Transkript

1

2

3 Side 3

4 Side 4

5 Side 5

6 Side 6

7 Side 7

8 Side 8

9 Side 9

10 Side 10

11 Side 11

12 Side 12

13 Side 13

14 Side 14

15

16 NÅR LOKALSAMFUND I YDEROMRÅDERNE SELV SKAL SKABE MERE UDVIKLING HVORDAN? BYFORNYELSE 1 Side 16

17 Kolofon Titel: Når lokalsamfund i yderområderne selv skal skabe mere udvikling hvordan? Forfatter: Hanne Wittorff Tanvig, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet Udgiver: Byfornyelseslovens forsøgs- og udviklingsmidler. Ministeriet for Udlændinge, Integration og Boliger tidligere Ministeriet for By, Boliger og Landdistrikter Forsidefoto Knud Peder Jensen, Furnyt ISBN: (internet) Layout: Inger Grønkjær Ulrich, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet 2 Side 17

18 Citater fra deltagere Vi har arbejdet med udvikling i mange år, men projektet kom på det rigtige tidspunkt, så vi kan komme et skridt videre (orientering mod arbejdspladser) og få det organisatoriske skærpet Jeg har, og her kan jeg også skrive, vi har lært meget af dialogen med de andre lokalområder, der har indgået i projektet og af den konstruktive kritik ved workshops, konference og tovholdermøder 3 Side 18

19 Forord og baggrund Gode levevilkår er ikke længere en selvfølge i yderområderne. Det har mange årsager. Et er sikkert: udviklingen kan ikke dirigeres til at finde sted alle steder. Udviklingen vil til gengæld kunne finde sted dér, hvor folk lokalt er i stand til at skabe og sikre den i samarbejde med eksterne kræfter. Det betyder også, at den lokale udvikling ikke bare er en brik i kommunens, regionens eller nationens udvikling. Lokalt kan der ske noget andet. Staten, regionerne og kommunerne kan understøtte den lokale udvikling. For at udvikling i yderområderne kan ske, skal man lokalt blive i stand til at gå forrest med at skabe og sikre den. Dette hæfte viser metoder til og eksempler på, hvordan det kan foregå. Det er erfaringerne fra et 2 ½ årigt udviklingsprojekt, Fem viser vejen fra småprojekter til strategisk udvikling 1, der vises. Fem lokalsamfund og en forsker har samarbejdet på at styrke de fem samfunds lokale strategiske kapacitet (se nedenfor), så de bedre end før kan tage fat om tunge udviklingsopgaver. Som mange andre lokalsamfund var de i forvejen gode til at lave sociale, kulturelle og forskønnelsesmæssige projekter, men arbejdede f.eks. ikke med erhvervsudvikling. De fem samfund er: Fur, Gedser, Lundby, Rødding og Vestervig. 1 En udtømmende redegørelse findes i Hanne Wittorff Tanvig (2015) Fem viser vejen fra småprojekter til lokal strategisk udvikling i yderområder. IGN Rapport, September2015, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, København Universitet. Udvikling Udvikling i lokalsamfund handler om levevilkår og lokal økonomi og mulighederne for at sikre dem. Statistiske mål kan ikke alene beskrive en god udvikling, for ikke-målbare faktorer er mindst ligeså vigtige, f.eks. livskvalitet, miljø og indflydelse. I projektet er det heller ikke alene mængden af projekter, et omfattende foreningsliv eller vækst i form af tal på bundlinjen, der er mål for succes. 4 Side 19

20 Foto Marianne Reinhard Lokal strategisk kapacitet Lokal strategisk kapacitet findes, når lokalsamfund opstiller langsigtede mål for lokalsamfundets udvikling, herunder erhvervsudvikling, og er i stand til at arbejde hen mod målene. I projektet har deltagerne skullet udforme en strategi for den lokale udvikling og etablere en organisering, som kan føre strategien ud i livet. Strategi En strategi består af en vision samt langsigtede mål og sigtelinjer for, hvordan målene kan nås, f.eks. i form af hovedindsatsområder og en handlingsplan. En strategi er ikke en detaljeret plan eller et katalog over projektideer, som man ofte ser. 5 Side 20

21 En model for udvikling af lokal strategisk kapacitet Vi har lavet en model, som kan bruges i udviklingen af lokal strategisk kapacitet. Den tager udgangspunkt i, at lokalsamfund består af flere forskellige slags ressourcer, som hver især skal stimuleres. I modellen er de vist som mennesker, erhverv og fysiske forhold. Når der gøres en stor indsats på alle fronterne, vil stregerne, pilene og midterfeltet kunne farves grønne. Fra start er man ikke dér, også selv om der er masser af projektaktivitet, ildsjæle og foreningsliv. Derfor er der basis for, at stregerne, pilene og midterfeltet kan vises med rødt (ingen eller svag indsats) eller gult (en vis indsats). Det findes der eksempler på senere. Princippet om udvikling nedefra ( bottom up ) er vigtigt. Derfor er der tegnet en opadgående pil som udtryk for en sådan type indsats. Men der skal også trækkes nye, udefrakommende ressourcer ned til lokalsamfundet, hvis der skal kunne ske udvikling på det lange sigt. Det omfatter f.eks. ny viden, tiltrækning af flere ressourcestærke mennesker og nye erhverv, vist med den nedadgående pil. Model for lokal strategisk kapacitet. Lokale ressourcer Mennesker Globale ressourcer For at blive i stand til det skal lokalsamfundet organiseres (midterfeltet). Den organisation skal kunne stimulere alle ressourcerne og samarbejde på tværs i lokalsamfundet. Men skal ligeledes skabe relationer mellem det lokale og det eksterne og dermed tiltrækning af flere ressourcer. Fysiske forhold Organisering Erhverv 6 Side 21

22 Nedenfor gives anvisninger på, hvordan udvikling af lokal strategisk kapacitet kan gribes an. I et senere kapitel forklares, hvorfor man skal gøre sådan. 1. Mobilisering Lokalt skal folk i forvejen være vant til at mødes, være interesseret i lokalsamfundets udvikling og evt. have erfaringer med projekter. Er det ikke tilfældet, må man starte med at skabe det miljø. 2. Initiativtagere Hvordan kan der tages fat? Personer i det lokale miljø vil, at der tagets fat om større udviklingsopgaver. De udpeger visionære og relevante ressourcepersoner med gennemslagskraft fra både det civile samfund og erhvervslivet og danner en arbejdsgruppe. Arbejdsgruppen finder en tovholder, tager initiativet og skal kunne arbejde uafhængigt af de eksisterende foreninger m.v. Måske tager den kontakt til en ekstern person, der kan fungere som coach og sparringspartner. Fur under lup. Foto: Fursund Turistforening Furs arbejdsgruppe Arbejdsgruppen har bestået af tolv medlemmer. De er udpeget personligt af tovholderen og er alle lokalt anerkendte og aktive personer. Flere har desuden roller i forskellige lokale foreninger og i lokale fonde, ligesom ejeren af en fremtrædende virksomhed har deltaget. 7 Side 22

