GOD ENERGI. Et interaktivt undervisningsspil, hvor eleverne indføres i beslutningsprocesserne og arbejdet i EU.

Transkript

1 GOD ENERGI 1 Et interaktivt undervisningsspil, hvor eleverne indføres i beslutningsprocesserne og arbejdet i EU.

2 2

3 Indhold 1. Indledning s.4 2. Spillevejledning s Evaluering s Materiale s. 16 3

4 1. Indledning 4 EU-samarbejdet berører mange dele af det danske samfundsliv. Derfor er kendskab til EU s historie, opbygning og funktion i dag en vigtig del af undervisningen i samfundsfag og historie. Dilemmaspillet er et supplement til den mere klassiske undervisning, fortrinsvis i samfundsfag. Ved at bruge dilemmaspillet får klassen på en og samme tid diskuteret et samfundsrelevant emne samtidig med, at eleverne får et indblik i, hvordan EU s institutioner er opbygget og fungerer i praksis. Dilemmaspillet er opbygget sådan, at eleverne kun behøver kort forberedelse, før de kan gå i gang med at spille. Eleverne behøver ikke have noget stort forudgående kendskab til EU for at kunne deltage aktivt i spillet.

5 Målgruppen er gymnasiet og klasse. Rollespillet stiller ikke krav til tekniske ressourcer, ingen krav til forudgående kendskab til EU hos eleverne og ingen krav til lang forberedelse, inden man kan gå i gang. Spillets succes afhænger af, om eleverne går aktivt ind i spillets problemstillinger og tager de tildelte roller på sig. Spillets emner er udvalgt med henblik på at engagere eleverne. Gode muligheder for undervisningsdifferentiering mellem elever med forskellige forudsætninger. Tidsforbruget er en eller to dobbelttimer. Men spillet er i faser og kan splittes op over flere enkelttimer. F.eks kan spillet forberedes i en enkelttime og derefter spilles i en dobbelttime. Spillet kan både fordybes og forlænges. Tværfaglighed. Materialet er lavet til samfundsfagsundervisningen, men kan også integreres i engelskundervisningen, da en del af materialet er på engelsk. Formålet med undervisningsmaterialet er at skabe indsigt i, hvordan EU-samarbejdet fungerer i praksis. Eleverne får et indblik i, hvordan et emne havner på den europæiske dagsorden. Hvordan emnet bliver genstand for behandling i både EU-institutionerne, i medlemslandene og i medierne. Som udgangspunkt handler dilemmaspillene om at vise kompleksiteten og de modstridende interesser i det europæiske samarbejde. Spillet lever op til formålsparagraffen for samfundsfagsundervisning, som blandt andet påpeger, at undervisningen skal forberede eleverne til aktiv deltagelse i et demokratisk samfund. 5

6 6

7 Baggrund EU-samarbejdet er unikt i verden. Det omfatter langt flere samarbejdsområder end noget andet internationalt samarbejde. EU-samarbejdet er også langt mere forpligtende end noget andet internationalt samarbejde. Medlemskabet af Den Europæiske Union er det internationale samarbejde, som har den største betydning for danskernes hverdag og det danske samfund som sådan. Derfor har det stor betydning at skabe indsigt i, hvordan EU-samarbejdet fungerer. Formålet med materialet er at give et indblik i, hvordan de forskellige EU-institutioner er indrettet, hvordan samarbejdet mellem institutionerne fungerer, hvordan EU træffer sine beslutninger og hvilken rolle de forskellige aktører spiller i processen. Nøjagtig som i den europæiske virkelighed er aktørerne ikke begrænset til at være EU-institutionerne. NGO er, interesseorganisationer og medier er også centrale aktører i den europæiske beslutningsproces. Aktualitet Undervisningsmaterialet bygger på erkendelsen af, at elever som udgangspunkt ikke interesserer sig for institutioner eller deres funktion. Til gengæld interesserer eleverne sig for værdier og visioner. Dilemmaerne tager udgangspunkt i aktuelle emner på den politiske scene og indeholder spørgsmål som er aktuelle i dagens europæiske politik. De valgte emner og eksempler er alle hentet fra virkeligheden. Det er altså emner, som har været omtalt i medierne og som EU rent faktisk har håndteret og håndterer. Det er derfor muligt at finde meget materiale på nettet og andre steder om de forskellige dilemmaer. EU samarbejder f. eks omkring asyl og flygtninge, og det emne vil stå højt på den europæiske dagsorden adskillige år frem i tiden. 7

