Cancer & Massage. Information om massage til cancerramte. Af Rikke Pedersen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Cancer & Massage. Information om massage til cancerramte. Af Rikke Pedersen"

Transkript

1 Cancer & Massage Information om massage til cancerramte Af Rikke Pedersen

2 Indholdsfortegnelse Forord...1 Massage til cancerramte...2 Helbredserklæring...3 Lægeerklæring...7 Trykniveau...9 Vurdering af massagen...11 Tilpasninger...13 Foreningen CaMas - Cancer & Massage...14 Ansøgning...15 Referencer...16 Kvinde, 37, massage under kemokur...16 Kvinde, 48, massage under palliativ behandling...16 Massøren...17 Forskning...18 Dansk artikel...19 Amerikansk undersøgelse med 1290 cancerramte...26 Undersøgelse massage til syge børn...32 Rikke Pedersen, BodyRespons 2012

3 1 Forord Lindring til cancerramte! I bl.a USA bruger man onkologisk massage i hospitalsmiljøer til at lindre de cancerramte s bivirkninger ved at være syg samt bivirkningerne fra den medicinske behandling. Gode forskningsresultater viser, at massage er en sikker terapiform til cancerramte, når behandleren ved hvilke forholdsregler og kontraindikationer, der gør sig gældende. Massageklienter, der er nydiagnostiseret eller i gang med kemobehandling siger ofte efter massage: Jeg har fået min krop tilbage. Jeg kan føle velvære i min krop, der ellers har været svær og fremmed at være i. Der er blå himmel og solskin indeni. Dem i palliativ behandling finder ro og lindring - tit falder de i søvn. På de næste sider står beskrevet, hvordan jeg tilpasser den onkologiske massage til den canceramte alt efter hvilke cancerform, bivirkninger m.m. de har. Hos Tracy Walton, USA, som forsker i massage til cancerramte, har jeg specialiseret mig i denne lindrende, non-invasive og omsorgsfulde massage. Jeg håber, at I vil overveje den onkologiske massage til jeres patienter! Tak!

4 Massage til cancerramte 2 Massagen, som vi tilbyder, er en massage som er designet til de specielle behov en massageklient med cancer har - det gælder både, hvis klienten er i aktiv behandling, i bedring eller i palliativ behandling. Har klienten haft cancer og er helbredt - er der stadig behov for at tilpasse massage efter, hvilken medicinsk behandling for canceren klienten har modtaget. Massagen er sammensat udfra forskningsresultater og 15 års erfaring med massage af cancerramte af Tracy Walton, Boston, som er forsker, biolog og massør. Massagen er en blid, non-invasiv massage, der fokuserer på at fremme afslapning, lindre angst og frygt, samt sænke stressniveauet og dulme smerter. Massagen er unik for den enkelte klient og for hver session. Massage tilpasningerne kan være positionering, trykniveau, tempo eller sted i forhold til medicinsk udstyr, bivirkninger af den medicinske behandling, operation, stråleterapi, kompromitterede lymfeknuder eller lave blodtal. Visse tilpasninger vil gøre sig gældende mange år efter behandlingen er afsluttet. Når der gives massage til nogen med en cancerhistorie, vil massøren bl.a. tage hensyn til knogleinvolvering, involverede vitale organer og kompromitterede lymfeknuder. Er der nogen tvivl hos massøren vil der altid masseres mest muligt konservativt dvs. et trykniveau på 1 jvf trykskala. (Se side 10) Massage til børn Til børnene vil massøren bruge rim og remser, så massagen bliver til en leg og ikke endnu en behandling. Berøring er et fundamentalt behov hos mennesket, derfor kan massage hurtigt give barnet komfort og trøst, reducere angst samt give barnet følelsesmæssigt tryghed. Desuden kan massagen hjælpe med at reducere smerter. En massør vil altid spørge barnet om lov til at massere og barnet får selv lov til at vælge hvor på kroppen - så længe det ikke konflikter med sygdommen. Massage er positiv omsorgsfuld berøring i en hverdag med diverse undersøgelser, tests og blodprøver.

5 Helbredsinformation/Lægeerklæring 3 Helbredsinformationen må den enkelte massageklient gerne udfylde inden massageaftalen, da informationerne indgår i planlægningen af massagen. Ellers vil der gå tid til det under første massagesession. Der er mange informationer om helbredet, som indgår i de tilpasninger af massagetrykket, tempo, positionering m.m. som massøren vil tage hensyn til under hver massagesession. Derfor er det vigtigt for massøren at have disse informationer og gerne sammen med informationerne på lægeerklæringen. (Se side 7). Er massøren i tvivl, vil der blive masseret konservativt om med et trykniveau på 1 jvf trykskala. En onkologisk massagesessionplan tager højde for: Moderation af massagetrykket Justering af positionering Restriktioner af hvor på kroppen, der masseres Risiko for lymfeødem Bivirkninger af medicinsk behandling Lave blodtal Kompromitterede lymfeknuder

6 1 CaMas Cancer & Massage 4 Side Helbredsinformation Navn: Dato: Adresse By: Telefon: Cpr.nr: Læge: Hvilken cancer og placering? Dato for diagnose? Nuværende status af din cancer? Metastaser? JA NEJ Hvis ja, hvor? Operation/indgreb: Type: Dato: Type: Dato: Type: Dato: Har du i øjeblikket: Sæt kryds ved det, som er gældende. sår operationssår infektioner dræn forbinding Medicinsk udstyr (Se nedenunder) Medicinsk udstyr: Sæt kryds ved det, som er gældende. Central vene kateter Port-a-cath Urinrørskateter PEG sonde Andet Fjernet lymfeknuder: Sæt kryds ved det, som er gældende. Armhule Hals Lysken Mave Antal der er fjernet Er du i behandling nu: Sæt kryds ved det, som er gældende samt udfyld dato. JA NEJ Startet: Skal begynde den: Afsluttet den: Kemoterapi: Skriv nuværende eller tidligere kemo-medicin, kemocyklus og bivirkninger. Navn på kemo: Cyklus på kemobehandling: Nuværende bivirkninger: Kan du forudsige gode og dårlige tidpunkter i hver cyklus? Strålebehandling: Skriv det, som er gældende. Områder der behandles: Cyklus på strålebehandling: Stråler i armhule, hals el. lysken Nuværende bivirkninger: Hvordan er tilstanden af din hud?

7 Tager du medicin? Skriv alt nuværende medicin inkl. håndkøbsmedicin Bivirkninger: Helsekost: 5 Seneste blodprøve: Sæt kryds ved det, som er UNDER normalværdierne. Røde blodlegemer Hvide blodlegemer Blodplader Andet Nuværende symptomer/sygdom: Sæt kryds ved det der er gældende. Kardiovasculær (blod/hjerte) Blodpropper Ødemer/hævelser Irregular hjerterytme Lymfeødem Nemt blåmærker Højt blodtryk Ekstrem varm/kold Varikøse blodåre Respiratorisk (lunger) Astma Besværet åndedræt Slim/spyt Hoste Nervesystemet (hjerne/rygrad/nerver) Depression Hukommelsesbesvær Angst Søvnbesvær Hovedpiner Koncentrationsbesvær Nerveskader (hånd/fod) Mave/tarm (fordøjelse) Kvalme/opkast Diarre Forstoppelse Mundsår/tør mund Tørstig Mistet appetit Vægt tab/øgning Lever problemer Urinveje (blære/nyrer) Inkontinence Infektion Nyresvigt Besværet vandladning Smertefuld vandladning Bevægeapparat/hud Brud/knogle metastaser Osteoporose Ødemer/hævelser Ledproblemer/gigt Smerter/ømhed Træthed/svækkelse Skrøbelig/følsom hud Eksem/sår/infektion Har canceren eller behandlingerne påvirket følgende: Hår eller hud? Muskelspændinger? Din sidde- og liggekomfort? Dit søvnmønster? Har canceren eller behandlingerne påvirket funktionen af følgende organer? olunger olever ohjerte ohjerne onyrer Har canceren eller behandlingerne øget risikoen for blodpropper, DVT eller knoglebrud? oblodpropper odvt-dyb vene trombose oknoglebrud

8 Har din læge udvist bekymring for blodpropper, venetromboser og knoglebrud? JA NEJ Hvad? 6 Beskriv dit aktivitets- og bevægelsesniveau? Er der medicinske restriktioner vedr. dine aktiviteter? JA NEJ Hvad? Smerter? Hvor? Skala (0-10): Sæt cirkel det tal, der beskriver din smerte. Ingen smerter ekstreme smerter Er der gode og dårlige tidspunkter på dagen? Generelt: Sæt kryds ved det, som er gældende. Sukkersyge Slagtilfælde Hjerteanfald Hjertesvigt KOL Er der andet du gerne vil fortælle mig? Med nedenstående underskrift erklærer jeg hermed på tro og love at samtlige spørgsmål er besvaret sandfærdigt og efter bedste evne og intet er fortiet. Dato: Underskrift: Tavshedspligt CaMas er underlagt tavshedspligt. Dette indebærer, at vi ikke videregiver oplysninger til 3. part uden dit samtykke. Med venlig hilsen CaMas Allehelgensgade 23a, st. th, 4000 Roskilde Cvr:

