VÆRD AT DELE. Et interaktivt undervisningsspil, hvor eleverne indføres i beslutningsprocesserne og arbejdet i EU.

Transkript

1 VÆRD AT DELE 1 Et interaktivt undervisningsspil, hvor eleverne indføres i beslutningsprocesserne og arbejdet i EU.

2 2

3 Indhold 1. Indledning s Spillevejledning s Evaluering s Materiale s. 16 3

4 1. Indledning 4 EU-samarbejdet berører mange dele af det danske samfundsliv. Derfor er kendskab til EU s historie, opbygning og funktion i dag en vigtig del af undervisningen i samfundsfag og historie. Dilemmaspillet er et supplement til den mere klassiske undervisning, fortrinsvis i samfundsfag. Ved at bruge dilemmaspillet får klassen på en og samme tid diskuteret et samfundsrelevant emne samtidig med, at eleverne får et indblik i, hvordan EU s institutioner er opbygget og fungerer i praksis. Dilemmaspillet er opbygget sådan, at eleverne kun behøver kort forberedelse, før de kan gå i gang med at spille. Eleverne behøver ikke have noget stort forudgående kendskab til EU for at kunne deltage aktivt i spillet.

5 Målgruppen er gymnasiet og klasse. Rollespillet stiller ikke krav til tekniske ressourcer, ingen krav til forudgående kendskab til EU hos eleverne og ingen krav til lang forberedelse, inden man kan gå i gang. Spillets succes afhænger af, om eleverne går aktivt ind i spillets problemstillinger og tager de tildelte roller på sig. Spillets emner er udvalgt med henblik på at engagere eleverne. Gode muligheder for undervisningsdifferentiering mellem elever med forskellige forudsætninger. Tidsforbruget er en eller to dobbelttimer. Men spillet er i faser og kan splittes op over flere enkelttimer. F.eks kan spillet forberedes i en enkelttime og derefter spilles i en dobbelttime. Spillet kan både fordybes og forlænges. Tværfaglighed. Materialet er lavet til samfundsfagsundervisningen, men kan også integreres i engelskundervisningen, da en del af materialet er på engelsk. Formålet med undervisningsmaterialet er at skabe indsigt i, hvordan EU-samarbejdet fungerer i praksis. Eleverne får et indblik i, hvordan et emne havner på den europæiske dagsorden. Hvordan emnet bliver genstand for behandling i både EU-institutionerne, i medlemslandene og i medierne. Som udgangspunkt handler dilemmaspillene om at vise kompleksiteten og de modstridende interesser i det europæiske samarbejde. Spillet lever op til formålsparagraffen for samfundsfagsundervisning, som blandt andet påpeger, at undervisningen skal forberede eleverne til aktiv deltagelse i et demokratisk samfund. 5

6 6

7 Baggrund EU-samarbejdet er unikt i verden. Det omfatter langt flere samarbejdsområder end noget andet internationalt samarbejde. EU-samarbejdet er også langt mere forpligtende end noget andet internationalt samarbejde. Medlemskabet af Den Europæiske Union er det internationale samarbejde, som har den største betydning for danskernes hverdag og det danske samfund som sådan. Derfor har det stor betydning at skabe indsigt i, hvordan EU-samarbejdet fungerer. Formålet med materialet er at give et indblik i, hvordan de forskellige EU-institutioner er indrettet, hvordan samarbejdet mellem institutionerne fungerer, hvordan EU træffer sine beslutninger og hvilken rolle de forskellige aktører spiller i processen. Nøjagtig som i den europæiske virkelighed er aktørerne ikke begrænset til at være EU-institutionerne. NGO er, interesseorganisationer og medier er også centrale aktører i den europæiske beslutningsproces. Aktualitet Undervisningsmaterialet bygger på erkendelsen af, at elever som udgangspunkt ikke interesserer sig for institutioner eller deres funktion. Til gengæld interesserer eleverne sig for værdier og visioner. Dilemmaerne tager udgangspunkt i aktuelle emner på den politiske scene og indeholder spørgsmål som er aktuelle i dagens europæiske politik. De valgte emner og eksempler er alle hentet fra virkeligheden. Det er altså emner, som har været omtalt i medierne og som EU rent faktisk har håndteret og håndterer. Det er derfor muligt at finde meget materiale på nettet og andre steder om de forskellige dilemmaer. EU samarbejder f. eks omkring asyl og flygtninge, og det emne vil stå højt på den europæiske dagsorden adskillige år frem i tiden. 7

