19. januar APO

Transkript

1 APO Referat af møde nr. 6 i Følgegruppen vedrørende Implementering af Samarbejdsaftale mellem Kulturministeriet og Integrationsministeriet om bibliotekernes Integrationsindsats 19. januar 2009 Deltagere: Jytte Christensen, Odense Centralbibliotek Karin Elkjær, Københavns Biblioteker Flemming Munch, BiblioteksCenter for Integration Berit Sandholt Jacobsen, Faggruppen BITA Ann Poulsen, Biblioteksstyrelsen Inger Frydendahl, Biblioteksstyrelsen Helle Fahl, Integrationsministeriet Inaam Illahi Sahibzada, Integrationsministeriet Pernille Schaltz, Bibliotekschefforeningen Hans Elbeshausen, Danmarks Biblioteksskole Lone Hedelund, Århus Kommunes Biblioteker Stig V. S. Hansen, KL Gæst: Birger Mortensen, KL Dagsorden: 1. Godkendelse af dagsordenen 2. Oplæg om KL s integrationstiltag v/birger Mortensen 3. Bordrunde om nye integrationstiltag med særlig fokus på fælles initiativer 4. Diskussion om samarbejde og koordinering 5. Lektiecaféer v/ Flemming Munch fysiske, online 6. Modeller for integrationsaktiviteter i folkebiblioteker 7. Strategi v/ Flemming Munch 8. Bibliotek og Mediers nye hjemmeside 9. Møder Godkendelse af dagsorden Inger Frydendahl bød velkommen. Dagsordenen blev vedtaget, og deltagerne præsenterede sig kort af hensyn til Birger Mortensen, KL 2. Oplæg om KL s integrationstiltag v/ Birger Mortensen, chefkonsulent i KLs kontor for beskæftigelse og integration (bir@kl.dk). Kontoret kan inspirere og vejlede og indgå i samarbejdsprojekter. P.t. er KL fx involveret i et stort projekt med DA og LO: Welcometo.dk KLs stemme på integrationsområdet har været bevidst lav, KL arbejder med en pragmatisk tilgang. Birger Mortensen har arbejdet med integration i KL i 10 år og inden da i Dansk Flygtningehjælp i mange år. Udgangspunktet for præsentationen 1

2 var skiftet fra Flygtningehjælpens ansvar for integrationsindsatsen til kommunerne i De 10 års erfaringer er, at det er gået meget godt. MEN der er fortsat store udfordringer omkring beskæftigelse og uddannelse. Tosprogede får generelt lavere karakterer i skolen, og der er problemer ved overgangen til ungdomsuddannelser og med at fastholde og færdiggøre ungdomsuddannelserne, specielt på erhvervsskolerne. Med hensyn til beskæftigelse er der et kæmpepotentiale i at få de familiesammenførte kvinder ind på arbejdsmarkedet også fordi børn af arbejdsløse præsterer dårligere i skolen end børn af arbejdende forældre.. Der er behov for at styrke samspillet mellem de integrationsindsatser, der sker på forskellige områder. De kommuner der klarer integrationsindsatsen bedst er de kommuner, der har sat sig nogle politiske mål. Opmærksomheden fremover skal bl.a. være på, hvordan vi undgår at tabe børn og unge og at skabe tilbud til medfølgende ægtefæller til udenlandsk arbejdskraft. Alle integrationsproblemer er dog ikke løst ved at komme ind på arbejdsmarkedet. Det handler også om værdier, holdninger, og medborgerskab, og her kan biblioteket spille en rolle. KL arbejder for, at kommunerne sætter integration på den politiske dagsorden, herunder ikke mindst behovet for at styrke den tværgående indsats Overordnet kan der identificeres tre store tværgående indsatsormåder: Tosprogede børn og unge (bl.a. i forhold til familier og at flere skal gennemføre en uddannelse) Beskæftigelse og uddannelse (bl.a. særlig indsats overfor kvinder) Den sociale integration (bl.a. i forhold til boligsocial indsats, styrkelse af medborgerrolle, sundhed m.v.) Powerpoints fra oplægget er vedhæftet referatet som