EU-DILEMMASPIL LAD DEM BARE SEJLE - DERES EGEN SØ. Et spil af Mandag Morgens EU-korrespondent Ole Vigant Ryborg

Transkript

1 Et spil af Mandag Morgens EU-korrespondent Ole Vigant Ryborg

2 Indhold Indledning 3 Lærervejledning 4 - Rollekort 9-12 Spillevejledning 13 Materiale: - Historien 16 - Når EU lovgiver 18 Dilemma-spillet er udviklet af Mandag Morgens EU-korrespondent Ole Vigant Ryborg. Kjeld Mazanti Sørensen fra Ordrup Gymnasium har leveret pædagogisk faglig rådgivning. Spillene er finansieret af Europa-Parlamentets Informationskontor i Danmark og Europa-Kommissionens Repræsentation i Danmark. Spillene kan downloades fra: Henvendelse om spillene kan rettes til: Christa Stelling Europa-Parlamentet Mail: Christa.stelling@europarl.europa.eu Telefon: Sanni Olesen Europa-Kommissionen Mail: Sanni.Olesen@ec.europa.eu. Telefon: Lay-out og produktion af HJ Grafisk 2

3 Indledning EU-samarbejdet berører mange dele af det danske samfundsliv. Derfor er kendskab til EU s historie, opbygning og funktion i dag en vigtig del af undervisningen i samfundsfag og historie. Dilemmaspillet er et supplement til den mere klassiske undervisning, fortrinsvis i samfundsfag. Ved at bruge dilemmaspillet får klassen på en og samme tid diskuteret et samfundsrelevant emne samtidig med, at eleverne får et indblik i, hvordan EU s institutioner er opbygget og fungerer i praksis. Dilemmaspillet er opbygget sådan, at eleverne kun behøver kort forberedelse, før de kan gå i gang med at spille. Eleverne behøver ikke have noget stort forudgående kendskab til EU for at kunne deltage aktivt i spillet. 3

4 Fakta om spillet Lærervejledning til EU-dilemmaspil - Målgruppen gymnasiet og klasse. - Rollespil uden krav til tekniske ressourcer og forkundskaber hos eleverne og ingen krav til lang forberedelse af spillet, inden man kan gå i gang. - Spillets emner er udvalgt med henblik på at engagere eleverne. - Spillets succes afhænger af, om eleverne går aktivt ind i spillets problemstillinger og tager de tildelte roller på sig. - Tidsforbruget er en eller to dobbelttimer. Men spillet er i faser og kan splittes op over flere enkelttimer. F.eks kan spillet forberedes i en enkelt-time og derefter spilles i en dobbelttime. >> - Tværfaglighed. Materialet er lavet til samfundsfagsundervisningen men kan også inte - greres i engelskundervisningen, da en del af materialet er på engelsk. FAKTA Supplerende materiale som kan benyttes som udgangspunkt for yderligere diskussion i klassen af EU-samarbejdet og asylpolitik. Artikel i Ugebrevet Europa af Thomas Gammeltoft Hansen om nye EU-regler på området. - Formålet med undervisningsmaterialet er at skabe indsigt i, hvordan EU-samarbejdet fungerer i praksis. Eleverne får et indblik i, hvordan et emne havner på den europæiske dagsorden. Hvordan emnet bliver genstand for behandling i både EU-institutionerne, i medlemslandene og i medierne. Efter afslutning af spillet har klassen et unikt udgangspunkt for at diskutere de mere principielle spørgsmål i EU-samarbejdet, inklusive spørgsmål som indretningen af EU s institutioner og øvrigt EU-pensum. =28&LcId=da&AjrDcmntId=1065 4

5 Baggrund EU-samarbejdet er unikt i verden. Det omfatter langt flere samarbejdsområder end noget andet internationalt samarbejde. EU-samarbejdet er også langt mere forpligtende end noget andet internationalt samarbejde. Medlemskabet af Den Europæiske Union er det internationale samarbejde, som har den største betydning for danskernes hverdag og det danske samfund som sådan. Derfor har det stor betydning at skabe indsigt i, hvordan EU-samarbejdet fungerer. Formålet med materialet er at give et indblik i, hvordan de forskellige EU-institutioner er indrettet, hvordan samarbejdet mellem institutionerne fungerer, hvordan EU-træffer sine beslutninger og hvilken rolle de forskellige aktører spiller i processen. Aktualitet Tanken med undervisningsmaterialet er, at elever som udgangspunkt ikke interesserer sig for institutioner eller deres funktion. Til gengæld interesserer eleverne sig for værdier og visioner. Dilemmaerne tager udgangspunkt i aktuelle emner på den politiske scene og indeholder spørgsmål som er aktuelle i dagens europæiske politik. De valgte emner er alle hentet fra virkeligheden. Det er altså emner, som har været omtalt i medierne og som EU rent faktisk har håndteret og håndterer. Det er derfor muligt at finde meget materiale på nettet og andre steder om de forskellige dilemmaer. Nøjagtig som i den europæiske virkelighed er aktørerne ikke begrænset til at være EU-institutionerne. NGO er, interesseorganisationer og medier er også centrale aktører i den europæiske beslutningsproces. Artikel i Ugebrevet Europa af Thomas Gammeltoft Hansen om en revision af den europæiske asylpolitik og dens konsekvenser for Danmark. >> 5

