Projekt: xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx

Transkript

1 Eksempel udarbejdet af tilgængelighedsauditør Kit Bos, Aalborg Kommune Tilgængeligheds profil Projekt: xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx

2 Indhold 1. Indledning Målgruppen Bærende principper og værdier Fokuspunkter Grundlag... 7 Beskrivelse af hvordan krav og anvisninger opfyldes... 8 Profiler... 9 Inddragelse af fagspecialister Tilgængelighed niveauer Placering i forhold til nærområdet Bygningens sammenhæng Bygningsafsnit Bygningens udvendige udtryk Vinduer Inde arealer Vindfanget Foyer Receptionen Kontorene Stillerummene Fælles adgangsveje Døre Hovedtrappen Elevatoren Handicaptoilet i fællesområderne Caféområderne Orangeri

3 Træning/multirum Møde/multirum Boenhederne Fordelingsgangene Ophold/stue Trapperum Boligerne Opholdsrum Badeværelser i boligerne Terrasser/altaner Udearealerne Ankomst område Parkeringsanlæg Forpladsen Den helende have Beplantning Have aktiviteter Skiltning Afvigelser - inde Afvigelser - ude Den videre proces

4 1. Indledning Formålet med denne tilgængelighedsprofil er, at fastsætte de i dette byggeri gældende tilgængelighedsprincipper og beskrive de værdi- og fokuspunkter, der vedrører projektets tilgængelighed på både indearealer, have og bygningsnære øvrige udearealer. Profilen behandler udelukkende tilgængeligheds elementer. Tilgængeligheds fokuspunkterne berører både den fysiske, visuelle og akustiske tilgængelighed, rumdisponering, inventar og anvendelse af hjælpemiddelteknologi med et passende kvalitetsniveau af tilgængelighed for øje. Tilgængelighedsprofilen er udarbejdet i april/maj 2017 og efter høringsrunde i projektgruppen færdiggjort den 5. juli 2017, umiddelbart før/under udbudsrunden og tager udgangspunkt i dispositionsforslaget, projektgruppemøder og bygherremøder samt byggeprogrammet med bilag. Strategien omhandler den overordnede fusion af lovkrav og menneskelige behov. Den indeholder ikke en dybdegående beskrivelse af alle enkeltstående lovkrav, idet disse findes i kravsspecifikationerne og lovsamlingen. De i strategien brugte billeder er inspirations billeder. Tilgængelighedsprofilen bruges som opslagsværk i alle projektfaserne, når der berøres tilgængeligheds fokuspunkter. Projektet skal i både udformning og brug i videst muligt omfang imødekomme krav om ligeværdighed og inklusion i den fysiske disponering på ude- og inde arealer. Her er det særligt vigtigt, at der i projektets ude- og indearealer indtænkes tilgængelighed på forskellige kvalitetsniveauer, således at projektet imødekommer lovkrav og de menneskelige behov fra projektets brede målgruppe af både besøgende, beboere, personale og frivillige. Anvendelse af standardløsninger til tilgængelighed er ikke et afgørende krav. Der er plads til kreativitet i udtænkning af designet af tilgængelighedselementerne, dog skal mål på bredder og højder samt materiale og farvevalg til de i kapitel 5 nævnte love, anvisninger og publikationer overholdes. 2. Målgruppen Husets beboere er borgere med meget forskelligartet sygdomshistorik, funktionsniveau, livssituation og plejebehov. De har behov for ophold af varierende varighed fra en uge og helt op til et år. Der forventes således en stor udskiftning af beboerne, og dermed også stor variationen af de behov, huset skal kunne rumme og imødekomme. 3

5 Primært skal huset kunne rumme følgende funktionsnedsættelser: Kørestolsbrugere Ben, arm og hånd funktionsnedsættelser Synsnedsættelser Hørenedsættelser Allergi og astma ramte Psykiske lidelser og hjerneskader (herunder også demensramte) Læse og sprog vanskeligheder Og desuden en bred gruppe af sygdomsramte Sekundært inddeles målgruppen for dette byggeri i to kategorier: Aflastning af ægtefælle eller anden nær pårørende jf. SEL 84 stk. 1 Midlertidigt ophold jf. SEL 84 stk. 2 Aflastningsophold visiteres til borgere, hvor den samlevende ægtefælle har brug for, at blive aflastet i den intensive daglige pasning af borgeren i deres fælles hjem. Borgerne på de midlertidige pladser er primært borgere, der visiteres til et midlertidigt ophold, grundet dårligt funktionsniveau og komplekse pleje- og sygeplejebehov, og som ikke længere kan klare sig i eget hjem. Nogle af borgerne visiteres i forbindelse med udskrivning fra sygehusophold, fordi borgeren endnu ikke kan klare sig i eget hjem, og derfor har brug for en kortere genoptrænings periode, eller venter på en fast plejehjemsplads. 4

6 3. Bærende principper og værdier Byggeriets bærende principper og værdier for både beboere, besøgende og frivillig arbejdskraft i forhold til tilgængelighed er: Tryghed Selvstændighed Socialt samvær Overskuelighed Rummelighed Fleksibilitet Ligeværd Hjemlighed Privathed Mangfoldighed Velvære Demensegnet Et for dette byggeri vigtigt værdibegreb er hjemlighed modsat den negative modpol institutionsagtigt. Der er dog endnu ikke i projektet defineret eksakt, hvordan begreberne skal tolkes. Det stiller spørgsmål om, hvad begrebet hjemlighed dækker over i dette projekt og i hvor høj grad hjemlighed er en trivselsfaktor, der fremkommer af summen af atmosfæren, indretningen og den personcentreret omsorg og pleje. Paradokset mellem institution og hjemlighed er latent til stede i arbejdet på at skabe de bedst mulige rammer for de mennesker, der skal bo i dette byggeri, da paradokset afstedkommer en række valg, der balancerer mellem hjemlighed og institutionsagtigt præg, hvoraf resultatet skal være et byggeri, der både tilgodeser beboernes behov for tilgængelighed og hjemlighed samt gældende krav til personalets arbejdssted. Fra det samlede projektmateriale fremgår det, at der er truffet flere beslutninger om materialer, lys, rumstørrelser mv., der er kendt for at skabe hjemlighed eller institutions atmosfære i forskellige elementer og bygningsafsnit. Resultatet af beslutningerne er, at hjemlighed og institutionspræg hovedsageligt vægter i følgende afsnit; De små enheder, afbrudte gangforløb, mindre glaspartier mv, der skaber hjemlighed primært findes i boenhedernes: boliger fællesstuer Gangarealer Hvorimod de åbne, gennemskuelige, rum og atmosfære hovedsageligt findes i fællesområderne: 5

7 vindfang foyer reception kontorer trapper café trænings og multi rum 4. Fokuspunkter Projektet skal kunne rumme en mangfoldighed af mennesker med et bredt spekter af sygdomme og funktionsnedsættelser. Samtidig skal projektet tilbyde borgerne et, i videst muligt omfang, selvstændigt ophold med mulighed for genoptræning. Der er derfor behov for et højt niveau af tilgængelighed i alle dele af projektet, hvortil borgerne har adgang: udearealer med adgangsvej, parkeringsanlæg og haveanlæg samt indendørs i fællesarealerne, samtalerummene og boligerne. Der skal især være fokus på tilgængelighed i forhold til: Markering er lovkrav Markering er vejledning/anvisning Udearealerne Adgangsområde fra offentligt fortov til indgang Parkeringsareal og af- og påsætnings område Adskillelse af trafikformer på adgangs- og tilkørselsarealer Belægning på fodgænger arealer Ledelinienet Belysning på adgangsarealer Niveaufri udearealer Niveaufri adgang til alle yderdøre Skiltning på adgangsarealer og hovedindgang Siddepladser med hvilemulighed ved af- og påsætningsområdet, terrasser og have Beplantning 6

