund for sociale relationer Basale, psykologiske mekanismer Tilhørsforhold Defensive mekanismer Meget tyder på, at sociale relationer i mange tilfælde opstår ubevidst og som følge af nogle helt basale, psykologiske mekanismer. Grundlæggende gælder det, at mennesker ikke ophører med at være sociale væsener i en organisatorisk sammenhæng. Derfor vil en række personlige behov stadig blive søgt dækket af eller igennem personlige relationer på arbejdspladsen. Som mange andre dyr er mennesket som udgangspunkt et socialt væsen, der løbende vil søge at opnå og bekræfte et tilhørsforhold i forhold til de sammenhænge, det færdes i. Ofte vil det ske på bekostning af en grad af individualitet. Omvendt vil man ofte søge bekræftelse af ens selvværd og identitet i sociale sammenhænge ved at spejle sig i de relationer, man indgår i, og som i sig selv er med til at skabe ens identitet. Derigennem vil man også kontinuerligt få tilpasset sin sociale virkelighedsopfattelse ved dels at få be- eller afkræftet sin forståelse af den sociale kontekst, man befinder sig i, og dels ved selv at påvirke andres opfattelse. Samtidig kan netværk fungere som defensive mekanismer, dvs. som forsvar mod udefrakommende trusler hvorvidt de er reelle eller ej. Endelig kan netværk have den funktion at minimere risiko for den enkelte, bl.a. ved at aggregere positive inputs og sprede negative inputs. I modsætning til disse primært ubevidste motiver for at have en række relationer med andre på sin arbejdsplads kan nævnes en række mere bevidste og aktive motiver: Organisationspolitiske motiver Mange undersøgelser har vist, at vidensøgning ofte foregår gennem uformelle relationer i en organisation, dvs. udenom de formaliserede kanaler. Det gælder både konkret information, kompleks viden og indsigt i organisatoriske forhold, herunder sladder og rygter. Et af de mest bevidste motiver for at danne og udvikle et socialt netværk er det organisationspolitiske motiv, idet man derigennem kan skabe og udnytte sin magtbase. 4. Forandringsprocesser Uanset hvordan forandringer initieres i en virksomhed, vil de uvægerligt støde på en eller anden form for modstand af 6/December 2003 Innovations- og forandringsledelse 3
4 Sociale netværk i forandringsprocesser: Med- forskellig art blandt ansatte. Det er efterhånden nogen tid siden, at beslutninger om ændringer blot blev vedtaget af ledelsen og så implementeret i form af ordrer ned igennem organisationen. En række eksempler viser, at selv dengang det foregik sådan, modarbejdede medarbejdere sådanne ændringer dog ofte uden direkte at nægte at adlyde ordrer. Hawthornestudierne Blandt de mest klassiske i ledelseslitteraturen er Hawthorne-studierne, hvor forskere allerede i 30 erne var opmærksomme på de uformelle gruppers betydning for produktiviteten eller manglen på samme. Uformelt og uudtalt opstod der en produktivitetsnorm, som var bestemt i et komplekst samspil af sociale relationer. Hvad enten man kalder det institutionalisme eller social inerti, ved alle, der har forsøgt at ændre noget, at det af og til føles, som om man slår i en dyne. Det er nemlig ikke altid nemt at vurdere, hvor modstanden ligger, eller forstå, hvorfor tingene ikke ændres. Katalysatorer Betydningen af legitimitet Nogle er fortalere for at udnævne og bruge forandringsagenter eller facilitatorer, der har det formål at bearbejde, kontrollere, informere, katalysere, etc. udviklingen ved at møde de forandringsberørte personer, hvor de er, og hjælpe dem på vej. Skønt det lyder meget besnærende og sandsynligvis har sin berettigelse i nogle sammenhænge, virker det ikke som et troværdigt projekt at uddelegere rollen som facilitator til enkeltpersoner og på den måde outsource det fra ledelsesrollen. For hvis ikke ledelsen med sin autoritet og organisatoriske tyngde kan gennemføre en ændring, er det ikke realistisk, at enkeltpersoner kan ændre noget blot ved at iklæde dem en bestemt forandringskasket. En vigtig forudsætning for at forandringer kan implementeres er netop, at de involverede skal føle, at der ligger en stor grad af legitimitet bag, og den kan blive kompromitteret af forsøg på manipulation. Man kan ikke bare ændre mennesker opfattelser vil så godt som altid være socialt forankrede, og derfor er det ikke nok at tage fat i et par veltalende og positivt indstillede personer og gøre dem til talsmænd for forandringerne. Hvis de ikke har en tilpas stor tyngde i de sociale relationer, vil deres job være umådeligt svært og kan endda virke stik imod hensigten. De fleste vil trods alt hellere modtage en klar melding fra ledelsen, som de kan forholde sig eksplicit til end føle, at de bliver forsøgt manipuleret i en bestemt retning. 4 Innovations- og forandringsledelse 6/December 2003
5 Sociale netværk i forandringsprocesser: Med- 5. Sociale netværk som forandringshæmmer eller -fremmer Usikkerhed Undersøgelser har vist, at i perioder med usikkerhed i virksomheder stiger antallet af s internt i virksomheden med op til 300 %. Andre undersøgelser viser, at folk bevidst eller ubevidst øger kontakten med deres nærmeste kolleger på bekostning af kontakter med mere perifere kolleger i organisationen. Med andre ord vil man på organisatorisk plan se, at forandringer vil få folk til metaforisk set at trække følehornene til sig og ride stormen af. Derfor vil hver enkelt søge mod de kolleger, som tidligere har været med til at yde støtte og definere den sociale kontekst. Samtidig vil ansatte i perioder med usikkerhed se mod ledelsen for at finde en pejling derfra. Begge mekanismer vil gå udenom ledelses-udpegede forandringsagenter, der typisk hverken har organisatorisk tyngde eller fortrolighed til at være afgørende i den situation. Organisatotisk tyngde Graden af tillid Advice