FarmTest Etablering af kløvergræs med forskellig rækkeafstand til slæt og afgræsning

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FarmTest Etablering af kløvergræs med forskellig rækkeafstand til slæt og afgræsning"

Transkript

1 FarmTest Etablering af kløvergræs med forskellig rækkeafstand til slæt og afgræsning Maskiner og planteavl 135 vfl.dk farmtest.dk

2 Se European Fund for Rural Development (EAFRD) Titel: Etablering af kløvergræs med forskellig rækkeafstand til slæt og afgræsning Forfatter: Specialkonsulent Henning Sjørslev Lyngvig, Videncentret for Landbrug P/S Landskonsulent Karsten Attermann Nielsen, Videncentret for Landbrug P/S Review: Landskonsulent Michael Højholdt, Videncentret for Landbrug P/S Layout: Connie Vyrtz Pedersen, Videncentret for Landbrug P/S Tryk: Videncentret for Landbrug P/S Udgave: 1. udgave december 2014 Oplag: 25 stk. Udgiver: Videncentret for Landbrug P/S Agro Food Park 15, Skejby 8200 Aarhus N Telefon Fax ISSN

3 Etablering af kløvergræs med forskellig rækkeafstand til slæt og afgræsning Henning Sjørslev Lyngvig, Videncentret for Landbrug P/S Karsten Attermann Nielsen, Videncentret for Landbrug P/S FarmTest - Etablering af kløvergræs med forskellig rækkeafstand til slæt og afgræsning 2

4 INDHOLD Indhold Sammendrag Baggrund og formål... 5 Baggrund... 5 Formål Værd at vide om kløvergræs... 6 Korrekt og ensartet sådybde... 6 Kontrol af sådybden før og efter såning... 8 Tidligere forsøg... 9 Etablering og udvikling af kløvergræs Metode anvendt i FarmTesten Etableringen på 7,0 12,5 16,7 cm rækkeafstand ,7 cm Lemken Compact Solitair ,5 cm Lemken Compact Solitair ,0 cm HE-VA Combi Seeder Plantebedømmelser Måling af plantedækket den 6. juni 8 uger efter såning Måling af høstet kløvergræsmængde i de tre parceller den 12. juni Måling af plantedækket i procent af jordoverfladen den 31. oktober Måling af høstet plantemængde i de tre parceller den 1. november Konklusion FarmTest - Etablering af kløvergræs med forskellig rækkeafstand til slæt og afgræsning 3

5 1. SAMMENDRAG Målsætningen for denne FarmTest har været at undersøge, om såning af kløvergræs på forskellige rækkeafstande har betydning for etablering, plantedækning og udbytte. Farm- Testen er gennemført ved at anlægge tre storparceller på hver 24 meters bredde på en mark, hvor den forudgående jordbearbejdning har været identisk i hele marken. De tre parceller er sået med tre forskellige såmaskiner på stigende rækkeafstande. Rækkeafstandene 7,0 12,5 16,7 cm er anvendt. Under såningen lykkedes det ikke at etablere de tre parceller med samme sådybde. Det kan have haft betydning for udbyttet. Det gav til gengæld mulighed for at måle betydningen af etablering i forskellige sådybder. En plantevurdering fem uger efter såning viste at: Det var tydeligt, at plantehøjden var uens på tværs af kørselsretningen på grund af manglende pakning under traktoren. Hvor der ikke havde kørt hjul, var planterne generelt lavere og lidt svagere udviklet - både pga. større sådybde samt mindre pakning. Plantehøjden i længderetningen var marginalt mere ensartet ved såning med skiveskærsmaskinerne. Anvendelse af græs-slæbeskær stiller større krav til såbedet. Skiveskær kan så i et såbed, der ikke er helt optimal. Det kan græs-slæbeskær ikke, da det er afhængigt af jordens evne til muldning omkring såskæret. Den forøgede sådybde i to af parcellerne havde store konsekvenser for fremspiringsprocenter. I kløver, der er småfrøet, medførte forøgelsen af sådybden på ca. én cm, at fremspiringen blev halveret. Det gik knap så galt for græsset, der har større frø, men forskellen var stadig markant; 37 og 47 pct. færre fremspirede frø. Der kan accepteres op til 10 pct. frø på jordoverfladen for at undgå for dyb såning. Kløvergræssets procentvise dækning af jordoverfladen ved de tre rækkeafstande var meget forskellig tidligt i sæsonen, men blev udjævnet hen af året. Rækkeafstand, cm Dato 7,0 12,5 16,7 Kløvergræs høstet i parcellen, kg 12/ Plantedække 6. juni, pct. af jordoverfladen 6/ Plantedække efter sidste slæt, pct. af jordoverfladen* 31/ *Den relative forskel mellem de to målinger skyldes formentlig forskelligt lysindfald, vinkling mv. Det er forskellen pr. gang, der skal bedømmes. Ved første udbyttemåling den 12. juni var udbyttet i 16,7 cm parcellen 48 pct. mindre end i 7,0 cm parcellen. Ved høst af sidste slæt den 1. november var forskellen reduceret til ca. 20 pct. Der var stor forskel på det målte plantedække ved første udbyttemåling. Ved målingen ved sidste slæt var forskellen for lille, til at den kan tillægges betydning. Det bør bemærkes, at forskellen formentligt ikke kun skyldes rækkeafstanden. Det at sådybden og hermed fremspiringsprocenten var forskellig, kan også have påvirket udbyttet. Der er tale om en demonstration på én lokalitet uden gentagelser. Resultaterne bør efterprøves i flerårige Landsforsøg. FarmTest - Etablering af kløvergræs med forskellig rækkeafstand til slæt og afgræsning 4

6 2. BAGGRUND OG FORMÅL Baggrund Såmaskiners rækkeafstand har gennem en årrække været stigende. Hvor 12,5 cm i mange år har været standarden, konstrueres et stadig stigende antal såmaskiner på op til ca. 17 cm s rækkeafstand. Normalt vurderes det, at såning af korn på op til 17 cm s rækkeafstand ikke er et problem. Ved etablering af kløvergræs til afgræsning udgør den øgede rækkeafstand et problem. Ved afgræsning er græsset relativ kort, og for at der skal være en tilfredsstillende produktion, skal jordens overflade opnå en høj grad af dækning af planternes blade, så det er græsset, der opfanger solens energi og ikke jorden. I kløvergræs til slæt er den stigende rækkeafstand også et problem - især i etableringsfasen og i det første brugsår. Der tages typisk fire til fem slæt årligt på en mark med kløvergræs. Det vil sige, at en eventuel forsinkelse i græstilvæksten gentages fire til fem gange. Stor rækkeafstand medfører desuden tab ved sammenrivning, da græs bliver fanget mellem rækkerne. Derfor er stor rækkeafstand et meget større problem i slætgræs end i kornafgrøder. Formål Man har tidligere været opmærksom på ovenstående problemstilling, da der tidligere blev fabrikeret græssåmaskiner med 7-9 cm s rækkeafstand til radsåning af græs. FarmTesten skal belyse betydningen af rækkeafstanden ved såning af kløvergræs til slæt og afgræsning. Desuden belyses, hvad der kræves for at lave en god etablering. FarmTest - Etablering af kløvergræs med forskellig rækkeafstand til slæt og afgræsning 5

7 3. VÆRD AT VIDE OM KLØVERGRÆS Der er tre ting, der har afgørende betydning for en god etablering af kløvergræs. Korrekt og ensartet sådybde Frøene sås på pakket jord og placeres på fugtig bund Såning af græsfrø skal udføres rettidig. Korrekt og ensartet sådybde Gennem tiden er der gennemført en lang række forsøg, der belyser sådybdens betydning for antal frø, der spirer frem, og med hvilken hastighed fremspiringen sker. Artens frøstørrelse har også afgørende betydning for fremspiringen. Arter med store frø har en større spirekraft end arter med små frø, og arter med store frø kan fremspire fra en større dybde end arter med lille frøvægt. I nedestående figur ses forskellen på fremspiringsprocent i alm. rajgræsser, der har en standard frøvægt på ca. 2,0 g pr frø, og timote der har en meget lille frøvægt på ca. 0,4 g pr frø. Figur 1. Fremspiring i forhold til frøstørrelse og sådybde 1. I Figur 2 ses sådybdens betydning for fremspiringshastigheden. Hvis sådybden er korrekt, sker fremspiringen hurtig, og græs og kløver får en bedre konkurrence over for ukrudt. 1 Kilde: Statens planteavlsforsøg, uddrag fra meddelelse nr og beretning nr FarmTest - Etablering af kløvergræs med forskellig rækkeafstand til slæt og afgræsning 6

8 Antal dage Fremspiringshastighed efter såning Hvidkløver Rødkløver Alm. rajgræs Timote Figur 2. Sådybdens betydning for fremspiringshastigheden 2. Frøene skal sås på pakket jord og placeres på fugtig bund Er jorden for løs, kommer frøene ikke i kontakt med en fugtig jord. Hvis der ikke kommer nedbør inden eller under fremspiring, vil det reducere fremspiringen og fremspiringshastigheden. cm Figur 3. Principskitse for såning efter rillesåningsmetoden. Frøet placeres i ca. 1 cm på fast bund, hvor den pakkede jord giver mulighed for kapillær vandstigning. Såning af kløvergræs efter rillesåningsmetoden er og har gennem mange år været anset som den mest sikre metode. Men efter udviklingen af en ny såteknik, hvor såaggregatet består af et dobbelt skiveskær med en efterfølgende trykrulle, er såteknikken blevet væsentligt forbedret og fremspiringen meget mere sikker. 2 Kilde: Statens planteavlsforsøg, uddrag fra meddelelse nr og beretning nr FarmTest - Etablering af kløvergræs med forskellig rækkeafstand til slæt og afgræsning 7

