Om de strukturelle Forhold i den prækvartære Undergrund i Østsjælland.
|
|
- Stefan Steensen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Om de strukturelle Forhold i den prækvartære Undergrund i Østsjælland. Af ALFRED ROSENKEANTZ. Fremkomsten af J. P. J. RAVN's: Geologisk Kort over Danmark {12) i 1922 gav Anledning til en Diskussion mellem svenske og danske Geologer, der til Genstand havde de Oplysninger om Undergrundens Tektonik, som maatte kunne udledes af Kortet. Særlig fæstnede man sig ved den sydøstlige Del af Landet, hvor Formationsfordelingen gav Anledning til at antage en antildinal Ophvælvning, hvis Akse forløber i NV SØ. Primus motor i denne Diskussion var GUSTAF TROEDSSON. Samme Aar udkom V. MIL- THEE'S: Nordøstsjællands Geologi {9), hvori der bl. a. offentliggøres et meget instruktivt Højdekort over den prækvartære Undergrunds Overflade. Dette Kort viser Tilstedeværelsen af to markerede Dalsænkninger, hvoraf den sydligste, Søndersødalen, tidligere var geologisk behandlet af A. JESSEN (7), der mente Dalen fremkommet ved Floderosion. Om den nordlige Dal, som MILTHEES viser danner Fortsættelsen af den fra tidhgere Tid bekendte Alnarpdal, der forløber gennem Skaane langs Linien Hven til et Punkt V. f. Ystad, fremhæver MILTHEES, at den maa være tektonisk betinget, idet der findes Paleocæn i Bunden af den, medens Undergrunden paa begge Sider af Dalen udgøres af Danienkalk. Det forehggende sparsomme Materiale tillod ikke at afgøre, om Dalen var anlagt som en Gravsænkning eller som et Trug (Synklinal). Et nyt Undergrundskort over Danmark publiceredes 1939 af TH. SOEGENFREI {14) og foranledigede en fornyet Diskussion, hvori bl. a. deltog F. BKOTZEN og JOSEF EKLTJND. I en Anmeldelse af SoEGENFEEi's Afhandling skriver TEOEDSSON {15) 1941 :»Den senona antiklinalen, som omfattar Möen, Falster och norra Låland med fortsätning i danien på Sjalland, västra Låland, norra Lange-
2 Medd. fra Dansk Geol. Forening. København. Bd. 10 [1942]. 153 land och östra Fyn samt i paleocen och eocen på Langeland och Fyn framträder med sina korrektare formationsgränser ännu vackrare an på tidigare kartor«. Aarsagen til, at den omtalte Diskussion om Danmarks geologiske Struktur, bortset fra TEOEDSSON'S Referat (15), ikke har sat sig' Spor i Literaturen, beror paa, at det foreliggende Materiale endnu er for spinkelt til at drage vidtrækkende Slutninger med Sikkerhed. En Forklaring af Formationsfordelingen i S Ø-Danmark ved Hjælp af Foldning kan saaledes ikke anses for at være helt tikredsstillende, saa længe man ud fra de meget spredt liggende lagttagelsespunkter lige saa godt kan forklare Forholdene ved Hjælp af Bloktektonik. I et Referat af et Diskussionsindlæg fra 17/ gør KAJ HAN SEN (5) sig til Talsmand for en lignende Opfattelse af Undergrundens Struktur i det sydøstlige Danmark, som angivet af TEOEDS- SON, og uden, som det synes, at være bekendt med den Diskussion over dette Emne, som har staaet paa i 20 Aar. I et andet Arbejde fra 1942 (6) udstrækker KAJ HANSEN sine Betragtninger til at omfatte hele Sjælland. Dette Arbejdes særhge Karakter tvinger mig imidlertid til, inden jeg her nærmere beskæftiger mig med det, at resumere de Synspunkter, som jeg tidligere har fremsat vedrørende Undergrundens Struktur i Østsjælland. I en Afhandling fra 1938 (13) har jeg bl. a. søgt at besvare Spørgsmaalet, om Foldning i det hele taget maa regnes for et tektonisk Element, der indgaar i Undergrunden i Østsjælland. Som et egnet Undersøgelsesobjekt valgte jeg Stevns Klint, hvor man over en Strækning af 12 km kan studere en vigtig, geologisk»grænse, nemlig Grænsefladen mellem Limstenen og de underliggende Lag af Cerithiumkalk og Skrivekridt. Denne Flade er, som allerede PUGGAARD (11) har vist, stærkt bølget, og det gjaldt nu at klarlægge, om denne Flade oprindelig har været plan; om den, med andre Ord, nu fremtræder deformeret ved Foldning. Til Besvarelse af Spørgsmaalet fremdroges to Forhold: 1) Cerithiumkalken og den øvre Del af Skrivekridtet er gennem hele Klinten ganske ensartet udviklet, uanset om Lagene ligger i Havets Niveau eller 30 m over Havfladen. 2) Grænsefladen er beklædt med Ophiomorpher, der kan sammenlignes med Bevoksningerne af Hornsvampe paa Abrassionsfladerne i Troperne. Paa Grundlag af disse Forhold drager jeg dernæst den Slutning,, at Underlaget for Limstenen oprindelig udgjordes af en jævn Abras-