netværk Det er vigtigt ikke at definere organisatorisk tyngde for smalt, idet magt og autoritet kan have mange facetter i en organisation, og i situationer med forandringer er det sandsynligt, at tillidsbaseret magt spiller en vigtigere rolle end hierarkisk baseret magt. Netop graden af tillid forankret i de sociale relationer vil spille en stor rolle i forandringssituationer. Ikke bare tillid til de personer, der forsøger at implementere ændringerne, men også tillid til de nærmeste kolleger og den generelle mængde tillid i organisationen, hvad enten man kalder det organisationskultur eller social kapital. En anden væsentlig faktor i forandringssituationer er relationerne mellem ansatte, der spørger hinanden til råds (advice netværk). Uanset formel placering, jobbeskrivelser og hierarkisk afstand vil folk typisk søge mod nogle bestemte personer for at søge råd og vejledning både om praktiske, arbejdsrelaterede emner ( Hvordan gør jeg det? ) og organisatoriske spørgsmål ( Hvem plejer at gøre det? ). De personer, som mange spørger til råds, vil have en meget vigtig rolle i forandringsprocesser, da deres holdninger og meninger i et vist omfang vil blive kopieret og spredt gennem de sociale relationer. Er de positivt indstillede over for ændringerne, vil det være noget nemmere at få resten overtalt også og vice versa. 6/December 2003 Innovations- og forandringsledelse 5
6 Sociale netværk i forandringsprocesser: Med- I nogle tilfælde kan de sociale netværk være en hindring i sig selv: Nemlig i de tilfælde, hvor en forandring vil ændre på de uformelle magtforhold, der med tiden er blevet bygget op i de sociale netværk. Principielt vil denne modstand ikke være anderledes end, hvis en afdelingsleder fx kæmper mod en forandring, der ville tage ansvarsområder fra hende, men blot mindre tydeligt. Organisatorisk magt Derfor er det vigtigt at forstå, hvordan organisatorisk magt kan være indlejret i de sociale netværk, og at modstand mod forandring kan skyldes den ændring af magtrelationerne i de sociale netværk, som ændringen vil medføre, og at modstanden dermed ikke altid er møntet på selve ændringen. Fordi sociale netværk opstår ud fra de enkeltes behov, udvikler de sig med tiden og afspejler de interpersonelle relationer på en arbejdsplads i modsætning til de formelle strukturer, der fremstår statiske. 6. Afdækning af sociale netværk En medspiller Der er dog ingen grund til at se de sociale netværk som en trussel eller en modspiller i organisationens forandringsproces. Med et kvalificeret bud på, hvordan de sociale relationer ser ud i en virksomhed, vil det være noget nemmere at bruge de sociale netværk som medspiller i en forandringsproces. Ofte vil det ikke kræve mange minutter i en ny organisation, før man får de første, intuitive fornemmelser for, hvordan de indbyrdes sociale relationer på arbejdspladsen ser ud, men det tager lang tid at få et nogenlunde fuldstændigt billede af, hvordan folk interagerer. Social Netværksanalyse De sidste år er et nyt felt inden for organisationsteorien, Social Netværksanalyse (SNA), vokset frem og er som analyseredskab blevet brugt i en lang række virksomheder i bl.a. USA. Ved hjælp af SNA er det muligt at tegne et kvalificeret billede af de sociale netværk i en organisation og dermed hjælpe beslutningstagere til at forstå, hvor og hvordan man mest effektivt skal sætte ind i de forskellige stadier af en forandringsproces. SNA foregår almindeligvis ved, at hver medarbejder i en afdeling eller organisation bliver stillet en række spørgsmål om, hvor ofte han eller hun taler med hver af sine kolleger, og hvad de taler om. Det kan fx også være spørgsmål af 6 Innovations- og forandringsledelse 6/December 2003
7 Sociale netværk i forandringsprocesser: Med- typen: Hvem går du til, hvis du skal have hjælp til at løse et problem?. Sammenholdes svarene fra alle medarbejdere giver det mulighed for at tegne et netværksdiagram som vist nedenfor i figur 1: Figur 1. Netværksdiagram af en dansk organisation (sort = mand / hvid = kvinde) Netværket i figur 1 afspejler, hvem der taler personligt sammen i den pågældende organisation, og rent intuitivt vil man se et mønster i netværket, som vil være svært at komme udenom. I en forandringssituation vil det være klogt at være opmærksom på følgende (eksemplerne tager udgangspunkt i diagrammet i figur 1): Netværkets struktur: Ved hjælp af kvantitative beregninger af netværksdataene er det muligt at give forskellige mål på hvor tæt, centraliseret, fragmenteret og sammenhængende et netværk er. Ved at bruge et netværksdiagram kan man dog ofte (specielt ved mindre netværk) danne sig et indtryk af de mål. Fx er det karakteristisk, at netværket er fragmenteret og skrøbeligt, idet den meget tætte kontakt i venstre side modsvares af meget få kontakter i højre side af netværket. 6/December 2003 Innovations- og forandringsledelse 7
8 Sociale netværk i forandringsprocesser: Med- Stjerner: Flest forbindelser Stor kontaktflade Stjerner er de personer, der har flest forbindelser. I dette eksempel er der flere stjerner i den tætte gruppe i venstre side, og det har en stor betydning, at de kommunikerer så meget med hinanden. Umiddelbart skulle man tro, at de har en stor magt, idet de har kontakt med så mange mennesker, men eftersom de er forankrede i den tætte del af netværket, betyder det også, at de ikke har nogen kritisk rolle: Uanset hvad de siger eller mener, vil dem, de kommunikerer med, høre flere andres meninger om det samme. Stjerner spiller en stor rolle i forandringsprocesser, fordi de har så stor en kontaktflade, men omvendt vil det ikke være nok at overbevise en enkelt af dem om det positive i forandringerne, da de personers meninger typisk vil være kraftigt påvirkede