8 2. Spillevejledning - Metode Brugen af materialet i undervisningen er organiseret i faser, hvor hver enkelt fase kan gøres kortere eller længere afhængig af behov, lyst og engagement. Et dilemmaspil kan fra start til slut bruges som diskussionsoplæg i klasseundervisning eller i gruppearbejde og kan dermed benyttes som et kort undervisningsforløb. For eksempel i forbindelse med en aktuel anledning. 8

9 Som udgangspunkt er spillene skrevet for at igangsætte elevaktiverende plenumdiskussioner, hvor eleverne agerer selv stændigt i forhold til den rolle, de er blevet udstyret med. Spillene er indrettet sådan, at der med udgangspunkt i spillene kan igangsættes yderligere arbejde i klassen, hvor eleverne kan arbejde grundigere individuelt eller i grupper. På den måde kan hvert dilemma benyttes i et længere undervisningsforløb, hvor kendskabet til EU-samarbejdet og EU-institutionerne gradvist uddybes. Spillet er bygget op omkring fire faser: 1. fase. Scenen sættes Diskussionen af et EU-dilemma indledes ved, at scenen sættes. Det sker gennem en kort beskrevet historie. Scenen præsenteres sammen med en avisartike,l som kan suppleres med et kort indslag med levende billeder hentet fra YouTube (links til både avisartikel og klip fra YouTube findes i materiale-samlingen). 2. fase. Forberedelse af spillet Når materialet er læst, præsenteres eleverne for nogle overordnede EU-spørgsmål, som drøftes i klassen. Afhængigt af, hvor stor indsigt eleverne har i EU-forhold, kan det være en fordel at bruge en halv undervisningstime på kort at beskrive EU s institutioner og på at give en kort indføring i nogle basale fakta omkring den EU-politik, som dilemmaspillet omhandler. (Kort faktaopdatering og enkelte relevante links findes på spillenes hjemmeside og bagest i materialesamlingen). Klassen har indledende en kort diskussion af, hvad eleverne generelt synes om den historie, de har læst, og om de mener, det er en sag for EU at håndtere. 9 Artikel og billeder præsenterer en problemstilling, som det er let at forholde sig til, og som alle elever kan have en holdning til. Materialet kan læses som hjemmearbejde.

