Vækst og Innovation gennem medarbejderinddragelse

Transkript

1 Nyhedsbrev december 2009 Vækst og Innovation gennem medarbejderinddragelse Leder: Guldreserven ligger hos medarbejderne Handlende køber en vare i butikken, borgeren får hjælp til genoptræning af fysioterapeuten, og patienten får foretaget en operation på sygehuset. Tre eksempler på kunde leverandør forhold. Tre eksempler hvor en kunde har forventninger til et fysisk produkt eller en serviceydelse. Kunden har forventninger til produktkvalitet, høflig og venlig omgangstone, overdragelse af nødvendige informationer m.v. Disse forventninger er nogenlunde ens, hvad enten ydelserne modtages fra det offentlige eller det private. Udfordringen er at indfri kundens forventninger. Medarbejderne, der overdrager et produkt eller en ydelse til kunden, har opbygget unik viden. Både viden om produkt/ydelse og kunden. Medarbejderne har også forventninger til kunde- leverandør forholdet. De ønsker at overdrage et produkt/ydelse, der svarer til den specificerede kvalitet. De ønsker, at kunden skal føle sig godt tilpas og de ønsker at gøre deres bedste ved at være faglig kompetente. Center for Arbejdsliv møder dagligt medarbejderne i fabrikker, på plejecentre, på sygehuse, i servicevirksomheder og i butikker. En vigtig del at vores arbejde er at styrke virksomhedens bundlinje, skabe innovation og vækst ved at styrke samarbejde, trivsel, ledelsesarbejdet og effektivisere arbejdsprocesser mv. Vores hjerteblod er vores erfaring med at styrke virksomhederne ved at inddrage og involvere medarbejderne og deres unikke viden. Denne udfordring virker på papiret enkel; men i hverdagen kan det være svært. Det kan være udfordringer som tid, det plejer vi ikke, ledelsen tror ikke på medarbejderinddragelse osv. Heldigvis bliver både ledelse og medarbejdere positivt overraskede, når de oplever, at den viden, som medarbejderne har opbygget, er guld værd i arbejdet på at styrke trivsel, produkt, service samt kvalitet og dermed skabe tilfredse kunder. Når kunderne er tilfredse, vil jeg argumentere for, at der med meget stor sandsynlighed også er tilfredse medarbejdere, som stolte har leveret et fagligt kompetent produkt/ydelse. Center for Arbejdsliv udøver i disse opgaver en faciliteringsrolle. Som proceskonsulenter designer og gennemfører vi projekter, hvor medarbejdere, kunder og ledere får afdækket reelle forbedringspotentialer inde for områderne organisering, teknologi og kompetencer. Indsamlet viden benyttes til optimering i kunde-leverandør situationen. Og viden føres tilbage i leverandørkæden og bruges til forbedring af arbejdsprocesser, der forbedrer slutproduktet tidligere i processen. Et eksempel er inddragelse af underleverandører til levering af teknologi til plejesektoren. Læs i dette nyhedsbrev om DINOVA Diversitet og Innovation i ældreplejen. Her har Center for Arbejdsliv inddraget teknologileverandører af ITsoftware til talegenkendelse. Optimeringspotentialet for medarbejder og borger er identificeret, og et afprøvnings projekt er i gang. Målet er at minimere tidsforbrug på skriftlig rapportering og få overskud til mere direkte borgerpleje.

2 Udvikling af metoder til medarbejderinvolvering er en vigtig udfordring, hvor forhold som branche, arbejdspladskultur og produktviden er centrale begreber. Kontakt mig, hvis du ønsker at få procesrådgivning til udvikling af din arbejdsplads/virksomhed. Vi ønsker her fra Center for Arbejdsliv, Teknologisk Institut, alle en glædelig jul! Kontakt Nomi skovgaard Telefon:

3 Finansminister begejstret for robotter på plejecenter Finansminister Claus Hjort Frederiksen besøgte fredag den 27. november plejecentret Kastanjehaven i Jyllinge, hvor han med stor entusiasme så på de teknologier, medarbejderne på plejehjemmet har fået til afprøvning gennem projektet Velfærdsteknologi i Ældreplejen. Medarbejderne på Kastanjehaven har i alt fået 11 forskellige teknologier til afprøvning, der alle skal hjælpe med at lette deres tunge og vanskelige arbejdsopgaver, og finansminister Claus Hjort Frederiksen var meget begejstret for de positive erfaringer, medarbejderne har haft. - Jeg er vildt begejstret over det, jeg har set her i dag. I min tid som beskæftigelsesminister har jeg mødt mange mennesker, der er blevet nedslidte efter mange års hårdt arbejde. Men her er nogle værdige teknologier, der kan hjælpe med at aflaste de tunge og besværlige arbejdsopgaver, siger han. Projektleder Charlotte Færch Lotz fra Center for Arbejdsliv var glad for, at finansministeren tog sig tid til at komme og tale med de medarbejdere, der har fået en lettere arbejdsdag med de nye maskiners ankomst. - Jeg synes, det viser, at det er et område, der er politisk vilje til at støtte, og det er rigtig positivt. Ideen med at bruge teknologier i ældreplejen er ikke, at vi skal overflødiggøre medarbejderne. Det er simpelthen bare et forsøg på at få fjernet de mest opslidende og hårde opgaver, så arbejdstiden kan bruges på omsorg og pleje, siger Charlotte Færch Lotz. Ifølge finansministeren er der stor politisk vilje til at støtte projekter, der involverer teknologi i ældreplejen, og ABT-Fonden (Anvendt Borgernær Teknologi) med tre milliarder kroner i ryggen er et af de tiltag, finansmiministeren har sat i værk for at udbrede nye teknologiske redskaber i den offentlige sektor. - Det er vigtigt, at vi får spredt de gode ideer og erfaringer fra projekter som dette ud i alle kroge af landet, og det gør vi ved fremvisninger, som i dag, så både borgere og producenter kan se potentialet med velfærdsteknologien, siger finansminister Claus Hjort Frederiksen. Der er i alt fem plejecentre med i projektet, der har til formål at styrke arbejdsmiljøet i ældreplejen gennem intelligent teknologi, og der er meget forskellige erfaringer med implementeringen af de forskellige teknologier. På Kastanjehaven er det gået over al forventning, siger projektleder Charlotte Færch Lotz fra Center for Arbejdsliv.

4 - På alle fem arbejdspladser har det været en stor udfordring at få ændret de kulturer og vaner, der er blevet opbygget gennem mange år. Og vi kan tydeligt se, at det ikke er tilstrækkeligt bare at køre nogle maskiner ind på gangene. For at teknologierne skal blive taget i brug, skal medarbejderne være med i projektet helt fra starten. Det skal være medarbejderne, der fortæller, hvor de hårde og opslidende arbejdsopgaver er, og så kan vi eksperter fra Center for Arbejdsliv komme med bud på, hvordan de kan mindskes og hjælpe med implementeringen, siger Charlotte Færch Lotz. I løbet af projektet, som varer frem til marts 2010, besøger konsulenterne fra Center for Arbejdsliv med jævne mellemrum de arbejdspladser, der er med i projektet, for at hjælpe med at implementere de nye teknologier, så medarbejderne oplever, at maskinerne letter deres arbejde og der bliver mere tid til borgerne. Og dette ligger i tråd med finansministerens ønsker for de kommende generationer. - Jeg er sikker på, at det er en rigtig god fremtid de ældre går i møde, siger han. Tekst og billeder af Toke Skou Larsen Der er i alt 11 teknologier til afprøvning på plejecenter Kastanjehaven: Strygerobot Robotstøvsuger Nintendo Wii Trappemaskine Gulvmoppe Lift Sælrobot Paro Gulvvaskerobot Toilet med automatisk bidet Toilet med løftefunktion Sensorteknologi

