EU-DILEMMASPIL LAD DEM BARE SEJLE - DERES EGEN SØ. Et spil af Mandag Morgens EU-korrespondent Ole Vigant Ryborg

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "EU-DILEMMASPIL LAD DEM BARE SEJLE - DERES EGEN SØ. Et spil af Mandag Morgens EU-korrespondent Ole Vigant Ryborg"

Transkript

1 Et spil af Mandag Morgens EU-korrespondent Ole Vigant Ryborg

2 Indhold Indledning 3 Lærervejledning 4 - Rollekort 9-12 Spillevejledning 13 Materiale: - Historien 16 - Når EU lovgiver 18 Dilemma-spillet er udviklet af Mandag Morgens EU-korrespondent Ole Vigant Ryborg. Kjeld Mazanti Sørensen fra Ordrup Gymnasium har leveret pædagogisk faglig rådgivning. Spillene er finansieret af Europa-Parlamentets Informationskontor i Danmark og Europa-Kommissionens Repræsentation i Danmark. Spillene kan downloades fra: Henvendelse om spillene kan rettes til: Christa Stelling Europa-Parlamentet Mail: Telefon: Sanni Olesen Europa-Kommissionen Mail: Telefon: Lay-out og produktion af HJ Grafisk 2

3 Indledning EU-samarbejdet berører mange dele af det danske samfundsliv. Derfor er kendskab til EU s historie, opbygning og funktion i dag en vigtig del af undervisningen i samfundsfag og historie. Dilemmaspillet er et supplement til den mere klassiske undervisning, fortrinsvis i samfundsfag. Ved at bruge dilemmaspillet får klassen på en og samme tid diskuteret et samfundsrelevant emne samtidig med, at eleverne får et indblik i, hvordan EU s institutioner er opbygget og fungerer i praksis. Dilemmaspillet er opbygget sådan, at eleverne kun behøver kort forberedelse, før de kan gå i gang med at spille. Eleverne behøver ikke have noget stort forudgående kendskab til EU for at kunne deltage aktivt i spillet. 3

4 Fakta om spillet Lærervejledning til EU-dilemmaspil - Målgruppen gymnasiet og klasse. - Rollespil uden krav til tekniske ressourcer og forkundskaber hos eleverne og ingen krav til lang forberedelse af spillet, inden man kan gå i gang. - Spillets emner er udvalgt med henblik på at engagere eleverne. - Spillets succes afhænger af, om eleverne går aktivt ind i spillets problemstillinger og tager de tildelte roller på sig. - Tidsforbruget er en eller to dobbelttimer. Men spillet er i faser og kan splittes op over flere enkelttimer. F.eks kan spillet forberedes i en enkelt-time og derefter spilles i en dobbelttime. >> - Tværfaglighed. Materialet er lavet til samfundsfagsundervisningen men kan også inte - greres i engelskundervisningen, da en del af materialet er på engelsk. FAKTA Supplerende materiale som kan benyttes som udgangspunkt for yderligere diskussion i klassen af EU-samarbejdet og asylpolitik. Artikel i Ugebrevet Europa af Thomas Gammeltoft Hansen om nye EU-regler på området. - Formålet med undervisningsmaterialet er at skabe indsigt i, hvordan EU-samarbejdet fungerer i praksis. Eleverne får et indblik i, hvordan et emne havner på den europæiske dagsorden. Hvordan emnet bliver genstand for behandling i både EU-institutionerne, i medlemslandene og i medierne. Efter afslutning af spillet har klassen et unikt udgangspunkt for at diskutere de mere principielle spørgsmål i EU-samarbejdet, inklusive spørgsmål som indretningen af EU s institutioner og øvrigt EU-pensum. =28&LcId=da&AjrDcmntId=1065 4

5 Baggrund EU-samarbejdet er unikt i verden. Det omfatter langt flere samarbejdsområder end noget andet internationalt samarbejde. EU-samarbejdet er også langt mere forpligtende end noget andet internationalt samarbejde. Medlemskabet af Den Europæiske Union er det internationale samarbejde, som har den største betydning for danskernes hverdag og det danske samfund som sådan. Derfor har det stor betydning at skabe indsigt i, hvordan EU-samarbejdet fungerer. Formålet med materialet er at give et indblik i, hvordan de forskellige EU-institutioner er indrettet, hvordan samarbejdet mellem institutionerne fungerer, hvordan EU-træffer sine beslutninger og hvilken rolle de forskellige aktører spiller i processen. Aktualitet Tanken med undervisningsmaterialet er, at elever som udgangspunkt ikke interesserer sig for institutioner eller deres funktion. Til gengæld interesserer eleverne sig for værdier og visioner. Dilemmaerne tager udgangspunkt i aktuelle emner på den politiske scene og indeholder spørgsmål som er aktuelle i dagens europæiske politik. De valgte emner er alle hentet fra virkeligheden. Det er altså emner, som har været omtalt i medierne og som EU rent faktisk har håndteret og håndterer. Det er derfor muligt at finde meget materiale på nettet og andre steder om de forskellige dilemmaer. Nøjagtig som i den europæiske virkelighed er aktørerne ikke begrænset til at være EU-institutionerne. NGO er, interesseorganisationer og medier er også centrale aktører i den europæiske beslutningsproces. Artikel i Ugebrevet Europa af Thomas Gammeltoft Hansen om en revision af den europæiske asylpolitik og dens konsekvenser for Danmark. >> 5

6 De fire - aktuelle EU-emner, der sættes fokus på gennem dilemmaspillet, er: Flygtninge fra Afrika søger i stigende grad til Europa. De kommer frem for alt med båd til nogle af EU s sydeuropæiske medlemslande. Sydeuropæerne vil gerne have hjælp fra det øvrige EU til at håndtere flygtningene. Men meningerne om spørgsmålet er delte. Mens EU-ministrene diskuterer emnet, sidder 27 afrikanere og klamrer sig til et tunfiskenet i Middelhavet og venter på at blive reddet. Et spil med fokus på flygtninge og asylpolitik. Dilemmaer omkring solidaritet kontra nationale interesser. Spillet kan også benyttes som udgangspunkt for en diskussion om de danske EU-forbehold. NÅR BILEN - ER FARLIGERE END BIN LADEN Klimaforandringerne har mange konsekvenser. Isbjerge smelter, havet stiger. Når klimaet diskuteres er der oftest fokus på miljø og forurening. Men klimaet er også nutidens største sikkerhedspolitiske trussel. Både amerikanske Pentagon og det britiske forsvarsministerium anser, at klimaforandringerne er en større trussel mod sikkerheden end terror. Sidste år døde mennesker på grund af klimaforandringerne. Et spil med fokus på klimaforandringer, lobbyisme og kompleksiteten i EU-samarbejdet. Spillet illustrerer, hvor mange forskellige interesser der skal vejes op mod hinanden, når der laves europæisk politik. TO GANGE JORDEN RUNDT - OG SÅ TIL BORDS Et enkelt måltid på et dansk bord kan let have rejst jorden rundt flere gange. Brasilien er i dag den største eksportør af landbrugsvarer til EU. For at kunne sælge mere mad til Europa fældes stadig større dele af den brasilianske regnskov. Maden fra Brasilien er meget billigere end den mad, vi selv kan producere her i Europa. Hvad er bedst? Billige bøffer fra Brasilien, svinekoteletter fra grise, som bor i højhuse i Holland, eller økologisk mad fra en landmand, som får EU-støtte? EU s landbrugspolitik er meget udskældt. Men hvorfor er der så ikke nogen, der laver den om? Et spil med fokus på landbrugspolitik, fødevarer og globalisering. Spillet har ekstra fokus på Europa-Parlamentets rolle i EU-samarbejdet. SÅ ER DER LUKKET FOR DET VARME VAND De seneste tre år er januar måned startet med en gaskonflikt mellem Rusland og Ukraine. Januar 2010 var ingen undtagelse. Konflikten kan hurtigt få stor betydning i store dele af Europa. For et par år siden gik der kun få dage, så havde konflikten mellem Rusland og Ukraine fået konsekvenser i 17 europæiske lande. Ældre mennesker i Østeuropa frøs ihjel i lejligheder uden varme. For igen at skaffe varme ville nogle lande genåbne atomkraftværker, som ellers var blevet lukket, fordi de anses for at være farlige. Hvor langt må et land gå for at forhindre, at landets indbyggere fryser ihjel? Et spil med fokus på Europas afhængighed af energi udefra. Om forskelle i nationale interesser og hvordan det påvirker landes optræden i EU. 6

