Fremtidens læringsmiljø understøttet af it Velkommen!

Transkript

1 Fremtidens læringsmiljø understøttet af it Velkommen! Find en plads ved et bord, hvor du højst kender én anden

2 Dagens program Velkomst og introduktion til dagens program Viden fra forskning om læring Gruppe/kommunedrøftelser hvad skal der til for at realisere fremtidens læringsmiljø? Den fællesoffentlige og den fælleskommunale digitaliseringsstrategi Frokost Tre oplæg om organisering og tilrettelæggelse af læring understøttet af it Hvad sker der nu? Konferencen slutter

3 Hvad styrker alle børns læring? Viden fra forskning og undersøgelser v/ konsulent Anette Aunbirk, KL 1.Læringsfællesskaber 2.Tilpas svære udfordringer 3.Tydelige mål 4.Autentiske læreprocesser 5.Hyppig og konkret opfølgning 6.Læringsledelse i fællesskabet 7.Fysisk aktivitet 8.Aktiv familiekultur og involverede forældre 9.Reflekteret brug af it

4 Læringsfællesskaber Kilder: Professor, dr. pæd. Mads Hermansen, Nordiska högskolan för folkeshälsovordsvetenskab i Göteborg Lektor, ph. d. Charlotte Højholt, RUC

5 Læringsopgaven Læringens paradoks: Du har ret til at være her, som du er Du er her, fordi du skal lære og dermed ændre dig Vi lærer ikke alene: Mennesker lærer gennem fortolkning af andres fortolkninger, dvs. andres tilbagemelding på det, man siger, gør osv. Det kræver en fællesskabsarena, hvor tolkningen kan finde sted

6 Betydning af læringsfællesskaber Når børn deltager, bliver inddraget i, bidrager til og øver indflydelse i læringsfællesskaber Selvdannelse, selvværd og læringslyst Det kan have store negative konsekvenser for læringen, hvis børn ikke har mulighed for at spille en aktiv rolle i meningsfulde fællesskaber

7 Tilpas svære udfordringer Kilde: Lektor, ph.d. Frans Ørsted Andersen, DPU, Aarhus Universitet

8 Tilpas svære udfordringer giver størst læring Læringens forandringsprojekt glider bedst, hvis eleverne udfordres lige tilpas Udfordringer med mestringsmulighed er vigtige for børn og unges udvikling Manglende eller for store udfordringer kan det føre til alvorlige negative mentale tilstande som depression

9 Tydelige mål Kilde: Lektor, ph.d. Frans Ørsted Andersen, DPU, Aarhus Universitet

10 Tydelige og meningsfulde mål fremmer læring Mål, der er lette at forstå og som giver mening for eleverne, understøtter læringssituationer, hvor eleverne arbejder koncentreret og engageret Meningsfulde læringsmål (for eleverne) er fx mål, der relaterer sig til virkelige udfordringer

11 Autentiske læreprocesser Kilder: OECD: The Nature of Learning

12 Autentiske læreprocesser motiverer Autentiske læreprocesser, hvor produktet skal bruges til noget, er stærkt motiverende

13 Hyppig og konkret opfølgning Kilder: Professor, dr. pæd. Mads Hermansen, Nordiska högskolan för folkeshälsovordsvetenskab i Göteborg Lektor, ph.d. Frans Ørsted Andersen, DPU, Aarhus Universitet

14 Hyppig opfølgning Hyppige tilbagemeldinger fremmer læringen - tydeliggør fortolkningen af fortolkningen Eksempler: Procesfeedback Ugesamtaler mellem lærer og elev

15 Anerkendende tilgang gennem konkret og differentieret feedback Feedback på brug af positive karaktertræk styrker selvværd og refleksion Feedback på indsats og engagement fremmer indre motivation og indrestyring Fortællinger om det, der lykkes, giver motivation til at få flere ting til at lykkes

16 Læringsledelse i fællesskabet Kilde: Professor, dr. pæd. Mads Hermansen, Nordiska högskolan för folkeshälsovordsvetenskab i Göteborg

