DATAOPLYSNINGER. Daginstitutionen Børnegården Ribe Kommune BØRNEGÅRDEN 6771 GREDSTERDBRO ANTAL FASTANSATTE:17 TIDSBEGRÆNSEDE ANSÆTTELSER:3

Transkript

1

2 DATAOPLYSNINGER BØRNEGÅRDEN BLOMSTERGANGEN GREDSTERDBRO NORMERING BØRNEHAVE:95 NORMERING VUGGESTUE :17 ANTAL FASTANSATTE:17 TIDSBEGRÆNSEDE ANSÆTTELSER:3 TELEFON:BØRNEHAVEN VUGGESTUEN HJEMMESIDE: BØRN & UNGE - BØRNEHAVER LEDER:JETTE DALL 2

3 LÆRINGSSYN VI SKAL TAGE AFSÆT I VORES VIDEN OM FORSKELLIGE MÅDER AT LÆRE PÅ. BARNET LÆRER BEDST, NÅR DET OPLEVER, AT DET KAN LÆRING BØR DERFOR VÆGTE DET ENKELTE BARNS PRÆMISSER. DET SKAL TILSTRÆBES, AT ALLE SANSE INVOLVERES VED ENHVER AKTIVITET UD FRA ANTAGELSEN: DEN, DER ARBEJDER, LÆRER NOGET. DET BETYDER AT ALLE BØRN SKAL INVOLVERES AKTIVT SÅVEL I DET DAGLIGE LIV I BØRNEHAVEN SOM I DE AKTIVITETER DER ARRANGERES. LEGENS ELEMENTER SOM MOTIVATION, NYSGERRIGHED, AFPRØVNING, FORDYBELSE, KONCENTRATION, FANTASI OG FORESTILLINGSEVNE ER VIGTIGE ELEMENTER I EN LÆREPROCES. BARNESYN VI OPFATTER DET ENKELTE BARN SOM UNIKT MED EGNE FØLELSER, HOLDNINGER OG DRØMME FOR FREMTIDEN. DET BETYDER, AT DET ENKELTE BARN SKAL INVOLVERES OG HAVE INDFLYDELSE PÅ EGEN SITUATION. DET ER VÆSENTLIGT AT VIDE, AT KUN I RELATIONER MED ANDRE OG I TILKNYTNING TIL ANDRE, KAN BARNET VOKSE OG LÆRE. FORÆLDRENE ER DE VIGTIGSTE VOKSNE FOR BARNET OG HAR DERFOR HOVEDANSVARET FOR BARNETS LIV, UDVIKLING OG OPVÆKST. FORÆLDRENE ER INDDRAGET I ET REELT OG LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE MED DE KOMMUNALE INSTITUTIONER BYGGEENDE PÅ TILLID, FORSTÅELSE OG RESPEKT. 3

4 VOKSENROLLEN Den voksnes opgave er at skabe et frugtbart og udviklende miljø præget af omsorg og tryghed, hvor der kommunikeres anerkendende og ligeværdigt med barnet og hvor der tages afsæt i det enkelte barns resurser. Vi skal have indsigt i børnenes perspektiv, hvor de pædagogiske læreprocesser respekterer individuelle vilkår og muligheder. Personalet vægter i deres daglige praksis et udgangspunkt, hvor Vi ser på det børnene kan- frem for det de ikke kan Vi indtager barnets perspektiv Vi bruger vores viden om forskellige pædagogiske metoder Vi bestræber os på at kommunikere anerkendende med både børn,forældre og øvrige kollegaer. Vi anerkender betydningen af relationer mellem den voksne og barnet, men også mellem børnene vi sætter børn i nogle situationer, hvor de får lyst til at lære vi stimulerer børnenes nysgerrighed, kreativitet, iderigdom og lyst på livet VÆRDIGRUNDLAG BØRNEGÅRDEN Det er vores mål i samarbejde med forældrene at skabe et miljø, hvor børnene gennem mange forskellige udfoldelsesmuligheder stimuleres i forhold til deres udvikling. Børnegården skal være et sted hvor børn og forældre er trygge og hvor børnene udvikler samarbejdsevne, fantasi og kreativitet, oparbejder selvstændighed og selvtillid. Vi skal være opmærksomme på at børns behov ændres i takt med tiden samtidig med at vi fastholder de beskrevne traditioner og værdier. 4