10 10 Derefter sættes spillet i gang ved, at læreren beskriver, hvad der nu skal ske. Læreren fortæller eleverne, at der er EU-topmøde i Bruxelles for EU s stats- og regeringschefer, og at Nord Stream II er sat på dagsordenen. Læreren orienterer om, at EU s energiministre gennem et stykke tid har været i gang med at forhandle om etableringen af en europæisk energiunion. Energiministrene diskuterer i den forbindelse blandt andet spørgsmålet om, hvorvidt EU skal have magt til at træffe beslutninger om energiaftaler. Eleverne tildeles de roller, de skal udfylde i den kommende diskussion. Elevernes roller fremgår af spillekortene. Det vil typisk være praktisk at lade to eller tre elever være sammen om at spille en rolle. Når rollerne er fordelt, får eleverne tid til at forberede argumenter, som passer til deres rolle i diskussionen. Denne del af arbejdet kan gøres kortere eller længere. Hvis der er et ønske om større fordybelse, kan eleverne få mulighed for at forberede deres roller ved at søge oplysninger på internettet, f.eks. oplysninger om, hvordan energisituationen ser ud i det land, som eleven repræsenterer i spillet. Men i praksis kan denne fase af spillet skæres ned til 10 procent, hvor eleverne blot har kort tid til at læse deres rollekort og til kort at spørge læreren om ekstra råd, hvis der er tvivl om, hvilken rolle de skal spille. 3. fase. Spillet Rollespillet køres igennem efter spillevejledningen. Denne del egner sig bedst til en dobbelttime. Hvis det er muligt, kan borde i klassen stilles sådan, at eleverne sidder omkring det samme forhandlingsbord. Det er formanden for Det Europæiske Råd, som leder mødet. Det vil sige at de/n elev/er, der spiller den rolle, også skal sørge for at lede diskussionen og prøve at finde frem til en fælles mening. Derefter får formanden for Det Europæiske Råd 5-10 minutter til at overveje, hvilke konklusioner der kan drages fra mødets drøftelse. Tanken er, at formanden for Det Europæiske Råd skal forsøge at formulere nogle kompromisser fra den første drøftelse. Hvad er den fælles holdning fra stats- og regeringscheferne? Hvilken opgave vil EU-lederne stille energiministrene til deres fortsatte forhandling om energiunionen? Og skal Europa-Kommissionen blande sig i beslutningen om Nord Stream II? Mødet genoptages og formanden for Det Europæiske Råd præsenterer sit løsningsforslag. Landene diskuterer, om kompromisforslaget er acceptabelt. Den forhandling behøver ikke vare mere end 15 minutter. Det er ikke afgørende for spillet, at eleverne rent faktisk når frem til et resultat under deres forhandlinger. Som udgangspunkt handler dilemmaspillene om at vise kompleksiteten og de modstridende interesser i det europæiske samarbejde. Forhandlingen har primært til formål at give eleverne mulighed for at høre og forstå de mange forskellige synspunkter og dermed få et indtryk af kompleksiteten i den demokratiske beslutningsproces, når man forsøger at nå frem til en beslutning, som gerne skal være optimal for alle.

11 4. fase. Fordybelse Spillelederen har mulighed for at give spillet en større kompleksitet og mere spænding. a) Under de igangværende diskussioner kan en eller flere spillere f.eks. få ny information fra spillelederen: Den danske statsminister får besked om, at der har været en dramatisk begivenhed i dansk luftrum samme morgen. Et russisk spionfly har fløjet med flyets transponder slukket og været tæt på at kollidere med et passagerfly, som lettede fra Kastrup lufthavn. Episoden førte til, at passagerflyet måtte nødlande i Kastrup. Frankrig skal snart have præsidentvalg, og den franske præsident påpeger under mødet, at der netop er kommet en meningsmåling, som viser, at den kandidat, som nu står til at vinde valget, er en person, som har fået sin valgkampagne finansieret af en russisk statsejet bank. Putin vil elske at splitte EU, advarer den franske præsident. Så når I træffer beslutninger i dag, så husk på, at ved næste EU-topmøde kan det være, at Frankrig vil være repræsenteret af Putins bedste ven. Sveriges statsminister orienteres (kan f.eks. være med et memorandum) om, at den svenske stats energiselskab, Vattenfall, uventet har fået mulighed for at købe en stor andel af Nord Stream II billigt. Det vil føre til store indtægter, som den svenske stat vil kunne tjene på salget af russisk gas til Tyskland. b) Der kan tilføjes en ekstra scene efter mødet mellem ministrene. Det kunne være en pressekonference. To spillere udses til at være EU-formand og kommissær, og de skal præsentere og forsvare EU-mødets resultat (eller mangel på resultat) for pressen. Det behøver ikke nødvendigvis at være de samme spillere som tidligere. Derudover får en spiller rollen som pressetalsmand og er den person, som fordeler spørgsmålene ved pres- 11