9 Såningen af græsfrø skal udføres rettidig Rettidseffekten har også stor betydning for etableringen af kløvergræs. På den korte bane (om foråret) har det stor betydning, at udlægget etableres umiddelbart efter eller samtidig med såning af dæksæden. I ældre forsøg med forsinket såning af udlæg i forhold til etablering af dæksæden var udbyttetabet mellem 500 og FEN pr. ha. På den lange bane (ved etablering af udlæg i sensommeren) er det meget vigtig, at udlægget bliver etableret rettidig. Det er mest sikkert at så i den første halvdel af august og ikke senere end i den første uge af september. I Landsforsøgene var merudbyttet for tidlig såning over FEN pr. ha i det efterfølgende år. Kontrol af sådybden før og efter såning Sådybden bør altid kontrolleres straks efter begyndende såning på et nyt areal. Efter fremspiring kan man altid kontrollere, om sådybden har været korrekt ved at undersøge græssernes fremspiring, når de har udviklet 2 til 4 blade. På dette tidspunkt er det endnu let at finde græsfrøet som et vedhæng på planten. Forgreningspunktet er normal placeret lige under jordoverfladen og er primært påvirket af sådybden, men også lidt af temperaturen i fremspiringsfasen. På nedenstående billedet ses eksempler på fremspiring ved tjek af sådybden efter fremspiring i denne demonstration. Billede 1. Vurdering af sådybden ud fra opgravede græsser 3 uger efter såning. Billede 1 viser græsser, der er sået i forskellig dybde. Viser frøets placering under jord ca. 3 uger efter såning. Viser græssets forgreningspunkt. FarmTest - Etablering af kløvergræs med forskellig rækkeafstand til slæt og afgræsning 8

10 Tidligere forsøg Teoretisk set er det optimale vokserum cirkulært, men i praksis er det kvadratiske eller rektangulære det eneste mulige. Når udsædsmængden er fastsat, betyder forøget rækkeafstand, at frøene sås med mindre individuel afstand. Afgrøden har herved dårligere mulighed for at buske sig i alle retninger, jo større rækkeafstand der anvendes. Ældre forsøg 3 viser et faldende kerneudbytte i korn og græs. I to tidligere forsøgsserier er tabet opgjort til 0,65 pct., for hver cm rækkeafstanden overstiger 10 cm. Etablering og udvikling af kløvergræs Specielt ved såning af kløvergræs til slæt og afgræsning er det vigtigt, at planten udvikler så stor bladmasse som muligt, så hurtigt som muligt, da bladmassen har stor betydning for den daglige produktion og muliggør opfangelse af den energi, der skal omdannes til plantevækst via fotosyntese. Med andre ord medfører en forøget rækkeafstand et mindre bladareal, indtil rækkerne lukker. Og jo større rækkeafstand, jo længere går der til rækkerne lukker. Figur 4. Planteproduktion i relation til bladarealindeks og græshøjde. Et bladarealindex på 1 = 100 pct. bladdækning af jordoverfladen. Et bladarealindex på 2 = 200 pct. bladdækning af jordoverfladen som følge at større bladmasse. Figuren anvendes til styring af afgræsning ved kontinuerlig afgræsning 4. 3 Kilde: Sigurd Andersen, Landbrugs Planterne, 1980, side Kilde: Parsons, A.J Græshøjden er tilpasset kløvergræs under danske forhold, Karen Søegaard, AU og Karsten A. Nielsen, FarmTest - Etablering af kløvergræs med forskellig rækkeafstand til slæt og afgræsning 9

11 Ved stor rækkeafstand starter græsset med et relativt lavt bladarealindeks (LAI) efter hver slæt. Derfor vil væksten være bagud sammenlignet med slætgræs sået på lille rækkeafstand. Det giver et samlet set mindre udbytte. Ved lille rækkeafstand vil græsproduktionen derfor komme hurtigere fra start, da bladarealindekset er større fra fremspiring, samt hver gang at slætgræssets vækst skal starte op efter slæt. Det kan forklares med, at ved lille rækkeafstand starter slætgræssets vækst højere op af kurven i Figur 4, end ved stor rækkeafstand hvor væksten relativt set startes længere nede af kurven. Jo højere oppe af kurven der startes, jo højere produktion opnås fra start. FarmTest - Etablering af kløvergræs med forskellig rækkeafstand til slæt og afgræsning 10

12 4. METODE ANVENDT I FARMTESTEN For at belyse rækkeafstandens betydning ved såning af kløvergræs til slæt og afgræsning er der anlagt tre demonstrationsparceller, der er etableret på tre forskellige rækkeafstande. Billede 2. Plan over demonstrationsparcellerne. Der anbefales normalt en såmaskine med dobbelt skiveskær og ét dybdestyringshjul pr. såskær til etablering af græs. Denne teknologi blev anvendt til etablering på 12,5 cm og 16,7 cm rækkeafstand. Det var ikke muligt at finde en såmaskine med dobbelte skiveskær og dybdestyringshjul til såning på en rækkeafstand mindre end 12,5 cm. Derfor blev der anvendt en slæbeskærsmaskine til etablering af kløvergræs på 7,0 cm rækkeafstand med specielle græsslæbeskær, der deler hver sårække på 12,5 cm i to sårækker med 5,5 cm mellemrum. FarmTesten består af følgende registreringer og målinger: 1) Målinger af sådybde og antal fremspirede planter ca. 5 uger efter såning (22. maj 2014). 2) Måling af hvor stor en procentdel af jordoverfladen der er dækker af grønt og demonstration af høstet afgrødemasse (12. juni 2014), første udbyttemåling. 3) Måling af hvor stor en procentdel af jordoverfladen der er dækker af grønt og demonstration af høstet afgrødemasse (1. november 2014), sidste slæt. FarmTest - Etablering af kløvergræs med forskellig rækkeafstand til slæt og afgræsning 11

13 5. ETABLERINGEN PÅ 7,0 12,5 16,7 CM RÆKKEAFSTAND Hver storparcel var 24 m bred. Følgende markarbejde blev foretaget: Forårspløjning med pakker Såbedsetablering med en 9 m Väderstad Carrier to gange Såning den 15. april 2014 med de tre såmaskiner. Til etablering af kløvergræs på stigende rækkeafstand blev der valgt at anvende en Lemken Compact Solitair. Både fordi den repræsenterer den type såmaskine, der anbefales til såning af kløvergræs, og fordi den fås i tre udgaver med de tre forskellige rækkeafstande: 12,5 15,0 16,7 cm. Til etablering på mindre rækkeafstand end 12,5 cm blev der anvendt en HE-VA Combi Seeder med specielle græs-slæbeskær. 16,7 cm Lemken Compact Solitair Til etablering af kløvergræs på 16,7 cm blev der anvendt en Lemken Compact-Solitair 9 plus. Maskinen er opbygget med en lamelslæbeplanke forrest efterfulgt en tallerkensektion på to rækker, hvorefter jorden pakkes af en række store gummihjul efterfulgt af en stålpakvalse. Billede 3. Lemken Compact Solitair bearbejder jorden med en tallerkensektion før såning. Stålpakvalsen er monteret med en række stålringe, der sporer med de efterfølgende skiveskær, således at frøene sås i den rende, som skabes af stålringene. På denne maskine var der således 16,7 cm mellem stålringene. FarmTest - Etablering af kløvergræs med forskellig rækkeafstand til slæt og afgræsning 12

14 Billede 4. Stålringe på stålpakvalsen laver et spor foran hvert skiveskær. Sådybden styres af et dybdestyringshjul på hvert skiveskær og justeres ved at vinkle såsektionen. Der blev ikke anvendt efterharve under såningen. Sådybden er alene bestemt af skiveskærenes dybdestyring. Observationer under såningen Såteknikken er meget jordsøgende og dybdestyringshjulet giver mulighed for præcis dybdestyring. Såteknikken giver derfor mulighed for at lave et godt stykke arbejde, men man kommer meget let til at indstille maskinen så der sås for dybt. Den største fejlkilde er om brugeres tør stille sådybden tilstrækkeligt øverligt. Normalt ønsker man ikke at se frø ligge på overfladen, men der kan faktisk accepteres 10 til 15 pct. udækkede frø, da man dermed opnår god sikkerhed for at der ikke sås for dybt. De fleste græsfrø skal nok fremspire ved lidt for dyb såning, men kløverfrøenes fremspiring bliver alvorligt hæmmet, hvis de sås for dybt. Det at der ikke blev anvendt efterharve, er et fornuftigt valg, da den kan ændrer sådybden. Anvendelse af efterharve kan i nogle afgrøder have sin berettigelse, såfremt forholdene ikke er optimale, men så bør der ikke sås kløvergræs. 12,5 cm Lemken Compact Solitair Til etablering af kløvergræs på 12,5 cm rækkeafstand blev der anvendt en Lemken Compact Solitair, der stort var identisk med den såmaskine, der blev anvendt til etablering på 16,7 cm rækkeafstand. Som på 16,7 cm maskinen er der på stålpakvalsen monteret en række stålringe, der sporer med de efterfølgende skiveskær, således at frøene sås i den rende, som skabes af stålringene. På denne maskine er der således 12,5 cm mellem stålringene. FarmTest - Etablering af kløvergræs med forskellig rækkeafstand til slæt og afgræsning 13