bilag 1a Mødedeltagerne havde efterfølgende en række spørgsmål til Birger Mortensen: Hvad henvender kommunerne sig om? Svar. Lovgivning. Der er en faglighed, som er gået tabt, da kommunerne i forbindelse med strukturreformen gennem lovgivningen var tvunget til organisatorisk at adskille den beskæftigelsesrettede integrationsindsats (som skulle placeres i jobcentrene) fra den øvrige integrationsindsats, som skulle placeres i andre dele af den kommunale organisation. Mange erfarne integrationsmedarbejdere er stoppet eller har fået andre arbejdsopgaver og nye er kommet til. Det forhold understreger behovet for at tænke på tværs. Vedrørende identifikation af behov for specialundervisning kan der da være tale om en diskrimination? Svar. Måske. Det er svært fagligt at diagnosticere, hvad der skyldes 2

3 almindelig langsom progression i sprogtilegnelsen, og hvad der skyldes særlige funktionsnedsættelser som fx ordblindhed. Det kan også være vores egen forforståelse, der kan give problemer. Som illustration er det pudsigt, at indvandrere/flygtninge i matchgruppe 4 kommer 6 gange hurtigere i arbejde end danskerne. De er måske fejlplaceret. Hvordan etableres partnerskaber mellem KL og grupper af kommuner? Svar. I den enkelte kommune træffer man politisk beslutning om at være med. KL har taget initiativet. Der er tale om et reelt ligeværdigt forhold mellem parterne. Hvilke instrumenter er der til at påvirke kommunerne? Svar. Den pragmatiske tilgang i KL til integrationsopgaven har hidtil typisk rettet sig mod at støtte de faglige medarbejdere. Nu skal vi i højere grad påvirke topchefer og politikere. Politikerne skal have inspiration til at sætte sig mål. Vi kan hente inspiration fra de kommuner, der er længst fx integrationsbarometeret i Kbh. Hvordan vidensdeler I? Svar. Vi læner os op ad eksisterende kanaler. Vi hjælper især på det lovgivningsmæssige område. Rambøll har for nogle år siden afdækket omkring 30 videnscentre på integrationsområdet. I februar holder en ny styregruppe om formidling af viden på integrationsområdet (Integrationsministeriets regi) det første møde for at identificere behov for ny viden og koordinering af den viden, der allerede eksisterer. 3. Bordrunde om nye integrationstiltag - med særlig fokus på fælles initiativer Inger Frydendahl, B&M Inger orienterede om Medborgercenterprogrammet. BM har fået bevilget 32 mio af satspuljemidlerne for 2008 til etablering af medborgercentre heraf knap 8 mio. til online lektiehjælp. Der er udbudt en pulje til etablering af medborgercentre i udsatte boligområder. Medborgercentre bygger på tværgående samarbejde med andre parter omkring etablering af tilbud, fx hjælp til jobansøgning og sundhedsrådgivning. Målet er 20 projekter i løbet af 4 år ( ). Der er foreløbig givet ét tilsagn om støtte fra puljen til Nørrebro Bibliotek og ét mere er undervejs. Det tager tid at planlægge et medborgercenter, så B&M er tilfredse med status. Medborgercentrene i Gellerup og Vollsmose er modeller, og B&M har indgået en aftale med dem om rådgivning til (potentielle) ansøgere. Lone Hedelund, Borgerservice og Biblioteker, Gellerup Community Center I Århus arbejder bibliotekerne pt. i forhold til at mainstreame indsatsen i forhold til kommunens integrationspolitik, bl.a. vil der i de kommende år gøres en ekstra indsats for at ansætte flere med en anden etnisk baggrund end dansk i Borgerservice og Biblioteker. Forskellige forvaltninger i Århus heriblandt Gellerup Community Center har afprøvet et dialogværktøj med forskellige integrationsdilemmaer blandt personalet med stor udbytte. Pt. udarbejdes en sprogversionering af Århus Kommunes hjemmeside på arabisk og engelsk i et tværmagistratsligt samarbejde. Livsstilskonsulenten i Jobhjørnet på Community Centeret, der arbejder med matchgruppe 4 og 5, har meget travlt og funktionen er 3