7 Diskussion af ét eller flere dilemmaer i klassen kan relateres direkte til emner som er aktuelle på den europæiske dagsorden. EU s stats- og regeringschefer vedtog i december et handlingsprogram for en udbygning af EU-samarbejdet omkring asyl og flygtninge. Det emne vil være på dagsordenen adskillige år frem i tiden. Energi- og klimapolitikken bliver også helt centrale emner for Europa de nærmeste år. Blandt andet har EU fået sin første egentlige klimakommissær ved Connie Hedegaard. Den europæiske landbrugspolitik står overfor en omfattende revision og den diskussion er allerede gået i gang. Det vil med andre ord være muligt at benytte et eller flere af dilemma-spillene og relatere dem direkte til nogle af de emner, der vil stå højt på den europæiske dagsorden de nærmeste år. Metode Brugen af materialet i undervisningen er organiseret i etaper, hvor hver enkelt etape kan gøres kortere eller længere afhængig af behov, lyst og engagement. Et dilemmaspil kan fra start til slut bruges som diskussionsoplæg i klasseundervisning eller i gruppearbejde og kan dermed benyttes som et kort undervisningsforløb. For eksempel i forbindelse med en aktuel anledning. Men som udgangspunkt er spillene skrevet for at igangsætte elevaktiverende plenumdiskussioner, hvor eleverne agerer selv - stændigt i forhold til den rolle, de er blevet udstyret med. Spillene er indrettet sådan, at der med udgangs - punkt i spillene kan igangsættes yderligere arbejde i klassen, hvor eleverne kan arbejde grundigere individuelt eller i grupper. På den måde kan hvert dilemma benyttes i et længere undervisningsforløb, hvor kendskabet til EU-samarbejdet og EU-institutionerne gradvist uddybes. FAKTA >> Til brug for læreren ved eventuel klasseundervisning om EU, asyl og Danmark inden spillet: Fact-sheet fra EU-oplysningen om asylpolitik og de danske forbehold: ec.europa.eu/justice_home/doc_centre/asy lum/statistics/docs/03_2006_em_en.pdf Statistik fra EU om udviklingen i ansøgninger om asyl og hvilket land der søges i (på engelsk): /pdf/a31e14af/euo_fakta_2008_31.pdf 7

8 Spillenes opbygning Spillenes opbygning er stort set identisk. 1. Etape Scenen sættes Diskussionen af et EU-dilemma indledes ved, at scenen sættes. Det sker gennem en kort beskrevet historie. Scenen præsenteres sammen med en avis-artikel som kan suppleres med et kort indslag med levende billeder hentet fra youtube. (links til både avisartikel og klip fra Youtube findes på hjemmesiden for hvert enkelt dilemma og bagest i materiale-samlingen). Artikel og billeder præsenterer en problemstilling, som det er let at forholde sig til, og som alle elever kan have en holdning til. Materialet kan læses som hjemmearbejde. Når materialet er læst, præsenteres eleverne for nogle overordnede EU-spørgsmål, som drøftes i klassen. Afhængigt af, hvor stor indsigt eleverne har i EUforhold, kan det være en fordel at bruge en halv undervisningstime på kort at beskrive EU s institutioner og på at give en kort indføring i nogle basale fakta omkring den EU-politik, som dilemmaspillet omhandler. (Kort fakta opdatering og enkelte relevante links findes på spillenes hjemmeside og bagest i materiale-samlingen). 2. Etape Forberedelse af spillet Klassen har først en kort indledende diskussion af, hvad eleverne generelt synes om den historie, de har læst. Forslag til spørgsmål, der kan drøftes i klassen, står i spillevejledningen. Efter den indledende diskussion i klassen sættes spillet i gang. 8 Det sker ved, at læreren beskriver, hvad der nu skal ske. Man kan sige, at det nu er læreren, der sætter scenen. Det sker ved at instruere klassen om, hvordan sagen har udviklet sig i forhold til den historie, som eleverne har læst. Læreren beskriver, hvordan sagen nu er havnet på dagsordenen i Bruxelles. Lærerens iscenesættelse fremgår af spillevejledningen. Efter lærerens iscenesættelse tildeles eleverne de roller, de skal udfylde i den kommende diskussion. Elevernes roller fremgår af spillekortene. Det vil typisk være praktisk at lade to eller tre elever være sammen om at spille en rolle. Når rollerne er fordelt, får eleverne tid til at forberede argumenter, som passer deres rolle i diskussionen. Denne del af arbejdet kan gøres kortere eller længere. Hvis der er et ønske om større fordybelse, kan eleverne få mulighed for at forberede deres roller ved at søge oplysninger på internettet etc. Men i praksis kan denne fase af spillet skæres ned til 10 procent, hvor eleverne blot har kort tid til at læse deres rollekort og til kort at spørge læreren om ekstra råd, hvis der er tvivl om, hvilken rolle eleverne skal spille. Som udgangspunkt handler dilemma-spillene om at vise kompleksiteten og de modstridende interesser i det europæiske samarbejde. 3. Etape Spillet Rollespillet køres igennem efter spillevejledningen. Denne del egner sig bedst til en dobbelttime. 4. Etape Evaluering Når rollespillet er afsluttet er der en række spørgsmål af mere principiel karakter, som kan diskuteres i klassen. I spillevejledningen er der forslag til spørgsmål, der kan diskuteres i klassen. Til evalueringsfasen findes yderligere materiale i form af artikler om emnet, som kan fordeles. På den måde kan evalueringen både benyttes til fordybende diskussioner om EU-samarbejdet og dets opbygning, men også til fordybelse i de emner, som spillet handler om nemlig flygtninge og immigration, landbrug og fødevarer, globalisering, klima og energi.

9

10 Minister fra Malta Minister fra Storbritannien Find argumenter der kan overbevise de øvrige EU-lande om, at de skal hjælpe Malta. Malta er en lille ø i Middelhavet med omkring indbyggere. Det er mindre end halvdelen af, hvor mange mennesker, der bor i København. Argumenter for, at Malta ikke kan klare at tage imod de mange flygtninge som kommer til øen. Find argumenter for, hvorfor de øvrige EU-lande bør hjælpe Malta med at løse sagen. Find allierede, der kan tænkes at støtte Malta, så du ikke er alene, når mødet går i gang. Du ved at Spanien og Italien også har problemer med mange bådflygtninge. Storbritannien mener, at det er rimeligt at hjælpe Malta med landets problemer. Storbritannien arbejder derfor for, at der skal laves en EU-løsning, hvor landene hjælper hinanden. Nu er det bare sådan, at lige netop Storbritannien allerede har mange flygtninge. Otte procent af befolkningen som bor i Storbritannien er udlændinge. De fleste fra tidligere britiske kolonier som f.eks. Indien. Find derfor argumenter for, hvorfor der bør laves en ordning, hvor de andre lande kan tage imod flygtningene. Mens Storbritannien i stedet er solidarisk ved at være med til at betale noget af regningen. Men prøv samtidig at sikre, at ministrene kun diskuterer Maltas problem. Jo flere problemer der skal løses, jo sværere bliver det jo. Minister fra Spanien Minister fra Frankrig Mange afrikanere søger til Spanien ved at sejle til Gran Canaria. Så Spanien forstår fuldt ud Maltas problem og støtter Malta. Men samtidig ønsker Spanien, at hvis Malta skal have hjælp, så skal Spanien naturligvis også have hjælp. Overvej, om du kan acceptere, at man løser Maltas problem uden at håndtere det spanske. Spanien er for øjeblikket presset af en meget dårlig økonomi. Der er 20 procent arbejdsløse i Spanien. Ungdomsarbejdsløsheden er dobbelt så stor. Fire ud af ti unge har ikke noget job. Spanien mener ikke, at landet kan klare en situation, hvor der kommer mange bådflygtninge. Frankrig er imod, at EU-landene skal være solidariske. Der findes EU-regler som siger, at det land som først modtager flygtninge også skal håndtere dem. Malta har bare at rette sig efter de EU-regler. Den regel er vedtaget af alle EU-landene i fællesskab og Malta accepterede selv den regel, da landet blev medlem af EU i Der er altså efter Frankrigs opfattelse ikke nogen grund til overhovedet at hjælpe Malta. Malta skal bare holde loven og selv tage imod flygtningene. Frankrig er af den opfattelse, at landet allerede har taget imod mange udlændinge og ikke vil tage flere. Find argumenter for, hvorfor dette er et vigtigt. Tænk samtidig på, at det er vigtigt, at dit land ikke kommer til at fremstå som umenneskeligt. Minister fra Italien Minister fra Holland Mange afrikanere søger til Italien ved at sejle til Lampedusa. Italien støtter Malta og mener, at spørgsmålet om bådflygtninge er noget, EU-landene skal finde en løsning på i fællesskab. Italien mener, at alle EU-landene skal hjælpe til med at løse problemet. Italien mener, at hvis Malta skal have hjælp, så skal Italien også. Du er imod, at EU-landene skal være solidariske. Der findes EU-regler som siger, at det land som først modtager flygtninge også skal håndtere dem. Malta har bare at rette sig efter de EU-regler. Find argumenter for, hvorfor dette er et vigtigt. Tænk samtidig på, at det er vigtigt, at dit land ikke kommer til at fremstå som umenneskeligt. Holland har i dag mange udlændinge. Blandt andet fra de tidligere hollandske kolonier. Minister fra Tyskland Minister fra Danmark Tyskland mener, at det er rimeligt at hjælpe Malta med landets problemer. Tyskland arbejder derfor for, at der skal laves en EU-løsning, hvor landene hjælper hinanden. Nu er det bare sådan, at lige netop Tyskland allerede har mange flygtninge. Ud af 82 millioner mennesker, der bor i Tyskland, er syv millioner udlændinge. Find derfor argumenter for, hvorfor der bør laves en ordning, hvor de andre lande kan tage imod flygtningene. Tyskland vil ikke selv tage imod flygtningene, men Tyskland kan være villig til at være solidarisk ved at være med til at betale nogle af de udgifter, som andre lande måtte have ved at håndtere asylansøgerne. Du er imod, at EU-landene skal være solidariske. Danmark har den strammeste udlændingepolitik af alle EU-lande. Den skal opretholdes. Samtidig har Danmark et forbehold overfor deltagelse i EU-samarbejdet om flygtninge og immigration. Det har Danmark haft siden danskerne stemte nej til den såkaldte Maastricht-traktat i juni Find argumenter for at være imod en aftale uden at virke usolidarisk med de øvrige EU-lande. Du ved som dansk minister, at hvis du kommer hjem og har accepteret, at Danmark skal tage imod nogle af de flygtninge som søger mod Malta, så vil du få indenrigspolitiske problemer både i Folketinget og i dansk presse.

