GrovfoderNyt. Bedriften lige nu. Aktuelt i marken INDHOLD. Bedriften lige nu Status på majs Kløvergræs, hvor bevæger vi os hen?

Transkript

1 GrovfoderNyt NR juni 2015 INDHOLD Aktuelt i marken Bedriften lige nu Status på majs Kløvergræs, hvor bevæger vi os hen? Bedriften lige nu Sommeren lader vente på sig. Der er ikke meget varme i luften og grovfoderafgrøderne lider noget under det. Græsset har fået vand nok, men den manglende varme har givet noget lave proteinindhold i de slæt der er høstet. Det ustadige vejr har, mange steder, medført at 1. slæt blev noget tungere fordøjeligt end ønsket, hvis ellers græsandelen i rationen er høj. På bedrifter med lille græsandel ser det bedre ud. Måske skal 2. slæt ikke stå helt så længe som planlagt, hvis der ønskes en høj fordøjelighed, og 1. slæt er blevet taget lidt for sent. Majsen er noget bagud i år, det skyldes naturligvis det kolde vejr. Kornafgrøderne, (dem der ikke er angrebet af havrerødsot) står fint i år. Selvfølgelig kunne man ønske at mulighederne for at gødske optimalt var til stede, men når det er sagt, tegner afgrøderne, efter omstændighederne, fint. Det er vigtigt at få de sidste svampebehandlinger på plads, vi begynder nu at se hvordan Septoria breder sig i marker, hvor svampebehandlingerne har været mangelfulde. Den våde maj måned har givet god grobund for svampene. Vi har indtil nu været forskånet for skadedyr i kornet, dog er kornbladbillerne begyndt at vise sig i vårbyg.

2 Status på majs Majsen er bagefter. Der er naturligvis store variationer fra egn til egn, men fælles for Fyn er, at vi i skrivende stund (d. 16/6), har fået ca pct. færre majsvarmeenheder i 2015 end i 2014 for majs sået ca. 1/5. Heldigvis kan majsen hurtigt indhente det forsømte, når varmen kommer. Er hanblomsten synlig omkring d /7, går det ikke så galt endda. Ukrudtsbekæmpelsen i majs er mange steder ved at være afsluttet. Der kan mangle nogle sene behandlinger mod diverse rodukrudtsarter eller radrensninger med evt. isåning af græs. Isåningen af græs skal især ske med stor omhyggelighed, hvis græsudlægget skal bruges som MFO-udlæg, og græsudlægget skal etableres senest den 30. juni. Hvis der ikke er kørt gylle ud på majsen endnu kan det ske når majsene er ca. 20 cm. høj. Ikke så meget senere. Udnyttelsen er fin og flere maskinstationer kan køre mellem rækkerne, hvis majsen da ellers er sået omhyggeligt. Ellers kan der regnes med 2-3 pct. udbyttetab pga. af nedkørsel. Bladsvampe: Selvom det ikke er tiden endnu, kan det ikke udelukkes at svampesygdomme kan blive et problem i majs efter majs, hvor der ikke er pløjet og der derfor ligger mange stubrester på overfladen. Det vejr, vi indtil videre har haft, vil kunne give en del angreb af Majsøjeplet. Muligvis kan det blive nødvendigt med to behandlinger i disse marker. Sprøjt første gang med 0,5 l Opera og følg op ca. 3 uger senere med 0,5 l Opera igen. Kommer angrebene senere, har en behandling med 0,7 l Opera så sent som muligt (omkring begyndende blomstring), været den mest rentable behandling. For at få den bedste dækning, skal vandmængden være høj, mindst 200 l. Der sprøjtes ved 5-10 pct. angrebne planter. Comet Pro er også godkendt til svampebehandling i majs, men har ikke, i vores forsøg, givet en bedre effekt end Opera. Majshalvmøl: I registreringsnettet holder vi også øje med majshalvmøl. Indtil videre er der kun fanget halvmøl på to lokaliteter i Sønderjylland. På Fyn er der kun opstillet regulære fælder oppe nordpå, det er nok ikke der, vi først ser møllet. Driver man landbrug på Sydfyn og øerne, bør man derfor se på fangsterne i Sønderjylland. Majshalvmøllet fremmes af pløjefri dyrkning. Larverne overvintrer i stubrester, men pløjes disse cm ned, kan den voksne halvmøl ikke komme frem og lægge æg i næste majsafgrøde. Der findes ikke maskiner, der kan knuse stubbene tilstrækkeligt, så larven slås ihjel, derfor er det vigtigt, og nødvendigt at pløje markerne, når dette skadedyr for alvor vinder indpas. Desværre er det ikke kun marker med majs efter majs der skal pløjes. Alle marker hvor der er risiko for stubrester af majs bør pløjes!! Møllet vil flyve fra alle marker, med stubrester af majs på overfladen, og ind i majsmarkerne. Pløjningen kan foretages både i efteråret og det tidlige forår, idet flyvningen først sker i starten af juni. Sættes der en meget høj stub, bør den afpudses inden pløjning, det er jo ikke muligt at pløje en 50 cm lang stub ordentligt ned. Desværre så vi, på Sydfyn, mange huller i majsplanterne sidste efterår, så vi må regne med at alle majsmarker bør pløjes. 2

