Notat vedrørende fiskeri efter flad østers og søstjerner i Nissum Bredning 2017/2018

Transkript

1 DTU Aqua Notat vedrørende fiskeri efter flad østers og søstjerner i Nissum Bredning 2017/2018 Danmarks Tekniske Universitet Institut for Akvatiske Ressourcer Dansk Skaldyrcenter September 2017

2 Notat vedrørende fiskeri efter flad østers og søstjerner i Nissum Bredning 2017/2018 Forfattere: Pernille Nielsen Mette Møller Nielsen Kerstin Geitner 2

3 Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING 4 2 ÅLEGRÆS 6 3 MAKROALGER 8 4 FLAD ØSTERS 9 5 SØSTJERNER 11 6 STILLEHAVSØSTERS 11 7 PÅVIRKET AREAL OG KUMULATIVE EFFEKTER 12 8 REFERENCER 16 BILAG 1 17 BILAG 2 18 BILAG

4 1 INDLEDNING I forbindelse med fiskerisæsonen 2015/2016 blev der gennemført intensiv monitering af østers, søstjerner, ålegræs og makroalger samt udarbejdet en detaljeret konsekvensvurdering vedrørende fiskeri af flad østers og søstjerner i Natura 2000 område N28 i Nissum Bredning (Nielsen et al. 2015), som fungerer som baseline for en 3-årig konsekvensvurderingperiode gældende til og med fiskerisæsonen 2017/2018 (Bilag 1). Med det nuværende datagrundlag er det DTU Aquas faglige vurdering, at der for en række økosystemkomponenter er et tilstrækkeligt fagligt grundlag til at fastholde 3-årige baseline vurderinger af fiskeriaktiviteter vedrørende østers og søstjerner i habitatområdet område i Nissum Bredning. Nærværende notat er udarbejdet for at dokumentere potentielle ændringer i flad østers og søstjerner i forhold til den fulde konsekvensvurdering udarbejdet for fiskerisæsonen 2015/2016 for habitatområdet i Nissum Bredning og rapporterer derfor udelukkende data fra DTU Aquas egne undersøgelser. Disse omfatter bestandsestimat af flad østers og søstjerner foretaget i foråret Derudover indgår analyser af data indsamlet under fiskeri via det elektroniske moniteringssystem (black box systemet). Notatet afrapporterer udviklingen i østers- og søstjernebestanden samt indeholder beregninger af påvirket areal og kumulative effekter for bundfauna og makroalger baseret på de foreliggende datasæt. Udgangspunktet for vurderingen er udpegningsgrundlaget, der er gældende for fuglebeskyttelsesområderne F23, F27, F28 og F39 samt habitatbeskyttelsesområde H28, muslingepolitikken samt den konsekvensvurderingsanmodning (Bilag 2), LFST har fremsendt på baggrund af fiskeplanerne fremsendt af Danmarks Fiskeriforening Producent Organisation (DFPO) og Limfjordsfiskernes Østersforening (Bilag 3) og det afholdte møde mellem LFST, fiskerierhvervet og DTU Aqua d. 13. juni Fiskeplan fra fiskeriets organisationer samt anmodning fra LFST Østersfiskeriets tre organisationer, Centralforeningen for Limfjorden, DFPO og Limfjordsfiskernes Østersforening har udarbejdet to fiskeplaner for fiskeri efter flad østers i habitatområdet i Nissum Bredning i perioden oktober 2017 maj 2018 (Bilag 3). I fiskeplanen fra Centralforeningen for Limfjorden og DFPO fremsættes der forslag om en samlet kvote for fangst på 150 t flad østers samt t søstjerner i produktioneområderne 1-4. Fiskeplanen fra Limfjordsfiskernes Østersforeninge fremsætter forslag om en samlet kvote på minimum 200 t flad østers. Fiskeri efter flad østers vil finde sted i områder, hvor tætheden af flad østers er størst. I forbindelse med fiskeriet sorteres fangsten og sten, skaller eller undermålsøsters genudlægges for så vidt muligt i det samme område, hvor de blev fisket. Derudover vil der ikke blive fisket flad østers på lavere vanddybder end 3 m, mens dybdegrænsen for søstjernefiskeries ønskes fastsat til 2 m. Ved oplysninger om ålegræs på vanddybder >3 m foreslår erhvervet, at disse områder lukkes for fiskeri med ålegræskasser. De fulde fiskeplaner kan læses i Bilag 3. I den fremsendte anmodning fra LFST (anmodning fremgår af Bilag 2) tages der udgangspunkt i muslingepolitikkens målsætninger og præmisser samt anvendelse af den lette østersskraber, teknisk udstyr (black box), genudlægning af større sten, max 30 fartøjer pr. område samt fastsættelse af en dybdegrænse, så fiskeriet ikke foregår i, og i nærheden af områder med ålegræs. 4