8 2. Spillevejledning - Metode Brugen af materialet i undervisningen er organiseret i faser, hvor hver enkelt fase kan gøres kortere eller længere afhængig af behov, lyst og engagement. Et dilemmaspil kan fra start til slut bruges som diskussionsoplæg i klasseundervisning eller i gruppearbejde og kan dermed benyttes som et kort undervisningsforløb. For eksempel i forbindelse med en aktuel anledning. 8

9 Som udgangspunkt er spillene skrevet for at igangsætte elevaktiverende plenumdiskussioner, hvor eleverne agerer selv stændigt i forhold til den rolle, de er blevet udstyret med. Spillene er indrettet sådan, at der med udgangspunkt i spillene kan igangsættes yderligere arbejde i klassen, hvor eleverne kan arbejde grundigere individuelt eller i grupper. På den måde kan hvert dilemma benyttes i et længere undervisningsforløb, hvor kendskabet til EU-samarbejdet og EU-institutionerne gradvist uddybes. Spillet er bygget op omkring fire faser: 1. fase. Scenen sættes Diskussionen af et EU-dilemma indledes ved, at scenen sættes. Det sker gennem en kort beskrevet historie. Scenen præsenteres sammen med en avisartike,l som kan suppleres med et kort indslag med levende billeder hentet fra YouTube (links til både avisartikel og klip fra YouTube findes i materiale-samlingen). 2. fase. Forberedelse af spillet Når materialet er læst, præsenteres eleverne for nogle overordnede EU-spørgsmål, som drøftes i klassen. Afhængigt af, hvor stor indsigt eleverne har i EU-forhold, kan det være en fordel at bruge en halv undervisningstime på kort at beskrive EU s institutioner og på at give en kort indføring i nogle basale fakta omkring den EU-politik, som dilemmaspillet omhandler. (Kort faktaopdatering og enkelte relevante links findes på spillenes hjemmeside og bagest i materialesamlingen). Klassen har indledende en kort diskussion af, hvad eleverne generelt synes om den historie, de har læst, og om de mener, det er en sag for EU at håndtere. 9 Artikel og billeder præsenterer en problemstilling, som det er let at forholde sig til, og som alle elever kan have en holdning til. Materialet kan læses som hjemmearbejde.

10 10 Efter den indledende diskussion i klassen sættes spillet i gang. Det sker ved, at læreren beskriver, hvad der nu skal ske. Læreren beskriver, hvordan sagen nu er havnet på dagsordenen i Bruxelles. Når det gælder Uber er situationen den, at nogle EU-lande har henvendt sig til Europa-Kommissionen og spurgt, hvorvidt deleøkonomien er i overensstemmelse med EU-regler om blandt andet arbejdsvilkår, forsikringer, moms, osv. Hvis en privatperson låner sin sofa ud, skal det så karakteriseres som hotelvirksomhed? Europa-Parlamentet er en af EU s to lovstiftende forsamlinger, som normalt behandler og vedtager lovforslag, som Europa-Kommissionen har fremlagt. Men medlemmerne af Europa-Parlamentet kan også vælge at tage et eget intitiativ, hvis de mener, at det er vigtigt at fastlægge en politik på et område også selv om Kommissionen ikke har fremlagt noget lovforslag. Det kaldes en initiativbetænkning. I dette tilfælde gælder mødet netop arbejdet med en initiativbetænkning. Udvalget med ansvar for det indre marked har indkaldt til en høring med forskellige aktører. Høringen foregår forud for, at Europa-Parlamentets medlemmer skal i gang med at udarbejde en initiativbetænkning. Ved høringen drøftes de forskellige effekter af deleøkonomien, og den nye viden skal gøre det muligt for medlemmerne af Europa-Parlamentet at danne sig en holdning til sagen. Den vil senere kunne bruges til at påvirke Europa-Kommissionen, hvis rolle det er at fremsætte lovforslag. Eleverne tildeles de roller, de skal udfylde i den kommende diskussion. Elevernes roller fremgår af spillekortene. Det vil typisk være praktisk at lade to eller tre elever være sammen om at spille en rolle. Når rollerne er fordelt, får eleverne tid til at forberede argumenter, som passer til deres rolle i diskussionen. Denne del af arbejdet kan gøres kortere eller længere. Hvis der er et ønske om større fordybelse, kan eleverne få mulighed for at forberede deres roller ved at søge oplysninger på internettet. Men i praksis kan denne fase af spillet skæres ned til 10 procent, hvor eleverne blot har kort tid til at læse deres rollekort og til kort at spørge læreren om ekstra råd, hvis der er tvivl om, hvilken rolle de skal spille. 3. fase. Spillet Rollespillet køres igennem efter spillevejledningen. Denne del egner sig bedst til en dobbelttime. Det er ikke afgørende for spillet, at eleverne rent faktisk når frem til et resultat under deres forhandlinger. Som udgangspunkt handler dilemmaspillene om at vise kompleksiteten og de modstridende interesser i det europæiske samarbejde. Forhandlingen har primært til formål at give eleverne mulighed for at høre og forstå de mange forskellige synspunkter og dermed få et indtryk af kompleksiteten i den demokratiske beslutningsproces, når man forsøger at nå frem til en beslutning, som gerne skal være optimal for alle.