23 3. Diagnose for lokalsamfundet Arbejdsgruppen skal starte med at stille en diagnose for lokalsamfundet og den hidtidige, lokale indsats for udvikling. Hertil bruges modellen, og der skal trækkes på mange kilder, herunder arbejdsgruppens egen viden om de enkelte felter. ver folk af? Hvilke erhverv findes? Hvordan er erhvervsudviklingen? Hvilke offentlige og private services findes? Er der særlige naturværdier? Hvordan er det bebyggede miljø? Hvilke foreninger og organiseringer findes o.l.? Ikke mindst er det vigtigt at indkredse særlige stedlige ressourcer og særlige udfordringer. Man vil sikkert opdage, at lokalsamfundet rummer flere ressourcer og er mere sammensat, end man ellers havde Hvilke ressourcer findes i de forskellige felter? Hvordan er befolkningsudviklingen f.eks.? Hvordan forholder det sig f.eks. med til- og fraflytning? Hvordan er det kulturelle og sociale miljø? Hvad letroet, især hvad angår erhvervsliv. Herefter skal der kigges på, hvad lokalsamfundet selv har bidraget med til udviklingen hidtil: Hvilken slags indsats/projekter er der sat gang i? Har de rettet sig mod mennesker, erhverv og eller fysiske forhold? Hvad er der gjort for at synliggøre samfundet udadtil (pilen op) eller for at tiltrække nye ressourcer udefra (pilen ned)? Se modellen s. 6. En af Furs herlighedsværdier. Foto: FS2 reklame a/s 8 Side 23

24 Lundbys diagnose Lundby er en gammel stationsby. Den er nu primært et pendlersamfund, med en vis tilflytning af børnefamilier. Erhverv og beskæftigelse lokalt er relativt sparsom, ligesom flere private og offentlige services forsvinder. Byen er præget af den gennemskærende togforbindelse og har, udover Svend Gønge-fortællingen, ikke markant attraktiv oplevelsesværdi. Der er mange foreninger o.l. omkring hvert sit formål, typisk inden for sociale, kulturelle og idrætsforhold, mens den tværgående organisering med bl.a. erhvervslivets deltagelse er relativt svag. Sammen med seks andre sogne indgår Lundby i et lokalråd og et erhvervsforum, hvor Lundbys sag altså er en delmængde. Mennesker Lokale ressourcer Globale ressourcer Organisering Tal og statistik er kun den halve sandhed Mange forhold af betydning for udvikling kan ikke gøres op i tal. Der findes heller ikke megen statistik om enheder, der er mindre end kommuner. Diagnosen skal især bero på lokal viden, indtryk og erfaringer. Arbejdet med opbygning af lokal strategisk kapacitet kræver også selverkendelse og -indsigt. Det er nemlig vigtigt, at det enkelte samfund selv finder frem til, hvor det står, hvor det vil hen, og hvordan det skal ske. Fysiske forhold Erhverv Mange lokale foreninger har i en årrække arbejdet med forskellige aktiviteter til styrkelse af det sociale og kulturelle liv i byen vist med gul streg til feltet mennesker. Man har arbejdet med at synliggøre, at Svend Gønge har boet i byen, f.eks. ved årlige Gøngemarkeder- vist med gul opadgående pil (lokale ressourcer ud). At feltet med organisering er vist med gult (se farveforklaring side 6) skyldes eksistensen af de relativt mange lokale foreninger, men at det ikke er grønt skyldes, at der ikke findes en tværgående organisering med bl.a. et erhvervsfokus. Når der er røde streger i forbindelse med erhverv og fysiske forhold samt den nedadgående pil (globale ressourcer ind) er vist med rødt, skyldes det, at der ikke fra lokalsamfundets side kan spores en markant indsats. 9 Side 24

25 4. Vision, motto og mål for udviklingsstrategien Arbejdsgruppen skal lave en vision, et motto og mål for udviklingen. Udviklingsstrategien skal virke som inspiration og ledetråd for mange lokale aktiviteter. Den skal ikke dirigere eller overtage dem hver især. For at få effekt skal der lægges særlig vægt på at få de stedlige ressourcer i spil, og hvad der kan fremme en lokal identitet og samle kræfterne. Hvilke særlige strenge kan der spilles på for at opnå samlings- og drivkraft til det lokale virke? Styrende motto i Gedser Gedser fra overfartsby til turistby. Det motto skal samle opmærksomhed og aktiviteter omkring turismen som basis for mere udvikling. Hidtil har Gedser mest været et transitsted for de mange rejsende mellem Danmark og Tyskland. Styrende motto i Vestervig Vestervig det gode liv midt i kulturen og naturen, tæt på fødevarerne. Vestervig har som følge af sin beliggenhed en stor historisk betydning, og der er masser af spor af samme. Byen ligger også lige i udkanten af Nationalpark Thy, ligesom der på egnen er en betydelig interesse for udvikling af lokale fødevarer. Mottoet skal fremme opmærksomheden over for de aktiver frem for fortællingen om en by og en egn i forfald og tilbagegang. Gedser fra overfartsby til turistby. Foto: Marianne Reinhardt 10 Side 25

26 Vestervig fra oven. Foto. Knud E. Jensen 5. Hovedindsatser og konkrete eksempler Arbejdsgruppen skal beskrive et mindre antal hovedindsatser og eksempler på konkrete tiltag til at nå målene med. Her bruges modellen igen, så alle stregerne og pilene ind og ud bliver aktiveret. 11 Side 26

27 Rødding - hovedindsatsområder og konkrete tiltag Aktivt engagement i opbygningen af Spøttrup Oplevelsesklynge. Det omfatter: opbygning af partnerskab, styrkelse af klyngens identitet, opbygning af netværk mellem klyngens kerne og andre, mindre erhvervsvirksomheder i området, ansættelse af medarbejder, opbygning af samarbejde med turiststøttesystem, udbygning af overnatningskapaciteterne samt tilrettelæggelse af en række events. Understøttelse af den fortsatte udvikling af det store projekt Rødding æblets by. Her skal der sættes ind ift. ny organisering, som kan håndtere projektets erhvervsmuligheder, udbygning af sortimentet af fødevarer, etablering af nye virksomheder (livsstilsiværksættere), afsætning af produkterne, opbygning af nationalt og internationalt netværk, så nye ideer og ny viden løbende tilføres. Skabelse af nye arbejdspladser. Der skal skabes nye arbejdspladser i lokalområdet i stedet for de industriarbejdspladser, som er forsvundet. Her tænkes bl.a. på tiltrækning af livsstilsiværksættere, samarbejde med det eksisterende erhvervsstøttesystem, udnyttelse af mulighederne i Spøttrup Oplevelsesklynge og Æblets by samt anvendelse af tomme erhvervslokaler. Skabelse af et bedre grundlag for tilflytning. For at sikre en fortsat tilflytning skal det eksisterende arbejde (målrettede tiltag) med at tiltrække nye borgere fortsætte, der skal udarbejdes nyt PR-materiale, herunder hjemmeside, og en bedre markedsføring af Røddings byggegrunde skal finde sted. Rødding med Spøttrup Borg forude. Foto: Mette Plougmann 12 Side 27