5 Stævnemøde mellem plejecentre og producenter Et møde mellem brugerne og producenter af teknologi i plejesektoren skabte nye kontakter og fremtidige samarbejder. Der var masser af forventning i luften, da producenterne til en række af de nyeste velfærdsteknologiske hjælpemidler mødtes med medarbejdere og ledere fra syv forskellige arbejdspladser i plejesektoren. De to parter var sat i stævne af projektkonsulent Henrik Vejen Kristensen fra Center for Arbejdsliv, Teknologisk Institut, der er tovholder på projektets innovationsforløb. - Formålet med at samle både producenter og brugere af de teknologiske opfindelser er at skabe en situation, som begge parter får noget ud af. Producenterne kan få en brugbar sparring fra de medarbejdere, som kommer til at bruge hjælpemidlerne, og de ansatte i plejesektoren kan få inspiration til, hvordan deres arbejdsdag kan gøres lidt lettere, så der bliver mere tid til omsorg og pleje, siger han. De syv plejecentre og træningscentre er alle med i det store projekt DINOVA (Diversitet og innovation i plejesektoren), der har til formål at bruge medarbejdernes forskellighed på en konstruktiv måde. En af de gæster, der blev meget begejstret over den nye teknologi, var SOSU-hjælper Trine Ørnskov fra Huset William, der er et selvejende plejecenter med 75 lejligheder. Trine Ørnskov havde blandt andet et godt øje til en plejeseng, der, med en række funktioner, kan hjælpe både plejepersonalet og den sengeliggende til en lettere hverdag. Sengen har for eksempel en funktion, der sender en sms til plejepersonalet, som derefter kan ringe op til den ældre og høre, hvad der er galt. Sengen har sensorer, der kan fortælle, om den ældre har rejst sig fra sengen, samt sensorer i katetret, der kan meddele personalet, når katetret er fyldt. - Vi har nogle demente, som selv går ud af sengen, men med en sensor i madrassen kan vi nå at fange dem, inden de kommer for langt væk, siger SOSU-assistenten. Hvis vi kan få sengen ud hos os i en periode, kan vi jo se, hvordan den virker og være med til at gøre den endnu bedre, siger Trine Ørnskov. Om kontakterne blot blev til forbigående bekendtskaber, eller om der kommer langvarige forhold ud af det, vil tiden vise. Sikkert er det dog, at alle deltagerne til workshoppen var begejstrede for mødet og opsatte på et fremtidigt samarbejde. - Nu har jeg efterfølgende hørt fra alle de arbejdspladser, der var repræsenteret på dagen, og stort set alle sammen har været i kontakt med en eller flere af producenterne, siger Henrik Vejen Kristensen fra Center for Arbejdsliv, Teknologisk Institut. Fakta om DINOVA (Diversitet og innovation i plejesektoren):

6 DINOVA s mål er at skabe værdi på arbejdspladsen for både medarbejdere og ledere ved at sætte deres indbyrdes forskelle i spil. Vi arbejder på at udvikle metoder, der sætter offentlige organisationer i stand til at håndtere de mange nye krav, de stilles over for i en kompleks hverdag. På den måde bidrager alle til at skabe øget værdi, kvalitet og ikke mindst arbejdsglæde. En undersøgelse fra Forsknings- og Innovationsstyrelsen fra 2007 viser, at virksomheder med en meget mangfoldig medarbejderstab med hensyn til køn, etnicitet, uddannelse og alder er dobbelt så innovative som virksomheder, der ikke har denne mangfoldighed. DINOVA ønsker derfor at aktivere medarbejdernes indbyrdes forskelligheder og sætte medarbejderne i stand til at tage nye initiativer på deres arbejdspladser, og selv føre ideerne ud i livet både når det gælder om at indføre ny teknologi eller nye arbejdsprocesser. Kort og godt: Skabe innovation. Deltagende plejecentre i projektet er: Plejecenter Egebjerg i Gentofte Hedebo-Centret i Grenaa Huset William i Valby Lyngbygård i Trustrup Poppelgården i Snekkersten Søndersøhave i Gentofte Violskrænten i Grenaa Tekst og foto af Toke Skou Larsen

7 Robotsæl skaber også glæde hos plejepersonale Nyt redskab til plejepersonalet i ældreplejen skaber bedre stemning. Robotten Paro er en plyssæl som reagerer med små lyde og bevægelser, når de ældre snakker med den og aer den. Medarbejderne oplever, at robotterne giver de ældre mere ro og tryghed, og dermed får medarbejderne også mere trygge og gladere omgivelser til at fuldføre deres arbejde i. Sælen Paro vækker stor begejstring ikke kun hos beboere, men også hos medarbejdere på fem plejecentrer i Frederikssund, Esbjerg og Roskilde, som alle deltager i projektet Styrkelse af Arbejdsmiljøet i Ældreplejen med Intelligent Teknologi. Teknologisk Institut, Center for Arbejdsliv afprøver, i samarbejde med plejepersonalet på de fem plejecentre forskellige teknologier i kampen for at aflaste medarbejderne, og give dem et bedre fysisk og psykisk arbejdsmiljø samt øge kvaliteten hos beboerne. Et nyt supplerende redskab styrker faglig stolthed hos medarbejderne i ældreplejen Sælen giver beboerne en tryghed og en fornemmelse af nærvær, der giver et mere roligt miljø for medarbejderne, når de er omkring beboerne. Sælen stimulerer de ældre socialt og giver plejepersonalet en følelse af, at de kan gøre noget godt for beboerne. Som Pia Wehnert, medarbejder på plejecenter, De Tre Ege udtaler: Man får ikke den dér, hvad skal man gøre ved det? Man kan ligesom gøre noget for at få de demente rolige. Det er dejligt at her har jeg en opgave jeg er skrap til. Personalet trives ifølge Pia Wehnert, fordi det er rart at se beboerne trives. Den bløde sæl skaber gode stemninger også blandt de andre beboere, der trods skepsis i starten nu ser, hvordan den skaber glæde og tryghed. Dette giver også medarbejderne et smil på læben. Vi er glade, og alle bliver grebet af den super stemning, siger Pia Wehnert. Også på Plejecenter Hedelund har medarbejderne gode oplevelser med Paro, som her hedder Sælma. En ny mandlig medarbejder fik øje på sælen og ville vide, hvad det var. Efterfølgende viste og fortalte medarbejder Gitte Voss sammen med nogle beboer om hvad Sælma kan.