af deres nærmeste kollegers meninger. I sådant et tilfælde vil det være vigtigt at forsøge at påvirke hele gruppen på en gang. Broer: Broer er de personer, der fremstår som en undergruppes kontakt til andre personer eller grupper. Denne rolle har nr. 13 fx. Havde det ikke været for ham, ville organisationen have en gruppe personer, der taler meget sammen, men ikke med andre end hinanden. Nr. 32 har en meget vigtig funktion i denne sammenhæng, idet hans kommunikationsmønster holder netværket sammen. Betydning for informationsspredning Disse personers rolle er afgørende for, hvordan informationer spredes i organisationen, idet de som eneste forbindelse har mulighed for, bevidst eller ubevidst, at fordreje de informationer, de siger videre. Det gør dem til nøglepersoner i forandringssituationer, da deres modstand hurtigt ville kunne forplante sig fra den ene undergruppe til en anden. Isolerede: De mest oplagte i denne kategori er de tre mandlige ansatte nederst til højre. Ifølge diagrammet har de angiveligt ingen personlig kommunikation med deres kolleger i det daglige. Dertil kommer de semi-isolerede, der kun har en personlig kommunikation med en enkelt kollega. Hvorvidt det er uhensigtsmæssigt, at der er sådanne isolerede på en arbejdsplads kan ikke bedømmes uden videre, da det afhænger af, hvorfor de er isolerede i netop det netværk. 8 Innovations- og forandringsledelse 6/December 2003
9 Sociale netværk i forandringsprocesser: Med- Uden størrre indflydelse Idet de personer ikke har ret meget kontakt med deres kolleger, vil de typisk ikke have den store indflydelse i organisationen, men dermed har de typisk heller ikke mulighed for at blive påvirket i samme grad som de andre, og dermed skal man være opmærksom på, om holdningsændringer er nået helt ud til de sidste i organisationen. De isolerede kan nemt være uundværlige i forandringsprocessen, men er i sagens natur sjældent dem, der giver deres meninger til kende offentligt, og dermed overses de nemt. 7. Forandringer gennem social netværksanalyse Enhver organisation bør derfor være bevidst om betydningen af de sociale relationer i det daglige, men særligt i perioder med forandringer, hvor netværkene virkelig træder i karakter og kan være med til at hindre eller fremme forandringsprocesser. Svært at adskille relationer i praksis Et tværsnit Selv om det er nødvendigt og frugtbart at adskille de forskellige typer af sociale relationer i arbejdsrelaterede, rådførsels-, og tillidsrelationer, er det i praksis ikke nemt. Mange arbejdsrelaterede relationer udvikler sig fx til at omfatte grader af sympati (eller aversion), hvilket over tid vil påvirke graden af tillid, som kan være afgørende for, om man spørger andre til råds. Derfor vil der sjældent være tale om enten/eller, men snarere om en række forbundne og gensidigt påvirkende relationer. Den intuitive appel ved social netværksanalyse bør vække til besindighed. Som med andre analyseværktøjer viser den kun et bestemt tværsnit af organisationen. I praksis vil man ud fra nogle metodemæssige overvejelser foretage analyser af flere netværk i samme organisation og supplere med oplysninger om fx anciennitet, den formelle position, alder, etc. Sideløbende vil man foretage en række interviews med ansatte for at teste, om netværket er en tilpas god beskrivelse af de sociale relationer, og om respondenterne har forstået det samme ved fx at tale personligt med. Overfortolkning Men selv om den metodemæssige del er korrekt udført, skal man stadig være påpasselig med ikke at overtolke. Selv om metoderne er blevet meget raffinerede de sidste 5-10 år, vil ingen seriøse netværksanalytikere anbefale, at man træffer større afgørelser på baggrund af en netværksanalyse alene. 6/December 2003 Innovations- og forandringsledelse 9
10 Sociale netværk i forandringsprocesser: Med- Analogien med et røntgenbillede bliver ofte brugt i den sammenhæng: Ingen læge vil på betryggende vis undersøge sine patienter udelukkende vha. røntgen, selv om det er et uundværligt diagnosticeringsværktøj. Større organisatoriske forandringer Selv med de begrænsninger, der ligger i SNA, er der dog ingen tvivl om, at det specielt i forbindelse med større organisatoriske forandringer vil være en stor fordel for ledelsen at kunne få en tilpas god beskrivelse af de sociale netværk. Det gælder også i andre situationer, hvor der fx skal sammensættes grupper på tværs af organisationerne, sammenlægges eller opsplittes afdelinger eller som understøttelse af videndelingen i en virksomhed. I de sammenhænge vil et tilnærmet diagram over de sociale relationer være mere værd end det formelle organisationsdiagram. 8. Om forfatteren Christian Waldstrøm har i efteråret 2003 indleveret sin ph.d.- afhandling om organisationers sociale netværk til bedømmelse ved Handelshøjskolen i Århus. I forbindelse med sin ph.d.-uddannelse har han gennemført et halvt års studieophold ved universitetet i Pittsburgh, hvor en række af de førende forskere i social netværksanalyse arbejder. Derudover har Christian foretaget en række netværksanalyser af forskellige typer organisationer i Danmark. Yderligere spørgsmål til denne artikel eller den bagvedliggende forskning kan rettes til: Christian Waldstrøm, ph.d. stipendiat Handelshøjskolen i Århus Institut for Organisation og Ledelse Haslegårdsvej Århus V Telefon: Innovations- og forandringsledelse 6/December 2003
EN VÆRKTØJSKASSE OM JOBUSIKKERHED. omstrukturering, udlicitering og nedskæringer
EN VÆRKTØJSKASSE OM JOBUSIKKERHED omstrukturering, udlicitering og nedskæringer Forord Branchearbejdsmiljørådet for service- og tjenesteydelser vil med denne værktøjskasse støtte virksomheden og dens ansatte
Læs mereHvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse?
Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse? Indledning Implementering af viden, holdninger og færdigheder i organisationen Intentionen er at
Læs mereVelkommen til Forandringer hvad gør de ved mig, og hvad gør jeg ved dem? Connie Relsted, Business Centret, Århus Købmandsskole
Velkommen til Forandringer hvad gør de ved mig, og hvad gør jeg ved dem? Connie Relsted, Business Centret, Århus Købmandsskole Hvornår er følgende udsagn fra? Hvilken type person udtaler sig sådan? Vi
Læs mereLeder i en sammenlægningsproces
Sendes ufrankeret Modtageren betaler portoen Leder i en sammenlægningsproces Ledernes Hovedorganisation Att.: Lederudvikling Vermlandsgade 65 +++ 1048 +++ 2300 København S 11 gode råd til, hvordan kommunale
Læs mereStrategi & Ledelse. Børsen Forum A/S, 2005. Børsen Ledelseshåndbøger. er Danmarks største og. stærkeste videns- og udviklingsklub.
Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og stærkeste videns- og udviklingsklub. Uanset hvilket område eller emne du beskæftiger dig med, får du her et komplet opslagsværk på print, cd-rom og Artikel
Læs mereVÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING
VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING Faglige input produceret af og for partnerne i Lev Vel, delprojekt Forebyggende Ældre, sundhed og Forfatter: Af Julie Bønnelycke, videnskabelig assistent, Center
Læs mereEtnisk Jobteam i Odense Kommune
Etnisk Jobteam i Odense Kommune Etnisk Jobteam ligger midt i Vollsmose og er af den grund ikke kun kulturelt, men også fysisk midt i hjertet af Odense Kommunes integrationsarbejde. Etnisk Jobteam er et
Læs mereDen gode overgang. fra dagpleje og vuggestue til børnehave
Den gode overgang fra dagpleje og vuggestue til børnehave Barnet skal ikke føle, at det er et andet barn, fordi det begynder i børnehave. Barnet er stadig det samme barn. Det er vigtigt at blive mødt på
Læs mereDet Rene Videnregnskab
Det Rene Videnregnskab Visualize your knowledge Det rene videnregnskab er et værktøj der gør det muligt at redegøre for virksomheders viden. Modellen gør det muligt at illustrere hvordan viden bliver skabt,
Læs mereStrategi og Ledelse. Strategi og Ledelse. Tilknytning. Omdømme
Strategi og Ledelse Strategi og Ledelse Her ses medarbejdernes vurdering af områderne under Strategi og ledelse. Strategi og ledelse giver pejlinger på Region Nordjyllands arbejde med at indfri ambitionerne
Læs mereSlagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020
Slagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020 Tak for brug af billeder: Vibeke Olsen Hans Chr. Katberg Olrik Thoft Niels Olsen Indledning Med personalepolitikken som vejviser Så er den her den nye personalepolitik!
Læs mereDen sociale kontraktklinikkens
klinikkens fremtid! Tandlægeforeningens Årskursus 2012 Bella Center lørdag den 28. april 2012 v/ Jens, CBS Eksempler på cases Lægeklinikken med uenighed om udskrivning af medicin og grundsyn på patienter
Læs mereFrederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2015-2019
Frederikshavn Kommune Politik for frivilligt socialt arbejde 2015-2019 frivilligheden blomstrer Bærende principper fælles pejlemærker Tænkes sammen med fra politik til praksis 3 5 7 9 11 frivilligheden
Læs mereÆldre- og Handicapforvaltningen, Aalborg Kommune Aalborg på Forkant Innovativ udvikling i sundhed og velfærd. Forundersøgelse. Aalborg på Forkant
Forundersøgelse - bedre sundhed og mere omsorg og pleje for færre ressourcer Udvikling af innovative sundheds- og velfærdsløsninger i Ældre- og Handicapforvaltningen i Aalborg Kommune 1 Indholdsfortegnelse
Læs mereDette er et værktøj for dig, som vil: Dette værktøj indeholder: Herunder et arbejdspapir, der indeholder:
360 evaluering af din kommunikation Dette er et værktøj for dig, som vil: have feedback på dine kommunikationsevner forbedre din kommunikation afstemme forventninger med dine medarbejdere omkring din måde
Læs meretrivsels politik - for ansatte i guldborgsund kommune
trivsels politik - for ansatte i guldborgsund kommune 1 2 Indhold trivsel er velvære og balance i hverdagen Indledning... 4 Hvad er trivsel?... 6 Grundlag for trivselspolitikken... 7 Ledelses- og administrative
Læs mereTILLYKKE NY TILLIDSVALGT
TILLYKKE NY TILLIDSVALGT KÆRE TILLIDSVALGT (TV) Først og fremmest vil vi ønske dig velkommen i din nye rolle som frontfigur for kollegerne på din arbejdsplads og ikke mindst, som aktiv medspiller i HK
Læs mereTrivselspolitik...5. 1. Organisationen...5. 2. Gruppeniveau...5. Bilag...8. A. Tiltag...8. Tiltag:...8 1A...8 1B...8 1C...8 1D...9 1E...9 1F...
Trivselspolitik Indholdsfortegnelse Trivselspolitik...5 Vision og formål...5 1. Organisationen...5 2. Gruppeniveau...5 3. Den enkelte medarbejder...7 4. Lederen...7 Bilag...8 A. Tiltag...8 Tiltag:...8
Læs mereLederskab på distancen. Velkommen
Lederskab på distancen Hvad sker der med vores relationer, når vi ikke mødes dagligt? Velkommen PS4 A/S House of Leadership Network4People RecruitmentPartner FranchisePartner WWW.PS4.DK Inspirator E-mail:
Læs mereINDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan?
Indhold INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan? 14 INDFØRING Filosofi 16 Filosofi spørgsmål og svar
Læs mereUDEN FOR EETIKKEN. Jeg har. over et flerårigt forløb været i kontakt med en psykologarbejdsplads,
Synspunkt Af Ebbe Lavendt UDEN FOR På en stor dansk psykologarbejdsplads sker der systematiske brud på de etiske principper. Skyldes det ressourcemangel eller befinder stedet sig bare uden for etikken?
Læs mereTRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til?
TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? Af Karsten Brask Fischer, ekstern lektor Roskilde Universitetscenter, Direktør Impact Learning Aps Kommunerne gør tilsyneladende
Læs mereLedelse af forandringer
Ledelse af forandringer Om at forene personlige og organisatoriske virkemidler af arkitekt, HD Ole Steen Andersen, osa@implement.dk, Implement A/S Resumé Formålet med denne artikel er at indføre læseren
Læs mereINSPIRATIONSKATALOG - TIL ARBEJDET MED SOCIAL KAPITAL OG UDVIKLING AF IDÉER
INSPIRATIONSKATALOG - TIL ARBEJDET MED SOCIAL KAPITAL OG UDVIKLING AF IDÉER Idéudvikling i forhold til jeres kerneopgave og igangsætning af idéerne er ikke noget, der kører af sig selv. Der er behov for,
Læs mereDet pædagogiske køkken. Guide til godt arbejdsmiljø og samarbejde i køkkenet i daginstitutioner
Det pædagogiske køkken Guide til godt arbejdsmiljø og samarbejde i køkkenet i daginstitutioner Godt arbejdsmiljø i Det pædagogiske køkken De fleste køkkenmedarbejdere er glade for deres arbejde. Men nogle
Læs mereInvitation til konference. Ledelse af fremtidens
Invitation til konference Ledelse af Er du med til at lede n? Så ved du, at du netop nu er i centrum for mange danskeres opmærksomhed. Der bliver i særlig grad bidt mærke i, hvad du gør, og hvordan du
Læs mereHvis Psykisk arbejdsmiljø var en plante hvilke vækstbetingelser skulle den da ha?
Hvis Psykisk arbejdsmiljø var en plante hvilke vækstbetingelser skulle den da ha? 1 Psykisk arbejdsmiljø Arbejdstilsynets definition på psykisk arbejdsmiljø : Psykisk arbejdsmiljø dækker over en lang række
Læs mereKrumtappen et handicapcenter i Ballerup Kommune
Krumtappen et handicapcenter i Ballerup Kommune Selve bygningen, som huser handicapcenteret, er formet som en krumtap noget medarbejderne i sin tid selv var med til at beslutte. Krumtappen er et dag- og
Læs mereForandringer er i dag et grundvilkår på stort set alle arbejdspladser
Forandringer Forandringer Forandringer er i dag et grundvilkår på stort set alle arbejdspladser Rutiner og stabilitet bliver løbende udfordret gennem løbende forandringsprocesser på alle niveauer i virksomhederne
Læs mereNotat. Brug personas til at leve dig ind i brugernes liv
Notat SEGES P/S Koncern Digital Datadreven informationsformidling, personas og personalisering Ansvarlig JUPO Oprettet 17-03-2016 Projekt: 7464, Digitale relationer og datadreven informationsformidling
Læs mereUdviklingsstrategi 2016. Udviklingsstrategi 2016
Udviklingsstrategi 2016 1 Indledning Greve Kommune skaber sammen med borgere og virksomheder rammer for et attraktivt og udviklende fællesskab. Denne overordnede kerneopgave danner rammen for arbejdet
Læs mereSærligt sensitive mennesker besidder en veludviklet evne til at reflektere og tage ved lære af fortiden.
Særligt sensitive mennesker besidder en veludviklet evne til at reflektere og tage ved lære af fortiden. Derfor rummer du som særligt sensitiv et meget stort potentiale for at udvikle dig. Men potentialet
Læs mereGreve Kommune. Forældreinddragelse. - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen
Greve Kommune Forældreinddragelse - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Indhold Indhold...2 Hvorfor have fokus på forældresamarbejdet?...3 Relationen
Læs mereMål og principper for den gode overgang i Aalborg Kommune
1 Mål og principper for den gode overgang i Aalborg Kommune Indledning Med disse mål og principper for den gode overgang fra børnehave til skole ønsker vi at skabe et værdisæt bestående af Fællesskaber,
Læs mereVelfærdsteknologi er positivt
Paneldebat: Velfærdsteknologi hvordan kommer vi med på vognen? Velfærdsteknologi er positivt Vi har brug for at tænke anderledes Voksende ældregeneration & færre hænder Etik er vigtigt Overordnet formål,
Læs merePsykisk arbejdsmiljø og produktivitet. Vilhelm Borg, Seniorforsker, NFA Malene Friis Andersen, Post.doc., NFA
Psykisk arbejdsmiljø og produktivitet Vilhelm Borg, Seniorforsker, NFA Malene Friis Andersen, Post.doc., NFA De næste 45 minutter Hvorfor er psykisk arbejdsmiljø så vigtig for produktiviteten? Sammenhæng
Læs mereBilag_forforståelse: Forforståelse ved gruppe medlem 1:
Bilag_forforståelse: Forforståelse ved gruppe medlem 1: Forforståelse af ældre - Søminen introduktion Jeg tror at ældre lever længere, er bedre økonomisk stillet og for en stor dels vedkommende er mere
Læs mereKan vi fortælle andre om kernen og masken?
Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen
Læs mereHvad er socialkonstruktivisme?