8 Indendørs Elevator størrelse, lys, lyd og taktile elementer Gangbredder Støtte og sidde muligheder i udvalgte gangforløb Markering ved forskelle i farve og materiale på døre, vægge, lofter og gulve Dørbredder med plads til senge, kørestole eller to passerende mennesker Temperaturforhold og luftkvalitet herunder allergi hensyn i materiale- og møbel valg Skiltning / wayfinding inkl. ledelinier Belysning både døgnrytme belysning, aktivitets belysning og stærk belysning Dagslys ind i bygningen Vindue brystningshøjder, der tilgodeser sengeliggende og siddende beboere Afskærmning for sol uden at tage udkig fra vinduer Akustik inkl. lydisolering mellem boliger Teleslynge ved fælles tv apparater, i multirum og evt. samtalerum. Handicaptoiletter/bad med plads til to plejere og en beboer Handicaptoiletter i fællesarealer for selvhjulpne besøgende Flugtveje der kan benyttes af alle Manøvreplads i opholds- og soverum Manøvreareal i fællesrum Pladsforhold i fælles spise/køkkenarealer Stikkontakter farve og placering i afstand fra gulv og hjørner Møblering der imødekommer de forskellige menneskekroppe Trappemarkering og håndlister 5. Grundlag Som offentlig bygning med økonomisk støtte fra Kommunen skal projektets tilgængelighed efterleve krav og anvisninger fra: Nyeste Bygningsreglement - tilgængelighedskrav SBI anvisning 258 anvisning om bygningsreglement SBI anvisning 259 Plejeboliger for mennesker med demens Publikationen Healende Arkitektur fra Institut for arkitektur og design. Kommunal handicappolitik og den hertil gældende FN konvention for mennesker med handicap med henvisning til universel design principperne. Kommunal Vejledning til boliger Kommunal Demensstrategi Kommunal Bæredygtighedsmanual for nybyggeri. Og de i ovennævnte indeholdende henvisninger til yderligere lovkrav. 7

9 Beskrivelse af hvordan krav og anvisninger opfyldes BR18: Alle tilgængelighedskravene i BR18 imødekommes på kvalitetsniveau A, B eller C i projektets inde- og udearealer. SBI anvisning 258 og 259: Disse anvisninger imødekommes på de tilgængelighedselementer, der findes i fællesarealerne inde og ude samt i boligen med øget fokus på niveaufri adgang, farve og materiale valg, akustik og teleslyngeanlæg samt pladsforhold i alle rum. Publikationen Healende Arkitektur: Denne publikation imødekommes primært i forhold til lys, visuelle pejlemærker, skabelsen af fleksibilitet mellem offentlig/personlig rum og healende haveanlæg. Kommunal Handicappolitik: Handicappolitikken opfyldes igennem BR kravene. Til den tilhørende FN-konventionen for mennesker med handicap, skal der være særlig opmærksomhed på kravet om, at visse skilte skal suppleres med blindeskrift eller hævet skrift. Derudover er der i FNkonventionen nævnt mulighed for inddragelse af designprincipperne i Universel Design. Disse principper er ligeværd, brugbarhed, fleksibilitet, enkelthed, letforståelig, hensigtsmæssig dimensionering og plads for adgang og brug. I dette byggeri imødekommes disse principper igennem den kommunale Vejledning til boliger, BR18, SBI anvisning 258 og 259. Kommunal Vejledning til boliger: Vejledning til boliger imødekommes igennem opfyldelsen af BR18 krav med alle kvalitets niveauerne på specificerede steder. Det drejer sig især om opfyldelse af de beskrevne målkrav på alle rum, dør- gang- og trappe bredder, niveauforskelle, terrasser, stier. Derudover opfyldes kravene om materialevalg i badeværelser, akustik i fællesarealer og fællessal med teleslyngeanlæg. Skiltning, postkasser, kontakter og greb udføres i overens-stemmelse med denne byggevejledning. Kommunal Demensstrategi: Demensstrategien opfyldes, når bygningen tager udgangspunkt i de særlige behov, der er hos demens ramte borgere i både ophold og pleje. Disse bygningsrelaterede behov (funktionalitet, indretning, fleksibilitet og muligheder for stimuli) er beskrevet i SBI anvisning 259. Derudover skal bygningen rumme muligheder for fysisk og mental træning. Kommunal Bæredygtighedsmanual: Bæredygtighedsmanuals tilgængelighedsbestemmelser opfyldes igennem opfyldelsen af BR18 og den kommunale Vejledning til boliger. Derudover opfyldes manualens krav om inddragelsen af en SBI eksamineret tilgængelighedsauditør på områderne BYG og VEJ. Auditøren kan udarbejde tilgængelighedsprofilen med beskrivelser af tilgængeligheds fokuspunkterne. Derudover skal projektet iflg. Bæredygtighedsmanualen kvalitetssikres på projektets tilgængelighed i hver fremtidig projektfase. Projektet skal således igennem en tilgængelighedsaudit 8

10 foretaget af en eksamineret tilgængelighedsauditør Byg og Vej mindst én gang i hver projektfase. Profiler Udover at opfylde ovenstående love, anvisninger og vejledninger, skal der, for at byggeriet kan opfylde det overordnede mål og formål i den kommunale Vejledning til boliger skal der være øget opmærksomhed på visuel tilgængelighed for brugergruppen, herunder belysning, farvebrug og skiltning/ wayfinding. Dette fokus kan optimeres i projekteringsfasen, hvis der i samarbejde mellem, minimum, arkitekt, bygherre, demens specialist og tilgængelighedsauditør udarbejdes specifikke profiler, der beskriver de relevante emner mere præcist og omfattende. Denne metode og gruppesammensætning kan sikre, at valg på disse områder, træffes med hensyntagen til både lovgivning, brugerbehov og æstetik. Der skal i projektet i udarbejdes: Belysningsplan Farve-profil Wayfindingsprofil herunder skiltning, visuel markering og store vægudsmykninger. Inddragelse af fagspecialister Arbejdet med at øge tilgængeligheden i forhold til aktivt og bevidst farvebrug, belysning og wayfinding i projektet samt sikring af opfyldelse af de lovkrav og anvisninger og ikke mindst bruger behov, der er til byggeriet, er et komplekst arbejde. Dette arbejde bør derfor udføres i samarbejde med specialister på områderne - herunder som minimum arkitekt, eksamineret tilgængelighedsauditør og en demensspecialist i udfærdigelsen af ovenstående. Formålet med denne fremgangsmetode er, at opfylde de kommunale mål med byggeriet i forhold til at skabe et hus, der er demensegnet, tilgængeligt og helende. Udarbejdelsen af ovenstående bør ske så hurtigt som muligt i projektet, for at sikre at profilerne harmonerer med husets øvrige udtryk. 6. Tilgængelighed niveauer I bygning og på udearealerne skal byggeriet opfylde BR tilgængelighedsniveau A-B-C. 9

11 BR18 imødekommes på kvalitetsniveau A-B-C. Tilgængeligheds niveauer Kvalitetsniveau A er højeste niveau og svarer til behov for mennesker med stort plejebehov og kravene i Vejledning til boliger. Dette niveau skal imødekommes i boligerne/stuerne og delvist på de fælles adgangsveje. Kvalitetsniveau B er mellemste niveau og svarer til niveauerne i SBI anvisningerne. Dette niveau skal imødekommes i adgangsveje, fællesarealerne og i have anlægget. Kvalitetsniveau C er laveste niveau svarende til BR18 niveau skal imødekommes på parkeringsanlægget, i adgangsvejen fra offentligvej til indgang og i servicearealerne. Basal tilgængelighed inddeles således i tre kvalitetsniveauer. Men over den basale tilgængelighed er et højere niveau af tilgængelighed og anvendelighed - nemlig Universel design. Dette designprincip tager udgangspunkt i at produkter, inklusiv bygninger, er lavet til den brede mangfoldighed og i videst muligt omfang rummer alle mennesker og giver mennesker et nemmere liv, fordi elementerne er brugbare for flest mulige mennesker (personlige hjælpemidler er stadig nødvendige). Menneskesynet i dette designprincip er enkelt, men bredt: Alle mennesker er almindelige mennesker Der findes intet standard menneske. Tilgængeligheds løsningerne er integrerede løsninger, der imødekommer den brede mangfoldighed i hele livsforløbet og som er indtænkt fra projekt start og dermed er en del af designprofilen i byggeriet. Traditionel tilgængelighed løser kun tilgængelighedsproblemer ved hjælp af særlige tilpasninger specifikt til mennesker med funktionsnedsættelser. 10