4 blevet opgraderet med en halvtids ansat for at kunne klare efterspørgselsen. Lektiehjælpen i Borgerservice og Biblioteker er alle steder en stor succes. Berit Sandholt Jacobsen, Faggruppen for Bibliotekarer i Tværkulturelt arbejde I den senere tid er faggruppen blev opmærksom på en ny type uroproblemer på bibliotekerne i faggruppen. Der er kendskab til ca. 5 steder, hvor der bl.a. er misbrugsproblemer blandt yngre unge/børn, end det før er set. Bibliotekerne oplever, at det er svært at få lydhørhed for problemerne i kommunale system. (Hasle har bl.a. problemer. Hardcore kriminelle bruger de unge mod at give dem fx tøj og penge. De unge, der dropper ud af uddannelserne hænger også ud på biblioteket). Helle Fahl, Integrationsministeriet Bibliotekerne kan spille en rolle i forhold til afprøvning af redskaber til at måle effekter. Ministeriet har en pulje til modvirkning af æresrelaterede konflikter. Bibliotekerne kunne få en rolle. Folkeoplysningsforbundene rører på sig. Ann Poulsen, B&M Ann fortalte kort om Bogstart-programmet. På forespørgsel fra mødedeltagerne kom hun også ind på baggrunden for weekendavisens artikel om det etnocentriske hattedameprojekt. Lektiehjælpspuljen finansieret af Integrationsministeriet (Brug for alle unge) går i 2009 ind i sit 3. år. I alt er der dags dato gives tilskud til etablering af 64 basis lektiecaféer og 15 initiativer med udvidede integrationsaktiviteter. Jytte Christensen, Odense Centralbibliotek - Vollsmose Vollsmose bibliotek arbejder sammen med alle forvaltninger i kommunen. Biblioteket fungerer som medborgercenter, og blandt husets tilbud kan nævnes: Ungdommens Uddannelsesvejledning, Fritidsbutikken, Sprogcaféen, lektiehjælp, Indfødsretskurser, klubber for piger og drenge samt kvindeprojektet Mosekonerne. Kvinfos mentorordning flytter også snart ind, og Sundhedshuset er interesseret. Biblioteket forsøger at arbejde tværfagligt og håber at se sundhedspersonale som fx sundheds- og sygeplejersker i experimentariet, der er åbent for personale fra hele landet. Disse faggrupper er vigtige som sekundære målgrupper i bibliotekernes integrationsindsats. Biblioteket vil prøve at lave en partnerskabsaftale med VUC på sprogområdet. Flemming Munch, SBCI SBCI har lige udgivet en opdateret brochure, der fortæller om tilbud og aktiviteter. De klassiske services (udlån af materialer) fungerer godt, men forsøgene med at udgive fysiske kataloger ser ikke ud til at påvirke efterspørgslen. Der er flere udlån end nogensinde og enkeltudlånene er 8-doblet. SBCI har lavet en aftale med DR om nyheder på fremmedsprog og ansætter til det formål 5 ekstra medarbejdere. Øvrige arbejdsområder er tilbud om studieture, den årlige 4