15 Billede 5. Stålpakvalsen er monteret med stålringe, der sporer med de enkelte skiveskær, der således sår i den rende, som stålringene laver. Afstanden mellem stålringene er altid tilpasset rækkeafstanden. Billede 6. Der sås altid i bunden af den rende, som stålringene på stålpakvalsen laver. FarmTest - Etablering af kløvergræs med forskellig rækkeafstand til slæt og afgræsning 14

16 Observationer under såningen Se Observationer under såning for Lemken Compact Solitair med 16,7 cm rækkeafstand. Maskinerne var identiske på nær rækkeafstanden. 7,0 cm HE-VA Combi Seeder Til etablering af kløvergræs på mindre end 12,5 cm blev der anvendt en HE-VA Combi- Seeder, der er en traditionel kombiharve med en slæbeskær-såmaskine. Maskinen er udstyret med en slæbeplanke forrest, fire buller med harvetænder og en lille rørpakkevalse. Herefter to rækker traditionelle slæbeskær med en rækkeafstand på 12,5 cm. Maskinen er båret af en stor rørpakkevalse monteret efter slæbeskærene. Billede 7. HE-VA Combi Seeder kan monteres med specielle græs-slæbeskær, der reducerer rækkeafstanden væsentligt. Såmaskinen er en Pöttinger radsåmaskine. Slæbeskærene kan let afmonteres ved at fjerne en pløk. Alternativt kan der monteres Rabewerk græs-slæbeskær, der fordeler græsfrøene i to strenge med ca. 5,5 cm mellemrum. Det medfører, at der kun er ca. 7,0 cm mellem hver todelt sårække. Så rækkeafstanden bliver skiftevis 7-5,5-7-5,5-7 osv. Billede 8. Græs-slæbeskæret fordeler græsset i to rækker med ca. 5,5 cm mellemrum Såmaskinen fås også med skiveskær med dybdestyringshjul for hvert skiveskær. FarmTest - Etablering af kløvergræs med forskellig rækkeafstand til slæt og afgræsning 15

17 Observationer under såningen Græs-slæbeskæret har den enestående fordel, at det ikke kan gå for dybt. Bunden på skæret er meget fladt, så såskæret vil køre ovenpå jordoverfladen. Jorden smuldrer rundt om skæret og dækker frøene i 1-2 cm dybde. Det er tilsyneladende perfekt til såning af kløvergræs. Ulempen er, at skærtypen stiller store krav til såbedet og jordens fugtighed. Jorden skal være mere tør end ved såning med skiveskær. Hvis jorden ikke er 100 pct. tjenlig til såning, vil der ikke ske en tilstrækkelig muldning om såskæret, og frøene vil ikke blive dækket. Desuden skal der køres langsomt - anslået 5-6 km/h. Billede 9. Rørpakkevalsen trykker frøene længere i jorden, da den er placeret efter såskærene. Det er uhensigtsmæssigt. Den burde være placeret før såskærene. Den bærende rørpakkevalse trykker jorden på tværs med rørene efter såningen. Det er uheldigt ved såning af kløvergræs, da frøene trykkes længere i jorden, hvor rørene rammer jorden. Hermed påvirkes sådybden, der som udgangspunkt er rigtig god. Pakkeren anbefales placeret før såskærene. Der bør aldrig røres ved jorden efter såning. Heller ikke med en efterharve da sådybden hermed kan blive påvirket. FarmTest - Etablering af kløvergræs med forskellig rækkeafstand til slæt og afgræsning 16

18 6. PLANTEBEDØMMELSER Under såning blev udsædsmængden bestemt ved vejning, af den mængde der blev påfyldt såmaskinen og vejning af restmængden efter såning. Det såede areal blev målt op. Billede 10. Vejning af den resterende udsædsmængde efter aftømning. Disse vejninger har været udgangspunktet til bestemmelse af, hvor mange græs- og kløverfrø der blev udsået samt til udregning af fremspiringsprocenten på baggrund af planoptællingen foretaget den 22. maj Udsået mængde græs- og kløverfrø Kløverblanding nr. 45 blev anvendt i alle parceller, og der blev tilstræbt at så 28 kg pr. ha. Det medfører såning at understående mængder. Tabel 1. Tilstræbt udsædsmængde var 28 kg pr. ha. Det teoretiske antal frø af græs og kløver er beregnet ud fra standardvægten på de forskellige arter. Antal frø pr. ha Fordeling, pct. Græsfrø pr. ha Kløverfrø pr. ha Total Ved anvendelse af den reelt udsåede frømængde er der regnet ud hvor mange græs- og kløverfrø, der er udsået pr. ha. Ved optælling fire tilfældige steder i parcellerne er det fremspirede plantetal i én meter sårække optalt. Herved kan fremspiringsprocenten beregnes separat for græs og kløver og for hver såmaskine. FarmTest - Etablering af kløvergræs med forskellig rækkeafstand til slæt og afgræsning 17

19 Tabel 2. Vurderinger foretaget i kløvergræsparcellerne den 22. maj 2014 (5 uger efter såning) 1) Det var tydeligt, at plantehøjden var uens på tværs af kørselsretningen på grund af manglende pakning under traktoren. Hvor arealet ikke var pakket af hjul, var planterne generelt lavere og lidt svagere udviklet både pga. større sådybde samt mindre pakning. Såteknikken på Lemken såmaskinerne er bedre, men den medfører, at græs- og kløverfrøene let sås for dybt. Græs-slæbeskærene (HE-VA) kan ikke så for dybt, da skæret er fladbundet. Det er en stor fordel. Til gengæld stiller dette skær større krav til såbedet. Lemken såteknikken kan så i et såbed, der ikke er helt optimal. Det kan græs-slæbeskæret ikke, da det er afhængigt af jordens evne til muldning omkring såskærene. Forskellen mellem HE-VA og Lemken maskinerne tilskrives til dels, at traktoren foran HE-VA Combi Seeder var monteret med frontpakker mellem traktorens hjul, hvilket gav en bedre pakning. 2) Fordelingen af planter på tværs af såretningen var ikke markant forskellig. FarmTest - Etablering af kløvergræs med forskellig rækkeafstand til slæt og afgræsning 18

20 3) Plantehøjden i længderetningen var marginalt mere ensartet ved såmaskinerne med skiveskær. Skiveskær med dybdestyringshjul ér bedre til at holde en stabil sådybde end slæbeskær, da specielt variation i jordens vandindhold vil påvirke slæbeskærets sådybde. 4-5) Tallene viser, at der er sået for dybt med Lemken såmaskinerne, hvilket tilskrives indstillingen. Forskellen er en forøgelse af sådybden med 0,9 og 1,3 cm, i forhold til HE- VA der ligger på gennemsnitligt 1,6 cm. Den for dybe sådybde skal ikke holdes imod Lemken såmaskinerne, men må alene tilskrives indstillingen. Som det ses i Tabel 2, har den forøgede sådybde store konsekvenser for fremspiringsprocenterne. Specielt kløver, der er småfrøet, er yderst følsom overfor sådybden. Fremspiringen er halveret grundet den større sådybde. Det går knap så galt for græsset, der har større frø, men forskellen er stadig markant - 37 og 47 pct. færre fremspirede frø. Der sker typisk det, når såmaskiner indsås til såning i lille sådybde, at traktorføreren fokuserer på, at der ikke ligger frø på jordoverfladen. Det er lettere at acceptere, at der sås lidt for dybt, end at der ligger synlige frø. Men som tallene for fremspiring viser, er det en stor fejl. Tidligere har man anvendt den tommelfingerregel, at der kunne accepteres pct. frø på jordoverfladen. Dette tal bør kunne reduceres ved anvendelse af skiveskær i tjenlig jord. 10 pct. vurderes at være acceptabelt i dag. Noget mere i jord der knap er tjenlig. Det skal bemærkes, at der ved optælling af små græsser og kløver er mulighed for fejltælling. Derfor er der en potentiel fejlmulighed her, men selv hvis denne usikkerhed medtages, er forskellen i fremspiringen betydelig. Måling af plantedækket den 6. juni 8 uger efter såning Ved at foretage fotograferinger lodret ned mod jordoverfladen i hver parcel er der med programmet IMAGING Crop Response fra Københavns Universitet beregnet hvor stor en procentdel af jordoverfladen, der er dækket af plantemateriale. Jo bedre plantedække jo højere afgrødeproduktion lige efter slæt. Tabel 3. Pct. plantedække af jordoverfladen beregnet på baggrund af fotografering af hver parcel Rækkeafstand, cm 7,0 12,5 16,7 Plantedække, pct. af jordoverfladen De efterfølgende billeder viser græsdækket før og efter afslåning den 6. juni, hvor fotograferingen blev foretaget. Måling af høstet kløvergræsmængde i de tre parceller den 12. juni Der blev slået kløvergræs i én smal bane i hver parcel. Banerne havde samme størrelse, og placeringen blev udvalgt som repræsentativt for marken. FarmTest - Etablering af kløvergræs med forskellig rækkeafstand til slæt og afgræsning 19