11 Minister fra Sverige Menneskerettigheds-aktivist Diskussionen om EU-solidaritet i håndteringen af flygtningen passer dig godt. Sverige har nemlig modtaget flygtninge fra Irak. Det er langt flere end noget andet EU-land. Derfor mener Sverige, at de øvrige EU-lande enten skal være parate til at modtage nogle af de irakiske flygtninge, der er kommet til Sverige. Eller alternativt kunne EU-landene være med til at betale, hvad det koster Sverige at håndtere de mange irakere, der er kommet til landet. Find argumenter for, hvorfor det svenske problem skal løses sammen med Maltas. I har en hemmelig opgave. I skal forberede en kampagne, som skal få journalisterne til at skrive om flygtningene, således at det lægger pres på ministrene for så hurtigt som muligt at hjælpe alle flygtninge, som er på vej til Europa. Og I skal kæmpe for at de flygtninge, som allerede er kommet til Europa, skal behandles ordentligt. Alle kneb er tilladt. Diskuter for eksempel, om I vil gå så langt at kalde ministrene for mordere, fordi de stadig ikke har hentet afrikanerne i land fra tunnettet. Minister fra Tjekkiet (formand) Tjekkiet har formandskabet for EU. Det betyder, at det er dig, der leder mødet. Du bestemmer, hvem der får ordet i hvilke rækkefølge. Det er også din opgave at forsøge at få landene til at enes om et kompromis Det bliver derfor din opgave at forsøge at foreslå en løsning, som alle landene kan blive enige om. Du har kun den ene målsætning at landene skal blive enige om noget. Du arbejder tæt sammen med Europa-Kommissionen. Da det er Malta, der har bedt om at mødet afholdes, så starter du mødet med at give Malta ordet og bede den maltesiske minister om at redegøre for situationen. Når Malta har talt, så sørger du for at alle øvrige lande får ordet. Du skal altså give ordet til (Spanien, Italien, Sverige, Danmark, Holland, Storbritannien og Tyskland). Du kan også give ordet til Europa-Kommissionen. Kommissæren kan blandt andet redegøre for, hvilke regler der gælder i EU på området. Når du har hørt alle landenes holdninger, så er tiden inde til at prøve at finde en løsning på problemet, som alle lande kan enes om. Du kan eventuelt afbryde mødet i 5-10 minutter mens du overvejer, hvilken løsning du vil foreslå. Derefter kan du genoptage mødet, præsentere dit forslag og lade ministrene diskutere dit løsningsforslag. EU-kommissæren Som medlem af Europa-Kommissionen er det dig, der skal komme med forslag til nye regler eller forslag til at ændre på de regler som allerede findes. Det er samtidig Kommissionens opgave at holde øje med, at alle landene rent faktisk overholder de EU-regler, der findes i dag. Du kan blandt andet redegøre for, at der i EU er en regel som siger, at når der kommer en asylansøger til et EU-land, så skal ansøgningen om asyl behandles i det land, som modtager ansøgningen. Hvis asylansøgere kommer til Malta, så må Malta ikke lade dem rejse videre. Det er en regel, som alle EU-lande har accepteret. Du skal hjælpe formandskabet med at finde en løsning. Men samtidig skal du kæmpe imod, at de nuværende regler skal ændres. Journalist Journalisten forbereder kritiske spørgsmål til alle ministre og til kommissæren. Overvej hvilke historier, I har tænkt jer at skrive. Hvad er overskriften? Hvordan kan I bedst få så mange som muligt til at læse jeres artikler, lytte til jeres indslag i radioen og/eller se jeres indslag på tv.

12

13 Spillevejledning Fase I Eleverne læser historien som iscene - sætter hele dilemmaspillet. De læser artiklen fra Berlingske Tidende og kan eventuelt se billeder af redningsaktionen på youtube (links i faktaboksen). Med udgangspunkt i det læste gennemføres en diskussion i klassen. Forslag til spørgsmål, der kan stilles: Er det overhovedet en sag for EU at håndtere spørgsmålet om afrikanere som illegalt søger til Europa? Hvorfor er det et anliggende for EU? Anser eleverne, at ovenstående beskrivelse er opdigtet til undervisningsbrug eller er der tale om en virkelig begivenhed? (Både eksemplet med tunnettet og den spanske fiskebåd som samlede flygtninge op og ikke kunne få lov til at sætte dem i land er sande. Wali Adbel Motagali lever i dag i Europa. Han har fortalt historien om, hvordan han som den eneste overlevede en bådrejse fra Libyen til Malta). Fase II Læreren instruerer eleverne om det spil de nu skal i gang med. Eleverne instrueres om følgende: Der er blevet indkaldt til et møde i Bruxelles med justits- og indenrigsministre fra alle EU-lande. De skal diskutere situationen med flygtninge, som strømmer til blandt andet Malta, men også til andre sydeuropæiske lande som Italien og Spanien. Et antal roller vil blive fordelt i klassen. Afhængigt af antallet af elever i klassen kan hver rolle spilles af en eller flere elever i fællesskab. 13

14 >> FAKTA Materiale til brug ved evalueringen af spillet. Artikel fra Berlingske Tidende som beskriver, hvad der rent faktisk skete ved mødet mellem EU-landenes ministre i Bruxelles. malta-maa-selv-klare-flygtninge Menneskerettigheds-aktivisterne diskuterer, hvordan de bedst og mest effektfuldt kan lave en aktion. Eleverne i klassen tildeles nu forskellige roller, som de skal varetage. Det sker ved, at rollekortene deles ud. Eleverne får at vide hvilke aktører, der er med i spillet. Aktørerne kan skrives på tavlen eller udleveres på en liste. Demonstranter for menneskerettigheder holdes helt hemmelige. Ingen må kende til deres eksistens. Eleverne ved altså hvem, der er med i spillet, men de må ikke vide, hvilken arbejdsopgave de enkelte aktører har. Ingen kender arbejdsopgaverne for journalisterne og naturligvis heller ikke for menneskerettighedsdemonstranterne. Det er vigtigt at holde arbejdsopgaverne hemmelige. Det skaber betydelig større dynamik, når spillet kører. I forbindelse med uddeling af opgaverne bør læreren understrege, at i EU er det naturligvis alle 27 medlemslande, som deltager i alle diskussioner i Ministerrådet, men af praktiske årsager og for at sikre dynamik er et antal lande udeladt i dilemmaspillet. Eleverne får 10 minutter til at læse rollekortet igennem og til at overveje, om de kan finde på yderligere argumenter, der kan bruges, når de skal fremlægge deres holdninger under spillet. Journalisterne diskuterer hvilke historier, de har tænkt sig at lave fra mødet. Under gennemlæsning af rollekort og forberedelse kan læreren supplere de forskellige roller med tips, hvis og når der er behov for det. Etape III Spillet sættes i gang. Det sker ved, at læreren instruerer om, at ministrene nu er samlede i mødelokalet i Bruxelles, og at mødet skal begynde. Hvis det er muligt, kan borde i klassen stilles sådan, at eleverne sidder omkring det samme forhandlingsbord. På spillets hjemmeside findes en PowerPoint med billeder, som viser mødebygningen, mødelokalerne og lidt om, hvordan det rent faktisk ser ud, når EU-landenes ministre mødes. Billeder fra powerpointen kan eventuelt vises sammen med instruktionen om, at mødet nu skal indledes. Det er det tjekkiske formandskab som leder mødet. Det vil sige, at de elever, som spiller rollen som det tjekkiske formandskab, også er dem, der sørger for at lede diskussionen. Malta får ordet først, da det er Malta som har bedt om at få sagen sat på dagsordenen. Malta får mulighed til at forklare sig og argumentere for sin sag. Derefter er ordet frit, og formandskabet fordeler ordet. 14

