Læring, trivsel og personlig mestring

Transkript

1 Læring, trivsel og personlig mestring sammenhæng i det pædagogiske arbejde TVÆRGÅENDE ENHED FOR LÆRING

2 FORORD I Horsens kommune ønsker vi at give alle børn de bedste vækstmuligheder. Børn i dagtilbud og skoler skal understøttes i at udvikle deres potentialer så optimalt som muligt. Derfor har Børne- og Skoleudvalget formuleret følgende målsætning (udvalgsplanen ): Horsens kommunes målsætning for udviklingen af dagtilbuds- og skoleområdet er: At børn og unge i Horsens Kommune opnår almen dannelse og får udnyttet deres læringspotentiale til fulde, så de opnår det bedst mulige udgangspunkt for videre uddannelse og beskæftigelse. At børn og unge i Horsens Kommunes dagtilbud og skoler trives i sunde og fleksible fællesskaber og udfordrende læringsmiljøer. At alle dagtilbud og skoler indgår tætte og givende samarbejder med forældre samt det omgivende samfund f.eks. musikskole, idrætsforeninger og virksomheder om at skabe læring og trivsel for alle børn og unge. For at lykkes med målsætningen, er det en forudsætning, at der i det professionelle rum arbejdes ud fra en forståelse af kontinuitet i børnenes liv. Opgaven er dygtigere og mere robuste børn og unge, der trives bedre, og det er denne opgave og målsætning der er fælles, uanset hvor barnet eller den unge befinder sig i sin udvikling. Børn og unge skal samtidigt opleve, at der bygges videre på den viden og erfaring, de løbende erhverver. Denne pjece udfolder den fagprofessionelle ambition, og der peges på konkrete indsatser og handlinger, der understøtter kontinuitet og læring. I første omgang afprøves indsatsen i mindre målestok, som eksperimenterende pilotprojekter. Disse afsluttes med en evaluering, der opfanger de positive effekter, samt sætter fokus på de erfaringer, der er gjort. Intentionen er, at erfaringerne spredes og efterfølgende implementeres på dagtilbuds- og skoleområdet generelt. Pjecen er udarbejdet som baggrund for de kommende pilotprojekter for at skabe et ambitiøst og fagligt stærkt afsæt for disse. Med venlig hilsen Anne Bust & Kjeld Kristensen

3 FAGPROFESSIONEL AMBITION Den fagprofessionelle ambition er at skabe sammenhæng og kontinuitet i dagtilbuddets og skolens opgave med at skabe dygtigere og mere robuste børn og unge, LÆRERE OG PÆDAGOGER arbejder ud fra forsknings- og praksisbaseret viden og fagprofessionel refleksion arbejder tæt sammen med hjemmet om det enkelte barn ud fra et ressourcesyn er motiverede og motiverende har fokus på barnets potentialer og udvikling og møder det enkelte barn der, hvor det er har forventninger til barnets vækst og progression og søger aktivt efter barnets udviklingsmuligheder og potentialer skaber læringssituationer med tydelige læringsmål, forventninger og rammer der trives bedre. Denne sammenhæng og kontinuitet viser sig gennem følgende kendetegn ved lærere og pædagoger og de pædagogiske miljøer. DE PÆDAGOGISKE MILJØER er præget af åbenhed, tryghed, tillid og respekt for forskellighed skaber flow, begejstring, oplevelser og fordybelse inkluderer alle i fællesskaber har plads til at undersøge, eksperimentere, sanse og lege har balance mellem genkendelighed og udfordringer indgår i tætte og givende samarbejder med det omgivende samfund giver løbende feedback og evaluering på børnenes og de unges udvikling

4 LÆRING, TRIVSEL OG PERSONLIG MESTRING Børne- og Skoleudvalget sætter med udvalgsplanen mål for udvikling af de kompetencer og færdigheder, som de unge skal mestre, når de forlader folkeskolen. Målene omfatter områderne læring, trivsel og personlig mestring. Den fagprofessionelle antagelse er, at læring, trivsel og personlig mestring er hinandens forudsætninger og indvirker dynamisk på hinanden. Antagelsen afspejler sig i nedenstående syn på læring, trivsel og personlig mestring: BØRN LÆRER MEST, TRIVES BEDST OG OPLEVER AT MESTRE, NÅR 1 de mødes af meningsfulde udfordringer 2 de oplever tydelige og tilpas høje forventninger (barnets egne og det pædagogiske per sonales) 3 de er aktivt deltagende og oplever at høre til 4 de er nysgerrige og drevet af lysten til at lære 5 de møder engagerede og betydningsfulde voksne, der understøtter barnets vækst og potentialer I det følgende udfoldes de forståelser, der ligger bag ovennævnte syn på børns læring, trivsel og personlig mestring.