28 6. Organisering Arbejdsgruppen skal lave forslag til en organisering, som skal kunne føre strategien ud i livet. Det betyder, at organisationen skal kunne arbejde med alle stregerne og pilene i modellen, dvs. kunne tage initiativer både af social, kulturel, fysiske og erhvervsmæssig relevans. Den skal også kunne samle kræfterne indadtil og være aktiv i eksternt samarbejde. Da vil midterfeltet kunne tegnes grønt. Samtidigt er det vigtigt, at den nye organisering ikke må kunne slukke ilden blandt de øvrige lokale kræfter. De to lag skal kunne spille sammen. Fur Udviklingsråd Arbejdsgruppen på Fur lavede forarbejdet til det nye Fur Udviklingsråd, som blev r etableret i juni Rådet er etableret som en almennyttig forening med skærpede vedtægter. Det har en bestyrelse på syv medlemmer, hvor de fire er valgt på en stiftende generalforsamling. Dermed sikres lokal legitimitet. De fire har efterfølgende udpeget tre personer, som ikke nødvendigvis skal være lokale. Bestyrelsen består af centrale ressourcepersoner fra både civilsamfundet, erhvervslivet og myndigheder, og de fleste er bosiddende på øen. Rådet kan nedsætte arbejdsgrupper og vil tilknytte personer fra videnmiljøer Rådet er/skal være: Organiseret til at virke for en strategisk orienteret udvikling på Fur Nyskabende, inspirerende og igangsættende, hvor driftsopgaver og f.eks. større erhvervstiltag skal lægges ud i eget regi Aktiv ved at tage selvstændige initiativer på tværs og samtidigt understøtte det bestående Aktiv i forbindelse med sikring af solid lokal forankring og borgerinddragelse En løbende informationskilde vedrørende sit arbejde på FurNyt.dk Driften af selve Rådet er baseret på, at fonde på Fur har indskudt en startkapital, mens Rådet skal generere lokale og eksterne projekttilskud og kan forestå projektledelse, såfremt opgaverne ikke er overdraget til andet regi. F.eks. skal store økonomiske aktiviteter organiseres i selvstændigt juridisk/økonomisk regi. Vedtægter for Fur Udviklingsråd kan ses på 13 Side 28

29 Resultaterne af arbejdet med udvikling af den lokale strategiske kapacitet Fur og den lokale strategiske kapacitet Motto: Fur mulighedernes ø for aktive mennesker og kreative iværksættere Grøn streg til mennesker : Bl.a. tiltrækning af og samarbejde med universitetsmiljøer samt inddragelse af sommerhusejere med faglige ressourcer, Fur som modelsamfund for pilotprojekter Grøn streg til erhverv : Bl.a. videreudvikling af iværksættermiljø, herunder kurser til opkvalificering af iværksættere og virksomheder Grøn streg til fysiske forhold : Bl.a. fremtidsværksted/event for kunstnere, iværksættere, studerende og turister med fokus på hvordan fjorden, naturen og moleret kan blive ressourcer i mere udvikling Grøn pil ressourcer ud : Bl.a. branding af Fur som bosætterø, vidensbaseret dialog med medierne Grøn pil ressourcer ind : Bl.a. kampagne for tiltrækning af kreative og innovative iværksættere samt arbejdskraft fra landets højere læreanstalter, eksterne ressourcepersoner i udviklingsarbejdet Grøn organisering : Etablering af Fur Udviklingsråd Lokale ressourcer Fysiske forhold Mennesker Organisering Se farveforklaring side 6 Globale ressourcer Erhverv Vestervig og den lokale strategiske kapacitet Motto: Vestervig midt i naturen og kulturen, tæt på fødevarerne Mennesker Grøn streg til mennesker : Udvikling af sociale og kulturelle tilbud på baggrund af behovsundersøgelser, styrke grundlaget for børnehave, skole, idræt o.a. Grøn streg til erhverv : Etablering af Vestervig-Agger Fødevareselskab, sikre service til og synergi/nye erhvervsmuligheder ift. det eksisterende Grøn streg til fysiske forhold : Nyttiggørelse af Nationalpark Thy, etablering af Mulighedernes hus (for småerhverv og iværksættere), udvikling af attraktive udlejningstilbud Grøn pil ressourcer ud : Synliggørelse af det gode liv i Vestervig midt i naturen og kulturen, tæt på fødevarerne Grøn pil ressourcer ind : Målrettet tilflytterkampagne Grøn organisering : Etablering af Vestervig Udviklingsforum Lokale ressourcer Fysiske forhold Organisering Se farveforklaring side 6 Globale ressourcer Erhverv Fur mulighedernes ø for aktive mennesker og kreative iværksættere 14 Side 29

30 Gedser og den lokale strategiske kapacitet Motto: Gedser - fra overfartsby til turistby Gul streg til mennesker : Bl.a. mobilisering af turistværter Gul streg til erhverv : Bl.a. øget opmærksomhed overfor fremme af iværksætteri Grøn streg til fysiske forhold : Bl.a. udfyldning af Bykilen, ny bygning til Det sorte Geomuseum i sammenhæng med Remisen og kultur-naturformidling Grøn pil ressourcer ud : Bl.a. synliggørelse af Gedsers potentiale, turismetilbud, ambassadørkorps Grøn pil ressourcer ind : Bl.a. proaktiv indsats for tiltrækning af nye erhverv og ressourcepersoner Gul organisering : Bl.a. etablering af en erhvervsinitiativgruppe som overgang til ny organisering. Ideen er, at der i forlængelse af Gedser Bylaug skal etableres en ny forening, hvor relevante eksterne parter desuden skal være repræsenteret. Når det sker, kan organisering blive markeret med grønt. Lokale ressourcer Fysiske forhold Mennesker Organisering Se farveforklaring side 6 Globale ressourcer Erhverv Rødding og den lokale strategiske kapacitet Motto: Innovation drevet af lokalsamfundet Grøn streg til mennesker : Bl.a. understøttelse af det store Rødding æblets by som et mobiliserende og identitetsfremmende tiltag Grøn streg til erhverv. Bl.a. opbygningen af Spøttrup Cirklen (styrket samarbejde mellem kreative virksomheder i området), kombinerede tiltag til fremme af iværksætteri, fokus på arbejdspladser Grøn streg til fysiske forhold : Bl.a. understøttelse af Bizz*Art (kreativt iværksætterhus/ kunstformidling og mødested) Grøn pil ressourcer ud : Bl.a. branding i skikkelse af Rødding æblets by, synliggørelse af øvrige store tiltag og en forbedret hjemmeside Grøn pil ressourcer ind : Bl.a. målrettede kampagner for tiltrækning af børnefamilier, kreative iværksættere og arbejdspladser Grøn organisering : Bl.a. styrkelse af Rødding 2020 med en erhvervsmæssig dimension og eksterne ressourcepersoner, ansættelse af egne medarbejdere og sikring af en velfungerende arbejdsdeling mellem ildsjæleniveauet og de mange store enkelttiltag på den ene side og det strategiske niveau på den anden. I Lundby lykkedes det ikke at komme så langt i denne omgang. Lokale ressourcer Fysiske forhold Mennesker Organisering Se farveforklaring side 6 Globale ressourcer Erhverv Vestervig midt i naturen og kulturen, tæt på fødevarerne 15 Side 30