15 Når alle lande har haft ordet og fremlagt deres synspunkter, giver læreren tegn til, at menneskerettigheds-aktivisterne kan afbryde mødet med deres aktion. Menneskerettigheds-aktivisterne henvender sig til pressen og interviewes af journalisterne. Ministrene må kun se på, men må IKKE kommentere. Efter interviews skal journalisterne formulere overskrifter på deres avisartikler og indslag i radio og tv. Når det er sket forsættes mødet mellem ministrene. Det sker ved, at læreren instruerer eleverne om, at nu skal alle medlemslande forsøge at finde en løsning på problemet med flygtningene i Middelhavet. Det tjekkiske formandskab får 5-10 minutter til at overveje, hvordan problemet kan løses på en måde, som alle lande kan acceptere. Mens det tjekkiske formandskab overvejer en løsning kan de øvrige ministre drøfte løsninger med hinanden, forsøge at skabe alliancer etc. Efter den korte pause genoptages mødet. Det tjekkiske formandskab præsenterer sit løsningsforslag. Landene diskuterer om det tjekkiske forslag er acceptabelt. Alternativt kan eleverne forsøge at finde andre løsninger. Forhandlingen behøver ikke vare mere end 15 minutter. Det er fuldt ud tilladt, at mødet ender uden en løsning. Når læreren har afbrudt mødet, afholder det tjekkiske formandskab en pressekonference og præsenterer konklusionerne. Pressekonferencen afsluttes med, at journalisterne fortæller, hvilken historie de vil skrive, hvad overskriften er osv. Etape IV Klassen evaluerer nu rollespillet. Artikel fra Berlingske Tidende deles ud (link til artiklen findes i faktaboksen). Eleverne læser artiklen. Blandt andet er der mulighed for at diskutere følgende spørgsmål: Hvordan og hvorfor er det muligt, at EU overhovedet kan træffe beslutninger på områder, hvor samtlige 27 medlemslande skal være enige? Er det rimeligt, at der i EU kan være områder, hvor alle lande skal være enige? Ville det være rimeligt, at et flertal af lande i EU mod f.eks. Danmarks vilje ville kunne bestemme, at Danmark skulle tage imod flygtninge, der var på vej mod Malta? Diskuter eventuelt hvordan det fungerer, når en dansk minister skal til et møde i Bruxelles. Hvordan ved den danske minister hvad han/hun kan tillade sig at gå med til under forhandlingerne, når der skal findes et kompromis? Den diskussion kan bruges til en gennemgang af Folketingets behandling af EU-sager. Derudover kan klassen også diskutere dilemmaerne omkring europæisk asylpolitik. Links til artikler som kan danne grundlag for en sådan diskussion findes i faktaboksen. Her kan journalisterne stille spørgsmål til formandskabet. Efterfølgende kan journalisterne stille spørgsmål til alle øvrige ministre. Ministrene skal svare på alle de spørgsmål, der stilles. 15

16 Historien Wali Adbel Motagali fra Eritrea er flygtet fra sit hjemland og har sat kursen mod Europa. I hjemlandet har han hørt, at den billigste måde at komme til Europa på, er med båd fra Libyen. Wali Adbel Motagali begynder sin rejse fra Eritrea til Libyen. På al-jumua-markedet i Tripoli, møder Wali Adbel Motagali en mand som for US-dollars tilbyder plads ombord på en båd som kan sejle til Italien. Wali Adbel Motagali siger ja til tilbuddet og bliver transporteret til den vestlige del af Tripoli, hvor han i to nætter venter på transporten. Efter 48 timers ventetid køres Wali Adbel Motagali sammen med en række andre flygtninge ned til en båd. Båden er skrøbelig og motoren gammel. Efter et antal timers sejlads begynder båden at tage vand ind. Folk går i panik, fordi mange ikke kan svømme, og deres bevægelser fik båden til at kæntre. 27 af bådens passagerer lykkes at redde sig hen til et tunfiskenet i Middelhavet. En spansk fiskerbåd kommer sejlende forbi tunnettet, hvor Wali Adbel Motagali og de øvrige afrikanere vinker ivrigt. Men bådens kaptajn vælger at sejle videre. Han husker nemlig, hvordan det gik for kaptajnen på en anden fiskerbåd - José Durá og hans ni besætningsmedlemmer, da de i juni 2006 opdagede en synkefærdig båd ud for Maltas kyst med 51 flygtninge ombord. Kaptajn José Durá havde taget flygtningene ombord på sin fiskerbåd. Han havde derefter sat kursen mod den nærmest sikre havn nemlig Maltas hovedstad Valetta. Der er internationale regler som forpligter søfolk til at redde mennesker, som kommer i nød på havet. Det er samtidig almindelig international praksis, at når en kaptajn har reddet mennesker i nød, så sætter kaptajnen kurs mod den nærmest sikre havn, hvor de skibbrudne kan sættes af. Men da José Durá og hans besætning nærmede sig Malta blev de mødt af den maltesiske kystbevogtning, som forbød dem at sejle ind i havnen. Den spanske fiskerbåd fik i stedet besked på at sejle til Libyen, hvor flygtningene formodedes at være sejlet ud fra. Men i Libyen blev fiskerbåden også forbudt at komme ind i havnen. 16

17 Materiale som kan supplere historien som iscenesætter og som kan udleveres til eleverne sammen med historien. Youtube video optaget af den maltesiske kystbevogning ved redning af flygtninge som står på tunfiskenet: FAKTA >> &feature=player_embedded# Det havde taget mere end en uge for José Durá at få løst konflikten. I mellemtiden havde det været nødvendigt at evakuere en gravid kvinde og et barn med helikopter. Den spanske fiskerbåd som nu passerede de 27 afrikanere på tunnettet huskede alt om, hvordan det var gået for José Durá og hans besætning. De havde lasten fuld og havde ikke lyst til at spolere mange dages arbejde og fangst for at samle de 27 flygtninge på tunnettet op, som ingen alligevel ville tage imod. I stedet for at samle afrikanerne op tog den spanske fiskerbåd i stedet radiokontakt med den maltesiske kystbevogtning og gav malteserne den nøjagtige position, hvor afrikanerne ville kunne samles op. Malta sendte ingen båd af sted. I stedet tog Malta kontakt til kystbevogtningen i Libyen og bad dem om at hente afrikanerne. >> Artikel fra Berlingske Tidende som beskriver, hvordan Malta beder EU om hjælp med at løse problemet med de mange flygtninge som søger sig til landet: Fiskenettet befandt sig i internationalt farvand, og hverken Malta eller Libyen anså, at det var deres opgave at hente flygtningene. Efter to døgn sidder de 27 afrikanere stadig på tunnettet og venter på at blive reddet. 17

18 Når EU lovgiver Idilemmaspillet er rollerne udstyret med skarpe modstridende holdninger. Spillet kan derfor let ende uden enighed. Holdningerne er også skarpe i det rigtige EU. Men i EU-samarbejdet er der også tradition for, at landene er fleksible og forsøger at finde løsninger. Derfor ender EU-forhandlinger næsten altid med et kompromis. - Af samtlige lovforslag diskuteret i EU mellem var det mindre end 10 som blev droppet, fordi de ikke kunne vedtages. - Fra Europa-Kommissionen foreslår en EU-lov og frem til, at loven vedtages, diskuteres mange ændringsforslag. Fra blev der fremsat ændringsforslag i Europa-Parlamentet. Af dem blev vedtaget og dermed en del af EU-lovgivningen. Når en dansk minister skal forhandle om en EU-lov, mødes ministeren med partierne i Folketinget. Det sker i Folketingets Europaudvalg. Ministeren præsenterer regeringens syn på sagen og spørger så partierne, om de kan støtte regeringens holdning. I Folketingsåret 2007/08 var MF erne fra Venstre og Konservative altid enige med ministeren. Socialdemokraterne støttede den danske minister i 90 procent af sagerne. Enhedslisten var det parti, som oftest var uenig med regeringen. Men i 51 procent af alle sager bakkede Enhedslisten op om ministeren. I halvdelen af alle EU-sager fra 2007/08 har en dansk minister altså haft et stort set enigt Folketing bag sig, når han eller hun forhandlede i Bruxelles - Når en EU-lov er vedtaget i Bruxelles, så skal den gennemføres i Danmark. Det sker i Folketinget. Justitsministeriet har lavet en opgørelse som viser, at fra , var det mellem 13 og 18 procent af de love, der blev vedtaget i Folketinget, som først var vedtaget i Bruxelles. 18