5 OVERGANG FRA DAGPLEJE TIL BØRNEHAVEN Det er vigtigt at børnene er klar til at komme i børnehave samt at børn og forældre oplever en god og tryg start i børnehaven. Det er værdifuldt at de respektive personalegrupper via samarbejde udvikler fælles holdninger. At barnet oplever en glidende overgang til børnehave, At barn og forældre oplever en god og tryg start At barnet oplever en børnehavedag inden de starter At barnet er klar til at starte i børnehave HANDLING Den enkelte dagplejer tilknyttes en bestemt børnehave og har mulighed for at besøge denne efter de udarbejdede samarbejdsaftaler. Ved børn med særlige behov, kan dagplejepædagogen i samarbejde med forældrene indkalde til møde i børnehaven hvor der afleveres informationer Formøde med barn og forældre før starten, hvor der er rundvisning, gennemgang af folder og vigtig information. Ved forbesøget aftales indkøring og evt besøg inden barnet starter. Garderobeplads og billede er klar når barnet starter Velkomstflag den dag barnet starter. Gøre dagligdagen så enkel og forudsigelig som muligt for de nye børn. De yngste børn starter på blå stue, der ligger centralt i huset Fast rytme med bleskift og middagssøvn Vi deler børnene i mindre grupper og tager hensyn til venskaber 5

6 OVERGANG FRA BØRNEHAVE TIL SFO OG SKOLE Det er vigtigt at børnene er klar til at komme videre fra børnehaven, at de har lyst og mod til at prøve noget nyt. Det er værdifuldt at de respektive personalegrupper via samarbejde udvikler fælles holdninger til en god og tryg start i skolen En glidende overgang fra børnehave til skole / sfo At gøre børnene selvstændige At have et godt samarbejde med skole og sfo At pædagogerne kender hinanden i børnehave/sfo og skole HANDLING Beskrevet samarbejde mellem skole og sfo Invitere hinanden til at se store og små forestillinger/projekter Besøge børnehaveklassen og sfo Der aftales i september/oktober hvilke fælles arrange - menter der skal være i det kommende år, så planerne er klar og pædagogerne lærer hinanden at kende Forældremøde i august/september, hvor der redegøres for det kommende års arbejde. Forældrene får udleveret I børnehaveklasse nu Forældresamtaler i november Statusskema afleveres til skolen efter aftale med forældrene For børn med behov for særlig opmærksomhed og børn med støttepædagog,afholdes møde med forældre, skole/sfo, børnehave og andre samarbejdspartnere. 6

7 BARNETS ALSIDIGE PERSONLIGE UDVIKLING Det er vigtigt at barnet kan give udtryk for og forstå egne følelser for at kunne forstå andres. Gennem det at opleve at være betydningsfuld og have selvværd, bliver barnet i stand til at møde verden med et nysgerrigt og åbent sind. Den personlige udvikling er en vigtig forudsætning for barnets generelle udvikling. At barnet sig føler sig trygt At barnet giver udtryk for egne følelser At barnet får styrket selvværd og selvtillid At barnet lærer at vise hensyn overfor andre børn HANDLING Vi arbejder med barnets følelser gennem tæt kontakt og samvær i dagligdagen og i planlagte aktiviteter Vi arbejder med at udvikle barnets selvværd gennem succesoplevelser i planlagte aktiviteter Vi arbejder med at udvikle barnets selvværd i spontant opståede hverdagssituationer Vi arbejder med at lære barnet at udsætte egne behov Vi arbejder med at barnet føler sig set og værdsat Vi arbejder med at lære barnet at sætte ord på egne følelser. Vi arbejder med at anerkende barnets egne følelser og reaktioner 7

8 SOCIALE KOMPETENCER ALE KOMPETENCER Det er vigtigt at barnet udvikler sociale kompetencer for at kunne indgå i socialt samspil og udvikle relationer med andre mennesker. Vi skal støtte barnet i at danne venskaber og indgå i fællesskaber, hvor barnet oplever omsorg og respekt og lærer at give og modtage. Barnet skal inddrages og opmuntres til at være aktivt i fællesskabet og lære at samarbejde med andre. Legen er meget vigtig for barnets sociale udvikling, gennem legen får barnet bearbejdet oplevelser fra det virkelige liv, og det afprøver forskellige roller og tilegner sig kundskaber om sig selv og omgivelserne. I legen oplever barnet, at der er andre end barnet selv og det indgår i samspil med andre. Dette er med til at udvikle deres sociale kompetencer 8