5 LÆRING Læring er den proces, hvorved erfaring omdannes til erkendelse. Børn lærer noget nyt gennem deltagelse i forskellige aktiviteter og i social sammenhæng. Børn tilegner sig kundskaber og konstruerer viden på baggrund af praktiske, undersøgende og legende aktiviteter og ved at interagere med omgivelserne. Viden og læring konstrueres gennem refleksion og rekonstruktion af erfaring. Læring er således både en tilegnelsesproces og en samspilsproces, og læring understøttes, når de lærende både er aktivt involveret, kan bringe deres erfaringer i spil og forholde sig til, reflektere over og rekonstruere deres forståelser. Lærernes og pædagogernes opgave er at understøtte børnenes læringsprocesser ved at skabe optimale rammer for læring. Følgende træk karakteriserer gode læringsaktiviteter: Tydelig struktur på læringsaktiviteten og læreprocessen Sammenhæng mellem læringsaktivitetens mål, indhold og metodevalg Variation i brug af metoder Understøttelse af det enkelte barn Børne- og læringsmiljøer der fremmer læring Meningsskabende sprog i læringssituationer Klare forventninger til og systematisk opfølgning/ feedeback på børnenes progression med afsæt i tegn på læring

6 TRIVSEL Trivsel er både en tilstand og en proces, hvor barnet optimalt set oplever at have det godt (psykisk, socialt, fysisk) og at turde tage udfordringer op (at gribe situationen/relationen, socialt og fagligt). At være i trivsel indebærer tillid og tryghed i omgivelserne, der indgyder barnet mod og selvværd til at deltage aktivt og vokse samt engagere og involvere sig i fællesskaber og aktiviteter. Trivsel skabes i konstruktive relationer og situationer samt ved at bringe erfaringer og muligheder i spil på en anerkendende måde, så barnet har mod på at imødegå forskellige udfordringer. På den måde er trivsel tæt knyttet til både læring og personlig mestring. Afgørende faktorer for trivsel er: Forbundethed og tilknytning - oplevelse af at høre til i et socialt fællesskab Anerkendelse - at blive set og hørt på en værdig måde Deltagelse, aktivitet og bevægelse - at kunne indgå og deltage aktivt og dynamisk i aktiviteter Kontrol - at kunne styre og overskue Mening - at at kunne skabe mening og forstå den sociale orden på en konstruktiv måde Endelig hører det også med til trivsel, at barnet erfarer at kunne leve op til forskellige krav og færdigheder fra omgivelserne og at kunne influere positivt tilbage. Et barn i trivsel og værdige fællesskaber har de bedste forudsætninger for at opleve en positiv identitet og samhørighed.

7 PERSONLIG MESTRING At opleve personlig mestring er essentielt for lysten til at lære og modet til at give sig i kast med nye udfordringer. Mestring forstås her både som proces - jeg oplever at mestre og kan dermed bygge ovenpå det, jeg har lært - og som resultat med automatisering af færdigheder, der nu er internaliseret. At opleve sig som en, der kan mestre (livet, udfordringer, sociale realtioner og interaktion), er med til at udvikle den livsduelighed og robusthed, vi ser som grundlæggende for barnets mulighed for på sigt at blive uddannelses- og arbejdsmarkedsparat, og som er essentiel for barnets trivsel. Da mestring er en oplevelse, der er bundet til den enkeltes tidligere erfaringer med opgaver eller situationer, skal arbejdet med barnets personlige mestring tage afsæt i den enkelte og bygge på barnets nuværende handlekompetencer. Handlekompetencer forstås her som summen af den enkeltes: Viden Færdigheder Kontrol over læringsbetingelser Identitet Handleberedskab

8 BØRN LÆRER MEST, TRIVES BEDST OG OPLEVER AT MESTRE, NÅR DE MØDES AF MENINGSFULDE UDFORDRINGER At blive tilpas udfordret og opleve sammenhæng er vigtigt for at opleve meningsfuldhed. Udfordringerne skal matche det niveau af kompetencer barnet har til at løse udfordringerne. Er udfordringerne for høje i forhold til barnets kompetencer vil det fremkalde angst, og er udfordringerne for lave i forhold til barnets kompetencer vil det udløse kedsomhed. Det er derfor vigtigt, at læringsaktiviteterne og udfordringerne er begribelige, forståelige, håndterbare og meningsfulde for det enkelte barn. Læring omfatter både tænkning, følelse, perception og handling. Læringssituationerne må derfor give mulighed for en helhedsprægede tilgang for at være meningsfulde DE OPLEVER TYDELIGE OG TILPAS HØJE FORVENTNINGER (BARNETS EGNE OG DET PÆDAGOGISKE PER SONALES) Både lærernes, pædagogernes og børnenes egne forventninger er afgørende for børnenes læring. Målet må derfor være at udvikle børnene til at have høje men passende forventninger til sig selv. Det stiller krav om tydelige læringsmål og udfordrende aktiviteter, samt at barnet støttes i at udvikle et realistisk selvbillede DE ER AKTIVT DELTAGENDE OG OPLEVER AT HØRE TIL Fællesskaber har stor betydning for børns trivsel, udvikling og læring. Selvværd og læringslyst kommer af at deltage, bidrage og øve indflydelse i fællesskaber og på dét, der er en del af børns livsbetingelser og udviklingsmuligheder. Fællesskaber bevæger sig. Derfor er det vigtigt at have øje for barnets og børnegruppens fællesskabende handlinger, erfaringer, motivation og engagement. At være en aktiv del af børnefællesskaber med konstruktive relationer (i grupper, hold og/eller klasser) har stor betydning for børns positive identitet og erfaringsdannelse. Lærernes og pædagogernes relationer til børnene er også vigtige, især mht. at møde barnet anerkendende og have et etisk ansvar for samværets kvalitet DE ER NYSGERRIGE OG DREVET AF LYSTEN TIL AT LÆRE Når aktiviteter er meningsfulde og koblet an til børnenes nysgerrighed og kompetencer bliver læring en nydelse drevet af lyst og en indre motivation. Læring som lyst har en naturlig dynamik i sig, som skaber positive følelser og oplevelser i kroppen og gør, at børn lærer effektivt (husker bedre), hurtigere og mere kreativt. Det er en tilstand af flow. Det er lærernes og pædagogernes opgave at skabe læringsmiljøer, der pirrer børnenes nysgerrighed og lyst til at lære.