8 Dette var som en magnet, og andre forbipasserende stoppede op, og det gav en rigtig hyggelig seance, udtaler Gitte Voss. Hun mener ikke arbejdet i sig selv er blevet nemmere for personalet, men det giver dem en ro. Det sker ofte, at medarbejderne bliver ringet op af en beboer op til ti gange på en nat, fordi beboeren er urolig. Dette sker eksempelvis, hvis de går for tidligt i seng, fordi de keder sig. Men efter de har fået robotsælen, sidder beboeren længere oppe og får ikke en så lang og urolig nat. Sælen på Hedelund har fået en central rolle hos alle, og der er stor bevågenhed over den, når den ligger på kontoret på en pude bag en glasrude. Blandt de værktøjer Hedelund har fået gennem projektet, har Paro været en stor succes. Vi var ikke i tvivl om, at det var noget vi ville prøve af. Det giver et bedre arbejdsklima, fortæller Gitte Voss. Projektet er finansieret af Beskæftigelsesministeriets Forebyggelsesfond og har Frederikssund Kommune som hovedansøger. Teknologisk Institut, Center for Arbejdsliv søger netop nu samarbejdskommuner til afprøvning af velfærdsteknologi, der både øger kvaliteten for borgerne og styrker medarbejdernes arbejdsmiljø, samt bidrager til at medarbejdere kan bruge tiden mere effektiv. Boks: Historie fra plejecenter På plejecenter De Tre Ege har en kvindelig beboer blandt andet haft stor glæde af Luffe, som de her har navngivet sælen. Kirsten er ramt af dement sygdom og har derfor svært ved at formulere sig og taler ofte i uforståelige vendinger, men når hun får Luffe i armene, sker der noget. Hun er helt solgt og bliver meget kærlig og omsorgsfuld. Nej hvor er han sød!, Se lige de øjne! og Sid stille så jeg kan tælle dine øjenvipper! er nogle af de ting hun siger til Luffe imens hun kærligt aer ham. Pludselig taler hun forståeligt og siger tydelige sætninger. Kirsten har dagligt stor glæde af Luffe. Hun småsludrer og pusler med den og kommenterer når personalet kommer for tæt på, for de skal jo ikke vække Luffe. Tekst af Manisha Mie Petersen

9 Brugerdreven innovation i fokus Et projekt i Center for Arbejdsliv demonstrerer metoder til små og mellemstore virksomheder, der vil inddrage deres brugere i udvikling af deres produkter og services. I et nyt projekt afprøver ni virksomheder en række metoder til brugerdreven innovation. Målet er at finde frem til, hvordan små og mellemstore virksomheder kan bruge allerede kendte metoder til forholdsvis hurtigt at komme i gang med at inddrage deres brugere. De fleste virksomheder lytter til deres kunder, men disse metoder skal vise en vej for virksomhederne i at være mere ambitiøse og kreative i deres måde at arbejde med brugerinddragelsen. Målet for virksomhederne er at finde frem til nye produkter eller services, som brugerne har behov for og som virksomheden samtidig kan tjene penge på. Brugerdrevne innovationsprodukter kan for eksempel være personificerede sko, dele-bybil, toaster der kan brænde monogram m.fl. Teknologisk Institut, Center for Arbejdsliv, har i den anledning lavet et idekatalog til virksomhederne om metoder, de kan anvende. Artiklen her vil give to eksempler på metoder fra kataloget, samt beskrive hvordan de kan anvendes. Spejlmetoden - at se virkeligheden fra brugerens/leverandørens perspektiv Blandt metoderne er spejlmetoden. Denne metode er velegnet til brug ved seminarer eller workshops, hvor man på en enkel og hurtig måde kan få en fokuseret diskussion om centrale temaer for relationer mellem brugere og virksomhed, med henblik på at opnå de ønskede særlige produktkarakteristika, leveringstid, kvalitet, supplerende services mv.. Med spejlmetoden kan man eksempelvis sætte sig i brugerens sted, og forsøge at vurdere, hvad brugeren mener der er af problemer om eller nye ideer i forhold til et produkt eller en service.