31 7. Handlingsplan Arbejdsgruppen skal lave en handlingsplan, som beskriver: a. Hvad der skal ske, fra arbejdsgruppen er færdig med sit arbejde, til at strategien og den blivende organisering kan føres ud i livet b. Hvordan/hvornår strategiens elementer skal udmøntes c. Hvornår strategien skal revideres. Dele af forløbet skal gentages om f.eks. 2-3 år, hvor modellen atter tages i brug. 8. Forankring Inden udviklingsstrategien og en ny organisering kan realiseres og finde sted, skal lokalsamfundet være interesseret, indforstået og for manges vedkommende involveret. Arbejdsgruppen skal gradvist sikre, at det kan ske. Fra starten handler det om at fortælle om arbejdsgruppens eksistens, siden om nogle af dens ideer. Først relativt sent involverer den lokalsamfundet i sine resultater. Sådan har Rødding sikret forankring Tovholderen har løbende involveret medlemmer af et eksisterende organ (Rødding 2020) og har ved ordinære lokale borgermøder informeret om projektet. I efteråret 2015 afholdes en ekstraordinær generalforsamling, hvor den nye organisering skal tilgodeses i det hidtidige Rødding Sådan har Vestervig sikret forankring Arbejdsgruppen har løbende holdt Håndværker- og Borgerforeningens formand underrettet og et par gange orienteret om arbejdet i projektet i samme forening. Den har desuden opsøgt ressourcepersoner i området for at gøre dem interesserede(er lykkedes). September 2015 afvikledes et lokalt ideværksted med udspring i udviklingsstrategien, og ved samme lejlighed blev der taget hul på realisering af den endelige organisering. Det har betydet meget for forankringen, at en konference i projektets regi blev afviklet i Vestervig, hvorved lokalbefolkningens opdagede betydningen af arbejdsgruppens arbejde. Vi troede, vi var verdensmestre, men ved at komme rundt har vi lært rigtig meget 16 Side 31

32 9. Sparringspartnere og netværk Arbejdsgruppen skal gerne finde andre lokalsamfund, der ønsker at udvikle deres lokale strategiske kapacitet og indlede et samarbejde. Det kan give inspiration, åbne øjne for nye muligheder og sikre kvalitet. De fem lokalsamfund i projektet har besøgt hinanden og fungeret som hinandens sparringspartnere i hele processen. I processen har en konference med mange eksterne deltagere virket på samme måde. Sådan er sparringen foregået To-dages workshop på Fur: Opstart af projektet/faglige input samt besigtigelse/drøftelser af Furs vilkår og potentialer En-dags ekskursion til Lundby: Ideer til udviklingsstrategierne/faglige input samt besigtigelse/ drøftelser af Lundbys vilkår og potentialer To-dages workshop i Gedser: Nærmere indhold i udviklingsstrategierne/faglige input samt besigtigelse/drøftelse af Gedsers vilkår og potentialer Konference med mange eksterne deltagere i Vestervig: De store udfordringer for at etablere lokal strategisk kapacitet samt besigtigelse/drøftelse af Vestervigs vilkår og potentialer To-dages workshop på Læsø: Fælles opgav - brug af projektets metoder med Læsø som case Et antal møder mellem tovholderne og den faglige leder Det er meget udbytterigt at komme ind i processen i forskellige lokalsamfund forskellige steder i landet med forskellige forudsætninger 17 Side 32

33 10. Forudsætninger, udfordringer og løsninger Når udvikling af lokal strategisk kapacitet ikke er sket af sig selv rundt om, har det mange årsager. Først og fremmest har de lokale samfund ikke set det som deres opgave at skulle skabe udvikling. Det var anderledes i andelsbevægelsens tid. I nyere tid har det været markedet og staten, som har skullet sikre udviklingen grundlæggende, f.eks. erhvervsmæssigt. De lokale projektaktiviteter og foreningslivet har i stedet haft interesse for mere fritidslignende forhold som f.eks. sociale og kulturelle aktiviteter og idræt og til en vis udstrækning det fysiske miljø. Sådan er generel tænkning, politik og systemer også indrettet. Nedenfor fremhæves, hvordan de udfordringer er oplevet og imødekommet i projektet. Udfordringerne viste sig dog så omfattende i et af de fem samfund, at det ikke lykkedes at imødekomme dem i projektet. En stor foreningstæthed og ildsjælekulturen kan blokere Som regel er borgerforeninger eller landsbyråd og mange andre forskellige foreninger til stede i lokalsamfundene. De har hvert deres formål og er aktive i større eller mindre grad. Som regel er der også mange projektaktiviteter med ildsjæle i spidsen. Mange synes derfor, at der ikke er behov for flere og nye typer indsatser og nye spillere, og mange synes også, at de selv udgør den nødvendige kapacitet. I projektet er det løst ved at etablere en uafhængig arbejdsgruppe og en lang, lokal dialogproces. Samarbejdet med eksterne parter i processen har dog også virket fremmende for lokalsamfundets interesse for projektet og dermed banet vejen for arbejdsgruppens virke. 18 Side 33

34 11. Tovholderne og medlemmerne af arbejdsgrupperne skal være uafhængige nøglepersoner Tovholderne, medlemmerne og arbejdsgrupperne skal have mod til at gå i gang uden mandat fra det bestående. De skal have visioner og viden til at arbejde med og samarbejde om opgaven på tværs af traditionelle skel mellem f.eks. kultur- og erhvervsliv. De skal have eksterne forbindelser og viden om, hvordan forvaltning af samfundet er indrettet og kunne inddrage eksterne ressourcer og trække på de nødvendige parter. De skal desuden være respekterede for at kunne opnå gennemslagskraft i lokalsamfundet og siden i forhold til f.eks. at rekruttere til det fremtidige arbejde med realisering af strategi og ny organisering. Workshop i Rødding. Foto: Mette Plougmann 19 Side 34