12 7. Placering i forhold til nærområdet Byggeriet er placeret i et område uden for bykernen i naturskønne områder. Fra huset er der nem adgang til offentlig transport (bybusser). Der er 3 km ind til bycentrum og 1,5 km til indkøbs muligheder. Det nærmeste plejehjem er beliggende 1 kilometer væk og 2 kilometer væk ligger et aktivitetscenter for ældre. 8. Bygningens sammenhæng Bygningen er udformet som en vinkelbygning med ankomstareal og parkering på den nordlige siden af bygningen og haven beliggende på bygningens sydøstlige side. Bygningen har to etager, der forbindes med en elevator og tre indvendige trapper. Bygningens flow-disponering er med udgangspunkt i en opdeling af husets funktioner, hvor fællesarealerne med de mest aktive funktioner er placeret i midterkernen. Boenhederne er placeret i de rolige ender af bygningens længer. I bygningen er der fire boenheder med hver tolv boliger fordelt med to på hver etage. De to boenheder på etagen er adskilt af fællesarealer og kontorer. Bygherre ønsker, at al bygningen i arkitektur og indretning, skal kunne imødekomme demensramte. Da der i dette projekt ikke oprettes særskilt boenhed for demensramte, er det behov for at sikre, at hele bygningen især boenheder og haveanlæg kan imødekomme de særlige behov demensramte har til deres omgivelser. Her tænkes især på rumfordeling, lys, farve og materiale valg, interiør og tryg færden. 11

13 Bygningsafsnit 9. Bygningens udvendige udtryk Der er truffet beslutning om, at bygningen skal have et enkelt og tidsløst udtryk, der tager hensyn til den omkringliggende bebyggelse. Der er også truffet beslutning om, at bygningen indenfor skal være hjemlig, lys og imødekomme de behov syge og svage mennesker har, herunder behovet for dagslys. Især muligheden for dagslys og udsyn er af stor vigtighed for beboerne og opfylder projektgruppens ønske om at bygge et byggeri ud fra principperne i publikationen Helende Arkitektur. Vinduer Vinduerne har i dette byggeri stor vigtighed for beboerne, idet mange beboere er sengeliggende, kørestolsbrugere eller af anden grund tilbringer en stor del af dagen i siddende position. Der skal derfor tages højde for, at vinduesbrystningen har en passende højde, så den ikke forhindrer udsyn for disse beboere. I soverum kan det have stor betydning, at beboeren kan se ud på omgivelserne fra liggende stilling, enten gennem vindue, glasdør eller altan. Der er i projektgruppen truffet beslutning om, at vinduernes solafskærmning skal være udvendige automatiske el-betjente solscreens (rullegardiner). Ved valg af solscreens er det yderst vigtigt, at der vælges en type, der ikke fjerner eller forvrænger udsynet for borgerne. Solafskærmningen skal have størst mulige transparenthed. Automatiske markiser ville være at foretrække, idet de imødekommer ønsket om hjemlighed, ikke ændrer udsynet for beboerne, men afskærmer for sol og varme og markiserne harmonerer godt med de omkringliggende kolonihavehuse. At der træffes et valg om solafskærmning, der primært imødekommer beboernes behov og sekundært 12

14 bygningens udtryk, har stor betydning for beboernes velvære og sygdomsforløb. Vinduernes udformning og benyttelse skal kunne tilgodese beboernes nedsatte funktionsniveauer og have let betjent åbne/lukke mekaniske. De mange vinduespartier øger risikoen for spejlinger og blændinger i materialer og overflader inde i bygningen, hvilket er til gene for de beboere, der er udfordrede af syns- eller hjerneskader. Der skal derfor være ekstra opmærksomhed på dette aspekt i det fremtidige valg af materialer på indendørs overflader der ikke bør have reflekterende overflade (gulve, bordplader, døre). Udvælgelsen af de store glasflader, der skal markeres jævnfør BR bør foretages i samråd med en eksamineret tilgængelighedsauditør. 10. Inde arealer Ankomstområdet Umiddelbart indenfor i ankomstområdet placeres vindfang, reception og administration. Dette centrale område i bygningen vil blive brugt af beboere, besøgende og personalet i bygningen, idet det er fra dette centrale område, der kan opnås adgang til alle bygningens funktioner. Det betyder også, at tilgængeligheden i disse områder skal imødekomme behovene hos alle husets brugere inklusive besøgende. Vindfanget Vindfangets størrelse skal rumme mulighed for, at flere mennesker kan færdes her igennem og der skal være plads til manøvrering med kørestol, seng og kiste. Ved indretning af vindfanget mellem hovedindgang og foyer, skal der være en fast gulvbelægningen, hvor ingen løse gulvmåtter bør ligge, idet de løse måtter skaber snublerisiko. Brug af kokosmåtter bør heller ikke finde sted, da det er meget svært for kørestolsbrugere at manøvrere på denne type belægning. De store glaspartier i vindfanget skal markeres i tre højder i vandret retning, for at forhindre at borgerne kolliderer med glasset. Selve markeringen kan udføres på en måde, der design og farvemæssigt harmonerer med bygningen, således at markeringen fremstår som en integreret del af designprofilen. Dog skal der være opmærksomhed på, at farve og størrelse på markeringen kan opnå den ønskede synlige effekt for blandt andet svagtseende. 13

15 I byggeprogrammet nævnes, at dørene skal være automatiske, men der er endnu ikke truffet beslutning om, hvordan dørene aktiveres. Såfremt aktivering sker med tryk på en knap, skal der være fokus på at knapperne er tydeligt visuelt fremstående ved placering, farve og piktogram. Foyer Dette område er bygningens knudepunkt og det er derfor særligt vigtigt, at den overordnede skiltning og wayfindingsprofil implementeres tydeligt i området. Således at den straks er synlig, når man entrerer bygningen og at den derefter viser brugerne igennem huset med et enkelt, logisk og kontinuerlig udtryk og placering. Der er besluttet i projektets tidligere fase, at der skal opsættes infoskærm. Ved brug af infoskærme skal der være opmærksomhed på, at disse informationskilder suppleres med informationsgivende kilde, der egner sig for svagtseende og blinde. I foyer området er der i byggeprogrammet angivet, at der indrettes siddepladser. Ved valg af denne møblering, er der behov for, at der tages højde for at bevare overskueligheden i ankomstområdet. Valg af møblement bør tilgodese borgere med funktionsnedsættelser og derfor have arm og ryglæn og en passende høj siddehøjde. I projektet opsættes enkelte postkasser, der tømmes af personalet. Beboerne har derfor ikke behov for at kunne finde eller komme til postkasserne. Da det er personalet, der tømmer postkasserne, kan postkasserne med fordel have samme farve som den omkringgivende væg. Således at opsætning og udformning af postkasser harmonerer med den overordnede beslutningen om, hvem der skal betjene dem. Receptionen For at sikre ligeværd og værdighed for borgere og personale bør der ved receptionsområdet være en skranke med fleksibel højde, der imødekommer både stående og kørestolssiddende borgere. Derudover skal det overvejes, om der i projekteringen eller i fremtiden skal installeres teleslyngeanlæg for de svagthørende beboere og besøgende. Hvis man gerne vil åbne op for denne mulighed, skal der omkring receptionen forberedes til teleslyngeanlæg. 14