Hvad er socialkonstruktivisme? Af: Niels Ebdrup, Journalist 26. oktober 2011 kl. 15:42 Det multikulturelle samfund, køn og naturvidenskaben. Konstruktivisme er en videnskabsteori, som har enorm indflydelse
Læs mereJob / Person sammenligning
Job / Person sammenligning Privat & fortroligt 04/08/2014 Sales Director/ Hr. Thomas Sample PPA Job D 7 5 2 5 I 4 3 1 8 S 8 6 2-9 C 4 8-4 -4 Jobbeskrivelse JOb KRAv ANALYSE Resultatet af den udarbejdede
Læs mereMotivation. Menneske-til-menneske-forhold, fem faser. Fremvækst af identitet. Empati Sympati Gensidig forståelse
Menneske-til-menneske-forhold, fem faser. Det indledende møde med at andet menneske Fremvækst af identitet Empati Sympati Gensidig forståelse Karakteristiske handlinger. Vi foretager observationer og gennem
Læs mereLEVUK Trivselsundersøgelse og APV. 20. juni 2013
LEVUK Trivselsundersøgelse og APV 20. juni 2013 Indholdsfortegnelse 1. Intro... 3 2. De seks guldkorn... 3 De 6 guldkorn... 3 3. Trivsel og det psykiske arbejdsmiljø på LEVUK... 5 Teknik i den gennemførte
Læs mereStyrk den sociale kapital
Introduktion til social kapital 2.0 Styrk den sociale kapital + Retfærdighed + Samarbejdsevne + Tillid + Produktivitet + Kvalitet + Trivsel HR Personaleudvikling Styrk den sociale kapital Introduktion
Læs mereenige i, at der er et godt psykisk arbejdsmiljø. For begge enige i, at arbejdsmiljøet er godt. Hovedparten af sikkerhedsrepræsentanterne
3. ARBEJDSMILJØET OG ARBEJDSMILJØARBEJDET I dette afsnit beskrives arbejdsmiljøet og arbejdsmiljøarbejdet på de fem FTF-områder. Desuden beskrives resultaterne af arbejdsmiljøarbejdet, og det undersøges
Læs merephdundersøgelse3 Sammenfatningsrapport 1. Er du Svarprocent: 100% (N=331)
1. Er du Svarprocent: 100% (N=331) Spørgsmålstype: Vælg en Ph.d.-studerende 154 47% Færdig ph.d./licentiat 160 48% Tidligere ph.d.-studerende, der har afbrudt uddannelsen 17 5% Svar i alt 331 Side 1 af
Læs mereManagement of Risks (M_o_R ) Professionel styring af risici
Management of Risks (M_o_R ) Professionel styring af risici Indholdsfortegnelse 1. Resume... 3 2. Hvad er en risiko og hvad er Management of Risks... 3 3. Introduktion til M_o_R Management of Risk... 3
Læs mereKOMMUNIKATIONSPOLITIK
KOMMUNIKATIONSPOLITIK FORORD Det er afgørende, at såvel ledelse som medarbejdere altid er opmærksomme på, hvordan vi kommunikerer godt, både internt og eksternt. Ved hjælp af en god dialog og en åben,
Læs mereSpillebane for ledelse ved Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse. - udmøntning af Region Sjællands ledelsesværdier
Spillebane for ledelse ved Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse - udmøntning af Region Sjællands ledelsesværdier Klarhed Fornyelse Sammenhæng Resultater Indlevelse 1. Indledning Som del af sundhedsvæsnet
Læs mereEn undersøgelse om danskernes holdning til EU foretaget af MEGAFON på vegne af CO-industri og Dansk Industri
tænketanken europa Danskerne og EU En undersøgelse om danskernes holdning til EU foretaget af MEGAFON på vegne af CO-industri og Dansk Industri Om undersøgelsen Danskerne og EU Rapportens konklusioner
Læs mereBrøndby Kommune. Medarbejdertrivselsundersøgelse 2008
Brøndby Kommune Medarbejdertrivselsundersøgelse 2008 Høj tilfredshed og stor fastholdelsesgrad drevet af glæde ved de nærmeste forhold ved arbejdet 1.950 medarbejdere deltog fin svarprocent på 75 totalt,
Læs mereSamlet Funktion Køn Anciennitet Alder
Samlet Funktion Køn Anciennitet Alder Løn - hvor enig er du i følgende synspunkter: Lokalt aftalte løntillæg skal udgøre en større del af den samlede løn? ikke- TR % over Antal 44 TR 5 K 14 U 10 ÅR 16
Læs mereInnovationsprojektet Lighed i sundhed - de tre temaer
Innovationsprojektet Lighed i sundhed - de tre temaer Relationer og fællesskaber Tidlig indsats Sund adfærd og motivation 2014-2015 Vi skal have mere lighed i sundheden Høje-Taastrup Kommune har i foråret
Læs mereAgenda. Hvem er I, og hvem er Jeg? Den normale agenda. Hvad/hvorfor skal vi lære om Organisation? 1. lektion. www.wisemind.dk
Agenda Hvem er I, og hvem er Jeg? Den normale agenda. Hvad/hvorfor skal vi lære om Organisation? 1. lektion. 1 Hvem er du? 2 Mogens Sparre, 48 år. Maskinarbejder Maskinmester Elinstallatør Merkonom Diplomleder
Læs mereKristian Dahl Ledelsesforsker Ålborg Universitet & Thorkil Molly-Søholm Studielektor i ledelse, Ålborg Universitet &
Kristian Dahl Ledelsesforsker Ålborg Universitet & Medstifter LEAD enter next level A/S. Cand.psych Thorkil Molly-Søholm Studielektor i ledelse, Ålborg Universitet & Medstifter LEAD enter next level A/S.
Læs mereIndholdsfortegnelse. Service- og kanalstrategi for Brøndby Kommune
Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2 2. Definition og afgrænsning 3 3. Borgere og virksomheders brug af kommunikationskanaler 4 4. Hvad er strategien, og hvad betyder det for borgere og virksomheder? 5
Læs mereOverordnet set kan man inddele matematikholdige tekster i to kategorier tekster i matematiksammenhænge og tekster i andre sammenhænge.
I Fælles Mål 2009 er faglig læsning en del af CKF et matematiske arbejdsmåder. Faglig læsning inddrages gennem elevernes arbejde med hele Kolorit 8, men i dette kapitel sætter vi et særligt fokus på denne
Læs mereHar du talt med dine medarbejdere i dag? - om at kommunikere forandringer
Har du talt med dine medarbejdere i dag? - om at kommunikere forandringer Når forandringens vinde blæser, er der nogle, der bygger læhegn - og andre, der bygger vindmøller Gammelt kinesisk ordsprog Stik
Læs mereNår motivationen hos eleven er borte
Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler
Læs mereNaturprofil. Natursyn. Pædagogens rolle
Naturprofil I Skæring dagtilbud arbejder vi på at skabe en naturprofil. Dette sker på baggrund af, - at alle vores institutioner er beliggende med let adgang til både skov, strand, parker og natur - at
Læs mereDin rolle som forælder
For mig er dét at kombinere rollen som mentalcoach og forældrerollen rigtigt svært, netop på grund af de mange følelser som vi vækker, når vi opererer i det mentale univers. Samtidig føler jeg egentlig
Læs mereBogprojektet Den Robuste Bog
Bogprojektet Den Robuste Bog På netværksarrangementet den 16. januar 2015 blev netværkets arbejde med den fælles bog sat i gang. Med udgangspunkt i indholdet fra de forrige netværksarrangementer bød alle
Læs mereUdvikling af trivselsstrategi eller læseplan med et forebyggende sigte
Udvikling af trivselsstrategi eller læseplan med et forebyggende sigte Hvis man kaster et blik ud over landets kommuner, er der ikke en fælles tilgang til forebyggelse i skolerne. Fx er der store forskelle
Læs mereIndholdsfortegnelse. DUEK vejledning og vejleder Vejledning af unge på efterskole
Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Problemstilling... 2 Problemformulering... 2 Socialkognitiv karriereteori - SCCT... 3 Nøglebegreb 1 - Tro på egen formåen... 3 Nøglebegreb 2 - Forventninger til udbyttet...
