Håndbog i mikrolån. Juni Flere får koordinerende kontaktperson. Hjemløse skal være ambassadører for brugerindflydelse

Transkript

1 Juni 2012 SUS-Nyt Et nyhedsbrev fra Socialt Udviklingscenter SUS om projekter, indsatsområder og nye udgivelser Inspiration Håndbog i mikrolån Socialt Udviklingscenter SUS har lavet en håndbog med inspiration til, hvordan kommuner kan arbejde med mikrolån til arbejdsledige. Det har vist sig at virke, og derfor vil vi gerne fortsætte den fornyende tankegang. Det siger beskæftigelseschef Vibeke Jensen fra Aarhus Kommune, hvor mikrolån efter en forsøgsperiode nu er et fast tilbud til en række arbejdsledige borgere. En social opfindelse fra SUS Socialt Udviklingscenter SUS fik ideen til mikrolån til socialt udsatte i Siden har SUS i samarbejde med Aarhus Kommune udviklet og afprøvet to forløb med mikrolån til arbejdsledige og socialt ud satte borgere. Nu er håbet, at flere kommuner vil gribe den idé. For at inspirere til det har SUS lavet en kort håndbog, en slags manual til, hvordan man kan sætte et forløb med mikrolån i gang. Mikrolån er ikke nogen nem løsning, men det er en løsning med et stort potentiale, både socialt og økonomisk. Man kan lave mikrofinansiering på mange måder, men i de forsøg, vi har gennemført sammen med Aarhus Kommune, er der en række grundprincipper, som udgør en vigtig kerne, fortæller chefkonsulent Puk Draiby fra SUS. Det er blandt andet princippet om kollektive kursusforløb for iværksætterne med blandt andet er hvervs coaching og fælles undervisning om fx moms- og skatteregler, markedsføring og salg. De fælles forløb gør, at deltagerne kan følge hinanden og kan bruge hinanden som sparringspartnere. Penge er ikke alt Penge er ikke alt er et andet grundprincip. Mikrolånet er en forudsætning for at kunne etablere sin virksomhed, men opbygningen af sociale kompetencer og netværk har høj prioritet, siger Puk Draiby. Hent håndbogen i mikrolån på SUS hjemmeside. kap Rima Zam Zam fra Aarhus var en af de første, der fik et mikrolån. I dag har hun sin egen frisørsalon. Mikrolånet har betydet alt, siger hun. Hent håndbogen Mikrolån til arbejdsledige i Danmark: Principper, forudsætninger og metoder på Kontakt gerne SUS for yderligere information. Puk Draiby, pd@sus.dk Foto Helle Horskær. Metodeudvikling MÅL BRUGERINDFLYDELSEN Flere får koordinerende kontaktperson 20 sagsbehandlere fra fire voksenenheder under Social center København har afprøvet de metoder og redskaber, der er udviklet i projekt Den koordinerende kontaktperson. Med gode resultater. Københavns Kommune har derfor besluttet at implementere metoder og redskaber bredt i voksenenhederne. Så endnu flere borgere med sindslidelse får glæde af en koordinerende kontaktperson. Hjemløse skal være ambassadører for brugerindflydelse Hvordan står det til med brugerindflydelsen på bostedet? Det kan brugerindflydelsesindekset BINDEKS give et fingerpeg om. BINDEKS er et nyt redskab udviklet af SUS til bosteder for hjemløse og mennesker med sindslidelse. For at udbrede kendskabet til det uddanner SUS og SAND, de hjemløses landsorganisation, nu en lille gruppe superbrugere fra SAND. De skal fungere som ambassadører for BINDEKS ude på bostederne ved at gøre opmærksom på redskabet, og hvad man kan bruge det til. Læs mere på og på projektets hjemmeside Kasper Nizam, kn@sus.dk Jesper Henriksen jeh@sus.dk