6 De fire - aktuelle EU-emner, der sættes fokus på gennem dilemmaspillet, er: Flygtninge fra Afrika søger i stigende grad til Europa. De kommer frem for alt med båd til nogle af EU s sydeuropæiske medlemslande. Sydeuropæerne vil gerne have hjælp fra det øvrige EU til at håndtere flygtningene. Men meningerne om spørgsmålet er delte. Mens EU-ministrene diskuterer emnet, sidder 27 afrikanere og klamrer sig til et tunfiskenet i Middelhavet og venter på at blive reddet. Et spil med fokus på flygtninge og asylpolitik. Dilemmaer omkring solidaritet kontra nationale interesser. Spillet kan også benyttes som udgangspunkt for en diskussion om de danske EU-forbehold. NÅR BILEN - ER FARLIGERE END BIN LADEN Klimaforandringerne har mange konsekvenser. Isbjerge smelter, havet stiger. Når klimaet diskuteres er der oftest fokus på miljø og forurening. Men klimaet er også nutidens største sikkerhedspolitiske trussel. Både amerikanske Pentagon og det britiske forsvarsministerium anser, at klimaforandringerne er en større trussel mod sikkerheden end terror. Sidste år døde mennesker på grund af klimaforandringerne. Et spil med fokus på klimaforandringer, lobbyisme og kompleksiteten i EU-samarbejdet. Spillet illustrerer, hvor mange forskellige interesser der skal vejes op mod hinanden, når der laves europæisk politik. TO GANGE JORDEN RUNDT - OG SÅ TIL BORDS Et enkelt måltid på et dansk bord kan let have rejst jorden rundt flere gange. Brasilien er i dag den største eksportør af landbrugsvarer til EU. For at kunne sælge mere mad til Europa fældes stadig større dele af den brasilianske regnskov. Maden fra Brasilien er meget billigere end den mad, vi selv kan producere her i Europa. Hvad er bedst? Billige bøffer fra Brasilien, svinekoteletter fra grise, som bor i højhuse i Holland, eller økologisk mad fra en landmand, som får EU-støtte? EU s landbrugspolitik er meget udskældt. Men hvorfor er der så ikke nogen, der laver den om? Et spil med fokus på landbrugspolitik, fødevarer og globalisering. Spillet har ekstra fokus på Europa-Parlamentets rolle i EU-samarbejdet. SÅ ER DER LUKKET FOR DET VARME VAND De seneste tre år er januar måned startet med en gaskonflikt mellem Rusland og Ukraine. Januar 2010 var ingen undtagelse. Konflikten kan hurtigt få stor betydning i store dele af Europa. For et par år siden gik der kun få dage, så havde konflikten mellem Rusland og Ukraine fået konsekvenser i 17 europæiske lande. Ældre mennesker i Østeuropa frøs ihjel i lejligheder uden varme. For igen at skaffe varme ville nogle lande genåbne atomkraftværker, som ellers var blevet lukket, fordi de anses for at være farlige. Hvor langt må et land gå for at forhindre, at landets indbyggere fryser ihjel? Et spil med fokus på Europas afhængighed af energi udefra. Om forskelle i nationale interesser og hvordan det påvirker landes optræden i EU. 6

