Fabriken Ferraton fra idé til realisering

Transkript

1 Fabriken Ferraton fra idé til realisering Supplement til dansk lægemiddelindustris første frugter - 2 Aksel Wrisberg Hey I Theriaca, hefte 38, bragtes under overskriften»dansk lægemiddelindustris første frugter 2«en artikel om»de mindre og næsten glemte lægemiddelindustrivirksomheder«, heriblandt Fabriken Ferraton. Fabriken Ferraton blev grundlagt i 1914 og fik navn efter fabrikkens hovedprodukt, et jernalbuminat-præparat i form af mikstur, kaldet Ferraton. Fabrikken blev etableret af Aksel Wrisberg Hey ( ) og Poul Helweg Mikkelsen ( ). De var begge farmaceutiske kandidater fra 1898 og henholdsvis bestyrer for apoteker Hans Zahrtmann ( ) på Ringe Apotek og indehaver af Odense Svane Apotek. I 1920 fratrådte Mikkelsen, og herefter blev fabrikken drevet af Hey som eneejer også efter, at han i 1926 blev apoteker på Skibby Apotek. I 1995 blev fabrikken købt af Scanpharm A/S. I begyndelsen foregik fabrikationen på Ringe Apotek, men fra 1920 havde fabrikken hjemsted i København, først i Stengade 10, nuværende Stengade 36, fra ca på Vesterbrogade 80 og fra begyndelsen af 1940 rne i Skolegade 2 B i Valby. Efter publiceringen af ovennævnte artikel er der fremkommet ikke hidtil kendt materiale om Fabriken Ferraton, idet lektor, cand.pharm. Andree Ravn-Jonsen har formidlet en kontakt til Aksel Wrisberg Heys søn, læge Mogens Hey, Lund, Sverige, som venligst har stillet et uddrag af sin fars upublicerede selvbiografi,»aksel W. Heys mindeskrift om sit liv«, fra 1955 til rådighed for Dansk Farmacihistorisk Selskab. Uddraget, der omhandler Fabriken Ferraton og dens virksomhed frem til 1921, har gjort det muligt at supplere nævnte artikel med efterfølgende beskrivelse af fabrikken fra idé til realisering. Beskrivelsen følger Aksel Wrisberg Heys tekst i lettere redigeret form. Redaktionen Idéen til en medicinalfabrik for jernmedicin Midt under mit arbejde med apoteket og de mange hverv, der blev lagt på mig, var der et forhold, som med forskellige mellemrum optog mine tanker i ikke ringe grad. Dette forhold var tanken på min fremtid som apoteksbestyrer, idet jeg måtte gøre mig klart, at den dag, da apoteker Hans Zahrtmann, der var en mand på over 70 63

2 år, gik hen og døde, da ville min stilling som bestyrer for ham af sig selv ophøre, og apoteksbevillingen ville blive opslået ledig, så at enhver cand.pharm. eller apoteker kunne søge denne. Selvfølgelig kunne jeg også søge bevillingen, men det ville være tvivlsomt, om jeg kunne få bevilling til at drive Ringe Apotek som selvstændig apoteker. Mine tanker drejede sig derfor videre om, hvad jeg skulle skabe min stilling ved, idet jeg selvfølgelig var klar over, at jeg kunne søge en stilling på et apotek. Jeg var imidlertid klar over, at det at få en god, vellønnet stilling på et apotek var vanskeligt at opnå, da farmaceutlønninger ikke var store. Da der på det tidspunkt var opstået enkelte nye specialmedicinalfabrikker, fik jeg den tanke at søge at få startet en medicinalfabrik for jernmedicin, da det jernpræparat, som apotekerne solgte, og navnlig farmakopéens jernmedicin,»liqvor ferri albuminati«, var i alle henseender en kedelig jernmedicin. Den ordinerede lægerne til deres patienter uden at vide, hvor fælt det smagte, og at det slet ikke egnede sig til at blande med andre slags medicin. Jeg gav mig derfor til allerede i 1913 at gøre nogle forsøg med at fremstille en flydende jernmedicin bestående af de vigtige medikamenter, som ansås for virksomme i forbindelse med jernindholdet. Der var her ikke tale om videnskabeligt arbejde, idet den lægelige betydning og virkning af kombinationen af jern med flere andre medicinske præparater allerede var fastslået gennem videnskabelige og kliniske forsøg. Men som sagt var der i dette tilfælde efter min opfattelse en opgave, der bestod i at fremstille et værdifuldt præparat, som teknisk set krævede megen omtanke, erfaring samt analyseforsøg for at opnå at kunne fremstille et tilfredsstillende præparat. Derfor bad jeg en del af lægerne i Ringe og omegn om at gøre forsøg med at anvende præparatet i deres praksis. Disse forsøg faldt heldigvis vel ud, idet samtlige læger, som havde fået præparatet til anvendelse over for deres patienter, bekræftede dette, hvilket altså gav et lovende resultat. De egenskaber, som jeg særlig lagde vægt på, kan jeg fremføre således: Mit flydende jernpræparat havde et smukt og appetitligt udseende, ligesom det smagte særdeles godt, der af flere blev karakteriseret ved at sammenligne det med en god bitter eller en krydret likør. Miksturen indeholdt jern som jerntveilte i forbindelse med sukker. Endvidere var der den af lægerne ønskede mængde æggehvide (hønseæggehvide) samt en større mængde vinsprit og aromatisk vaniljetinktur og et særligt tilskud af sukkersaft fremstillet efter farmakopéens metode. Præparatet var meget velsmagende og besad i øvrigt den særlige egenskab, at de fleste af de af læger anvendte specifikt og stærkt virkende lægemidler, som var karakteriseret ved at besidde en kraftig og ubehagelig smag, let lod sig opløse fuldstændig i jernmiksturen. Samtidig med sin udprægede velsmag dækkedes eller formindskedes den stærke smag af de indblandede specifikke lægemidler. Da det nu var lykkedes mig at fremstille et meget tilfredsstillende præparat, blev spørgsmålet om at starte en fabrikation af præparatet meget nærliggende. Jeg var selv 64