3 En sprøjtning mod den voksne halvmøl kan foretages i løbet af juli, der går nemlig lang tid fra flyvning af den voksne halvmøl, til larverne klækkes af de lagte æg og det er larverne man kører efter. Flyvningen vil ofte foregå over lang tid, så brug registreringsnettet! Insekticidet Steward er det eneste godkendte middel mod halvmøl i majs, dosis max 125 gr/ha, en dyr løsning, men tal fra Tyskland angiver op til 30 pct. udbyttetab i majs ved kraftige angreb. Voksen halvmøl. 3

4 Kløvergræs, hvor bevæger vi os hen? Vi får mange henvendelser om, hvor vi bevæger os hen omkring græsmarksdyrkning. Vi har berørt nye forsøg med kløvergræs i et tidligere nummer af Grovfodernyt. Disse forsøg har givet en klarhed omkring græsmarksdyrkning, så vi er bedre rustet til at besvare nogle af de spørgsmål, som vi får: Er det stadig rajsvingelblandinger der skal anvendes? Hvordan skal de gødskes? Kan det overhovedet betale sig at bøvle med græs? Hvordan laves den sikre etablering så kløveren spirer sikkert frem? Nogle af disse spørgsmål skal besvares her. Græsblandinger: Bl. 45, 46 og 47: Er alle relevante til brug på bedrifter med store køer og hvor kravet til fordøjeligheden både er stort eller lille. Blandingerne kan anvendes både i en 4. og en 5. slætsstrategi. Bl. 45 er den gammelkendte med både hvid, - og rødkløver. Bl. 46 indeholder kun hvidkløver, mens Bl. 47 er en nyere blanding med en meget høj andel af rødkløver (30 pct.), men også en lille andel hvidkløver. Forsøg med Bl. 47 har vist at, denne blanding er meget konkurrencedygtig overfor andre blandinger med et meget lavt input af kvælstof. Det er den store rødkløverandel, der her trækker læsset. Bl. 46 skal tilføres så store mængder N som overhovedet muligt for at sikre udbyttet med højt proteinindhold. Rajsvingelblandingerne skal ikke slættes for dybt. Der skal sættes en stub på mindst 7-8 cm. Vi har erfaring for, at markerne slides op for tidligt, hvis de klippes af for dybt. Anbefaling: Hvis græsandelen er høj, skal der tages 5 slæt i disse blandinger, ellers kan en 4. slæts strategi bruges. Hvis der er kvælstof nok til rådighed, er alle blandinger egnede. Er der ikke meget kvælstof til rådighed, er Bl. 47 den eneste rigtige blandt rajsvingelblandingerne. 4

5 Bl. 49: Er en blanding der primært indeholder strandsvingel og en lille kløverandel. Blandingen er mest velegnet under tørre forhold og hvor kravet til fordøjelighed er lille. Udbyttet af blandingen er høj, men skal fordøjeligheden holdes nogenlunde oppe, skal der tages mindst 5 slæt. Bl. 40: Ligner Bl. 49 en hel del. Dog indeholder blandingen en meget højere andel af forskellige typer af alm. rajgræs. Det betyder at blandingen har en betydelig højere kvalitet ved samme slætstrategi end Bl. 49. Bl. 40 skal tilføres en stor mængde N, da hvidkløverandelen er høj. Bl. 42: Er den kendte slætgræsblanding med en høj andel af alm. rajgræs og ligelig fordelt indhold af hvid,og rødkløver. Denne blanding skal tilføres store mængder N og fordøjeligheden er normalt høj. Bl. 43: Indeholder hybridrajgræs og hvidkløver. Vi ser ofte en lidt for dårlig holdbarhed i hybridrajgræsblandingerne. Blandingen skal tilføres store mængder N for at give udbytte. Bl. 48: Er en blanding med alm. rajgræs, timoté og en stor andel lucerne. Blandingen behøver ikke den store kvælstoftildeling og ligger generelt højt i proteinudbytte. Bør ikke slættes oftere end 3 gange pr sæson. Græsandelen i blandingen sikrer et højere sukkerniveau, så ensileringsprocessen kan foregå. Bl. 35: Normalt berører vi ikke blandingerne i 30èr gruppen. Disse blandinger er designet til slæt og efterfølgende afgræsning. Den gamle Bl. 31 er der dog en del kvægbrugere der savner. Blandingen var kendetegnet ved en meget høj fordøjelighed, både i 4. og 5. slætstrategi. Desværre er blandingen udgået. Den kan dog genskabes ved at tilkøbe 3 kg rødkløverfrø pr ha til den normale udsædsmængde af Bl. 35 på ca. 25 kg pr ha. Denne blanding skal også tilføres betydelige mængder N for at give et fornuftigt udbytte. Blandingen er også mere velegnet til jerseybesætninger med stor græsandel i rationen. 5