5 integrationskonference og arbejdet med webstrategier/løsninger: Finfo, online lektiehjælp. Inaam Sahibzada, INM Brug for alle unge Inaam har lagt mange kræfter i pilotprojektet omkring online lektiehjælp. Udover online lektiehjælp arbejder Brug for alle unge også på at etablere Lektiehjælp i alternative fora i miljøer, der er attraktive for drengene. Det er hensigten at eksperimentere bl.a via internet-caféer, og de første samarbejdsaftaler er indgået. Brug for alle unge er også interesseret i at samarbejde med idræts- og ungdomsklubber. Ministeren har i det hele taget fokus på drengene, og Brug for alle unge prøver at etablere flere væresteder for dem i samarbejde med frivillige organisationer (og bibliotekerne). Brug for alle unge har fået en ny enhed: Fastholdelseskaravanen, hvor der er ansat 10 nye konsulenter til at fastholde de unge på især erhvervsskolerne. Metoden er bl.a. flerstrengede læringsstile inspireret af TV2s udsendelser. Der arbejdes også med at rekruttere rollemodeller med en lidt ny profil i forhold til tidligere. Rollemodellerne skal kunne tale om andet end uddannelse: medborgerskab og ytringsfrihed fx. INM arbejder også med holdningsændringer gennem Forum Teater på fx sprogskoler og andre steder. Et af emneområderne er æresrelaterede begreber. Også filmarrangementer bruges i arbejdet med holdninger, bl.a filmen om Vollsmose: Inside Out. Demokratikontoret arbejder med antiradikalisering og etablerer kontakter til forskellige områder i landet. Her kan bibliotekerne spille en stor rolle. Frivilligområdet har fokus på kapacitetsopbygning og kommunikation. Bl.a. laves der research i metoder til at komme ud med budskaber på en anden måde en den traditionelle skriftlige. Karin Elkjær, Københavns Biblioteker I København har en bevilling fra kommunens Integrations- og beskæftigelsesafdeling gjort det muligt at ansætte 4 integrationsmedarbejdere og på baggrund af erfaringerne fra projekt Sprogporten at udvide tilbuddet til en række andre områder i kommunen. Desuden er der etableret læringscentre i flere af lokalbibliotekerne. De 4 integrationsmedarbejdere dækker 6 af lokalbibliotekerne og inspirerer resten gennem deres aktiviteter. Udover Sprogporten deltager København også i Bogstartsprogrammet og kan således nå områder, som der ellers ikke var råd til inddrage i Sprogporten. Sprogporten og Bogstart er vinklet lidt forskelligt, og det vil blive spændende at følge og sammenligne effekterne af de to programmer. Karin og de øvrige mødedeltagere opfordrer i øvrigt til, at Bogstartsprogrammet fra centralt niveau lægger vægt på, at børnene og deres forældre opfordres til at bruge biblioteket. Biblioteket er i forhold til tidligere meget mere synlig i byens aktiviteter. En gruppe ansatte var i New York på studietur i november for at se nærmere på community centre. Et af formålene var at hente inspiration til den samdrift af kulturhuse og biblioteker, som København står over for. Det giver store muligheder for bibliotekerne. Nørrebro Bibliotek har fået bevilling til etablering af et medborgercenter. Solvang Bibliotek er på vej med en ansøgning. 5

6 Det har været godt at få etableret et samarbejde med Integrations- og Beskæftigelsesforvaltningen. Bibliotekerne lægger nu oplysning ind i kommunens Integrationsbarometer. Samarbejdet med Teknik- og Miljøforvaltningen er også forbedret, således at biblioteket nu er med i planlægning af byfornyelsesindsatser. Pernille Schaltz, Bibliotekschefforeningen Bibliotekschefforeningen har ikke haft integration højt på dagsordenen siden sidst. Hans Elbeshausen, Danmarks Biblioteksskole Skolen har deltaget i experimentarieprojektet i Vollsmose med model- og konceptudvikling. Ud fra Vollsmose-erfaringerne er Hans blevet opmærksom på de sociale aspekter i bibliotekernes formidling. De sociale netværk er vigtige også til at styrke distribution af fx pjecer. Der er i øvrigt kommet en lærebog: At forstå biblioteket med kulturelle og sociale aspekter til de studerende. Skolen har fået en forskningsbevilling