7 Diskussion af ét eller flere dilemmaer i klassen kan relateres direkte til emner som er aktuelle på den europæiske dagsorden. EU s stats- og regeringschefer vedtog i december et handlingsprogram for en udbygning af EU-samarbejdet omkring asyl og flygtninge. Det emne vil være på dagsordenen adskillige år frem i tiden. Energi- og klimapolitikken bliver også helt centrale emner for Europa de nærmeste år. Blandt andet har EU fået sin første egentlige klimakommissær ved Connie Hedegaard. Den europæiske landbrugspolitik står overfor en omfattende revision og den diskussion er allerede gået i gang. Det vil med andre ord være muligt at benytte et eller flere af dilemma-spillene og relatere dem direkte til nogle af de emner, der vil stå højt på den europæiske dagsorden de nærmeste år. Metode Brugen af materialet i undervisningen er organiseret i etaper, hvor hver enkelt etape kan gøres kortere eller længere afhængig af behov, lyst og engagement. Et dilemmaspil kan fra start til slut bruges som diskussionsoplæg i klasseundervisning eller i gruppearbejde og kan dermed benyttes som et kort undervisningsforløb. For eksempel i forbindelse med en aktuel anledning. Men som udgangspunkt er spillene skrevet for at igangsætte elevaktiverende plenumdiskussioner, hvor eleverne agerer selv - stændigt i forhold til den rolle, de er blevet udstyret med. Spillene er indrettet sådan, at der med udgangs - punkt i spillene kan igangsættes yderligere arbejde i klassen, hvor eleverne kan arbejde grundigere individuelt eller i grupper. På den måde kan hvert dilemma benyttes i et længere undervisningsforløb, hvor kendskabet til EU-samarbejdet og EU-institutionerne gradvist uddybes. FAKTA >> Til brug for læreren ved eventuel klasseundervisning om EU, asyl og Danmark inden spillet: Fact-sheet fra EU-oplysningen om asylpolitik og de danske forbehold: ec.europa.eu/justice_home/doc_centre/asy lum/statistics/docs/03_2006_em_en.pdf Statistik fra EU om udviklingen i ansøgninger om asyl og hvilket land der søges i (på engelsk): /pdf/a31e14af/euo_fakta_2008_31.pdf 7

8 Spillenes opbygning Spillenes opbygning er stort set identisk. 1. Etape Scenen sættes Diskussionen af et EU-dilemma indledes ved, at scenen sættes. Det sker gennem en kort beskrevet historie. Scenen præsenteres sammen med en avis-artikel som kan suppleres med et kort indslag med levende billeder hentet fra youtube. (links til både avisartikel og klip fra Youtube findes på hjemmesiden for hvert enkelt dilemma og bagest i materiale-samlingen). Artikel og billeder præsenterer en problemstilling, som det er let at forholde sig til, og som alle elever kan have en holdning til. Materialet kan læses som hjemmearbejde. Når materialet er læst, præsenteres eleverne for nogle overordnede EU-spørgsmål, som drøftes i klassen. Afhængigt af, hvor stor indsigt eleverne har i EUforhold, kan det være en fordel at bruge en halv undervisningstime på kort at beskrive EU s institutioner og på at give en kort indføring i nogle basale fakta omkring den EU-politik, som dilemmaspillet omhandler. (Kort fakta opdatering og enkelte relevante links findes på spillenes hjemmeside og bagest i materiale-samlingen). 2. Etape Forberedelse af spillet Klassen har først en kort indledende diskussion af, hvad eleverne generelt synes om den historie, de har læst. Forslag til spørgsmål, der kan drøftes i klassen, står i spillevejledningen. Efter den indledende diskussion i klassen sættes spillet i gang. 8 Det sker ved, at læreren beskriver, hvad der nu skal ske. Man kan sige, at det nu er læreren, der sætter scenen. Det sker ved at instruere klassen om, hvordan sagen har udviklet sig i forhold til den historie, som eleverne har læst. Læreren beskriver, hvordan sagen nu er havnet på dagsordenen i Bruxelles. Lærerens iscenesættelse fremgår af spillevejledningen. Efter lærerens iscenesættelse tildeles eleverne de roller, de skal udfylde i den kommende diskussion. Elevernes roller fremgår af spillekortene. Det vil typisk være praktisk at lade to eller tre elever være sammen om at spille en rolle. Når rollerne er fordelt, får eleverne tid til at forberede argumenter, som passer deres rolle i diskussionen. Denne del af arbejdet kan gøres kortere eller længere. Hvis der er et ønske om større fordybelse, kan eleverne få mulighed for at forberede deres roller ved at søge oplysninger på internettet etc. Men i praksis kan denne fase af spillet skæres ned til 10 procent, hvor eleverne blot har kort tid til at læse deres rollekort og til kort at spørge læreren om ekstra råd, hvis der er tvivl om, hvilken rolle eleverne skal spille. Som udgangspunkt handler dilemma-spillene om at vise kompleksiteten og de modstridende interesser i det europæiske samarbejde. 3. Etape Spillet Rollespillet køres igennem efter spillevejledningen. Denne del egner sig bedst til en dobbelttime. 4. Etape Evaluering Når rollespillet er afsluttet er der en række spørgsmål af mere principiel karakter, som kan diskuteres i klassen. I spillevejledningen er der forslag til spørgsmål, der kan diskuteres i klassen. Til evalueringsfasen findes yderligere materiale i form af artikler om emnet, som kan fordeles. På den måde kan evalueringen både benyttes til fordybende diskussioner om EU-samarbejdet og dets opbygning, men også til fordybelse i de emner, som spillet handler om nemlig flygtninge og immigration, landbrug og fødevarer, globalisering, klima og energi.