5 I afsnittet om opgørelse af kumulative påvirkninger er der som udgangspunkt anvendt den hidtidigt anvendte model for opgørelse af de kumulative påvirkninger. Landbrugs- og Fiskeristyrelsen har anmodet om, at black box data for den forgangne sæson skal anvendes i opgørelsen af kumulativ påvirkning. Desuden: DTU Aqua anmodes om at vurdere, om den ansøgte kvote på henholdsvis 150 (DFPO)/200 (LØ) tons er bæredygtig for bestanden i området (Produktionsområde 1, 2, 3 og 4). Såfremt en kvote på enten 150 eller 200 tons ikke er bæredygtigt for bestanden, eller at fiskeri efter denne kvote vil medføre en for stor arealpåvirkning, bedes DTU Aqua fastsætte en bæredygtig kvote, som notatat dermed skal tage udgangspunkt i. DTU Aqua anmodes om at udlægge ålegræskasser, hvor ålegræs er observeret/kan etablere sig, samt angive mindste dybde for fiskeriet uden for ålegræskasser. DTU Aqua bedes angive, om fiskeriet vurderes at have en påvirkning på de fugle, som er på udpegningsgrundlaget. For søstjernefiskeriet anmodes om følgende: Centralforeningen/DFPO har ansøgt om et fiskeri efter tons søstjerner i Nissum Bredning i områderne 1, 2, 3 og 4. Arealpåvirkningen af det ansøgte søstjernefiskeri skal medtages i notatet. Dybdegrænsen fastsættes til samme dybdegrænse som for muslingefiskeriet. Derudover har LFST anmodet om en vurdering af: om et fiskeri efter stillehavsøsters indenfor Natura 2000 området vil kunne gennemføres i udpegede områder med tætte forekomster af stillehavsøsters. DTU Aqua bedes angive, hvorvidt det vil være muligt at udpege sådanne områder. Fiskeri efter stillehavsøsters i disse områder skal ikke medregnes i arealpåvirkningen, men skal opgøres separat. Forvaltningen af østersfiskeriet Fiskeri af flad østers i Limfjorden er reguleret af bekendtgørelse nr. 764 af 19/06/2017 og bekendtgørelse nr af 01/12/2016. Udover de lovmæssige reguleringer fastlagde Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri en muslingepolitik, der blev offentliggjort primo juli Ligeledes har LFST primo juli 2015 tilkendegivet, at østersfiskeri i Natura 2000 områder skal forvaltes efter de samme grundlæggende præmisser og målsætninger som i Muslingepolitikken. Muslinge- og østersskrab i Natura 2000 områder skal forvaltes efter følgende overordnede målsætninger: Det skal være i overensstemmelse med Habitatdirektivets bestemmelser og irreversible skader på stenrev skal undgås. Forvaltningen skal være adaptiv og tage den bedst tilgængelige videnskabelige viden i anvendelse. Ved en bedømmelse af effekten af skrabende redskaber i fiskeriet efter muslinger og østers i Natura 2000 områder skal der tages udgangspunkt i arealpåvirkning af nøgleorganismerne ålegræs, makroalger, blåmuslinger og bundfauna (Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2013). I Nissum Bredning bliver økosystemkomponenten blåmuslinger dog ikke vurderet, da der ikke er betydende forekomster af blåmuslinger i området 5