16 Dette kan gøres ved montering af den til anlægget tilhørende ledning, der nedlægges i gulvet. Det er besluttet, at receptionen skal have glasvægge fra gulv til loft med påsat grafisk folie. Ved valg af skærmende og markerende folie, bør der være opmærksomhed på, at opretholde en balance mellem hjemlighed og institutionspræg i det visuelle udtryk. Kontorene Kontorerne er primært arbejdssted for personalet, men der kan finde samtaler sted med både besøgende og beboere. I kontorerne tages der derfor højde for, at der kan finde samtaler sted med beboere og besøgende med nedsat hørelse. Der bør derfor overvejes om der i kontorerne eller i et udvalgt samtalerum installeres teleslyngeanlæg. I samtalerum, hvor beboerne skal haveadgang, skal der være plads til manøvrering med hjælpemidler. Derfor skal der ved indretningen bibeholdes et frit gulvareal som manøvreareal på minimum 50x150 cm mellem dør og skrivebord i kontorerne. Møbleringen skal indeholde mindst en stol med armlæn til brug for de beboere eller pårørende, der deltager i samtaler på kontorerne. Armlænene gør det nemmere og mere trygt for mange mennesker at komme op af og ned i stolen. Ved valg af skærmende og markerende folie, er det vigtigt, at der er opmærksomhed på farvevalg, udtryk og privathed. Formålet med dette fokus er, at glasvæggene og folien derpå, kan være medvirkende faktor i skabelsen af en hjemlig atmosfære og ikke et institutions præg. Stillerummene I stillerummene, der beregnet til brug for både personale, beboere og besøgende, gælder samme fokus som i kontorerne i forhold til frit gulvareal, indretning og visuelt udtryk. 15

17 Fælles adgangsveje Disse arealer befærdes af alle husets brugere og besøgende og vil være husets væsentligste færdselsårer. Med denne funktion skal de kunne imødekomme det brede spektre af vigtigt, at de fælles adgangsveje opfylder Vejledning til boliger og BR kvalitetsniveau A og B. I de fælles adgangsveje på begge etager skal wayfindings elementerne være meget synlige. En del af denne profil er skiltningen. Ved valg at skiltetype, placering og skrift bør der ved de faciliteter, hvor beboere og besøgende har adgang, primært tages hensyn til deres behov for synlighed, genkendelighed og forståelse frem for behovet for enkelthed og hjemlighed. Denne prioritering bør foregå af hensyn til især de hjerne- og synsskadede beboeres behov for visuelle støtte- og referencepunkter. For at kunne imødekomme beboernes behov for visuelle støttepunkter i deres orientering i bygningen skal BR krav om aktivt farve brug på vægge, døre m.v. overholdes. Visse skilte kan med fordel placeres, så de hænger ud fra væggen i vinkel, for at optimere synligheden og funktionen som visuelle støttepunkter, når man færdes i gangarealerne. Små skilte monteret direkte på væggen er ikke tydelige visuelle pejlemærker. Skilte ophængt ud over gangarealet oven for dørene til fællesarealerne, multirum, toiletter og elevator er tydelige visuelle pejlemærker. Hvilken type skilt, der imødekommer ønske om hjemligheden er i høj grad defineret i skiltedesignet, såfremt skiltedesign og udformning kan tage udgangspunkt i at være miljø og stemnings skabende. Døre Et af de elementer, der kan øge tilgængeligheden i forhold til orientering i og korrekt brug af bygningen er farvevalget på vægge og døre. For at imødekomme borgernes behov for overskuelighed, genkendelighed og nem orientering, er det nødvendigt, at de døre beboere og besøgende skal benytte, er i anden farven end de tilstødende vægge eller på anden måde fremstår visuelt tydeligt. Døre, som kun er for personale kan med fordel være samme farve som den tilstødende væg. 16

18 Hovedtrappen Der beskrives i byggeprogrammet en forventning om, at hovedtrappen er den primære forbindelse mellem de to etager. Trappen skal derfor sikres at opfylde alle de i byggeriet gældende krav og behov i forhold til udformning, materiale og belysning. Derudover bør alle trappetrins forkanter markeres, for at optimere synligheden og sikre sikker færden på trappen for den svage beboergruppe, der benytter huset. Ved det endelige valg af den grafiske væg, der ønskes i trapperummet jævnfør byggeprogrammet, er det vigtigt, at farve og skilte profilens imødekommes i forhold til motiv og farver, for at tilgodeser de borgere, der har hjerneskader samt opfyldelsen af principperne i helende arkitektur. Udover at trappen skal være den primære forbindelse mellem de to etager, skal trappen også bruges til genoptræning af borgerne. Der er derfor vigtigt, at der tages hensyn til den svageste gruppe af gang funktionelle beboere ved udformningen af trapperummet. Der er allerede truffet beslutning om, at trapperummet beklædes med glas. I forhold til menneskets perceptuelle opfattelse af rummet er det vigtigt, at der tages hensyn til de hjerne- og synsskadet borgeres usikkerhed i opfattelsen af rummet. Dette kan gøres ved at markere glasset med frostet glass udtryk fra håndlisten ned til trin i hele trapperummet eller ved at opsætte balustre, der kun er lidt gennemsigtige. Disse balustre kan udføres i materiale og udformning, således at de kan være med til at sænke støjniveauet i glas trappetårnet. Derudover bør der opsættes håndliste i begge sider af trappeløbene. En af håndlisterne bør føres igennem, trappeløb og reposer uden afbrydelser, idet en gennemgående og uafbrudt håndliste bestyrker visse borgers færden og orientering på trappen. Håndlisterne bør ikke udføres i stål, idet stål ikke er gribeegnet eller hensynstagende til gigtramte hænder. Håndlisten skal være rund med en diameter på cirka 5 cm og udføres i et materiale, der er behageligt at røre ved - for især gigt ramte hænder. Det kan med fordel være træ for at harmonere med brugerbehov og ønsket om, at skabe en bygning, der signalerer hjemlighed. I forhold til belysningen skal der være en lyskilde, der i hele døgnet oplyser både rum og trappetrin tydeligt. Valget af belysning og trappe materiale herunder trinmarkeringen, skal foretages ud fra et samspil, der optimerer trappens tilgængelighed for især svagtseende. 17

19 Ved det endelige valg af den grafiske væg, der ønskes i trapperummet jævnfør byggeprogrammet, er det vigtigt, at farve og skilte profilens imødekommes i forhold til motiv og farver, for at tilgodeser de borgere, der har hjerneskader samt opfyldelsen af principperne i helende arkitektur Elevatoren Elevatoren dimensioneres med plads til kørestole, senge og kister. Derudover skal elevatoren opfylde kravene i BR herunder kravene i DS/EN 81-70: Sikkerhedsregler for konstruktion og installation af elevatorer - Særlige anvendelser for passager- og godselevatorer - Del 70: Tilgængelighed til elevatorer for personer, inklusive personer med handicap. Der skal især være fokus på, at elevatorens bevægelse fremgår med tale/lyd, lys og et knappanel, der imødekommer blinde og svagtseende. Handicaptoilet i fællesområderne Handicaptoiletterne i fællesarealerne, skal indrettes jævnfør SBI anvisningen for selvhjulpne kørestolsbrugere. Især de 7 målkrav i tjeklisten skal opfyldes, for at sikre den mest tilgængelige indretning af rummet i forhold til selvhjulpne brugere. Derudover skal ÆH s Vejledning til boliger s krav om frit manøvreareal overholdes. Ud over det i byggeprogrammet allerede nævnte inventar og udstyr, skal der påmonteret tilbagetræks greb på dørens inderside, for at hjælpe de selvhjulpne kørestolsbrugere, når de skal lukke døren. Da det er de disse toiletter, der særligt er for besøgende, bør der i farve og materialevalg også tages hensyn til de svagtseende/blinde borgere således, at rummet ikke fremstår hvidt i hvidt. 18