9

10 Minister fra Malta Minister fra Storbritannien Find argumenter der kan overbevise de øvrige EU-lande om, at de skal hjælpe Malta. Malta er en lille ø i Middelhavet med omkring indbyggere. Det er mindre end halvdelen af, hvor mange mennesker, der bor i København. Argumenter for, at Malta ikke kan klare at tage imod de mange flygtninge som kommer til øen. Find argumenter for, hvorfor de øvrige EU-lande bør hjælpe Malta med at løse sagen. Find allierede, der kan tænkes at støtte Malta, så du ikke er alene, når mødet går i gang. Du ved at Spanien og Italien også har problemer med mange bådflygtninge. Storbritannien mener, at det er rimeligt at hjælpe Malta med landets problemer. Storbritannien arbejder derfor for, at der skal laves en EU-løsning, hvor landene hjælper hinanden. Nu er det bare sådan, at lige netop Storbritannien allerede har mange flygtninge. Otte procent af befolkningen som bor i Storbritannien er udlændinge. De fleste fra tidligere britiske kolonier som f.eks. Indien. Find derfor argumenter for, hvorfor der bør laves en ordning, hvor de andre lande kan tage imod flygtningene. Mens Storbritannien i stedet er solidarisk ved at være med til at betale noget af regningen. Men prøv samtidig at sikre, at ministrene kun diskuterer Maltas problem. Jo flere problemer der skal løses, jo sværere bliver det jo. Minister fra Spanien Minister fra Frankrig Mange afrikanere søger til Spanien ved at sejle til Gran Canaria. Så Spanien forstår fuldt ud Maltas problem og støtter Malta. Men samtidig ønsker Spanien, at hvis Malta skal have hjælp, så skal Spanien naturligvis også have hjælp. Overvej, om du kan acceptere, at man løser Maltas problem uden at håndtere det spanske. Spanien er for øjeblikket presset af en meget dårlig økonomi. Der er 20 procent arbejdsløse i Spanien. Ungdomsarbejdsløsheden er dobbelt så stor. Fire ud af ti unge har ikke noget job. Spanien mener ikke, at landet kan klare en situation, hvor der kommer mange bådflygtninge. Frankrig er imod, at EU-landene skal være solidariske. Der findes EU-regler som siger, at det land som først modtager flygtninge også skal håndtere dem. Malta har bare at rette sig efter de EU-regler. Den regel er vedtaget af alle EU-landene i fællesskab og Malta accepterede selv den regel, da landet blev medlem af EU i Der er altså efter Frankrigs opfattelse ikke nogen grund til overhovedet at hjælpe Malta. Malta skal bare holde loven og selv tage imod flygtningene. Frankrig er af den opfattelse, at landet allerede har taget imod mange udlændinge og ikke vil tage flere. Find argumenter for, hvorfor dette er et vigtigt. Tænk samtidig på, at det er vigtigt, at dit land ikke kommer til at fremstå som umenneskeligt. Minister fra Italien Minister fra Holland Mange afrikanere søger til Italien ved at sejle til Lampedusa. Italien støtter Malta og mener, at spørgsmålet om bådflygtninge er noget, EU-landene skal finde en løsning på i fællesskab. Italien mener, at alle EU-landene skal hjælpe til med at løse problemet. Italien mener, at hvis Malta skal have hjælp, så skal Italien også. Du er imod, at EU-landene skal være solidariske. Der findes EU-regler som siger, at det land som først modtager flygtninge også skal håndtere dem. Malta har bare at rette sig efter de EU-regler. Find argumenter for, hvorfor dette er et vigtigt. Tænk samtidig på, at det er vigtigt, at dit land ikke kommer til at fremstå som umenneskeligt. Holland har i dag mange udlændinge. Blandt andet fra de tidligere hollandske kolonier. Minister fra Tyskland Minister fra Danmark Tyskland mener, at det er rimeligt at hjælpe Malta med landets problemer. Tyskland arbejder derfor for, at der skal laves en EU-løsning, hvor landene hjælper hinanden. Nu er det bare sådan, at lige netop Tyskland allerede har mange flygtninge. Ud af 82 millioner mennesker, der bor i Tyskland, er syv millioner udlændinge. Find derfor argumenter for, hvorfor der bør laves en ordning, hvor de andre lande kan tage imod flygtningene. Tyskland vil ikke selv tage imod flygtningene, men Tyskland kan være villig til at være solidarisk ved at være med til at betale nogle af de udgifter, som andre lande måtte have ved at håndtere asylansøgerne. Du er imod, at EU-landene skal være solidariske. Danmark har den strammeste udlændingepolitik af alle EU-lande. Den skal opretholdes. Samtidig har Danmark et forbehold overfor deltagelse i EU-samarbejdet om flygtninge og immigration. Det har Danmark haft siden danskerne stemte nej til den såkaldte Maastricht-traktat i juni Find argumenter for at være imod en aftale uden at virke usolidarisk med de øvrige EU-lande. Du ved som dansk minister, at hvis du kommer hjem og har accepteret, at Danmark skal tage imod nogle af de flygtninge som søger mod Malta, så vil du få indenrigspolitiske problemer både i Folketinget og i dansk presse.