21 7,0 cm parcel Billede 11. 7,0 cm parcellen før og efter udbyttemåling Billede 12. 7,0 cm parcellen. Lodret fotografering af den afslåede bane FarmTest - Etablering af kløvergræs med forskellig rækkeafstand til slæt og afgræsning 20

22 12,5 cm parcel Billede ,5 cm parcellen før og efter udbyttemåling Billede ,5 cm parcellen. Lodret fotografering af den afslåede bane FarmTest - Etablering af kløvergræs med forskellig rækkeafstand til slæt og afgræsning 21

23 16,7 cm parcel Billede ,7 cm parcellen før og efter udbyttemåling Billede ,7 cm parcellen. Lodret fotografering af den afslåede bane FarmTest - Etablering af kløvergræs med forskellig rækkeafstand til slæt og afgræsning 22

24 Tabel 4. Kg frisk kløvergræs vejet på baggrund af afslåning i de tre demonstrationsparceller Rækkeafstand, cm 7,0 12,5 16,7 Kløvergræs afslået i parcellen, kg 81,7 50,2 42,5 Det bør bemærkes, at forskellen formentligt ikke kun skyldes rækkeafstanden. Det at sådybden, og hermed fremspiringsprocenten, var forskellig, kan også have påvirket udbyttet. Forskellen vil være størst i starten af sæsonen, da kløvergræsset vil vokse mere sammen længere hen på året. Måling af plantedækket i procent af jordoverfladen den 31. oktober Målingerne af plantedække er foretaget som målingerne den 6. juni. Rent visuelt var det svært at se stor forskel på plantedækningen i 7,0 og 12,5 cm parceller den 3. november. 16,7 cm parcellen virkede visuelt stadig væsentligt mere åben end de andre parceller. Tabel 5. Pct. plantedække af jordoverfladen beregnet på baggrund af fotografering af hver parcel Rækkeafstand, cm 7,0 12,5 16,7 Plantedække, pct. af jordoverfladen Der var stor forskel på det målte plantedække ved første udbyttemåling. Ved målingen ved sidste slæt var forskellen for lille, til at den kan tillægges betydning. Den relative forskel mellem de to målinger skyldes formentlig forskelligt lysindfald, vinkling mv. Det er forskellen pr. gang, der skal bedømmes. FarmTest - Etablering af kløvergræs med forskellig rækkeafstand til slæt og afgræsning 23

25 Billede 17. Kløvergræsparcellen på 7,0 cm den 31. oktober. Billede 18. Kløvergræsparcellen på 12,5 cm den 31. oktober. FarmTest - Etablering af kløvergræs med forskellig rækkeafstand til slæt og afgræsning 24

26 Billede 19. Kløvergræsparcellen på 16,7 cm den 31. oktober. Måling af høstet plantemængde i de tre parceller den 1. november Den høstede græsmængde i de tre parceller blev vejet ved sidste slæt. Data fra parcellen med 12,5 cm rækkeafstand kunne ikke bruges, da sammenrivningen her var mangelfuld. Udbytteforskellen mellem rækkeafstandene var reduceret ved sidste slæt. Ved første udbyttemåling var udbyttet i kg frisk kløvergræs i 16,7 cm parcellen knap 50 pct. mindre end i 7,0 cm parcellen. Forskellen var dog formentligt påvirket af den forskellige sådybde. Ved sidste slæt var udbyttet i kg frisk kløvergræs i 16,7 cm parcellen ca. 20 pct. mindre end i 7,0 cm parcellen. Det vil sige, at forskellen er stærkt reduceret, men stadig markant. FarmTest - Etablering af kløvergræs med forskellig rækkeafstand til slæt og afgræsning 25

27 7. KONKLUSION Der er tre ting, der har afgørende betydning for en god etablering af kløvergræs. Korrekt og ensartet sådybde. Frøene sås på pakket jord og placeres på fugtig bund. Såning af græsfrø skal udføres rettidig. Er jorden for løs, kommer frøene ikke i kontakt med en fugtig jord. Hvis der ikke kommer nedbør inden eller under fremspiring, vil det reducere fremspiringen og fremspiringshastigheden. Rettidseffekten har stor betydning for etableringen af kløvergræs. Om foråret har det stor betydning, at udlægget etableres umiddelbart efter eller samtidig med såning af dæksæden. Ved etablering af udlæg i sensommeren er det meget vigtig, at udlægget bliver etableret rettidig. Det er mest sikkert at så i den første halvdel af august og ikke senere end i den første uge af september. I Landsforsøgene var merudbyttet for tidlig såning over FEN pr. ha i det efterfølgende år. I FarmTesten er kløvergræs etableret på stigende rækkeafstande. Der er anvendt rækkeafstandene 7,0 12,5 16,7 cm. Under såningen lykkedes det ikke at etablere de tre parceller med samme sådybde. Der blev sået hhv. 1,3 og 0,9 cm for dybt i 12,5 og 16,7 cm parcellen, sammenlignet med 7,0 cm parcellen hvor sådybden var optimale 1,6 cm. Den forøgede sådybde i to af parcellerne havde store konsekvenser for fremspiringsprocenterne. I kløver, der er småfrøet, medførte forøgelsen af sådybden på ca. én cm, at fremspiringen blev halveret. Det gik knap så galt for græsset, der har større frø, men forskellen var stadig markant - 37 og 47 pct. færre fremspirede frø. Kløvergræssets procentvise dækning af jordoverfladen ved de tre rækkeafstande var meget forskellig tidligt i sæsonen, men blev udjævnet hen over året. Ved målingen ved sidste slæt var forskellen for lille, til at den kunne tillægges betydning. Rækkeafstand, cm Dato 7,0 12,5 16,7 Kløvergræs høstet i parcellen, kg 12/ Plantedække 6. juni, pct. af jordoverfladen 6/ Plantedække efter sidste slæt, pct. af jordoverfladen* 31/ *Den relative forskel mellem de to målinger skyldes formentlig forskelligt lysindfald, vinkling mv. Det er forskellen pr. gang, der skal bedømmes. Ved første udbyttemåling den 12. juni var udbyttet i 16,7 cm parcellen 48 pct. mindre end i 7,0 cm parcellen. Ved høst af sidste slæt var forskellen reduceret til ca. 20 pct. Forskellen skyldes formentligt ikke kun rækkeafstanden. Det at sådybden, og hermed fremspiringsprocenten, var forskellig, kan også have påvirket udbyttet. Denne FarmTest er en demonstration på én lokalitet uden gentagelser. Resultatet bør efterprøves i flerårige Landsforsøg, hvor der anvendes samme såteknik på alle rækkeafstande, og hvor der fokuseres på at så i samme sådybde. FarmTest - Etablering af kløvergræs med forskellig rækkeafstand til slæt og afgræsning 26

28

Få pulsen op i græsmarken. Karsten Attermann Nielsen Planteproduktion

Få pulsen op i græsmarken. Karsten Attermann Nielsen Planteproduktion Få pulsen op i græsmarken Karsten Attermann Nielsen Planteproduktion De tre grundpiller En god arrondering med mulighed for sædskifte Et målrettet valg af kløvergræsblanding og strategi for udnyttelsen

Læs mere

Betydningen af kvalitetsarbejde. Martin Ringsing Agri Nord

Betydningen af kvalitetsarbejde. Martin Ringsing Agri Nord Betydningen af kvalitetsarbejde Martin Ringsing Agri Nord Disposition Etablering af majs Etablering af græs Etablering af korn Betydningen af rettidighed og omhu Kløvergræs skal nedvisnes om efteråret

Læs mere

Græsmarken og grovfoder til får og geder. Karsten Attermann Nielsen Planteproduktion

Græsmarken og grovfoder til får og geder. Karsten Attermann Nielsen Planteproduktion Græsmarken og grovfoder til får og geder Karsten Attermann Nielsen Planteproduktion Intet er så forskelligt som afgræsning: Med får Med geder Intet er så forskelligt som forholdene: Marginal jord Intensive

Læs mere

Velkommen til Maskinstationsdag 2014

Velkommen til Maskinstationsdag 2014 Velkommen til Maskinstationsdag 2014 Program formiddag Kl. 9.00 Kaffe og velkomst v/agrinord & Mogens Kjeldal, DM&E Kl. 9.30 græs? Hvordan laver vi topudbytte- og kvalitet i Hvordan opnås optimal fremspiring

Læs mere

Græsdyrkning 2016 og nye græssorter Agrovi Kvægkonference Gurli Klitgaard DLF

Græsdyrkning 2016 og nye græssorter Agrovi Kvægkonference Gurli Klitgaard DLF Græsdyrkning 2016 og nye græssorter Agrovi Kvægkonference 2016 Gurli Klitgaard DLF Græsforædling - Mål Græsforædling i DLF Udbytte højt og stabilt Holdbarhed / Persistens Sygdomme Protein Høj FK NDF Danmark

Læs mere

https://www.landbrugsinfo.dk/oekologi/planteavl/ukrudt/sider/nyt_dyrkningssyste...

https://www.landbrugsinfo.dk/oekologi/planteavl/ukrudt/sider/nyt_dyrkningssyste... Side 1 af 5 Du er her: LandbrugsInfo > Økologi > Planteavl - økologi > Ukrudt > Nyt dyrkningssystem til effektiv ukrudtsbekæmpelse og optimeret dyrkning af Oprettet: 20-04-2015 Nyt dyrkningssystem til