3 154 ALFBED RosENKRANTz: Om de strukturelle Forhold. sionsflade, der senere deformeredes sammen med den overliggende Limsten. Deformationen karakteriseres som en Foldning. I København kan iagttages en Vinkeldiskordans mellem Paleocæn og Danien, der viser hen til en svag Foldning af Omraadet ved Danientidens Ophør. Denne Foldning kan tjene til Forklaring af Deformeringen af Abrassionsf laden under Limstenen; endaridere af Deformeringen af Grænsefladen mellem det Øvre Daniens Kalksand og Bryozokalk. Deformeringen kan dog tillige tænkes tilskrevet andre Aarsager, saaledes som det vil blive fremført i Slutningen af denne Afhandling. I AfhandUngen fra 1938 gives endvidere en Oversigt over de Omraader, hvori man ud fra Boringernes Vidnesbyrd kan opdele Østsjælland (se: 13, fig. 3). Omraaderne begrænses af rette Linjer, om hvilke det siges, at de muligvis repræsenterer Brud i Jordskorpen ; men at dette ikke paa det foreliggende Grundlag kan godtgøres med Sikkerhed. F. Eks. siges det om det Omraade, der omfatter Saltholm^), at det enten maa opfattes som en Horst eller en Saddel. En Undtagelse danner den Linje, der skærer gennem København fra SØ mod NV. Her tillader de talrige Iagttagelser at fastslaa, at der er et Brud i Undergrunden. Østsjælland kan saaledes deles i en Række Omraader med stærkt afvekslende Beliggenhed af Skrivekridtets Overflade. Det kan godtgøres for Stevns Klints Vedkommende, at Skrivekridtets Overflade ligger i Bølger, der maa skyldes Foldning. Lignende Deformationer synes at forekomme i Omraadet omkring Køge Bugt, og det kan derfor med nogen Grad af Sandsynhghed siges, at hele dette Omraade er foldet. I København kan det godtgøres, at Undergrunden gennemsættes af et Brud. Tilstedeværelsen af andre Brud inden for Østsjælland maa anses for sandsynlig. I den allerede nævnte Afhandling af KAJ HANSEN (6) gøres et 1) MILTHERS (9) angiver, at Danlenmægtigheden paa Saltholm er mindst 200 m. Dette baseres paa en Boring, hvorfra Boreprøver ikke findes, men hvor det angives, at de dybeste Lag var særlig haarde. BROTZEN (1) meddeler, at Danienet ved Limhamn er af lignende Mægtighed, altsaa mindst 200 m. Navnlig den sidste Oplysning bevirkede, at jeg (13) angav Mægtigheden for Danienet paa Saltholm til mindst 200 m, hvilket stod i grel Modsætning til Danlenmægtigheden i det tilgrænsende Kobenhavnsomraade, hvor den andrager godt 100 m. I et senere Arbejde har BROTZEN (2) dog reduceret Danienets samlede Mægtighed i Vest Skaane til ca 150 m. Det er derfor sandsynligt, at Danienet paa Saltholm ikke har oversteget denne Værdi. De haarde Lag i Bunden af Boringen kan meget vel være flintførende Horisonter i Skrivekridtet.
4 Medd. fra Dansk Geol. Forening. København. Bd. 10 [1942]. 155 Forsøg paa at forklare Undergrundens Struktur paa Sjælland ud fra den Antagelse, at hèle Omraadet er foldet, og der indtegnes paa det ledsagende Kort 3 Foldeakser, der benævnes»saddel- og SynkHnalakser«. De to nordhgst angivne udstraaler fra et Punkt i Køge Bugt, hvilket i sig selv er bemærkelsesværdigt, medens den tredie, der forløber tværs over Stevns Halvøen, stopper op ved Paleocængrænsen mod Vest. Naar jeg ikke tidligere, til Trods for at jeg, som anført, ikke er blind for" den Mulighed, at Omraadet omkring Køge Bugt er foldet, er gaaet saa vidt som til at indtegne Foldeakser, skyldes det, at det foreliggende Materiale syntes mig for spinkelt. Man skulde nu vente, at KAJ HANSEN begrundede sin Fremstilling med Fremlæggelsen af et nyt, fyldigt Materiale; men dette er ingenlunde TiKældet. Alle de anførte Lokaliteter i Østsjælland er overtaget fra ældre Kilder, Størsteparten fra det af mig tilvejebragte Materiale. For at faa Overblik over tektoniske Forhold maa man operere med visse Referensflader, og KAJ HANSEN anvender i sine Betragtninger to saadanne, nemlig Grænsefladen mellem Senon og Danien, d. v. s. Skrivekridtets Overflade,. og Grænsefladen mellem Danien og Paleocæn. Om den første siger han: Grænsen mellem Senon og Danien danner i Stevns Klint en tydehg Saddel. Der tages saaledes ikke Hensyn til, at det først maa godtgøres, at Grænsefladen oprindehg var en jævn Flade, der senere deformeredes. Paa samme Maade gaar det med den anden Referensflade, som iøvrigt væsenthg karakteriseres ved Skæringspunkterne mellem den af MILTHEES angivne Grænselinje for Paleocænets Udbredelse og de Højdekurver, som MILTHERS har konstrueret for den prækvartære Overflade, altsaa ikke ved Koter fra virkehge lagttagelsespunkter (Boringer). Denne Grænseflade har dog, saa vidt det kan skønnes, et meget fladt, bølget Forløb; men Spørgsmaalet bliver nu, om den ikke altid har haft det. Er dette Tilfældet, er Fladen uanvendehg som Referensflade ved tektoniske Betragtninger. Det har vist sig ved Undersøgelser over det yngste Danien i København og Køgeegnen, at den Nedbrydning, som Danienet før Paleocænhavets Transgression blev udsat for, har virket med højst forskellig Intensitet ; endvidere viser. Vinkeldiskordansen mellem de to Formationer, at hele Omraadet ved Paleocæntidens Begyndelse var foldet, hvilket alene kan forklare Grænsefladens bugtede Forløb. Den Nytte, som KAJ HANSEN drager af denne Flade ved sine Betragtninger, maa jeg derfor betegne som højst problematisk.