35 12. Risiko for hjemmeblindhed og det vi plejer Det er snublende nemt, at gøre som vi plejer eller at kopiere, hvad der oppe i tiden. Tilsvarende er det nemt helt at springe alt det med strategier over og gå direkte til projektforslag. Det er meget sværere at sætte kød og blod på mål, visioner og hovedindsatser, som er særligt relevant for de konkrete lokale udviklingsmuligheder. Her har modellen vist sig som et egnet redskab, for den kræver et afsæt i det lokale samfunds forhold, sammenhænge og et helhedssyn for at kunne føre til rent grønt. Desuden har sparring med de eksterne parter været med til at åbne øjnene for nye tilgange og lokale muligheder. Det er nødvendigt at sikre lokal legitimitet og fortsat energi til ildsjælene og det eksisterende foreningsliv Realiseringen af lokal strategisk kapacitet forudsætter, at lokalsamfundet har interesse i og forudsætninger for at kunne samarbejde, og at der findes en fælles forståelse for udviklingsretningen. At have skrevet en udviklingsstrategi på papiret og etableret en ny, uafhængig aktør vil næppe kunne bære frugt i sig selv. Der skal være et muldlag for strategien og den nye organisering at vokse i. I projektet er det sikret gennem arbejdsgruppernes måde at arbejde på. Det er også sikret gennem formuleringen af udviklingsstrategierne, så de virker lokalt ideskabende og som ledetråde for frivillig indsats. Der er netop lagt op til to lag i udviklingsarbejdet. Og det er sket gennem organisering af det strategiske lag, der formelt både tilgodeser lokal repræsentation og medvirken af erhvervslivet og ressourcepersoner udefra. 20 Side 35

36 Få syn for sagen Projektet har vist, at det er muligt at etablere lokal strategisk kapacitet. Men det har også vist, at det er abstrakt for mange, og at traditioner og det etablerede gør det svært at forstå behovet og potentialet i det hele taget. Derfor er det fortsat nødvendigt at sætte kød og blod på begreberne. Dette hæfte skulle gøre det lidt mere klart og oplagt. En nærmere samtale med deltagerne i projektet vil kunne uddybe og vise rækkevidden. Tovholderne stiller sig derfor til rådighed og kan træffes pr. mail f.eks. for en nærmere samtale eller besøg: Fur: John Brinch Bertelsen - jbbe@muserum.org Gedser: Marianne Reinhardt mari.reinhardt@outlook.dk Lundby: Jens Hallqvist jens@hallqvist.dk Rødding: Finn D. Andersen finn.d.andersen@skolekom.dk Vestervig: Otto Lægaard - ottoljensen@gmail.com Se også: Yderligere information Hanne Wittorff Tanvig hwt@ign.ku.dk 21 Side 36

37 22 Side 37

38 Foto: Mette Plougmann 23 Side 38

39 UDLÆNDINGE-, INTEGRATIONS- OG BOLIGMINISTERIET Slotsholmsgade København k Telefon Side 39

40

41 Bedre brug af det åbne land Hvordan udnytter vi den fulde samfundsværdi af det åbne land? Side 41

42 Det åbne land som dobbelt ressource Der er sket meget med samfundet siden starten af 1800-tallet. Prøv bare at forestille dig det enorme samfundsmæssige tab, hvis verdens godstransport stadig bestod af damplokomotiver og sejlskibe. Men selvom Danmark har ændret sig, er den grundlæggende ejendomsstruktur i Danmark den samme som for 200 år siden. Landskabets revolution Ligesom dampmaskinen for 200 år siden betød en teknologisk revolution, rullede en revolution på samme tidspunkt hen over det danske landskab: en helt ny fordeling af jorden. Gårdene fik samlet deres jord på et sammenhængende lod, hvor det tidligere kunne være spredt på op til hundrede små markstykker. Den nye jordfordeling blev grundlaget for en mere effektiv udnyttelse af jord og arbejdskraft. Dermed var jorden gødet til det moderne danske landbrug. Siden er erhvervet vokset til en vigtig økonomisk faktor og kulturbærer i det danske samfund. I dag står samspillet mellem landbruget, samfundsøkonomien og det åbne land over for en ny epoke. Vandmiljø, natur, rekreative muligheder, klimasikring og byudvikling er kun et udsnit af de behov og hensyn, som nu har betydning for brugen af vores arealer. De grundlæggende ejendomsstrukturer, som blev skabt for to århundrede siden, er hverken optimale i forhold til nye hensyn eller nutidens landbrug. Multifunktionel jordfordeling Der er brug for en ny fordeling af jorden for at opfylde de mangfoldige interesser i det åbne land: En æra med multifunktionel jordfordeling, der på ny kan fremtidssikre anvendelsen af vores arealer. Derfor vil Collective Impact styregruppen Det åbne land som dobbelt ressource udvikle en model for en rullende, landsdækkende jordfordeling ud fra en multifunktionel tilgang. Med andre ord; en løsning hvor anvendelsen af arealerne ikke udelukker hinanden. Det vil skabe et varieret kulturlandskab, der samtidig understøtter både attraktive bosætningssætnings- og besøgsmuligheder i det åbne land samt et effektivt landbrug og andre erhvervsmuligheder. Side 42

43 problemdrevet samfundsmæssige udfordringer fælles agenda varig forandring arbejdsform Collective Impact Konkret har styregruppen Det åbne land som dobbelt ressource udarbejdet et forslag til et jordfordelingsprojekt, der over en 4-årig periode skal: Gennemføre 2-4 pilotprojekter med multifunktionel jordfordeling i konkrete områder Forskningsmæssigt dokumentere den flersidige værdiskabelse Udvikle en model for en landsdækkende jordfordelingsproces I projektet dokumenteres jordfordelingens gevinster for: Bedriftsøkonomi Naturkvalitet Vandmiljø Rekreative muligheder Landdistriktsudvikling En mere systematisk og multifunktionel brug af jordfordeling kan sikre en forbedret anvendelse af vores arealer. Mange steder vil jordfordelingsinstrumentet forbedre landbrugets udviklingsbetingelser samtidig med også at tilgodese andre parters interesse. Lykkes vores opgave, vil jordfordeling være til glæde for både vores landbrug, natur, vandmiljø og fritidsliv. Indtil da går vi glip af uudnyttede gevinster for vores samfund. Jørn Jespersen, formand for styregruppen og tidligere formand for Natur- og Landbrugskommissionen Side 43