til børnebibliotek og e-læring fra KUM. 4. Diskussion om samarbejde og koordinering Diskussionen drejede sig om, hvordan koordinering og samarbejde i sektoren bedst kan fremmes. Der var en række forslag: Vi skal blive skarpe på, hvor vi er og hvordan vi kommer videre. Vi kan sammenligne vores strategier og tænke mere projektorganisationsmæssigt. Vi kan holde årlige møder med KL om samspil og kobling mellem deres og vores strategier. Evt. præsentere oplæg om bibliotekernes rolle på KLs årsmøder for socialchefer og børne- og kulturchefer. Vi kan samarbejde om at få aktiviteterne rullet ud. Kan man i dette forum i det hele taget diskutere en koordination af aktiviteter. Hvad kan bibliotekerne bedst arbejde med? Vi er et netværk i dag. Skal vi mødes på samme måde fremover og med samme sammensætning? Skal vi på facebook? Hvordan skal vi kortlægge aktiviteter? Der blev enighed om følgende: Da vi stort set har samme indsatsområder, bør vi løbende informere hinanden om relevante indsatser bl.a. via KLs repræsentant i følgegruppen. Derudover vil KL gerne være med til i fællesskab at genoplive de tværgående integrationstræf for et bredt udsnit af forvaltningerne. Birger Mortensen rundede af med at slå fast, at det havde været spændende at høre, hvad der foregår i bibliotekssektoren, men at han ikke kunne forpligte KL til konkrete projekter m.v.. Han anså dagens dialog for at være vigtig. 5. Lektiecaféer v/ Flemming Munch 6

7 Fysiske lektiecaféer Som tidligere nævnt er antallet af fysiske lektiecaféer støt stigende. Det samlede antal er oppe på 79. Der vil i år blive bedre mulighed for at skolerne kan søge puljen. Online lektiehjælp Flemming forklarede kort om det igangværende pilotprojekt, som Integrationsministeriet har taget initiativ til. B&M deltager i projektet, og Statsbiblioteket har projektledelsen. Projektet blev lanceret med god pressedækning den 5. november Konceptet er, at lærer og elev mødes online. Projektet er perspektivrigt, men har været ret ressourcekrævende. Bl.a. har Integrationsministeriet bidraget med , og Statsbiblioteket med mange person-ressourcer. Projektet har været på standby fra 10. december 1. februar. Perioden er brugt til it-udvikling og til at finde nye pilothjælpere og -elever (fx 2000 nye brugere fra skoler, biblioteker, ungdomsskoler). SBCI har ansat en medarbejder til, som fx skal nurse lektiehjælperne. Pilotprojektet kører til ultimo marts. Der er mange udfordringer i konceptet. Hvordan kan man fx fastholde de unge, når de ikke får hjælp? Teknikken er en udfordring, specielt fordi der ikke må downloades til elev-pc ere. SBCI sikrer sig, at der på de nye pilotsteder er en it-kyndig lærer. De hidtidige erfaringer viser: at lektiehjælperne skal sidde i call-centre. Det gælder i første omgang også for eleverne. Det er kan være svært at hjælpe eleverne fagligt i 9. og 10. klasse (specielt matematik og fysik) Ikke alle unge lektiehjælpere er gode til at betjene en PC (regneark, Word etc.). Det skal overvejes, om der skal være online og fysisk lekftiecafé samtidigt. Der kan argumenteres både for og imod. Lektier online fremover Inger Frydendahl mindede om, at bevillingen til online lektiehjælp finansieret via satspuljemidlerne til medborgercentre retter sig mod børn i socialt udsatte områder. Det er en bevillingsforudsætning, at B&M samarbejder med Integrationsministeriet og Undervisningsministeriet. Arbejdet er så småt ved at starte, og afdelingschef Henrik Kyvsgaard fra Integrationsministeriet og afdelingschef Peter