20 Caféområderne Disse områder benyttes af alle borgere og personale, der færdes i huset. Der er derfor behov for, at imødekomme mange forskellige behov og funktionsnedsættelser. Overordnet er målet fra bygherres side, at områderne skal være lyse, venlige og imødekommende. Disse mål imødekommes primært i rumdimensioneringen og indretning og det visuelle udtryk i forhold til valg af farver og materialer. Valg på disse særligt vigtige områder bør derfor foretages i samarbejde med en tilgængelighedsauditør og en demensspecialist. Derudover skal der opfyldes målkrav fra BR og Vejledning til boliger i forhold til manøvreareal for kørestole og i forhold til udsyn igennem vinduespartierne, herunder valg af solafskærmning. Den åbne forbindelse mellem gangarealerne og caféområderne øger risikoen for at støj løber igennem bygningen og at støjniveauet forhindrer svagthørende i at deltage i samtaler og hjerneskadede i at opsøge caféområderne. Der skal derfor tages ekstra hensyn til brug og udvælgelsen af støj absorberede elementer og materiale. Spiseområderne kan med fordel rumme mulighed for privathed, for at imødekomme beboere med særlige behov i forhold til hørelsen eller andre funktionsnedsættelser relateret til spisesituationen, således, at disse beboere kan være en del af fællesskabet, men alligevel være lidt private. Alternativt er disse beboere nødsaget til at indtage alle deres måltider i deres bolig, hvilket ikke er hensigtsmæssigt for trivslen. Der er truffet beslutning om, at der skal benyttes farver og grafisk vægudsmykning på en væg i hvert café område. I detailprojekteringen, hvor der skal træffes endelig valg af farver og udsmykning, skal farveprofilen opfyldes. Der er truffet beslutning om, at der skal installeres teleslynge i caféområderne. Der bør derfor være skiltet med, at dette er en mulig hjælp for beboere og besøgende med hørenedsættelser. 19

21 Orangeri Orangeriet er mellemrummet mellem ude og inde, som forlænger årets ophold i forhold til udeophold. Rummets beskrives i byggeprogrammet som lyst, indbydende med en rolig, varm og hjemlig atmosfære. I valget af møblement til rummet er der truffet valg om, at det skal være havemøbler. I udvælgelsen af disse skal der være opmærksomhed på, at møblerne skal være tunge nok til at være stabile, når beboerne støtter sig til dem og de skal have god siddehøjde for mennesker med funktionsnedsættelser. Bedst vil være møblement med flere forskellige siddehøjder, der imødekommer alle typer menneskekroppe (høje, lave, tykke og tynde). Træning/multirum Der er i byggeprogrammet og rumskemaerne beskrevet et lyst og indbydende rum med stor visuel åbenhed mod ankomstpladsen og fordelingsarealet. Med et tilstødende lokale, der via mobilvæg kan sammenlægges. Der er også udtrykt behov for, at der monteres projektor og teleslyngeanlæg i rummet. Ved valg af teleslynge ska der tages hensyn til at teleslyngeanlægges skal fungere i dette rum og det tilstødende multirum. Kablerne skal derfor indlægges i væggene i begge rum. Det kan eventuelt overvejes, at forberede rummene til teleslyngeanlæg med indlæggelse af de tilhørende ledninger i loop og derefter indkøbe et mobilt anlæg, der er fleksibelt i hvor det benyttes og hvor mange rum det dækker. For at optimere vilkårene for mennesker med hørenedsættelser i dette lokale, bør der være ekstra opmærksomhed på at de rumakustiske forhold herunder om efterklanstiden opfylder gældende regler og anvisninger. Erfaring fra andre plejehjembyggerier peger på behov for flere stikkontakter monteret i gulvet således, at der er mulighed for fleksibel opstilling af træningscykler, computere, ekstra belysning mv. ved aktiviteter i det fleksible rum. 20

22 Møde/multirum Dette rum er i umiddelbar forlængelse af træningsrummet. Væggen mod gangarealet beskrives som glas beklædt med grafisk folie. Ved udvælgelsen af den grafiske folie, bør der tages hensyn til svagtseende og hjerneskadede beboere samt en fastholdelse af det hjemlige udtryk i bygningens udtryk. Derudover er der samme behov for yderligere hensyn til rummets akustiske forhold som i træningsrummet, herunder monteringen af teleslyngeanlæg. Da der er to tilstødende rum, der begge skal have teleslynge installeret, skal der være opmærksomhed på, hvorvidt de to anlæg skal kunne fungere uafhængigt af hinanden og fungere sammen, når lokalerne slås sammen. Det kan eventuelt overvejes, at forberede rummene til teleslyngeanlæg med indlæggelse af de tilhørende ledninger i loop og derefter indkøbe et mobilt anlæg, der er fleksibelt i forhold til, hvor det benyttes og hvor mange rum det dækker. I dette multirum opsættes et te-køkken, der fungerer som træningskøkken for husets beboere. Ved valg af køkken, bør der derfor vælges fleksible moduler på hjul. Dette valg giver mulighed for alsidige og individuelle køkkenbords opstillinger, der kan give en realistisk genoptræning af beboerne, således at de kan lære hensigtsmæssige arbejdsstillinger og metoder, der også kan fungere i deres privat bolig. (Opstillinger kan være L, I, U eller II formet). Rummet skal også fungere som mødelokale til personer. For at imødekomme menneskets fysiske mangfoldighed, bør møblementet være forskelligartet frem for ensformigt, således at der findes stole med og uden armlæn og med forskellige siddehøjder. 21

23 11. Boenhederne Fordelingsgangene Fordelingsgangene skal opfylde Vejledning til boliger i forhold til dimensionering inklusive vendearealer for senge og kørestole, herunder også foran elevatoren som beskrevet i byggeprogrammet samt BR niveau A og B. Fordelingsgangene er i byggeprogrammet beskrevet med et hjemligt, lyst og venligt miljø. I byggeprogrammet er det ikke beskrevet, hvorvidt valget om hjemlighed frem for institutions præg må skabe afvigelser fra Vejledning til boliger. Et væsentligt element i den overvejelse er brugen af håndlister i gangarealerne. I byggeprogrammet fremgår det, at der opsættes håndlister i mindre omfang på udvalgte steder i fordelingsgangene i boenhederne. Håndlisterne fungerer som støtte for dårligt gående. Ofte påvirkes beslutningen om, hvorvidt der skal opsættes håndlister i gangarealerne, ud fra en holdning om, at det forstyrrer indtrykket af hjemlighed. Men da hjemligheden kan styrkes i andre elementer i gangarealerne og fordi håndlisterne er et kærkommet hjælpemiddel for mange beboere på plejehjem/sygehuse, bør hensynet til beboerne fysiske aktivitet være afgørende og ikke et specifikt visuelt udtryk, der kan imødekommes på anden vis. Der er ønske om en åben forbindelse mellem gangforløb og opholds/fælles arealerne herunder café-området. Den åbne forbindelse mellem gangarealerne og opholdsarealerne øger risikoen for at støj løber igennem bygningen. Der skal derfor tages ekstra hensyn til brug og udvælgelsen af støj absorberede elementer og materiale. Eksempelvis kan støj absorberende materiale hænges op på væggene, i loftet eller skærmvæggene kan udføres i støj absorberende materiale. Ved valg af afskærmning imellem områderne, skal man sikre at gangbredder overholdes og at eventuelle skærmvægge er stabile som støtte for gangbesværede. Der er truffet beslutning om, at der skal benyttes farver og grafisk vægudsmykning på nogle vægge i fordelingsgangene. I detailprojekteringen, hvor der skal træffes endelig valg af farver og udsmykning, skal farveprofilen opfyldes både i både selve gangarealet, men også i overgangsarealerne mellem bolig og fællesareal af hensyn til beboere med synsnedsættelser og hjerneskader. 22