11 4. fase. Fordybelse Spillelederen har mulighed for at give spillet en større kompleksitet og mere spænding. a) Under de igangværende diskussioner kan en eller flere spillere f.eks. få ny information fra spillelederen: Dit parti er medlem af regeringen. Uber har netop anmeldt den danske regering til EU-Kommissionen for diskriminering. Uber klager over, at den danske app GoMore er tilladt, samtidig med, at flere danske Uber-chauffører er blevet dømt af en dansk domstol for at køre illegal taxakørsel. I følge Uber er der ingen forskel på de to. Begge dele er bare samkørsel mellem privatpersoner. Nu vil folk høre den danske regerings svar på beskyldningen. Udenfor parlamentet er mange taxachauffører samlet for at protestere mod Uber, og politiet har været tvunget til at gribe ind, fordi der er opstået slagsmål mellem taxa-chauffører og et medlem af Europa-Parlamentet, som for at at lave et politisk statement har bestilt en Uber-bil. Og nu beder en meget vred repræsentant for Taxi Verts i Bruxelles om, at han får lov til at tale ved udvalgets høring. Du har netop udtalt dig stærkt kritisk overfor deleøkonomien ved høringen. Nu skriver dansk presse, at din søn har tjent penge på at udleje sin lejlighed i København og det er dig, der står som ejer af lejligheden. Pressen venter nu udenfor for at få svar på, om du i virkeligheden har brudt loven og snydt i skat. b) Der kan tilføjes en ekstra scene efter høringen. Det kunne f.eks. være en pressekonference, som organiseres af et parti, som er entusiastisk i forhold til deleøkonomien. Eller et parti, som er meget bekymret over deleøkonomien. Spillelederen kan vælge de spillere, som vil være bedst egnede. To spillere udpeges til at være partiets gruppeformand og partiets talsmand i sagen, som så fremfører deres synspunkter. En person får opgaven at være pressetalsmanden, som styrer 11

12 12 pressekonferencen. Og så er det resten af klassens opgave at være journalister, som stiller de kritiske og opklarende spørgsmål. c) Når rollespillet er afsluttet er der en række spørgsmål af mere principiel karakter, der kan arbejdes videre med, så dilemmaet kan sættes ind i en bredere kontekst. Eksempler på emner, som kan diskuteres i klassen eller som kan være genstand for en skriftlig opgave: Er det muligt, at EU ikke blander sig i deleøkonomien, og at det i stedet skal være op til hvert enkelt medlemsland at bestemme, hvordan man nationalt vil håndtere de mange forskellige elementer af deleøkonomien? Europa-Parlamentet er et af de to kamre i EU som vedtager EU-lovgivning. Det andet kammer er EU s ministerråd. Når Europa-Kommissionen kommer med lovforslag skal de behandles både i Parlamentet og i Rådet, og derefter forhandler de to parter i fællesskab for at blive enige om udformningen af EU-lovgivningen. Burde EU-parlamentsmedlemmerne som jo er mindre kendte end danske ministre ikke blande sig udenom og overlade den sag til medlemslandene? Eller er det i orden, at medlemmerne af Europa-Parlamentet agerer hurtigt for selv at være med til at påvirke fremtidig EU-lovgivning på området så meget som muligt? Da man skabte det indre marked forsvandt grænserne mellem medlemslandene. Arbejdstagere fik ret til at arbejde i andre lande. Arbejdsgivere fik ret til at starte virksomhed i andre lande. Studerende fik lov til at studere i andre lande og det blev muligt at sælge varer og tjenester overalt i EU. På den måde blev EU pludselig til verdens største marked, hvilket giver EU en global fordel. Hvis EU ikke laver fælles regler for deleøkonomien, men medlemslandene laver deres egne nationale regler, vil det så skade og underminere det indre marked? Når Europa-Kommissionen ikke har fremsat noget lovforslag, er det så overhovedet i orden, at Europa-Parlamentet afholder en høring og begynder at udforme en fremtidig politik indenfor deleøkonomien?