Grønnegaard fra Undervisningsministeriet er inviteret til møde i B&M. Der er brug for, at projektet bakkes op og forankres i sektoren. Udvalgte biblioteker kan fx fungere som call-centre og elevcentre, selv om eleverne også skal kunne sidde derhjemme. Blandt mødedeltagerne var der bred opbakning til konceptet omkring Lektier Online herunder call-centre og elev-centre. Under den afklarende diskussion var fokus på: Konkurrence Der er ikke nogen konkurrerende services i Danmark p.t. Lektiehjælpere som kompetencehjælpere. Det kan foregå både online og i de fysiske caféer. Placering af lektiehjælpere i call-center. Det sociale element er også vigtigt for hjælperne, så de ser det ikke som den store ulempe, at de ikke kan sidde hjemme. 7

8 Samtidighed mellem fysisk og online lektiehjælp. Flere giver udtryk for, at online hjælpen kan tage toppen af presset på de fysiske caféer. Specielt for de større børn. Kompetenceudvikling for lektiehjælperne. Det er hensigten at give hjælperne kompetenceudvikling 6. Modeller for integrationsaktiviteter i folkebiblioteker - udvalgte projekter fra kortlægningen - formidling af modellerne B&M har på baggrund af den tidligere kortlægning af sektorens integrationsaktiviteter samlet de væsentligste. Se bilag 3. Inger Frydendahl foreslog, at de blev præsenteret på et seminar, hvor Integrationsministeriet samtidig orienterede om deres puljemidler. Det skal være et seminar med følgegruppen som vært. Der var grundlæggende opbakning til forslaget, som blev justeret således: Aktiviteterne inddeles i en række indsatsområder, under hvilke de enkelte koncepter samles. Forslag til emneområder er læringscentre, sprog, børn og unge, kvinder, beskæftigelse. Der var enighed om at afholde to regionale temadage i maj i henholdsvis Øst- og Vestdanmark. I planlægningsgruppen er Ann og Inger, Helle og Inaam, Berit samt en repræsentant fra SBCI. Styrelsen indkalder til møde. 7. Strategi v/ Flemming Munch fælles definition af strategi og af handlingsplan - hvad vil vi efter plan for videre arbejde Flemming præsenterede et oplæg om følgegruppens visionsudvikling, som blev godt modtaget. Se vedhæftede powerpoint-slides. Holdningerne i den efterfølgende diskussion var præget af, at gruppen repræsenterer to niveauer: nogle arbejder med integration som hovedbeskæftigelse, for andre er det ét blandt flere arbejdsområder. En anden indflydende faktor handlede om, at nogen kan bestemme over deres bagland, andre kan ikke. Resultatet var, at det blev besluttet at nedsætte en arbejdsgruppe, der kommer med et strategioplæg til næste møde. Med i arbejdsgruppen er Jytte, Inaam, Flemming, Inger og Ann. Styrelsen indkalder til det første møde. 8. Bibliotek og Mediers nye hjemmeside - wiki til opdatering af implementeringsplanen Ann orienterede om B&Ms nye hjemmeside, der lanceres 3. februar. Punktet gav anledning til en drøftelse af, hvor mange kræfter, der skal lægges i kortlægning og præsentation af sektorens integrationsaktiviteter. Skal alt forsøges kortlagt eller skal kun best practice, større programmer/projekter samt politikker/strategier præsenteres på nettet. Hvilke teknologiske løsninger skal tages i 8

9 anvendelse? Dette sættes på dagsordenen til gruppens næste møde. 9. Møder i 2009 Næste møde holdes 4. juni kl i Hasle. Årets sidste møde blev tentativt aftalt til den 26. november. 10. Eventuelt I forbindelse med betoningen af det vigtige tværsektorielle arbejde gjorde Lone PR for Akademiet for Migrationsstudiers årlige konference: Indvandrerdage. 9