6 2 ÅLEGRÆS Nedenstående afsnit baserer sig på videomonitering af ålegræs på 40 stationer i Nissum Bredning foretaget i efteråret 2015 af DTU Aqua. Der er følgelig ikke foretaget ændringer i forhold til ålegræssets udbredelse og dertilhørende ålegræskasser i forhold til notatet for fiskerisæsonen 2016/2017 (Nielsen et al. 2016). Undersøgelsen fra efteråret 2015 viser næsten igen forandringer ift udbredelsen i 2014 (Figur 1). Ålegræs bedene og ålegræsklumperne fordeler sig i de tre samme områder. Frøspirende planter blev hovedsageligt observeret i områderne omkring ålegræsbedene og ofte indenfor de ålegræskasser som defineret i konsekvensvurderingen omfattende fiskerisæsonen 2015/2016. Figur 1. Dækningsgraden af ålegræs på 40 stationer i Nissum Bredning i Farvekategorierne baserer sig på følgende: Dækningsgrad 0 = ålegræs er ikke observeret (rød, kun vist som punkter); 1 = enkeltstående frøspirede planter (gul, kun vist som punkter); 2 = levende grønt ålegræs i isolerede mindre klumper (lysegrøn); 3 = tætte sammenhængende ålegræsbede (mørkegrøn). Der er foretaget interpolation mellem de enkelte positioner i hvert transekt. Dybdekurverne er angivet med blå nuancer i 1 m intervaller. For hver position blev der moniteret ca. 90 m havbund. Billedbredden på videokameraet: 50 cm. På baggrund af analyserne af ålegræssets udbredelse i 2015 har DTU Aqua fastholdt de 3 sammenhængende områder fra konsekvensvurderingen 2015/2016. I de tre kasser, er der forekomst af ålegræs i spredte bede med en tilhørende 300 m bufferzone omkring bedene. Det ene område ligger udenfor produktionsområderne og er derfor ikke angivet med koordinater, men markeret på Figur 2. Kasserne er valgt som sammenhængen- 6

7 de områder uanset dybdegrænser og selv om bedene forekommer spredt indenfor hver kasse. Bufferzonen på 300 m fra bedene er valgt på baggrund af foreløbige studier af sedimentspredning i forbindelse med fiskeri. DTU Aquas forslag til ålegræskasser er angivet nedenfor (se endvidere Figur 2). Koordinaterne for ålegræskasse 2 er udeladt, da denne ligger udenfor produktionsområderne, hvor der ikke må foregå fiskeri af østers. Å ,377 N 8 14,267 E 56 36,560 N 8 14,644 E 56 36,131 N 8 17,896 E 56 35,798 N 8 18,647 E 56 35,188 N 8 18,939 E 56 35,084 N 8 18,263 E 56 35,259 N 8 17,792 E Å ,511 N 8 27,917 E 56 34,003 N 8 28,336 E 56 32,971 N 8 31,164 E 56 32,530 N 8 30,546 E Figur 2. Forslag til placering af 3 ålegræskasser i Nissum Bredning. Ålegræskasse 2 og det mest af ålegræskasse 1 ligger udenfor produktionsområderne, hvor fiskeri efter flad østers og søstjerner er forbudt. 7