19 Europa-Kommissionen Repræsentation i Danmark Europa-Huset Gothersgade 115 DK-1123 København K Omstilling: (+45) (+45) For opdateret information om EU: Besøg vores hjemmeside:

EU-DILEMMASPIL LAD DEM BARE SEJLE - DERES EGEN SØ. Et spil af Mandag Morgens EU-korrespondent Ole Vigant Ryborg

EU-DILEMMASPIL LAD DEM BARE SEJLE - DERES EGEN SØ. Et spil af Mandag Morgens EU-korrespondent Ole Vigant Ryborg EU-DILEMMASPIL LAD DEM BARE SEJLE - DERES EGEN SØ Et spil af Mandag Morgens EU-korrespondent Ole Vigant Ryborg Indhold Indledning 3 Lærervejledning 4 - Rollekort 9-12 Spillevejledning 13 Materiale: - Historien

Læs mere

EU-DILEMMASPIL NÅR BILEN - ER FARLIGERE END BIN LADEN. Et spil af Mandag Morgens EU-korrespondent Ole Vigant Ryborg

EU-DILEMMASPIL NÅR BILEN - ER FARLIGERE END BIN LADEN. Et spil af Mandag Morgens EU-korrespondent Ole Vigant Ryborg EU-DILEMMASPIL NÅR BILEN - ER FARLIGERE END BIN LADEN Et spil af Mandag Morgens EU-korrespondent Ole Vigant Ryborg Indhold Indledning 3 Lærervejledning 4 - Rollekort 9-12 Spillevejledning 13 Materiale:

Læs mere

EU-DILEMMASPIL TO GANGE JORDEN RUNDT - OG SÅ TIL BORDS. Et spil af Mandag Morgens EU-korrespondent Ole Vigant Ryborg

EU-DILEMMASPIL TO GANGE JORDEN RUNDT - OG SÅ TIL BORDS. Et spil af Mandag Morgens EU-korrespondent Ole Vigant Ryborg Et spil af Mandag Morgens EU-korrespondent Ole Vigant Ryborg Indhold Indledning 3 Lærervejledning 4 - Rollekort 9-12 Spillevejledning 13 Materiale: - Historien 16 - Når EU lovgiver 18 Dilemma-spillet er

Læs mere

EU-DILEMMASPIL SÅ ER DER LUKKET - FOR DET VARME VAND. Et spil af Mandag Morgens EU-korrespondent Ole Vigant Ryborg

EU-DILEMMASPIL SÅ ER DER LUKKET - FOR DET VARME VAND. Et spil af Mandag Morgens EU-korrespondent Ole Vigant Ryborg Et spil af Mandag Morgens EU-korrespondent Ole Vigant Ryborg Indhold Indledning 3 Lærervejledning 4 - Rollekort 9-12 Spillevejledning 13 Materiale: - Historien 16 - Når EU lovgiver 18 Dilemma-spillet er

Læs mere

Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag

Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag Fra antologien Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag Artikel fra antologien Spil eleverne ud hvor dilemmaerne gror v/marianne Dietz, lærer, BA og M.phil i historie, pædagogisk konsulent

Læs mere

ARBEJDSMARKED LØNNEN - DEN TALER VI IKKE OM. EU-korrespondent Ole Vigant Ryborg. Et spil af Danmarks Radios

ARBEJDSMARKED LØNNEN - DEN TALER VI IKKE OM. EU-korrespondent Ole Vigant Ryborg. Et spil af Danmarks Radios Et spil af Danmarks Radios EU-korrespondent Ole Vigant Ryborg Indhold Indledning 3 Lærervejledning 4 - Rollekort 9-12 Spillevejledning 13 Materiale: - Historien 16 - Europa-Kommissionsens forslag 18 -

Læs mere

Spillet om lovforslag. til rollespil. METH LOGH scal land byggies

Spillet om lovforslag. til rollespil. METH LOGH scal land byggies Spillet om lovforslag introduk t ion til rollespil ETH LOGH nd byggies METH LOGH scal land byggies 2 Spillet om lovforslag Tag eleverne med ind i den politiske verden, hvor meninger mødes, hvor forhandlingsevner

Læs mere

Skiftedag i EU. EU - en kort introduktion til skiftedagen

Skiftedag i EU. EU - en kort introduktion til skiftedagen Skiftedag i EU EU - en kort introduktion til skiftedagen Et fælles europæisk energimarked, fælles europæiske løsninger på klimaudfordringer, fælles europæiske retningslinjer for statsstøtte, der skal forhindre

Læs mere

Spørg om EU. Folketingets

Spørg om EU. Folketingets Spørg om EU Folketingets EU-Oplysning Indhold Hvad er EU-Oplysningen? side 3 Vi finder svaret til dig side 4 Vores publikationer side 6 www.eu-oplysningen.dk side 8 Her finder du os side 11 Folketingets

Læs mere

GRUNDLOVEN 1915 LÆRERMATERIALE

GRUNDLOVEN 1915 LÆRERMATERIALE GRUNDLOVEN 1915 LÆRERMATERIALE Kære lærer! Dette spil er udviklet til historieundervisningen i 7.-9. klassetrin. Spillet handler om Grundloven 1915 og har et særligt fokus på de mennesker i datiden, der

Læs mere

Invitation til Ungdommens EU Topmøde 2014

Invitation til Ungdommens EU Topmøde 2014 Invitation til Ungdommens EU Topmøde 2014 Sted: Christiansborg, København Dato: Lørdag d. 1. marts søndag d. 2. marts 2014 Temaer: I 2014 er der to hovedtemaer: Klima og Miljø i en økonomisk krisetid Unges

Læs mere

DANSKERE: NY REGERING BØR VÆGTE SELSKABSSKAT, SOCIAL DUMPING OG KLIMA I EU

DANSKERE: NY REGERING BØR VÆGTE SELSKABSSKAT, SOCIAL DUMPING OG KLIMA I EU NOTAT DANSKERE: NY REGERING BØR VÆGTE SELSKABSSKAT, SOCIAL DUMPING OG KLIMA I EU Kontakt: Kommunikationschef, Malte Kjems +45 23 39 56 57 mkj@thinkeuropa.dk Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk

Læs mere

FOREDRAG - VORES EUROPA Om den europæiske ungdomsgeneration og vores fælles udfordringer.

FOREDRAG - VORES EUROPA Om den europæiske ungdomsgeneration og vores fælles udfordringer. FOREDRAG - VORES EUROPA Om den europæiske ungdomsgeneration og vores fælles udfordringer. Med deres projekt, Vores Europa, der handler om situationen for den europæiske ungdomsgeneration, har Elena Askløf

Læs mere

ZA4454. Flash Eurobarometer 189b White Paper on Communication - Decision Maker. Country Specific Questionnaire Denmark

ZA4454. Flash Eurobarometer 189b White Paper on Communication - Decision Maker. Country Specific Questionnaire Denmark ZA4454 Flash Eurobarometer 189b White Paper on Communication - Country Specific Questionnaire Denmark Flash EB 189 White Paper on Communication Questionnaire Godmorgen/godaften, mit navn er..., og jeg

Læs mere

Hvem kommer hertil? - migrationsstrømme til EU/DK

Hvem kommer hertil? - migrationsstrømme til EU/DK Hvem kommer hertil? - migrationsstrømme til EU/DK 25. ausgust 2015 Professor, mag. scient. soc. Lisbeth B. Knudsen Institut for Sociologi og socialt Arbejde Aalborg Universitet, Kroghstræde 5, 9220 Aalborg

Læs mere

FRANKRIG. ROLLEKORT: Præsident François Hollande ANDEL AF DET SAMLEDE BEFOLKNINGSTAL I DE 10 LANDE I SPILLET

FRANKRIG. ROLLEKORT: Præsident François Hollande ANDEL AF DET SAMLEDE BEFOLKNINGSTAL I DE 10 LANDE I SPILLET ROLLEKORT: Præsident François Hollande Jeg er 62 år og har været præsident i Frankrig siden 2012. Jeg går ind for, at EU fortsat arbejder tættere og tættere sammen, men jeg skal også tage hensyn til en

Læs mere

Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30. Karsten Dybvad. -- Det talte ord gælder --

Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30. Karsten Dybvad. -- Det talte ord gælder -- Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30 Karsten Dybvad -- Det talte ord gælder -- Tak for ordet, Claus. Tak for at slå fast, at det europæiske samarbejde

Læs mere

EU s stats- og regeringschefer mødtes den oktober 2007 til uformelt topmøde i den portugisiske hovedstad Lissabon.