5 156 ALFRED RosENKRANTZ :0m de strukturelle Forhold. løvrigt skal jeg nøjes med at fremsætte følgende Bemærkninger til et Par Detaljer i KAJ HANSENS Arbejde. Pag. 11. Betragtningerne over Paleocænet i København er misvisende. Forekomsterne ved Vodroffsvej og i Drogden tages ikke i Betragtning. Helsingørhorstens Begrænsning mod NØ maa utvivlsomt betegnes som et Brud eller en kraftig Fleksur. Det samme hævdes i de nyeste Arbejder over SV-Skaanes Struktur af BEOTZEN (3 og 4) for Romele-linjens Vedkommende. Denne Opfattelse bestyrkes ved G. NØEGAARD'S Undersøgelser (10) over Tyngdeanomaherne i det nordlige Øresund (se ogsaa dette Tidsskrift Bd. 9. Pag. 674). Pag. 12. Om Esromdalen (Alnarpdalens sjællandske Forlængelse) er en Synkhnal eller en Gravsænkning er et Spørgsmaal, som endnu er ubesvaret. Det østlige København og Amager samt Saltholm hører efter KAJ HANSEN med til»alnarp-synklinalen«. Imidlertid finder min Paapegning af Saltholm-omraadets Horst euer Antiklinal-karakter i Forhold til København-Amager-omraadet fuld Støtte i et for nylig udkommet Arbejde af BEOTZEN {3). Søndersødalen, der ligger paa tværs af KAJ HANSENS»Saddel«, søges udryddet som tektonisk Element ved en Tilslutning til A. JES- SBN'S Opfattelse af Dalen som en Erosionsdal. Det Kalksand, som er truffet paa Dalens Bund, forklares opstaaet ved Nedbrydning af Dalens Sider. Kalksandslagene har imidlertid en Mægtighed paa mindst 20 m og indeholder sammenhængende Flintlag. Pag. 13. Naar KAJ HANSEN nærmest er tilbøjelig til at erklære den Brudlinje, som jeg har angivet i Københavns Undergrund, for ikke eksisterende, beror det ikke paa en Vurdering af det Materiale, hvorpaa Beviset beror. En detaljeret Fremstilling haaber jeg at kunne offentliggøre i nær Fremtid. Man staar noget uforstaaende over for KAJ HANSENS Fremhævelse af, at Tektonikken inden for»den nordøstsjællandske Saddel«synes at være en udpræget Brudtektonik, samtidig med at han søger at ehminere det eneste Brud, som hidtil er paavist med Sikkerhed. Alt i alt kan det trygt siges om KAJ HANSEN'S»moderne«Fremstilling, at den ikke bringer noget som helst nyt, dokumenteret paa tilfredsstillende Maade. At opfatte Omraadets Struktur alene som en Foldning modsiges af Tilstedeværelsen af i det mindste ét Brud. Tilstedeværelsen af endnu flere Brud i Undergrunden er ikke usand-
6 Medd. fra Dansk Geol. Forening. København. Bd. 10 [1942]. 157 synlig, men for at kunne konstatere saadanne med Sikkerhed udkræves et meget omfattende Materiale af tætuggende Boringer. Til Slut nogle Bemærkninger om Karakteren af den Foldning af Undergrunden som omtaltes i mit Arbejde fra 1938 (13). Foldningen, som fremgaar af Paavisningen af en Vinkeldiskordans mellem Danien og Paleocæn, repræsenterer kun svage Udløbere af den laramiske Foldning. Det meget udtalte ReUef, som repræsenteres af Skrivekridtets Overflade, og som særug iøjnefaldende giver sig Udslag i Ophvælvningen i Stevns Klint, forklares næppe fuldt tilfredsstillende ved den nævnte Foldning. Det ophvælvede Omraade har her Form af en Kuppel, idet Skrivekridtets Overflade meget hurtigt sænker sig under Havets Niveau baade V. f. Klinteranden og mod Nord og Syd. At denne Kuppel ogsaa skulde omfatte det højtliggende Skrivekridt paa Skanørhalvøen kan kun fremsættes som en Formodning. Magnetkraftens Vertikahntensitet er indenfor Klinteomraadet paa Stevns mindre end Gamma og tiltager Vest paa, til Trods for at Skrivekridtets Overflade her sænker sig. Dette mærkelige Forhold (se VICTOR MADSEN 8) kunde lede Tanken hen paa Tilstedeværelsen af en Salthorst i Omraadet. At der findes saltførende Aflejringer under Sjælland godtgøres af Saltkilder og salt Grundvand, hvis Saltholdighed tiltager med Dybden (se HIL MAR ØDUM og WERNER CHRISTENSEN 16). Muligheden for Salttektonik màa i hvert Fald ikke lades ude af Betragtning, naar Undergrundens strukturelle Forhold i Østsjælland engang tages op til Drøftelse paa et mere fyldigt Grundlag end det foreliggende. En ejendommelig Ophvælvning af Undergrunden som den omkring Tune (se V. MILTHERS 9, 2. Udgave) kunde maaske ogsaa finde sin Forklaring gennem Antagelsen af en dybtliggende Salthorst. LITTERATUR 7. BROTZEN, F.: Einige Bemerkungen zur Stratigraphie Schönens. Geologiska Foreningens i Stockholm Förhandlingar. Bd. 58. Pag Stockholm Der postkimmerische Bau des südlichsten Schwedens. Geologiska Foreningens i Stockholm Förhandlingar. Bd. 60. Pag. 73. Stockholm Flintrännans och Trindelrännans Geologi. Sveriges Geologiska Undersökning. Ser. C. Nr Stockholm 1940.
7 158 ALFRED ROSENKRANTZ: Om de strukturelle Forhold. 4. BROTZEN, F.: Grundvatnet i kritlagren vid Landskrona och dess utnyttjande genom djupborrning. Teknisk tidsskrift. Hafte 32. Bergvetenskap 8. Norrköping HANSEN, KAJ: Diskussionsindlæg fra Mødet d. 17. Februar Meddelelser fra Dansk Geologisk Forening. Bd. 10. Pag. 42. Kobenhavn G. Tektoniske Retningslinier paa Sjælland. Meddelelser fra Dansk Geologisk Forening. Bd. 10. Pag. 9. København JESSEN, A. : En Erosionsdal i Saltholmskalken NV for Kobenhavn. Meddelelser fra Dansk Geologisk Forening. Bd. 5. Nr. 10. København MADSEN, VICTOR: Den magnetiske Opmaaling af Sjælland. Meddelelser fra Dansk Geologisk Forening. Bd. 9. Pag København MILTHERS, V.: Nordøstsjællands Geologi. Danmarks Geologiske Undersøgelse. V. Række. Nr. 3. København Udgave NØRGAARD, G.: Einige Schwereverhältnisse in Dänemark. Geodætisk Instituts Meddelelser. Nr. 12. København PUGGAARD, C: Deux vues géologiques. København RAVN, J. P. J. : Geologisk Kort over Danmark. Dybere liggende Dannelser. Danmarks Geologiske Undersøgelse. HI. Række. Nr. 22. København ROSENKRANTZ, ALFRED: Bemærkninger om det østsjællandske Daniens Stratigrafi og Tektonik. Meddelelser fra Dansk Geologisk Forening. Bd. 9. Pag København SORGENFREI, TH.: Et geologisk Kort over Danmarks prækvartære Undergrund. Meddelelser fra Dansk Geologisk Forening. Bd. 9. Pag Kobenhavn TROEDSSON, GUSTAF: Anmeldelse af SORGENFREI'S Afhandling (14). Geologiska Foreningens i Stockholm Förhandlingar. Bd. 63. Pag Stockholm ØDUM, HILMAR og WERNER CHRISTENSEN: Danske Grundvandstyper og deres geologiske Optræden. ^ Danmarks Geologiske Undersøgelse. III. Række. Nr. 26. København 1936.