8 DTU Aqua vurderer, at et fiskeri af optil 200 t østers med den lette østersskraber samt fiskeri af t søstjerner med søstjernevod i Nissum Bredning på vanddybder >3 m og udenfor de angivne ålegræskasser ikke vil påvirke ålegræssets aktuelle eller potentielle udbredelse i habitatområde H28. 3 MAKROALGER Nedenstående afsnit baserer sig på videomonitering af makroalger på 37 stationer i Nissum Bredning foretaget i efteråret 2015 af DTU Aqua. Der er følgelig ikke foretaget ændringer i forhold til notatet for fiskerisæsonen 2016/2017 (Nielsen et al. 2016). Undersøgelsen fra efteråret 2015 viser mindre forandringer ift. udbredelsen i 2014 (se Figur 3). I den nordøstlige og sydvestlige del er der en øget forekomst af store eller mellemstore klumper. På baggrund af udviklingen, vurderer DTU Aqua, at et fiskeri af 200 t østers samt fiskeri af t søstjerner med søstjernevod på vanddybder >3 m ikke vil have betydenede påvirkning på makroalgernes udbredelse. Den største forekomst af makroalger i bredningen er på lavere vanddybder og generelt er det vist, at dækningsgraden aftager med vanddybden, men et fiskeri med bundskrabende redskaber vil påvirke makroalgerne. Figur 3. Udbredelsen af makroalger på 37 stationer i Nissum Bredning i Farvekategorierne baserer sig på følgende forekomst: Forekomst 0 = makroalger er ikke observeret (rød); 1 = 1-2 makroalger på positionen (gul); 2 = små klumper af makroalger og/eller >2 arter (orange); 3 = store eller mellemstore klumper og/eller >3 arter (brun). Der er foretaget interpolation mellem de enkelte positioner i hvert transekt for forekomst 2 og 3, men ikke 1. Dybdekurverne er angivet med blå nuancer i 1 m intervaller. For hver position blev der moniteret ca. 90 m fjordbund. I forbindelse med østersfiskeri vil der blive fanget skaller og sten. Disse udgør et vigtigt element i habitatet for en række organismer, herunder makroalger, som kræver et fast substrat til fasthæftning. Imidlertid sker 8

9 der ved østersfiskeri en sortering af fangsten, hvor bifangst af sten, skaller og bunddyr smides ud umiddelbart efter hvert skrab. Derudover kan den lette østersskraber ikke håndtere hård bund med sten. Kommer redskabet i kontakt med sten, er der stor risiko for, at det bliver beskadiget. Fiskerne har derfor stor interesse i at undgå områder med større sten. 4 FLAD ØSTERS DTU Aquas undersøgelser af forekomsten af flad østers i foråret 2017 angiver en bestand på ca t i Nissum Bredning på vanddybder >3 m (Figur 4), mens bestanden af flad østers udenfor Nissum Bredning (område 5-9 og 11-13) er estimeret til ca. 515 t. Den samlede totale bestand for det undersøgte område er således t i Bestanden af østers er beregnet ved hjælp af en standardmetode, hvor gennemsnitstætheden for alle stationer indenfor H28 ganges med arealet af H28 >3 m, og ligeledes for områder udenfor H28. Figur 4. Bestandsestimater opgjort af DTU Aqua samt landinger per fiskerisæson fra Landbrugs- og Fiskeristyrelsen af flad østers i Limfjorden (produktionsområde 1-9 og 11-13) i perioden

10 Figur 5. Udbredelseskort, der viser tætheden (kg m -2 ) af østers i habitatområdet i Nissum Bredning i I Nissum Bredning er store dele af produktionsområderne 1-4 udpeget som fuglebeskyttelsesområde (F23, F28 og F39). I udpegningsgrundlaget er det kun hvinand, der fouragerer på muslinger og dermed potentielt også flad østers. I forbindelse med fiskeri af østers vil der kun blive landet flad østers med en størrelse over mindstemålet (80 g), mens flad østers under mindstemålet samt eventuelle muslinger vil blive genudsat. Det vurderes derfor, at et fiskeri af op til 200 t flad østers ikke vil påvirke fødegrundlaget for muslingespisende fugle i F28, hvor størstedelen af fiskeriet foregår, da flad østers over mindstemålet må antages generelt ikke at indgå i hvinands fødegrundlag. Et fiskeri af op til 200 t flad østers udgør 11% af den samlede østersbestanden i Nissum Bredning og 8% for område 1-9 og DTU Aqua vurderer, at et sådant fiskeri ikke vil medføre betydende ændringer i forekomsten af flad østers i habitatområde H28, Nissum Bredning. DTU Aqua vurderer, at et fiskeri efter t søstjerner med søstjernevod på vanddybder >3 m ikke vil påvirke bestanden af flad østers i Nissum Bredning negativt. Formodentlig vil et sådant fiskeri snarere gavne bestanden af flad østers i Nissum Bredning. 10