EU s stats- og regeringschefer mødtes den oktober 2007 til uformelt topmøde i den portugisiske hovedstad Lissabon. Europaudvalget EU-Sekretariatet Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 22. oktober 2007 Det Europæiske Råds uformelle møde i Lissabon den 18.-19. oktober 2007 EU s stats- og regeringschefer mødtes

Læs mere

Retsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del Bilag 55 Offentligt

Retsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del Bilag 55 Offentligt Retsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del Bilag 55 Offentligt Europaudvalget og Retsudvalget EU- konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 4. september 2015 Suverænitet, tilvalgsordning og

Læs mere

TIL VALG OM RETS- OG POLITISAMARBEJDE

TIL VALG OM RETS- OG POLITISAMARBEJDE TIL VALG OM RETS- OG POLITISAMARBEJDE Den 3. december 2015 skal danskerne stemme om, hvorvidt det nuværende retsforbehold skal omdannes til en tilvalgsordning. INFORMATION OM FOLKEAFSTEMNINGEN OM RETSFORBEHOLDET

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del Bilag 1 Offentligt Europaudvalget Til: Dato: Udvalgets medlemmer 8. oktober 2014 Europaudvalget (EUU) Europaudvalget holder normalt møde om fredagen kl. 10.00 eller kl.

Læs mere

ROLLEKORT: Statsminister Lars Løkke Rasmussen

ROLLEKORT: Statsminister Lars Løkke Rasmussen ROLLEKORT: Statsminister Lars Løkke Rasmussen Jeg er 52 år, leder af Venstre Danmarks liberale parti, og har været statsminister siden 2015. Selv om jeg er leder for et lille land, mener jeg, at EU skal

Læs mere

En undersøgelse om danskernes holdning til EU foretaget af MEGAFON på vegne af CO-industri og Dansk Industri

En undersøgelse om danskernes holdning til EU foretaget af MEGAFON på vegne af CO-industri og Dansk Industri tænketanken europa Danskerne og EU En undersøgelse om danskernes holdning til EU foretaget af MEGAFON på vegne af CO-industri og Dansk Industri Om undersøgelsen Danskerne og EU Rapportens konklusioner

Læs mere

EU et udemokratisk kapitalistisk projekt - elevvejledning

EU et udemokratisk kapitalistisk projekt - elevvejledning EU et udemokratisk kapitalistisk projekt - elevvejledning Under dette delemne EU, et udemokratisk kapitalistisk projekt skal du bruge de kompetencer og færdigheder du har trænet i de andre forløb af På

Læs mere

Mennesker på flugt - elevvejledning

Mennesker på flugt - elevvejledning Mennesker på flugt - elevvejledning Delemnet Mennesker på flugt omhandler appelformer og historiske problemstillinger. Du vil i løbet af dette delemne arbejde med opgaver, for at lære hvordan du identificerer

Læs mere

NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar 2016, 05:00

NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar 2016, 05:00 Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten - UgebrevetA4.dk 28-01-2016 22:45:42 NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar

Læs mere

ET STÆRKERE SOCIALT EU SPLITTER DANSKERNE

ET STÆRKERE SOCIALT EU SPLITTER DANSKERNE ET STÆRKERE SOCIALT EU SPLITTER DANSKERNE Kontakt: Forskningschef, Catharina Sørensen +45 54 88 cas@thinkeuropa.dk RESUME En ny måling foretaget af YouGov for Tænketanken EUROPA viser, at danskerne er

Læs mere

DET EUROPÆISKE RÅD OG RÅDET I EN NØDDESKAL

DET EUROPÆISKE RÅD OG RÅDET I EN NØDDESKAL DET EUROPÆISKE RÅD OG RÅDET I EN NØDDESKAL DET EUROPÆISKE RÅD EU S STRATEGISKE INSTITUTION Det Europæiske Råd er drivkraften bag Den Europæiske Union. Det fastlægger dens retningslinjer og dens politiske

Læs mere

ZA4453. Flash Eurobarometer 189a White Paper on Communication - Public at large. Country Specific Questionnaire Denmark

ZA4453. Flash Eurobarometer 189a White Paper on Communication - Public at large. Country Specific Questionnaire Denmark ZA4453 Flash Eurobarometer 189a White Paper on Communication - Public at large Country Specific Questionnaire Denmark Flash EB 189 White Paper on Communication Questionnaire Public at large God morgen

Læs mere

Samfundsfag. Energi & Miljø. Enes Kücükavci. Klasse 1.4. HTX Roskilde

Samfundsfag. Energi & Miljø. Enes Kücükavci. Klasse 1.4. HTX Roskilde Samfundsfag Energi & Miljø Enes Kücükavci Klasse 1.4 HTX Roskilde 22/11 2007 1 Indholdsfortegnelse Forside 1 Indholdsfortegnelse..2 Indledning.3 Opg1..3 Opg2..4 Opg3..4-5 Opg4..5-6 Konklusion 7 2 Indledning:

Læs mere

Klassisk magtdelingslære:

Klassisk magtdelingslære: EU s politiske system I (12. februar 2007) Klassisk magtdelingslære: 1) Lovgivende magt Parlamentet 2) Udøvende magt Regeringen: a) politisk (forslag til love) b) administrativ (implementering af love)

Læs mere

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget 2015-16 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget og Retsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 5. november 2015 Suverænitet, tilvalgsordning og folkeafstemninger

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2013-14 Institution VID Gymnasier, Grenaa Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX Samfundsfag C Michael

Læs mere

Standard Eurobarometer 82. MENINGSMÅLING I EU Efterår 2014 NATIONAL RAPPORT DANMARK

Standard Eurobarometer 82. MENINGSMÅLING I EU Efterår 2014 NATIONAL RAPPORT DANMARK Standard Eurobarometer 82 MENINGSMÅLING I EU Efterår 2014 NATIONAL RAPPORT DANMARK Undersøgelsen er blevet bestilt og koordineret af den Europa Kommissionen, Generaldirektoratet for Kommunikation. Denne

Læs mere

klassetrin Vejledning til elev-nøglen.

klassetrin Vejledning til elev-nøglen. 6.- 10. klassetrin Vejledning til elev-nøglen. I denne vejledning vil du til nøglen Kollaboration finde følgende: Elev-nøgler forklaret i elevsprog. En uddybende forklaring og en vejledning til hvordan

Læs mere

Afstemning om retsforbeholdet. Hvad stemmer vi om den 3/12?

Afstemning om retsforbeholdet. Hvad stemmer vi om den 3/12? Afstemning om retsforbeholdet Hvad stemmer vi om den 3/12? Det Konservative Folkeparti Oktober 2015 Baggrunden for afstemningen Danmark har, siden vi i 1992 stemte nej til Maastricht-traktaten, haft fire

Læs mere

FOREDRAG - VORES EUROPA

FOREDRAG - VORES EUROPA FOREDRAG - VORES EUROPA Med deres projekt, Vores Europa, der handler om situationen for den europæiske ungdomsgeneration, har Elena Askløf og Peter Laugesen netop modtaget Europa-Parlamentets Charlemagne

Læs mere

Dan Jørgensen den 28. april 2016 Hvornår: Den 7. juni 2016

Dan Jørgensen den 28. april 2016 Hvornår: Den 7. juni 2016 Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2015-16 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 697 Offentligt Talepapir Arrangement: Udkast til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål AE fra medlem af Folketinget

Læs mere

KOLLABORATION. Vejledning til elevnøgle, klasse

KOLLABORATION. Vejledning til elevnøgle, klasse Vejledning til elevnøgle, 6.-10. klasse I denne vejledning vil du finde følgende: Elevnøgler forklaret i elevsprog. Vejledning og uddybende forklaring til, hvordan man sammen med eleverne kan tale om,

Læs mere

2. Kommunikation og information

2. Kommunikation og information 2. Kommunikation og information En leder kommunikerer ved sin blotte eksistens. Folk om bord orienterer sig efter lederen, hvad enten han/hun taler eller er tavs handler eller undlader at handle. Følger

Læs mere

På kant med EU. Fred, forsoning og terror - lærervejledning

På kant med EU. Fred, forsoning og terror - lærervejledning På kant med EU Fred, forsoning og terror - lærervejledning Forløbet Forløbet På kant med EU er delt op i 6 mindre delemner. Delemnerne har det samme overordnede mål; at udvikle elevernes kompetencer i

Læs mere

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 156 Offentligt

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 156 Offentligt Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 156 Offentligt Udlændingeafdelingen Dato: 17. november 2014 Dok.: 1349685 UDKAST TIL TALE til brug for besvarelsen

Læs mere

Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3071 - RIA Bilag 5 Offentligt

Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3071 - RIA Bilag 5 Offentligt Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3071 - RIA Bilag 5 Offentligt NOTAT Dato: 23. februar 2011 Kontor: Internationalt Supplerende samlenotat til brug for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 24. 25. februar

Læs mere

Retsudvalget 2014-15 L 99 endeligt svar på spørgsmål 72 Offentligt

Retsudvalget 2014-15 L 99 endeligt svar på spørgsmål 72 Offentligt Retsudvalget 2014-15 L 99 endeligt svar på spørgsmål 72 Offentligt Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 24. januar 2015 Kontor: Sikkerheds- og Forebyggelseskontoret Sagsbeh: Rasmus Krogh Pedersen Sagsnr.:

Læs mere

Undervisningsplan. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Oversigt over gennemførte undervisningsforløb.