44 % Bebyggelse og veje 8 % Skov 25 % Lysåben natur 63 % Landbrug landbrug Arealerne under pres Landbrugets effektivisering, der for alvor tog fart efter 2. Verdenskrig, har ført til færre, men større, landbrug. For at øge deres produktion har landbrugene måtte udvide til de arealer, de har kunne købe. Ofte har det spredt landbrugets arealer så langt væk fra hinanden som 30 kilometer. Det betyder større transportomkostninger for landmanden, ligesom transporten har negative konsekvenser for den øvrige trafik, og ikke mindst for livet i de landsbyer, trafikken kører igennem. Samtidig har byerne bredt sig ud i landskabet, mens flere og flere veje og jernbaner gennemskærer landet på kryds og tværs. Side 44

45 % Bebyggelse og veje 12 % Skov 9 % Lysåben natur* Ikke angivet 62 % Landbrug landbrug Nye skove er i den samme tid skudt op, mens gamle skove og naturtyper som heder, enge og overdrev er blevet opsplittet i små områder eller inddraget til andre formål. Det giver dårligere levevilkår for vilde dyr og planter. Der er med andre ord brug for at nytænke måden vores arealer bliver brugt på. Kilder: COWI: Natur og miljø Miljøtilstandsrapporten. Høringsudkast, Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet: Natur & Miljø 2009, Danmarks Statistik: BDF11: Bedrifter efter område, type, bedrifter og areal, Levin, G. & Normander, B. 2008: Arealanvendelse i Danmark siden slutningen af 1800-tallet., Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. Faglig rapport fra DMU nr. 682., Skov og Naturstyrelsen, Miljøministeriet: Skov og Natur i tal 2010, Ph.d. Henning Otte Hansen (årstal ukendt): Strukturforhold i landbruget i internationalt perspektiv http: /akademiet.dlbr.dk/nr/rdonlyres/50b84fd9-a8ed-498c- 8B33-AFC3C600713F/0/Strukturforholdilandbruget.pdf *Seneste opgørelse fra 2010 Side 45

46 Jordfordeling et velkendt værktøj med ny funktion Netop nu bliver der igangsat en række initiativer til at forandre anvendelsen af vores arealer. Men hver især er de tænkt ud fra enkeltstående interesser frem for tværgående løsninger, som tager afsæt i lodsejerens frie vilje og bygger bro mellem modstridende interesser. Jordfordeling er værktøjet, som kan skabe løsninger på tværs af en mangfoldighed af interesser. Men der er behov for at se på jordfordeling på en ny måde. løses op for hidtil uudnyttet brug af arealerne. Ved at lægge puslespillet forfra bliver der plads til at tilgodese flere interesser og skabe synergier i arealanvendelsen. Puslespil af jordlodder Jordfordeling er et puslespil, hvor der byttes jord gennem forhandling mellem de deltagende lodsejere. Omlægningerne sker gennem køb og salg af jordlodder. Formålet er at fordele de deltagende jordlodder på en mere hensigtsmæssig måde i forhold til den ønskede arealanvendelse. Resultatet er, at ejendoms- og ejerstrukturen bliver tilpasset ejerens fremtidsønsker samtidig med, at der Gennem mange år har jordfordeling på den måde ført til en ændret arealanvendelse. Men det har været med ensidige formål dvs. enten en bedre landbrugsstruktur eller anlæg af ny infrastruktur, eller bedre vandmiljø eller skovrejsning og ikke alle formål samtidigt. Dermed går en række samfundsmæssige gevinster tabt i jordfordelingen. Side 46

47 Lavbundsarealer, skrænter og fragmenterede arealer kræver ofte en ekstra indsats for at give et godt dyrkningsafkast. Men her er naturværdierne ofte også bedst bevarede eller kan genskabes med et godt resultat for få penge. Det potentiale kan jordfordeling løse op for. Forbedrede rekreative muligheder er sidegevinster ved jordfordeling, som særligt skal blive løftet frem og dokumenteret. Bedre rekreative muligheder og attraktive landdistrikter gør netop jordfordeling interessant for et meget bredt udsnit af befolkningen. Thyge Nygaard, landbrugspolitisk medarbejder, DN Anker Madsen, chefkonsulent, Friluftsrådet Når den enkelte landmands ejerskab til jorden bliver respekteret, skaber vi bedre løsninger end med påbud og forbud. Netop derfor kan jordfordeling understøtte attraktive landdistrikter med plads til både udvikling af landbrugserhvervet, beskyttelse af naturen og rekreative muligheder. Dokumentation af de flersidige gevinster ved jordfordeling kan være en øjenåbner for, at jordfordeling understøtter det gode liv på landet. Dermed kan vi trække udviklingen væk fra at skabe endimensionelle produktionslandskaber over hele landet. Trine Eide, Landbrug & Fødevarers repræsentant og planchef i SEGES Bo Fisker, projektleder, DGI Den største styrke ved jordfordeling er, at ingen planer og mål bliver tvunget igennem. Forandringer i brugen af arealerne sker gennem frivillighed. Derfor er jordfordeling et columbus- æg, som kan skabe markante effekter langt flere steder, end det gør i dag. Med kloge prioriteringer kan jordfordeling sørge for, at vi tilgodeser mange andre hensyn end land- og skovbrugets strukturforhold. Det er naturen, biodiversiteten, miljøet, landdistriktsudviklingen, de rekreative værdier, klimaet og meget mere. Det er multifunktionel jordfordeling. Keld Andersen, KL s repræsentant og afdelingsleder i Vejle Kommune Hans M. Hedegaard, Dansk Skovforening Jordfordeling er et centralt redskab til at sikre, at økologiske køer kan komme på græs uden for stalddøren, samtidig med at flere sammenhængende arealer til græsning gavner både natur og landbrug. Men jordfordeling handler om mere end det det handler om at skabe merværdi lokalt i samfundet. Det er værdier, som bør tælle med i landbrugsproduktionens bundlinje. Med udgangspunkt i Collective Impact arbejdsmetoden har gruppen skabt et perspektivrigt og bredt forankret projekt, som kan bidrage med ny viden om det brede samfundsøkonomiske udbytte af jordfordeling. Når så mange parter trækker i samme retning, er der grobund for at opnå en bedre, værdiskabende og fremtidssikret anvendelse af arealer i det åbne land. Claus Østergaard, planteavlskonsulent, Økologisk Landsforening Stine Lea Jacobi, programchef, Realdania Side 47