24 Belysningen i fordelingsgangene bør af hensyn til beboerne følge døgnrytmen med automatisk indstilling. Derudover skal der være ekstra lyskilder ved indgangsdørene til boligerne og eventuelt væghængt retningsvisende belysning langs gangarealet. Lyskilden må ikke være blændende. Hvis der etableres både en hjemlig belysning i gange og fællesrum og en lyskilde med tilstrækkeligt lys til eksempelvis rengøring, vil man opnå den fordel, at man lysmæssigt kan tænde og slukke for institutionen. Belysningen skal understøtte det man ser. Både i forhold til lys niveau, lysfordeling, farvegengivelse og form, således at lyset er med til at skabe omgivelser, der er let genkendelige. Fordi lyset virker sammen med sine omgivelser, skal lyskilderne vælges, således, at man ikke får gener fra store kontraster, blænding og spejlinger i overfladernes materialekarakter. Af hensyn til oplevelsen af boliggruppen som en enhed, bør der være en klar markering af selve overgangen fra et gangareal, der er fælles med resten af huset til boenhedens eget gangareal. Skiltning for beboere og besøgende skal være tydelig, enkel, overskuelig og fungere som visuelle støttepunkter, når man færdes i gangarealerne. 23

25 Ophold/stue Farver og materialer vælges ud fra målet om at skabe en hjemlig atmosfære, med fokus på hensynet til svagtseende og hjerneskadede i udvælgelsen af farver, farvemætning, motiver, materialer og overflader. Derudover skal der tages hensyn til mennesker med hørenedsættelser, således at der skabes et privat rum, hvor der kan føres en samtale i minder fællesskaber uden at lyden straks forsvinder i det store lokale. Denne type indretning eller interiør tilgodeser også mennesker med visse typer af hjerneskader, som normaltvis kan have svært ved at opholde sig i fællesarealer, fordi aktiviteterne og menneskene kan virke overvældende. Med denne indretning og interiør kan de beboere være delvist med i fællesskabet og samtidig have en oplevelse af tryghed og privathed i fællesskabet. For at sikre et behageligt miljø, skal akustikken bearbejdes, således at der opnås en passende efterklangstid, der optimer samtaler, men minimer oplevelsen af støj i opholds- og spisestuen. For lang efterklangstid gør det vanskeligt at forstå tale, og kan gøre det svært at følge begivenhederne i rummet, hvilket kan give uro hos personer med demens. I opholdsstuernes tekøkken, som benyttes af beboere, besøgende og personale til lettere daglige gøremål, er der i Byggeprogrammet beskrevet et ønske om et designintegreret køkken, der afviger fra de traditionelle praktisk udseende køkkendesigns. I udvælgelsen af denne type køkken, skal der tages hensyn til de mange forskellige funktionsnedsættelser som beboerne har samt beboernes behov for genkendelse af form og funktion. Der er allerede valgt køkkener med faste underskabe. Men for ud fra de præmisserne om at sikre, at flest mulige kan benytte køkkenet, skal hylder og armaturer være inden for kørestolsbrugernes rækkevidde. Der kan derfor være behov for en mindre nytænkning af det traditionelle tekøkken. I valg af farver og materialer tages hensyn til beboere med synsnedsættelser og de hjerneskadede beboere, herunder de demensramte, der har behov for at overflader er ensfarvede, ikke reflekterende og at indretningen er intuitiv. 24

26 Målet er at få beboerne til at søge hen i opholdsstuen, fremfor at opholde sig alene i boligen, fordi opholdsstuen danner ramme om mange forskellige aktiviteter. De forskellige aktiviteter og menneskets mangfoldighed og behov stiller krav om flere forskellige og fleksible lyskilder i dette rum. Der bør derfor være særlig opmærksomhed på alsidig belysning, som indeholder flere forskellige lyskilder og lysstyrker. Der kan med fordel være fleksible lyskilder, der kan placeres og justeres individuelt til den aktuelle bruger, eksempelvis tilstedeværelsen af flere standerlamper og arkitektlamper med påmonteret forstørrelsesglas. Disse lamper kan med fordel opbevares i skabe og ved behov hentes frem til forskellige placeringer og aktiviteter. Den i byggeprogrammet beskrevne belysningsplan, der kun indeholder pendelbelysning suppleret med vægbelysning og stærk rengøringsbelysning er ikke fyldestgørende til at skabe et rum med hjemlig karakter samtidig med at belysningen skal kunne fungere til mange forskellige aktiviteter. Trapperum Trapperne i boenhederne fungerer som nem adgang mellem etagerne, flugtvej og adgang til haveanlægget. Trappen skal derfor sikres at opfylde alle de i byggeriet gældende krav og behov i forhold til udformning, materiale og belysning. Med udgangspunkt i husets funktion som genoptræningscenter og beboergrupperne med et bred spekter af funktionelle funktionsnedsættelser, tages hensyn til disse beboers behov. Dette kan gøres med opsætning af runde håndlister i begge sider af trappeløbene, forkants markering af alle trappetrin og en tilstrækkelig stærk belysning. Ved det endelige valg af motiv på den grafiske væg, der ønskes i trapperummet jævnfør byggeprogrammet, er det vigtigt, at der vælges motiver og farver, der opfylder farve og skilte profilen og tilgodeser de borgere, der har hjerneskader samt opfyldelsen af principperne i helende arkitektur. 25

27 12. Boligerne Følgende gælder samtlige boligtyper (A, B og C). Opholdsrum Boligen skal med udgangspunkt i arkitektur og indretning danne baggrund for et godt og helende ophold for beboerne. Dette opnås blandt andet med mulighed for selvstændighed og selvhjulpethed i tilstrækkelig grad i forhold til beboerens formåen samt balanceret dagslys indfald, frit udsyn for både sengeliggende og siddende til udearealerne, farve og materialevalg og akustik, herunder også tilstrækkelig lydisolering mellem boligerne. Derudover sikres plads til mere end en standard opstilling af interiør og belysning. Da beboerne kan have behov for at være sengeliggende i længere tid, bør det overvejes, hvordan man vil skabe atmosfæren af hjemlighed for disse beboere. Til overvejelser i den forbindelse kan nævnes boligens lofts materiale, farve og visuel tydelig afgræsning, der definerer rummet og støtter beboernes perceptuelle rumoplevelse. I bestræbelsen på, at nå målet om, at boligerne skal fremstå hjemlige, må beboernes behov for handicap tilgængelighed ikke tilsidesættes. Dette kan sikres såfremt der bygges og indrettes efter de i kapitel 5 beskrevne lov, anvisnings og vejlednings grundlag herunder publikationen Helende Arkitektur, da beboernes behov for at restituere skal understøttes og ikke modarbejdes af arkitekturen og indretningen. Bygherre og projektgruppen har defineret, at huset skal have mere karakter af et behandlingssted end et egentlig plejehjem. Der blev derfor truffet beslutning om, at der ikke skal etableres køkkener i boligerne. Ved valg af stikkontakter kan man med fordel farvemarkere de kontakter, som beboeren skal benytte. Placeringen af stikkontakter skal i placering tage hensyn til kørestolsbrugere og gangbesværede og placeres derfor i tilstrækkelig afstand fra hjørner og gulve. 26