9 At barnet indgår i spontane såvel som forpligtende fællesskaber At barnet knytter venskaber At barnet udvikler selvværd og selvtillid At barnet lærer måder at løse konflikter på At barnet løser konflikter Handlinger: Vi arbejder med at lære barnet konfliktløsninger Vi skaber plads til legen og hjælper legen videre, hvis det er nødvendigt Vi sætter focus på børns venskaber Vi er tydelige voksne 3-årige: 4-årige: 5-årige: HANDLING Vi arbejder med at: -støtte op omkring børns venskaber -lære børnene at vente på tur -støtte børnene i at hjælpe hinanden -lære børnene at hente hjælp til konflikter -børnene begynder at lære at løse konflikter -børnene gennem tæt kontakt lærer at mærke sig selv -give plads og tid til børnenes leg -veksle mellem leg med og uden voksendeltagelse -små forløb om børne venskaber og samarbejde -sætte normer for omgangsformen i børnehaven Vi arbejder med at: - støtte op om børns venskaber - børnene hjælper hinanden - vejlede børnene hvis en leg går i hårdknude, således at legen kan fort -sætte - snakke om venskaber -gøre børnene tydelige overfor hinanden, så nye venskaber kan opstå -lave projekter om børns venskaber og samarbejde -arbejde i mindre grupper -sætte normer for omgangsformen i børnehaven Vi arbejder med at: -støtte op om børns venskaber -børnene hjælper hinanden -hjælpe børnene med konfliktløsninger, hjælpe børnene med at sætte ord på og finde løsninger i fællesskab -i gangsætte aktiviteter og lege der kræver børnenes samarbejde -lave projekter om børnevenskaber og samarbejde -sætte normer for omgangsformen i børnehaven. 9

10 SOCIALE KOMPETANCER UNDERPUNKT:VENSKABER Det er vigtigt for barnet tidligt at lære at knytte venskaber og indgå i såvel forpligtende som uforpligtende fællesskaber, fordi mobning og udstødelse kan starte allerede i børnehaven. Det er derfor vigtigt at arbejde på at barnet får venskaber i Børnegården. Ved at kunne omgås børn og voksne udvikler barnet selvværd og selvtillid Det er meget vigtigt at forældrene bakker op om barnets venskaber. At barnet knytter venskaber i Børnegården At barnet gennem venskaber udvikler selvværd og selvtillid At forældrene forstår betydningen af barnets venskaber At mindske mobning HANDLING Hvad skal vi i Børnegården gøre: - være aktive og bevidste i indsatsen for at mindske mobningen blandt børnene - støtte op omkring venskaber - arbejde bevidst med børns relationer til hinanden - skabe rum og tid til børns venskaber - være åbne og være rollemodeller for børnene - være tydelige overfor børnene i hvad der er acceptabel omgangsform i Børnegården - hjælpe børnene med at sætte ord på og forstå betydningen af deres venskaber -informere forældrene om barnets spirende venskaber Hvad kan forældrene gøre: -støtte op om barnets venskaber -hvis der inviteres til fødselsdag inviteres enten hele børnegruppen eller alle drenge/piger -altid tale positivt om andre børn og forældre i barnets nærvær 10

11 11

12 SPROG Børnene har lavet hver en feriekasse. Natalie fortæller her de andre på gruppen hvad hun har oplevet i sin ferie. Det er vigtigt at barnet udvikler sit sprog. Sproget er forudsætning for at udtrykke og kommunikere med andre. Det er vigtigt at børnehaven understøtter barnet i at udtrykke sig, lytte, læse og fortælle med udgangspunkt i vores kulturelle baggrund. Ved at arbejde med både talesprog, skriftsprog og billedsprog styrker vi barnets selvværd. Ved at arbejde med sproget styrker vi barnet i at løse konflikter. I vores hverdag er det vigtigt at arbejde med dialog for at styrke samspillet mellem barn /barn og barn/voksen. 12