Læs mere

Bestilling vedrørende etablering af efterafgrøder

Bestilling vedrørende etablering af efterafgrøder Plantedirektoratet Susanne Elmholt Dato: 16. marts 2009 Bestilling vedrørende etablering af efterafgrøder Plantedirektoratet har i mail d. 2/2 2009 med vedhæftet dokument (Normale driftmæssige principper.doc)

Læs mere

Kløvergræs Danmarks bedste. Landskonsulent Karsten A. Nielsen

Kløvergræs Danmarks bedste. Landskonsulent Karsten A. Nielsen Kløvergræs Danmarks bedste proteinfoder Landskonsulent Karsten A. Nielsen Dagens menu 1. Såning af kløvergræs 2. Nye græsarter hvad kan de? 3. Gødskning af kløvergræs - som er udlagt i sensommeren 4. Slætstrategi

Læs mere

Väderstad Rapid Super XL

Väderstad Rapid Super XL Väderstad Rapid Super XL Universalsåmaskine Fleksibel og præcis - Markedets mest alsidige såsystem, med et ens fordelt skærtryk på over 100kg og en meget præcis dybdestyring af enkelte såskær, hvilket

Læs mere

Højere selvforsyning med protein. Karsten Attermann Nielsen Planteproduktion

Højere selvforsyning med protein. Karsten Attermann Nielsen Planteproduktion Højere selvforsyning med protein Karsten Attermann Nielsen Planteproduktion Udbyttepotentiale af råprotein kg pr. ha 3.000 2.500 2.000 1.500 1.000 500 kg råprotein / ha - BUDSKABET ER! - bevar andelen

Læs mere

Nr. 1 - uge 10. I denne udgave af GrovfoderNyt kan du læse om:

Nr. 1 - uge 10. I denne udgave af GrovfoderNyt kan du læse om: Nr. 1 - uge 10 I denne udgave af GrovfoderNyt kan du læse om: Bedriften lige nu Etablering af kløvergræs Gennemsyn af græsmarker Gødskning af græsmarker Majs efter græs GrovfoderNyt 6. Mar 2019 Bedriften

Læs mere

Oversigt over Landsforsøgene 2014

Oversigt over Landsforsøgene 2014 Oversigt over Landsforsøgene 2014 vfl.dk Oversigt over Landsforsøgene 2014 Forsøg undersøgelser i Dansk Landbrugsrådgivning Samlet udarbejdet af LANDBRUG & FØDEVARER, PLANTEPRODUKTION ved chefkonsulent

Læs mere

Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi. Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs

Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi. Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs Korn til foder og konsum Havre Vårbyg Vårhvede Vårtriticale Rug Vintertriticale Vinterhvede (Spelt, emmer,

Læs mere

Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn

Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn Fordelingen og antal af planter i marken kan have betydning for planternes vækst. Nye forsøg har vist, at en høj afgrødetæthed

Læs mere

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet af Claus Østergaard, Økologisk Landsforening Formål og baggrund Formålet med at etablere efterafgrøder er at mindske næringsstoftabet fra marken med græssende

Læs mere

Vedrørende bestillingen Billeder af efterafgrøder med procentvis dækningsgrad

Vedrørende bestillingen Billeder af efterafgrøder med procentvis dækningsgrad AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til NaturErhvervstyrelsen Vedrørende bestillingen Billeder af efterafgrøder med procentvis dækningsgrad Hermed fremsendes svar på bestillingen

Læs mere

Græsmarkskonference 2015

Græsmarkskonference 2015 Græsmarkskonference 2015 Workshop 20 % højere udbytte i græsmarken i 2020 uden tab af foderværdi Opfølgning på Workshop 1. Forædling (arter, sorter og blandinger) Arter med Endofytter mod skadedyr gåsebillelarver

Læs mere

Græsrodsforskning. -mekanisk tidselbekæmpelse i rækkesået vårbyg med radrensning og klipning af tidseltoppe. Stenalt Land- og Skovbrug,

Græsrodsforskning. -mekanisk tidselbekæmpelse i rækkesået vårbyg med radrensning og klipning af tidseltoppe. Stenalt Land- og Skovbrug, Græsrodsforskning -mekanisk tidselbekæmpelse i rækkesået vårbyg med radrensning og klipning af tidseltoppe. Stenalt Land- og Skovbrug, i samarbejde med Kronjysk Landboforening og Direktoratet for FødevareErhverv

Læs mere

Kløvergræs, majs og bælgsæd

Kløvergræs, majs og bælgsæd Kløvergræs, majs og bælgsæd Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Inger Bertelsen Roskilde 22. maj 2014 Kløvergræs 2... 1. juli 2014 Udbytte, FE pr. ha Udlægsmetoder forår udlægsår 9 forsøg

Læs mere

Sådan målretter du dyrkningen af kløvergræs til slæt

Sådan målretter du dyrkningen af kløvergræs til slæt Sådan målretter du dyrkningen af kløvergræs til slæt Landskonsulent Karsten A. Nielsen Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug

Læs mere

Estimering af hvidkløver i afgræsningsmarken.

Estimering af hvidkløver i afgræsningsmarken. November 2010 Estimering af hvidkløver i afgræsningsmarken. Troels Kristensen, Seniorforsker Karen Søegaard, Seniorforsker Århus Universitet Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Institut for Jordbrugsproduktion

Læs mere

Danske forskere tester sædskifter

Danske forskere tester sædskifter Danske forskere tester sædskifter Jørgen E. Olesen, Ilse A. Rasmussen og Margrethe Askegaard, Danmarks Jordbrugsforskning Siden 1997 har fire forskellige sædskifter med forskellige andele af korn været

Læs mere

Focus TD. Fremtidens bearbejdning i striber

Focus TD. Fremtidens bearbejdning i striber Focus TD Fremtidens bearbejdning i striber Michael HORSCH: Emner som dyrkningssikkerhed og omkostningsbesparelser får stadig større betydning. Talrige institutter har i årevis gennemført udførlige test

Læs mere

FarmTest Placering af handelsgødning med kombimaskiner

FarmTest Placering af handelsgødning med kombimaskiner FarmTest Placering af handelsgødning med kombimaskiner Maskiner og planteavl 116 vfl.dk farmtest.dk Titel: Placering af handelsgødning med kombisåmaskine Forfatter: Seniorkonsulent Jens J. Høy, AgroTech,

Læs mere

Oversigt over Landsforsøgene 2014

Oversigt over Landsforsøgene 2014 Oversigt over Landsforsøgene 2014 vfl.dk Oversigt over Landsforsøgene 2014 Forsøg og undersøgelser i Dansk Landbrugsrådgivning Samlet og udarbejdet af LANDBRUG & FØDEVARER, PLANTEPRODUKTION ved chefkonsulent

Læs mere

Nyhedsbrev nr. 7/2017. Majssåning...1 Græs-proteingødskning...3 Ukrudtsbekæmpelse i udlæg...4

Nyhedsbrev nr. 7/2017. Majssåning...1 Græs-proteingødskning...3 Ukrudtsbekæmpelse i udlæg...4 Nyhedsbrev nr. 7/2017 Majssåning...1 Græs-proteingødskning...3 Ukrudtsbekæmpelse i udlæg...4 25. april 2017 Majssåning Majs bør ikke sås før jordtemperaturen i 10 cm dybde er på 8 o C eller der i hvert

Læs mere

Forsøgsserie og Nyt efterafgrødekoncept. økonomisk gevinst

Forsøgsserie og Nyt efterafgrødekoncept. økonomisk gevinst Forsøgsserie 220021616 og 220021617 Nyt efterafgrødekoncept med økonomisk gevinst Titel: Nyt efterafgrødekoncept med økonomisk gevinst Forsøg 220021616 og 220021617 Udarbejdet for: Økologisk Landsforening

Læs mere

Revolutionerende ukrudtsbehandling Præcis såning Øget mineralisering og meget mere...

Revolutionerende ukrudtsbehandling Præcis såning Øget mineralisering og meget mere... Effektivt landbrug Også uden bekæmpelsesmidler Revolutionerende ukrudtsbehandling Præcis såning Øget mineralisering og meget mere... Gothia Redskap System Cameleon System Cameleon er udviklet til at give

Læs mere

Fakta om regler for 1,7- og 2,3 DE/ha

Fakta om regler for 1,7- og 2,3 DE/ha Fakta om regler for 1,7- og 2,3 DE/ha Pligtige Efterafgrøder: 14% af korn, majs og raps-arealet Overskud af efterafgrøder kan gemmes Overskud kan konverteres til kvælstof Manglende efterafgrøder koster

Læs mere

Relevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen

Relevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Relevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen Hvordan adskiller afgrødevalget hos økologer sig fra det konventionelle? 2...