48 Den danske tradition for jordfordeling har sine rødder tilbage til landboreformerne, der udsprang af Udskiftningsforordningen fra Formålet var at opnå en mere effektiv udnyttelse af arealerne og dermed en øget landbrugsproduktion. Derfor blev landsbyernes dyrkningsfællesskaber ophævet for til gengæld at samle dyrkningsjordene rundt om de enkelte gårde i så kort afstand som muligt. Udskiftningen af jordene rullede ud over landet, og ved begyndelsen af 1800 var landskabet fundamentalt forandret. For 200 år siden For 100 år siden I 1899 blev det muligt at få statslån til køb af få hektar jord til etablering af små husmandssteder, de såkaldte statshusmandsbrug. Efterhånden som koloniseringen af den uopdyrkede jord skred frem, kneb det med arealressourcerne. Samtidig var der opstået en husmandsbevægelse, hvis praktiske formål var at gøre brugene så store, at de kunne forsørge en familie. Det førte til, at der i 1919 blev vedtaget en række love for at fordele jorden anderledes, bl.a. blev præstegårdsjorde inddraget og anvendt til husmandssteder. Det blev også muligt at oprette en ny type husmandsbrug, jordrentebrug, som kom til verden ved, at staten stillede jord til rådighed, mod at brugeren forrentede jordværdien. Tilsammen greb de nye muligheder voldsomt ind i landets ejendomsmønstre. Side 48

49 I 1940 erne og flere årtier frem blev jordfordeling anvendt som led i landindvindingsprojekter, hvor lavvandede søer og enge blev drænet og forvandlet til dyrkede landbrugsjorde og græsarealer. F.eks. blev instrumentet brugt i forbindelse med inddæmningen af Lammefjorden til fordel for landbrugets produktionsmuligheder erne I 1990 erne blev der indført særlige tilskud, der gjorde planlægningen af jordfordelingen til et gratis gode, som en gruppe af landmænd kunne anmode om. Det motiverede lokale landmænd til at tage initiativ til jordfordelingsprojekter for at øge produktiviteten og konkurrenceevnen for de deltagende bedrifter. I 2006 ophørte den statslige finansiering til traditionel jordfordeling med udvikling af landbruget som formål I dag er jordfordeling blevet et redskab til at løse opgaver i områder med offentligt initierede projekter med snævre formål. Mange af projekterne gennemføres for EU-tilskudsordninger, der kun finansierer aktiviteter, som understøtter specifikke mål f.eks. enten bedre vandmiljø eller skovrejsning, men ikke begge dele samtidigt. Senest har Natur- og Landbrugskommissionen anbefalet bedre jordfordeling, ligesom Danmarks Naturfredningsforening, Landbrug & Fødevarer, Økologisk Landsforening, KL og forskningsmiljøet har efterlyst multifunktionel jordfordeling. Dermed er der nu momentum til at gentænke jordfordelingsinstrumentet til at realisere multiple samfundsmæssige mål og planer. Kilde: Esben Munk Sørensen Lokal Landbrugsplanlægning en undersøgelse af dansk jordfordelingspraksis og om forandring af landbrug og landskab. Serie om offentlig planlægning nr. 21. Aalborg Universitetsforlag. Morten Hartvigsen Land consolidation and land banking in Denmark tradition, multi-purpose and perspectives. I Tidsskrift for Kortlægning og Arealforvaltning, år 122, Vol. 47, 1-7 (2014) Side 49

50 Fremtidens jordfordeling Fremtidens jordfordeling handler om både landbrug, natur, vandmiljø, klima og rekreative muligheder og dermed landdistriktsudvikling i bred forstand. Ambitionen for dette projekt er at inspirere til multifunktionel jordfordeling i hele landet, hvor jordfordelingen fra start har til formål at tilgodese alle arealinteresser i et givent lokalområde. Multifunktionel jordfordeling gavner på samme tid udvikling i jordbrugserhvervet ved at samle landbrugsjordene på de bedste dyrkningsarealer og i kort afstand fra de enkelte landbrugsbedrifter, en rigere natur, et renere vandmiljø, rekreative muligheder og attraktive landdistrikter. Det er en fremtidssikret anvendelse af arealerne i det åbne land. Multifunktionel jordfordeling skal sikre, at de uudnyttede samfundsmæssige gevinster, der gemmer sig i det åbne land, bliver indfriet. En sådan bæredygtig løsning varetager mange forskellige arealanvendelser på nye og fremsynede måder. Side 50

51 Nyt samarbejde om fælles løsninger Brug for nytænkning Det er nødvendigt at arbejde sammen for at få plads til alle interesserne i brugen af Danmarks lille areal. Problemstillingen kræver en fælles løsning. I Collective Impact styregruppen: Det åbne land som dobbelt ressource arbejder parterne sammen om løsninger på nogle af disse komplekse problemer. Ny samarbejdsform Nogle samfundsproblemer er for komplekse til, at en organisation eller person kan løse dem alene. Komplekse problemstillinger kræver at blive løst i fællesskab med parter på tværs af sektorer og nationale eller lokale interesser med et langsigtet mål for øje. Ikke for at snakke og koordinere. Men for at arbejde hen imod fælles, målbare og langsigtede mål, som er nødvendige at opnå den forandring, der kan mærkes og ses. Arbejdsformen er baseret på en række grundlæggende principper, som handler om at løse problemer i fællesskab for at skabe varige, dokumenterbare forandringer. Et af principperne er, at der skal være fælles dataindsamling og måling på tværs af alle aktører med henblik på at skabe fælles engagement og ansvarlighed. Collective Impact-samarbejder handler om at skabe handlinger, som kan mærkes. Collective Impact er en ny arbejdsform, som giver redskaberne til at skabe forandring der, hvor ingen har formået at løse en problematik og som kalder på, at alle der kan og bør gøre en forskel sætter sig sammen. Side 51

52 Følgende parter har fundet sammen i et konstruktivt samarbejde i den såkaldte Collective Impact styregruppe: Det åbne land som dobbelt ressource: Landsforening, Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Skovforening, DGI, Realdania, Danmarks Jægerforbund, Danmarks Sportsfiskerforbund, Bæredygtigt Landbrug, Naturstyrelsen, NaturErhverv- Kommunernes Landsforening, Landbrug & Fødevarer, Friluftsrådet, Økologisk styrelsen, Energistyrelsen samt Ministeriet for By-, Bolig- og Landdistrikter. collective-impact.dk Side 52

53

54 NOVEMBER 2015 VÆKST OG UDVIKLING I HELE DANMARK Side 54

55 INDHOLD Sammenfatning 4 Fem veje til vækst og udvikling Bedre rammer for landbrugsog fødevareerhvervet Gode vilkår for produktion og investeringer Liberalisering af planloven mv Gode muligheder for at bo og leve i hele Danmark Bedre balance i fordelingen af statslige arbejdspladser 68 Vækst og muligheder 72