Anmeldelser og Kritikker.
Anmeldelser og Kritikker. Tektoniken i Danmarks Undergrund endnu en Gang. KAJ Af HANSEN. I sidste Hefte af Foreningens Meddelelser har Hr. ALFRED ROSEN- KRANTZ publiceret en Afhandling om de strukturelle
Læs mereBemærkninger om det østsjællandske Daniens Stratigrafi og Tektonik.
Bemærkninger om det østsjællandske Daniens Stratigrafi og Tektonik. Fremsat i Mødet d. 22. Marts 1937. Af ALFRED ROSENKRANTZ. A. En Boring gennem Danienet i Fakse Bakke. Fakse Bryggeri, der er beliggende
Læs mereTektoniske Retningslinier paa Sjælland.
Tektoniske Retningslinier paa Sjælland. Al KAJ HANSEN. Andetsteds i dette Hefte (S. 42) er der gjort Rede for Hovedtrækkene af de tektoniske Strukturelementer i Dele af Jylland, paa Fyn og paa de sydlige
Læs mereNye Bidrag til Forstaaelsen af Ristinge Klints Opbygning.
Nye Bidrag til Forstaaelsen af Ristinge Klints Opbygning. Ved ALFRED ROSENKEANTZ. I August Maaned 1944 foretog Dr. phil. V. NORDMANN og Forfatteren en Inspektion af det klassiske Profil i Ristinge Klint
Læs mereUndergrundens tektoniske Forhold i København og nærmeste Omegn.
Qwnteei, l^ecc/tæa Undergrundens tektoniske Forhold i København og nærmeste Omegn. En foreløbig Meddelelse. Af Alfred Rosenkrantz. ^ =t ^7. Meddelelser fra Dansk geologisk Forening. Bd. 6. Nr. 26. 1925.
Læs mereNogle tektoniske iagttagelser fra Færøerne.
Nogle tektoniske iagttagelser fra Færøerne. (Mindre meddelelser om Færøernes geologi nr. 5). af AKNE NOE-NYGAAED. Gjogverne paa Færøerne har fra tidlig tid tiltrukket sig opmærksomheden som det markante
Læs mereErosionsformer i Midtjyllands Tertiæroverflade.
Erosionsformer i Midtjyllands Tertiæroverflade. Af KELD MILTHBES. Det er ejendommehgt, at tre af de fire Nedisninger har kunnet passere Midtjylland og dog paa mange Steder kun har efterladt sig nogle faa
Læs mereEr Nematurella4eret fra Gudbjerg og Corbiculaülagene fra Københavns Frihavn og Førslev Gaard præglaciale eller interglaciale?
Er Nematurella4eret fra Gudbjerg og Corbiculaülagene fra Københavns Frihavn og Førslev Gaard præglaciale eller interglaciale? Af ALFRED ROSENKBANTZ. Forelagt den kvartærgeologiske Klub d. 5. Apru 1937.
Læs mere524 Møder og Exkursioner.
524 Møder og Exkursioner. her omhandlede Omraade lades aabent som en særlig Geosynklinal. Hvorfor det ikke er blevet kaledonisk foldet, faar staa hen, men det synes under alle Omstændigheden at være blevet»glemt«under
Læs mereSpaltedale i Jylland.
Spaltedale i Jylland. Af V. Milthers. Med en Tavle. Meddelelser fra Dansk geologisk Forening. Bd. 5. Nr. 3. Trykkes tillige som Danmarks geologiske Undersøgelse. IV. R. Bd. i. Nr. 3. 1916. Indledende Oversigt.
Læs mereKRISTIAN BRÜNNICH NIELSEN
t KRISTIAN BRÜNNICH NIELSEN 25. Xvbr. 1872 20. Marts 1942. (Mindeord ved Mødet d. 20. April 1942.) Som De vel alle ved, døde Dr. BRÜNNICH NIELSEN kort før Paaske. Paa Grund af den store Betydning, som
Læs mereden 21. Maj 1881. Ved V. HINTZE. .hvilke Udbredelsen og Karakteren af denne, ikke nærmere omtalte Jordrystelse udførlig belyses..
Jordskælvet i det østlige Sjælland den 21. Maj 1881. Ved V. HINTZE. Om Jordrystelsen paa Sj ælian den 21. Maj 1881 har J. F. JOHNSTRUP. indsamlet en lang Række af Beretninger, gennem.hvilke Udbredelsen
Læs mereDa jeg fra Bestyrelsen modtog Indbydelse til atkomme
Om K vartærgeologarries Stilling til Begrebet Biolog'isk Variation Af C. WESENBERG LuND. Da jeg fra Bestyrelsen modtog Indbydelse til atkomme til Stede paa Mødet d. 15/ 11 06 og deltage i Diskussionen
Læs mere438 Møder og Ekskursioner.
438 Møder og Ekskursioner. Har han Ret heri^ er Sagen dermed afgjort; Disloceringen af Møens Klint kan da ikke skyldes Trykket af en Indlandsis. Hvorledes skal man tænke sig Bygningen af Undergrunden i
Læs mereAarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926)
Aarhus byråds journalsager Originalt emne Jorder Udleje af Jorder Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 3. juni 1926 2) Byrådsmødet den 9. september 1926 3) Byrådsmødet den 30. september 1926 Uddrag fra
Læs mereDansk Geologisk Forening 1893-1943
Dansk Geologisk Forening 1893-1943 Efter Oprettelsen af Danmarks Geologiske Undersøgelse i 1888 var Kredsen af geologisk interesserede her i Danmark blevet saa stor, at det var naturligt, at man søgte
Læs mereMedd. fra Dansk geol. Forening. København. Bind 4 [1915]. 433
Medd. fra Dansk geol. Forening. København. Bind 4 [1915]. 433 overlejret af Tørv:.Værebrodalen er en gammel Fjordarm (fra Roskildefjord). Med Tog fra Viksø 5n, i København 6«7. ; Mødet den 26. Oktober
Læs mereStaalbuen teknisk set
Fra BUEskydning 1948, nr 10, 11 og 12 Staalbuen teknisk set Af TOMAS BOLLE, Sandviken Fra vor Kollega hinsides Kattegat har vi haft den Glæde at modtage følgende meget interessante Artikel om det evige
Læs mereUndergrunden. Du står her på Voldum Strukturen. Dalenes dannelse
Undergrunden I Perm perioden, for 290 mill. år siden, var klimaet i Danmark tropisk, og nedbøren var lav. Midtjylland var et indhav, som nutidens Røde Hav. Havvand blev tilført, men på grund af stor fordampning,
Læs mereEt geologisk Profil langs Vellengsaa paa Bornholm.