Læs mere

Etablering af efterafgrøder og ukrudtsbekæmpelse v. Hans Kristian Skovrup. www.slf.dk

Etablering af efterafgrøder og ukrudtsbekæmpelse v. Hans Kristian Skovrup. www.slf.dk Etablering af efterafgrøder og ukrudtsbekæmpelse v. Hans Kristian Skovrup Krav til efterafgrøder Pligtige efterafgrøder 10-14 % af efterafgrødegrundareal - mest på husdyrbrug På brug med 2,3 DE 70 % af

Læs mere

B1: Fantastiske efterafgrøder og kåring af årets efterafgrødefrontløber

B1: Fantastiske efterafgrøder og kåring af årets efterafgrødefrontløber B1: Fantastiske efterafgrøder og kåring af årets efterafgrødefrontløber Projektets formål: At få økologiske landmænd til at udnytte efterafgrøders potentiale maksimalt for at få: * en bedre økonomi i økologisk

Læs mere

Ukrudtsbekæmpelse i sukkerroer

Ukrudtsbekæmpelse i sukkerroer Ukrudtsbekæmpelse i sukkerroer Produktion af sukker baseret på sukkerroer har en meget lille udbredelse. Alt overvejende anvendes importeret rørsukker i den økologiske fødevareproduktion. Dyrkning af økologiske

Læs mere

Maskiner og Planteavl nr FarmTest. Gyllenedfældning og såning af majs ved hjælp af GPS-autostyring

Maskiner og Planteavl nr FarmTest. Gyllenedfældning og såning af majs ved hjælp af GPS-autostyring Maskiner og Planteavl nr. 97 2009 FarmTest Gyllenedfældning og såning af majs ved hjælp af GPS-autostyring Titel: Gyllenedfældning og såning af majs ved hjælp af GPS-autostyring Forfatter: Konsulent Jørgen

Læs mere

Møde 4. marts 2015. Ensilage og afgræsning af gode marker Hø

Møde 4. marts 2015. Ensilage og afgræsning af gode marker Hø Møde 4. marts 2015 Ensilage og afgræsning af gode marker Hø Projekt Økologer tænker i helheder Selvforsyning Harmoni Sådan får man en god fremspiring Max sådybde: 1 cm for hvidkløver og småfrøet græs

Læs mere

Øget udnyttelse af kvælstof efter ompløjning af afgræsset kløvergræs

Øget udnyttelse af kvælstof efter ompløjning af afgræsset kløvergræs Grøn Viden Markbrug nr. 3 November 24 Øget udnyttelse af kvælstof efter ompløjning af afgræsset kløvergræs Elly M. Hansen, Jørgen Eriksen og Finn P. Vinther $ANMARKS *ORDBRUGS&ORSKNING Markbrug nr. 3 November

Læs mere

NCS 1100-2100-3100-4100-5100 CS-CSA

NCS 1100-2100-3100-4100-5100 CS-CSA NCS 1100-2100-3100-4100-5100 CS-CSA Demeter Classic CS Kongskilde Demeter Classic er en traditionel hjulsåmaskine med en arbejdsbredde på 3.0 og 4.0 m. Såmaskinen kan bruges alene eller i kombination med

Læs mere

Bedømmelse af græsmarkens kløverindhold

Bedømmelse af græsmarkens kløverindhold Markbrug nr. 225 Juni 2000 Bedømmelse af græsmarkens kløverindhold Marian Damsgaard Thorsted og og Karen Søegaard Afdeling for for Plantevækst og og Jord, Forskningscenter Foulum Ministeriet for Fødevarer,

Læs mere

NS

NS NS1100-2100-3100-4100-5100 NS 1100 / NS 2100 Nordstens mekaniske hjulsåmaskiner findes i to serier, NS 1100 med 2,5 og 3,0 m arbejdsbredde samt NS 2100 serien i arbejdsbredderne 3,0 4,0 og 4,5 meter. NS

Læs mere

Optimering og værdi af efterafgrøder i et sædskifte med græsfrø

Optimering og værdi af efterafgrøder i et sædskifte med græsfrø Optimering og værdi af efterafgrøder i et sædskifte med græsfrø Chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug Avlermøde, DSV Frø, 28. januar 2014 Ministry of Food, Agriculture and Fisheries of

Læs mere

EFFEKTIV PLANTEAVL UDEN BRUG AF KEMIKALIER

EFFEKTIV PLANTEAVL UDEN BRUG AF KEMIKALIER EFFEKTIV PLANTEAVL UDEN BRUG AF KEMIKALIER GOTHIA REDSKAP AB 2 SYSTEM MODULOPBYGGET 3 Systemet tilpasses dine behov System Cameleon er konstrueret til at kunne give flere og mere flexible muligheder for

Læs mere

Bedriften lige nu Fodersituationen og behovet for supplerende grovfoder Udlæg af kløvergræs i august Slåning af arealer med græs, brak og MFO-bræmmer

Bedriften lige nu Fodersituationen og behovet for supplerende grovfoder Udlæg af kløvergræs i august Slåning af arealer med græs, brak og MFO-bræmmer Nr. 6 - uge 27 I denne udgave af GrovfoderNyt kan du læse om: Bedriften lige nu Fodersituationen og behovet for supplerende grovfoder Udlæg af kløvergræs i august Slåning af arealer med græs, brak og MFO-bræmmer

Læs mere

Afvandingen i forhold til et landbrugssynspunkt. Konference: Landmanden som vandforvalter

Afvandingen i forhold til et landbrugssynspunkt. Konference: Landmanden som vandforvalter Afvandingen i forhold til et landbrugssynspunkt Konference: Landmanden som vandforvalter AU Foulum 17. juni 2014 Janne Aalborg Nielsen, specialkonsulent Videncentret for Landbrug Dette projekt medfinansieres

Læs mere

Dyrkningsvejledning Udlæg af græs og kløvergræs til grovfoderproduktion

Dyrkningsvejledning Udlæg af græs og kløvergræs til grovfoderproduktion Dyrkningsvejledning Udlæg af græs og kløvergræs til grovfoderproduktion 02 Produktionsmål Ved udlæg af græs og kløvergræs er målet at etablere en ensartet og tæt bestand af kulturgræsser, som kan bidrage

Læs mere

Ukrudtets udvikling i de økologiske sædskifteforsøg.

Ukrudtets udvikling i de økologiske sædskifteforsøg. Ukrudtets udvikling i de økologiske sædskifteforsøg. Af Seniorforsker Ilse A. Rasmussen http://www.agrsci.dk/content/view/full/1554, Afd. for Plantebeskyttelse, og Seniorforsker Margrethe Askegaard http://www.agrsci.dk/content/view/full/298,

Læs mere

Er der penge i at vande kløvergræs?

Er der penge i at vande kløvergræs? Er der penge i at vande kløvergræs? Mathias N. Andersen Institut for Agroøkologi 1 Ældre forsøg Jordtype Udbytte med vanding Tab uden vanding Tilført vand Græs hkg pr. ha hkg pr. ha Fht mm Gns. 1983-86

Læs mere

Hvordan udnytter vi rødkløverens potentiale bedst i marken? Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet

Hvordan udnytter vi rødkløverens potentiale bedst i marken? Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet Hvordan udnytter vi rødkløverens potentiale bedst i marken? Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet Rødkløver Vækst Rød- kontra hvidkløver N-respons Markens alder Afgræsning Sommervækst

Læs mere

Sædskiftets indre dynamik i økologisk planteavl

Sædskiftets indre dynamik i økologisk planteavl Sædskiftets indre dynamik i økologisk planteavl Jørgen E. Olesen 1, Margrethe Askegaard 1 og Ilse A. Rasmussen 2 1 Afd. for Plantevækst og Jord, og 2 Afd. for Plantebeskyttelse, Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

Grøn Viden. Etablering af efterafgrøder. Det Jordbrugs vid enskabelige Fakul t et. Elly Møller Hansen. DJ F m a r k b ru g n r.331 J a n ua r

Grøn Viden. Etablering af efterafgrøder. Det Jordbrugs vid enskabelige Fakul t et. Elly Møller Hansen. DJ F m a r k b ru g n r.331 J a n ua r Grøn Viden U N I V E R S I T E T Etablering af efterafgrøder A A R H U S Elly Møller Hansen Det Jordbrugs vid enskabelige Fakul t et DJ F m a r k b ru g n r.331 J a n ua r 20 0 9 2 Markbrug nr. 331 Januar

Læs mere

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 30

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 30 Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 30 Høsten er så småt i gang. Vinterbyg er de fleste steder færdighøstet og vinterraps og græsfrø er netop i gang. Vinterbyg skuffer med små kerner

Læs mere

Pløjefri dyrkning af majs. Fagkoordinator Planteavl Christian Hansen

Pløjefri dyrkning af majs. Fagkoordinator Planteavl Christian Hansen Pløjefri dyrkning af majs Fagkoordinator Planteavl Christian Hansen Disposition Fordele ved pløjefri dyrkning på sandjord Udfordringer Hvad viser forsøgene Nøglen til succes Opbygning af jordens frugtbarhed

Læs mere

Begræns tab i mark og silo ved tør ensilering

Begræns tab i mark og silo ved tør ensilering Begræns tab i mark og silo ved tør ensilering Karsten A. Nielsen VFL Planter og Miljø Naturerhverv.dk Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne

Læs mere

Produktion og næringsstofudnyttelse i kløvergræsmarker

Produktion og næringsstofudnyttelse i kløvergræsmarker Produktion og næringsstofudnyttelse i kløvergræsmarker Jørgen Eriksen 1, Karen Søegaard 1, Margrethe Askegaard 1, Mathieu Lamandé 1 og Paul Henning Krogh 2 1 Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet og 2 Danmarks

Læs mere

LÆRER-VEJLEDNING. Så-vejledning i skolehaven

LÆRER-VEJLEDNING. Så-vejledning i skolehaven Så-vejledning i skolehaven Haver til Mavers vejledning til såning i skolehaven Haver til Mavers så-vejledning er skrevet til eleverne og består af enkeltstående instruktionsark for en række udvalgte afgrøder,

Læs mere

Efterafgrøder - praktiske erfaringer

Efterafgrøder - praktiske erfaringer Efterafgrøder - praktiske erfaringer v. Eva Tine Engelbreth Planteavslkonsulent Heden og Fjorden Emner Praktiske erfaringer med efter- og mellemafgrøder Hvilke efterafgrøder skal der vælges og hvor Hvordan

Læs mere

Tabel 2. Opnåelige udnyttelsesprocenter ved forskellige udbringningsmetoder og tidspunkter. Bredspredt. Vårsæd 50 40 40-40 30.