11 5 SØSTJERNER DTU Aqua har siden 2013 systematisk registeret vægten og antallet af søstjerne i det årlige østersbestandstogt. Bestanden af søstjerner er beregnet ved hjælp af en standardmetode, hvor gennemsnitstætheden for alle stationer indenfor H28 ganges med arealet af H28, der er dybere end 3 m, men med en redskabseffektivitet på 50%, kan bestanden af søstjerner for Nissum Bredning estimeres til t, mens den for hele Limfjorden estimeres til t i marts Metoden til bestemmelse af søstjerner er ikke på samme måde valideret og dokumenteret, og estimaterne er derfor behæftet med en større usikkerhed end estimaterne af flad østers. Under brug af denne metode er bestandsudviklingen af søstjerner i Nissum Bredning i perioden vist i Figur 6. Figur 6. Bestandsudviklingen af søstjerner i Nissum Bredning i på dybder >3 m. I forhold til den samlede bestand af søstjerner i Limfjorden, som er estimeret til ca t i 2017, vurderer DTU Aqua, at et fiskeri efter t søstjerner plus et evtuelt fiskeri efter t i Løgstør Bredning og 100 t i Lovns Bredning er bæredygtigt i forhold til søstjernebestanden i Limfjorden. 6 STILLEHAVSØSTERS Stillehavsøsters har de senere år bredt sig fra området omkring Agger Tange til store dele af Limfjorden og findes nu også på større vanddybder, hvor de kan fiskes med skraber. I anmodningen fra LFST (Bilag 2) er DTU Aqua blevet bedt om at udpege eventuelle områder i Nissum Bredning, hvor der eventuelt kan foregå fiskeri efter den invasive stillehavsøsters. 11

12 Stillehavsøsters har ikke tidligere indgået systematisk i DTU Aquas overvågning af Nissum Bredning. DTU Aqua har imidlertid i forbindelse med østersbestandstogtet i foråret 2017 registreret forekomst af stillehavsøsters i produktionsområde 1-4. I alle fire områder er stillehavsøsters fundet i relativt lave tætheder på op til 0,002 kg m -2 eller en samlet biomasse på t i hele bredningen beregnet med metoder udviklet for flad østers. DTU Aqua vurderer på baggrund af de relativt få data på området og de lave tætheder, der kan afledes heraf, at de tilgængelige data for udbredelse og biomassetætheder af stillehavsøsters ikke er tilstrækkelige til at kunne udpege særlige områder, hvor der kan foregå fiskeri efter stillehavsøsters i Nissum Bredning. 7 PÅVIRKET AREAL OG KUMULATIVE EFFEKTER I løbet af fiskerisæsonen 2016/2017 har fiskeriet efter 129 t flad østers i Nissum Bredning påvirket et areal på ca. 5,98 km 2, hvilket udgør 3,5% af arealet af habitatområdet i Nissum Bredning, mens søstjernefiskeriet har påvirket 1,12 km 2 svarende til 0,7% af H28 (Figur 7). Black box data viser, at fiskeriet i fiskerisæsonen 2016/2017 er foregået på større østerstætheder end antaget ved estimering af arealpåvirkningen i sidste års notat (8,5 km 2 og 4,9%) ved et fiskeri efter 130 t flad østers. Figur 7. Arealpåvirkning i fiskerisæsonen 2016/17 i Nissum Bredning ved fiskeri efter østers (venstre) og søstjerne (højre). Arealet er genereret ud fra blackbox data. Gentaget fiskeri efter østers kan have en kumulativ påvirkning, når fiskeriet udføres år efter år i det samme habitatområde. Formålet med dette afsnit er at vurdere omfanget af den kumulative påvirkning. I perioden har der været fiskeri efter østers i habitatområdet i Nissum Bredning i fiskerisæsonerne 2014/2015, 2015/2016 og 2016/2017. Fiskeriet har i den samlede periode ( ) påvirket mellem 2,9-12