Undervisningsplan. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Oversigt over gennemførte undervisningsforløb. Undervisningsplan Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold 2013-14 VID Gymnasier, Grenaa HHX Samfundsfag C Anne Lind Gleerup

Læs mere

Venlig hilsen Bruno Langdahl, EU-konsulent

Venlig hilsen Bruno Langdahl, EU-konsulent Sæt fokus på EU! Kære underviser EU ændrer sig grundlæggende i disse år. Den 1. maj 2004 blev unionen udvidet med 10 nye lande fra central- og østeuropa. De fleste lande er betydeligt fattigere og har

Læs mere

TYSKLAND. ROLLEKORT: Forbundskansler Angela Merkel ANDEL AF DET SAMLEDE BEFOLKNINGSTAL I DE 10 LANDE I SPILLET

TYSKLAND. ROLLEKORT: Forbundskansler Angela Merkel ANDEL AF DET SAMLEDE BEFOLKNINGSTAL I DE 10 LANDE I SPILLET ROLLEKORT: Forbundskansler Angela Merkel Jeg er 62 år gammel og blev forbundskansler i Tyskland i 2005. Jeg er tre år i træk blevet kåret til verdens mest magtfulde kvinde. Jeg er leder for CDU, et kristendemokratisk

Læs mere

Studieplan. Stamoplysninger. Oversigt over planlagte undervisningsforløb. Periode August 15 Juni 16. Institution. Vejen Business College.

Studieplan. Stamoplysninger. Oversigt over planlagte undervisningsforløb. Periode August 15 Juni 16. Institution. Vejen Business College. Studieplan Stamoplysninger Periode August 15 Juni 16 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Vejen Business College HHX Samfundsfag C Helle Strøm STU-SamfundsfagChh1315-E15-VØ Oversigt over

Læs mere

Retsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del Bilag 65 Offentligt

Retsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del Bilag 65 Offentligt Retsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del Bilag 65 Offentligt Europaudvalget, Retsudvalget og Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget EU- konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 16.

Læs mere

ITALIEN. ROLLEKORT: Premierminister Matteo Renzi ANDEL AF DET SAMLEDE BEFOLKNINGSTAL I DE 10 LANDE I SPILLET

ITALIEN. ROLLEKORT: Premierminister Matteo Renzi ANDEL AF DET SAMLEDE BEFOLKNINGSTAL I DE 10 LANDE I SPILLET ROLLEKORT: Premierminister Matteo Renzi Jeg er 39 år og leder det venstreorienterede Demokratiske Parti, som samarbejder med centrum-højrepartier i regeringen. Som socialist mener jeg, det er vigtigt at

Læs mere

Taleseddel til Folketingets Trafikudvalg den 29. november 2005.

Taleseddel til Folketingets Trafikudvalg den 29. november 2005. Trafikudvalget TRU alm. del - Svar på Spørgsmål 167 Offentligt Taleseddel til Folketingets Trafikudvalg den 29. november 2005. Jeg skal hermed forelægge dagsordenen for Rådsmødet (transport, telekommunikation

Læs mere

HVORDAN KAN MAN UNDGÅ, AT UNGE BEGYNDER AT RYGE?

HVORDAN KAN MAN UNDGÅ, AT UNGE BEGYNDER AT RYGE? 54 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse KAPITEL 6: HVORDAN KAN MAN UNDGÅ, AT UNGE BEGYNDER AT RYGE? forebyggelse og kampagner www.op-i-røg.dk 55 Kapitel 6: Indhold Kapitlet giver et overblik

Læs mere

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag

Læs mere

Undervisning i danske naturparker

Undervisning i danske naturparker Undervisning i danske naturparker Tirsdag den 19. maj 2015 Nyborg Strand Ved projektleder i Friluftsrådet: Jannik Tovgaard-Olsen Program for inspirationsdagen 10.00-10.15 Velkomst og præsentationsrunde

Læs mere

flygtninge & migranter

flygtninge & migranter Fakta om flygtninge & migranter i Danmark Indhold Forord................................................ 3 Hvor kommer flygtninge og migranter fra?...4 Hvor mange hjælper Danmark sammenlignet med andre

Læs mere

Trine Viskum Philipsen

Trine Viskum Philipsen Trine Viskum Philipsen Fra: Margrete Auken Sendt: 18. april 2016 17:07 Til: Trine Viskum Philipsen Emne: Nyt fra Margrete Auken i Europa-Parlamentet/Hvor er vi med Tyrkiet-aftalen?/De

Læs mere

Folketingsvalg 2011. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Folketingsvalg 2011. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2012 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Frederikshavn Handelsgymnasium hhx Samfundsfag

Læs mere

HOLLAND (NEDERLANDENE)

HOLLAND (NEDERLANDENE) ROLLEKORT: Premierminister Mark Rutte Jeg er 50 år gammel, premierminister og formand for det liberale parti. Jeg er ikke gift og har ingen børn. Jeg er uddannet historiker og har tidligere arbejdet for

Læs mere

Talepapir til åbent samråd i ERU den 3. maj 2011 samrådsspørgsmål

Talepapir til åbent samråd i ERU den 3. maj 2011 samrådsspørgsmål Erhvervsudvalget 2010-11 L 160 Bilag 6 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 2. maj 2011 10/05177-272 Talepapir til åbent samråd i ERU den 3. maj 2011 samrådsspørgsmål A af 6. april 2011 stillet af Benny Engelbrecht

Læs mere

Pædagogisk værktøjskasse

Pædagogisk værktøjskasse Pædagogisk værktøjskasse Vi har lavet denne pædagogiske værktøjskasse for at styrke den alsidige historieundervisning, hvor du kan finde forskellige arbejdsformer og øvelser, som kan gøre historieundervisningen

Læs mere

RDS Rapport fra NA s Vinter EDM i Warszawa i 26 februar 1. marts. Torsdag d. 26 februar 2015

RDS Rapport fra NA s Vinter EDM i Warszawa i 26 februar 1. marts. Torsdag d. 26 februar 2015 RDS Rapport fra NA s Vinter EDM i Warszawa i 26 februar 1. marts Torsdag d. 26 februar 2015 1. Præsentationsrunde. 2. Dagsorden (godkendt) 3. Koncepterne 4. Bare for i dag 5. To medlemmer deler 6. Kassere

Læs mere

Årsplan for hold E i historie

Årsplan for hold E i historie Årsplan for hold E i historie Emne: Fra to til èn supermagt. 1945 1990 Trinmål historie: Forklare udviklings- og forandringsprocesser fra Danmarks historie, beskrive forhold mellem Danmark og andre områder

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj 2012 Institution Vejen Handelsskole & Handelsgymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hhx Samfundsfag

Læs mere

Model United Nations Climate Conference

Model United Nations Climate Conference Model United Nations Climate Conference Et spil udarbejdet i et samarbejde mellem FN-Forbundet og DanMUN Society Lærervejledning 1 Introduktion Model United Nations Climate Conference (MUNCC) er et rollespil

Læs mere

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 29 Offentligt

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 29 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 29 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer 9. juni 2015 Forslag om bedre lovgivning i EU Europa-Kommissionen fremlagde

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2012 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Grenaa Handelsskole HHX Samfundsfag C Morten

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2013 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Viden Djurs HHX Samfundsfag C Ulrik Brøgger

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin Maj-Juni 2011 Institution Vejle Handelsgymnasium

Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin Maj-Juni 2011 Institution Vejle Handelsgymnasium Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-Juni 2011 Institution Vejle Handelsgymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Samfundsfag C

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: Aug 2013 maj 2014

Læs mere

DIG og EU! Europa-Kommissionens politik for børns rettigheder Hvad drejer det sig om, og hvad kan du gøre?