12 12 sekonferencen. Alle øvrige spillere har opgaven med at være journalister, som stiller kritiske og opklarende spørgsmål, f.eks. spørgsmål baseret på de beskeder, som deltagerne har fået under punkt 4. a. c) Når rollespillet er afsluttet, er der en række spørgsmål af mere principiel karakter, der kan arbejdes videre med, så dilemmaet kan sættes ind i en mere generel kontekst. Links til artikler, som kan danne grundlag for en diskussion i klassen eller være genstand for en skriftlig opgave, findes i materialet. Eksempler på emner, som kan diskuteres i klassen eller som kan være genstand for en skriftlig opgave: I dag har EU en overordnet energipolitik, som pålægger EU-landene at mindske deres afhængighed af energi fra omverdenen. Men medlemslandene bestemmer selv, hvilke energikilder de ønsker at satse på og bestemmer selv, hvilke lande de ønsker at købe energi fra. Det er med andre ord landene selv, som bestemmer, hvordan de vil sikre, at de i fremtiden er uafhængige af energi udefra. Burde EU i fremtiden have ret til at bestemme over energispørgsmål, hvis det er til fordel for det fælles gode? Det kunne f. eks. være når en beslutning har konsekvenser for klimaet eller har sikkerhedspolitisk betydning, eller for at sikre, at energi fordeles mere retvist. I forbindelse med EU-landenes første klima-aftale fra 2005 fik Polen lov til at øge landets udledning af CO2, mens alle øvrige lande skulle mindske deres udledning. Begrundelsen var, at Polen i mange år havde været et fattigt land med en gammel industri, og at Polen var afhængig af at kunne bruge kul for at dække landets behov for energi. Da EU-landene ti år senere blev enige om en ny klima-aftale, ville Polen stadig ikke sænke landets CO2-udledning. Det polske argumentet var, at det ville føre til store udgifter, og at det ville skabe arbejdsløshed blandt kulminearbejderne. En af EU s vigtige målsætninger er at sikre borgernes velfærd. Så hvad vejer tungest klimaet eller beskæftigelsen i kulminerne? Og hvem skal egentlig bestemme, hvad der er vigtigst? Skal det være medlemslandet i dette tilfælde Polen eller skal EU-landene i fællesskab kunne træffe sådan en beslutning også mod Polens vilje? Diskuter, hvordan det fungerer, når en dansk minister skal til et møde i Bruxelles. Hvordan ved en minister hvad han/hun kan tillade sig at gå med til under forhandlingerne? (Den diskussion kan bruges til en gennemgang af Folketingets behandling af EU-sager, som indebærer, at danske ministre mødes med Folketinget for at få et forhandlingsmandat. For at overlade magt til f.eks. EU skal Folketinget i henhold til Grundloven vedtage en lov med mindst 5/6 flertal. Hvis der ikke er tilstrækkeligt bredt flertal i Folketinget, skal beslutningen træffes ved en folkeafstemning. Der er alligevel en tradition for at afholde folkeafstemninger, når Danmark afgiver suverænitet til EU, også selvom at der allerede er et bredt flertal i Folketinget. Hvad er fordele og ulemper ved at holde en dansk folkeafstemning om en energiaftale?

13 3. Evaluering Ifølge formålsparagraffen for samfundsfag skal eleverne i faget samfundsfag opnå viden og færdigheder, så de Dilemmaspillet afspejler virkelighedens politiske dilem- kan tage reflekteret stilling til samfundet og dets udvik- maer og kan motivere eleverne til aktivt at deltage i, og ling. Eleverne skal opnå kompetencer til aktiv deltagelse bedre forstå, demokratiske processer og samtidig opnå i et demokratisk samfund. faglig viden om samfundsmæssige emner. Stk. 2. Eleverne skal opnå forudsætninger for udvikling Dilemmaspillet berører frem for alt to af de fire færdig- af kritisk tænkning og et værdigrundlag, så de kan heds- og vidensmål, som er opstillet for 9-10 klasse deltage kvalificeret og engageret i samfundet. Elever- nemlig områderne politik og samfundsfaglige ne skal opnå forståelse af, hvordan mennesker både metoder. påvirkes af og kan påvirke samfundet, og de skal kunne forstå hverdagslivet i et samfundsmæssigt perspektiv. Dilemmaspillet giver eleverne rig mulighed til at tage stilling til politiske problemstillinger og til at komme Stk. 3. Eleverne skal forholde sig til demokratiske med forslag til handlinger. Dette gælder frem for alt grundværdier og spilleregler med henblik på deres indenfor området EU og Danmark. Men dilemmaspillet egen deltagelse i samfundet. kan også anvendes i forhold til de opstillede færdigforhold til international politik. Dilemmaspillet giver også eleverne mulighed for at tilegne sig samfundsfaglige metoder ved at se på undersøgelsesmetoder, formidling, sprog og skriftsprog, informationssøgning og statistik. 13 heds- og vidensmål indenfor medier og politik og i