11 Minister fra Sverige Menneskerettigheds-aktivist Diskussionen om EU-solidaritet i håndteringen af flygtningen passer dig godt. Sverige har nemlig modtaget flygtninge fra Irak. Det er langt flere end noget andet EU-land. Derfor mener Sverige, at de øvrige EU-lande enten skal være parate til at modtage nogle af de irakiske flygtninge, der er kommet til Sverige. Eller alternativt kunne EU-landene være med til at betale, hvad det koster Sverige at håndtere de mange irakere, der er kommet til landet. Find argumenter for, hvorfor det svenske problem skal løses sammen med Maltas. I har en hemmelig opgave. I skal forberede en kampagne, som skal få journalisterne til at skrive om flygtningene, således at det lægger pres på ministrene for så hurtigt som muligt at hjælpe alle flygtninge, som er på vej til Europa. Og I skal kæmpe for at de flygtninge, som allerede er kommet til Europa, skal behandles ordentligt. Alle kneb er tilladt. Diskuter for eksempel, om I vil gå så langt at kalde ministrene for mordere, fordi de stadig ikke har hentet afrikanerne i land fra tunnettet. Minister fra Tjekkiet (formand) Tjekkiet har formandskabet for EU. Det betyder, at det er dig, der leder mødet. Du bestemmer, hvem der får ordet i hvilke rækkefølge. Det er også din opgave at forsøge at få landene til at enes om et kompromis Det bliver derfor din opgave at forsøge at foreslå en løsning, som alle landene kan blive enige om. Du har kun den ene målsætning at landene skal blive enige om noget. Du arbejder tæt sammen med Europa-Kommissionen. Da det er Malta, der har bedt om at mødet afholdes, så starter du mødet med at give Malta ordet og bede den maltesiske minister om at redegøre for situationen. Når Malta har talt, så sørger du for at alle øvrige lande får ordet. Du skal altså give ordet til (Spanien, Italien, Sverige, Danmark, Holland, Storbritannien og Tyskland). Du kan også give ordet til Europa-Kommissionen. Kommissæren kan blandt andet redegøre for, hvilke regler der gælder i EU på området. Når du har hørt alle landenes holdninger, så er tiden inde til at prøve at finde en løsning på problemet, som alle lande kan enes om. Du kan eventuelt afbryde mødet i 5-10 minutter mens du overvejer, hvilken løsning du vil foreslå. Derefter kan du genoptage mødet, præsentere dit forslag og lade ministrene diskutere dit løsningsforslag. EU-kommissæren Som medlem af Europa-Kommissionen er det dig, der skal komme med forslag til nye regler eller forslag til at ændre på de regler som allerede findes. Det er samtidig Kommissionens opgave at holde øje med, at alle landene rent faktisk overholder de EU-regler, der findes i dag. Du kan blandt andet redegøre for, at der i EU er en regel som siger, at når der kommer en asylansøger til et EU-land, så skal ansøgningen om asyl behandles i det land, som modtager ansøgningen. Hvis asylansøgere kommer til Malta, så må Malta ikke lade dem rejse videre. Det er en regel, som alle EU-lande har accepteret. Du skal hjælpe formandskabet med at finde en løsning. Men samtidig skal du kæmpe imod, at de nuværende regler skal ændres. Journalist Journalisten forbereder kritiske spørgsmål til alle ministre og til kommissæren. Overvej hvilke historier, I har tænkt jer at skrive. Hvad er overskriften? Hvordan kan I bedst få så mange som muligt til at læse jeres artikler, lytte til jeres indslag i radioen og/eller se jeres indslag på tv.