9 CaMas Cancer & Massage 7 Kære Læge! Din patient har vist interesse i at modtage massage under sit cancerforløb. Onkologisk massage er en langsom, blid, non-invasiv massage med fokus på at fremme afslapning, lindre angst, frygt, stress, svimmelhed, kvalme samt smerter. Massagetrykket (maks. 3 - se trykskala), tempo og længden af massagen tilpasses den nuværende situation og kan blive ændret fra gang til gang. Patient navn: Cpr.nr: For at tilpasse massagesessionen vil massøren tage højde for følgende: (Venligst kryds af de gældende medicinske forholdsregler i spalten Medicinske forholdsregler og noter eventuelle bemærkninger) Medicinske-forholdsregler: (Forbeholdt massør) Massage-forholdsregler: Anordninger Område/tryk/forholdsregel Port-a-kath Note: Undgår området/forsigtighed ved bugleje. PEG-sonde Note: Undgår området/forsigtighed ved bugleje. IV el. CVK Note: Distalt for område/1-3. Stomi Note: Undgår området/forsigtighed ved bugleje Hæmatolog Thrombocytopeni - under / hele kroppen. Thrombocytopeni - under / hele kroppen. Thrombocytopeni - under 20 1/hele kroppen. Note: Leukopeni 1/hele kroppen/infektion-forholdsregler Note: Anticoagulant terapi 1-3/hele kroppen. Note: DVT 1/DVT-forholdsregel. Note: Onkologi Tumor Hvor? Knogle metastaser Hvor? Aktivitets rekstriktioner: Aktiv cancer Hvor? Undgår lokalt/1. Lokalt/1-2. Lokalt/1.

10 Lymfeødem forholdsregler Forstørret lymfeknude Antal? Hvor? Fjernet lymfeknude Antal? Hvor? Bestrålet lymfeknude Antal? Hvor? Lokalt/1-2. Lokalt/distalt/1. Lokalt/1 8 Hud Eksem, kløe, sår Undgår området. Note: Skrøbelig/følsom hudområde Undgår området. Note: Strålebehandlet hudreaktion Lokalt/1-2 afhængig af huden. Note: Forestående strålebehandling Undgå creme m. metal, alkohol. Note: Operationssår Undgå område eft. operation/ Note: derefter 1. Ødem Lokalt/1-2/elavere området. Note: Lymfeødem Henvis til specialist behandling. Note: Andet Forstoppelse Note: 1-3/med uret. Risiko for massør Undgå massage i dage efter: Cyclophosphamid eller thiotepa Radioaktiv jod Radioaktiv implantat Andre restriktioner, instruktioner eller kommentar: Dato: Underskrift/stempel: Med venlig hilsen Rikke Pedersen BodyRespons, Allehelgensgade 23a, st. th, Cvr: Foreningen CaMas - cancer & massage STØT os på

11 Trykniveau 9 På næste side kan man se trykniveauskalaen. Trykniveauet bliver altid modereret, når massagen er til cancerramte eller andre kritisk/kronisk syge. Massøren vil bruge et tryk på 1-3 jvf trykskalaen. Specielt ved... Immunosuppression Ekstrem svimmelhed Kvalme Lymfeødem/risiko for lymfeødem Knogleskørhed/metastaser i knoglerne Medicinsk udstyr Skrøbelig/følsom hud Lave blodtal Perifer neuropati Smerter Smertestillende medicin...vil massøren bruge et meget let tryk - svarende til at påføre creme. Er der nogen tvivl hos massøren, vil denne altid vælge at massere med et trykniveau på 1, indtil der er konfereret med klientens læge.

12 Massagetryk Vævs påvirkning Massøren Standard brug Noter Ingen vævs Brug af arme 1 påvirkning eller hudbevægelse. og hænder, der Meget let tryk. Som at påføre creme. bruges ingen vægtoverførsel eller styrke. 2 Let tryk. Som at smøre cremen ud. 3 Medium tryk. 4 Hårdt tryk. 5 Dybt tryk. Lille vævs påvirkning af superficielt fedt- og muskelvæv. En vis bevægelse af medium lag af muskler, fedtvæv og blodkar. Der kan forekomme lette ledbevægelser med dette tryk. Fx kan nakken bevæge sig et par grader, når trykket er anvendt i strøg langs skulderen. Bevægelse af de dybe lag af muskler, fascier, sener, fedt og blodkar. Der forekommer tydelige ledbevægelser med dette tryk. Fx vil hofte og lår bevæge sig under massage af hofteregionen. Flytning af de dybeste lag af muskler, fascia, fedtvæv og blodkar. Brug af arme og hænder med et lille tryk, der bruges ingen vægtoverførsel eller styrke. Der bruges vægtoverførsel for at få et medium tryk samt styrke i hænderne ved æltning (petrissage). Stor styrke i overkrop eller god vægtoverførsel er nødvendig for at lave dette tryk samt gode fingerkrafter. Meget stor styrke i overkrop eller rigtig god vægtoverførsel af massørens egen vægt behøves ved dette tryk. Ofte lægges den ene hånd oven på den anden for at få det dybe tryk. Påføre massageolie og smøre det blidt ud. Maksimale tryk for klienter med skrøbelig helbred eller med meget ustabilt væv. Smøre olien ensartet ud. Maksimale tryk for de fleste klienter med dårligt helbred. Trykket der bruges til at varme vævet op hos raske klienter. Maksimalt tryk hos klienter med sygdom, hvis de har et højt aktivitets/funktions niveau. Anvendes ofte ved massage af sunde/raske klienter for at fokusere på muskelspændinger. Anvendes til robuste, raske klienter, der gerne vil have en dybt tryk. Langsomme bevægelser for at kontrollere trykket. Husk fuld håndkontakt! Som at smøre creme ind i huden. 10 Fuld håndkontakt! Ofte brugt tryk ved massage - specielt i strygninger (effleuage) og æltning (petrissage). Ved dette tryk og højere sættes gang i cirkulationen. Massør der laver dybde massage. Skifter fra fuld håndkontakt til knoer, tommelfinger, albue m.m. Sætter gang i cirkulationen. Massør der laver dybdegående massage. Skifter fra fuld håndkontakt til knoer, tommelfinger, albue m.m. Sætter gang i cirkulationen.

13 Vurdering af massagen 11 Massagen vurderes før og efter en massagesession af klienten. Ofte tages der også kontakt til klienten i de eftefølgende dage, for at høre hvilken virkning massagen har haft efterfølgende. Så vil der til næste session tages højde for virkningen, så massagen kan justeres afhængig af virkningen. Justeringen kan være: Længden af sessionen Massagetrykket Langsommere bevægelser Ligeledes vil der tages højde for ændringer i helbredsinformationerne i den næste session.

14 Vurdering af massagen 12 Navn: Massør: Tidspunkt for massage: Dato: Før massagen Sæt venligst cirkel om det tal som angiver dit niveau af smerter, fysiske og følelsemæssige komfort samt træthed/udmattelse før massagen. SMERTER Ingen smerter Ekstreme smerter FYSISK KOMFORT Ekstrem komfortabel Ekstrem ukomfortabel FØLELSESMÆSSIG KOMFORT Ekstrem komfortabel Ekstrem ukomfortabel TRÆTHED Ikke træt Ekstrem træt Efter massagen List de ord, der beskriver de fornemmelser, du bemærkede under massagen. Sæt venligst cirkel om det tal som angiver dit niveau af smerter, fysiske og følelsemæssige komfort samt træthed/udmattelse efter massagen. SMERTER Ingen smerter Ekstreme smerter FYSISK KOMFORT Ekstrem komfortabel Ekstrem ukomfortabel FØLELSES MÆSSIG KOMFORT Ekstrem komfortabel Ekstrem ukomfortabel TRÆTHED Ikke træt Ekstrem træt Massør feedback: Patient respons: Teknikker brugt: Massage længde: Tidspunkt for vurdering:

15 Tilpasninger 13 Eksempel på eventuelle tilpasninger til en leukæmiramt massageklient: Leukæmi Heldbreds information Massage retningslinier Hævet lymfeknuder Anæmi Påvirket immunforsvar Blå mærker & blødninger Lavt blodtryk Aktiv cancer Forstørret milt/lever Ødemer Meget let tryk (1), ikke sætte gang i cirkulation Let tryk (1,2) overalt pga svækkelse/ træthed Passe på med infektioner Meget let til medium tryk (1-3). Rådfør med læge før bestemmelse af tryk. Afhængig af antallet blodplader. Afslut massage blidt og langsomt op fra massagebriks Let tryk (1-2), ingen cirkulation Ingen cirkulation pga allerede belastede organer Ingen cirkulation - tegn på belastet lymfesystem. Medicin Kemo Stråler Andet medicin Bivirkninger Mange kraftige bivirkninger Justerer alt efter hvilke bivirkninger den enkelte massageklient har.

16 Foreningen CaMas - Cancer & Massage 14 Foreningen CaMas - Cancer & Massage Allehelgensgade 23 a, st. th 4000 Roskilde CaMas er en forening, hvis formål er at tilbyde specialiseret massage til cancerramte samt undervise pårørende i, hvordan de selv kan massere den syge. I USA og England bruges massage som en del af behandlingsplanen til cancerramte. The Touch Research Institute i Miami har studeret hvilken betydning massage kan have i forbedringen af symptomer ved cancer. Det viser sig, at massagen spiller en signifikant rolle i helingsprocesen. 1,2,3 Deriblandt har massagen en positiv effekt på angst, som mindskes, den reducerer kvalme og smerter, letter depression og svimmelhed. Massage er ikke en del af behandlingsplanen på danske hospitaler - endnu. Foreningen vil arbejde med at udbrede kendskabet til massagen og dens gavnlige virkninger til cancerramte. Vi hjælper cancerramte syge og deres pårørende med at håndtere deres smerter, frygt og isolation med massage og omsorgfuld berøring. Foreningen CaMas Cancer og Massage er oprettet i 2011 for at sponsorere denne specialiserede massage til cancerramte. Via medlemskab af foreningen, kan man få sponsoreret massagen i massørens klinik, i hjemmet samt på hospitalet. Foreningens bestyrelse virker på frivillig og ulønnet basis. CaMas er afhængig af medlemskontigenter samt økonomisk bistand fra fonde, foreninger, offentlige puljer, m.v. til at kunne tilbyde massage og kurser gratis. Der bliver derfor gjort et stort arbejde for at indsamle midler. 1: Massage Therapy Research, Tiffany Field, Paperback, 272 sider, maj-2006 ISBN 10: CHURCHILL LIVINGSTONE 2: Alternativ behandling og kræft : Et review af evidens for effekt af massage, aromaterapi og zoneterapi af Anita Lunde, Cand. Cur og Helle Johannesen, Mag. Scient., PH.D. D. 29. Januar 2010 blad nr. 2. 3: A Preliminary Study of the Effects of a Single Session of Swedish Massage on Hypothalamic Pituitary Adrenal and Immun Function in Normal Individuals. The Journal of Alternative and Complementary Medicine, 2010;

17 Udfyld venligst skema og send til CaMas CaMas Allehelgensgade 23 A, st. th 4000 Roskilde Ansøger Navn Forbeholdt CaMas Modtaget d. Godkendt Ja Nej Ansøgning til CaMas om massage Fødselsdag 15 Adresse Telefon Medlemsnummer CaMas Søges for familiemedlem, skrives medlemmets navn her Fødselsdag Ansøgt CaMas om massage tidligere Ja Nej Hvornår Blev ansøgning godkendt Ja Nej Helbredsoplysninger Hvilken cancer type har du Hvornår er canceren opdaget og behandlingen startet Hvor og hvornår er du behandlet (Skriv sygehus/speciallæge) Hvilke bivirkninger har du Ved din læge, at du ønsker massage under dit cancerforløb Ja Nej Hvor skal massagen foregå På hospitalet I hjemmet På massørens klinik Andre bemærkninger Andet

18 Referencer 16 Kvinde, 37 år, massage under kemokur: Effekten af massagen - både fysisk og mentalt - var overraskende stor. Særligt i forhold til, hvor blid massagen var. Med de mere voldsomme metoder, man som cancer/kemo-patient er vant med, virker det nærmest mærkværdigt, at noget så uskyldigt og ufarligt kan gøre så godt. Inden massagen fik jeg en mundtlig introduktion, hvor jeg kunne spørge ind, og vi gennemgik min diagnose, mit behandlingsforløb og mine aktuelle behov. Selve massagen var præget af ro og fokusering. Jeg døsede hen og sov efterfølgende en halv times tid. Jeg vågnede klar og frisk i hovedet. Kvalmen var lettet. Jeg var rolig og samlet med et positivt blik ud i verden. Det var rart og fyldt med velvære at være i min krop, hvilket er særlig skønt i et forløb, hvor man - af gode grunde selvfølgelig - hele tiden skal holde øje med alle de negative signaler. Det var som at få sin krop tilbage. Jeg kom godt og sovende igennem natten, langt bedre end efter den tidligere omgang kemo, fordi roen var let at hente frem igen efter massagen. Som en ekstra bonus blev maven - modsat tidligere kemoomgange - ved med at fungere. Kvinde, 48 år, massage under palliativ behandling: Jeg lå på højre side da Rikke begyndte massagen, jeg lå og tænkte på at smerterne i højre hofte skulle blive mindre (havde taget piller), men det skete ikke. Jeg kunne slappe rimeligt af og kunne nyde massagen. Jeg sov ikke, men døsede og slappede meget af. Det var bedst, når der var helt stille i stuen. Da jeg havde fået massage på venstre side lå jeg lidt, inden jeg vendte mig om på den anden side. Det var helt fantastisk at ligge på den side og få massage, jeg nød det meget. Døsede meget og sov lidt. På et tidspunkt holdte Rikke sine hænder på min ryg, på lungerne og på siden...det var så dejligt, helt fantastisk. Jeg faldt vist i søvn. Da jeg vågnede (efter en god halv time) havde jeg det så godt, helt afslappet slet ikke ondt nogen steder. Kunne mærke jeg havde sovet rigtig godt, følte mig meget frisk. Jeg kom op og sidde, sagde farvel til Rikke. Jeg havde det bare så dejligt i hele kroppen. Afslappet, rolig og meget frisk i hovedet.

19 Massøren 17 Fysiurgisk og onkologisk massør Rikke Pedersen 2011: Kursus: Onkologisk massør - Caring for people with cancer hos Tracy Walton, Boston, USA. 2010: Kursus: Babymassage instruktør - international certificeret. 2009: Kursus: Neuro muskulær manipulation (NMM) - sportszoneterapi. 2009: Åbner egen klinik i Roskilde. 2008: Uddannet lægeeksamineret fysiurgisk massør med 660 timer. 1999: Optometrist. Andet Frivillig massør i Ronald McDonald Huset, Rigshospitalet fra Stifter af Foreningen CaMas - Cancer & Massage. Medlem af: BFM - Brancheforeningen for Fysiurgisk Massage Aimi - Association Infant Massage Instructor Kontaktinformation: Rikke Pedersen BodyRespons Allehelgensgade 23 A, st.th 4000 Roskilde

20 Forskning 18 Forskning viser, at massage til cancerramte sigifikant kan lindre nogle af bivirkningerne, der er ved at være cancerramt. Angst & stress Smerter Kvalme Træthed Depression På Memorial Sloan-Kettering Cancer Center i New York har de lavet en undersøgelse med 1290 personer over en 3 års periode, hvor de fandt ud af, at der var en umiddelbar, hurtig og stor reducering af alle 5 symptomer - hvoraf nogle i gennemsnit blev forbedret med op til over 50 % (Angst). (Se side 25) Anita Lunde, Cand. Cur. og Helle Johannesen, Mag. Scient., PH.D, fra Syddansk Universitet har sammenholdt resultaterne fra 10 forskellige publicerede undersøgelser, der omhandler forsøg med komplementær/alternativ behandling til cancerpatienter: De fandt: Det mest konsistente resultat er, at massage signifikant reducerer angst hos kræftpatienter (evidens A). Ydermere findes nogenlunde sikker dokumentation for effekt af massage mod depression, smerter og kvalme. Ingen reviews finder skadelige virkninger af massage, og forestillingen om, at massage kan sprede kræft, afkræftes af nyere forskning. Artiklen er fra SYGEPLEJERSKEN NR. 2 d. 29. Januar (Se side 18) På University of Arizona, College of Medicine, USA lavede de en undersøgelse om effekten af massage til cancerramte børn og børn med blodsygdomme. Baggrunden for undersøgelsen var, at tidligere forskning har påvist positiv effekt af massage til for tidligt fødte spædbørn og til børn med astma, gigt og andre sygdomme. Dette førte til behovet for en undersøgelse, der fokuserer på børn med cancer og blodsygdomme. Tredive børn med cancer eller blodsygdomme, i alderen fra 6 måneder til 17 år deltog i undersøgelsen. Deres fysiske sundhed og mentale trivsel blev målt, før undersøgelsen begyndte. Behandlingsgruppen fik 20 minutters massage én gang dagligt i ca. 4 dage. Resultaterne viste en betydelig psykologisk forbedring af barnets angst og følelsesmæssige tilstand. Det fremgik også, at barnet fik betydelige fysiske forbedringer på muskelømhed, respirationsfrekvens og generelle fremskridt. Konklusionen på undersøgelsen var, at massage kan reducere psykiske og fysiske bivirkninger ved at være syg og kan have en positiv effekt på livskvaliteten hos børn med cancer og blodsygdomme. (Se side 31)

21 AROMATERAPI ALTERNATIVBEHANDLINGOGKRÆFT ETREVIEWAFEVIDENSFOREFEKTAFMASAGE,- OGZONETERAPI Dansk artikel 19 AF ANITA LUNDE, CAND.CUR., OG HELLE JOHANNESSEN, MAG.SCIENT., PH.D. D. 29. JANUAR 2010 BLAD NR. 2 VIDENSKAB & SYGEPLEJE Denne artikel er godkendt gennem dobbeltblindt peer review. Artiklens hovedbudskab er, at massage signifikant reducerer angst hos kræftpatienter, ligesom der findes nogenlunde sikker dokumentation for effekt af massage mod depression, smerter og kvalme. Massage er tillige en sikker terapiform og kan derved indgå i evidens-baserede sygeplejefaglige tiltag mod psykiske og fysiske følgevirkninger af kræft. RESUMÉ Baggrund: Interessen for komplementær og alternativ behandling (KAB) er stadigt stigende, og også blandt kræftpatienter kan der dokumenteres et større forbrug af KAB. Kræftpatienter anvender primært KAB som supplement til deres konventionelle behandling, og flere undersøgelser tyder på, at sygeplejersker er den faggruppe, som er mest åbne over for patienters brug af KAB. Patienter såvel som sundhedsprofessionelle mangler dog overblik over eksisterende viden om effekt af KAB til kræft. Denne artikel undersøger evidensen for effekt af manipulativ og kropsbaseret KAB til kræftpatienter. Metode: Der er foretaget systematisk søgning i databaserne Pubmed, Cochrane-biblioteket, AMED, CHINAL og Web of Science efter reviews, systematiske reviews og metaanalyser over effekt af KAB til kræft eller kræftrelaterede symptomer publiceret i Med udgangspunkt i guidelines udviklet af the Scottish Intercollegiate Guidelines Network, SIGN, er de inkluderede reviews kvalitetsvurderet og de fundne effekter bedømt efter fire evidensniveauer. Resultater: 10 reviews omhandler manipulativ og kropsbaseret praksis, og heraf er fem af høj kvalitet. Det mest konsistente resultat er, at massage signifikant reducerer angst hos kræftpatienter (evidens A). Ydermere findes nogenlunde sikker dokumentation for effekt af massage mod depression, smerter og kvalme. Ingen reviews finder skadelige virkninger af massage, og forestillingen om, at massage kan sprede kræft, afkræftes af nyere forskning. Konklusion: Massage er en sikker terapi i kombination med konventionel kræftbehandling og kan indgå i evidensbaserede sygeplejefaglige tiltag mod psykiske og fysiske følgevirkninger af kræft. Der er behov for undersøgelser, der dokumenterer effekten af andre manipulative og kropsbaserede terapiformer som eksempelvis zoneterapi. På nuværende tidspunkt er det ikke muligt at differentiere effekten i forhold til typen af massage, kræftform eller sygdomsstadie. Nøgleord: Komplementær og alternativ behandling, kræft, evidensbaseret sygepleje, massage, angst. Baggrund Komplementære og alternative behandlingsformer (KAB) defineres ofte som behandlinger, der baserer sig på metoder, som hovedsagelig anvendes uden for det etablerede sundhedsvæsen (1). Feltet er komplekst, og KAB dækker en lang række alternative behandlingsformer samt naturmedicin og kosttilskud. Grænserne mellem KAB og etableret behandling er dog både kulturelt og historisk betinget: F.eks. er kiropraktik i dag en autoriseret behandling i Danmark, mens det stadig betragtes som ukonventionelt og alternativt i Italien og USA (2). Interessen for og forbruget af KAB har været stadigt stigende gennem de sidste årtier. Statens Institut for Folkesundheds sundhedsog sygelighedsundersøgelse fra 2005 viste, at godt 40 pct. af den danske befolkning har anvendt alternativ behandling, heraf 20 pct. inden for det sidste år. Til sammenligning havde kun 23 pct. i 1987 brugt alternativ behandling på et eller andet tidspunkt i deres liv (3). Det stigende forbrug af KAB i Danmark afspejler en generel tendens i den vestlige verden (4). Som den primære årsag til brug af KAB angives milde lidelser, forebyggelse og generelt velvære (5,6), men også blandt kræftpatienter synes der at være et stort forbrug af KAB. Et europæisk studie viser, at gennemsnitligt 36 pct. af patienter med kræft anvender KAB (7), og en undersøgelse fra Kræftens Bekæmpelse finder, at 55 til 75 pct. af de patienter, der kontakter kræftlinjen, har anvendt alternativ behandling (8). En ph.d.-afhandling om kræftpatienters brug af alternativ behandling viser tilsvarende, at 45 pct. har anvendt naturlægemidler eller kosttilskud og pct. alternativ terapi (9). De fleste kræftpatienter anvender KAB for at lindre bivirkninger af etableret kræftbehandling, for at styrke immunforsvaret og almentilstanden eller som en vej til at finde håb og genvinde kontrol (10). Kræftpatienter søger primært KAB som et supplement til etableret behandling (5,11). Mange patienter ønsker i den forbindelse at drøfte deres brug af KAB med en sundhedsprofessionel, og ca. 43 pct. af alle adspurgte hospitaliserede kræftpatienter i et norsk studie udtrykker, at de gerne så KAB integreret med den konventionelle behandling (12). Samtidig med det øgede forbrug kan der også konstateres stor forskningsaktivitet vedrørende KAB. I Pubmed er indekseret godt

22 Dansk artikel artikler om KAB, hvoraf ca er kliniske effektstudier, og godt af disse er publiceret fra år 2000 og frem. I Cochrane-biblioteket er der indekseret 200 systematiske reviews om evidens for KAB. På trods af de forholdsvis mange publikationer kan det stadig være svært både som sundhedsprofessionel og som kræftpatient at skaffe sig et overblik over spørgsmålet om effekt af KAB til kræft. Som en reaktion på det stigende KAB-forbrug har Sundhedsstyrelsen henstillet til landets sygehuse om så vidt muligt at acceptere patienters brug af KAB, og at dette også kan ske under indlæggelse (13). Sundhedsstyrelsen anbefaler endvidere, at sygehusafdelinger udarbejder retningslinjer, der kan guide sundhedsprofessionelles vejledning om, hvorvidt en given KABbehandling indebærer mulige risici (13). Spørgsmål om effekt af KAB samt mulige bivirkninger eller interaktioner med konventionel behandling trænger sig altså på i sundhedsvæsenet. Sygeplejersker er fremhævet som en faggruppe, der let kan identificere sig med den holistiske tilgang, som findes i mange KAB-former. Samtidig oplever patienter, at sygeplejersker er mere åbne over for KAB end læger, og sygeplejersker kan derfor have en formidlende rolle mellem patient og læge (14,15). Sygeplejersker kan på denne baggrund være en central faggruppe i initieringen af retningslinjer for KAB. National Institute of Health, NIH, i USA har udviklet et klassifikationssystem, som definerer fem kategorier af KAB (se boks 1 herover) (16). I herværende artikel undersøges kategorien manipulativ og kropsbaseret praksis. Manipulative og kropsbaserede praksisformers primære fokus er kropslige strukturer og systemer som knogler, led, muskel- og bindevæv (17). Kategorien dækker således bl.a. massage og zoneterapi, som er de to hyppigst anvendte alternative behandlingsformer blandt danske forbrugere (18). Ydermere ses behandlinger som kiropraktik, osteopatisk manipulation, tui na, rolfing og Alexander-teknik. Nogle behandlinger har deres oprindelse i gamle medicinske traditioner fra lande som Kina og Indien, mens andre er udviklet i Vesten inden for de sidste 150 år (17). Artiklens formål er at evaluere effekt af manipulativ og kropsbaseret praksis til kræft og/eller kræftrelaterede symptomer og psykosociale forhold og give evidensbaserede anbefalinger for praksis. Artiklen tager udgangspunkt i guidelines udviklet af the Scottish Intercollegiate Guidelines Network, SIGN, som arbejder med et system, der kobler synteser af den eksisterende evidens med fire niveauer af anbefaling for praksis (19). Målene er: at fastlægge, hvilke behandlinger inden for kategorien der er undersøgt og i hvilket omfang at identificere, hvorvidt der er evidens for effekt at evaluere kvalitet og styrke af evidensen, samt hvilket anbefalingsniveau der gælder for den pågældende behandling, og at klarlægge evidens for sikkerhed eller alvorlige bivirkninger. Metode Systematiske søgninger er foretaget i databaserne Pubmed, CHINAL, Cochrane biblioteket, AMED og Web of Science. Til søgningerne er anvendt kontrollerede emneord for KAB og kræft: "Complementary therapies", "Alternative Therapies" og "Neoplasms", kombineret med "AND". AMED og Web of Science er ikke indekseret, hvorfor søgningen her inkluderer synonymer for de to emneord (se boks 2 side 59) med brug af trunkering og fritekstsøgning. I søgningerne er alle typer reviews søgt identificeret, herunder ekspertreviews, systematiske reviews og metaanalyser. Limit-funktionerne "review", "systematic review" og "metaanalysis" er anvendt, og i Pubmed er funktionen?clinical Queries" også benyttet. Øvrige inklusionskriterier fremgår af boks 3 side 59. Artikler, der ikke er baseret på forsøg med kræftpatienter, er ekskluderet. Ydermere er artikler, der specifikt omhandler interventioner med fysioterapeutisk og kiropraktisk behandling, ekskluderet, da disse behandlingsformer ikke betragtes som komplementære og alternative behandlinger (se boks 3). De inkluderede reviews er derefter sorteret efter NCCAM klassifikationssystem (se boks 1). I den foreliggende artikel inkluderes kun de studier, der er kategoriseret som manipulativ og kropsbaseret praksis. Hver inkluderet artikel er vurderet med baggrund i en bedømmelse af artiklernes kvalitet med en ++, + eller score. Denne score tager udgangspunkt i tjeklister udarbejdet af The Scottish Intercollegiate Guidelines Network (se boks 4 side 61), som graduerer den interne validitet i de inkluderede reviews (19). Herefter er resultater fra hvert review identificeret, og endelig er resultater og konklusioner sammenholdt med kvalitetsscoren med henblik på en samlet vurdering af dokumentationsniveauet for den anbefalede værdi af effekter af manipulativ og kropsbaseret praksis (19) (boks 4). Kvalitetsbedømmelsen og vurderingen af den anbefalede værdi er udført af to reviewere, og ved uoverensstemmelser blev konsensus opnået gennem fornyet fælles gennemgang og fortolkning af evidens vedrørende de pågældende effekter. Resultater 10 reviews omhandler manipulativ og kropsbaseret praksis (20-29) (se tabel 1 side 65). Fem reviews er vurderet til bedste kvalitetsscore (++), tre til næstbedste (+), mens de sidste to reviews har laveste kvalitetsscore (-). Seks af de 10 reviews er publiceret i 2008, og ud af de seks reviews er fire fra sygeplejefaglige tidsskrifter (23,25,28,29). De 10 reviews dækker i alt 41 kliniske studier, hvoraf de 29 er beskrevet som randomiserede kliniske studier (RCT) eller kontrollerede kliniske studier (CCT), mens de resterende 12 er observationsstudier. Derudover indeholder enkelte reviews også casebeskrivelser. De inkluderede reviews behandler således flere af de samme enkeltstudier, og et review (23) inkluderer næsten samtlige studier på nær tre RCT og et CCT. Studierne, inkluderet i de 10 reviews, er publiceret i perioden og omhandler primært massage. Et mindre antal studier har zoneterapi, aromaterapi, terapeutisk berøring og akupressur som intervention (seks studier i alt). Et review (28) behandler særskilt zoneterapi, mens de øvrige reviews alle konkluderer på effekten af massage. Massage bliver således en samlebetegnelse for flere manipulative og kropsbaserede interventioner, ligesom massage også i sig selv dækker over flere massagetyper. Den hyppigst

Massage til cancerramte børn på H2 børneonkologisk Odense Universitets Hospital. Foreningen CaMas Cancer & Massage

Massage til cancerramte børn på H2 børneonkologisk Odense Universitets Hospital. Foreningen CaMas Cancer & Massage Massage til cancerramte børn på H2 børneonkologisk Odense Universitets Hospital Foreningen CaMas Cancer & Massage Indholdsfortegnelse Forside Indholdsfortegnelse Beskrivelse af massage til cancerramte

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Alternativ behandling dialogen mellem læge og patient

Alternativ behandling dialogen mellem læge og patient ALTERNATIV BEHANDLING 775 Alternativ behandling dialogen mellem læge og patient Anette I.S. Ranneries & Bo Christensen I den forrige artikel i denne serie blev de nyeste Cochrane-oversigter om effekten

Læs mere

Alle fotos er modelfotos.

Alle fotos er modelfotos. LUNGEKRÆFT Kolofon Lungekræft Udgiver: URL: Redaktion: Kræftens Bekæmpelse, Strandboulevarden 49, 2100 København Ø Sundhedsstyrelsen, Islands Brygge 67, 2300 København S cancer.dk og sst.dk Antropolog,

Læs mere

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS Kommune X, enhed Z LOGO EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS FORMÅL Systematisk tidlig identificering, ved hjælp af selvvurderingsskema, af palliative problemer

Læs mere

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse.

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Ikke en lægelig veldefineret tilstand. Nogle oplever det i forbindelse med behandling

Læs mere

TAK TIL Kollegaer og patienter der har været behjælpelig med kritisk gennemlæsning. copyright: SIG smerte FSK

TAK TIL Kollegaer og patienter der har været behjælpelig med kritisk gennemlæsning. copyright: SIG smerte FSK KRÆFT OG SMERTER TEKST OG IDÈ SIG-smerte Speciel Interesse Gruppe Under Fagligt Selskab for Kræftsygeplejersker Februar 2006 Nye pjecer kan rekvireres ved henvendelse til SIG smerte på email: aka@rc.aaa.dk

Læs mere

Danske kræftpatienters behandling i Frankfurt

Danske kræftpatienters behandling i Frankfurt Rapport Kræftens Bekæmpelse Danske kræftpatienters behandling i Frankfurt - En spørgeskemaundersøgelse vedrørende patienter og pårørendes erfaringer og oplevelser Maj 2009 Patientstøtteafdelingen 1 Indledning

Læs mere

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM TRÆTHED www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er

Læs mere

Opfølgningsspørgeskema

Opfølgningsspørgeskema BRS-460 Opfølgningsspørgeskema for undersøgelsen Livskvalitet og Brystkræft Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 7400 Herning BR-FUC GENERELT HELBRED OG VELBEFINDENDE SIDE

Læs mere

Kroniske smerter og terapeutiske fordele ved medicinsk cannabis

Kroniske smerter og terapeutiske fordele ved medicinsk cannabis Kroniske smerter og terapeutiske fordele ved medicinsk cannabis Link til artiklen: http://www.medicaljane.com/2014/06/13/chronic-pain-and-the-theraputic-benefitsof-medical-cannabis/ Hvad er kroniske smerter?..

Læs mere

Hjælp til bedre vejrtrækning

Hjælp til bedre vejrtrækning Øre-næse-halskirurgisk Klinik Hjælp til bedre vejrtrækning ved lungekræft Patientinformation Øre-næse-halskirurgisk Klinik Finsensgade 35 6700 Esbjerg Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Lunger og kræftsygdom

Læs mere

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012 Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012. Bente Høy, MPH, Ph.D. 1 Styregruppe Margit Andersen, Anne Marie Olsen, Karen Grøn, Lene Dørfler, Henning Jensen, Bente Høy Bente Høy, MPH,

Læs mere

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft Information om strålebehandling efter operation for brystkræft Denne information er et supplement til vores mundtlige information om behandlingen. I pjecen har vi samlet de vigtigste informationer om strålebehandling

Læs mere

HERMES studiet (Herlev Hospital Empowerment of Relatives through More & Earlier Information Supply)

HERMES studiet (Herlev Hospital Empowerment of Relatives through More & Earlier Information Supply) Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler Bedre information til kræftpatienters pårørende baseret på systematisk afdækning af behov HERMES studiet (Herlev Hospital Empowerment of Relatives through More &

Læs mere

- evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien

- evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien - evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien Marianne Melau, Spl., M.Sc Sc., phd-studerende Psykiatrisk Center København marianne.melau melau@regionh.dk arv/miljø debatten The schizophrenogenic

Læs mere

Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark

Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark Notat, Nov. 2013 KH og HT I de senere år har der været en stigende opmærksomhed og debat omkring lægers beslutninger ved livets afslutning. Praksis

Læs mere

Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller

Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller Der er både gavnlige effekter og farlige bivirkninger ved et stort forbrug af smertestillende piller. Få piller ofte er særligt farligt Af Trine Steengaard

Læs mere

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE.

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE. VISUALISERING & LIVSKVALITET Lær at lindre ÇLær ubehag og smerte Ç 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE Rosinante HVaD er VisuaLisering? Visualisering er en psykologisk teknik,

Læs mere

Kræftrehabilitering som indsatsområde i dag og i fremtiden

Kræftrehabilitering som indsatsområde i dag og i fremtiden Kræftrehabilitering som indsatsområde i dag og i fremtiden Afslutningskonference Rehabilitering af borgere med kræft KOSAK projektet Mandag d. 30. marts 2009 Fire centrale temaer i kræftrehabilitering

Læs mere

DANSK SYGEPLEJERÅDS ANBEFALINGER

DANSK SYGEPLEJERÅDS ANBEFALINGER DANSK SYGEPLEJERÅDS ANBEFALINGER TIL KOMPLEMENTÆR ALTERNATIV BEHANDLING - SYGEPLEJERSKERS ROLLE Forord Uanset hvor i sundhedsvæsenet sygeplejersker arbejder, møder vi borgere og patienter, der bruger komplementær

Læs mere

Alle fotos er modelfotos.

Alle fotos er modelfotos. BRYSTKRÆFT Kolofon Brystkræft Udgiver: URL: Redaktion: Kræftens Bekæmpelse, Strandboulevarden 49, 2100 København Ø Sundhedsstyrelsen, Islands Brygge 67, 2300 København S cancer.dk og sst.dk Antropolog,

Læs mere

KRÆFT I TYK- OG ENDETARMEN

KRÆFT I TYK- OG ENDETARMEN KRÆFT I TYK- OG ENDETARMEN Kolofon Kræft i tyk- og endetarmen Udgiver: URL: Redaktion: Kræftens Bekæmpelse, Strandboulevarden 49, 2100 København Ø Sundhedsstyrelsen, Islands Brygge 67, 2300 København S

Læs mere

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE?

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? Demensdagene den 11.-12. maj 2015 Symposium 12: Husk de pårørende! Gerontopsykolog Anna Aamand, Ældrepsykologisk Klinik,

Læs mere

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING 2012 Årsrapport 2011: Second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København

Læs mere

Kræft. Symptomer Behandling Forløb. Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge

Kræft. Symptomer Behandling Forløb. Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge Kræft Symptomer Behandling Forløb Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge Hvad vil vi Basis Baggrund - Basisviden Opsummering Hudkræft Praksis Kræft - Forløb Bivirkninger Symptomer

Læs mere

Udarbejdet af DK, oktober 2011. Version 1.1 1

Udarbejdet af DK, oktober 2011. Version 1.1 1 GENEREL INFORMATION OM KEMOTERAPI At få en kræftsygdom kan vende op og ned på mange forhold i livet. Mange spørgsmål melder sig og det er helt almindeligt, at de dukker op, når du har forladt lægen og

Læs mere

Brugervejledning til NOVAFON DK 1

Brugervejledning til NOVAFON DK 1 Brugervejledning til NOVAFON DK 1 Forord De har gjort et godt valg ved køb af Novafon apparatet. Vi håber, De vil få stor glæde af det brug det flittigt, gerne 2-3 gange om dagen. Det er selvfølgelig ingen

Læs mere

Sundhedsteknologi Første projektarbejde Efterår 2013

Sundhedsteknologi Første projektarbejde Efterår 2013 Sundhedsteknologi Første projektarbejde Efterår 2013 Velkommen til sundhedsteknologi! Denne lille skrivelse er ment som en hjælp til at komme hurtigt i gang med det første projektarbejde i de administrativt

Læs mere

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Afhjælp angst OG NERV Ø SI T E T 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te ANGSTTILSTANDE Man skelner

Læs mere

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger Indhold Stress og Hovedpine Bruno Vinther, Cand. Psych. Aut. Dansk Hovevdpinecenter Neurlogisk afdeling Glostrup Hospital Stress, afklaring, udredning og behandling Trods- og acceptadfærd Den kognitive

Læs mere

Anvendelse af patientrelaterede data til kvalitets-monitorering

Anvendelse af patientrelaterede data til kvalitets-monitorering Anvendelse af patientrelaterede data til kvalitets-monitorering Afdelingslæge, Ph.D. Klinisk lektor, Alma Becic Pedersen KCEB-Nord/Klinisk Epidemiologisk Afdeling Introduktion Der foregår indenfor sundhedsvæsenet

Læs mere

Aarhus Universitetshospital

Aarhus Universitetshospital Anmodning om deltagelse i det videnskabelige forsøg: Behandling af patienter med langvarige helbredsproblemer (kroniske funktionelle lidelser) med medicin Originaltitel: Behandling af multi-organ bodily

Læs mere

ALT OM SMERTER. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM SMERTER. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM SMERTER www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Smerter er beskrevet som en ubehagelig sensorisk og følelsesmæssig oplevelse, der er forbundet med en skadelig stimulus. Smerter

Læs mere

MAMMOGRAFI. Screening for brystkræft

MAMMOGRAFI. Screening for brystkræft MAMMOGRAFI Screening for brystkræft Invitation til mammografi Du inviteres hermed til en mammografi (røntgenundersøgelse af dine bryster). Alle kvinder i alderen 50-69 år får tilbudt mammografi hvert andet

Læs mere

Knogleskørhed og prostatakræft

Knogleskørhed og prostatakræft Mads Hvid Poulsen, Læge, Ph.d. Knogleskørhed og prostatakræft Urinvejskirurgisk forskningsenhed, Urologisk Afdeling, Odense Universitets Hospital Folderen er udarbejdet på baggrund af eksisterende litteratur

Læs mere

Et spil om liv og død Spilmateriale. Det politiske spil

Et spil om liv og død Spilmateriale. Det politiske spil Et spil om liv og død Spilmateriale spørgeark 1: Hvilke 3 af de 6 behandlinger prioriterer I i jeres gruppe højst? 2: Hvis der alligevel kun er råd til 2 af behandlingerne, hvilke 2 bliver det så? 3: Hvordan

Læs mere

The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning

The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning Der er adgang til JBI EPB databasen fra databaselisten på Fagbibliotekets hjemmeside, eller hvis du er udenfor hospitalets netværk via fjernadgang til

Læs mere

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Mette Søgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: mette.soegaard@ki.au.dk 65+ årige runder 1 million i

Læs mere

Behandling af brystkræft

Behandling af brystkræft information DBCG 2010-neo-b Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling) samt medicinsk behandling.

Læs mere

Pårørende til kræftsyge. Lone Ross Nylandsted Forskningsenheden ved Palliativ Afd.

Pårørende til kræftsyge. Lone Ross Nylandsted Forskningsenheden ved Palliativ Afd. Pårørende til kræftsyge Lone Ross Nylandsted Forskningsenheden ved Palliativ Afd. Kræftrejsen Patient og pårørende rammes sammen: Brud på livsfortællingen Forholde sig til kompleks information om sygdom

Læs mere

Rundt om en tidlig palliativ indsats

Rundt om en tidlig palliativ indsats Fri innkommet artikkel Karen Marie Dalgaard Rundt om en tidlig palliativ indsats tidlig palliativ indsats, metoder, barrierer, hospitaler Denne artikel bidrager til en forståelse af de udfordringer, det

Læs mere

F S O S K o n f e r e n c e 1 8 + 1 9 m a r t s T r i n i t y H o t e l. F r e d e r i c i a. M i r a S ø g a a r d J ø r g e n s e n

F S O S K o n f e r e n c e 1 8 + 1 9 m a r t s T r i n i t y H o t e l. F r e d e r i c i a. M i r a S ø g a a r d J ø r g e n s e n Sygeplejestudie: Hvorfor ringer patienterne efter udskrivelse? F S O S K o n f e r e n c e 1 8 + 1 9 m a r t s T r i n i t y H o t e l. F r e d e r i c i a. M i r a S ø g a a r d J ø r g e n s e n Overskrifter:

Læs mere

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014 Mogens Grønvold Historien kort 2007 Bevilling, nedsat foreløbig bestyrelse 2008-2009 Høring 2009 Godkendt Sundhedsstyrelsen 3 år 2010 Start alle patienter

Læs mere

UDVIKLINGSHÆMMET OG KRÆFTRAMT

UDVIKLINGSHÆMMET OG KRÆFTRAMT UDVIKLINGSHÆMMET OG KRÆFTRAMT 2011 Afsluttende rapport og anbefalinger Socialt Udviklingscenter SUS Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROJEKTETS AKTIVITETER OG PRODUKTER... 3 Telefonrundspørge... 3 Litteraturstudie...

Læs mere

Spørgeskema til torticollis-patienter

Spørgeskema til torticollis-patienter Spørgeskema til torticollis-patienter Denne undersøgelse er lavet til alle, der har diagnosen torticollis. Så har du torticollis og lyst til at deltage kan du udfylde skemaet på de følgende sider. Formål

Læs mere

Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital.

Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital. Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital. Palliativ Medicinsk afdeling tilbyder lindrende behandling til uhelbredeligt syge kræftpatienter bosiddende

Læs mere

præsentation præsentation disposition definition definition Status for akupunktur i det danske sundhedsvæsen 03-10-2012

præsentation præsentation disposition definition definition Status for akupunktur i det danske sundhedsvæsen 03-10-2012 Status for akupunktur i det danske sundhedsvæsen præsentation Konference i Aalborg 1. oktober 2012 præsentation Elsebeth Lægaard Speciallæge i almen medicin Akupunktør (udd. svarende til RAB, 1989) Klinik,

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 8: Checkliste Estey SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Estey, William: Subjective Effects og Dry versus Humidified Low Flow Oxygen Tidsskrift, år: Respiratory

Læs mere

Lotte Helmark Sygeplejerske, SD Kardiologisk Ambulatorium Roskilde Sygehus

Lotte Helmark Sygeplejerske, SD Kardiologisk Ambulatorium Roskilde Sygehus Lotte Helmark Sygeplejerske, SD Kardiologisk Ambulatorium Roskilde Sygehus Hjertepatienter med depression har signifikant højere morbiditet og mortalitet end hjertepatienter uden depression Depression

Læs mere

Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION

Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION KRAM RYGNING OG PSYKISK SYGDOM Undersøgelser viser at: Mennesker med psykisk sygdom lever med en større risiko for at udvikle tobaksrelaterede sygdomme som kræft, hjerte-karsygdom

Læs mere

Når døden nærmer sig. Information til pårørende. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center

Når døden nærmer sig. Information til pårørende. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Når døden nærmer sig Information til pårørende Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center De sidste levedøgn Når døden nærmer sig hos et alvorligt sygt menneske, opstår der ofte usikkerhed og spørgsmål

Læs mere

Sundhedsstyrelsen 14.10.2013

Sundhedsstyrelsen 14.10.2013 Sundhedsstyrelsen 14.10.2013 fobs@sst.dk K/131014-a NKR II okt. 2013.doc Høringssvar over udkast til national klinisk retningslinje for behandling af sygdomme i væv omkring tænder og tandimplantater. SST

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Lindrende behandling ved alvorlig sygdom. Når døden nærmer sig. Information til pårørende

Lindrende behandling ved alvorlig sygdom. Når døden nærmer sig. Information til pårørende Palliativt Team Vejle Lindrende behandling ved alvorlig sygdom Sct. Maria Hospice Center Når døden nærmer sig Information til pårørende rev. Marts 2009 De sidste levedøgn Når døden nærmer sig hos et alvorligt

Læs mere

Hvor aktiv var du inden du blev syg? Hvordan var det pludselig ikke at kunne træne?

Hvor aktiv var du inden du blev syg? Hvordan var det pludselig ikke at kunne træne? Hvor aktiv var du inden du blev syg? Før jeg fik konstateret brystkræft trænede jeg ca. fire gange om ugen. På daværende tidspunkt, bestod min træning af to gange løbetræning, to gange yoga og noget styrketræning

Læs mere

Stomi & kemoterapi Fagligt Selskab for sygeplejersker i stomiplejen

Stomi & kemoterapi Fagligt Selskab for sygeplejersker i stomiplejen Stomi & kemoterapi 2 Forord Denne pjece er en information til dig, som har stomi, og skal starte behandling med kemoterapi. I denne pjece finder du råd og vejledning til at løse eventuelle problemer med

Læs mere

Skemaet bedes du efterfølgende aflevere på den afdeling hvor du blev behandlet. Afdelingen vil herefter sørge for at sende skemaet retur til os.

Skemaet bedes du efterfølgende aflevere på den afdeling hvor du blev behandlet. Afdelingen vil herefter sørge for at sende skemaet retur til os. Kompetencecenter for Klinisk Kvalitet og Sundhedsinformatik Vest Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Tlf.: 7841 3981 Til patienter med prostatakræft Prostatakræft

Læs mere

Oversigtsartikel versus systematisk oversigtsartikel hvorledes vælges højeste niveau af evidens?

Oversigtsartikel versus systematisk oversigtsartikel hvorledes vælges højeste niveau af evidens? Juni 2011 Årgang 4 Nummer 2 Oversigtsartikel versus systematisk oversigtsartikel hvorledes vælges højeste niveau af evidens? af Palle Larsen Ph.d. studerende, Britta Hørdam Ph.d., Projektleder, Steen Boesby,

Læs mere

visualisering & Styrk dit immunforsvar 2 effektive øvelser

visualisering & Styrk dit immunforsvar 2 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Styrk dit immunforsvar 2 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te IMMUNFORSVARET Immunforsvaret er

Læs mere

& metamedicin. Et helhedssyn på sundhed og sygdom baseret på kroppens intelligens

& metamedicin. Et helhedssyn på sundhed og sygdom baseret på kroppens intelligens & metamedicin Et helhedssyn på sundhed og sygdom baseret på kroppens intelligens Hvad er METAsundhed/metamedicin? En model som giver dig forklaringer på din krops biologiske adfærd. Både i forhold til

Læs mere

Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats.

Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats. 08-04-2005 Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats. Chefsygeplejerske Holmegårdsparken. Projektansvarlig. Ulla Knudby Sygeplejerske Klinisk vejleder Holmegårdsparken.

Læs mere

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Mediebomber om depression Læger overdiagnosticerer og overbehandler depression!

Læs mere

Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens?

Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens? Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens? Almindelige psykiske lidelser som angst, depression, spiseforstyrrelser mv. har stor udbredelse. I Danmark og andre europæiske lande vurderes

Læs mere

Pilottest af epilepsi proxy spørgeskema

Pilottest af epilepsi proxy spørgeskema Pilottest af epilepsi proxy spørgeskema AmbuFlex VestKronik Juni 2014 Baggrund og metode VestKronik har i samarbejde med klinikere fra Neurologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital udviklet et klinisk

Læs mere

SPØRGESKEMA ADIPOSITAS

SPØRGESKEMA ADIPOSITAS Side 1 af 10 navnemærkat Endokrinologisk afdeling M, Enheden for Klinisk Ernæring Odense Universitetshospital Tlf. 6541 1710 SPØRGESKEMA ADIPOSITAS Du er henvist til undersøgelse, vurdering og behandling

Læs mere

UNGE, KRÆFT & SEKSUALITET (FERTILITET OG INTIMITET)

UNGE, KRÆFT & SEKSUALITET (FERTILITET OG INTIMITET) UNGE, KRÆFT & SEKSUALITET (FERTILITET OG INTIMITET) HVEM ER JEG Stine Legarth, 29 år Frivillig gruppeleder i Drivkræften, København Ansat som projektleder i Drivkræften Ergoterapeut Studerer cand.pæd.pæd.psyk

Læs mere

Stress Symptomer og årsager

Stress Symptomer og årsager Stress Symptomer og årsager Stress koster penge: Stress koster 10 mia. kr. om året. Ca. 200.000 mennesker på det danske arbejdsmarked har psykiske problemer eller sygdom. Nogle af dem er en direkte følge

Læs mere

Formål: At patientens dyspnø lindres og patientens livskvalitet fysisk, psykisk og socialt øges.

Formål: At patientens dyspnø lindres og patientens livskvalitet fysisk, psykisk og socialt øges. Hospice Sønderjylland Oprettet d.18.03.13 af: JM, TK, BP, EJO, BD. Sidst revideret d. af: Pleje og behandling af patienter med dyspnø Godkendt d. 19.03.2013 af: HLE Skal revideres d. 19.03.2015 af KIG

Læs mere

Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen?

Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen? Udviklingsprojekt Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen? [Resultat:22 borgere med Medicinsk Uforklarede Symptomer har fået et 8 ugers kursus i mindfulness, kognitiv terapi

Læs mere

Overvejelser før udarbejdelse af en klinisk retningslinje

Overvejelser før udarbejdelse af en klinisk retningslinje December 2008 Årgang 1 Nummer 2 Overvejelser før udarbejdelse af en klinisk retningslinje Preben Ulrich Pedersen, Ph.d., Linda Schumann Scheel cand., Ph.D. Center for Kliniske retningslinjer er nu veletableret.

Læs mere

Social ulighed i kræftbehandling og kræftsygepleje. FSK Landskursus 2012, 9.11. november, Munkebjerg Hotel i Vejle.

Social ulighed i kræftbehandling og kræftsygepleje. FSK Landskursus 2012, 9.11. november, Munkebjerg Hotel i Vejle. Social ulighed i kræftbehandling og kræftsygepleje FSK Landskursus 2012, 9.11. november, Munkebjerg Hotel i Vejle Jes Søgaard KORA Risiko for kræft blandt personer efter social position i Danmark Hvordan

Læs mere

Deltagerinformation om Forskningsprojektet SØVN OG VELVÆRE

Deltagerinformation om Forskningsprojektet SØVN OG VELVÆRE Deltagerinformation om Forskningsprojektet SØVN OG VELVÆRE Deltagerinformation Vi anmoder dig hermed om at deltage i forskningsprojektet Søvn og Velvære (SOV), som udføres af Enhed for Psykoonkologi og

Læs mere

HELBREDSSPØRGESKEMA MÆND

HELBREDSSPØRGESKEMA MÆND HELBREDSSPØRGESKEMA MÆND Navn: Dato: Adresse: Personnummer: Telefonnummer: Postnummer og By: E-mailadresse: Du skal udfylde og indsende helbredsspørgeskemaet også selv om du tidligere har gjort det! Når

Læs mere

Center for kliniske retningslinjer

Center for kliniske retningslinjer Center for kliniske retningslinjer - Nationalt Clearinghouse for sygeplejefaglige kliniske retningslinjer 2004: Etablere godkendelsesråd 2005: Vi vil have et Clearing house. Mål: Oktober 2007 2008 Dansk

Læs mere

De sidste levedøgn Center for Velfærd & Omsorg Center for V

De sidste levedøgn Center for Velfærd & Omsorg Center for V De sidste levedøgn Center for Velfærd & Omsorg De sidste levedøgn De sidste levedøgn Når døden nærmer sig, opstår der tit usikkerhed og spørgsmål hos de nærmeste. Hvad kan man forvente i den sidste levetid?

Læs mere

ARVELIG TARMKRÆFT OG GENTESTNING v/ Inge Bernstein, MD, Ph.d. - HNPCC-registret, Gastroenheden, Hvidovre Hospital. Hvordan tæmmer man tarmen?

ARVELIG TARMKRÆFT OG GENTESTNING v/ Inge Bernstein, MD, Ph.d. - HNPCC-registret, Gastroenheden, Hvidovre Hospital. Hvordan tæmmer man tarmen? DEN 25. MARTS 2009 - FRA KL. 18.30 21.00 I SUNDHEDSCENTRET FOR KRÆFTRAMTE ARVELIG TARMKRÆFT OG GENTESTNING v/ Inge Bernstein, MD, Ph.d. - HNPCC-registret, Gastroenheden, Hvidovre Hospital Til den yngre

Læs mere

PSYKOTERAPEUTISK BEHANDLING AF KRÆFT af Hanne Røschke & Claus Bülow

PSYKOTERAPEUTISK BEHANDLING AF KRÆFT af Hanne Røschke & Claus Bülow I kapitlet beskrives et program for alvorligt syge og deres pårørende. Sammenhængen mellem hvordan vi har det psykisk, og hvordan vort immunforsvar fungerer, beskrives - samt effekten af at ændre begrænsende

Læs mere

Øvelsesprogram til brystopererede

Øvelsesprogram til brystopererede Øvelsesprogram til brystopererede Regionshospitalet Randers Fysioterapien Hensigten med denne pjece er at give oplysninger og råd, som kan bidrage til at mindske gener efter brystoperationen. Efter en

Læs mere

Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis

Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Mads Lind Ingeman & Peter Vedsted Mads Lind Ingeman Speciallæge i Almen Medicin, Ph.D.-studerende Center for Cancerdiagnostik i Praksis CaP

Læs mere

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Søvnproblemer er der en naturlig løsning? www.nomedica.dk

Indholdsfortegnelse. Søvnproblemer er der en naturlig løsning? www.nomedica.dk 5 Indholdsfortegnelse Forord 9 Indledning 10 DEL I Får du nok søvn? 12 DEL II Nok og god søvn... hver nat 20 1. Bedre helbred kan give bedre søvn 21 2. Tab dig, hvis du er svært overvægtig 22 3. Regelmæssig

Læs mere

Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013

Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013 Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013 Vedr.: Høringssvar om udkast til National klinisk retningslinje for udredning og behandling af demens Alzheimerforeningen

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2014: Center for Kræft og Sundhed København 1 Brugerundersøgelse 2014 Center for Kræft

Læs mere

Spørgeskema for patienter der lider af svimmelhed.

Spørgeskema for patienter der lider af svimmelhed. Spørgeskema for patienter der lider af svimmelhed. 1. Navn: 2. Cpr-nr. 3. Dato for besvarelse af spørgeskemaet: 4. Aktuelle Erhverv: 5. Har du været sygemeldt pga. svimmelhed? Hvis ja Hvor lang tid? Beskrivelse

Læs mere

DANSK AKADEMI for KROPSTERAPI

DANSK AKADEMI for KROPSTERAPI DANSK AKADEMI for KROPSTERAPI BEHANDLERE Kropsakademiet_12 s brochure_4+4f_sept14.indd 1 08-09-2014 12:20:12 Om STEDET Dansk Akademi for Kropsterapi er et alternativt sundhedshus, hvor vi har et tværfagligt

Læs mere

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Kronisk nyresygdom For højt blodtryk Akut nyresvigt Autoimmune nyresygdomme Transplantation Dialyse Medicinsk behandling og lindring af nyresvigt Medfødte og arvelige

Læs mere

Benita Holt Rasmussen

Benita Holt Rasmussen LAP Konferencen Mennesket i Balance - 26 februar 2013 Mindfulness baseret Stress Reduktion (MBSR) -et evidensbaseret forløb v.psykolog & mindfulness-instruktør fra CFM Benita Holt Rasmussen Det danske

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske

Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske Børn%og%unge%af%anden%etnisk%herkomst%topper%listen%over%unge% pilleslugere.%pilleindtaget%skyldes%ofte%andet%end%smerter.%%% %! En ny lov

Læs mere

Bodily Distress Syndrome (BDS)

Bodily Distress Syndrome (BDS) Bodily Distress Syndrome (BDS) Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser Aarhus Universitetshospital 1 Lidt om Bodily Distress Syndrome (BDS) Bodily Distress Syndrome er en ny diagnose der bruges i

Læs mere

Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital

Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital Undersøgelse blandt 1800 patienter i 02 viste, at mange ikke havde viden om ernæring ved kræftsygdom og behandling Man ønskede

Læs mere

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning EN TVÆRFAGLIG INDSATS - TIL GAVN FOR ALLE - KAN GODT BETALE SIG! Tidlig Opsporing af Kritisk Sygdom (TOKS) kan forebygge indlæggelser og stoppe skaden.

Læs mere

Referat fra informationsmøde på Frederiksberg Synkopecenter 7. maj, 2015

Referat fra informationsmøde på Frederiksberg Synkopecenter 7. maj, 2015 Referat fra informationsmøde på Frederiksberg Synkopecenter 7. maj, 2015 Repræsentanter for Frederiksberg Synkobecenter: Jesper Mehlsen (JM), overlæge og forskningschef og læge Louise Brinth (LB) Referent:

Læs mere

ØDEM (væskeophobning) ved PWS

ØDEM (væskeophobning) ved PWS ØDEM (væskeophobning) ved PWS Af Linda M Gourash, Pittsburg, USA, børnelæge, medlem af PWS-USA kliniske fagråd Oversat af Susanne Blichfeldt, børnelæge, fagrådet i Landsforeningen for PWS i DK Væskeophobning

Læs mere

GODE RÅD TIL PATIENTEN

GODE RÅD TIL PATIENTEN GODE RÅD TIL PATIENTEN Mette Kringelbach Speciallæge dr. med. Patient Companion er et helt nyt begreb En Patient Companion en person, som hjælper patienten til at få det bedste ud af konsultationen hos

Læs mere

Helende Arkitektur. helende arkitektur. Stress: lysets betydning for hospitalers fysiske udformning

Helende Arkitektur. helende arkitektur. Stress: lysets betydning for hospitalers fysiske udformning Helende Arkitektur lysets betydning for hospitalers fysiske udformning Anne Kathrine Frandsen, arkitekt maa., Ph.d., forsker Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet helende arkitektur Stress:

Læs mere

Kommissorium for Udviklingsgruppen af Kliniske Regningslinjer inden for Sygeplejen og Kommissorium for Bedømmerkorps af Kliniske Regningslinjer inden

Kommissorium for Udviklingsgruppen af Kliniske Regningslinjer inden for Sygeplejen og Kommissorium for Bedømmerkorps af Kliniske Regningslinjer inden 2008 Kommissorium for Udviklingsgruppen af Kliniske Regningslinjer inden for Sygeplejen og Kommissorium for Bedømmerkorps af Kliniske Regningslinjer inden for Sygeplejen ved Sygehus Nord 1 Kommissorium

Læs mere

Nedenstående undersøgelse, der er mere aktuel end nogensinde, blev lavet for nogle år siden af den engelske forening Action for M.E. Den er nu udgivet som pjece og forholdene, som er beskrevet i pjecen,

Læs mere