28 Badeværelser i boligerne Baderummene varierer i størrelse og indretning ud fra hvilken type beboer boligen er forudbestemt til. Dog gælder for alle baderummene i boligerne, at der skal der være fokus på som minimum at overholde de 7 mål krav fra BR samt kravene i Vejledning til boliger og i visse boligtyper SBI anvisningen for bariatriske borgere. Samtidig skal baderummene bibeholde et boligpræg og ikke et sygehuspræg. Bolig præget kan bibeholdes ved valg af materialer, farver og lyskilder samt valg af inventar, der minder om inventar i privatboliger. Rummet skal være fleksibelt i indretningen, for at imødekomme de skiftende borgers behov. De mange forskellige behov kan imødekommes med installering af et af de allerede i kommunen kendte badeværelsessystemer med højdejusterbar toiletter og håndvaske. Derudover skal der tages højde for de særskilte behov, de demensramte borgere har - for eksempel forhold til spejle, synlighed og placering af toiletkumme. Ud over det almindelige inventar i baderummet vil der ofte også være badestole og øvrige hjælpemidler, hvilket er pladskrævende. Brugen af farver og materialeskift skal opfylde farveprofilen for byggeriet. For at bevare et minimum udtryk af hjemlighed kan man med fordel placere personale faciliteter såsom sæbe, sprit mv. uden for borgerens umiddelbare synsvinkel. Yderligere detaljer om indretning af baderummene findes i byggeprogrammet. Ud over kravene i BR og kravene i Vejledning til boliger skal boligtyperne C1 og C2 tilgodese de nødvendige pladsbehov og indretning i boligerne for henholdsvis bariatriske personer, delvist selvhjulpne og de plejekrævende beboere i både opholdsrum og baderum. Terrasser/altaner Fra caféen og opholdsstuerne på de to etager er der niveaufri adgang til terrasser/altaner. Ophold på disse udearealer skal give borgerne udsyn, sol/skygge og læ med mulighed for at opleve naturen via føle, se, dufte og høre sanserne. For at motivere de hjerneskadede borgere til at blive på terrasserne, skabes rumdeling med bede (højbede) og plantekasser, således at der opnås en delvis barriere mod det øvrige haveanlæg. Trapperne fra altanerne til haveanlægget skal sikres at opfylde BR med markering af trappeløb oven for trappen, markering af trinkanter på alle trin og montering af håndlister i begge sider. 27

29 13. Udearealerne Både i bygningen, haveanlægget og ankomstområdet skal der særligt fokus på tilgængelige ruter, adgangsforhold, wayfinding, bevægelsesforløb, beplantning, sikkerhed, hvilepladser og belysning. 14. Ankomst område På ankomstområdet fra offentlig fortov til hovedindgang skiltes der med tydelig angivelse af hvilken vej man køre for at ankomme med service relaterede ærinder eller borgerrettede ærinder, herunder markør med placering af handicapparkeringspladser. Jævnfør BR er der krav om, at fodgængere skal sikres tryg og overskuelig færden fra offentlig vej og parkeringsareal til hovedindgang. Dette gøres med en følbar adskillelse af kørende og gående trafikformer og etablering af ledelinienet suppleret med retningsvisende belysning. Borgere med synsnedsættelser, der ankommer med offentlig transport, skal kunne finde vej fra offentligt fortov til bygningens hovedindgang. Dette behov imødekommes med naturlig eller anlagt ledelinienet med opmærksomhedsfelter ved retningsændringer eller agtpågivenhed. I valget mellem naturligt eller anlagt ledelinie skal det sikres, at valget er gennemgående i hele forløbet. Undersøgelser fra SBI har vist, at ledelinienet bestående af forskellige typer ledeliner mister deres brugbarhed på grund af de mange materialeskift. Belysningen på ankomst og parkeringsarealet skal være retningsvisende langs adgangsvejen. Ved hovedindgangen skal belysningen være stærkere end øvrig belysning. Ved af- og påsætningsarealet nær hovedindgangen bør der tages højde for, at beboerne ofte nyder at kunne sidde og se ud på ankomstområdet og at der kan være ventende borgere, der afventer ankomst af taxier mv. For at imødekomme disse borgere, bør der være mindst én bænk (med arm og ryglæn) placeret i umiddelbar nærhed at hovedindgangen. Forhaven kan med fordel have flere forskellige siddemuligheder. 28

30 Parkeringsanlæg Parkeringspladsen har 48 pladser til personbiler, 4 pladser til invalidebiler samt en plads til minibus. Parkeringsarealer anlægges i belægningssten eller asfaltbelægning og skal fremstå visuelt tydeligt med opmærkning. For målgruppen er hvid, grøn og blå markering af parkeringsbåse mere synligt end markering med sten eller søm i stenbelægning. Der kan opereres med to former for markering af parkeringsbåse, hvor de nærmest liggende ved bygningen er med hvide striber eller anden farve i asfalten, og hvor øvrige til personale og gæster er markeret med mindre synlige markeringer således pladsen bevarer et roligt helhedsindtryk. Pladsen skal indeholde en synlig og logisk fodgænger rute fra offentligt fortov, langs parkeringsareal til bygningens hovedindgang. Af og påsætningsområdet og invalide parkeringspladserne skal anlægges med kortest mulig afstand til hovedindgangen. Ved valg af beplantning på ankomst- og parkeringsareal skal denne også være værdifuld i udsynet fra boliger og multirum i bygningen, der har udsigt over arealerne. Forpladsen På arealet foran husets facade etableres en ankomst plads med af og påsætning. Der tages hensyn til boere og gæster med nedsat gangfunktion, hvis der placeres mindst én bænk (med arm og ryglæn) nær hovedindgangen. De svagtseende tages der hensyn til ved etablering af ledelinie med opmærksomhedsfelter fra af og påsætningspladsen til hovedindgangen. Derudover bør der overvejes, om der skal etableres cykelparkering, opladningsplads til elscootere og der skal tages stilling til, hvorvidt den 12 meter flagstang skal placeres på forsiden af bygningen eller inde i den lukkede have. Designplanen fra den helende have indarbejdes også i forpladsen, således der er høje træer, stedsegrønne planter og en bred variation af blomster. 29

31 Til et roligt og pulsdæmpende haveudtryk designes med farverne lilla, lyserød, blå, hvid og grøn, hvorfor det anbefales at bruge planter i disse farver på forpladsen. Derimod designes med farverne rød og gul, hvis der skal skabes et visuelt blikfang mod hoveddøren. I forhaven kan der med fordel placeres forskellige siddemuligheder for at skabe variation til beboer og besøgende. 15. Den helende have Til rekreation og aktivitet På den sydøstlige side af bygningen etableres en lukket have, der skaber rum til rekreation og aktivitet. I haveanlægget er også altaner og terrasser. Denne del af haven har adgang fra terrassedøre, trapper på altaner og via brandvejen langs huset. Brandvejen skal integreres i havens look. Haveanlægget designes og fortolkes ud fra principperne i Helende have og arkitektur, hvormed der bevidst er fokus på, at beboerne motiveres til ophold og aktiviteter i haven. I helhedsdesignet skal der være sammenhæng mellem beplantningen, aktiviteter og det overordnede havedesign på hele matriklen både udendørsarealer foran bygningen og i den lukkede gårdhave. Der tages hensyn til omkringliggende beplantning og karakteristika samt sanseindtryk til beboerne ud fra årstidsvariation. For at opnå effekten af designprincipperne i den helende have, udpeges fire zoner, hvor der arbejdes bevidst med helhedsdesignet. 1) Udsigten, som beboere og personale ser ud fra vinduet 2) De uderum, som er lige inden for rækkevidde, altan, terrasse og ankomststed 3) Omgivelserne lige udenfor og rundt om bygningen, fx haven eller grønne arealer 4) De omkringliggende udearealer i nabolaget og i nærmiljøet, hvor der er mulighed for andre oplevelser end i de bolignære udearealer 30