2 SUS-Nyt 1, 2012 Leder Mikrolån det betaler sig 2 Aarhus Kommune har som den første gjort mikrolån til et fast tilbud til en række arbejdsledige borgere. Og snart får også arbejdsledige i København mulighed for at få et mikrolån fra kom munen. Ideen om at give socialt udsatte og arbejdsledige mulighed for at etablere egen virksomhed med et mikrolån kommer fra Socialt Udviklingscenter SUS. Sammen med Aarhus Kommune har vi gennemført to forsøgsprojekter om mikrolån. Vi er både glade for og stolte over, at ideen har vist sig at være levedygtig og ser ud til at brede sig. Det giver god mening. For mikrolån betaler sig både menneskeligt og i kroner og øre. Mikrolånerne får øget selvværd og bliver en del af samfundet, og for kommunen er der en økonomisk gevinst ved, at folk bliver, helt eller delvist, selvforsørgende. Umiddelbart er et forløb med mikrolån dyrere end en traditionel indsats, fordi kommunen har ekstra udgifter til lånene. Men pengene er hurtigt tjent ind. Det viser beregninger, som CASA, Center for Alternativ Samfundsanalyse, har lavet for SUS på baggrund af forsøgene i Aarhus 1. Gevinst: kroner Et eksempel, set over seks år: Hvis kommunen investerer godt kr. (heraf kr. til lån) i, at en kontanthjælpsmodtager starter egen virksomhed, er gevinsten for kommunen kr. set i forhold til de udgifter, kommunen normalt ville have til kontanthjælp og aktiveringstilbud. Hvis mikrolåneren tjener kr. om året i sin virksomhed. Med andre ord: Hvis kommunen giver mikrolån til 20 kontanthjælpsmodtagere, er der overskud, hvis bare 1,2 af dem får succes med deres virksomhed. For førtidspensionister er gevinsten noget mindre, men regnestykket er stadig i plus. Og lånene bliver betalt tilbage, er erfaringerne fra Aarhus. Jo, mikrolån betaler sig! Og SUS vil i den kommende tid arbejde for, at mikrolånsmodellen bliver implementeret bredt i kommunerne til gavn for mange flere socialt sårbare og udsatte borgere. Per Holm Direktør 1. Hent CASA s notat om de kommunaløkonomiske virkninger af at iværksætte mikrolån på Leg To play or not to play that s the game SUS lederteam har været Liverpool for at få ny inspiration til at videreudvikle SUS som en legende organisation. I Socialt Udviklingscenter SUS leger vi og har det sjovt, men vi leger ikke kun for sjov. Vi har nemlig opdaget, at legen gør os mere dristige i vores arbejde med social innovation og sociale opfindelser. Og det at lege har givet os større arbejdsglæde. Derfor vil vi gerne arbejde mere bevidst med leg som metode, også i vores arbejde ud af huset. For at få ny inspiration til at udvikle os som legende organisation drog SUS lederteam sidst i april til Liverpool for at besøge organisationen The Black-E, der har arbejdet med og udviklet lege gennem 40 år. Inkluderende lege The Black-E s leder, Bill Harpe, en karismatisk mand på 75 år, tager imod os på organisationens adresse midt i Liverpool. The Black-E har til huse i en af byens katedraler, som de sidste godt 40 år, fysisk og mentalt, er blevet ændret fra et kirkerum til lokalt kunst- og kulturcentrum. Bille Harpe har sat de tre dages møder op som leg. Vi arbejder med temaer som: Hvordan opfinder man lege? Hvad er gode goddag- og farvellege? Hvordan kan man lege under et møde? Hvordan kan leg åbne op for nye perspektiver? Vi får selv tid til at lege, bl.a. med bind for øjnene og uden verbal kommunikation. Og vi får ny indsigt i legens filosofi. Fx ser vi på, hvordan nogle lege i modsætning til de lege, hvor der er vindere og ikke mindst tabere kan være med til at skabe inklusion. Bill Harpe er stor tilhænger af den inkluderende leg. Så meget, at det i The Black-E er skrevet ind i alle medarbejdernes ansættelseskontrakter, også rengøringspersonalets, at de bidrager og deltager, når der en gang om ugen fløjtes til staff games. Legende konsulenter Snakkene var intense, og dagene i Liverpool fløj af sted. Turen gav ikke mindst stor inspiration til, hvordan vi i højere grad selv kan opfinde lege og bringe legen med ud i det konsulentarbejde, vi laver. bj Et nyt SUS-hus med liv og leg Vi bliver flere og flere SUS ere, og derfor leger vi også med tanken om et nyt sted at bo. Vi drømmer om et nyt SUS-hus. Et hus, hvor der er højt til loftet og åbne døre for samarbejdspartnere og brugere. Et socialt multihus, der fremmer kreativitet, leg og udvikling og inviterer til samvær og samarbejde. Et anderledes hus, en ombygget kirke måske, der også kan fungere som et kraftcenter for udvikling af lokalsamfundet. Kender du et godt sted, så giv os gerne et praj. ph