13 At barnet gør sig forståelig og tør tale i en større gruppe At barnet sætter ord på egne tanker, følelser og handlinger At samtalen børn/børn og børn/voksne vægtes højt i dagligdagen At voksne tager børnenes udsagn alvorligt. At barnet sætter ord på deres omverden At barnet omsætter tanker til handlinger Vi arbejder i rundkredsen med rim, remser, sange, sanglege og historier Vi spiller alderssvarende spil med børnene Vi har egne bøger fremme og bruger biblioteket Vi arbejder i projekter Vi arbejder med begreber 3-årige: 4-årige: 5-årige: Vi arbejder med: Vi arbejder med: Vi arbejder med: HANDLING Omverdensbevidsthed trin 1: Hvem er jeg, den nære familie Vi arbejder med det sproglige i rundkreds Omverdensbevidsthed trin 2: Snakker familie/navne/alder osv Emnet: her er jeg Læse om sygehus/tandlæge mm -at læse historie -at tage på ture og snakke om det -pædagogen undrer sig med barnet,barnet finder selv frem til løsninger Omverdensbevidsthed trin 3: Børnene arbejder med familieforhold Kende for- og efternavne og addresse -kend din by -genfortælle små historier -at forstå 2-3 beskeder samtidig -at lytte og vente på tur -at spille et spil færdigt uden at snyde eller blive uvenner -at arbejde selvstændigt med mindre opgaver -at kende forskellige begreber -at kende til og kunne fortælle om regler i trafikken -overbegreber 13

14 KROP OG BEVÆGELSE Det er vigtigt for barnets udvikling, at det har et fysisk aktivt liv og føler glæde ved at bevæge sig. Det er vigtigt at arbejde bevidst med barnets motoriske udvikling. Det at være fysisk aktiv er med til at give energi, styrke og udholdenhed. Vi skal være bevidste om at give barnet alderssvarende udfordringer. Gennem det at bruge kroppen, bliver alle barnets sanser stimuleret og der opbygges et godt fundament for barnets alsidige udvikling. Ved at tage vare på kroppen og sikre dens udfoldelser, lægges grundlaget for fysisk og psykisk sundhed. Derfor skal vi også i vores hverdag tænke på at være ernæringsbevidste. Desuden skal børnene indarbejde gode hygiejnevaner, da disse er med til at mindske risikoen for sygdomme. Personalet skal være fysisk aktivt sammen med barnet og inspirere det til fysisk aktivitet og leg 14

15 HANDLING At barnet gennem legen oplever glæden ved kropslige aktiviteter At barnet udvikler sin grov - og finmotorik At barnet bliver selvhjulpent At barnet opnår kropsbevidsthed At barnet styrker sit sprog gennem motorisk udfoldelse Børnene bruger legepladsen dagligt Vi indretter legepladsen således at den udfordrer børnenes motorik Vi går ture sammen med børnene Vi bruger naturen sammen med børnene Vi bruger børnehavens rytmik rum sammen med børnene Vi bruger skolens gymnastiksal sammen med børnene Vi arbejder med at barnet får styrket sine koordinerende bevægelser Vi arbejder med at barnet får opfattelsen af rum og retning 3-årige 4-årige 5-årige Finmotorik: Vi arbejder med at: -bruge mange forskellige redskaber -bruge grove og fine materialer -hjælpe barnet til at kunne selv Grovmotorik : Vi arbejder med at: -gå ture i nærmiljøet -arbejde sansemotorisk -bruge legepladsen dagligt -arbejde med kropsbevidsthed Finmotorik: Vi arbejder med at: -videreudvikle grundværksted -arbejde i grove og fine materialer -arbejde i ateliér,- træ og lerværksted selvhjulpenhed Grovmotorik: Vi arbejder med at: -udelege i kuperet terræn -udfordre barnet i ukendte miljøer -arbejde sansemotorisk -arbejde med kropsbevidsthed -projekt om krop og bevægelse Finmotorik: Vi arbejder med at: -have focus på de finmotoriske færdigheder -selvhjulpenhed i forhold til toiletbesøg og af-og påklædning Grovmotorik: Vi arbejder med at: -gå længere ture -arbejde med boldspil -gribe,kaste,sparke -bruge skolens gymnastiksal 15

16 Børnegården fik nyt legeland september Legelandet byder på mange motoriske udfordringer, både for store og små 16

17 moti motionsløb vi går langt 17

18 NATUREN OG NATURFÆNOMENER Naturoplevelser i barndommen sætter spor langt ind i det voksne liv. Ved at være i naturen stimuleres barnets sanser og motorik og barnet får mulighed for at bruge sin fantasi. Det er vigtigt at barnet lærer om naturen og dens betydning og oplever glæden ved at være i naturen. Naturen er et godt redskab til at inspirere til undren/behov for viden og det er vigtigt at vi voksne er engagerede, vi skal understøtte og pirre barnets nysgerrighed. De 3 årige arbejder med små dyr og insekter. Mange sten og græs tuer bliver vendt i deres søgen efter orme, edderkopper mm Her er der lavet en sneglegård 18