6 Gødskning: Vi har berørt gødskning under omtalen af de enkelte blandinger. Især har omtalen af kvælstof fyldt meget. Her er vi desværre begrænset af kvoterne, der ikke er høje nok til blandinger med en høj andel af hvidkløver, mens blandinger med en meget høj andel af rødkløver klarer sig meget bedre med de kvoter der er til rådighed. Udbytte og kvalitet er naturligvis ikke bestemt af kvælstof alene. Fosfor, kalium og svovl er meget vigtige næringsstoffer til at sikre udbytte og proteinkvalitet i slætgræs. Desværre er det sjældent at disse næringsstoffer er fuldt tilgængelige til græsmarkerne! En slætgræsmark, med en udbytteforventning på 9000 FE/ha skal tilføres ca. 35 kg Fosfor, 275 kg Kalium og 45 kg Svovl pr ha. Det er ikke ret tit at kravene til K og S- forsyningen bliver imødekommet, hvorimod vi som regel er nogenlunde i land med P. Dette er især tilfældet på kvægbedrifter, hvor en stor del af N-tilførslen foregår med gylle i løbet af sæsonen. I mange gødningsplaner mangler der over 100 kg Kalium pr hektar! Desuden er Svovlforsyningen ofte kun en tredjedel af det nødvendige. Det er tydeligt at se, at demoparceller med græs, der er tilført tilstrækkeligt med P, K og S trives klart bedre end underforsynede marker. Det er også tydeligt at se, at man ikke kan kvælstofgøde sig ud af underforsyningen med disse næringsstoffer. Der er derfor behov for at se på gødskningsstrategierne. Det er nok ikke muligt at undgå gyllen. Der skal derfor fokuseres på den handelsgødning der tilføres. Men selv 400 kg NPK første gang vil næppe sikre at kalium,- og svovlforsyningen er i orden hele vejen gennem vækstsæsonen. Dette er tilfældet selv ved relativt høje kalital. Der skal med andre ord en ekstra kaliumkilde til. Svovlforsyningen skal også sikres med en handelsgødning med højt svovlindhold, fx NS Alt dette giver en gødningsplan med mere komplicerede gødskningsstrategier, men det er nødvendigt, hvis græsudbytter og kvalitet skal sikres. Kan det betale sig at bøvle med græs? Ja det er jo svært at vide før man kender sine omkostninger og sine udbytter. Kræv at maskinstationen kan måle udbytter i marken, så der er nogle data at forholde sig til. Kombineret med analyser, er det muligt at give et meget sikkert bud på økonomien i græsproduktion. I regnskabet har vi omkostningerne og vi har redskabet: Grovfoderpriser, så det er muligt, meget nemt, at få syn for sagen. Når tallene foreligger, kan du og dine rådgivere omkring kvæg, - og grovfoderproduktion drøfte det videre forløb. Etablering af kløvergræs: Det kan ikke understreges for tit: Hvis kløveren sås for dybt, kommer den ikke! Alt arbejde omkring etablering af kløvergræs skal derfor dreje sig om at udgå, at der sås for dybt. Såbedet skal være tilpas fast, for at sikre at sådybden er ensartet øverlig og frøet har kontakt til fugtig jord. Såmaskinen skal være af en type, der kan så øverligt. Kløver sået i 3 cm s dybde vil ikke spire med mere end 5-7 pct., mens en øverlig såning i 1 cm s dybde normalt vil resultere i pct. fremspiring, hvilket er tilfredsstillende for kløverfrø. Græsfrøet i blandingerne vil gå fra måske 50 pct. spiring til 80! Produktionen i en græsmark er fuldstændig afhængig af, at der er tilfredsstillende plantedækning af jorden for at udnytte sollyset optimalt til produktion det opnås kun ved øverlig såning. Kløvergræs kan sås i efteråret uden eller med lidt dæksæd, eller i foråret både med og uden dæksæd. I efteråret er august sidste frist for såning, igen for at sikre at kløveren er veletableret inden vinteren. I efteråret bruges 30 (35) kg udsæd/ha. I foråret kan udsædsmængden nedsættes til 25 (30) kg udsæd /ha. Husk at tage højde for, at rajsvingelfrø er tungere end alm. rajgræs. Øg derfor udsædsmængden af rajsvingelblandingerne med 4-5 kg frø pr ha, tallet i ( ). 6

7 HUSK 7

8 Kontaktoplysninger planteavls, kvæg- og grovfoderkonsulenter Anders Christiansen Grovfoderkonsulent Tlf. nr Hans Erik Larsen Grovfoderkonsulent Tlf. nr Helle Bundgaard Elander Planteavlskonsulent Tlf. nr Poul Erik Jørgensen Planteavlskonsulent Tlf. nr Louise Foged Kornfelt Tlf. nr Inger-Marie Antonsen Tlf. nr Kim Søgaard Rasmussen Tlf. nr Laurits Rasmussen Tlf. nr Rik Kool Tlf. nr Ulla Hansen Tlf. nr Emial: John Jensen Tlf. nr Med venlig hilsen - Team Grovfoder Grovfoder Helle B. Elander Anders Christiansen Hans Erik Larsen Poul Erik Jørgensen Grovfoderkonsulenter Med venlig hilsen - Team Grovfoder 8