DIG og EU! Europa-Kommissionens politik for børns rettigheder Hvad drejer det sig om, og hvad kan du gøre? DIG og EU! Europa-Kommissionens politik for børns rettigheder Hvad drejer det sig om, og hvad kan du gøre? Plan arbejder på verdensplan for at opnå varige forbedringer for børn, der lever under fattige

Læs mere

Klassisk magtdelingslære:

Klassisk magtdelingslære: Kommissionen Klassisk magtdelingslære: 1) Lovgivende magt Parlamentet 2) Udøvende magt Regeringen: a) politisk (forslag til love) b) administrativ (implementering af love) 3) Dømmende magt EU har en dobbelt

Læs mere

Rollespillet: Grænsedragningen i 1920

Rollespillet: Grænsedragningen i 1920 Rollespillet: Grænsedragningen i 1920 Indhold Grænsedragningen i 1920 - spillet om grænsen Indledning: Oversigt: Spillets faser Oversigt: Spillets grupper og personer Grupper og opgaver Hovedgruppe 1:

Læs mere

EU og Folketinget STUDIEHÆFTE OM

EU og Folketinget STUDIEHÆFTE OM EU og Folketinget STUDIEHÆFTE OM EU og Folketinget 2 Kolofon EU og Folketinget Studiehæfte om EU og Folketinget Udgiver Folketinget 3. udgave Marts 2012 Bestilling www.ft.dk/publikationer Illustration

Læs mere

Pressefif og mediekontakt

Pressefif og mediekontakt Pressefif og mediekontakt Disposition for dette dokument Side 1: Mediekontakt (inkl. den gode historie) Side 3: Interviewteknik Side 5: Artikelskrivning (inkl. målgruppe, sprog, opbygning) Side 7: Pressemeddelelse

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Institution Termin Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Roskilde Handelsskole Termin hvori undervisningen afsluttes:

Læs mere

SUPPLERENDE SAMLENOTAT Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 21. februar 2011

SUPPLERENDE SAMLENOTAT Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 21. februar 2011 Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3068 - landbrug og fiskeri Bilag 2 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2.1. Kontoret for europapolitik og internationale relationer 10. februar 2011 FVM

Læs mere

Flygtningekrisen og det etiske grundlag for flygtningepolitik

Flygtningekrisen og det etiske grundlag for flygtningepolitik Flygtningekrisen og det etiske grundlag for flygtningepolitik Nils Holtug Centre for Advanced Migration Studies Afdeling for filosofi Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Dias 1 Hvilke etiske

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold 2011-12 Grenaa Handelsskole HHX Samfundsfag C Anne Lind

Læs mere

FOREDRAG OM AT VÆRE UNG I EUROPA.

FOREDRAG OM AT VÆRE UNG I EUROPA. FOREDRAG OM AT VÆRE UNG I EUROPA. Med deres projekt Vores Europa, der handler om situationen for den europæiske ungdomsgeneration, har Elena Askløf og Peter Laugesen netop modtaget Europa-Parlamentets

Læs mere

Den europæiske union

Den europæiske union Den europæiske union I de næste uger skal du arbejde med din synopsis om den europæiske union. Mere konkret spørgsmålet om unionens historie og dens formål. Der er tre hovedspørgsmål. Besvarelsen af dem

Læs mere

Samrådsspørgsmål A, B og C om optjeningsprincipper og velfærdsydelser til EU-borgere

Samrådsspørgsmål A, B og C om optjeningsprincipper og velfærdsydelser til EU-borgere Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 64 Offentligt 26. oktober 2015 J.nr. 15-2350749 Ejendomme, Boer og Gæld LH Samrådsspørgsmål A, B og C om optjeningsprincipper og velfærdsydelser

Læs mere

Danskerne ønsker valg om sundhed

Danskerne ønsker valg om sundhed Danskerne ønsker valg om sundhed Sundhedsvæsenet er det vigtigste tema for vælgerne, når de skal stemme ved det kommende folketingsvalg. Derefter følger skattepolitik og beskæftigelses- og arbejdsmarkedspolitik.

Læs mere

Foreløbig rapport om fordelingen af medlemmer i Europa- Parlamentet

Foreløbig rapport om fordelingen af medlemmer i Europa- Parlamentet Europaudvalget EU-note - E 78 Offentligt Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 12. september 2007 Folketingets repræsentant ved EU Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere Foreløbig rapport om

Læs mere

Retsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed

Retsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed BRIEF Retsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed Kontakt: Analytiker, Eva Maria Gram +45 26 14 36 38 emg@thinkeuropa.dk RESUME Mere end 1000 danskere gifter sig hvert år med en borger fra

Læs mere

FOREDRAG OM AT VÆRE UNG I EUROPA.

FOREDRAG OM AT VÆRE UNG I EUROPA. FOREDRAG OM AT VÆRE UNG I EUROPA. Med deres projekt Vores Europa, der handler om situationen for den europæiske ungdomsgeneration, har Elena Askløf og Peter Laugesen netop modtaget Europa-Parlamentets

Læs mere

Befolkning og valg. Befolkning og valg. 1. Udviklingen i Danmarks befolkning. Statistisk Årbog 2002 Befolkning og valg 37

Befolkning og valg. Befolkning og valg. 1. Udviklingen i Danmarks befolkning. Statistisk Årbog 2002 Befolkning og valg 37 Befolkning og valg 1. Udviklingen i Danmarks befolkning Figur 1 Befolkningen 197-22 5.4 5.3 5.2 5.1 5. 4.9 4.8 Tusinde 7 75 8 85 9 95 Befolkningens størrelse Siden midten af 7 erne har Danmarks befolkning

Læs mere

Mini Model United Nations

Mini Model United Nations Mini Model United Nations UN Photo/Paulo Filgueiras Et spil udarbejdet i et samarbejde mellem FN-forbundet og DanMUN Society Lærervejledning 1 Introduktion Mini Model United Nations (MiniMun) er et rollespil,

Læs mere

Projektarbejde vejledningspapir

Projektarbejde vejledningspapir Den pædagogiske Assistentuddannelse 1 Projektarbejde vejledningspapir Indhold: Formål med projektet 2 Problemstilling 3 Hvad er et problem? 3 Indhold i problemstilling 4 Samarbejdsaftale 6 Videns indsamling

Læs mere

Formand for CO-industri og forbundsformand for Dansk Metal Claus Jensen Tale ved præsentationen af tænketanken EUROPA Mandag den 2.

Formand for CO-industri og forbundsformand for Dansk Metal Claus Jensen Tale ved præsentationen af tænketanken EUROPA Mandag den 2. 1 Formand for CO-industri og forbundsformand for Dansk Metal Claus Jensen Tale ved præsentationen af tænketanken EUROPA Mandag den 2. december 2013 Godmorgen, og også et velkommen til dette møde fra mig.

Læs mere

EU - et indblik i hvad EU er. Oplæg og dilemmaspil af Europabevægelsens repræsentanter Den 20. marts 2014

EU - et indblik i hvad EU er. Oplæg og dilemmaspil af Europabevægelsens repræsentanter Den 20. marts 2014 EU - et indblik i hvad EU er Oplæg og dilemmaspil af Europabevægelsens repræsentanter Den 20. marts 2014 Dagens program 10:40-10:45 Velkomst 10:45-11:15 Oplæg om EU 11:15-11:25 Introduktion til dilemmaspil

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

Informationsblad om retsforbeholdet -Hvad skal vi stemme om den 3. december 2015?

Informationsblad om retsforbeholdet -Hvad skal vi stemme om den 3. december 2015? Informationsblad om retsforbeholdet -Hvad skal vi stemme om den 3. december 2015? Side 1 af 7 Indhold 1. Kort om retsforbeholdet baggrund... 3 2. Hvorfor skal vi til folkeafstemning?... 3 a. Hvad betyder

Læs mere

Samlenotat vedr. Rådsmødet (ECOFIN) den 9. oktober 2007

Samlenotat vedr. Rådsmødet (ECOFIN) den 9. oktober 2007 Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 8 Offentligt 1. oktober 2007 Samlenotat vedr. Rådsmødet (ECOFIN) den 9. oktober 2007 Foreløbig oversigt over Rådsmødet (ECOFIN) den 9. oktober 2007 1. Implementering

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 26 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 26 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 26 Offentligt Europaudvalget og Finansudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 8. februar 2015 Styrket koordination i

Læs mere

Årsplan for Københavnsbestyrelsen 2016-17

Årsplan for Københavnsbestyrelsen 2016-17 1 Årsplan for Københavnsbestyrelsen 2016-17 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 Indledning Enhedslisten- Københavns årsplan beskriver både tilbagevendende og nye arrangementer, som Københavnsbestyrelsen

Læs mere

EU-beslutningsprocedurer m.v. Oplæg i Finanstilsynets EU-formandskabsforum, d. 29. april 2011

EU-beslutningsprocedurer m.v. Oplæg i Finanstilsynets EU-formandskabsforum, d. 29. april 2011 EU-beslutningsprocedurer m.v. Oplæg i Finanstilsynets EU-formandskabsforum, d. 29. april 2011 Fuldmægtig Uffe Grøn-Sørensen, Europapolitisk Kontor DAGSORDEN 1. EU-beslutningsproceduren DK EU Kommitologi

Læs mere

DEADLINE ATHEN. et interaktivt rollespil ELEVAKTIVITETER

DEADLINE ATHEN. et interaktivt rollespil ELEVAKTIVITETER DEADLINE ATHEN et interaktivt rollespil ELEVAKTIVITETER INDHOLD Klar, parat, start flygt ind i spillet 3 Fakta 4 Sådan arbejder du journalistisk med Deadline Athen 5 Aktiviteter 6 Indledende aktiviteter

Læs mere