17 Spilleregler, rutiner og metoder Fælles spilleregler og rutiner er væsentlige for, at fællesskabet bliver en frugtbar ramme for alle elevers læring Rutinerne skal løbende udvikles til en række forskellige arbejdsmetoder Progression i faglighed hænger sammen med progression i spilleregler, rutiner og arbejdsmetoder

18 Fysisk aktivitet Kilde: Sundhedsstyrelsen

19 Fysisk aktivitet fremmer udvikling og læring Fysisk aktivitet har positiv betydning for børns kognitive og sociale udvikling, herunder for børns koncentrationsevne hukommelse kognitive indlæring sociale trivsel selvtillid adfærd i undervisningen

20 Aktiv familiekultur og involverede forældre Kilder: Beatrice Schindler Rangvid, AKF og Charles Deforges

21 Forældres betydning for børns udvikling og læring En aktiv familiekultur øger børnenes sandsynlighed for at klare sig godt i skolen uanset forældrenes økonomiske, sociale og etniske baggrund Det fremmer børns læring, når deres forældre aktivt involverer sig i deres børns dagligdag, herunder skolearbejdet

22 Reflekteret brug af it og digitale medier Kilder: Professor Birgitte Holm Sørensen og lektor Karin Tweddell Levinsen, Aalborg Universitet

23 It styrker ikke automatisk læring It kan styrke elevernes læring Det kræver gennemtænkt didaktisk design for - læreprocesserne: elevernes arbejde - undervisningen: lærerens arbejde It og medier og projektarbejde betyder, at både lærer og elev er på banen som didaktiske designere Den situation er ingen af dem klædt på til.

24 Behov for it-fagdidaktik Lærerne skal kunne: vurdere didaktisk relevans af digitale ressourcer (til informationssøgning, træning, analyse, formidling osv.) opstille mål og rammer for elevernes arbejde med it og medier i fagene Give løbende feedback på elevernes arbejde

25 Refleksion ved bordene Hvad skal der til for at vi kan realisere fremtidens læringsmiljø understøttet af it?

26 Opsamling i kommunegrupper Hvad skal der til for at vi kan realisere fremtidens læringsmiljø understøttet af it?

27 Hvad sker der nu? Om udmøntning af midler til indkøb af læremidler m.m Ved Lis Sandberg, vicekontorchef i Børn og Kultur, KL

28 Den digitale skole De 500 mio. kr. i 2012 til 2015 fordeles til Læremidler Distributionskanaler Forskning Demonstrationsskoler Læringsmål Adgang til midlerne (kriterier og tidsfrister) er endnu ikke endeligt aftalt!

29 Kommunal strategi for digitalisering af folkeskolen Status, udviklingsplan og økonomi kan indeholde: Overordnet formål og mål for det læringsmiljø digitalisering skal understøtte Netning af kommunens skoler - frist 2014 Indkøb af læremidler og distributionskanal Håndtering af digital forskellighed på skolerne Lærerkvalificering og ressourcepersoner Løbende evaluering af indsatsen

30 Indkøb af læremidler Kriterier for indkøb af digitale læremidler nationalt, kommunalt, skole/klassetrin fag Kvalificeret efterspørgsel fra kommuner og skoler fremmer produktion af nye spændende læremidler, der arbejder på tværs af typer af læremidler

31 Typer af læremidler: Didaktiserede læremidler, der er produceret med henblik på undervisning i et bestemt indhold fx lærebogssystemer Semantiske læremidler, der bringer indhold ind fx film, webtekster, litteratur (PDF-materialer) Funktionelle læremidler fx tekstbehandling, præsentationsprogrammer, ordbøger, højtlæsningsprogrammer, tavler, mobiltelefoner

32 Distributionskanaler Overvejelser om håndtering af: indkøbte læremidler lærerproducerede læremidler kobling til fælles mål/elevernes læringsmål dokumentation af indkøb (krævet?)

33 Demonstrationsskoler og forskning Fokus på hvordan it understøtter læringsmiljøet fx autentiske læringsforløb, individuel læring og læring i fællesskaber, tæt opfølgning Klarhed over hvilken indsats, der afprøves Anvend sparring fx professionshøjskolerne Forskning tæt på praksis Afprøvning af digitaliserede læringsmål

34 Tak for i dag!