13 3. Evaluering Ifølge formålsparagraffen for samfundsfag skal eleverne i faget samfundsfag opnå viden og færdigheder, så de kan tage reflekteret stilling til samfundet og dets udvikling. Eleverne skal opnå kompetencer til aktiv deltagelse i et demokratisk samfund. Dilemmaspillet afspejler virkelighedens politiske dilemmaer og kan motivere eleverne til aktivt at deltage i, og bedre forstå, demokratiske processer og samtidig opnå faglig viden om samfundsmæssige emner. Stk. 2. Eleverne skal opnå forudsætninger for udvikling af kritisk tænkning og et værdigrundlag, så de kan deltage kvalificeret og engageret i samfundet. Eleverne skal opnå forståelse af, hvordan mennesker både påvirkes af og kan påvirke samfundet, og de skal kunne forstå hverdagslivet i et samfundsmæssigt perspektiv. Stk. 3. Eleverne skal forholde sig til demokratiske grundværdier og spilleregler med henblik på deres egen deltagelse i samfundet. Dilemmaspillet berører frem for alt to af de fire færdigheds- og vidensmål, som er opstillet for 9-10 klasse nemlig områderne politik og samfundsfaglige metoder. Dilemmaspillet giver eleverne rig mulighed til at tage stilling til politiske problemstillinger og til at komme med forslag til handlinger. Dette gælder frem for alt indenfor området EU og Danmark. Men dilemmaspillet kan også anvendes i forhold til de opstillede færdigheds- og vidensmål indenfor medier og politik og i forhold til international politik. 13 Dilemmaspillet giver også eleverne mulighed for at tilegne sig samfundsfaglige metoder ved at se på undersøgelsesmetoder, formidling, sprog og skriftsprog, informationssøgning og statistik.

14 Deleøkonomien - dilemmaspil 14 En sort Hyundai Sonata kører op på siden af mig. Manden bag de klassiske Ray Ban-solbriller ruller vinduet ned og rækker hånden frem: Hej, er du Claus? Det er mindre end tre minutter siden, jeg trykkede på min nyerhvervede Uber-app og bestilte en bil til at køre mig til Nørrebro. Journalisten Claus Nordahl fortæller på hjemmesiden Vice om sit møde med de omstridte Uber-chauffører i København. I dag er det 22-årige Nagil, en arbejdsløs civilingeniør, som kører. Nagil siger: Det er bedre at køre Uber end at sidde hjemme og modtage dagpenge. Det er kun den ene af de to Uber-chauffører, som journalisten møder, som vil fortælle, hvad han hedder. I København risikerer Uber-chauffører både at blive spyttet på, anmeldt til politiet, pålagt ekstra skattebetalinger af skattevæsenet eller idømt bøder ved en domstol. En Uberchauffør har sågar fået tæv af en taxachauffør. Uber er en velkendt del af en ny forretningsmodel deleøkonomien som er blevet mulig takket være internet og smartphone, hvor individer finder andre individer, af hvem de køber tjenester. Kunderne er glade. De kan nu rejse, overnatte, låne penge, finde investorer, få køleskabet repareret eller få hjælp med havearbejdet meget billigere end før. Men virksomhederne i den gamle økonomi er ikke lige så begejstrede. Paris er Europas største turistby, men i dag er der flere besøgende som overnatter på AirBnB end på hotel. I Amsterdam er AirBnB så udbredt, at nogle centrale dele af byen nærmest ligger øde hen i dagtimerne. Mange lejligheder er opkøbt af folk, som tjener så meget på at leje lejligheden ud på AirBnB, at de ikke vil leje til personer, som bor der permanent. AirBnB gør det sværere og dyrere for Amsterdams beboere at finde en bolig centralt. Udover vrede taxachauffører og hotelejere, er der mange politikere, som også er bekymrede. De bryder sig ikke om, at de forskellige aktører i deleøkonomien kan finde hinanden på nettet og gennem deres egne aftaler omgå en række af de regler, som ellers gælder i samfundet. Alle aktører i deleøkonomien følger ikke nødvendigvis de love, som virksomheder skal følge alt fra skattebetaling og ansættelseskontrakter til forsikringer, regler for arbejdsmiljø og forbrugerbeskyttelse. Den unge entreprenør Matias Møl Dalsgaard er bekymret over politikernes negative reaktion. Matias Møl Dalsgaard skabte den utroligt populære app GoMore, og i medierne kaldes han tit for en dansk succeshistorie. App en gør det muligt for den, som ikke har nogen bil, at finde nogen, som skal samme vej, så man kan køre sammen. Det bruger færre ressourcer og gør rejsen billigere og formentlig også sjovere.