10 Spejlmetoden Eks. på spørgsmål til virksomheden: Hvilke problemer tror I, at brugerne af produktet oplever, når de tager det i brug? Hvilke alternativer eller supplerende services tror I brugerne af produktet kunne ønske sig? Eks. på spørgsmål til brugerne: Hvilke problemer tror I producenten af produktet har set på, når de har konstrueret produktet? Hvilke alternativer eller supplerende services tror I producenten kunne tænke sig at udvikle? Spørgsmålene diskuteres i grupper og bliver efterfølgende fremlagt og debatteret på tværs. Fotosafari dokumentation af en brugssituation Et andet redskab er foto. Etnografiske metoder i forbindelse med innovationsarbejde er brugt til at udvikle en række forskellige hurtige værktøjer, der kan benyttes til at indsamle data om brugernes erkendte og især ikke-erkendte behov. Det kan f.eks. være fotodagbøger og skrevne dagbøger, forskellige former for observationer on-site, samt studier af brugen af produkter i brugernes hjem eller på offentlige steder. I dette projekt er det planen, at metoden fotosafari skal anvendes. Den grundlæggende ide ved en fotosafari er, at virksomheder, og i denne sammenhæng brugerrepræsentanter, indgår i et samarbejde som henholdsvis værts- og besøgsvirksomheder, for i fællesskab at få sat fokus på problemstillinger, som alle er interesserede i for at udvikle produktet. Det kan f.eks. være fotodokumentation af børns brug af legeredskaber, eller det kan være folks spisevaner på offentlige steder (hvor viden kan bruges til at udvikle nye fødevareprodukter, eller måder varen er pakket ind mv.). En fotosafari består af flere faser, kort fortalt; forberedelse, hvor temaet for fotosafarien lægges fast, gennemførelse af fotosafari, hvor der tages billeder på stedet, og en efterbearbejdningsfase, hvor ideer fra dokumentationsarbejde fremlægges og debatteres, og der lægges planer for det opfølgende arbejde. Projektet Innovativ brugerdreven forretningsudvikling gennemføres med deltagelse af ni virksomheder, konsulentvirksomheden GEU samt Copenhagen Business School og er støttet af Erhvervs- og Byggestyrelsens program for brugerdreven Innovation. Tekst: Eva-Carina Nørskov

11 Sundhed på arbejdspladsen Arbejdspladsen skal prioritere sundhed. Dette er blot et af de ti råd, Center for Arbejdsliv opstiller når sundhedsfremme på arbejdspladsen er i fokus i projektet Sundhed på arbejdspladsen. I projektet Sundhed på arbejdspladsen skaber Teknologisk Institut, Center for Arbejdsliv og Teknologisk Partnerskab i samarbejde med Hammel Idrætscenter, Favrskov kommune og Favrskov Erhvervsråd en bedre sundhedsfremmende kultur for 12 små private samt offentlige virksomheder i kommunen. Projektet fortsætter til sommeren 2010 og der er allerede udviklet 10 gode råd, som de 12 virksomheder arbejder ud fra. Formålet er at skabe en kultur der giver arbejdspladsen og medarbejderne muligheden for at tage det sunde og sundhedsfremmende valg. Igennem netværk på tværs af virksomhederne sætter projektet fokus på at selv små virksomheder kan opnå de sundhedsfremmende muligheder som store virksomheder har haft i årevis. 10 gode råd: Ledelsens opbakning er altafgørende Sæt fokus på virksomhedens sociale ansvar; Overskud i arbejdsgangene er vigtig for at skabe sundhedsfremmende muligheder Arbejdspladsen skal prioritere sundhed Hold fokus på mulighederne og ikke på begrænsningerne Tænk sundhed ind i arbejdspladsens dagligdag og ikke blot som særskilte sundhedsprojekter Giv plads til forskellighed for ikke at overtræde medarbejdernes personlige integritet Sæt fokus på medarbejdernes eget ansvar. Ildsjæle brænder gerne ud i længden Arbejdspladser og arbejdsgange er forskellige. Sundhedsfremme aktiviteter der fungerer for et sted fungerer ikke nødvendigvis for et andet sted. Skræddersy de sundhedsfremmende retningslinjer til den enkelte arbejdsplads Brug netværket med andre virksomheder for at skabe større sundhedsfremmende muligheder. For eksempel ved fælles frokostordninger Sundhed stopper ikke når arbejdsdagen er slut, tænk sundhed hele døgnet Tekst af Louise Ojén