13 5,4% af den marine del af Natura 2000 området (Tabel 1). På baggrund af black box data fra fiskeriet i 2016/2017 kan det påvirkede areal for fiskerisæson 2017/2018 beregnes ud fra de ansøgte kvoter (hhv. 150 og 200 t) ved at antage, at fiskeriet vil foregå på samme præmisser og tætheder (kg m -2 ) i 2017/2018 som i 2016/2017. Arealpåvirkningen for fiskerisæsonen 2017/2018 er beregnet således: Det samlede fiskeri efter 129 t flad østers i Nissum Bredning i fiskerisæsonen 2016/2017 har påvirket 5,98 km 2 (Tabel 1), hvorfor 1 t har påvirket (5,98/129) 0,046 km 2. Denne faktor anvendes nu til at beregne, hvor stort et areal det ansøgte fiskeri efter hhv. 150 og 200 t i fiskerisæsonen 2017/2018 vil påvirke, hvilket svarer til hhv. 7,0 og 9,3 km 2, svarende til 4,0 og 5,4% af arealet af H28 (Tabel 1). Tabel 1. Arealpåvirkning for H28, Nissum Bredning i forhold til tidligere landet mængde (data fra Landbrugs- og Fiskeristyrelsen) samt ansøgt kvote (150 eller 200 t) samt anbefalet kvote på 120 t for fiskerisæson 2017/2018. For de tre foregående fiskerisæsoner er arealpåvirkningen beregnet via black box data, mens arealpåvirkningen for den kommende fiskerisæson er estimeret ud fra black box data fra 2016/2017 (se tekst). Der er til beregningerne anvendt et areal for habitatområde H28 på 172 km 2. Fiskerisæson Mængde ton Arealpåvirkning km 2 % 2013/ / ,9 2,9 2015/ ,4 5,4 2016/ ,8 3,5 2017/2018 (ansøgt) 150 / 200 7,0 / 9,3 4,0 / 5,4 2017/2018 (anbefalet) 120 5,6 3,2 I konsekvensvurderingen for fiskerisæsonen 2015/2016 (Nielsen et al. 2015) er østersfiskeriets effekt på forekomst af ålegræs, makroalger og bundfauna undersøgt og det er angivet, hvor lang gendannelsestiden er for de enkelte økosystemkomponenter. Gendannelsestiderne er vist i tabel 2. Ved en beregning af de kumulative effekter for makroalger, skal der tages højde for den ikke homogene fordeling (for yderligere detaljer se Nielsen et al. 2015). Der er i dette års beregninger anvendt samme faktor på 0,586 for makroalger som i konsekvensvurderingen for 2015/2016. Et fiskeri efter enten 150 eller 200 t i 2017/2018, som ansøgt af østersfiskeriets tre organisationer, vil estimeret påvirke hhv. 4,0 og 5,4% af habitatområde H28, hvilket sammenholdt med de tidligere års fiskeriindsats betyder, at den kumulative arealpåvirkning for bundfauna (150 og 200 t) og makroalger (200 t) kommer over den maksimale grænse på 15% (Tabel 2). 13