3 klar over, at jeg ikke alene kunne sætte en fabrikation i gang, blandt andet af mangel på driftskapital. Kompagnon Poul Helweg Mikkelsen Jeg henvendte mig efter moden overvejelse til min gode ven og barndomskammerat, daværende apoteker på Svane Apoteket i Odense, Poul Helweg Mikkelsen. Han reagerede på fremlæggelsen af mine planer med mit nye jernpræparat, som jeg havde ventet, og efter at have overvejet situationen gav han mig tilsagn om, at han ville gå sammen med mig på lige fod om at starte en fabrikation i stor stil af mit jernpræparat. Vi blev enige om at give præparatet et af mig valgt navn,»ferralbin«. Det viste sig imidlertid, da vi ville have navnet beskyttet, at der i Tyskland fandtes et præparat af dette navn, som var beskyttet. Vi måtte derfor finde på et nyt navn, og det blev»ferraton«, hvilket vi uden vanskelighed fik beskyttet ved indregistrering. Vi blev derefter enige om at kalde vor fabrikation af jernpræparatet»ferraton«for»fabriken Ferraton«. Ganske vist skulle fabrikationen foregå hos mig i Ringe, men regnskab, fakturering med mere skulle foregå hos min ven i Odense. Salgskampagne På forslag af Poul Helweg Mikkelsen blev vi enige om at iværksætte en storstilet propaganda over for de fleste af Danmarks læger for at få dem til at ordinere det nye præparat til deres patienter. Til at forestå denne propaganda havde Mikkelsen udset førstemanden i sit apotek, cand.pharm. Carl Anton Gregersen, som altså skulle have orlov fra sin beskæftigelse i apoteket. Annonce for Ferraton i Farmacevtisk Tidende

4 Gregersen begyndte straks at rejse ud, dog efter at han allerede havde besøgt en stor del af lægerne i Odense. Det viste sig her ligesom med de læger, jeg havde ladet prøve Ferraton, at ikke alene de selv, men også deres patienter var tilfredse med at indtage en mikstur, der ikke alene så tiltalende ud, men tilmed smagte godt, også når lægen havde ordineret tilblanding af forskellige specifikke og stærkt virkende medikamenter, som tillige havde en bitter eller på anden måde ubehagelig smag. Efter at være blevet modtaget venligt og interesseret af lægerne i Odense, der tilmed i udstrakt grad begyndte at ordinere Ferraton til deres patienter, som trængte til jernmedicin, begyndte Gregersen at rejse ud i de forskellige dele af Danmark for at besøge læger i by og på land. Overalt var lægerne venlige og interesserede i at høre om den nye velsmagende jernmedicin, der havde så mange gode egenskaber, som kunne nedkæmpe den tro, at medicin skal smage dårligt. Samtidig med propagandaen udsendte vi cirkulærer med omtale af Ferraton til samtlige læger i Danmark. Endvidere lod vi tid efter anden udarbejde tabeller med en del receptformler over blandinger af Ferraton med særlige specifikke og stærkt virkende lægemidler, hvis ubehagelige smag kunne dækkes af Ferraton. Ferraton bliver levevejen Vor forhåbning om og tro på, at vort nye jernpræparat ville vinde lægernes tillid, gik i løbet af et par år i opfyldelse langt over forventning. Denne udvikling gav en god indkomst til min kompagnon, Poul Helweg Mikkelsen, og mig, hvilket viste sig at være godt, idet min apoteker, Hans Zahrtmann, døde i maj Det gik, som jeg havde regnet med. Jeg fik ikke privilegiet til at drive Ringe Apotek og kom således til at stå uden stilling fra 1. december 1920, på hvilken dato min bestyrerstilling ophørte. Jeg trøstede mig dog med, at jeg havde indtægterne fra Ferraton at leve af, indtil der viste sig noget andet. Jeg optog imidlertid forhandlinger med Mikkelsen om, hvorvidt han ville sælge sin halvdel af Fabriken Ferraton til mig, da jeg ved at få hele indtægten af Ferraton kunne se fremtiden i møde med tro og tillid. Min ven forlangte kr. for sin halvdel af fabrikken, og det gik jeg med til. Jeg flyttede 1. december 1920 med Fabriken Ferraton til København, hvor jeg fik lokaler i min bror, fabrikant Valdemar Heys ejendom i Stengade. Her drev jeg min medicinalfabrik, som på det tidspunkt gav et sådant udbytte, at min familie og jeg kunne leve deraf. 66

5 Annonce for Ferraton i Dansk Farmacevtisk Aarbog