14 Nord Stream 2 - dilemmaspil 14 Børnene i Bulgarien blev glade, da det i januar 2017 blev rigtigt koldt. For kulden betød, at skolerne var nødt til at forlænge børnenes vinterferie for at spare energi. De voksne var mindre glade. Kulden fik nemlig Bulgariens sydlige naboland Grækenland til at stoppe sine gasleverancer til Bulgarien. Det var nemlig lige så koldt i Grækenland som i Bulgarien. Af samme årsag var det heller ikke muligt for Bulgarien at overtale landets nordlige nabo Rumænien til at sælge mere gas til Bulgarien. Rumænien var også ramt af hård kulde. Den vinter frøs fire mennesker ihjel i Bulgarien. Det var ikke den første hårde vinter i Bulgarien. Mange bulgarere husker vintrene i 2004 og Da sad de i flere måneder med overtøjet på i deres lejligheder eller på kontoret med tæpper om skuldre og ben og frøs. Cirka 60 personer frøs ihjel i Østeuropa. Regionens store gasleverandør Rusland havde dengang lukket for gasleverancerne. Det skete på grund af uenighed med Ukraine om betaling for russisk gas. Når Rusland sælger gas til Europa sendes gassen i rørledninger, som går gennem Ukraine. Og lukkes der for gassen til Ukraine, så kommer der ingen gas videre til resten af Europa. i Bruxelles protestbreve fra otte Central- og Østeuropæiske lande med Polen i spidsen. De krævede, at Europa-Kommissionen skulle gribe ind overfor gasledningen. I november 2016 skrev den danske og den svenske energiminister et fælles brev til Europa-Kommissionen med samme budskab I må gribe ind i sagen. Mens de bulgarske børn legede i sneen i januar 2017 og deres forældre frøs på arbejde rettede opmærksomheden sig mod den svenske havneby Karlshamn. Her var det store spørgsmål, om chefen for havnen ville give den russiske stats energiselskab, Gazprom, lov til at leje sig ind på den svenske havn for at bruge den som base for byggeriet af Nord Stream 2. Antallet af russiske kampfly, som har krænket svensk og finsk luftrum, er steget kraftigt de seneste år, og russiske missiler, som kan bære atomvåben, er blevet placeret ved Østersøens kyst. Den svenske forsvarschef bad den svenske statsminister om at forhindre, at russerne fik adgang til Karlshamn havn. Men den svenske statsminister forklarede, at det kunne han ikke. Det var en kommunal beslutning, om Gazprom kunne leje sig ind på havnen i Karlshamn. Derfor burde det også være en god nyhed, at Rusland planlægger en ny gasledning til Europa Nord Stream 2 som ikke skal gå igennem Ukraine. Gasledningen skal gå gennem Østersøen fra Rusland til Tyskland. Men i stedet for jubel modtog Europa-Kommissionen Uden el stopper det meste i vores samfund. Ikke kun opvarmningen. Biler og tog kan ikke køre uden el. Computere og mobiltelefoner skal bruge el. Og industrien kan ikke producere uden el. Energi er et så centralt spørgsmål for vores samfund i dag, at EU s stats- og regeringschefer har besluttet, at EU skal skabe en energiunion.