56 Side 56

57 Sammenfatning Regeringen ønsker vækst og udvikling i hele Danmark. Dansk økonomi er i fremgang, og flere steder i landet er beskæftigelsen stigende. Men væksten har siden krisen været svagere end i de lande, vi normalt sammenligner os med. Selvom der er fremgang i hovedstadsområdet og andre større byområder, er der områder længere væk fra de største byer, som ikke oplever samme fremgang. Væksten har også været ujævnt fordelt, og Danmark virker for mange opdelt i to dele: Én del med velfærd, vokseværk og virksomheder - ofte centreret omkring hovedstaden og Østjylland. Og én del uden vokseværk landdistrikterne. Det reelle billede er mere nuanceret. Der er også landdistrikter i Danmark, der oplever vækst i både befolkning, erhvervsliv og turisme. Men det er uden for diskussion, at mange landdistrikter har været genstand for lavere vækst end resten af landet. Behovet for at få skabt en positiv udvikling også i de danske landdistrikter er en central målsætning i regeringens bestræbelser på at løfte væksten og beskæftigelsen i hele Danmark. Vi kan og må ikke læne os tilbage i forhåbningen om, at et økonomisk opsving vender udviklingen og automatisk kommer hele landet til gode. Derfor fremlægger regeringen nu et samlet udspil for vækst og udvikling i hele Danmark, der indeholder over 100 forskellige initiativer. Initiativerne vil øge mulighederne for vækst og udvikling i hele landet og bidrage til at gøre det lettere at bo og arbejde i alle dele af Danmark. Med initiativerne skaber regeringen bedre rammer for, at virksomheder og borgere kan gribe mulighederne lokalt og skabe vækst og udvikling. Til at gennemføre initiativerne i den samlede strategi er der afsat over 9 mia. kr. i perioden inkl. de skatteelementer, der er aftalt som en del af finansloven. Den samlede række af initiativer ventes at kunne løfte strukturelt BNP varigt med op mod 2,5 mia. kr. og skabe grundlag for, at virksomhederne kan øge væksten og jobskabelsen i hele Danmark. Især vil ændringer af planloven og bedre rammer for landbrugsog fødevareerhvervet have væsentlig betydning for væksten og derigennem strukturelt BNP. Danmarks velstand bygger i høj grad på eksport og samhandel med udlandet. Det gælder i høj grad også udenfor de største byer og i landdistrikterne, hvor fx produktionsvirksomhederne spiller en væsentlig rolle. Vi er i skarp global konkurrence om at tiltrække og fastholde investeringer i danske virksomheder og arbejdspladser. Derfor skal de danske vækstvilkår være konkurrencedygtige. 4 / SAMMENFATNING Side 57

58 FIGUR 1. Udviklingen i beskæftigelsen, Under -2 pct. -2 pct. til 0 pct. 0 pct. til 2 pct. Over 2 pct. Anm.: Den gennemsnitlige ændring i antallet af fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere fordelt efter bopælskommune, hvor antallet af lønmodtagere i et givent år er opgjort som gennemsnittet for januar-august. Kilde: Jobindsats.dk. FIGUR 2. Udviklingen i BNP, Anm.: Sæsonkorrigeret BNP i faste priser. Seneste observation er 2. kvartal Kilde: OECD. Danmark Tyskland Sverige Storbritannien VÆKST OG UDVIKLING I HELE DANMARK / 5 Side 58

59 FIGUR 3. Regeringens strategi for vækst og udvikling i hele Danmark UDFORDRINGER VEJE TIL VÆKST OG UDVIKLING REGERINGENS MÅL Begrænsninger i landbrugets vækstmuligheder Bedre rammer for landbrugs- og fødevareerhvervet Byrder, skatter mv. hæmmer investeringer og vækst Gode vilkår for produktion og investeringer Planloven mv. spænder ben for udviklingen lokalt Opsplittet bolig- og arbejdsmarked Liberalisering af planloven mv. Gode muligheder for at bo og leve i hele Danmark Bedre muligheder for vækst og udvikling i hele Danmark Skæv fordeling af statslige arbejdspladser Bedre balance i fordelingen af statslige arbejdspladser 6 / SAMMENFATNING Side 59

60 Regeringen har allerede ved sin tiltrædelse fremlagt en række initiativer for at styrke vækst og udvikling generelt. Der er indført et skatte- og byrdestop, og erhvervslivets byrder skal lettes med op mod 3 mia. kr. frem mod Regeringen vil også gøre op med overimplementering af EU-regler, som hæmmer danske virksomheders konkurrenceevne. På de større internationalt orienterede erhvervsområder vil regeringen udarbejde erhvervsstrategier. Regeringens strategi for et mere sammenhængende Danmark bygger på fem veje til vækst og udvikling, jf. figur 3. Den virketrang og vilje til at skabe vækst og udvikling, som findes hos virksomheder og borgere i alle dele af landet, skal have rum til at udfolde sig. Og hverdagen skal kunne fungere i praksis, også der hvor Danmark bliver tyndere befolket. Det starter med, at der skal være noget at leve af. En række af de erhverv, som fylder relativt meget udenfor de største byer, har solide vækstpotentialer. Der er en stigende global efterspørgsel efter flere og bedre fødevarer. Og produktionsvirksomhederne kan med anvendelse af ny avanceret teknologi i mange tilfælde være globalt konkurrencedygtige. Det skaber job der hvor virksomhederne befinder sig. På samme måde giver turismen beskæftigelse til mange mennesker med forskellige kvalifikationer i hele landet. Landbrugs- og fødevareerhvervet er et af de erhvervsområder, hvor danske virksomheder har en international styrkeposition. Men vores mulighed for at omsætte den stigende globale efterspørgsel til vækst og danske arbejdspladser kan bl.a. hæmmes af strammere miljøregler end i vores nabolande. For at skabe bedre vilkår for danske landmænd og fødevareproducenter vil regeringen fremlægge en fødevare- og landbrugspakke, som afvikler en række barrierer for udvidelse af råvaregrundlaget og øget produktion. Samtidig skal nye finansieringsinitiativer fremme omstrukturering i landbruget og give bedre udviklingsmuligheder for effektive bedrifter. Det styrker dansk landbrug og fødevareproducenternes konkurrencekraft. Vækst og udvikling i hele Danmark indeholder hovedelementerne i fødevare- og landbrugspakken, som regeringen senere vil præsentere. Sådan giver regeringens udspil bedre muligheder for: Landbrugs- og fødevareerhvervet Afskaffelse af det generelle krav om randzoner, der betyder, at 1 pct. af landbrugsarealet frigøres til, at landmanden kan dyrke afgrøder. Den enkelte landmand får mulighed for at gøde mere optimalt end i dag og dermed mulighed for at øge produktionen og indtjeningen. Afskaffelse af sprøjte- og gødskningsforbuddet på 3 arealer, så arealerne fortsat kan indgå i driften. Bedre adgang til finansiering betyder fx, at der etableres en investeringsfond, Dansk Landbrugskapital, som kan investere i effektive landbrugsbedrifter. Lempelserne af reglerne i planloven vil gøre det langt lettere at opføre nye bygninger til landbrugs-, skovbrugs- og fiskerierhvervets drift samt placere bygningerne i tilknytning til bedriften VÆKST OG UDVIKLING I HELE DANMARK / 7 Side 60