19 At barnet får viden om og kendskab til naturen At barnet bliver glad for og lærer at færdes i naturen At barnet tør være i kontakt med naturen At barnets nysgerrighed i forhold til naturen stimuleres At barnet får sanseoplevelser ved brug af naturen Vi går ud i naturen, undersøger vandhuller, undersøger legepladsen, bruger børnelitteratur om natur, tager dyr ind. Vi arbejder med årets gang og arbejder med naturens materialer 3-årige: 4-årige: 5-årige: Vi arbejder med: Vi arbejder med: Vi arbejder med: HANDLING Årstiderne Årstiderne Årstiderne Legepladsen Sanse naturen Gå i spejderhytten Gå på kælkebakken Plante og så Gøre børnene fortrolige med smådyr Lære børnene sange om naturen Åen og skoven Udbygge de allerede kendte steder Lave bål Plante og så Læse bøger og se film Naturforsøg Sange om naturen Havet Længerevarende projekter Bål - madlavning på bål Plante og så Videreudforske dyr bl a med lup Naturforsøg Sange om naturen 19

20 KULTURELLE UDTRYKSFORMER OG VÆRDIER: - KULTURELLE OG ÆSTETISKE UDTRYKSFORMER Jo flere kulturelle udtryk barnet møder, jo bredere bliver deres syn på verden, andre mennesker og på sig selv. Ved at styrke barnets interesse for kunst og kultur, og ved at lade barnet skabe og udfolde sig kreativt giver vi barnet et kig ind i en verden, der er meget mangfoldig. Når barnet lærer tolerance for andres kultur og værdier, får barnet en fornemmelse af, at livet kan rumme mange facetter. Arbejdet med de kulturelle udtryksformer giver barnet succes oplevelser, der styrker selvværd og selvtillid. Gennem medbestemmelse og samarbejde med voksne og andre børn styrkes bar - nets sociale kompetence. Når barnet eksperimenterer, stimuleres sanserne, og barnet lærer nye erkendelser om sig selv. Esben eksperimenterer 20

21 At barnet arbejder med forskellige musiske udtryksformer, og derigennem får succesoplevelser, der styrker barnets selvværd, selvtillid og sociale kompetencer. At barnet får gjort sig nogle erfaringer med materialer og processer, og får lavet ting, de er stolte af. At det pædagogiske personale er bevidste om barnets næste udviklingszone At det pædagogiske personale tydeliggør for forældrene værdien af kulturelle udtryksformer At barnet deltager i kulturelle traditioner og lokale kulturelle tilbud At arbejde i grundværksted At arbejde i større og mindre grupper At arbejde i projekter At placere tingene i børnehøjde og skabe gode arbejdsvilkår At det pædagogiske personale tilegner sig viden og kunnen indenfor det musiske område At arbejde med bunden opgaveform og fri fantasi med dialog som værktøj At det pædagogiske personale samt forældre viser respekt for børnenes ting (ordentlig ophængning, rammer, dokumentation mm) 3-årige: 4-årige: 5-årige: Dramatisering, sang og musik Arbejde med grundværksted: Alle former for maling, ler, saltdej, modellér voks, papmaché, klippe, klistre, genbrugsmaterialer. Forskellige redskaber, pensler Bruge forskellige papirtyper og materialer. Sansebilleder Arbejde i små forløb Arbejde både på blå stue og ateliér Dramatisering, sang og musik Arbejde videre med teknikker i grundværkstedet. Små teaterforestillinger Arbejde i længere forløb Arbejde med former og tredimensionelle ting Tage på udstillinger Dramatisering og teaterforestilinger Arbejde videre med barnets formsprog og materialekendskab. Arbejde med sang, musik og rytme. Projektarbejder af længere varighed Tage på udstillinger af forskellig slags 21

22 KULTURELLE UDTRYKSFORMER OG VÆRDIER UNDERPUNKT: KULTURFORSTÅELSE Det er vigtigt at barnet udvikler tolerance, respekt og accept af menneskers forskellighed og andre kulturer. En forudsætning for at forstå andres kultur er at vi forstår og kender vores egen. At barnet får viden om egen kultur At barnet får viden om andre folkeslag og andre kulturer At barnet lærer at acceptere at mennesker er forskellige og har forskellige baggrunde 3-årige 4-årige 5-årige HANDLING læse bøger, synge sange evt på andet sprog film,teater,musik stamtræ besøge plejehjem fælles emneuge historier fra gamle dage bedsteforældre sange/bøger/film/teater inddrage forældre på forskellig vis fælles emneuge projekt om andre kulturer sange/bøger/film/teater historier fra gamle dage mad/musik fra andre lande fælles emneuge 22