12

13 Spillevejledning Fase I Eleverne læser historien som iscene - sætter hele dilemmaspillet. De læser artiklen fra Berlingske Tidende og kan eventuelt se billeder af redningsaktionen på youtube (links i faktaboksen). Med udgangspunkt i det læste gennemføres en diskussion i klassen. Forslag til spørgsmål, der kan stilles: Er det overhovedet en sag for EU at håndtere spørgsmålet om afrikanere som illegalt søger til Europa? Hvorfor er det et anliggende for EU? Anser eleverne, at ovenstående beskrivelse er opdigtet til undervisningsbrug eller er der tale om en virkelig begivenhed? (Både eksemplet med tunnettet og den spanske fiskebåd som samlede flygtninge op og ikke kunne få lov til at sætte dem i land er sande. Wali Adbel Motagali lever i dag i Europa. Han har fortalt historien om, hvordan han som den eneste overlevede en bådrejse fra Libyen til Malta). Fase II Læreren instruerer eleverne om det spil de nu skal i gang med. Eleverne instrueres om følgende: Der er blevet indkaldt til et møde i Bruxelles med justits- og indenrigsministre fra alle EU-lande. De skal diskutere situationen med flygtninge, som strømmer til blandt andet Malta, men også til andre sydeuropæiske lande som Italien og Spanien. Et antal roller vil blive fordelt i klassen. Afhængigt af antallet af elever i klassen kan hver rolle spilles af en eller flere elever i fællesskab. 13

14 >> FAKTA Materiale til brug ved evalueringen af spillet. Artikel fra Berlingske Tidende som beskriver, hvad der rent faktisk skete ved mødet mellem EU-landenes ministre i Bruxelles. malta-maa-selv-klare-flygtninge Menneskerettigheds-aktivisterne diskuterer, hvordan de bedst og mest effektfuldt kan lave en aktion. Eleverne i klassen tildeles nu forskellige roller, som de skal varetage. Det sker ved, at rollekortene deles ud. Eleverne får at vide hvilke aktører, der er med i spillet. Aktørerne kan skrives på tavlen eller udleveres på en liste. Demonstranter for menneskerettigheder holdes helt hemmelige. Ingen må kende til deres eksistens. Eleverne ved altså hvem, der er med i spillet, men de må ikke vide, hvilken arbejdsopgave de enkelte aktører har. Ingen kender arbejdsopgaverne for journalisterne og naturligvis heller ikke for menneskerettighedsdemonstranterne. Det er vigtigt at holde arbejdsopgaverne hemmelige. Det skaber betydelig større dynamik, når spillet kører. I forbindelse med uddeling af opgaverne bør læreren understrege, at i EU er det naturligvis alle 27 medlemslande, som deltager i alle diskussioner i Ministerrådet, men af praktiske årsager og for at sikre dynamik er et antal lande udeladt i dilemmaspillet. Eleverne får 10 minutter til at læse rollekortet igennem og til at overveje, om de kan finde på yderligere argumenter, der kan bruges, når de skal fremlægge deres holdninger under spillet. Journalisterne diskuterer hvilke historier, de har tænkt sig at lave fra mødet. Under gennemlæsning af rollekort og forberedelse kan læreren supplere de forskellige roller med tips, hvis og når der er behov for det. Etape III Spillet sættes i gang. Det sker ved, at læreren instruerer om, at ministrene nu er samlede i mødelokalet i Bruxelles, og at mødet skal begynde. Hvis det er muligt, kan borde i klassen stilles sådan, at eleverne sidder omkring det samme forhandlingsbord. På spillets hjemmeside findes en PowerPoint med billeder, som viser mødebygningen, mødelokalerne og lidt om, hvordan det rent faktisk ser ud, når EU-landenes ministre mødes. Billeder fra powerpointen kan eventuelt vises sammen med instruktionen om, at mødet nu skal indledes. Det er det tjekkiske formandskab som leder mødet. Det vil sige, at de elever, som spiller rollen som det tjekkiske formandskab, også er dem, der sørger for at lede diskussionen. Malta får ordet først, da det er Malta som har bedt om at få sagen sat på dagsordenen. Malta får mulighed til at forklare sig og argumentere for sin sag. Derefter er ordet frit, og formandskabet fordeler ordet. 14