15 Idéen er at sikre en stabil adgang til energi, som skal være så fossilfrit som muligt. Nye energinetværk skal bygges på kryds og tværs, sådan at det bliver let at overføre energi til de regioner, hvor der pludselig opstår mangel på energi. Målet er også, at Europa skal gøres mindre afhængig af energi fra udlandet. Europa-Kommissionen svarede til sidst, at Kommissionen ikke har nogen indflydelse på, om Nord Stream 2 skal bygges eller ej. Kommissionen skal blot sikre, at gasledningen håndteres efter reglerne, i det omfang den befinder sig på europæisk område. Frem for alt skal Europa gøres sig mindre afhængig af olie og gas fra politisk ustabile lande. Det er lande som Libyen, Iran og Rusland. EU køber i dag 40 procent af hele sit gasforbrug og 30 procent af olieforbruget fra Rusland. Europa-Kommissionen tog sig god tid, inden man svarede på brevene fra Danmark og Sverige. På den ene side forhandlede EU-landene i foråret 2017 om en europæisk energiunion og om at mindske Europas afhængighed af importeret energi. På den anden side er det en national afgørelse at bestemme, hvor man ønsker at købe sin energi. 15

16 4. Materiale Avisartikler Freezing conditions cause deaths and chaos across Europe goo.gl/kujqfv (på engelsk) Forslaget fra Europa-Kommissionen om gasforsyningssikkerhed goo.gl/l9ihma (på engelsk) 16 Romania turns down emergency power supply request from Bulgaria goo.gl/yncjwm (på engelsk) Russisk gasledning gennem Østersøen (Baggrund) goo.gl/mrfi6v (på dansk) Putin spøger I dansk politik (Analyse) goo.gl/tixfh6 (på dansk) Russisk gasledning splitter Folketinget goo.gl/w5auvl (på dansk) Dansk frygt for at ende med sorteper i slagsmål om russisk gasledning goo.gl/u4mn7y (på dansk) Russian envoy warns of looming gas crisis for EU goo.gl/vrt4o1 (på engelsk) EU s energipolitik kort fortalt Energipolitik i EU goo.gl/yo2ayv (på dansk) Energiunionen goo.gl/nv5pdl - tekst og video 2,33 min (på engelsk) EU energy security strategy goo.gl/vaeacx (på engelsk) Dansk Energis holdning til EUs energiunion (på dansk) Fakta og statistik om energi Statistik EU goo.gl/rs7txn (på engelsk) Ukraine official says EU need not worry about another gas crisis goo.gl/yvcgpu (på engelsk) Bornholm øjner millionforretning efter svensk nej til russisk rørledning goo.gl/wttu1d (på dansk) EU vil forhandle med Rusland om gasledning goo.gl/vgv2it (på dansk) Statistik produktion/import goo.gl/pbmrwx (på engelsk) EU energy app all facts in your mobile goo.gl/atro0b (på engelsk) Russian gas in EU goo.gl/ybbbwt (på engelsk)

17 Disclaimer Sådan lovgiver EU goo.gl/mpje3x (på dansk) goo.gl/o7tezk (Film, længde 4,10 min [på dansk]) Materiale til fordybelse Dette spil er udarbejdet til uddannelsesformål. De holdninger og synspunkter, der fremgår af publikationen, er alene forfatterens og afspejler ikke nødvendigvis Den Europæiske Unions officielle holdning. Hverken EU-institutionerne eller -organerne eller nogen person, der handler på deres vegne, kan gøres ansvarlige for den brug, der gøres af de heri indeholdte oplysninger. EU energy union explained goo.gl/lxsjal (på engelsk) The energy union - How far has EU come? goo.gl/akyokx (på engelsk) Polen og klima goo.gl/r7tgt0 (på engelsk) Folkeafstemninger i Danmark goo.gl/lefs2r (på dansk) 17 Folkeafstemninger en dårlig idé? goo.gl/fvbaie (på dansk) De danske EU-forbehold (retsforbeholdet) goo.gl/xjft5d (på dansk)

18

19

20 Dilemmaspillet er udviklet af: Ylva Nilsson Spillet er finansieret af: Europa-Kommissionens Repræsentation i Danmark. Spillene kan downloades fra: ec.europa.eu/danmark Henvendelse om spillene kan rettes til: Jörel Strömgren Europa Kommissionen Repræsentation i Danmark Gothersgade 115, DK-1123 København K Tlf.: Design: Kadaver.dk Catalogue number: IG DA-N ISBN: Den Europæiske Union