9 5... DE MØDER ENGAGEREDE OG BETYDNINGS- FULDE VOKSNE, DER UNDERSTØTTER BARNETS VÆKST OG POTENTIALER De voksne omkring læringssituationerne er en af de stærkeste påvirkningsfaktorer i forbindelse med læring. Det er derfor helt afgørende, at lærerne og pædagogerne er inspirerende, engagerede og tillægger det stor værdi at have en positiv indflydelse på børnenes læring, trivsel og mestring. Ydermere er det essentielt for barnets udvikling og trivsel, samt for udvikling af robusthed, at barnet oplever en nærende, forstående og tillidsfuld voksenkontakt. For at give optimale betingelser for børnenes udvikling skal lærerne og pædagogerne have fokus på, hvilke muligheder og potentialer den enkelte har for at udvikle sig og lære. De voksne skal engagere sig i spændingsfeltet mellem barnets aktuelle udviklingsniveau og potentielle udviklingszone. Læringssitutionerne skal tage afsæt i barnets udgangspunkt, og der skal stilles tilpas høje forventninger. Feedback er en særlig vigtig faktor undervejs i læreprocessen og har til formål at lede barnet hen mod opfyldelse af målene for læreprocessen. En god feedback giver barnet indsigt i og ejerskab over egen læreproces.

10 INDSATSER I løbet af efteråret 2014 skal der igangsættes pilotprojekter, der afprøver forskellige indsatser, som antages at skabe sammenhæng mellem dagtilbud og skoler om at udvikle børns læring, trivsel og personlig mestring. MÅL Fælles forståelse af læring, trivsel og personlig mestring i dagtilbud og skoler I pilotprojekterne skal der fokuseres på tre overordnede mål: 1. Fælles forståelse af læring, trivsel og personlig mestring i dagtilbud og skoler 2. Systematisk videndeling mellem dagtilbud og skoler 3. Læringsforløb med børn som deltagere på tværs af dagtilbud og skoler I nedenstående oversigt ud foldes disse tre mål i en række eksem - pler på indsatser. De effekter af indsatserne, som vi ønsker at se, er endvidere beskrevet. Systematisk videndeling mellem dagtilbud og skoler Læringsforløb på tværs af dagtilbud og skoler med børn som deltagere Formålet med oversigten er at inspirere til de kommende pilotprojekter.

11 EKSEMPLER PÅ INDSATSER Fælles ledermøder mellem dagtilbud og skole Fælles koordinerede indsatser Fælles arrangementer for personalet på dagtilbuds- og skoleområdet med pædagogiske fokusområder som fx læringsforståelse, inklusion, forældresamarbejde og ressourcesyn Fælles ledermøder mellem dagtilbud og skole Fælles værktøjer til dokumentation og udvikling Dagtilbuddets ressourcepersoner og skolens vejledere mødes i relevante netværksgrupper om konkrete indsatser og kompetenceudvikling Systematisk samarbejde mellem dagtilbud og skole om børn i udsatte positioner Børn underviser/guider børn på tværs af skoler og dagtilbud fx mentorordning mellem børnehave og skole Fælles læringsforløb med afsæt i temaer, fx brobyggerbibliotek, musikforløb, naturfagsforløb, leg med tal og bogstaver og eksperimenter Venskabsgrupper mellem dagtilbud og skole EFFEKT Sammenhæng i indsatser på dagtilbuds- og skoleområdet samt flere fælles indsatser mellem dagtilbud og skoler Det pædagogiske personale arbejder i samme retning mod opfyldelse af visionen Styrkelse af samarbejdet mellem personalet i dagtilbud og skoler Videndeling og samarbejde mellem pædagoger fra førskolegrupper og lærere og pædagoger fra indskoling om: det enkelte barn læringsmiljøer fælles kommunale indsatser og projekter Konkrete samarbejdsforløb mellem dagtilbud og skole Børn kender hinanden på tværs af dagtilbud og skole Lærere og pædagoger samarbejder på tværs af dagtilbud og skole

12 Horsens Kommune Rådhustorvet Horsens Telefon: TVÆRGÅENDE ENHED FOR LÆRING