Et gelgisk Pfil langs Vellengsaa paa Brnhlm. Af ' KAJ HANEN. I Beskrivelsen til det gelgiske Krtblad Brnhlm) har GEN- WALL (Fig. 10, ide 141) tegnet et Pfil langs Vellengsaa eller tampeaa, sm han kalder
Læs mereSaltvandsgrænsen i kalkmagasinerne i Nordøstsjælland, delrapport 1
DANMARKS OG GRØNLANDS GEOLOGISKE UNDERSØGELSE RAPPORT 2006/16 Saltvandsgrænsen i kalkmagasinerne i Nordøstsjælland, delrapport 1 Kortlægning af Danienkalk-Skrivekridt grænsen samt forkastninger i denne
Læs mereAarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918)
Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918) Originalt emne Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Skovene Skovene i Almindelighed Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. september 1918 2) Byrådsmødet
Læs mereAarhus byråds journalsager (J. Nr )
Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 98-1915) Originalt emne Den kommunale Fortsættelsesskole Skole- og Undervisningsvæsen Skole- og Undervisningsvæsen i Almindelighed Uddrag fra byrådsmødet den 27. maj
Læs mereAarhus byråds journalsager (J. Nr )
Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 798-1919) Originalt emne Boligforhold Kommunale Beboelseshuse Uddrag fra byrådsmødet den 27. marts 1920 - side 2 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 798-1919)
Læs mereOm Mellemoligocænets Udbredelse
Om Mellemoligocænets Udbredelse i Jylland. Af J. P. J. RAVN. ED Opdagelsen af ny forsteningsførende Lokaliteter Vi Jylland øges stadig vort Kendskab til Tertiærformationens forskellige Underetagers Udbredelse
Læs mereAarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923)
Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Originalt emne Belysningsvæsen Belysningsvæsen i Almindelighed Gasværket, Anlæg og Drift Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 14. juni 1923 2) Byrådsmødet
Læs merePrækvartær-Profilet Nyborg Sprogø Korsør.
Prækvartær-Profilet Nyborg Sprogø Korsør. HILMAR Af ØDFM.- I den geologiske Litteratur har der i en Aarrække foreligget Oplysninger om højtliggende Prækvartær omkring Nyborg (VICTOE MADSEN, J. P. J. RAVN
Læs mereMinisterium om, staar et Lovforslag til en Kolding- Randbøl Bane maatte
Ministerium om, staar et Lovforslag til en Kolding- Randbøl Bane maatte blive forelagt Lovgivningsmagten, da grundigt at tage Hensyn til, at en saadan Bane formentlig er aldeles unødvendig, da de Egne,
Læs mereAarhus byråds journalsager (J. Nr )
Aarhus byråds journalsager Originalt emne Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 10. oktober 1907 2) Byrådsmødet den 24. oktober 1907 Uddrag fra byrådsmødet den
Læs mereAarhus byråds journalsager (J. Nr. 2_ )
Aarhus byråds journalsager Originalt emne Bygningsvæsen Bygningsvæsen/Dispensationer fra Bygningslovgivningen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 9. november 1905 2) Byrådsmødet den 23. november 1905
Læs mereAarhus byråds journalsager (J. Nr )
Aarhus byråds journalsager Originalt emne Politibetjentes Lønforhold Rets- og Politivæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. december 1901 2) Byrådsmødet den 10. april 1902 Uddrag fra byrådsmødet
Læs mereBLANDT de Forsteninger, som nuværende Direktør
Om fossile Terebellide-Rør fra Danmark. Af J. É J. RAVN. BLANDT de Forsteninger, som nuværende Direktør J. ROSENBERG, Kongsdal Cementfabrik, for en Del Aar siden indsendte til Mineralogisk Museum fra Skrivekridtet
Læs mereStudier over Søkalk, Bønnemalm og Søg'ytje. (Med 3 Tavler og engelsk Resume.) Indledning.
Studier over Søkalk, Bønnemalm og Søg'ytje i dans]{e Indsøer. l) Af C. WESENBERG-LuND. (Med 3 Tavler og engelsk Resume.) Indledning.. Da jeg i Aaret 1897 kunde gøre mig Haab om i en nær Fremtid mere indgaaende
Læs mereGeofysikkens anvendelse i gebyrkortlægningen hvad har den betydet for vores viden om geologien?
Geofysikkens anvendelse i gebyrkortlægningen hvad har den betydet for vores viden om geologien? Flemming Jørgensen, GEUS og Peter Sandersen, Grontmij/Carl Bro a/s Geofysikken har haft stor betydning for
Læs mereMenn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig.
Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig. En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må
Læs mereAnmeldelser og Kritiker. Svar paa Prof. Rørdams Bemærkninger",
Anmeldelser og Kritiker. Svar paa Prof. Rørdams Bemærkninger", Af K. A. GRONWALL. SI tacuisses, I Meddel. Dansk geol. Forening Nr. 14, Side 149-156, gør Prof. Kr. RØRDAM Indsigelse mod en Bemærkning, som
Læs mereDen værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk
En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,
Læs mereAarhus byråds journalsager (J. Nr )
Aarhus byråds journalsager Originalt emne Katedralskolen Marselisborg Skole Regulativer, Reglementer m m Skole- og Undervisningsvæsen Skole- og Undervisningsvæsen i Almindelighed Vedtægter Indholdsfortegnelse
Læs mereAarhus byråds journalsager (J. Nr )
Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 129-1908) Originalt emne Børn Børns erhvervsmæssige Arbejde Foreninger Handelsforeninger Politivedtægt Rets- og Politivæsen Uddrag fra byrådsmødet den 11. juni 1908 -
Læs mereSvar paa Student ROSENKRANTZ'S»En Redegørelse...«.