14 Tabel 2. Kumuleret arealpåvirkning i % af totalarealet af habitatområde H28 for makroalger og bundfauna for ansøgt fiskeri efter hhv. 150 og 200 t flad østers og t søstjerner. Arealet af Nissum Bredning er 172 km 2. Der er i beregningerne taget højde for såvel makroalgernes heterogene fordeling samt søstjernevoddets mindre påvirkning sam-menlignet med østersskraberen. *Arealpåvirkningen for søstjernefiskeriet udgør 0,2% af den total arealpåvirkning for makroalger i fiskerisæsonen 2016/17. I forhold til søstjernefiskeri viser dette års bestandsopgørelse i Nissum Bredning, at betanden af søstjerner er relativt høj og udgør 11% af den samlede søstjernebestand i Limfjorden. Såfrem bestanden forbliver lokali- Gendannelsestid (år) 2013/ / / / /18 Anmodet 150 / 200 t 2017/18 Søstjerner t Kumuleret inkl. søstjerner (%) (%) (%) (%) (%) (%) (%) Makroalger >5 0,0 1,7 3,1 2,2* 2,4 / 3,2 Max 5 14,4 / 15,2 Bundfauna 4 2,9 5,4 3,5 4,0 / 5,4 0 15,8 /17,1 Ålegræs > DTU Aqua vurderer, at en kvote på 120 t flad østers for fiskerisæsonen 2017/18 vil betyde at arealpåvirkningen vil være lig den maksimal kumulerede arealpåvirkning på 15%. Vurderingen er baseret på, en beregnet arealpåvirkning ved et fiskeri efter 120 t på 5,6 km 2, svarende til 3,2% af arealet af habitatområde H28. Dette vil betyde, at den kumulerede arealpåvirkning for bundfauna er estimeret til 15,0% (2,9+5,4+3,5+3,2), mens den for makroalger (inkl. 5% arealpåvirkning fra søstjernefiskeri) vil være 14,0% (0+1,7+3,1+2,2+(3,2*0,586)+5). Fiskeri efter søstjerner med søstjernevod påvirker ikke havbunden på samme måde som østersskraberen. Undersøgelser (Petersen et al. 2016) af søstjernevoddets effekt på bundfauna og makroalger er blevet gennemført på forskellige bundtyper som muslingebanker, blødbund samt makroalger på hård bund. Undersøgelserne viser, at der ingen signifikant effekt er af søstjernevoddet på diversitet og forekomst af infauna eller makroalger. Der blev observeret begrænsede mængder makroalger i voddet efter træk henover en bund med makroalger, hvilket indikerer, at voddets effekt på makroalger er lille. Dette forudsætter imidlertid, at der ikke fanges større sten, hvilket er observeret ved forsøgsfiskeriet. Det er imidlertid ikke sandsynligt, at der vil foregå søstjernefiskeri i områder, hvor der er flere større sten idet det kan ødelægge voddet og da der her ikke vil være tætte forekomster af flad østers og dermed søstjerner. Baseret på ovenstående undersøgelser anbefaler Petersen et al. (2016), at der ved beregning af kumulative effekter regnes med en påvirkning på 0 for økosystemkomponenten bundfauna, mens voddets effekt på makroalger sættes til 30-50% af effekten af den lette muslingeskraber, da der er observeret afrevne makroalger, men dog ikke signifikante forskelle i udbredelse i forhold til kontrolområdet (ingen fiskeri med søstjernevod). For beregningerne betyder det, at arealpåvirkningen af søstjernevoddet for økosystemkomponenten makroalge er beregnet således, at der er korrigeret for makroalgernes ikke homogene fordeling (0,586) og den reducerede effekt (50%) af søstjernevoddet i forhold til muslingeskraberen (0,7 x 0,5 x 0,586 = 0,2). Søstjernevoddet er ikke antaget at påvirke ålegræs, da der er lagt to ålegræskasser indenfor produktioneområderne 1-4 i Nissum Bredning, hvor der ikke må foregå hverken østers- eller søstjernefiskeri. 14

15 seret i Nissum Bredning vil der sandsynligvis være et behov for et søstjernefiskeri i H28. I det tilfælde, at der vil forekomme et fiskeri af t søstjerner i Nissum Bredning i løbet af fiskerisæsonen 2017/2018, vil DTU Aqua anbefale, at arealpåvirkningen opgøres månedsvis vha. black box data og der maksimalt må være en arealpåvirkning på 5%. Anbefalingen er baseret på, at søstjerner ikke er sessile organismer som flad østers, hvorfor biomasseforekomsterne er dynamisk både rumligt og tidsligt. Søstjernerne vil derfor variere i forhold til placering og mængde i løbet af året og påvirkes af miljøforhold. Arealpåvirkningen ved et søstjernefiskeri baseret på et bestandsestimat fra foråret 2017 kan derfor resultere i betydelige usikkerheder i forhold til arealpåvirkningsberegninger, og dermed ikke være repræsentiativ for et reelt søstjernefiskeri foretaget i løbet af fiskerisæsonen 2017/2018. Med de aktuelt tilgængelige data for arealpåvirkning vil den samlede kumulerede påvirkning ved et fiskeri efter 120 t flad østers sammenholdt med den anbefalede maksimale påvirkning på 5% efter t søstjerner i fiskerisæsonen 2017/2018 betyde, at den samlede kumulerede arealpåvirkning vil være 14,0% for makroalger og 15,0% for bundfauna. 15