Tabel 2. Opnåelige udnyttelsesprocenter ved forskellige udbringningsmetoder og tidspunkter. Bredspredt. Vårsæd 50 40 40-40 30. Nedfældning af gylle Af landskonsulent Jens J. Høy, Landskontoret for Bygninger og Maskiner, Landbrugets Rådgivningscenter (Bragt i Effektiv Landbrug ) Indledning I den nye Vandmiljøplan II stilles der

Læs mere

VALSETYPER. Til Terra-Seeder HS er der tre valsetyper: Svær rørvalse ø500 mm er velegnet på lette samt mellemsvære jorde.

VALSETYPER. Til Terra-Seeder HS er der tre valsetyper: Svær rørvalse ø500 mm er velegnet på lette samt mellemsvære jorde. TERRA-SEEDER Fjederbelastet slæbeskær med beskyttelsesklap og dækstrigle. Fjederbelastet dobbelt rulleskær med efterharve. Terra-Seeder HS 3m, 4m, 5m & 6m er opbygget med en højdeindstillelig Spring-Board

Læs mere

Plantekongres 2010 Søren Ilsøe

Plantekongres 2010 Søren Ilsøe Landbruget: Beliggende imellem Sorø og Ringsted på Sjælland 250 hektar 5000 slagtesvin Jordtype JB 6 (ca. 14% ler, 14 silt, 45% finsand, 27% grovsand) Farvel til ploven i 2001 Indført fast sædskifte Jordstruktur

Læs mere

Boksforsøg nr. 115 Effekten af at fodre på papir én gang dagligt de første tre dage efter indsættelse 2010

Boksforsøg nr. 115 Effekten af at fodre på papir én gang dagligt de første tre dage efter indsættelse 2010 Boksforsøg nr. 115 Effekten af at fodre på papir én gang dagligt de første tre dage efter indsættelse 2010 vfl.dk 1 Boksforsøg nr. 115 Effekten af at fodre på papir én gang dagligt de første tre dage efter

Læs mere

Eventyrlig bygmark efter ti år uden plov

Eventyrlig bygmark efter ti år uden plov Eventyrlig bygmark efter ti år uden plov Følgende eksempel fortæller om en mark på Risgård i Skals. Jordtypen er en JB 1 jord, altså let sandjord. Marken har ikke haft besøg af en plov siden år 1999/2000.

Læs mere

Hellere forebygge, end helbrede!

Hellere forebygge, end helbrede! Hellere forebygge, end helbrede! Om at sikre grundlaget for succes med reduceret jordbearbejdning Påstande: Reduceret jordbearbejdning medfører. Mere græsukrudt Mere fusarium Mere DTR og svampe generelt

Læs mere

Græsmarker til heste og ponyer

Græsmarker til heste og ponyer Græsmarker til heste og ponyer Dyrkningsvejledning Jordbund Græsser trives på alle jordtyper, men ikke alle arter er lige velegnede overalt. På de fleste almindelige jorder er rajgræsserne og rajsvingel

Læs mere

Forbedret gødskningspraksis i grønsagsproduktionen - Startgødskning i såløg uden spiringsskader

Forbedret gødskningspraksis i grønsagsproduktionen - Startgødskning i såløg uden spiringsskader Status 28 Forbedret gødskningspraksis i grønsagsproduktionen - Startgødskning i såløg uden spiringsskader Projektperiode: 1-1-28-31-12-28 Finansiering: GAU (Promilleafgiftsfonden) og DFFE (Demonstrationsprojekter)

Læs mere

FlexNyt. Foråret kan give udfordringer til hest. Fagligt nyt til deltidslandmænd og landboere. Uge 14, 2014

FlexNyt. Foråret kan give udfordringer til hest. Fagligt nyt til deltidslandmænd og landboere. Uge 14, 2014 FlexNyt Indhold Sidste chance Giv din mening til kende Foråret kan give udfordringer til hest Blodmider hos høns Overvintring af græsmarker Tidlig afgræsning af kløvergræsmarkerne Svampebekæmpelse i vinterbyg

Læs mere

Jorden bedste rådgivning. Dyrk din proteinforsyning? v. planterådgiver Bent H. Hedegaard, SAGRO

Jorden bedste rådgivning. Dyrk din proteinforsyning? v. planterådgiver Bent H. Hedegaard, SAGRO Jorden bedste rådgivning Dyrk din proteinforsyning? v. planterådgiver Bent H. Hedegaard, SAGRO Proteinafgrøder Kløvergræs. Hestebønner. Andre bælgplanter. Ærter. Lupiner. På kvægbrug med op til 2,3 DE/ha

Læs mere

Økologisk dyrkningsvejledning Udlæg af kløvergræs på økologiske brug

Økologisk dyrkningsvejledning Udlæg af kløvergræs på økologiske brug Økologisk dyrkningsvejledning Udlæg af kløvergræs på økologiske brug 02 Produktionsmål Ved udlæg af græs og kløvergræs er målet at etablere en ensartet og tæt bestand af kulturgræsser, som kan bidrage

Læs mere

Ukrudtsbekæmpelse i økologisk jordbrug

Ukrudtsbekæmpelse i økologisk jordbrug Ukrudtsbekæmpelse i økologisk jordbrug Ilse A. Rasmussen Afd. for Plantebeskyttelse og Skadedyr Forskningscenter Flakkebjerg Danmarks JordbrugsForskning Frøukrudt Mekanisk ukrudtsbekæmpelse Afgrøde/ ukrudt

Læs mere

C. De opnåede resultater

C. De opnåede resultater C. De opnåede resultater C.1. Fodringsforsøg På trods af at bunkerne blev anbragt, hvor der var mange sorte fugle, blev der på intet tidspunkt ædt af bunkerne hos Niels Killemose. En forklaring på det

Læs mere

Både og versus enten eller

Både og versus enten eller PLØJNING ELLER PLØJEFRI? Sammenligning af udbytter, kapacitet og omkostninger Maskinkonsulent Christian Rabølle Både og versus enten eller Meget få, som kun pløjer eller kun pløjefri Flertallet pløjer,

Læs mere

Økologisk Optimeret Næringstofforsyning

Økologisk Optimeret Næringstofforsyning Økologisk Optimeret Næringstofforsyning Michael Tersbøl, ØkologiRådgivning Danmark NEXT STEP MØDER, Januar 2019 Dette kommer jeg igennem Nyt paradigme for import af gødning på Praktisk eksempel på import

Læs mere

I vækstsæsonen 2012 er dræningens betydning for vækst og udbytte af vårbyg blevet belyst i en undersøgelse.

I vækstsæsonen 2012 er dræningens betydning for vækst og udbytte af vårbyg blevet belyst i en undersøgelse. Bilag 8.12 Afvandingens betydning for høstudbyttet I vækstsæsonen 2012 er dræningens betydning for vækst og udbytte af vårbyg blevet belyst i en undersøgelse. Undersøgelsen blev foretaget i en mark på

Læs mere

Faste kørespor, pløjefri dyrkning og radrensning

Faste kørespor, pløjefri dyrkning og radrensning 21. januar 16 Faste kørespor, pløjefri dyrkning og radrensning Michael Nørremark, Ph.d., Adjunkt, Aarhus Universitet Science and Technology Institut for ingeniørvidenskab præsen TATION Faste kørespor,

Læs mere

Hvad sker der i jorden ved forskellig dyrkningspraksis? Hvordan vurderer du jorden i praksis? Erik Sandal Chefrådgiver, Planteproduktion LMO

Hvad sker der i jorden ved forskellig dyrkningspraksis? Hvordan vurderer du jorden i praksis? Erik Sandal Chefrådgiver, Planteproduktion LMO Hvad sker der i jorden ved forskellig dyrkningspraksis? Hvordan vurderer du jorden i praksis? Erik Sandal Chefrådgiver, Planteproduktion LMO Vigtigste budskab Det er forholdene i jorden, og det du gør

Læs mere

Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt

Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt Den gunstige effekt af kløvergræs i sædskiftet afhænger meget etableringen kløvergræsset, og det kommer bl.a. an på valg af efterafgrøder og gødskningsstrategi

Læs mere

Vejen til succes i vårsæd God forberedelse er fundamentet!

Vejen til succes i vårsæd God forberedelse er fundamentet! Fotos: Ib Møller, LMO Vejen til succes i vårsæd God forberedelse er fundamentet! Ved Vibeke Fabricius, Planteavlskonsulent, LMO Plantekongres 2016, Herning Kongrescenter Kravet er: Stabilt højere udbytteniveau

Læs mere

Græsmarker i sædskiftet

Græsmarker i sædskiftet Græsmarker i sædskiftet Dyrkningsvejledning Jordbund arter Græsser trives på alle jordtyper, men ikke alle arter er lige velegnede overalt. På de fleste almindelige - jorder er rajgræsserne de foretrukne,

Læs mere

2level 1600 Kommentarer fra brugerne

2level 1600 Kommentarer fra brugerne 2level 1600 Kommentarer fra brugerne KK I/S 7870 Roslev Købt prototype 2level pakker Marts 2006 Mangan-mangel er slut med 2Level pakker Ole Sørensen, KK I/S, betragter 2Level pakkere med den store og lille

Læs mere

Hestebønner og vores erfaringer indtil nu bilag udvikles løbende.