Svar paa Student ROSENKRANTZ'S»En Redegørelse...«. Paa et' Møde i Dansk geologisk Forening d. 30. April 1923 har stud. polyt. ALFRED ROSENKRANTZ rettet et personligt Angreb imod mig for mit Forhold til
Læs mereAarhus byråds journalsager (J. Nr )
Aarhus byråds journalsager Originalt emne Kommunelæger Sct. Josephs Hospital Sundhedsvæsen Sygehuse Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 21. juni 1917 2) Byrådsmødet den 13. december 1917 Uddrag fra
Læs mereGEUS-NOTAT Side 1 af 3
Side 1 af 3 Til: Energistyrelsen Fra: Claus Ditlefsen Kopi til: Flemming G. Christensen GEUS-NOTAT nr.: 07-VA-12-05 Dato: 29-10-2012 J.nr.: GEUS-320-00002 Emne: Grundvandsforhold omkring planlagt undersøgelsesboring
Læs mereKortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense
GEUS Workshop Kortlægning af kalkmagasiner Kortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense Geolog Peter Sandersen Hydrogeolog Susie Mielby, GEUS 1 Disposition Kortlægning af Danienkalk/Selandien
Læs mereTiende Søndag efter Trinitatis
En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,
Læs mereI slutningen af maj 2006, var baaden stort set færdig til at komme i søen paany efter mange aar paa land Det øsede ned den dag baaden blev sat i
Vores sejlbaad. Siden jeg var barn har jeg været fascineret af skibe af enhver art, men det var nok fordi far var fisker og havde en kutter. Jeg husker at jeg byggede modelbaade som barn. Efter at jeg
Læs mereAfgørelser - Reg. nr.: Fredningen vedrører: Limfjord - Bad - Afvist. Domme. Taksatio nskom miss io nen.
00530.00 Afgørelser - Reg. nr.: 00530.00 Fredningen vedrører: Limfjord - Bad - Afvist Domme Taksatio nskom miss io nen Naturklagenævnet Overfredningsnævnet Fredningsnævnet 16-11-1936 Kendelser Deklarationer
Læs mereStatsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om
Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om "Tidens politiske Opgave". d. 8. marts 1941 Meget tyder på, at de fleste fremtrædende politikere troede på et tysk nederlag og en britisk 5 sejr til
Læs mereDE DANSKE STATSBANER BANEAFDELINGEN PALLAASEN DENS INDBYGNING OG VEDLIGEHOLDELSE KØBENHAVN S. L. MØLLERS BOGTRYKKERI 1942
1 DE DANSKE STATSBANER BANEAFDELINGEN PALLAASEN DENS INDBYGNING OG VEDLIGEHOLDELSE KØBENHAVN S. L. MØLLERS BOGTRYKKERI 1942 2 Forord til reproduktionen Dette er en gengivelse af en beskrivelse af pallåsen
Læs mereOversigt. Dansk Geologisk Forenings Møder og Exkursioner fra Januar til December 1941.
Oversigt Dansk Geologisk Forenings Møder og Exkursioner fra Januar til December 1941. Mødet 20. Januar 1941. Hr. Victor Madsen holdt Foredrag om: Røgle Klint. Foredraget var en Fremlæggelse af VICTOR MADSEN
Læs mereArk No 17/1873 Veile. udlaant Justitsraad Schiødt 22/ Indenrigsministeriet har under 26de d.m. tilskrevet Amtet saaledes.
Ark No 17/1873 Veile Amthuus d 30/4 73. Nrv. Indstr. og 2 Planer udlaant Justitsraad Schiødt 22/10 19 Indenrigsministeriet har under 26de d.m. tilskrevet Amtet saaledes. I det med Amtets paategnede Erklæring
Læs mereHYDRAULISK KARAKTERISERING AF KALKBJERGARTERNE I ØRESUNDSREGIONEN
HYDRAULISK KARAKTERISERING AF KALKBJERGARTERNE I ØRESUNDSREGIONEN Civilingeniør Jesper Aarosiin Hansen Chefkonsulent Lars Møller Markussen Rambøll ATV MØDE KALK PÅ TVÆRS SCHÆFFERGÅRDEN 8. november 26 1.
Læs mereFlokit. En ny Zeolith fra Island. Karen Callisen. Meddelelser fra Dansk geologisk Forening. Bd. 5. Nr. 9. 1917.
Flokit. En ny Zeolith fra Island. Af Karen Callisen. Meddelelser fra Dansk geologisk Forening. Bd. 5. Nr. 9. 1917. JDlandt de islandske Zeolither, som fra gammel Tid har været henlagt i Mineralogisk Museum
Læs mereMedd. fra Dansk Geol. Forening. København. Bd. 9 [1936]. 109
Medd. fra Dansk Geol. Forening. København. Bd. 9 [1936]. 109 Fjorddynd (indtil 10 m Højde), indeholdende en paa Arter fattig, men paa Individer meget rig Fjordfauna. Foruden de talrige Skaller af Cardium
Læs mereEn Erosionsdal i Saltholmskalken NV for København.
En Erosionsdal i Saltholmskalken NV for København. Af A. Jessen. Meddelelser fra Dansk geologisk Forening. Bd. 5. Nr. 10. 1917 J-Jen stærke Stigning i Københavns Vandforbrug i den sidste Menneskealder
Læs mereAarhus byråds journalsager (J. Nr )
Aarhus byråds journalsager Originalt emne Ejendomme og Inventar Erhvervelse og Afstaaelse af Ejendomme Foreninger Forsørgelsesvæsen Forsørgelsesvæsen i Almindelighed Sundhedsvæsen Sundhedsvæsen i Almindelighed
Læs mere-Louis Pios brev til Friedrich Engels fra 19. august 1872
Præsentation af kilde 11 -Louis Pios brev til Friedrich Engels fra 19. august 1872 Kildetype: Brev fra Louis Pio til Friedrich Engels fra 19. august 1872 1 Afsender: Louis Pio, fængslet formand for den
Læs mereDe københavnske Grønsandslag og deres Placering i den danske Lagrække.
De københavnske Grønsandslag og deres Placering i den danske Lagrække. Med et Skema over det danske Paleocæn. af Alfred Rosenkrantz. i Meddelelser fra Dansk geologisk Forening. Bd. 6. Nr. 23. j&7 --. "^s.