32 Den helende have er kendetegnet ved, at der bevidst tænkes på brugernes sundhed, trivsel og udfoldelsesmuligheder med fokus på sundhedsfremmende og sygedomsforebyggende helhed. I dette byggeri sidestilles brugerne med patienter på et hospital, hvilket skal afspejle sig i, at alle har lige muligheder og at alle kan være ude også når der er brug for el-stik til opladning af seng, kondicykel, iltflaske mv. Haveanlæggets formål er, at give beboerne udsigt fra vinduerne eller ophold i haven, således at natur, træer og planter kan medføre hurtigere bedring og udskrivelse og mindre forbrug af medicin til sundhedsmæssig gavn for beboeren jævnfør forskning om sundhedsdesign. Beplantning I dispositionsforslaget beskrives, at der tages hensyn til at beboerne vil forholde sig fysisk til omgivelserne herunder også beplantningen. Beplantningen bør derfor være hårdfør og oplevelsesrig med hensyn til lyd og duft. Beplantningen må af hensyn til beboere med hjerneskade, KOL, allergi og astma ikke indeholde planter med giftige bær/blomster eller pollenbærende allergifremkaldende træer og blomster jævnfør plantelisten fra Astma og Allergi Forbundet. Beplantningsgrupper der er mest allergifremkaldende: 1. Græspollen herunder kornsorterne 2. Birk og nære slægtninge som fx el, hassel og eg 3. Kurvblomstfamilien herunder bynke og bynke-ambrosia 4. Oliven og taks 5. Parietaria f.eks. arten almindelig springknap 6. Cypresfamilien og nære slægtninge f.eks. japansk ceder og ene. Haven er lukket med trådhegn, der begrønnes med varieret beplantning, så der opnås et naturligt og grønt udtryk. Den varierede beplantning vil give forskellige variationer af gennemsigtighed alt efter tæthed og løvfald. Have aktiviteter I dispositionsforslaget er der vist et princip for disponering af en helende have, der giver mulighed for genoptræning og rehabilitering, såvel ude som inde. Disse overordnede principper skal overføres til detailprojekteringen og landskabsarkitekten, der i tæt dialog med bygherre og specialister på området helende have og tilgængelighed udarbejder det endelige havedesign. 31

33 I forløbet er den konkrete helende have defineret som en have, hvor hvile, slå græs og spille badminton er ligeværdige aktiviteter. Dvs. at beboerne kan sidde /ligge og hvile og nyde vejret eller synet på pårørende, der slår græs eller personale der spiller badminton eller det kan være beboeren der udfører disse aktiviteter. Alle skal således kunne komme til de samme installationer og rekvisitter, f.eks. adgang til vandhane i haven ved havevanding. Derfor placeres vandhane med adgang via flisebelægning og plads til kørestol og person. Vandhanen etableres i højde, så vandkande kan stå under hanen og at vandhanen kan nås fra kørestol. I den helende have etableres mindre rum til ophold og aktivitet langs et stisystem, der udformes som et tilbagevendende loop. På den måde sikres way-finding i haven, hvor beboerne finder tilbage til udgangspunktet. Alle stierne skal have en bredde, der muliggøre at mindst to personer kan passere hinanden og etableres med en fast og jævn belægning uden niveauspring. Langs stiforløbet indtænkes elementer, der skaber sanselige og især synlige spor og pejlemærker for at invitere beboerne ud. For eksempel er farven rød og gul lettere at se for svagtseende, hvorfor røde og gule blomster etableres bevidst på ruten. For at give hvile mulighed til gangbesværende borgere, der færdes på stierne, etableres bænke langs stien. For at stimulere og genoptræne beboerne med varierende behov, anbefales det at definere rum langs havens hovedstier. I disse rum etableres en række fast inventar og rekvisitter. Fast inventar kan være et tørrestativ og rekvisit kan være en vasketøjskurv med tøjklemmer, så hverdagens vanlige gøremål kan udføres igen eller afprøves som led i genoptræningen og hvor der er let tilgang til udførelsen af denne aktivitet. Træningen kan også opnås ved at forcere små bakker/skrående belægning, havearbejde, leg etc. Det giver mulighed for, at beboerne kan udførevanlige gøremål eller afprøve funktioner i praksis som led i genoptræningen. Det anbefales at uderummene bliver let anvendelige for beboerne. Let adgang til rekvisitter og anvendelighed af inventar er nøgleord i den aktive helende have Inventar og rekvisitter skal i øvrigt kunne anvendes af en stor mangfoldighed af mennesker - uanset beboernes funktionsniveau og hjælpemiddel behov. Der etableres bede og højbede som integreres i havens helende form. Der skal vælges temaer med en passende variation i planter og arter, så beboerne kan få oplevelser af blomstring, bladfarver og dufte året igennem. Der skal tages stilling til om højbede skal være til passiv brug, 32

34 hvor planter visuelt præsenteres og nås fra siddehøjde fra rollator eller kørestol, elle rom højbede skal bruges til aktiv dyrkning. Højbede skal i størrelse og design imødekomme kørestolsbrugere. Desuden kan der indrettes bålplads, legeplads for børn og skure til opbevaring af haveredskaber m.m. Ved etablerings af aktivitetsområder uden for stinettet, skal stibelægningen føres helt ind til aktivitetsområdet I den helende have bør der etableres flere terrasser med henholdsvis morgen-, formiddagssol, middagssol, og aftenssol, således, at beboerne kan finde passende opholdsplads i haveanlægget uanset tidspunkt på dagen. På terrassen med middagssol bør der tilføjes mulighed for solbeskyttelse ved parasol, markise eller overdækning med naturmaterialer eller hårdt tag. Havens helhedsdesign med variation af indtryk skal motivere beboere og pårørende til at opholde sig i haven. Dog bør indtrykkene ikke være overstimulerende og prangende. Målet er at tænke sundhedsfremmende, rehabiliterende og noget at være sammen om, hvor der tages hensyn til hver enkelt. Ved terrasse etableres belægning i lyse betonbelægningssten. Der anbefales fliser med stor flade med fravalg af små fliser, da store giver et mere harmonisk udseendet til støtte for især hjerneskadede beboere. Træartsvalget skal være varieret og højde og art tilpasset træerne placering og voksested. 33

35 16. Skiltning Der er ønske om, at byggeriet imødekommer borgernes behov for at færdes selvstændigt i bygningen. Dette opnås via enkel og logisk skiltning, hvor visuelle informationer suppleres med auditive informationskilder og aktiv farvebrug. Alle skilte skal opfylde skilte og wayfindingsprofilen. Nødbelysning og panikbelysning i alle flugtveje bør være med auditiv og visuel varsling i tilfælde af brand og rydning af huset. Lamper i loftet skal blinke og der skal kunne foretages højtalerudkald, hvis huset skal evakueres. Disse funktioner vil kunne imødekomme den brede mangfoldighed af funktionsnedsættelser. 17. Afvigelser - inde Pt. er der følgende afvigelser på tilgængeligheds elementer fra vejledning til boliger: Fravalg af etablering af terrasser/altan ved hver bolig. I stedet etableres fælles terrasser Manglende opsætning af håndlister i hele gangarealer. I stedet udvælges specifikke gangforløb i boenhederne mde håndlister. Fravalg af køkkener i boligerne Fravalg af forberedelse til vaskemaskine og tørretumbler i boligerne Eventuel fravalg af forberedelse til vaskesæde eller vasketoilet Fravalg af beboer depot Eventuel fravalg af fælles baderum Postkasser til hver enkelt bolig Der er endnu ikke ansøgt byggesagsbehandler om BR-dispensationer på nogle elementer. 18. Afvigelser - ude Eventuel afvigelse fra Vejledning til boliger i forhold til manglende terrasser ved boliger vil afføde et behov for dispensation. Der er endnu ikke ansøgt byggesagsbehandler om BR-dispensationer på nogle elementer. 34