23 KULTURELLE UDTRYKSFORMER OG VÆRDIER UNDERPUNKT :TRADITIONER Det er vigtigt at fastholde traditioner og værdier for at kunne kende sin egen kultur. Det er også vigtigt at være med til at skabe nye traditioner, det er med til at styrke et fællesskab. At barnet får viden om nogle af de traditioner der er en del af vores danske kultur: jul, påske, fastelavn, Sct hans At barnet får mulighed for at deltage i Børnegårdens traditioner Jul: hentning af træ, pynt, fælles juleforældrekaffe, gudstjeneste, lave én gave, gruppevis julefrokost, julesange, julelege, højtlæsning, juleafslutning m julemand Fastelavn: fælles fastelavnsris til entreen, slå katten af tønden HANDLING Påske: gækkebreve, påskeharen gemmer æg, sange Sct Hans: Bål og sang Fødselsdage: flaghejsning, navn og flag i gangen, hygge på gruppen, fødselsdagssang Fælles kulturuge: I april måned laves projekt over et fælles kulturelt tema. 23

24 Kulturelle udtryksformer og værdier Underpunkt : integration Det er værdifuldt at børn af anden etnisk baggrund lærer det danske sprog, lærer vores kultur at kende og får danske venner. - at integrere barnet i børnehavens hverdag - at lære barnet dansk - at barnet får dansk venner - aflevering fra dagplejen ud fra det materiale integrationsgruppen har udfærdiget. - sprogstimulation i grupper og individuelt i samarbejde med tale/hørekonsulenten HANDLING - lære barnet om dansk kultur, samt arbejde med barnets egen kultur 24

25 HVORDAN UNDERSTØTTES BØRN MED SÆRLIGE BEHOV? Det er vigtigt at pointere, at målene for børn med særlige behov er de samme som for alle børn. Vejen til disse mål kan være anderledes, men det er vigtigt at arbejde på at tilrettelægge projekter og aktiviteter så alle børn så vidt muligt kan deltage. Hvis der er støttepædagog i huset, skal vedkommende inddrages i planlægningen At skabe de bedst mulige rammer for alle børn, for at styrke det enkelte barns kompetencer Tidligt at opfange børn der har behov for særlig indsats. At iværksætte støtteforanstaltninger til de børn /familier, der har behov HANDLING Udarbejdelse af handleplaner/læreplaner for det enkelte barn Dokumentation af de tiltag der løbende sker Eventuel indstilling til ekstern hjælp: Psykolog, talepædagog, ergoterapeut, sundhedsplejerske, socialrådgivere og andre Støttende forældresamtaler internt Støttende samtaler med ekstern bistand Faste afleveringsprocedurer til sfo /skole Samarbejdsaftaler i forhold til støttepædagoger Medvirke i eller igangsætte interne grupper: sprog, venskabsgrupper, motorikgrupper mm Dokumentation i form af rapporter, statusbeskrivelser mm 25

26 KOSTPOLITIK Gennem sund kost får børnene mulighed for at udvikles optimalt motorisk, mentalt og socialt. Derfor handler kostpolitikken i børnehaven om at være med til at give børnene gode madvaner. En sund kost giver børnene overskud til at deltage aktivt i deres hverdag. I den forbindelse er det vigtigt at børnene ikke smitter hinanden med usunde ting/dårlige madvaner. Børns daglige indtag af sukker og fedt er i dag meget højt. Derfor skal der være fokus på dette i de produkter børnehaven serverer og i det børnene har med i madpakken. Børnehaven uddeler en folder om kostpolitikken ved barnets start i børnehaven. børn og forældre skal informeres om børnehavens kostpolitik børnehaven skal være med til at sikre at børnene får en sund og varieret kost, der giver en jævn forbrænding dagen igennem skabe glade aktive børn, som trives. Mellem tilbydes morgenmad bestående af havregryn, cornflakes, rugbrød og hjemmebagte grovboller. Nogle dage tilbydes havregrød. Vi drikker minimælk og vand. Til havregryn/grød og cornflakes tilbydes en skefuld sukker eller rosiner. HANDLING Mellem spises eget frugt. Vi anbefaler frugt + et stk brød/knækbrød til både formiddag og eftermiddag. For at tilskynde børnene til at spise frugt, opfordrer vi forældrene til at skære frugten i mindre stykker. Der serveres vand til. Ca kl 12 spises de medbragte madpakker, og der tilbydes mælk og vand. Med hensyn til rækkefølgen af det børnene spiser, bruger vi sund fornuft. Der må være ÉN chokolademad i madpakken. Når vi skal lære børn gode madvaner er vi nødt til også at skabe Rolige og hyggelige rammer Det kan være historielæsning, dug, lys og blomster inspireret af årstiden. Vi sidder samlet ved bordene et stykke tid og snakker stille med hinanden. Ca spises frugt og evt resten af madpakken. Vand. Børnehaven har maddage hvor det falder naturligt i forbindelse med højtider og projekter. Maden, vi serverer, skal være sund og inspirerende. Motion og kost er et fast punkt på statusbeskrivelserne og drøftes til forældresamtalerne. Fødselsdage i børnehaven: Børnehaven holder fælles fødselsdag gruppevis for alle børn der har fyldt år i den pågældende måned. Børnehaven står for traktementet med pyntet bollekagemand og frugt. På selve dagen fejres barnet med flag og fødselsdagssang. Ved særlige arrangementer såsom jubilæum, forældrekaffe mm serveres saftevand til børnen 26