Læs mereMedd. ira Dansk Geol. Forening. København. Bd. 9 [1938].
Medd. ira Dansk Geol. Forening. København. Bd. 9 [1938]. 375 Grossschollenbruchet, at den ikke kommer klart frem i Tyngdebilledet før i den nordlige Del af det maalte Omraade mellem Aabenraa og Toftlund.
Læs mereSmaastykker. siger, at Fil Sø har været langt større, end den var, før man begyndte Udtørringen i Den skal en*
Smaastykker. Af H. K. Kristensen. 1. Hvornaar havde Fil Sø sin største Udbredelse? Et Sagn, der er velkendt i Vester Horne Herred, siger, at Fil Sø har været langt større, end den var, før man begyndte
Læs mereBegravede dale på Sjælland
Begravede dale på Sjælland - Søndersø-, Alnarp- og Kildebrønde-dalene Søndersø en novemberdag i 28. Søndersøen ligger ovenpå den begravede dal,, ligesom en af de andre store søer i Danmark, Furesøen. Søernes
Læs mereAfgørelser - Reg. nr.: Fredningen vedrører: Svinehaverne. Domme. Naturklagenævnet. Overfredningsnævnet
00668.00 Afgørelser - Reg. nr.: 00668.00 Fredningen vedrører: Svinehaverne Domme Taksationskom miss ionen Naturklagenævnet Overfredningsnævnet 07-11-1939 Fredningsnævnet 30-03-1939 Kendelser Deklarationer
Læs mereAarhus byråds journalsager (J. Nr. 88-1918)
Aarhus byråds journalsager Originalt emne Boligforeninger Boligforhold Foreninger Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Private Beboelseshuse Salg og Afstaaelse af Grunde Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet
Læs mereHakon Holm. Et stykke journalistik af. Kaj Munk
Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg
Læs mereAabent Brev til Mussolini
Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg
Læs mereNAVNET SLAGELSE. Ounnar Knudsen*).
NAVNET SLAGELSE Af Ounnar Knudsen*). or at forstaa Navnet Slagelse maa vi have fat paa de gamle Skriftformer. Det viser sig da, at Slagelse i Middelalderen blev skrevet Slagløse, men at Efterleddet i Tidens
Læs mereF. FISKERIUDB1TTET. C. J. Rasmussen FRIVANDSFISKERIET
F. FISKERIUDB1TTET af C. J. Rasmussen FRIVANDSFISKERIET I de af Fiskeridirektoratet aarligt udgivne Fiskeriberetninger gives der bl. a. Oplysninger om Fangsten fra saa godt som alle større Brugsfiskerier
Læs mereAarhus byråds journalsager (J. Nr )
Aarhus byråds journalsager Originalt emne Skole- og Undervisningsvæsen Skoletandklinik Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 17. juni 1915 2) Byrådsmødet den 24. juni 1915 3) Byrådsmødet den 8. juli 1915
Læs mereDET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY
Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and
Læs mereSaa blæser det op igen
Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg
Læs mereBEGRAVEDE DALE I NORDSJÆLLAND. Søndersø, Alnarp og Kildbrønde dalene Af Nick Svendsen
BEGRAVEDE DALE I NORDSJÆLLAND. Søndersø, Alnarp og Kildbrønde dalene Af Nick Svendsen Indledning I Nordsjælland ligger der to begravede dale, Søndersø dalen og Alnarp-Esrum dalen. Begge dale har været
Læs mereOm Aarsvarvene ved Ruds Vedby og nogle Bemærkninger om Aarsvarvene i Danmark.
^^L. 'îacc/^ Om Aarsvarvene ved Ruds Vedby og nogle Bemærkninger om Aarsvarvene i Danmark. AI S. A. ANDEESEN. Den 25. April 1927 besøgte jeg for første Gang Teglværksgraven tæt Vest for Ruds-Vedby Station
Læs mereNogle Echiniderester. Danmarks Senon og Danien.
Nogle Echiniderester fra Danmarks Senon og Danien. Af K. Brunnich Nielsen. (Hertil en Tavle). v^._ ' -» Æ? Meddelelser fra Dansk geologisk Forening. Bd. 6. Nr. 29. JS? > :^=* 1925 Ansvaret for Afhandlingernes
Læs mereLov om indfødsret 1893. Folketingets behandling.
Siden grundlovens vedtagelse i 1849 er indfødsret blevet tildelt ved lov. En gang årligt behandlede Rigsdagen de ansøgninger om indfødsret, der var indstillet af indenrigsministeriet. Af lovforslaget om
Læs mereFAHUD FELTET, ENDNU ET OLIE FELT I OMAN.
FAHUD FELTET, ENDNU ET OLIE FELT I OMAN. Efterforsknings aktiviteter støder ofte på overraskelser og den første boring finder ikke altid olie. Her er historien om hvorledes det først olie selskab opgav
Læs mereArbejdsrettens dom af 23. oktober 2014
Arbejdsrettens dom af 23. oktober 2014 I sag nr.: AR2013.0724 Dansk Arbejdsgiverening DI Overenskomst I ved DI Carlsberg Danmark A/S (advokat Helge Werner) mod Landsorganisationen i Danmark Fagligt Fælles
Læs mereAarhus byråds journalsager (J. Nr. 390-1910)
Aarhus byråds journalsager Originalt emne Biografteater Teater Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 20. oktober 1910 2) Byrådsmødet den 8. december 1910 Uddrag fra byrådsmødet den 20. oktober 1910 -
Læs mereOpgave 2: Levevilkår på landet.
Opgave 2: Levevilkår på landet. Opgaveformulering: Med udgangspunkt i oplysninger fra mindst to fremstillinger om perioden skal du gøre rede for levevilkårene på landet i Danmark i perioden o. 1850-1900.