Læs merePsykisk arbejdsmiljø - mobning på arbejdspladsen Et arbejdsgiveransvar
Aalborg Psykisk arbejdsmiljø - mobning på arbejdspladsen Et arbejdsgiveransvar Formålet med denne folder er at give inspiration til at forbedre det psykiske arbejdsmiljø, herunder forebyggelse af mobning.
Læs mereLedelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009
Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil
Læs merePå forkant med fremtiden
: 31-05-2016 : 2015-009367-23 På forkant med fremtiden Formål Fortællingen På forkant med fremtiden skal skabe mening, motivation og fælles forståelse. Det er fortællingen om, hvorfor vi er her, hvad vi
Læs mereVilla Venire Biblioteket. Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S. KAN et. - Sat på spidsen i Simulatorhallen
Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S KAN et - Sat på spidsen i Simulatorhallen 1 Artiklen udspringer af en intern nysgerrighed og fascination af simulatorhallen som et
Læs mereDet siger FOAs medlemmer om deres arbejde med psykisk syge
FOA Kampagne og Analyse Det siger FOAs medlemmer om deres arbejde med psykisk syge Juli 2011 FOA undersøgte i juni 2011 medlemmernes oplevelse af arbejdet med psykisk syge og deres oplevelse udviklingen
Læs mereOttawa Charter. Om sundhedsfremme
Ottawa Charter Om sundhedsfremme Forord Komiteen for Sundhedsoplysning ønsker med denne publikation at udbrede kendskabet til en væsentlig international aktivitet for at fremme sundhed. Charteret er udarbejdet
Læs mere- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU.
- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor i socialt arbejde
Læs mereDilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse. Agnes Ringer
Dilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse Agnes Ringer Disposition Om projektet Teoretisk tilgang og design De tre artikler 2 temaer a) Effektivitetsidealer og
Læs mereSamarbejdsdrevet Innovation
Samarbejdsdrevet Innovation Jacob Torfing Roskilde Universitet og Universitetet i Nordland Bodø, 4. Marts, 2014 Fokus på offentlig innovation Innovation har længe været set som kilde til økonomisk vækst
Læs mereRapport - Trivselsundersøgelsen 2012 - Skole og Kultur. Sådan læses rapporten Rapporten er opdelt i flg. afsnit:
Rapport - Trivselsundersøgelsen 12 - Skole og Kultur Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø, eventuelt
Læs mereEffekt af blinkende grønne fodgængersignaler
Effekt af blinkende grønne fodgængerer Af Bo Mikkelsen Aalborg Kommune Tidl. Danmarks TransportForskning Email: Bmi-teknik@aalborg.dk 1 Baggrund, formål og hypoteser Dette paper omhandler en undersøgelse
Læs mereVelkommen til Kaffemøde
Velkommen til Kaffemøde Høj svarprocent Høj svarprocent, højt engagement - det forpligter Scandi Standard total 87% Danpo total 94% Group Operations, Danpo 96% Group Procurement 100% HR 100% Ledergruppen,
Læs mereOdder Fælles Skolevæsen April 2014
Odder Fælles Skolevæsen April 04 Totalrapport Dokumentnr.: 77-04-5087 side Indhold.0 Indledning... 4.0 Opsamling på undersøgelsens resultater... 5. Styrkepositioner ved undersøgelsen... 5. Uviklingsområder...
Læs mereEt oplæg til dokumentation og evaluering
Et oplæg til dokumentation og evaluering Grundlæggende teori Side 1 af 11 Teoretisk grundlag for metode og dokumentation: )...3 Indsamling af data:...4 Forskellige måder at angribe undersøgelsen på:...6
Læs mereSOCIALPÆDAGOGERNE I FREMTIDEN
SOCIALPÆDAGOGERNE I FREMTIDEN PRÆSENTATION AF DE VIGTIGSTE POINTER FRA MEDLEMSKONFERENCEN PÅ HOTEL BYGHOLM PARK HORSENS MANDAG DEN 4. APRIL 2016 2 Udgiver Socialpædagogerne Østjylland Oplag 400 stk. Konsulent
Læs mereDanskerne tager arbejdet med på ferie resultat af undersøgelse
Danskerne tager arbejdet med på ferie resultat af undersøgelse Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har gennemført en internetbaseret undersøgelse af, hvorvidt vi holder ferie
Læs mereFORBUNDET ARKITEKTER OG DESIGNERES PSYKISKE ARBEJDSMILJØ. Akademikeres psykiske arbejdsmiljø
1 Forbundet Designeres psykiske arbejdsmiljøanalyse... 4 Psykisk arbejdsmiljø... 5 Sektor... 5 Køn... 6 Alder... 6 Stillingsniveau... 7 Hvad er med til at skabe og hvad kan forbedre det psykiske arbejdsmiljø?...
Læs mereFælles ansvar - fælles indsats VERSION 2.0
Fælles ansvar - fælles indsats VERSION 2.0 Indsatsområder for arbejdet med børn og unge i Hjørring Kommune 2016-2019 Indhold Hvorfor denne publikation? INDLEDNING Hvorfor denne publikation?... 2 Indledning...