27 FORÆLDRESAMARBEJDE Det er vigtigt for barnets trivsel, at der er sammenhæng i indflydelse og ansvar for barnets hverdag mellem hjem og børnehave. Et godt samarbejde bygger på gensidig tillid og det er vigtigt at forældrene er trygge ved at komme frem med hvad de har af tanker og oplevelser uanset hvilke. At skabe sammenhæng mellem hjem og børnehave At forældrene får kendskab til børnehavens pædagogiske tanker og fysiske rammer At vægte modtagelsen af nye børn At få synliggjort gensidige forventninger for forældrenes ansvar for opdragelse kontra børnehavens ansvar for opdragelse HANDLING Der er fast modtagelsesprocedure med primærpædagog - jvf arbejdspapir Der er daglig kontakt mellem personale og forældre 3 måneders samtale med nye børn efter fast dagsorden 1 årlig forældresamtale ud fra statusskema Samtaler efter behov - både fra forældre og personalets side Gruppeforældremøder Børn/forældrearrangementer afhængig af økonomiske og personalemæssige ressourcer Forskellige arbejdsgrupper nedsat af bestyrelsen Udarbejdelse af barnets bog Procedurer for overgang fra børnehave til sfo og skole Informationsniveau: nyhedsbreve, brugerinformation, hjemmeside, dagsreferater fra grupperne 27

28 PERSONALESAMARBEJDE Det er vigtigt med et velfungerende personalesamarbejde for at kunne honorere faglige krav og forventninger. Kulturen og omgangstonen i huset er vigtig for hvilken oplevelse børn og forældre har af huset. At kulturen og omgangstonen er god er grundlæggende for arbejdsmiljøet, både fysisk og psykisk At Børnegårdens personale er fagligt opkvalificeret At Børnegården har opdaterede stillingsbeskrivelser og beskrevne forventninger til det pædagogiske arbejde At Børnegården har et fælles værdigrundlag for det pædagogiske arbejde At Børnegårdens personale viser åbenhed, tillid og respekt for hinanden At Børnegårdens personale føler glæde ved at komme på arbejde At Børnegårdens personale giver hinanden faglig sparring At Børnegårdens personale har en åben og ærlig kommunikation og omgangsform HANDLING Teamledelsen planlægger uddannelse og opkvalificering i forhold til de enkelte indsatsområder Leder og medarbejder udfærdiger sammen uddannelsesplan for den enkelte ud fra udviklingssamtalen Hver enkelt medarbejder er opmærksom på og medansvarlig for egen uddannelse og opkvalificering Vi giver hinanden faglig sparring på det pædagogiske arbejde i forhold til teams, projekter og dagligdagen Vi arbejder bevidst med kommunikation og omgangsformer Vi arbejder med at anerkende hinanden og hinandens pædagogiske arbejde Vi arbejder med at kunne modtage og give hinanden konstruktiv kritik Vi er opmærksomme på behovet for ekstern supervision, rådgivning og vejledning 28