Læs mereAarhus byråds journalsager (J. Nr. 71a-1937)
Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 71a-1937) Originalt emne Raadhus Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 18. november 1937 2) Byrådsmødet den 24. februar 1938 Uddrag fra byrådsmødet den 18. november
Læs mereAarhus byråds journalsager (J. Nr )
Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 375-1916) Originalt emne Havnen Havneplads Uddrag fra byrådsmødet den 12. oktober 1916 - side 4 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 375-1916) Skrivelse
Læs mereNogle Bemærkninger om det sorte Ler i Grønsandsformationen ved LelIinge
Nogle Bemærkninger om det sorte Ler i Grønsandsformationen ved LelIinge Anledning af Dr. GRaNWALL'S Angivelser herom. Af K. RØRDA~I. I >Sparker Du, sagde Skrædereu osv." November 1908 udkom et meget interessant
Læs mereAarhus byråds journalsager (J. Nr. 265-1906)
Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 265-1906) Originalt emne Hovedgaarden Marselisborg Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 27. september 1906 2) Byrådsmødet den 4. oktober 1906 Uddrag fra byrådsmødet
Læs mereOm Gj6gv%Systemernes Alder paa Færøerne.
Om Gj6gv%Systemernes Alder paa Færøerne. (Mindre meddelelser om Færøernes geologi nr. 3). Af ARNE NOE-NYGAARD. I 1928 publicerede" M. A. PEACOCK en afhandling med titlen»recent Lines of Fracture in the
Læs mereOversigt. Dansk Geologisk Forenings Møder og Exkursioner fra Januar til December 1945.
Oversigt Dansk Geologisk Forenings Møder og Exkursioner fra Januar til December 1945. Mødet 29. Januar 1945. Hr. Dan Laursen holdt et Foredrag med Titlen: Bidrag til Nordvest-Grønlands Kvartærgeologi.
Læs mereKredse. Styrelsen nedsætter et snævrere Udvalg til at varetage Foreningens Tarv.
Udvidet Højskolegjerning paa Askov Folkehøjskole. Medens det næppe for Øjeblikket vil lade sig gjøre at gjennemføre Grundtvigs Tanke om Højskolen i Soer, synes den Drøftelse af Sagen, der i Sommer har
Læs mereAarhus byråds journalsager (J. Nr. 917-1938)
Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 917-1938) Originalt emne Sporvejene Trambusser Uddrag fra byrådsmødet den 9. marts 1939 - side 6 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 917-1938) Indstilling
Læs mereArtikel 1. Denne Konvention omfatter følgende Farvande:
BKI nr 228 af 21/06/1933 (Gældende) Udskriftsdato: 2. juli 2016 Ministerium: Udenrigsministeriet Journalnummer: Udenrigsmin., j.nr. 63.D.31. Senere ændringer til forskriften BKI nr 8 af 27/01/1986 BKI
Læs mereAarhus byråds journalsager (J. Nr. 210-1929)
Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 210-1929) Originalt emne Belysningsvæsen Elektricitetsafgift Uddrag fra byrådsmødet den 23. maj 1929 - side 2 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 210-1929)
Læs mereLENNART von POST 16/6 1884 11/1 1951.
LENNART von POST 16/6 1884 11/1 1951. Tirsdag d. 11. Januar døde LENNART VON POST. Med ham har nordisk Geologi mistet sin markanteste Skikkelse, en Forsker af det store Format. LENNART VON POST blev født
Læs mere3. S. i Fasten En prædiken af. Kaj Munk
En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,
Læs mereAarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936)
Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Originalt emne Ernæringskort Forskellige Næringsdrivende Næringsvæsen Socialvæsen Socialvæsen i Almindelighed, Socialloven Uddrag fra byrådsmødet den 22. oktober
Læs mereArk No 6/1874 Vejle den 19 Oktbr 1874. Da jeg er forhindret fra i morgen at være tilstede i Byraadets Møde, men jeg dog kunde ønske, at min Mening om et nyt Apotheks Anlæg heri Byen, hvorom der formentligen
Læs mereFORTEGNELSE over nogle SØNDERJYSKE KRIGSFANGER hjembragte paa danske Skibe i 1919-1920. samt NAVNEFORTEGNELSE fra forskellige allierede FANGELEJRE
FORTEGNELSE over nogle SØNDERJYSKE KRIGSFANGER hjembragte paa danske Skibe i 1919-1920 samt NAVNEFORTEGNELSE fra forskellige allierede FANGELEJRE FORORD Efter Udarbejdelsen af de spredte Glimt omkring
Læs mereEt Litorinaprofîl ved Dybvad i Vendsyssel.
Et Litorinaprofîl ved Dybvad i Vendsyssel. At JoHS. IVERSEN. Medens man tidligere plejede at opfatte Litorinatransgressionen i Danmark som en Enhed, er den i nyeste Tid blevet opdelt i 3 4 Etaper: den
Læs mereDET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY
Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Co pen hagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright
Læs mereEleven kan konstruere historiske fortællinger
Til læreren Forslag til efterbehandling på skolen: Fælles mål: Eleven kan konstruere historiske fortællinger Opgave: Skriv et brev til din ven, hvor du fortæller om din hverdag som enten husholdningselev
Læs mereNYK1. Delområde Nykøbing F. Nakskov - Nysted. Lokalitetsnummer: Lokalitetsnavn: Figur 1: Oversigtskort: Figur 2: TEM middelmodstandskort kote -50 m:
Delområde Nykøbing F. Lokalitetsnummer: NYK1 Lokalitetsnavn: Nakskov - Nysted Figur 1: Oversigtskort: Figur 2: TEM middelmodstandskort kote -50 m: Figur 3: TEM middelmodstandskort kote -100 m: Figur 4:
Læs mereCityringen Evalueringer og faglige resultater. Jesper Damgaard
Cityringen Evalueringer og faglige resultater Jesper Damgaard COWI Foto: Roy William Gabrielsen 1 Geologisk model, Cityringen Formål med geologiske og hydrogeologiske undersøgelser Opdatere og udvide COWIs
Læs mereOm de løse BloklresBetydning for Kendskabet til Danmar]rs Geologi.
Om de løse BloklresBetydning for Kendskabet til Danmar]rs Geologi. Af KARL A. GRONWALL. De løse Sten, der findes paa Jordoverfladen, har altid tiltrukket sig Opmærksomhed, saavel de kæmpemæssige Fly t
Læs mereAFSTØBNINGER AF BERTEL THORVALDSENS ANSIGT
AFSTØBNINGER AF BERTEL THORVALDSENS ANSIGT De mennesker, der har interesse for vor store billedhugger Bertel T h o r valdsen, kender sandsynligvis hans dødsmaske. Den viser os et kraftigt, fyldigt fysiognomi,
Læs mere