15 Når alle lande har haft ordet og fremlagt deres synspunkter, giver læreren tegn til, at menneskerettigheds-aktivisterne kan afbryde mødet med deres aktion. Menneskerettigheds-aktivisterne henvender sig til pressen og interviewes af journalisterne. Ministrene må kun se på, men må IKKE kommentere. Efter interviews skal journalisterne formulere overskrifter på deres avisartikler og indslag i radio og tv. Når det er sket forsættes mødet mellem ministrene. Det sker ved, at læreren instruerer eleverne om, at nu skal alle medlemslande forsøge at finde en løsning på problemet med flygtningene i Middelhavet. Det tjekkiske formandskab får 5-10 minutter til at overveje, hvordan problemet kan løses på en måde, som alle lande kan acceptere. Mens det tjekkiske formandskab overvejer en løsning kan de øvrige ministre drøfte løsninger med hinanden, forsøge at skabe alliancer etc. Efter den korte pause genoptages mødet. Det tjekkiske formandskab præsenterer sit løsningsforslag. Landene diskuterer om det tjekkiske forslag er acceptabelt. Alternativt kan eleverne forsøge at finde andre løsninger. Forhandlingen behøver ikke vare mere end 15 minutter. Det er fuldt ud tilladt, at mødet ender uden en løsning. Når læreren har afbrudt mødet, afholder det tjekkiske formandskab en pressekonference og præsenterer konklusionerne. Pressekonferencen afsluttes med, at journalisterne fortæller, hvilken historie de vil skrive, hvad overskriften er osv. Etape IV Klassen evaluerer nu rollespillet. Artikel fra Berlingske Tidende deles ud (link til artiklen findes i faktaboksen). Eleverne læser artiklen. Blandt andet er der mulighed for at diskutere følgende spørgsmål: Hvordan og hvorfor er det muligt, at EU overhovedet kan træffe beslutninger på områder, hvor samtlige 27 medlemslande skal være enige? Er det rimeligt, at der i EU kan være områder, hvor alle lande skal være enige? Ville det være rimeligt, at et flertal af lande i EU mod f.eks. Danmarks vilje ville kunne bestemme, at Danmark skulle tage imod flygtninge, der var på vej mod Malta? Diskuter eventuelt hvordan det fungerer, når en dansk minister skal til et møde i Bruxelles. Hvordan ved den danske minister hvad han/hun kan tillade sig at gå med til under forhandlingerne, når der skal findes et kompromis? Den diskussion kan bruges til en gennemgang af Folketingets behandling af EU-sager. Derudover kan klassen også diskutere dilemmaerne omkring europæisk asylpolitik. Links til artikler som kan danne grundlag for en sådan diskussion findes i faktaboksen. Her kan journalisterne stille spørgsmål til formandskabet. Efterfølgende kan journalisterne stille spørgsmål til alle øvrige ministre. Ministrene skal svare på alle de spørgsmål, der stilles. 15

16 Historien Wali Adbel Motagali fra Eritrea er flygtet fra sit hjemland og har sat kursen mod Europa. I hjemlandet har han hørt, at den billigste måde at komme til Europa på, er med båd fra Libyen. Wali Adbel Motagali begynder sin rejse fra Eritrea til Libyen. På al-jumua-markedet i Tripoli, møder Wali Adbel Motagali en mand som for US-dollars tilbyder plads ombord på en båd som kan sejle til Italien. Wali Adbel Motagali siger ja til tilbuddet og bliver transporteret til den vestlige del af Tripoli, hvor han i to nætter venter på transporten. Efter 48 timers ventetid køres Wali Adbel Motagali sammen med en række andre flygtninge ned til en båd. Båden er skrøbelig og motoren gammel. Efter et antal timers sejlads begynder båden at tage vand ind. Folk går i panik, fordi mange ikke kan svømme, og deres bevægelser fik båden til at kæntre. 27 af bådens passagerer lykkes at redde sig hen til et tunfiskenet i Middelhavet. En spansk fiskerbåd kommer sejlende forbi tunnettet, hvor Wali Adbel Motagali og de øvrige afrikanere vinker ivrigt. Men bådens kaptajn vælger at sejle videre. Han husker nemlig, hvordan det gik for kaptajnen på en anden fiskerbåd - José Durá og hans ni besætningsmedlemmer, da de i juni 2006 opdagede en synkefærdig båd ud for Maltas kyst med 51 flygtninge ombord. Kaptajn José Durá havde taget flygtningene ombord på sin fiskerbåd. Han havde derefter sat kursen mod den nærmest sikre havn nemlig Maltas hovedstad Valetta. Der er internationale regler som forpligter søfolk til at redde mennesker, som kommer i nød på havet. Det er samtidig almindelig international praksis, at når en kaptajn har reddet mennesker i nød, så sætter kaptajnen kurs mod den nærmest sikre havn, hvor de skibbrudne kan sættes af. Men da José Durá og hans besætning nærmede sig Malta blev de mødt af den maltesiske kystbevogtning, som forbød dem at sejle ind i havnen. Den spanske fiskerbåd fik i stedet besked på at sejle til Libyen, hvor flygtningene formodedes at være sejlet ud fra. Men i Libyen blev fiskerbåden også forbudt at komme ind i havnen. 16