16 8 REFERENCER Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri (2013). Målsætninger og forvaltningsprincipper for muslingeskrab og øvrig muslingeproduktion I Natura 2000 områder. Nielsen P, Canal-Vergés P, Nielsen CF, Geitner K, Petersen JK (2015). Konsekvensvurdering af fiskeri efter østers i Nissum Bredning 2015/2016. DTU Aqua-rapport nr Institut for Akvatiske Ressourcer, Danmarks Tekniske Universitet. 46 pp. + bilag Nielsen P, Nielsen MM, Geitner K, Nielsen CF (2016). Notat vedrørende fiskeri efter flad østers og søstjerner i Nissum Bredning 2016/ Petersen JK, Gislason H, Fitridge I, Saurel C, Degel H, Nielsen CF (2016). Fiskeri efter søstjerner i Limfjorden. Fagligt grundlag for en forvaltningsplan. DTU Aqua-rapport nr Institut for Akvatiske Ressourcer, Danmarks Tekniske Universitet. 35 pp. 16

17 BILAG 1 Konsekvensvurdering gældende for fiskerisæsonen 2015/2016 Notat omfattende fiskerisæsonen 2016/2017 Notat omfattende fiskerisæsonen 2017/2018 Konsekvensvurdering gældende for fiskerisæsonen 2018/2019 Østersbestandsopgørelse for relevante fiskeriområder => anbefalet kvote Østersbestandsopgørelse for relevante fiskeriområder => anbefalet kvote Østersbestandsopgørelse for relevante fiskeriområder => anbefalet kvote Østersbestandsopgørelse for relevante fiskeriområder => anbefalet kvote Søstjernebestandsopgørelse for hele Limfjorden Anvendelse af modelværktøjer, eller data fra tidligere år Anvendelse af modelværktøjer, eller data fra tidligere år Søstjernebestandsopgørelse og anvendelse af modelværktøjer Data for fuld monitering af Ålegræs Rapportering af data på udvalgte transekter Udvidet monitering af ålegræs Data for fuld monitering af Makroalger Rapportering af data på udvalgte transekter Udvidet monitering af makroalger Litteratur-review om effekterne af østersfiskeri på bundfauna Litteratur-review, alternativt anvendelse af nye data Beregning af påvirket areal vha. black box data Beregning af påvirket areal vha. black box data Beregning af påvirket areal vha. black box data Beregning af påvirket areal vha. black box data Beregning af kumulative effekter forårsaget af østers- og søstjernefiskeri Beregning af kumulative effekter forårsaget af østersfiskeri. Søstjernefiskeri opgøres løbende vha. black box data Beregning af kumulative effekter forårsaget af østersfiskeri. Søstjernefiskeri opgøres løbende vha. black box data Beregning af kumulative effekter forårsaget af østersfiskeri. Søstjernefiskeri opgøres løbende vha. black box data Data på ålegræs, makroalger og sigtedybde fra NST Sigtedybde fra NST => ålegræssets potentielle dybdegrænse Landinger af sten Landinger af sten Landinger af sten Landinger af sten Analyse af effekter på beskyttede arter (sæler, marsvin mm) 17 Analyse af effekter på beskyttede arter (sæler, marsvin mm) Tabel 1. Omfanget af input data til hhv. konsekvensvurderinger og notater for Nissum Bredning i de forskellige fiskerisæsoner i perioden

18 BILAG 2 18

19 19

20 BILAG 3 20

21 21

22 22

23 LIMFJORDSFISKERNES ØSTERSFORENINGS FISKEPLAN 23