Hestebønner og vores erfaringer indtil nu bilag udvikles løbende. Hestebønner og vores erfaringer indtil nu bilag udvikles løbende. Den 31. maj 2017 Vårhestebønne er som udgangspunkt valgt, da de tilgængelige vinterhestebønnesorter ikke er vinterfaste nok. Hestebønne

Læs mere

dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk

dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk Efterafgrøder - Mellemafgøder Grøngødning HVORFOR? Spar kvælstof og penge Højere udbytte Mindre udvaskning af kvælstof, svovl, kalium

Læs mere

Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier

Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier Genetablering af natur med forskellige græsningsdyr, side 1 af 6 Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier, 24-25 Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier Af

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Supplerende spørgsmål til notat vedr. "Kontroltrappe" for efterafgrøder

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Supplerende spørgsmål til notat vedr. Kontroltrappe for efterafgrøder AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Supplerende spørgsmål til notat vedr. "Kontroltrappe" for efterafgrøder NaturErhvervstyrelsen anmodede med bestilling

Læs mere

GrovfoderNyt nr. 1 14. april 2014

GrovfoderNyt nr. 1 14. april 2014 GrovfoderNyt nr. 1 14. april 2014 Indhold Bedriften lige nu. Etablering af majs. Husdyrgødning til majs hvordan håndteres det? Efterafgrøder i majs. Bedriften lige nu Dette begyndende forår har budt på

Læs mere

Nem udskiftning af skær Quadro - 4 Rækket stubharve

Nem udskiftning af skær Quadro - 4 Rækket stubharve Quadro Nem udskiftning af skær Quadro - 4 Rækket stubharve til øverlig og dyb stubharvning Alle komponenterne er kun monteret med en bolt, det gør at skæret passer nøjagtigt til stilken, og at en ændring

Læs mere

Seneste erfaringer med korndyrkning fra praksis og forsøg. v/ Morten Haastrup

Seneste erfaringer med korndyrkning fra praksis og forsøg. v/ Morten Haastrup Seneste erfaringer med korndyrkning fra praksis og forsøg v/ Morten Haastrup Agenda Såtid og udsædsmængde i vinterhvede Sen såning af arterne Kvælstoftildelingsstrategi i vinterhvede Kvælstoftildelingsstrategi

Læs mere

Kan kritisk rodlængde test forudsige markfremspiring i bøg?

Kan kritisk rodlængde test forudsige markfremspiring i bøg? Kan kritisk rodlængde test forudsige markfremspiring i bøg? Kirsten Thomsen (kth@sns.dk) og Henrik Knudsen (hgk@sns.dk), Statsskovenes Planteavlsstation, Skov- og Naturstyrelsen, Krogerupvej 21, 3050 Humlebæk.

Læs mere

Græs til Planteavlskonsulent Søren Greve Olesen

Græs til Planteavlskonsulent Søren Greve Olesen Nytårskur Grovfoder Græs til 2016 Planteavlskonsulent Søren Greve Olesen Vi skal snakke om Overblik over græsblandinger Græsarter Rajgræs Rajsvingel Type: Rajgræs Type: Strandsvingel Strandsvingel Rød-

Læs mere

vårbyg, vårhvede og havre uden udlæg ukrudt

vårbyg, vårhvede og havre uden udlæg ukrudt forglemmigej haremad hejrenæb, bleg, fersken spergel, alm. Express ST/ Nuance WG MiniMet/Accurate 20 WG SweDane Contakt 0,3 tabl. 6 gr. 0,45 0,48 0,50 Obs! () anvendes gang pr. vækstår (3. aug-3. Der sprøjtes

Læs mere

Efterafgrøder. Hvilke skal jeg vælge?

Efterafgrøder. Hvilke skal jeg vælge? Efterafgrøder Hvilke skal jeg vælge? Efterafgrøder, hvilke skal jeg vælge? Forfattere: Konsulent Hans Spelling Østergaard, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret og professor Kristian Thorup-Kristensen,

Læs mere

Gødskning af kløvergræs Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Foulum Århus Universitet

Gødskning af kløvergræs Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Foulum Århus Universitet AARHUS Gødskning af kløvergræs Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Foulum Århus Universitet 1 AARHUS Kløvergræs Udbytteniveau i Danmark Potentielt udbytte: 1-13. NEL 2 FE/ha/år Køreskader, marktab,

Læs mere

Hestebønne. Markplan/sædskifte. Etablering

Hestebønne. Markplan/sædskifte. Etablering Side 1 af 5 Hestebønne Der findes hestebønnesorter til både vår- og efterårssåning. Denne dyrkningsvejledning omhandler kun vårsåede hestebønner. Hestebønne dyrkes normalt til foderbrug. Afgrøden anvendes

Læs mere

SPIRETEST FOR KLØVERTRÆTHED

SPIRETEST FOR KLØVERTRÆTHED Forsøg med udvikling af feltmetode til at identificere graden af kløvertræthed og derved forebygge, at kløvertræthed fører til betydelige udbyttereduktioner i økologisk kløvergræs Mange økologiske bedrifter

Læs mere

Forenklet jordbearbejdning

Forenklet jordbearbejdning Forenklet jordbearbejdning det økologiske bud på reduceret jordbearbejdning I økologisk jordbrug bruges ploven til at rydde op i ukrudtet, så man har en ren mark til den næste afgrøde. Læs her, hvordan

Læs mere

I EN VERDEN MED MERE KVÆLSTOF NU ER DER GÅET HUL PÅ SÆKKEN HVAD SKAL JEG GØRE?

I EN VERDEN MED MERE KVÆLSTOF NU ER DER GÅET HUL PÅ SÆKKEN HVAD SKAL JEG GØRE? Kolding 3/2 2016 Jens Elbæk Seges I EN VERDEN MED MERE KVÆLSTOF NU ER DER GÅET HUL PÅ SÆKKEN HVAD SKAL JEG GØRE? Lav plads på kontoen 2,2 mia. er på vej! Ca. 800 kr/ha i gennemsnit Det kommer ikke alt

Læs mere

FarmTest nr. 62 2010. Udtagningsteknik. i ensilagestakke KVÆG

FarmTest nr. 62 2010. Udtagningsteknik. i ensilagestakke KVÆG FarmTest nr. 62 2010 i ensilagestakke KVÆG i ensilagestakke Indhold Indledning... 3 Fotos og videosekvenser... 4 Hvilken type skal man vælge?... 4 Skrælleteknik... 4 Enklere udtagningsteknik... 5 Præcision,

Læs mere

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 31

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 31 Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 31 Vi må snyde os til høst indimellem regnbygerne. Raps er klar til høst de fleste steder og mange er nu også i gang. Den sidste hvede og vårbyg

Læs mere

Optimal styring af vandingen i græs og majs Erik Sandal, Landscentret Planteavl

Optimal styring af vandingen i græs og majs Erik Sandal, Landscentret Planteavl Optimal styring af vandingen i græs og majs Erik Sandal, Landscentret Planteavl At lave ristet brød er let! Når det begynder at ryge skal det blot ha to minutter mindre Storm P. At styre vandingen er let!

Læs mere

HØR HVORDAN DU UNDGÅR PLAGSOMME UKRUDTSARTER. NYE ARTER SOM EKSEMPELVIS VÆSELHALE SPREDER SIG VOLDSOMT I DISSE ÅR.

HØR HVORDAN DU UNDGÅR PLAGSOMME UKRUDTSARTER. NYE ARTER SOM EKSEMPELVIS VÆSELHALE SPREDER SIG VOLDSOMT I DISSE ÅR. Webinar 4. december kl. 9.15 LANDSKONSULENT POUL HENNING PETERSEN HØR HVORDAN DU UNDGÅR PLAGSOMME UKRUDTSARTER. NYE ARTER SOM EKSEMPELVIS VÆSELHALE SPREDER SIG VOLDSOMT I DISSE ÅR. Integreret plantebeskyttelse

Læs mere

REGULERING AF UKRUDT. Thor Bjørn Kjeldbjerg, Økologikonsulent Agri Nord, planteavl

REGULERING AF UKRUDT. Thor Bjørn Kjeldbjerg, Økologikonsulent Agri Nord, planteavl REGULERING AF UKRUDT Thor Bjørn Kjeldbjerg, Økologikonsulent Agri Nord, planteavl Forebyg at ukrudtet tager overhånd Undgå at ukrudtet spredes fra pletter rundt på markerne ved f.eks. jordbearbejdning

Læs mere

Optimalt forårskoncept/ Jordbehandling og lægning. Delrapport 2014

Optimalt forårskoncept/ Jordbehandling og lægning. Delrapport 2014 Optimalt forårskoncept/ Jordbehandling og lægning Delrapport 2014 Skrevet af: Henrik Pedersen og Claus Nielsen AKV Langholt AmbA Gravsholtvej 92 9310 Vodskov Indhold Resumé... 3 Baggrund... 4 Gennemførelse

Læs mere