3 SUS-Nyt Udgives af Socialt Udviklingscenter SUS, Nørre Farimagsgade 13, 1364 København K, Telefon , Redaktion: Karen Pedersen. Layout & tryk: Christian Schmidt. Oplag: ex. It innovation camp Et døgn med social it 30 mennesker, 27 timer og 3 teknologier, der skal gøre hverdagen nemmere for mennesker med handicap. Velkommen til SUS første it innovation camp. Oiiij, hvor den skriger, den er godt nok sur! Trine er på nettet for finde videoer om katte. Nogle af videoerne gemmer hun i sin playliste i EasyTube. Jeg plejer også at kigge efter støvsugere, siger Trine og taster: s-t-ø-v-s-u-g-e-r. Trine bor på Christian X s Allé i Lyngby, et bosted for voksne med autisme. I dag har hun sammen med en anden beboer og to pædagoger taget turen til IT- Universitetet på Amager, hvor Socialt Udviklingscenter SUS holder it innovation camp. Den handler om at videreudvikle tre sociale teknologier til mennesker med handicap og særlige behov. Ud over EasyTube er det en applikation (app) med skrivestøtte til mennesker, der ikke staver eller læser så godt, og en mobil-app til mennesker med fobier som fx social angst. Vi har samlet omkring 30 engagerede programmører, grafikere, markedsføringsfolk, mennesker med handicap og pædagoger. Vi er sammen i 27 timer, hvor deltagerne arbejder intensivt med at videreudvikle og teste de tre teknologier. Nogle deltagere har været i gang det meste af natten, fortæller konsulent Maria Ahrensburg fra SUS. Cool brugere Softewareudvikler Chris Topaloudis er en af dem, der ikke har fået mange timer på øjet i nat. Sammen med sit team har han arbejdet med EasyTube, der blandt andet Jens Piening tester applikationen til skrivestøtte. Den fungerer fint, men det ville være godt, hvis man kunne få hjælpeteksterne læst op, synes han. har fået en grafisk ansigtsløftning. Kort fortalt er EasyTube en simpel version af YouTube, bygget op om store, let genkendelige ikoner, så man ikke behøver at kunne læse eller skrive for at bruge den. EasyTube kan også styres med øjnene, med såkaldt eye tracking. Chris Topaloudis er især glad for den feedback, han har fået fra testpersonerne: Jeg har fået nogle pretty cool ideer at arbejde videre med, siger han. App til fobier Der lyder klapsalver fra lokalet lidt længere henne ad gangen. Her er en anden af campens tre teknologiejere i gang med at præsentere app en Do Done Gone for nogle medarbejdere fra socialpsykiatrien i en kommune. App en kan bruges af mennesker med forskellige slags fobier og psykosociale problemer. Det er pædagoger og terapeuter, der lægger øvelser ind. Man kan også se, hvilke øvelser andre har lavet, og lade sig inspirere af det, forklarer John Paulin Hansen, psykolog og lektor på IT- Universitetet, hvor han er leder af afdelingen Innovative Communication. Med app en kan man blive mere uafhængig af hjælp i hverdagen. Hvis man fx er bange for at tage til lægen, kan app en hjælpe med det. Via beskeder på mobiltelefonen bliver man guidet gennem en række øvelser, der er lagt ind på forhånd. Øvelserne er bygget op i små trin. For hvert trin, man gennemfører, får man en stjerne. Imens kan støttepersonen eller terapeuten sidde derhjemme og følge med i, hvordan det går, fortæller John Paulin Hansen. Mere indflydelse gennem teknologi Fælles for de tre teknologier på campen er netop, at de kan gøre folk mere selvhjulpne. SUS arbejder sammen med bosteder, forskningsmiljøer og it-virksomheder om at udvikle og bruge kommunikationsteknologi og sociale medier til mennesker med handicap. Vores vision er, at men Noget af det, jeg elsker allermest er computere og sociale medier. Jens Piening nesker med handicap og særlige behov får mulighed for at bestemme mere i deres eget liv og i højere grad får mulighed for at deltage aktivt i samfundslivet. Det kan teknologien hjælpe med til, siger Maria Ahrensburg. Elsker sociale medier Og det kan campdeltager Jens Piening