17 Materiale som kan supplere historien som iscenesætter og som kan udleveres til eleverne sammen med historien. Youtube video optaget af den maltesiske kystbevogning ved redning af flygtninge som står på tunfiskenet: FAKTA >> &feature=player_embedded# Det havde taget mere end en uge for José Durá at få løst konflikten. I mellemtiden havde det været nødvendigt at evakuere en gravid kvinde og et barn med helikopter. Den spanske fiskerbåd som nu passerede de 27 afrikanere på tunnettet huskede alt om, hvordan det var gået for José Durá og hans besætning. De havde lasten fuld og havde ikke lyst til at spolere mange dages arbejde og fangst for at samle de 27 flygtninge på tunnettet op, som ingen alligevel ville tage imod. I stedet for at samle afrikanerne op tog den spanske fiskerbåd i stedet radiokontakt med den maltesiske kystbevogtning og gav malteserne den nøjagtige position, hvor afrikanerne ville kunne samles op. Malta sendte ingen båd af sted. I stedet tog Malta kontakt til kystbevogtningen i Libyen og bad dem om at hente afrikanerne. >> Artikel fra Berlingske Tidende som beskriver, hvordan Malta beder EU om hjælp med at løse problemet med de mange flygtninge som søger sig til landet: Fiskenettet befandt sig i internationalt farvand, og hverken Malta eller Libyen anså, at det var deres opgave at hente flygtningene. Efter to døgn sidder de 27 afrikanere stadig på tunnettet og venter på at blive reddet. 17

18 Når EU lovgiver Idilemmaspillet er rollerne udstyret med skarpe modstridende holdninger. Spillet kan derfor let ende uden enighed. Holdningerne er også skarpe i det rigtige EU. Men i EU-samarbejdet er der også tradition for, at landene er fleksible og forsøger at finde løsninger. Derfor ender EU-forhandlinger næsten altid med et kompromis. - Af samtlige lovforslag diskuteret i EU mellem var det mindre end 10 som blev droppet, fordi de ikke kunne vedtages. - Fra Europa-Kommissionen foreslår en EU-lov og frem til, at loven vedtages, diskuteres mange ændringsforslag. Fra blev der fremsat ændringsforslag i Europa-Parlamentet. Af dem blev vedtaget og dermed en del af EU-lovgivningen. Når en dansk minister skal forhandle om en EU-lov, mødes ministeren med partierne i Folketinget. Det sker i Folketingets Europaudvalg. Ministeren præsenterer regeringens syn på sagen og spørger så partierne, om de kan støtte regeringens holdning. I Folketingsåret 2007/08 var MF erne fra Venstre og Konservative altid enige med ministeren. Socialdemokraterne støttede den danske minister i 90 procent af sagerne. Enhedslisten var det parti, som oftest var uenig med regeringen. Men i 51 procent af alle sager bakkede Enhedslisten op om ministeren. I halvdelen af alle EU-sager fra 2007/08 har en dansk minister altså haft et stort set enigt Folketing bag sig, når han eller hun forhandlede i Bruxelles - Når en EU-lov er vedtaget i Bruxelles, så skal den gennemføres i Danmark. Det sker i Folketinget. Justitsministeriet har lavet en opgørelse som viser, at fra , var det mellem 13 og 18 procent af de love, der blev vedtaget i Folketinget, som først var vedtaget i Bruxelles. 18

19 Europa-Kommissionen Repræsentation i Danmark Europa-Huset Gothersgade 115 DK-1123 København K Omstilling: (+45) (+45) mail@ec.europa.eu For opdateret information om EU: Besøg vores hjemmeside: