Legestue 1. og 2. klasse Legestue 3. og 4. klasse Lærerværelse Skoleforening Michael Brinch

Transkript

1 Vidar Skolen Rudolf Steinerskolen i Gentofte Brogårdsvej Gentofte Tlf kl. 8:30-15:00 Fax Mail kontor@vidarskolen.dk Legestue 1. og 2. klasse Legestue 3. og 4. klasse Lærerværelse Skoleforening Michael Brinch Skolebestyrelse Jakob Laursen Tillidsråd Ulla Engelbrecht Ole Petersen Michael Tækker Brinch Eddie Jalving

2 042 : ANMELDELSE AF 12. KLASSES SKUESPIL INDHOLD : : Også her spilles der fremragende, men igen er manuskriptet ikke det mest underholdende. Vidar Nyt og skolens hjem meside har fået sin egen fotograf, nemlig Natalie Jensen, 11. kl. Natalie har som årsopgave valgt emnet fotografering og vil i det kommende år dække begivenheder på skolen. Hun har allerede kastet sig ud i fotoportrætter og gruppebilleder, som man kan se i dette organs overrubrikker. Ønsker man fotografisk illustration til et Vidar Nytindlæg kan man kontakte Natalie på nataliejensen88@hotmail.com Anmeldelse af 12. kl. skuespil Af Sune Bisted Pedersen, 9. klasse Indhold & leder 12 klasse opførte i år 3 skuespil: Kongen Skal Dø, Gris På Gaflen og Den Skaldede Sangerinde. Kongen Skal Dø handler om kong Bérenger der langsomt og meget mod sin vilje må indse, at han skal dø, når stykket ender. Hans 2 dronninger har meget forskellige holdninger til det, den ene hvisker ham i øret, at han skal dø, mens den anden græder for ham og prøver at få ham til at kæmpe imod. Skuespillerne spiller med god indlevelse og lægger humoristisk ud, men som stykket skrider frem begynder manuskriptet at gå i ring, og da kongen bliver ladt alene, er det en lettelse at komme ud og strække benene igen. Gris På Gaflen handler om en lille baby, der bliver født, og hvad skal den nu blive Please allow us to introduce the Our mission for the Waldorf Student Boarding Agency is to help make it easy for parents seeking a Waldorf High School education for their children by screening boarding opportunities, helping with paperwork, visas, insurance, etc. We ve gone through it all in several countries, so til? Det har folk forskellige mange forskellige meninger om. Senere ser man så hvordan det vil gå i skolen, og til sidst hvordan han dør. Også Gris På Gaflen er velspillet, og her kører manuskriptet hele vejen, stykket er dog svært forståeligt pga. de pludselige sceneskift mellem barndom, ungdom og død. Den Skaldede Sangerinde handler om ægteparret Smith, der får besøg af ægteparret Martin, der knap nok kender hinanden, det bliver et kedeligt selskab, hvor ingen kan finde på noget at sige indtil brandmanden kommer på besøg så bliver det til kedelige historier. Også her spilles der fremragende, men igen er manuskriptet ikke det mest underholdende. we have a very good idea of what needs to happen. If you know potential candidates who may be interested in a boarding opportunity of 3+ months in Saratoga Springs, please don t hesitate to refer them, either via or our website. Abby & David Brill, Waldorf Student Boarding Agency abbybril@nycap.rr.com 003 : Leder 004 : Et kærlighedsdigt af Goethe 005 : Kærlighedens Væsen ifølge Platons SYMPOSION 008 : Essay over skældud 014 : Interview med Liselotte Bundgaard Andersen 018 : Interview med Bo Madsen 022 : Advarsel: dette er en reklame 025 : Morgenvandring om Gentofte Sø 027 : Efterårsstævne 029 : En hilsen fra skolelægen 030 : Ciao Bella, 12. klasse i Italien 031 : Hvor er vi på vej hen? 032 : Den gyldne cykelhjelm 033 : Hvordan har det været at komme i overskolen? 035 : Social tregrening og selvforvaltning 040 : Opslagstavlen 042 : Anmeldelse af 12. klasses skuespil Leder En ung Rudolf tegner sommerens forside, ligesom vidunderligt mange af vores unge mennesker kommer kry til orde og blomstrende til syne inde i spalterne. Naturligvis skuer vi også mod den modne Steiners antroposofiske tanker, som vi hører dem udlagt af tre erfarne lærere med hver sit fokus. Fælles er de om at mene: Vi skal værne om pædagogikken. Det er jo opdragelses-kunst. Vi skal ikke lade os begrænse af det udefra kommende. Men den seneste lovgivning presser nu vores skoleform op i en krog og kræver prøver for 9. klasser - eller øget ministerielt tilsyn! Verden har travlt, men kærligheden er tålmodig! Vores skole hviler på principper, som er så inderligt anderledes end de styrende normer ude i samfundet. Også vi forældre må nu stille op gå i medierne og åbent vedkende os en skole, hvor kærligheden til det enkelte barns egenart er det væsentligste. Eksaminer, karakterer og overvågning er kunstgødning for indlæringen substans, evnen til huske og originalitet tager tid. Det er stadig værd at vente på og kæmpe for! Lad agurketiden blive steinermærket! Redaktionen

3 04 : ET KÆRLIGHEDSDIGT PLATON : 05 En blomst i skyggen stod, hvor jeg gik, med glans som stjerner, som kvindeblik. (Goethe) Platon bruger sin vante form, hvor han fralægger sig ansvaret for den rette holdning eller sandhed, men lader det være op til læseren at danne sin egen. Et kærlighedsdigt af Goethe Udvalgt og kommenteret af Eva Maria Hauge Nørreskov, elev i 11. kl. Kærlighedens Væsen ifølge Platons SYMPOSION Af Daniel Saví, 11. kl FUNDET I skoven monne jeg ensomt gå, intet i verden jeg tænkte på. En blomst i skyggen stod, hvor jeg gik, med glans som stjerner, som kvindeblik. Jeg tog om stilken, da tyst det lød: Du véd, jeg visned, hvis du mig brød. Jeg roden løsned med muld og jord og bar den hjem, hvor selv jeg bor. Forsigtig planted jeg den igen, så sødt den dufter nu for sin ven. Fra 100 Kærlighedsdigte fra mange lande. I udvalg ved Tove Ditlevsen Johann Wolfgang von Goethe: Oversat af Hans S. Vodskov Jeg har valgt dette digt af Goethe, fordi jeg synes, at det på en meget fin måde beskriver det, som er en særligt god ting ved Vidarskolen; der er plads til alle som vi er, og vi får lov at vokse og blomstre i lige de farver, som vi vil, og som passer os bedst. Man må tage hele blomsten med som den er, og ikke bryde den ved at plukke den og lade roden visne i den mørke jord, så bliver kærligheden blot stærkere. Hermed et eksempel på historieundervisningen i 10.klasse, hvor vi alle udover det daglige stof i hovedfagstimerne skulle lave en selvstændig opgave om et valgfrit emne. Jeg valgte at skrive om Platons værk Symposion, der er en filosofisk diskussion af Eros, Erotikken, Kærligheden. Symposion Platons Symposion indtager en helt særlig plads i hans forfatterskab. Det er på dansk oversat flere gange og er også Platons mest læste værk. Den oversættelse jeg bygger mit referat og min analyse på er af Niels Henningsen og udgivet på Det Lille Forlag. Titlen Symposion (græsk syn- sammen posis drik ) hentyder til de drikkegilder, som fandt sted i mændenes rum andron i aristokratiske kredse i antikkens Grækenland Der var normalt deltagere, som lå henslængt på venstre albue på løjbænke som var stillet op langs væggene. Man drak vin blandet med vand i en stor krater, opstillet midt i rummet. I dannede kredse var symposiet rammen om fremførelse af poesi og retorik, og det blev et forum for filosofiske diskussioner. Disse diskussioner er temaet for Platons dialog af samme navn. Dionysos (beruselse) og Afrodite (viden) var de tilbedte guder, som man i forbindelse med diskussionen og beruselsen brugte i sin retorik, idet der blandt gæsterne foregik en heftig homoseksuel bestræbelse, hvor den gamle elskende bestræbte sig efter den unge elskede (som ikke havde fået skæg endnu). Fortællingen Symposion udspiller sig i dramatikeren Agathons hjem i Athen omkring år 416 f.v.t. Denne Agathon har vundet en pris for et stykke. han har skrevet. Platon bruger sin vante form, hvor han fralægger sig ansvaret for den rette holdning eller sandhed, men lader det være op til læseren at danne sin egen. Fortælleformen er en smule kringlet, da hele denne samtale bliver refereret fra den unge Apollodoron til sin ven Glaukon, Apollodoron var dog ikke til stede ved selve symposiet men har fået den genfortalt af vennen Aristodemos som var til stede. Platon bruger desuden Sokrates som sin filosofiske helt til at klargøre sine egne holdninger, eller er det Sokrates holdninger? Dette er der udbredt uenighed om i de faggrupper, der beskæftiger sig med Platons værker, da der aldrig blev nedfældet et ord på papir (så vidt vi ved) af Sokrates, men at det var Platon der stod for nedfældningerne af Sokrates visdom, såvel som sin egen, dog stadig med Sokra-

4 06 : KÆRLIGHEDENS VÆSEN KÆRLIGHEDENS VÆSEN : 07 Eros er ikke skønhed, men stræben efter skønhed. Erotik bliver således til kærlighed til visdom... hvis første stadie er fysisk tiltrækning til en smuk krop, og sidste stadie er en visionær forening med det guddommelige. tes som hovedperson, er det klart for mig hvorfor denne problematik er svær at gennemskue. Tilstede ved symposiet er 7 mænd og en referent, der ikke taler. Dog er der kun ført referat af de fem talere, samt en sjette mand der kommer til stedet i slutningen af fortællingen. Disse mænd har besluttet sig for at holde igen med vinen og derimod bestræbe sig på at give deres hyldest til Eros, elskovens gud, i form af taler, der på typisk græsk vis holdes som agon, en dyst hvori deltagerne prøver at overgå hinanden i hvert deres bud på det valgte emne. Første taler er den unge Faidros, som var en god retoriker. Han indleder med at fremsætte, at Eros er den ældste gud, som fremkalder ærekærhed samt ærgerrighed. Og siger at elske er stræben efter det skønne, ædelhed. Ydermere påviser Faidros vha. sagnhistoriske eksempler, at Eros er nødvendig for ethvert sammenhold både venskaber og samfund generelt, fordi den fremkalder et stærk æresbegreb og derved offervilje i mennesket. Den næste taler var Pausanias, som fortæller om to former for Eros, den højere Urania og lavere Pandemos. Urania er den himmelske kærlighed mellem mænd og stræben efter sjælelig og udødelig kærlighed. Pandemos er den dødelige kærlighed mellem mand og kvinde, og ifølge Pausanias, kun stræben efter legemlig kærlighed. Pausanias skildring af en himmelsk Eros (stræben efter skønhed og sjælens perfektion) og en almindelig Eros (vulgær kønsdrift) er en fremhævelse af den himmelske kærlighed med sit fokus på, at det åndelige praktiseres i de homoseksuelle forhold, der yderligere legitimeres af betragtninger over homoseksualitet i forskellige græske miljøer. Lægen Eryksimachos bidrager med sit bud, det naturvidenskabelige syn på sagen: Kærligheden vokser og gror, og dens opgave er at skabe harmoni mellem ting, der før var modsat virkende. Eryksimachos opfatter altså den himmelske eros som en universel harmoniserende kraft, der virker i naturen, i menneskekroppen og i kulturen som en sund balance. Komediedigteren Aristofanes bidrager derpå med sit mere eller mindre ironiske bud. Han giver en sagnberetning om menneskets søgen efter en livs partner; Menneskene var oprindelig cirkelformede dobbeltvæsner med 2 køn, som Zeus spaltede i 2 dele for at dæmpe deres overmod og forsøg på at overtage gudeverdenen; derfor går vi nu rundt og søger vores tabte halvdel. Således som Aristofanes fremstiller sagen, kan Eros tolkes som stræben efter at finde sin anden halvdel. Agathon, tragedie digter og vært ved symposiet, starter ud med en meget veldisponeret præsentation i bedste sofistiske stil og en kritik af de tidligere talere. Iflor omvundne vendinger skildrer han Eros som den lykkeligste, skønneste og bedste gud, der besidder alle dyder: retfærdighed, mådehold, tapperhed og visdom. Herefter klappede selskabet begejstret ad værtens tale. Derefter er det Sokrates tur til at tale, Sokrates plejer at sige, at han ikke dur til at holde tale. Her klarer han situationen ved først at få Agathon til at indse, at hans poetiske retorik er det rene vrøvl og derefter ved at referere 2 samtaler, han engang havde haft med en klog kvinde ved navn Diotima (det var nu mest hende, der første ordet). Nedsablingen af Agathon er nødvendig, fordi man kun kan forstå Diotimas fremstilling af Eros, hvis ens hoved er renset for misforståelser. Agathon (og mange af de andre) tror fejlagtigt, at det gælder om at vinde i kraft af smukke ord, men Sokrates vil have alle til at forstå, at det gælder om at finde sandheden i kraft af præcise begrebsdefinitioner; Eros er ikke skønhed, men stræben efter skønhed. Det indser Agathon nu. Endelig kan Sokrates referere hvad Diotima har lært ham: Eros er et søgende væsen, et symbol på menneskehedens evige stræben efter udødelighed i kraft af åndelige børn (tanker). Erotik bliver således til kærlighed til visdom (filo-sofi; filo - kærlighed, sofia visdom), Hvis første stadie er fysisk tiltrækning til en smuk krop og sidste stadie er en visionær forening med det guddommelige. Lige da Sokrates har afsluttet sit mageløse oplæg, braser den unge berusede aristokrat og politiker Alkibades ind sammen med et par ind sammen med sine drukkammerater for at fejre Agathon. Da han omsider opdager Sokrates, holder han i stedet en lovtale for ham: Sokrates er den sande erotiker, dvs. den sande filosof. Abstraktionen eros konkretiseres i Sokrates. Drikkegildet ender efterhånden i almindelig opløsning, larm og druk, så nogle går deres vej og andre falder i søvn. Kun Agathon, Aristofanes og Sokrates pimper videre og diskuterer litteratur til den lyse morgen, dvs. Sokrates snakker og de 2 andre nikker, indtil de også falder omkuld. Så putter Sokrates dem og går ud i byen for at finde nye og friske samtalepartnere.

5 08 : SKÆLDUD SKÆLDUD : uanset hvor meget vi voksne vil bestræbe os på at blive bedre mennesker, så vil forholdet børn og forældre/pædagoger være konfliktfyldt. Børn vil noget, og voksne vil noget andet... Essay om skældud Af Claudia Ulrike Wolters Det er ligesom at slå - bare med stemmen. (Italiensk børnehavebarn) Den som har Magt, men intet ondt vil gøre...med rette han besidder Himlens Gave. (William Shakespeare) I disse snakkesalige tider er der meget opmærksomhed på, hvordan vi er på talefod sammen. Der er med rette fokus på mobning. Det er mest for børn. Vi voksne prøver til gengæld at blive bedre til at håndtere vores indbyrdes konflikter med blandt andet girafsprog. Kort sagt er mobning og konflikthåndtering debatemner, der er inde i varmen. Fint. Men hvad med skældud, der mest foregår mellem voksne og børn? Her er den voksnes adfærd uvægerligt i centrum. Skældud er ubehageligt at tænke tilbage på. Eller er udskældning af børn så naturlig en del af vores måde at være på, nærmest en dybt indgroet vane, at vi slet ikke skænker det en tanke? Skældud er ikke en del af den pædagogiske begrebsverden. Ligesom stimulere eller motivere. Til gengæld er fænomenet kendt af alle... Og så er det et meget gammelt begreb. Ordet skæld kan føres tilbage til oldnordisk skellr, som betød slag eller smæld. Skielde eller skelle, som det hed på ældre nydansk, betød smælde, smække, slå ud af stilling eller skænde på. Ordet har altså henvist til noget fysisk. I dag er skældud tømt for dets slagskraftige kropslige indhold. I Ordbog over det danske sprog kan man læse følgende nutidige defintion:...at give sin vrede, modvilje, utilfredshed med hensyn til person eller forhold udtryk i voldsomme (ofte ubeherskede), bebrejdende eller nedsættende ord; bruge stærkt bebrejdende eller nedsættende, fornærmende ord om en eller noget; især: tiltale en person med sådanne ord. Igennem de sidste hundrede år er det i Danmark blevet forbudt at slå konen (afskaffet i 1920!), tyende (i 1921) og til sidst børnene (først i 1997, vedtaget med snævert flertal mod de borgerlige partier). I øvrigt er det i guds eget land USA fortsat tilladt at slå sine børn... Faktisk skal vi over 200 hundrede år tilbage i tiden for at finde et sted, hvor det faktisk var forbudt at skælde børn ud. I sammenhæng med landboreformerne i 1780 erne fandtes en række progressive godsejere, som oprettede skoler til landbobørnene. En af de fremmeste var greve Reventlov fra det fynske gods Brahetrolleborg. Således hed det i hans skoleinstruks fra 1784:...at de små skolebørn altiid beholder deres Munterhed og Skolen ikke falder dem til Last... Korperlig Straf og grove Skieldsord er ikke det som Skoleholderen skal holde sine Børn i Orden med. I 1814 indførtes så folkeskolen. I lærerinstruksen hed det dengang: Da Forældrene betroe Lærerne de Børn, de sende til Skolen, det Kjæreste, de have, kunde de og med Føie vente, at disse blive godt behandlede. Af denne som af flere Aarsager maa ingen Lærer tillade sig, hvor megen Anledning han end dertil maatte synes at have, at tiltale noget Barn i en Haanende,spottende Tone, med Skjeldsord og uanstændige Benævnelser. Disse bestemmelser fra enevældens tid er langsomt gået i glemmebogen. Idag betragtes det som en selvfølge at pædagoger og lærere - og naturligvis vi forældre - har ret til at skælde børnene ud, hvornår og så meget vi ønsker. At tonen under demokratiet er blevet en anden skyldes ifølge børneforsker og pædagog Erik Sigsgaard ikke et resultat af bevidste politiske beslutninger men et udtryk for institutionaliseringens dynamik. Det er ikke længere borgernes skole, som skal behandle borgernes børn ordentligt som i 1814, nu er det den offentlige magts skole som eleverne skylder respekt. Dette skift kommer også sprogligt til udtryk: således forbindes skældud og irettesættelser ofte med skolen såsom i at stå skoleret eller at blive taget i skole. Betyder pryglestraffens afskaffelse at der straffes mindre nu end før? Eller er lussinger og endefuld er og andre korporlige overgreb blevet erstattet med mere raffinerede sanktionsformer? Såsom øget psykologisk og organisatorisk kontrol, disciplinering og nogle gange medicinering? Ifølge Sigsgaard skønner man, at for hver ét barn, der er udsat for fysisk straf, er op imod 100, der er udsat for verbal vold. Kort sagt er der en klar bevægelse væk fra fysisk straf og hen mod skældud. Først og fremmest i forbindelse med at barndommen leves i overvejende grad i institutionerne. Når man så tænker på at det typiske danske barn tilbringer hen imod timer i forskellige institutioner samt skole, så bliver man klar over, hvor meget skældud efterhånden fylder i vores børns liv.

6 010 : SKÆLDUD SKÆLDUD : 011 Ifølge Sigsgaards undersøgelse påvirker skældud... børnenes fundamentale livskræfter... Men det at blive ydmyget er ikke bare svært at bære for barnet som bliver skældt ud - det er ligeså hårdt for de hosstående børn. Under alle omstændigheder spiller fænomenet skældud overhovedet ingen rolle i nogen nutidig lovgivning. Det har nok noget at gøre med at skældud er en helt naturlig del af vores kultur. Næsten ligesom at pille næse. En vane - som noget, vi bare gør uden at tænke over hvorfor eller på, om det virker og hvordan. Samtidig er ingen stolt af skældud. Det er sandelig ikke noget man praler med. Hverken i de små hjem eller i institutionerne...sådan en bemærkning fra børnehaven i deres meddelsesblad til forældrene vil man næppe finde: Kære Forældre. Vi har skældt alt for meget ud i de sidste uger, men vi har sat os for at sætte mængden ned i den kommende tid! Kort sagt er skældud en naturlig del af vores hverdagsvirkelighed, som samtidig kun dårligt tåler dagens lys. Derfor er det bemærkelsesværdigt at en børneforsker af Erik Sigsgaards format har gennemført den første omfattende danske undersøgelse af hverdagsfænomenet skældud, og har trukket børnenes og de voksnes oplevelser af det frem i lyset. I et stort forskningsprojekt som har resulteret i en bog, naturligvis med titlen SKÆLDUD og er blevet noget så sjældent som en faglitterær bestseller. Helt sikkert en bog som sætter mange tanker i gang. Og følelser. Især kapitlerne 7 og 8 som handler om såvel børns oplevelse af skældud og ikke mindst hvordan skældud virker på børn er læsning som sikkert vil gøre store indtryk hos alle voksne - fordi vi alle sammen er blevet skældt ud - og alle skælder nogen ud! Spørger man lærere og forældre, om de har skældt deres børn ud de sidste par uger, svarer næsten 85-95% ja. Men lige så sikre voksne er på, at de skal skælde børnene ud - lige så usikre er de på, om det nu også hjælper. Med Sigsgaards ord: Skælder vi voksne ud i mangel af bedre? Fordi vi selv er blevet skældt ud - og fordi vi har en opfattelse af, at børnene skal opdrages. Efter flere års forskning ser han spørgsmålet om skældud som langt bredere end skideballe eller ikke skideballe. Det handler om menneskesyn, forholdet børn og voksne imellem, ligeværdighed - og om at børn kan komme til at føle sig uelskede, hvis de bliver skældt for meget ud. Ifølge Sigsgaards undersøgelse påvirker skældud - især naturligvis den hyppige og voldsomme skældud - børnenes fundamentale livskræfter, dvs. alle de evner som et menneske har brug for at være et handlekraftig, tænkende og selvreflekternde væsen. Et menneske som er i stand til at gribe forandrende ind i livsvilkårene. Men ikke kun viljeskræfterne svækkes også børnenes følelsesliv påvirkes. Hvor stærkt afhænger naturligvis af det enkelte barns væsen, dens familierelationer og andre livsomstændigheder. De skadelige konsekvenser af skældud koncentrerer sig om begreberne ydmygelse, skam og skyld, angst, adfærdsstivnen og stress. Ved adfærdsstivnen forstår man at et barn, der har særlig svært ved at få skældud eller som ofte får skældud, vil komme til at føle sig som syndebuk og kan så efterhånden stivne i en bestemt adfærd, der igen kan medføre, at det får endnu mere skældud. Et barn der langsomt stivner overfor voksenverdenen eller institutionsverdenen lukker efterhånden af. Lukker ørerne for det der bliver sagt. Trækker sig tilbage. Får negative forventninger til sine medmennesker. Noget af det mest væsentlige ved skældud er ydmygelse. En krænkelse af barnets urørlighedszone. Særlig grænseoverskridende virker skældud på barnet når den voksne tvinger barnet samtidig til at se i dens øjne. Og holder det fast i armen. Men det at blive ydmyget er ikke bare svært at bære for barnet som bliver skældt ud - det er ligeså hårdt for de hosstående børn. Faktisk mener man, at de tavse betragtere bliver i ligeså høj grad ramt af skældud - nogle forskere mener at virkningen er størst netop på dem! Og så stresser skældud- det er ikke kun den høje stemme, men hele tonen, vredens forskellige ansigter, bebrejdelserne og stemningen som kan øge adrenalinproduktionen og fremkalde en kropslig uro, en stresstilstand. Alt det kan vi ikke ville! Men samtidig skal vi jo opdrage børnene. Hvordan gør vi så? Hvad er så alternativerne til skældud? Erik Sigsgaards idéer til, hvad man skal gøre i stedet for at skælde ud, handler mere om menneskesyn og bevidsthed end håndfaste anvisninger. Alternativet til skældud er i den gennemsnitlige hverdagstænkning oftest belønning eller ros. Men ros er ikke et alternativ- tværtimod har

7 SKÆLDUD : 013 Naturmaling og Farver fra Striim & Pensel ApS STRIIM & PENSEL Striim & Pensel har siden 1986 arbejdet med alternative behandlinger af vægge, gulve, mure, døre og paneler. Det er lagt særlig vægt på farvekvalitet og det har vist sig at denne kvalitet bedre opnås, når man prioriterer naturens egne produkter. Striim & Pensel's naturprodukter: Vægmaling, Lasurbinder, Chitolak, Chitovoks, Bivoks, Linolie, Silikat, 52 forskellige pigmenter m.m. Farum: farvesalg og forsendelser til hele landet Suhrs Allé 4, 3520 Farum, tlf Striim & Pensel ApS, Orevej 37, 4760 Vordingborg tlf / fax / / striim@striim.dk Vandprisme 180,-- Kr. ros mange lighedstegn med skældud. Sigsgaards begrunder med disse ord: Både hvad angår ros og straf er det en ydre instans der bedømmer og karaktersætter barnet. I begge tilfælde erfarer barnet at dets selvvurdering intet betyder og i begge tilfælde kan langtidsvirkningen blive personlig usikkerhed og afhængighed af ros eller straf... Men hvad går så ind, når skældud en går ud? Hvis det altså ikke er rosen?! Ét svar er at skældud ens modsætning er anerkendelsen. Anerkendelsen af den anden, barnet, netop som den anden, ikke blot som min elev eller mit barn... Den anden i sin egen ret til at være sig med egne tanker, følelser og vurderinger...hvor bedømmelsespædagogikken bringer barnet til tavshed, er det netop barnets udtrykte selv, der anerkendes i anerkendelseskulturen. Sigsgaards erfaringer fra forskningsprojektet er, hvis man begynder at lægge mærke til skældud, hvordan det virker, og hvornår man skælder ud, bliver det mere synligt for en og kan komme til diskussion. Man finder måske ud af, at skældud fylder for meget i hverdagen, og at man godt kunne skrue ned for det. Den kritiske Hvorfor kan de voksne ikke sige det helt almindeligt? tænkning omkring verbal afstraffelse af børnene skal frem. Kort sagt at kaste bevidsthedens klare lys på vores handlinger. Vores ord. Vores skældud. Eller med andre ord fra Steinerpædagogikken - enhver opdragelse er selvopdragelse. Men uanset hvor meget vi voksne vil bestræbe os på at blive bedre mennesker, så vil forholdet børn og forældre/pædagoger være konfliktfyldt. Børn vil noget, og voksne vil noget andet og selvfølgelig er det udfordrende at dele liv sammen. Derfor er det naturligvis helt OK at sige NEj. Det at sige NEJ er ifølge Sigsgaard ikke det samme som at SKÆLDE UD. Men betingelsen for at det er OK, er, at ens grundlæggende holdning til barnet er et JA - og at der generelt er flere JA er i et barns liv end NEJ er. Så vil barnet osse respektere et NEJ. Og så er det en god regel at lytte til børnenes højeste ønske: Hvorfor kan de voksne ikke sige det helt almindeligt? Litt: Erik Sigsgaard: Skældud. Hans Reitzels Forlag kr.

8 014 : EN PORT IND TIL SKOLENS ÅND : 015 Vi skal værne om pædagogikken. Det er jo opdragelses-kunst. Vi skal ikke lade os begrænse af det udefra kommende. Interview med Liselotte Bundgaard Andersen Af Gerd Rasmussen Der dufter af syrener. Og der står døvnælder med smukke, hvide blomster på bordet i Børnehaveklassens lyse, ferskenfarvede lokale. Det er næsten et under, siger Liselotte. Man plukker bare døvnælderne, lægger dem i et fad med vand, og kommer en sten henover deres stængler. Så rejser de sig af sig selv, og står som ranke lys i fadet... Jeg beundrer fadet og den helt særlige stemning, der er i Børnehaveklassen. Til august fylder Liselotte 60 år. Og så sætter hun punktum for mange års arbejde på Vidarskolen. Vi har stillet et par spørgsmål, inden Liselotte holder op. Hvorfor blev du Steiner-lærer? Det var lidt af en tilfældighed. Oprindelig er jeg uddannet på Kunsthåndværkerskolen og havde arbejdet med kunst og teaterscenografi i mange år. Men da Rasmus, vores største dreng, skulle i skole, så begyndte jeg at interessere mig for antroposofien. Og det endte med, at jeg begyndte på Steiner-seminariet i Århus. Efter jeg blev færdig som lærer flyttede vi til København, og både jeg og min mand Milton blev lærere her på Vidarskolen i Har dine egne børn gået her? Ja, alle mine 4 børn, Rasmus, Caroline, Mathias og Ionas har gået her. Lige fra klasse. Det er jeg meget glad for. Antroposofien er mit livsgrundlag. Den vil jeg aldrig slippe. Fortæl lidt om dit arbejde med børnene i børnehaveklassen? Børnehaveklassen kan betragtes som en port ind til den ånd, der hersker på skolen. Den var oprindeligt for de børn, som ikke gik i en Rudolf Steiner Børnehave. Men på grund af ydre omstændigheder, så kommer der nu en del børn også fra disse børnehaver. Og det såkaldte Kongeår må udleves i Børnehaveklassen. Pædagogisk skiller udfordringen sig ikke synderligt ud fra andre klassetrin. Som lærer, opdrager, må du jo møde børnene, hvor de er og i det rum, der opstår - og virke skabende ind. Her er virkemidlerne selvfølgelig forskellige på de forskellige bevidsthedstrin. Hvilke erfaringer har du gjort med børnene? Den daglige rytme - og ugerytmen har jeg kørt meget stramt i Børnehaveklassen. Det gør, at børnene hviler i rytmen og bliver trygge. Og i trygheden dannes et harmonisk socialt liv. Den daglige rytme rummer både ind og udånding. Vi starter med morgensamling med sange, sanglege og rim og remser - og masser af bevægelse. Så følger ugedagens gøremål,, for eksempel torsdag, som er maledag, hvor vi går fra fysisk bevægelse til en mere inderlig bevægelse. Efter et malereventyr med stille, malende aktivitet, hvor der ikke høres en lyd, så siver børnene lidt efter lidt ud til deres frikvarter med fri leg i vores lille gård. Efter den fri leg kommer Eventyret, som jo nok er dagens højdepunkt. Så er der dækket op - måske til et lille bordspil, hvor alle børnene sætter sig helt stille ind og danner kreds. Eventyr-lyset tændes. Musikken klinger. Og eventyret kan begynde... Ved bordspillet overtager børnene så lidt efter lidt. De både fortæller og agerer med dukkerne. Bagefter kan bordspillet forvandle sig til et lille skuespil, hvor det er børnene selv, der er aktørerne... Børnene tager aktiviteterne med ind i den frie leg om eftermiddagen. De fire år, hvor jeg har arbejdet med børnene i Børnehaveklassen har givet mig en fantastisk indsigt i netop denne aldersgruppe. Er børnene anderledes i dag end tidligere? Verden er blevet lille, og alting går meget hurtigt. Men i bund og grund. så tror jeg ikke at børnene er anderledes. Forudsigeligheden og rytmen skaber fundamentet. Og et godt fundament giver et sikkert ståsted. Hvordan trives børnene? I starten skal vi lige se hinanden an. Men efterhånden som dagligdagen tegner sig, og alle har fundet sin plads, både i og med hinanden, så kan det være helt svært at miste en dag i samværet. Så ingen bliver hjemme på grund af en lille skavank. Alle er blevet en del af den helhed, vi har dannet i klassen. Lærer de noget? Nej, da. Men det er jo ikke sandt. Vi lærer rigtig

9 016 : EN PORT IND TIL SKOLENS ÅND Mor, alle børnene elsker jo Liselotte! (Elev i anden klasse) DINE PENGE SKAL GIVE MERE END RENTE meget. Men det er måske lidt andre ting, vi tager med os. Igennem eventyrerne får vi styr på rigtigt meget. Lad mig give et eksempel: Hans går ud nytårsnat - og møder de 12 måneder. Hver måned har sin farve og sit rim, som børnene meget hurtigt tager til sig. Børnene oplever så, at månederne også er at finde derude i naturen - igennem rimene. Vores sanglege og eventyrerne afstemmes også efter årstiderne, som en hel elementær viden. Og i farverne, når vi maler, så oplever de hvordan farverne forvandler sig undervejs ved kompagniskab med hinanden - og de lærer at være sammen på godt og ondt. Hvad skal du så lave nu? Min fremtid er planer - og helt ny egentid. Først skal jeg gå en laaaang vandretur i Pyrenæerne. Og ideer til en børnevenlig bog presser sig på. Mit maleri har ligget i dvale. Så det vækker jeg sammen med min malerkollega. Vi åbner galleri på Østerbro. Lokaler haves allerede. Og så er det noget med meget mere børn - og børnebørn. Og så alt det, der endnu ikke er. Det uforudsigelige Hvad har været din bedste oplevelse her på skolen? At give børnene det, jeg nu kan give. Og så opleve at få det tusindfold tilbage. Og så den tillid, der bliver vist en, både fra forældre og kollegaer. Hvis du skal give et godt råd til skolen i fremtiden. Hvad skal det så være? Vi skal værne om pædagogikken. Det er jo opdragelses-kunst. Vi skal ikke lade os begrænse af det udefra kommende. Og så er det vigtigt, at vi giver os tid til en åben og ærlig kommunikation - forældre og lærere imellem. Uha, det lyder spændende. Men en ting er sikkert. Vi kommer allesammen til at savne Liselotte rigtigt, rigtigt meget. For som min datter så sandt sagde, inden jeg skulle ned og snakke med Liselotte: Mor, alle børnene elsker jo Liselotte! Tja, det siger jo alt. Digital kamera Vidar Nyt og vidarskolen.dk mangler et digitalkamera, må vi låne/få dit? Kontakt jan@vidarskolen.dk

10 018 : INTERVIEW MED BO MADSEN INTERVIEW MED BO MADSEN : personligt har jeg ikke den store hang til karmaovervejelser og fordybelse i englehierarkier... det er ved det sanseiagttagende, at jeg spontant griber fat. Interview med Bo Madsen, klasselærer for 8. kl. Af Helle Wilsted Goll Bo Madsen og 8. klasse står for at skulle tage afsked med hinanden - overskolen kalder på de unge, og Bo går klasselærertraditionen tro på et års orlov for at lade op til et nyt kapitel i sin lange lærergerning, der begyndte i Allerede nu kan Vidar Nyt afsløre, at 1. klasse anno 2007 ikke skal bookmake på at få sindige, erfarne og fagligt stærke Bo som harmonisk og humoristisk ankermand, for da begynder sønnen Anders sin skolegang. Datteren Asla går for øvrigt i dette års 1. kl., en bonusdatter Pernille er snart færdig med 12.klasse og hustru Lene er leder af Vidar Skolens børnehave. Så med de rødder skal der nok blive lejlighed til at møde Bo i skolegården også i året fremover! Hvad bragte dig i kontakt med antroposofien? Det var faktisk en ven, Tommy Rasmussen, som jeg var i bofællesskab med. Han gik på lærersemninariet Audonicon i Skanderborg, og fortalte os ordret om alt det han havde hørt og oplevet i ugens løb. Det var spændende og helt uforståeligt. Jeg var interesseret i yoga allerede som årig og søgte min åndelige vej. I rejste jeg rundt Indien i et helt år for at se på guruer alle var spændende, men det var ikke rigtigt noget. Da jeg kom hjem var jeg arbejdsløs, men havde fuldt op at gøre alle ugens syv dage som svømmetræner for et elitehold på konkurrenceniveau. Tommy blev færdig på som lærer og i maj vi var en 3-4 stykker der tog ned til Audonicon til hospitation. Der fortalte Knud Sandberg om meditation og samme dag blev jeg optaget på steinerlæreruddannelsen. Der var i øvrigt otte fra dét bofællesskab, som blev inspireret af Tommy til at gå den vej! September 84 begyndte jeg så på læreruddannelsen og i 86 var jeg færdig. I min seminarietid ville faktisk jeg slet ikke være lærer, selvom jeg altid beskæftiget mig med undervisning og har undervist i svømning siden mit 12. år og dér haft alle aldersgrupper som elever - også pensionister. Det var den åndelige skoling som havde min interesse. Jeg var meget optaget af eurytmi og sprogformning - også i fritiden. Vores hold satte en forestilling op! Men Vidar Skolen havde sendt spejdere ud for at se efter nye lærerkræfter og én af skolens gamle lærer Jørgen Nielsen talte med Holger Mellerup - man henvendte sig til mig med tilbuddet om at blive 1.klasses lærer. 1 Jeg havde mange betænkeligheder og svarede ikke straks. Ved samtalen fortalte jeg om alt det, jeg ikke kunne; jeg kunne ikke synge, ikke tysk, ikke spille noget instrument. Det var de ligeglade med. Så flyttede jeg til Sjælland, blev klasselærer og måtte på ren potentiale finde min vej. Jeg gav mig til at øve på alt dét, jeg ikke var god til. Gik på sprogkurser, tog sangundervisning i 7 år. Som ungkarl lavede jeg stort set ikke andet at fordybe mig i lærergerningen. Det har været fantastisk udfordrende at skulle sætte sig ind i så mange områder. Jeg har altid været glad for alle fag hele denne bredde, og de alle sammenhænge man derved komme til at se. Har du yndlingsfag? Neeej. Men historie og geografi det er nu rigtig gode fag! Bliver du stadig inspireret af Rudolf Steiners tanker? Jeg har læst Steiners foredrag også de pædagogiske et hav af gange. Hver gang ser jeg hans tanker på en anden måde. Steiner talte til inspiration. Hans foredrag er ikke skrevet ned for at antroposofien skal være dogmatisk lagt fast. Men derimod være en kontinuerlig, evig inspirationskilde. Hvilket af de syv væsensled forbinder du dig personligt med? Jeg er ret iagttagende og læser bøger i denne retning. Men jeg har også både trangen til at søge indsigt i de højere åndelige verdener. Jeg ser mig som aktivt handlende. Jeg har med interesse læst om Steiners menneskebillede bl.a. for at kunne relatere mine iagttagelser til dette. Men personligt har jeg ikke den store hang til karmaovervejelser og fordybelse i englehierarkier. De dimensioner er jeg klar over eksisterer. Men det er ved det sanseiagttagende jeg spontant griber fat. Giver Steinerskolen noget særligt til vores børn? Vi tager udgangspunktet i, hvad man kan iagttage hos det enkelte barn og udvikler det potentiale som vi ser ligger i dem hver især. Vi prøver at se børnene allerede i 1. klasse. Prøver at forstå, hvem de er, og hvad de indeholder, holder øje med det, vi ser i dem, og lader dem udvikle sig i deres retning. På et tidspunkt (måske i 10. Måske i 12. Eller, når de fylder 23) så forstår man det man så i 1. kl. Og måske ikke rigtig forstod. Vi respekterer den enkelte og presser dem ikke ned i en skabelon, så de skal kunne noget bestemt på samme tid alle sammen. De får mulighed for at udvikle sig på deres egne præmisser og udvikle dét talent de har fået åbenlyse evner for i et roligt og adstadigt tempo. Børnene bliver ikke konforme, men sig selv. Dét vi giver i undervisningen har altså mere dybde end dét, man ser på overfladen som almindelig faglighed og opgaver. Hvad kan man bruge et sabbatår til? Efter mit første klasselærerforløb var min holdning, at jeg sagde farvel til skolelivet. Jeg tog til Bonn og tog en uddannelse som massør ved Margrethe Hauschka Skolen, en massageform som var udviklet af Ita Wegman, der var en del af Steiners inderkreds. Hun var da urgammel, langt oppe i 80 erne. Det er en oliemassage som har udgangspunkt i det antroposofiske menneskebillede. Modsat andre former for massage bruger man levitationskræfterne æterkræfterne, der løfter op i modsætning til andre massagerformer hvor det er tyngdekraften, jordiske kræfter der bruges. Ved hjælp af rytmiske strygninger og sugende greb bevæges væskelegemet i kroppen, der jo er bærer af æterlegemet. Dette sætter gang i vædskelegemet, det er væsentligt, da. vi jo består af 75% væske. Her fandt jeg ny antroposofisk inspiration i det handlende. Man er desuden meget fokuseret på det enkelte individ hvor man som lærer til daglig skal være meget all round og bred i forhold til hele klassen. Selvfølgelig tager sig af hver enkelt, men ikke i detaljen. Som klasselærer skal man ikke være terapeutisk behandlende, dét kræver sin egen uddannelse og dét har vi fagligt kyndige folk til på skolen, heileurytmist Aksel Bloch og skolepsykologen. Nu har jeg er blevet optaget på en diplomuddannelse i ledelse ved CVU.

11 020 : INTERVIEW MED BO MADSEN INTERVIEW MED BO MADSEN : 021 Der er behov for, at vi som lærere uddanner os i alle mulige ting, da vi er en selvforvaltende skole. Der er stadigt flere ting, vi skal tage stilling til officielt, i forhold til forældre, den pædagogiske ledelse og kollegialt. Så færdighederne som leder er der behov for. Jeg selv været med i skolens konferenceog ledelsesgruppe de sidste 10 år Hvad giver dig personlig sindsro og vækst? Meditation og mentale, sjælelige øvelser. Det er jo individuelt, hvad der skal til man skal finde sin egen måde at gøre det på. En gammel norsk kæmpe og åndelig vejleder, Jørgen Schmidt, har inspireret mig og selvfølgelig Steiners Hvordan man opnår viden om de højere verdener. 2 Naturen er også en kilde til ro. Jeg kan finde en ro i at luge ukrudt. Bare et lille hjørne ad gangen. Hver dag hele året går jeg ud i haven, når jeg kommet hjem fra skole. Det er en stor have med blomster og frugttræer. Jeg er også begyndt at lytte til fuglestemmer der er mange flere fuglearter i vores egn, end jeg troede. Jeg forsøger at lære skille dem fra hinanden ud far en cd med fuglestemmer. Jeg har hold på det endnu. Det kommer - bare rolig! Så er der selvfølgelig også familielivet! Det er en stor ting! Er det hårdt at være klasselærer? Ja, det er forholdsvis hårdt. I 1. klasse skal man forme det rytmiske, æterkræfterne og gøre ting. Ved at gøre taler vi til deres børnenes vilje, for netop på dette alderstrin er vi viljesmennesker. Det er en hård proces, som kræver mange viljeskræfter af læreren. Man går som lærer og klasse også ind i en proces; man skal kunne blandes, og læreren skal blive ét med sin klasse. Det er hårdt at komme ind i den strøm. Men det faglige er jo ikke vanskeligt de første år. I 1. klasse vægter man altså det gørende for at tilfredsstille den udvikling. Senere fra 6. kl. begynder man at tale mere til hovedet, for på dette alderstrin begynder de så småt bevidst at kunne danne begreber. I mellemskolen ligger indsatsen i at gøre stoffet skal gøres vedkommende. Der meget forberedelse, når børnenes udvikling kræver forøget faglighed. Man har længe været eet med klassen, men nu begynder puberteten og da skal man gå ind og forstå børnene på ny for at undgå selv at gå ned med flaget. Kan du beskrive dine glæder som lærer? Det er at være sammen med børn, unge, forældre og kolleger. Det er et meget inspirerende arbejdsfællesskab, der også giver mulighed for personlig udvikling for ens arbejde bliver aldrig monotomt. Der sker noget nyt hver dag, og det er interessant, om ens forberedelse fungerer sådan som klassen nu måtte have det denne dag. På dén måde kan man nå hinanden, lærer og elever. Det er en alvorlig sag at være klasselærer og en STOR glæde. Der er nye udfordringer at tage fat på hele tiden også fagligt. Man skal bare tage en dag ad gangen. Man forsøger selvfølgelig at danne sig et overblik over, hvor vi skal hen når man bliver mere erfaren er det lettere. Vidar Skolen har været et godt sted at være jeg har haft mulighed for at gøre, hvad jeg gerne ville. Frem til 5. og 6. brugte jeg selv at have mindre opdeling mellem fagtimerne jeg fulgte klassens rytme ikke skemaplanens. Vi holdt pauser, når klassen havde brug det og undgik desuden al den spiltid med at vente på, at alle kommer ind fra frikvarter og finde pladser o.s.v. Til gengæld havde vi en times middagspause. Det pilotprojekt projekt, som man også kender fra andre skoler, har jeg gerne ville sprede ud til hele skolen så vi har indført længere middagspause, og alle har nu 3/4 time, så børnene kan nå både at spise stille og roligt, få tøj på og få leget. Kan du nævne nogle gode ord i citat, som har betydet noget for dig? Læreren skal være et initiativrigt menneske i det helt store og i det allermindste. Læreren skal være et menneske, som har interesse for alt i verden og alt menneskeligt. Læreren skal være et menneske, som aldrig slutter et kompromis med det usande i sit indre. Læreren må ikke tørre ind og ikke blive sur. (Citat af Rudolf Steiner Metodisk-didaktiske foredrag 1919.) 1 Hovednavn i dansk steinerpædagogik bl.a. forfatter til en letlæst indføring i Steiners pædagogik Forår i skolen, Falk Magnussens Forlag. 2 Jørgen Smit har skrevet Skoleringsvei og livspraksis, Veien til en ny bevissthet, Meditasjon og Kristus-erfaring

12 022 : WALDORF WIDE WALDORF WIDE : 023 Advarsel: Dette er en reklame! Af Elias Lundstrøm, 12. klasse Her til sommer hopper alle os 12. klasse børn ud fra reden og ud i det virkelige liv, som man næsten fristes til at kalde det. Efter tolv lærerige, kreative, kedelige, lange, sjove, hårde, glade og knap så glade år, er vi (forhåbentlig) klar til at finde ud af, hvad vi vil, og komme ud på arbejdsmarkedet i en vis fart. Ellers når vi jo ikke at udnytte vores kreativitet, inden vi glemmer den det allerbedste ville faktisk næsten være hvis vi alle startede på universitetet her efter sommerferien. Så ville Fogh blive glad og samfundet rigere på... alt muligt. Men det er egentlig ikke det jeg har tænkt mig at gøre, og slet ikke det jeg har tænkt mig at skrive om nu. I stedet vil jeg skrive lidt om min årsopgave. Mit årsopgaveemne var At skabe en virksomhed. Jeg valgte at fokusere på hele den proces, der ligger i at få en idé og udvikle den til en forretningsidé, der gerne skulle danne et sundt grundlag for en virksomhed. I det følgende fortælle om, hvordan det er gået med min virksomhed hidtil, og hvordan jeg har planlagt, at den skal se ud i fremtiden. Sådan lidt reklame om man vil. Som jeg så godt kan lide at pointere, så handler min virksomhed, WaldorfWide, mest af alt om det mit slogan siger: Woollies are dull. Get out in the world! Altså, Uldtøj er kedeligt, smut ud i verden! Det handler altså i bund og grund om at give (Steiner-) mennesker mulighed for at komme mere rundt i verden på nye måder - uden at bruge en herregård på det. Til dette fine formål har jeg to projekter: husudveksling og studenterudveksling, og hvad det handler om kommer her. Husudveksling Her er et lille, mere eller mindre, autentisk eventyr: Eigil Andersen og hans skønne danske familie bor i udkanten af Klampenborg, ikke særlig langt fra vandet. Børnene sover og nu sidder Eigil og hans kone Sonja og nyder et glas rødvin til solen, der i blodrøde og violette stråler kæmper sig ned ude i horisonten, mens de glæder sig over stilheden og bølgernes sagte skvulpen. Alting ånder stilhed, og for et øjeblik virkede det rigtig godt. For Eigil og Sonja ville hele denne situation være perfekt, havde det ikke været for én enkelt uoverset detalje og det var Danmark! Bølgernes skvulpen blev afbrudt af en stadig våd, men langt mere silende og velkendt lyd, efterfulgt af en mindre forbandelse. Dette blad er nok for pænt, så vi nøjes med et: det var sørens!. Nu er det snart sommer, men tag det roligt ik? Indtil videre drejer det sig jo om den danske sommer. Nu er jeg til gengæld så heldig at kunne afsløre at der findes andre muligheder. Muligheder som hverken involverer særligt mange penge, sommerhus i Sydsverige, tilstoppede turistbusser, hyggelige hoteller, åndssvage danske turister eller andet i den dur. I stedet kunne du forestille dig, kvit og frit og helt ligefremt, at bytte hus med en anden Steiner- familie i ferien? Du og din familie bor i deres hus, mens de bor i jeres. Det koster kun rejsen og en smule respekt for andres hjem, selvom man ellers bare kan føle sig hjemme det gør den anden familie jo også. Husudveksling (House Exchange) for Steiner-familier, kan findes på Wide.com. I skrivende stund er der tilmeldt 12 huse over hele verden (og der kommer hele tiden flere), så hvis I er løbet tør for idéer til sommerferien, så er der ingen undskyldning, men skriv jeres hus op med det samme og find en familie at bytte med! Og så er det endda stadig gratis! Studenterudveksling Mens husudveksling er det oprindelige grundlag for WaldorfWide, så er studenterudvekslingen dog mit største projekt, og det med størst potentiale. Det er ikke for at lyde selvfed, men jeg har modtaget meget positiv respons på initiativet fra flere skoler rundt om i verden. Studenterudveksling handler om at du, som Steiner elev kan få mulighed for at bo i et andet land og gå i en anden skole i... måske _ år. Måske et helt år? Jeg kan selv huske at jeg var skidetræt af skolen i 10. klasse og var tæt på at gå ud, og jeg ved at flere andre fra min klasse havde det på samme måde. Jeg er ret sikker på, at et ophold i udlandet på en helt ny skole og mødet med nogle helt nye mennesker ville have betydet pænt meget dengang, og det er så hvad jeg forsøger at give alle jer andre elever muligheden for. I øjeblikket er der 12 (samme tal igen, det må næsten være skæbnen), skoler der har tilmeldt sig udvekslingsordningen, bl.a. fra USA, Canada, Tjekkiet, England, Israel og Ungarn og der kommer flere til, måske går det endda så vidt at selve Vidar Skolen engang melder sig til? Det er måske en lige lovlig stor beslutning, der kræves, men med tilbageblik på sidste nummer af Vidar Nyt og den nye ledelsesform burde det da ikke være helt ude i hampen? Tilbage til muligheden for at rejse til et nyt land og studere, så er igen det eneste

13 MORGENVANDRING VED GENTOFTE SØ : 025 Morgenvandring ved Gentofte Sø Af overskolelærer Ingrid Sørensen Gentofte sø er en af de 10 reneste søer i Danmark på trods af at søen ligger tæt ved en storby og klods op ad en motorvej. der kræves: penge til rejsen (og måske også lidt mere hvis skolen koster mere end Vidar Skolen) og lidt gå-på-mod. Men helt ærligt, hvordan kan det være andet end vildt spændende? Jeg er lige nu i gang med at tilrettelægge hvordan studenterudvekslingen kommer til at fungere i fremtiden sammen med en amerikansk ex-steiner elev. Dette betyder, at der kommer masser af information omkring udvekslingsskolerne ind på hjemmesiden, der bliver nogle formularer som elever der vil på udveksling skal udfylde for at gøre det hele lidt lettere, vi vil arbejde på at der bliver oprettet et netværk af elever på de forskellige Steinerskoler som kan varetage udvekslingen på den enkelte skole (hvis der er nogen fra overskolen der har lyst til dette, må de meget gerne sige det til mig!), samt til sidst en fond. Denne fond vil på sigt give økonomisk støtte til de elever der vil på udveksling, der hvor den nye skole koster mere end den oprindelige skole (de amerikanske Steiner skoler er meget dyre!). Jeg kan kun håbe at der er andre som også kan se en idé i det jeg laver, og også har lyst til at bruge det til noget?! For det er jo i sidste ende det det kommer an på. Go sommerferie fra Elias og resten af en snart udgået 12. klasse. Find WaldorfWide på For engangs skyld er der helt stille i skolegården. Ingen børn spiller bold op ad væggene til eurytmisalen, ingen mellemskoledrenge dyster på boldbanen og ingen gårdvagt vogter over om kampene på broen bliver for voldsomme. Der lyder ganske vist en række skrig, men det er lyde på over Hz som vi mennesker ikke kan høre det er flagremusene som udsender deres signaler, kun for at få dem tilbage, så de flyvende mus på den måde kan orientere sig og finde vej. Nede i hjørnet af skolegården står en skikkelse i tusmørket, to tre andre kommer til, vandrende med kraven op om ørerne. Så kommer endnu et par skikkelser til syne. De mødes ved kilden, hilser på hinanden og præsenterer sig. Om halsen har de alle en kikkert. Ved nærmere eftersyn viser det sig at være gamle kendinge: Frank Jensen, Bo Madsen, Ann Christine Gyllenberg, Lisa Høeg Nielsen, Anker Meyer og Ingrid Sørensen. Kun den sidste af de syv er fremmed og dog. Det viser sig, at han er gammel elev på skolen. Han gik ud i 1976, dengang skolen knækkede over på midten. Siden har han uddannet sig til biolog og arbejder i dag på DOF (Dansk Ornitologisk Forening). Alligevel kommer han tit og ofte i området omkring Vidar Skolen, fordi han holder meget af stedet. Det begyndte, da han gik i de små klasser her på skolen, siger han. Hans navn er Thomas Vikstrøm, og han er leder af den caretaker-gruppe, der passer på Gentofte Sø og Brobæk Mose. I 2003 besluttede DOF at søsætte et overvågningsprojekt for at passe på de 200 vigtigste fuglelokaliteter, som man overvåger ved at danne små lokale grupper, der holder øje med det pågældende område. Thomas Vikstrøm er altså formand for sådan en lokalgruppe. Stedet her ved vores skole er også et EUbeskyttelsesområde, altså et af de områder som EU betragter som vigtige at passe godt på. Det skyldes bl.a. at Gentofte sø er en af de 10 reneste søer i Danmark på trods af at søen ligger tæt ved en storby og klods op ad en motorvej. Vi synes, det er på tide, at også vi som naboer lærer noget mere om søen, og måske kunne vi, vores elever og vores forældre være med? Kl. er Vi vandrer hen ad stien langs Brobæk kilde for at se det sted, hvor kilden kommer til syne. På vejen får vi i dæmringen øje på gule engkabbelejer, der danner stærkt gule klynger i skovbunden. De høje træer på vores venstre side er rødel. Navnet har de fået fordi saften fra dem er rød. Og da vi har gået lidt, ser vi

14 026 : MORGENVANDRING VED GENTOFTE SØ : her er sumpet, men man kan godt gå her i gummistøvler. Og det er her man kan finde de sjældne orkideer i løbet af sommeren.... vi vil nu hver især tænke over, hvordan vi og Vidar Skolens elever kan være med til at værne om Gentofte Sø. Efterårsstævne Antroposofisk Selskab indbyder til åbent efterårsstævne d september 2006 på Vidar Skolen. en række frugttræer i blomst, måske en gammel frugthave. Stedet har haft forskellige ejere gennem tiderne, og ejerne har brugt det til lidt af hvert. Oplagring af affald, gemmested for våben, og således har navnene gennem årene også ændret sig. Insulinmosen, blev det kaldt da Novo/ Nordisk ejede stedet. Vi vandrer ind ad en sti langs med villakvarteret, og lidt efter ad en anden sti ind i et område med lave træer, buske og en meget fugtig jordbund. Her blomstrer engnellikerod og løvefod. Pludselig bliver Thomas opmærksom, bøjer sig ned og undersøger en fin grøn plante det er en orkidé på vej op, fastslår han. Her er altså én af de syv forskellige orkididéarter, som vokser i vores nærområde. På en eng et stykke vej herfra går vi ind. Her er græsset slået, her er sumpet, men man kan godt gå her i gummistøvler. Og det er her man kan finde de sjældne orkideer i løbet af sommeren. Lidt senere ser vi en fin rørhøne der svømmer mellem rørene, og svaner møder vi selvfølgelig også. Inden længe er vi kommet ned på arealerne ved motorvejen. Her vokser såmænd bare en masse græs, men engang var her også orkideer lige indtil en dag, hvor man skulle af med en masse jord fra bygningen af motorvejen. Den spredte man ud over engarealet og bestemte, at her skulle ligge en boldbane. Jorden blev jævnet, og der blev sået græs. Borte var orkideerne, men det viste sig at være til ingen nytte, for der var aldrig nogen der kom til at spille bold her. Nu har Thomas Vikstrøm bedt kommunen om at slå græsset omkring nogle af vådområderne, så der kan komme lys til og dermed liv. Vi kender jo alle de mange siv og rør der vokser omkring søen, især den vestlige del. Her yngler mange fugle, men for at have et godt og varieret fugle- og dyreliv skal der også være steder med lys. Det er derfor kommunen kommer ud og slår græsset en gang eller to om året. Egentlig skulle de også slå sivene og græsset på de små holme ude i søen. Det står i den handlingsplan, som er aftalt med Gentofte kommune, men det sker desværre ikke så ofte, som det burde. Nu overvejer vi, om vi måske med nogle store elever kunne være med til at slå græsset? På vejen tilbage ad pontonbroen ser vi de første blade af den farlige gifttyde. En professor fra den Kongelige Danske Veterinærhøjskole kom engang på hospitalet fordi han havde brugt sin kniv til at skære et æble over med! Kniven havde tidligere på dagen været brugt til at skære en gifttyde over med, og så havde han kun fået tørret den af ikke vasket af. Så farlig er den altså selvom man ikke kan se det på den! Vi er ved at komme tilbage til skolen. Det er blevet lyst vi er blevet sultne, men heldigvis har Lisa som sædvanligt sørget for god mad til os. På bordet i lærerværelset står dækket det dejligste morgenbord med frugter, blødkogte æg, brød og dejlig ost og marmelade, og så selvfølgelig kaffe og te. Det er Lisas søde datter Line der har arbej det i køkkenet mens vi har vandret. Klokken er halv otte, kollegerne begynder at dukke op, og inden længe ringer klokken. Vi har haft en dejlig tur, og vi vil nu hver især tænke over hvordan vi og Vidar Skolens elever kan være med til at værne om Gentofte Sø. DARWINISME - INTELLIGENT DESIGN - DEN LEVENDE TYPE Hvad styrer organismen? Hvad betyder evolutionen? Der er lagt op til en spændende og berigende weekend med Trond Skaftnesmo, Troels Ussing og Erik Frydenlund som kursusholdere - altså en perle bragt lige til døren! Hvorfor blev darwinismen så vigtig i det videnskabelige univers, og hvordan er det, om overhovedet muligt, at Intelligent Design-fortalere får skabt en gyldig skelnen mellem, hvad der er designet, og hvad der ikke er? Og hør om hvordan en helt tredje retning, rækkende tilbage til Goethe, hviler på ideen om alt levendes slægtskab, om naturen som en samvirkende helhed, hvor evolutionen kan ses som en differentiering af selvsamme helhed ind i de forskellige organformer, - for nu bare at nævne lidt. I Daniel Håkansons oplæg til kurset på kan interesserede gå ind og læse mere om selve programmet samt praktiske detaljer vedrørende priser, tilmelding med mere.

15 EN HILSEN FRA SKOLELÆGEN : 029 Doktor Jalving udskriver medicin til en Mor, hvis store datter har mistet stemmen få dage før hun skal stå på scenen i 12. klasses skuespil. En hilsen fra skolelægen Af antroposofisk læge Eddie Jalving I disse dage arbejder jeg som skolens læge med indskolingsundersøgelse af alle børnene i 1. klasse. Dette arbejde tager 3 dage, hvorefter jeg har såkaldt medicinskpædagogisk konference med klasselæreren Christine Malone. Her forsøger vi at sammenstille voresbilleder af børnene, så man derudfra bedst kan se, hvorfra børnene kan hjælpes pædagogisk. I den kommende tid tilbydes eleverne i 9. klasse også et møde med skolelægen. Da den antroposofiske pædagogiske impuls begyndte i Waldorf 1920 var skolelægens opgaver mere omfattende. Den indebar dengang også, at der opstod et nyt medicinsk embede: skolelægen som medlem af lærerkollegiet. Lægen skulle kende til hvert eneste barn i skolen og til dets livsbetingelser. Lægen skulle ses som formidleren mellem barnet på den ene side og lærer og forælder på den anden side. Lægen skulle sikre, at lærerens store opgave nemlig ikke kun er at lære barnet noget fagligt, men i den pædagogiske ånd også bibringe barnet det, som kan få dem til at vokse og modne organisk. Målet for Waldorfpædagogikken var at børnene gennem skolegangen skulle blive raskere - mere sunde! At vokse er ikke blot at blive større, men at vokse til en perfekt gestalt og i sit væsen i bestemte tidsforløb. I barnet sudvikling indgår også den sjælelige udvikling, også i den dynamik, som gruppen indebærer. Arbejdet som skolelæge i skolen, som det i dag er muligt, ser ikke helt så omfattende ud. Inden for kommunens rammer indgår indskolningsundersøgelse 1.klasse og udskolningsundersøgelse i 9.klasse. Uden for kommunens interesseområde varetager skolelægen på Vidar Skolen også områderne foredrag, lærerstøtte pædagogisk/medicinsk samarbejde, konsultation ved heileurytmist samt medlemskab i skolens bestyrelse/præsidium. Ved behov er man naturligvis velkommen til at kontakte mig for råd og vejledning på den adressen nedenfor eller på telefonnummeret eller angivet nedenfor. Gl. Strandvej Humlebæk Tlf kl Jalving@dadlnet.dk

16 030 : CIAO BELLA HVOR ER VI PÅ VEJ HEN? : 031 En fantastisk tur der handler om livets mest grundlæggende spørgsmål. Johanna Gammel kunst er kedelig, men nødvendig. Ny kunst er flot og spændende, men kun noget af det! Peter Af Bo Madsen Klasselærer i 8. Kl. og medlem af skolens Pædagogiske Ledelses Gruppe Ciao Bella, 12. klasse i Italien Hvor er vi på vej hen? Alle elever i 12. klasse ville gerne have deres demokratiske ret og ytre sig frit fra leveren, så her følger en række citater om indtrykkene fra vores eskapader i det italienske. Nyd dem friske fra ovnen med en croissant og en café latte. Italiensturen var virkelig fantastisk. Så mange oplevelser og erfaringer på så kort tid (19 dage). Fra markeder, mad, historien og kunsten til gåture i bjerge og den gyngende fornemmelse af Venedig! Dejligt gadeliv og skønne caféer. Natasha Trist vi ikke måtte nyde et italiensk glas vin til maden!! Bue Hørt i mødet med den lokale stamme-befolkning: It s a Rolex! Very nice... Special prize. It s fully automati.! Here look! - How much you pay?! Elias Man kan mærke vi er på lige fod med lærerne da vi fik meget frihed, så vi fik faktisk nydt et glas vin til maden :) Maja Italien er dejlig, maden er delikat, kunsten skøn, vejret fantastisk en god dessert efter 12 års skolegang. Jeg gir kunst-rejsen ud af 5 stjerner. Emil Jeg skal helt klart til Venedig igen. Der var lækre gøglere på torvet hver dag :) Pernille Maden holder! Christian Lækre små markeder med jordens bedste skinke. Italien er det eneste sted muligt at købe lækker frokost for 2 euro. Jakob En fantastisk rejse, en oplevelse for livet. Vi kunne godt have brugt lidt mere fritid til os selv. Thea Tirsdag d. 30. maj blev lov nr. L185 vedtaget i folketinget efter at den blev sendt til høring d. 26. marts og altså kun har været sølle 3 mdr. undervejs fra fremsættelse og til blive en vedtaget lov. Hvad er L185? L185 fastsætter, at alle frie skoler som har 9. klasse, fremover skal have obligatoriske eksamensprøver i 7 fag ved afslutningen af 9. klasse eller have et skærpet tilsyn med skærpende krav til del- og slutmål, fagplaner, evaluering og opfølgning af disse. Denne opfølgning skal udføres af regeringens embedsmænd. Hertil kommer, at optagelse til gymnasiet fremover skal ske ved obligatoriske prøver og ikke efter de enkelte rektorers vurderinger. størst mulig lighed med folkeskolen! Andet kan man ikke læse ud af loven, og de øvrige love der er gennemført i de seneste år med samme hensigt. Disse skal naturligvis ses som en helhed med deres fastlagte faglige indhold, hertil knyttes nu obligatoriske tests, opgjort i talsystemer og bundet til snævre adgangsrettigheder og samtidig udelukkende alt andet og alle andre muligheder. Indsnævring af adgangsvejene til gymnasiet påvirker selvfølgelig elevernes valg. De vil i det lange løb opleve, at når optagelserne til gymnasiet alene kan ske gennem en obligatorisk prøve, vil der kun være mulighed for at følge Folkeskolens prøver og bestemmelser. Firenze, Assisi, Rom og Venedig er fantastisk, kunsten er fantastisk og ufattelig! Ida Hvem der bare boede i Italien. Skønne byer, lækker mad, hyggelige små caféer & en masse grimme fake mærkevarer. Bella Italia. Og kunsten er meget spændende og smuk. Men udmattende. Glæder mig til at komme tilbage dertil engang! Fia Super god tur men vi ville godt have haft lidt mere tid til selv at går rundt, Firenze er jo helt fantastisk. - Glæd jer børn! Astrid Skønne byer, lækker mad, lækre fyre, sol og sommer! Silje Firenze byen over alle byer. Firenze rummer det hele: Liv og stemning i form af markedsplads kunst og kultur. Sigrun I Rom er næsten alt bevaret i et virvar af bygninger, indtryk, kunst og kultur. Kirstine Det var sgu en dejlig tur. Med dejlige lærere. Tak til italienerne! Marie Hvad vil det betyde for Vidar? Ja, hvad er der egentligt galt med det? Kan man jo spørge sig selv om, vi skal jo allerede nu leve op til hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. Selvom der er frihed til at vælge prøverne fra er det en enorm indskrænkning af undervisningsfriheden og tilliden til skolernes egne evalueringer og til forældrenes lovfæstede tilsyn. Hvorfor? Alene af den grund, at succeskriterierne for en fri skole og for eleverne er en Loven ødelægger det gode lokale tillidsforhold der har eksisteret mellem Friskolerne i mere end 30 år, hvor de enkelte rektorer og gymnasier har været selvbestemmende i at vurdere, beslutte og tage ansvar for optagelsen. Det er ensretning at undervisningsfriheden så det batter! Det er en underminering af tilliden til forældrenes lovfæstede tilsyn. Sammenslutningen af Rudolf Steiner Skoler har haft foretræde for uddannelsesudvalget d. 16. Maj (Ingrid Søren-

17 032 : HVOR ER VI PÅ VEJ HEN?... AT KOMME I OVERSKOLEN : 033 Hvor er jeres røst, kære forældre? I må se at komme ud af busken, hvis vi skal beholde vor skoles egenart og ikke blot blive til en økologisk folkeskole! Bo Madsen Den Gyldne Cykelhjelm Af Caroline Wolters Petersen, 5.klasse Hvordan har det været at komme i overskolen? Et udvalg af kommentarer og gode råd fra den nuværende 9. klasses elever til den snart oprykkende 8. klasse. sen fra Vidar deltog). Her forelagde Sammenslutningen steinerskolernes syn loven. Vore forslag til lovkravet var at der i cirkulæret til loven kommer til at stå, at tilsynet skal respektere den enkelte skoles værdigrundlag og se mål og delmål i relation hertil. Vi tilbød desuden at samarbejde med tilsynet om at afprøve evalueringsformer der kan resultere en dokumentation, som så kan anvendes ved optagelse i gymnasiet eller i anden ungdomsuddannelse. Men de talte for døve øre, og det fornemmedes, at indholdet af loven var besluttet på forhånd og ikke stod til at ændre. Politikerne lytter åbenbart ikke til lærerne og deres organisationer, men hvem lytter de så til? De lytter vel til vælgerne! Og hvem er vælgerne? Det er jer kære forældre. Hvor er jeres røst? I må se at komme frem af busken, hvis vi skal beholde vor skoles egenart og ikke blot blive til en økologisk folkeskole! Ikke for at sige et ondt ord om folkeskolen, men nu hvor i har valgt en anden skoleform så... Som de fleste nok har lagt mærke til, er der hængt en flot plakat op på skolens store opslagstavle. Det er femte klasse som har vundet. Selvfølgelig... I en af de mange konkurrencer som vi har deltaget i. Præmien har været en tur i biografen, og totusind kroner til klassekassen! I Gentofte bio så vi en formiddag filmen Zentura et rumeventyr og så fik vi hver en pose med slik og en sodavand. Yes. Konkurrencen gik ud på at lave en plakat. Med billeder af enten farlige eller sikre situationer som cyklist. Da alle billederne var blevet fremkaldt, skulle plakaten laves. Lisbeth Spurr hentede et stort stykke pap, hvorpå der blev lavet collage. Alle fra klassen skulle finde på noget der rimede på 112, der blev lavet en masse, der blev også skrevet en passende tekst til. Så var den færdig, og den blev stilet om bagerst i vores klasselokale. Men oh skræk - en morgen var den væk...! På tavlen stod der pænt tak fra politiet. De havde taget den med til politistationen for at udpege vinderen. Og det blev os! En morgen til morgensang læste Lisbeth Spurr brevet fra politiet op for hele skolen, om at vi, i femte klasse, havde vundet DEN GYLDNE CYKELHJELM og TO- TUSIND KRONER til klassekassen. Det har været spændende både socialt og fagligt. Lærerne er dygtige og det er et helt andet sammenhold mellem klasserne, end man oplevede i underskolen. Leeala Det har været rigtig rart og lærerigt og vi er blevet modtaget rigtig godt! Anonym Hvad er godt ved at være i overskolen? Socialt får man mere kontakt med de andre klasser. Og man føles på nogle punkter som én klasse i stedet for fire forskellige. Anja Lærerne, det sociale mellem eleverne. Benedichte Mere sammenhold med de andre klasser. Josephine Undervisningen! Den er blevet meget bedre. Man er en smule mere selvstændig og det er godt! Og så lærer man en smule flere at kende, super godt. Anonym At man bliver social med de andre overskoleklasser og at undervisningen bliver bedre. Man er blevet mere selvstændig. Anna Der er mere sammenhold. Maria Der er sofaer. Og man har ikke EN lærer har hele tiden. Johanne Folk er meget imødekommende og man får et godt opholdsted (sofaerne). Kristina Lidt mere frihed. Ninna Kunne der være noget der skulle ændres? Der skal ikke være orkesterweekender på skolen. Josephine Flere gardiner (som passer i farven) Ninna Computerrummet kunne være tilgængeligt for elever i frikvarterene uden at man skal tigge og bede en lærer først. Rebecca Hvilke gode råd har du til den nye 9. kl.? Vær jer selv, så går det hele. Anja Vær åbne, men hav respekt for de andre. Anonym Pas på I ikke falder. Sune Tre timers lektier dagligt. Anonym Forbered jeres nummer til musikcafeen i GOD tid. Kristina

18 DEN SOCIALE TREGRENING : Biodynamisk kvalitet... Den sociale tregrening og begrebet selvforvaltning Interview med overskolelærer Ole Petersen Af Helle Wilsted Goll Ja tak, send mig: Weleda Image katalog Naturtekstil katalog Helios opskriftspostkort Helios folder om alternative sødemidler Navn: Adresse: Postnr.: By: Send kuponen i en lukket kuvert til: Dansk Helios, Østerskovvej 2, 7000 Fredericia eller kontakt os pr. mail eller telefon DIV06... i en nøddeskal Helios mer end mad Dansk Helios Østerskovvej Fredericia tlf helios@helios.dk Ole Petersen har en majmorgen taget sæde i 10. klasses elevtomme rum og er med sit venlige lune rede til at tage tråden op fra skolebladets vårnummer, hvor han beskrev Vidar Skolens nye ledelsesstruktur. For dér antydede han et par væsentlige par begreber, der kræver sit helt eget indlæg. Begreberne er social tregrening og selvforvaltning. Det kan lyde tanketungt, men er også levende skolehverdag. Den sociale tregrening Menneskets tre overordnede væsensled: tanke, følelse og vilje svarer til en social tregrening i vor fælles organisme, samfundet, og udfolder sig i denne skala som åndsliv (tanke), retsliv (følelse) og næringsliv (vilje). Udfoldelsen af den social tregrening ses oftest meget i kulturinstitutioner som vores skole for eksempel i erhvervslivet stræber man inden for antroposofiske socioøkonomi også efter at indarbejde en bevidsthed om denne struktur. Den sociale tregrening er et begrebsapparat, som Steiner har givet menneskeheden som en tankeøvelse, da han mente, at mennesket bør kende til tregreningen, før det står foran tærsklens vogter. *) For det er nødvendigt, at menneskeheden har et synligt udtryk for idéen om tregrening for bedre at kunne forstå, hvorfor mennesket selv er et treleddet væsen, altså tanke følelse og vilje. Meningen med skolen som socialt projekt kommer ind her det er en øvelse at se denne organisme som en treleddet organisation, hvor alle grene tilgodeses og samordner sig til hinandens bedste. Tanken Kulturlivet Åndslivet Vi får hver især - i bedste fald - vores tilskyndelser og visioner fra tanken. Tanken er tættest på det individuelle i os alle. Her har menneskets individualitet mulighed for at udtrykke sig. Tanken svarer i større skala til kulturlivets og åndslivets område. I åndslivet skulle der ideelt set gerne herske den samme frihed, som individet har med sin tanke. Historien viser os, hvilke fatale følger en begrænsning af åndslivet har for enkeltpersoner og samfundets udvikling som helhed. Det er rart at få prædikatet frihed ind over dette område! Lærerens metodefrihed ligger også inden for åndslivet når han står inde i klassen er han eneansvarlige for undervisningen. Men når den enkelte lærer træder ud af klassen, skal han over for det samlede læ-

19 036 : DEN SOCIALE TREGRENING DEN SOCIALE TREGRENING : 037 rerkollegium være rede til stå til ansvar over for den måde, han har udfoldet sin frihed på. Den foretrukne og selvfølgelige måde at arbejde på som lærer er som ene lærer. Det er naturligvis straks sværere når to lærere skal arbejde sammen og begge agerer individuelt, i frihed ud fra sig selv. Det kræver gensidig respekt. Ligesom de ideer, en lærer måtte have, men som han ikke selv kan realisere alene, er han/hun af at andre vil udføre. Hvis ikke - så falder de. At kunne virke frit ud fra sin frie tanke er princippet for at impulsen kan komme gennem individet. Kvaliteten heraf ligger også i lærerens egen skolingsvej man må forudsætte en fortløbende esoterisk skolingsvej men der er en frihed til vor langt, man vil gå ad denne vej. På det store skoleplan friskolen har der hidtil hersket forståelse af for dette åndslivets frihedsområde. Med ved den seneste lovgivning indsnævrer lovgiverne dette og kræver både prøver ved gymnasieansøgning og skærpet ministerielt tilsyn, fordi vi har valgt eksamen fra som pædagogisk evalueringsmiddel. Man har ikke villet vurderet skolens resultater i form af udgåede elevers færdigheder i videreuddannelsessystemet ikke ladet læreren stå til ansvar for sin undervisning men postuleret på centralistisk vis at afprøvning er det eneste acceptable evalueringssystem. Exit undervisningsfrihed. Vilje Behov - Næringslivet Næringslivet er modpolen til åndslivets individualisme næringslivets område repræsenterer økonomien og den udveksling af behov man kan sige, at her udleves egoisme på en anden måde. Her der tale om vores behovsopfyldelse. I næringslivet skal der ideelt set herske broderlighed, altså alle har hver sine behov, som man kan hjælpe hinanden med at få opfyldt. Pænere kan kapitalisme vel ikke udtrykkes. Har man ophobet penge skal de bruges til åndslivet. Det gode næringsliv kan medvirke til at give en fed kultur. Næringslivet springer ikke i øjnene på en skole. Men man kan sige, at som skoleorganisme er man næringsliv for forældrene, der har behov for at få undervist og opdraget deres børn. Lærerne har behov for at realisere et socialt og kreativt engagement og et behov for at ernære sig her kommer økonomien ind i Der er altså et udvekslingsforhold. Vi har et produkt, som det ikke er uvæsentligt at forældrene kender - så sandt som dette produkt kan beskrives. Hvis man ikke kender produktet som andet end det er en kreativ skole, så må lærernes opgave være at få det beskrevet. Det ministerielle krav om, at vi nedskriver lærerplaner kan vi derfor nikker vi ja til som en nødvendig opgave at få gjort indadtil. Næringslivet i en skoleorganisme kan ses som lærere i forhold til forældre, skolen i forhold til friskoleloven. Spørgsmål om begrænsningen i at opfylde dette behov. Følelse Retsliv Retslivets område afspejler fuldstændigheden. Hvis vi opfatter frihed og broderlighed som polariteter, som skal harmonisere på den ene side åndslivets individuelle egenart og næringslivet i dets ultimative yderlighed som selvsøgende egoistiske, da kan retslivets søgen mod lighed afveje de to yderpunkter. På retslivets område er den ideale fordring altså, at der hersker lighed. Lighed for loven kan man mærke, at de fleste mennesker helt naturligt føler er et sandt ideal. Men hvem laver loven? Til skoleorganismens restliv hører alle aftale og regler inklusive brud på skrevne som uskrevne love. Konflikter og konflikthåndteringskurser hører ligeledes hjemme i denne del af den sociale organisme. Vi kan blive inspireret af et konfliktkursus og lære bearbejde en optakt til konflikt ved at indarbejde et socialt kodex, som for eksempel girafsprog eller indsigt i konflikttrappens trin. Før lærerne går ind i deres klasser har man i fællesskab fastlagt linier af pædagogisk art og har aftaler indbyrdes om frikvarterers længde og andet skemamæssigt. Vores skole har ikke nedfældet så mange regler det er vanskeligt at blive enige om formuleringer. Hvor rigid skal man være på en skole? Vi har ikke engang et fælles nedskrevet ordensreglement for eleverne. Men vi har mundtligt formulerede regler, som man kan tolke på bedste måde i situationen.vi har uddelegeret regler til lærerne i deres egne klasser. Men der kan være situationer, som kræver klarhed i øjeblikket hvis en elev gentagne gange optræder ekstremt eller f.eks. klatrer på salens tag. Af hensyn til overskridelser af denne karakter har vi dog formuleret regler for hjemsendelse. Skolens ledelsesstruktur er også en del af organismens hører også hjemme inden for retslivets område. Alle lærerne kommer jo med hver deres gode ideer til,

20 038 : DEN SOCIALE TREGRENING DEN SOCIALE TREGRENING : 039 hvad der skal ske her på skolen og ønsker at få dem realiseret men det må jo foregå i et samarbejde. Og dét kræver jo alt dét, som samarbejde forudsætter. Og her kommer ledelse ind: Hvor meget kan vi samarbejde uden at blive ledet af os selv først. Selvforvaltning Ordet selvforvaltning er jo en generel betegnelse og kan bruges af hvem som helst, men i de antroposofiske institutioner anvendes ordet med en særlig accent. Jeg kender ikke de historiske omstændigheder ved begrebets udvikling, men det hænger sammen med friheden i åndslivet, og at Rudolf Steiner på et tidspunkt (hvor han selv var rektor ) har ytret, at en skole ikke bør ledes af personer, der ikke er pædagoger. Man kan igen opleve tre niveauer. Der er selvforvaltning for: Lærer, kollegium og skole. Det første selvforvaltningsniveau hviler på den enkelte lærer, som har sin suveræne idé om sit arbejde i en time og sit bidrag i kollegiesammenhæng ud fra sig selv. Det er det republikanske princip, at han/ hun er enerådende, når vedkommende står i klassen, men når han/hun går ud ad døren, må han/hun stå til ansvar. Det er en slags selvforvaltning ansvar for egen undervisning. Det kræver en stor indsats at beskrive, hvordan man har forvaltet dette ansvar over for forældrene. Men den er selvfølgelig nødvendig. Andet niveau af selvforvaltningsprincippet udspiller sig i lærerkollegiet og er i princippet vor fælles anstrengelse hen imod at realisere pædagogikken - og vores behov for at udvikle den uden at blive forstyrret eller afledt. Det er ligesom, hvis man står og underviser, og man bliver afbrudt af en indtrædende: Øh, jeg har glemt at klassen skal ud at cykle med politiet i dag! Når man vælger at lade lærerne stå med den pædagogiske ledelse af skole - selvfølgelig i ansvar over for elever og forældre så vil der herske selvforvaltning, når forældrene ikke blander sig, men lader lærerne bygge den op i fællesskab. Dette kræver en hårfin balance mellem tillid og ansvar, som kun en åben gensidig respektfuld dialog kan skabe, og jeg synes at de gensidige anstrengelser for dialog er store. Selvforvaltningens tredje niveau kan beskrives som skolen i forhold til bestemmelserne i Friskoleloven. På dette niveau handler selvforvaltning også om økonomi skolen forvalter jo penge og her befinder man sig altså i grænselaget mellem næringslivets og retslivets område. Harmoniseringen af det økonomiske og pædagogiske kan være et kerneområde i en skoles trivsel. Derfor er den økonomiske ansvarlighed og lærernes direkte medvirken i dette lagt ind i skolen nye struktur. Økonomiudvalget er nu et fællesorgan for både forældre og lærere. Her kan man afveje i fællesskab fordelingen af midlerne ellers opstår der konflikter. I selvforvaltningens øjemed skolen skal have lov til at forvalte sine penge brydes dette af det offentlige, som giver regler for, hvordan man skal aflønne skolens medarbejdere. Det er fastlagt præcis hvilken andel af den bevilligede sum penge, der skal bruges på løn. Selvfølgelig er der lokalaftaler, men vi kan ikke vælge som lærere at gå ned i løn for at bruge midlerne et andet sted i skolens liv. Lønaftaleprincipperne siger at der skal betales for alle ydelser bevidstheden om dette bevæger sig ind i alle. Før fik man en pose penge og så knoklede vi en vis legemsdel ud af bukserne. Nu er der et overenskomstmæssigt krav om at pengene fordeles efter ydelse. Nu aflønnes man efter personlig ydelse. Det er spørgsmålet om ikke Ahriman, Lucifer-djævelens udspekulerede broder, sniger sig ind i vores lønprincipper. Rudolf Steiner har formuleret love for det sociale liv, der ifølge ham virker med samme nødvendighed som en naturlov. Den ene er disse er Den sociale hovedlov Fællesskaber bestående af mennesker, der arbejder sammen, er sundere jo mindre den enkelte selv beholder frugterne af sin indsats, dvs. jo mere han eller hun giver af dem til sine medmenensker og jo mere hans eller hendes egne behov bliver tilgodeset ikke af egen men af andres indsats. **) De seneste års udvikling i de nye lønaftaler hindrer en udvikling i denne retning. Man må spørge sig, om de antroposofiske institutioner ved at følge tidens trend hermed opgiver at være modelinstitutioner for, hvordan det ellers kunne være i en socioøkonomisk organisme? *) Se RS: Hvorledes opnås kundskab om de højere verdener **) Se RS: Åndsvidenskab og det sociale spørgsmål GA 34