29 LEDELSE Det er værdifuldt at samarbejde omkring ledelse. Der skal arbejdes hensigtsmæssigt både internt og eksternt. Derfor er det vigtigt at institutionerne i Ribe arbejder sammen med forvaltningen om at sikre rum, rammer og uddannelsesmuligheder for ledelsesmæssig handlefrihed. At der skabes visioner og udvikling for ledelse, personale, det administrative arbejde og pædagogikken. Det er værdifuldt at der skabes resultater igennem kvalitet på det personalemæssige, det administrative og det pædagogiske felt. at sikre decentralisering løbende at holde sig opdateret indenfor det ledelsesmæssige felt udarbejde strategier for udvikling indenfor ledelse, pædagogik og det administrative arbejde at have pædagogisk ledelse og pædagogik, der udvikler sig i tiden og afspejler sig i praksis at der samarbejdes på en konstruktiv og anerkendende måde skabe resultater gennem et positivt og konstruktivt samarbejde at deltage konstruktivt i et forpligtende fællesskab med ledergruppen HANDLING Ledermøde 1 gang månedligt Ledersupervision fælles og individuelt Være innovative i oprettelsen af fremtidstænkning, være foran politisk, pædagogisk og ledelsesmæssigt Videreuddannelse eksempelvis: diplomuddannelse, forvaltningshøjskolen, COK Deltagelse i udvalg eksempelvis: læreplansarbejdet, løn, It, sundhed og fravær, MED Årlige temadage - internat Dialog med det politiske udvalg og forvaltningen Fælles indsatsområder i kontraktarbejdet Udarbejde strategier, på det personalemæssige, det administrative og det pædagogiske felt Udarbejde kontrakt Udarbejde Værdi- og arbejdsgrundlag Udarbejde læreplaner Afholde medarbejder udviklingssamtaler Deltage i arbejdsledermøder Arbejde med teamledelse 29

30 LEDELSE UNDERPUNKT: TEAMLEDELSE I Ribe kommune er vi blevet enige om at teamledelse er nødvendigt for at kunne opfylde de krav der er til daginstitutioner i dag. Det er værdifuldt at samarbejde om værdier, målsætninger og visioner. Samarbejdet skal foregå i en åben og ligeværdig dialog At have tid til teamledelse At ledelsesteamet er løbende opkvalificeret At sikre værdigrundlaget At skabe rum og rammer til visionær tænkning At give og modtage sparring Fælles handleplan for Ribe Kommunes børnehavers teamledelser: - 2 fælles undervisningsdage eksternat - 2 fælles temadage - Handleplan for Børnegårdens teamledelse: HANDLING 1 ugentlig fælles ledelsesdag Kvartalsvis arbejdsdage ude af huset: visioner opsamling kontrakt pædagogisk faglighed ledelsesmæssig faglighed administrativ faglighed personaleudvikling Fælles og individuel ledelsessupervision 30

31 HVAD DOKUMENTERER VI? Vi dokumenterer det daglige arbejde samt større projekter. Dokumentationer til børn og forældre m fl forgår via iagttagelser, billeddokumentation og videooptagelser. Der laves også dokumentationer kun til intern pædagogisk brug, hvor vores pædagogiske praksis evalueres. 31

32 HVORDAN EVALUERER VI? Evalueringen foregår på pædagogiske møder, hvor hvert team gennemgår deres dokumentation og læreplan. Evalueringen forholder sig til et eller flere temaer i gruppens læreplan for det pågældende år. Der følges op på læreplanerne løbende gennem samtaler mellem team og teamledelse. Én to gange årligt evalueres dokumentationer på et fælles bestyrelsespersonalemøde. Forud for projekter ligger en projektbeskrivelse, dokumentations - og evalueringsplan. 32

33 INDHOLD Dataoplysninger 2 Læringssyn 3 Barnesyn 3 Voksenrollen 4 Værdigrundlag 4 Overgang fra dagplejen 5 Overgang til sfo og skole 6 Barnets alsidige personlige kom petancer 7 Sociale kompetencer 8 Sociale kompetencer 9 Venskaber 10 Venskaber 11 Sprog 12 Sprog 13 Krop og bevægelse 14 Krop og bevægelse 15 Krop og bevægelse 16 Krop og bevægelse 17 Naturforståelse 18 Naturforståelse 19 Kulturelle udtryksformer og værdier: Kulturelle og æstetiske udtryksformer 20 Kulturelle og æstetiske udtryksformer 21 Kulturforståelse 22 Traditioner 23 Integration 24 Børn med særlige behov 25 Kostpolitik 26 Forældresamarbejde 27 Personalesamarbejde 28 Ledelse 29 Teamledelse 30 Hvordan dokumenterer vi 31 Hvordan evaluerer vi 32 Indholdsfortegnelse 33 33

34 34