4 Vi gør det vi brænder for Og vinderen er EasyTube. Dommerpanelet kårede Easy- Tube som den mest innovative af de tre teknologier. I panelet sad Henrik Ryle, produktchef i Apple, Mogens Wiederholt, direktør i Spastikerforeningen og Anne Sørensen, konsulent i Social+. 4 Social it til mennesker med handicap SUS har i de seneste fem år arbejdet sammen med bosteder for mennesker med handicap, itvirksomheder og forskningsinstitutioner om at udvikle og teste ny kommunikationsteknologi til mennesker med handicap. I forsætter arbejdet i projekt Social IT, som vi gennemfører i samarbejde med Social- og Integrationsministeriet. I projektet skal vi blandt andet: - Afdække brugen af sociale teknologier på bo- og dagtilbud for mennesker med handicap. - Etablere bosted labs, hvor bosteder for mennesker med handicap, it-virksomheder og forskningsmiljøer arbejder sammen om at udvikle ny kommunikationsteknologi. - Opbygge og udvikle et korps af it-frivillige sammen med kommuner, frivilligcentre og it-virksomheder. Vi sætter metodeudvikling og sociale opfindelser på dagsordenen Læs mere på Trine (ved computeren) finder hurtigt ud af, hvordan hun kan lægge videoer ind på sin egen spilleliste i EasyTube. skrive under på. For ikke så længe siden flyttede han fra bostedet Jonstrupvang i egen lejlighed. Jeg bruger meget tid ved min computer. Noget af det, jeg elsker allermest er computer og sociale medier, fortæller han. På campen har Jens Piening været med til at teste både skrivestøtteapp en og EasyTube. Nu er han spændt på, hvilken af campens tre teknologier, dommerpanelet i eftermiddag vil kåre som den mest innovative. Det er spændende det hele, siger han EasyTube er jeg ret imponeret over. kap En styrke ved app en er, at pædagogen eller terapeuten kan gå ind os se, hvilke øvelser andre har lavet og lade sig inspirere af det, forklarer John Paulin Hansen (siddende tv.). Han har udviklet mobilapplikationen Do Done Gone til mennesker med fobier.

5 Arbejdspladslaboratorier 12 nye arbejdspladser i udviklingsprojekt om voldsforebyggelse Tegning Christian Schmidt. Vold som Udtryksform og BAR SoSu har udvalgt seks døgninstitutioner for børn og unge og seks afdelinger fra hospitalsområdet til at være med i anden runde af udviklingsprojektet Arbejdspladser i laboratorier. Gennem faglige oplæg, konsulentbistand til projektstyring, videndeling og netværksdannelse skal vi i fællesskab arbejde med voldsforebyggelse på de 12 arbejdspladser. Hospitalsarbejdspladserne skal arbejde med social kapital som led i det voldsforebyggende arbejde, og døgn institutionerne skal arbejde med retningslinjer for vold og trusler. Sidst i maj mødtes deltagerne til kick-off på Hindsgavl Slot. Udviklingsarbejdet løber til marts næste år. ngh Nick Greve Hansen, ngh@sus.dk 5 Find os på Facebook Hospitalsafdeling i laboratoriet. Læs mere om projektet og de 12 arbejdspladser på Metodeudvikling Bedre trivsel for anbragte børn Hvad virker godt, og hvad virker mindre godt? Projekt Vidensbaserede indsatser for anbragte børn vil udvikle et dokumentationssystem til anbringelsessteder. Anbragte børn trives markant ringere end deres jævnaldrende og klarer sig dårligere både socialt og fagligt. Samtidig har tidligere anbragte ringere chancer for som voksne at få sig en uddannelse og er i større risiko for at ende uden for arbejdsmarkedet. Men mange anbragte børn har et godt læringspotentiale. Både deres trivsel og faglighed kan forbedres. Spørgsmålet er hvordan? Sammenhæng mellem viden og praksis Projekt Vidensbaserede indsatser for anbragte børn vil