Læs mereForældrekompetenceundersøgelser i CAFA
Forældrekompetenceundersøgelser i CAFA Denne artikel beskriver, hvordan forældrekompetenceundersøgelser gennemføres i CAFA. Indledningsvis kommer der lidt overvejelser om betegnelsen for undersøgelsestypen,
Læs mere10 principper bag Værdsættende samtale
10 principper bag Værdsættende samtale 2 Værdsættende samtale Værdsættende samtale er en daglig praksis, en måde at leve livet på. Det er også en filosofi om den menneskelige erkendelse og en teori om,
Læs mereJob- og personprofil, leder til Alle kan Bidrage
Holbæk Kommune Job- og personprofil, leder til Alle kan Bidrage Afdelingsleder for: Borger Kontakt 1. Indledning og baggrund for stillingen Den 1. januar 2015 satte Byrådet i Holbæk Kommune en ny ramme
Læs mereKompetencebevis og forløbsplan
Kompetencebevis og forløbsplan En af intentionerne med kompetencebevisloven er, at kompetencebeviset skal skærpe forløbsplanarbejdet og derigennem styrke hele skoleforløbet. Således fremgår det af loven,
Læs mereTrojka. Multiple choice opgaver Version 1. Organisation, 5. udgave, 2012
Opgave nr. 1 Organisation og virksomhed Den afgørende forskel på en organisation og en virksomhed er: a At en virksomhed udbetaler lønninger b At en organisation kun beskæftiger frivillige medarbejdere
Læs mereBaggrundsnotat, Nyt styringskoncept i Vejen Kommune 2016
Baggrundsnotat, Nyt styringskoncept i Vejen Kommune 2016 Version 4, den 18-04 -16 Indledning Styring i Vejen Kommuner er en del af i direktionens strategiplan 2016-2017. Et nyt styringskoncept er en del
Læs mereMentorgruppe har positiv effekt. Socialrådgiverdage 2013 Pia Brenøe og Tina Bjørn Olsen. Njal Malik Nielsen og Finn Knigth
Mentorgruppe har positiv effekt Socialrådgiverdage 2013 Pia Brenøe og Tina Bjørn Olsen. Njal Malik Nielsen og Finn Knigth CAFA kort fortalt Alle opgaver med udsatte børn og unge i fokus Samarbejdspartner:
Læs mereMini-ordbog Ord du kan løbe ind i, når du arbejder med peer-støtte
Peer-Støtte i Region Hovedstaden Erfaringer, der gør en forskel Mini-ordbog Ord du kan løbe ind i, når du arbejder med peer-støtte Her kan du blive klogere på hvad peer-støtte er, og læse om de begreber
Læs mereStrategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune
Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune 1 Udfordringer Esbjerg Kommunes servicetilbud vil i stigende grad blive udfordret i de kommende år. Vi vil blive mødt med
Læs mereAT LEVE VED SIDEN AF KRONISK SYGDOM
AT LEVE VED SIDEN AF KRONISK SYGDOM Beretninger fra og for pårørende til parkinsonramte Redigeret af Marie Lenstrup AT LEVE VED SIDEN AF KRONISK SYGDOM 1. udgave, 1. oplag, 2012 Forfatterne og Parkinsonforeningen
Læs mereWorkshops til Vækst. - Modul 4: Intern indsigt. Indholdsfortegnelse
Workshops til Vækst - Modul 4: Intern indsigt Indholdsfortegnelse Mentale modeller... 2 Samarbejdskort SKABELON... 3 Kompetencer SKABELON... 4 Den samarbejdende organisation... 5 Praktiske forberedelser...
Læs mereafholdt d. 6. juni 2013 Forudsætninger for forandring Hvem er jeg? Forskningsprojekt om hygiejnekommunikation 06-06-2013
Forudsætninger for forandring - hvordan kommunikerer man sig til en ændring i hygiejneadfærd på arbejdspladsen? Helle Petersen, ph.d., MPO Lektor i strategisk kommunikation, Roskilde Universitet Erhvervsforsker,
Læs mereVÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING
VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING Faglige input produceret af og for partnerne i Lev Vel, delprojekt Forebyggende selvmonitorering Erfaringer fra OPI - samarbejdet Opsamling og interviews, om offentlig-privat
Læs mereOvergangsfortællinger
Overgangsfortællinger Evaluering af overgang og skolestart i børneperspektiv Distrikt Bagterp, Hjørring December 2015 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund og metode... 3 2. Praktisk gennemførelse... 3 3. Hovedresultat...
Læs mereBaggrundsartikel København 24. juni 2003
Baggrundsartikel København 24. juni 2003 Ledelse på kryds og tværs En undersøgelse af ledernes ændrede rolle i krydsfeltet mellem topledelsen og medarbejderne på de sociale institutioner og sygehuse i
Læs mereVores fundament. Miljø og Teknik. Randers Kommune
Vores fundament Miljø og Teknik Randers Kommune I efteråret 2009 har vi arbejdet med at skabe et nyt fælles fundament for Miljø og Teknik. Ambitionen har været at skabe en klar retning for vores fremtidige
Læs mereStresspolitik. 11. marts 2013
Rougsøvej 168 8950 Ørsted Ørsted, den 14. marts 2013 Stresspolitik 11. marts 2013 Overordnet mål: Ørsted Børneby ønsker at være en arbejdsplads, hvor alle medarbejdere trives, og hvor alle former for
Læs mereBilag 11 - Transskribering, Kvinde 28 år RESPONDENTEN OM DE SOCIALE MEDIER
Bilag 11 - Transskribering, Kvinde 28 år RESPONDENTEN OM DE SOCIALE MEDIER 1. Hvilke sociale medier har du anvendt den seneste måneds tid? Facebook Instagram Snapchat Bruger en lille smule YouTube, hvis
Læs mereLedelse & Organisation/KLEO. Om de professionelles læring og udvikling
Om de professionelles læring og udvikling Ledelsesdimensioner WHAT Brug af viden i praksis Ledelseskapaciteter HOW Kompleks problemløsning At sætte mål og forventninger Strategisk ressourcebrug Understøtte
Læs mere