15 Vi vil ikke risikere at blive ramt negativt, fordi folk forveksler Uber og GoMore. Eller hvis politikerne pludselig vil regulere Uber og vælger at regulere samkørsel, som i virkeligheden er et grønt og deleøkonomisk fænomen, - siger Mattias Møl Dalsgaard til Berlingske Tidende. Men lige det ville de danske politikere. I februar 2017 stemte Folketinget for en ny lov med krav om, at en person, som får betaling for at køre en anden person, skal installere taxameter og sædesensor i sin bil. Et umiddelbart resultat blev, at Uber mente, at der ikke længere ville være privatpersoner, som var villige til at køre, og derfor stoppede sin virksomhed i Danmark. 15

16 4. Materiale - Avisartikler og YouTubeklip På tur med to Uber-chauffører i København goo.gl/ar561o Ulovligt at køre Uber goo.gl/hpmfh8 Politiker kører for Uber goo.gl/eivsfz Er det rimeligt at miste dagpengene hvis man lejer sin bil ud? goo.gl/qzo92h Vi skal omfavne og tæmme deleøkonomien goo.gl/kotqsi K skuffet over taxiaftale Uber må formentlig lukke goo.gl/jmavjj TV2: Deleøkonomien boomer (6:14 min, på dansk) goo.gl/dohfbv Ny taxalov får Uber til at lukke ned i Danmark goo.gl/xpiipc 16 EU-Kommissionen fremsætter retningslinjer for deleøkonomien goo.gl/hnivl6 Uber markedsfører sig på falskt grundlag goo.gl/mkuk8f Hvis Airbnb bare kun førte til gentrificering, men det kan blive langt værre end det goo.gl/4erfn5 Kære regering. Slip nu deleøkonomien løs goo.gl/xh5yxf Deleøkonomi truer dansk velfærd goo.gl/vonuks Fakta og statistik om deleøkonomien goo.gl/ip6jhf (på dansk) Retningslinjer for deleøkonomien fra Europa-Kommissionen goo.gl/ieq9ar (på engelsk) The Cost of non-europe in the sharing economy goo.gl/6l6tze (på engelsk) Den danske deleøkonomi 2015 goo.gl/6je3ty (på dansk)

17 Disclaimer - Fakta om EU Om EU s institutioner goo.gl/xwy6d3 Film, længde 4,10 min (på dansk) Dette spil er udarbejdet til uddannelsesformål. De holdninger og synspunkter, der fremgår af publikationen, er alene forfatterens og afspejler ikke nødvendigvis Den Europæiske Unions officielle holdning. Hverken EU-institutionerne eller -organerne eller nogen person, der handler på deres vegne, kan gøres ansvarlige for den brug, der gøres af de heri indeholdte oplysninger. Europa-Parlamentet - Beføjelser og procedurer goo.gl/z5kpha EU s lovgivning goo.gl/v4xb9g 17

18 18

19 19

20 Dilemmaspillet er udviklet af: Ylva Nilsson Spillet er finansieret af: Europa-Kommissionens Repræsentation i Danmark. Spillene kan downloades fra: ec.europa.eu/danmark Henvendelse om spillene kan rettes til: Jörel Strömgren Europa Kommissionen Repræsentation i Danmark Gothersgade 115, DK-1123 København K Tlf.: Design: Kadaver.dk Catalogue number: IG DA-N ISBN: Den Europæiske Union