undersøge, hvordan der kan skabes sammenhæng mellem viden om, hvad der virker, når det gælder om at forbedre anbragte børns trivsel og faglige niveau, og praksis på sociale døgntilbud. Projektet vil blandt andet udvikle et lettilgængeligt dokumentationssystem, hvor indsatser og barnets faglige niveau og trivsel kan noteres. Tanken er, at anbringelsessteder skal kunne dokumentere, hvad de gør, og hvordan børnene har det og udvikler sig. Egebækskolen er omdrejningspunktet Omdrejningspunktet for projektet er Egebækskolen i Rudersdal Kommune. Her bor 16 børn i døgnpleje, og yderligere omkring 70 børn er tilknyttet skoledelen. Egebækskolen arbejder med en lang række forskellige indsatser fra lektiehjælp til videodokumentation af møder om barnet. Nogle af disse indsatser indgår i projektet. Projektet løber i første omgang til sommer Det er finansieret af og gennemføres i samarbejde med TrygFonden. shs Kasper Nizam, kn@sus.dk Sofie Stage, shs@sus.dk Nye medarbejdere i SUS Fra venstre: Sofie Stage, projektmedarbejder. Bodil Pugholm Andersen, projektmedarbejder. Laura Steenbuch Krabbe, praktikant. Joanna Gulløv Widding, studentermedarbejder. Signe Groth Andersson, studentermedarbejder. Bjørn Frost, projektmedarbejder i Social+.

6 SUS sætter fingeraftryk SUS direktør Per Holm sidder med i det psykiatriudvalg, som regeringen netop har nedsat. Udvalget skal komme med forslag til, hvordan indsatsen for mennesker med sindslidelser fremover tilrettelægges og gennemføres bedst muligt. Per Holm er en af de fem uafhængige eksperter, som sundhedsminister Astrid Krag har udpeget til rådet. Per Holm deltager også i en række af social- og integrationsministerens møder om den kommende socialreform. Per Holm, ph@sus.dk Ny platform Social+ hjælper sociale opfindelser på vej Social+ er SUS nye platform for sociale opfindelser. Her kan borgere, organisationer og kommuner få hjælp til at gøre deres ideer til social nytænkning til virkelighed. For der er brug for at tænke nyt i forhold til at løse sociale problemer. Og brug for nye aktører i den sociale innova tion, mener Andreas Hjorth Frederiksen, leder af Social+. Andreas Hjorth Frederiksen, leder af Social+. Hvad er en social opfindelse? Sociale opfindelser er banebrydende nye initiativer, der løser sociale problemer eller fremmer sociale muligheder. Ligesom med tekniske opfindelser, så er det ikke alle sociale opfindelser, der bliver en realitet eller en succes. Så sociale opfindelser har behov den helt rigtige innovation, så de kan give værdi for mennesker og samfundet. Hvordan kan Social+ hjælpe nye sociale opfindelser på vej hvad kan man bruge jer til? Hvis man har en god idé, så kan Social+ hjælpe med co-creation og rådgivning. Vi hjælper med at kvalificere idéen både som medudviklere og kritiske venner. Vi hjælper også med at matche opfinderne med de rigtige kompetencer og ressourcer. kap Nævn to gode eksempler på sociale opfindelser Familierådslagning og selvhjælpsgrupper er eksempler på sociale op findelser, som er blevet innoveret i forskellige former hele verden rundt. Uanset hvor man finder dem i verden, så baserer de sig på en grundopskrift, men er tilpasset og videreudviklet til nye målgrupper og sammenhænge. Social+ er en selvstændig del af SUS. Platformen er etableret med støtte fra VELUX FONDEN i samfinansiering med VILLUM FONDEN. Læs mere på Tegninger: Mie Nørgaard (fra SUS camp for sociale opfindere, 2010) Brugerindflydelse i e-magasin På vej mod mere brugerindflydelse er et rejsemagasin fyldt med historier om mennesker, der på trods af psykiske lidelser, handicap og modgang i livet tager rejsen i egen hånd og er levende beviser på, at forandringer ikke nødvendigvis skal være store for at gøre en forskel. Magasinet er udgivet af SUS og KFUM s Sociale Arbejde. Rejsemagasinet fås nu også som e-magasin. Hent det på