Cancer & Massage. Information om massage til cancerramte. Af Rikke Pedersen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Cancer & Massage. Information om massage til cancerramte. Af Rikke Pedersen"

Transkript

1 Cancer & Massage Information om massage til cancerramte Af Rikke Pedersen

2 Indholdsfortegnelse Forord...1 Massage til cancerramte...2 Helbredserklæring...3 Lægeerklæring...7 Trykniveau...9 Vurdering af massagen...11 Tilpasninger...13 Foreningen CaMas - Cancer & Massage...14 Ansøgning...15 Referencer...16 Kvinde, 37, massage under kemokur...16 Kvinde, 48, massage under palliativ behandling...16 Massøren...17 Forskning...18 Dansk artikel...19 Amerikansk undersøgelse med 1290 cancerramte...26 Undersøgelse massage til syge børn...32 Rikke Pedersen, BodyRespons 2012

3 1 Forord Lindring til cancerramte! I bl.a USA bruger man onkologisk massage i hospitalsmiljøer til at lindre de cancerramte s bivirkninger ved at være syg samt bivirkningerne fra den medicinske behandling. Gode forskningsresultater viser, at massage er en sikker terapiform til cancerramte, når behandleren ved hvilke forholdsregler og kontraindikationer, der gør sig gældende. Massageklienter, der er nydiagnostiseret eller i gang med kemobehandling siger ofte efter massage: Jeg har fået min krop tilbage. Jeg kan føle velvære i min krop, der ellers har været svær og fremmed at være i. Der er blå himmel og solskin indeni. Dem i palliativ behandling finder ro og lindring - tit falder de i søvn. På de næste sider står beskrevet, hvordan jeg tilpasser den onkologiske massage til den canceramte alt efter hvilke cancerform, bivirkninger m.m. de har. Hos Tracy Walton, USA, som forsker i massage til cancerramte, har jeg specialiseret mig i denne lindrende, non-invasive og omsorgsfulde massage. Jeg håber, at I vil overveje den onkologiske massage til jeres patienter! Tak!

4 Massage til cancerramte 2 Massagen, som vi tilbyder, er en massage som er designet til de specielle behov en massageklient med cancer har - det gælder både, hvis klienten er i aktiv behandling, i bedring eller i palliativ behandling. Har klienten haft cancer og er helbredt - er der stadig behov for at tilpasse massage efter, hvilken medicinsk behandling for canceren klienten har modtaget. Massagen er sammensat udfra forskningsresultater og 15 års erfaring med massage af cancerramte af Tracy Walton, Boston, som er forsker, biolog og massør. Massagen er en blid, non-invasiv massage, der fokuserer på at fremme afslapning, lindre angst og frygt, samt sænke stressniveauet og dulme smerter. Massagen er unik for den enkelte klient og for hver session. Massage tilpasningerne kan være positionering, trykniveau, tempo eller sted i forhold til medicinsk udstyr, bivirkninger af den medicinske behandling, operation, stråleterapi, kompromitterede lymfeknuder eller lave blodtal. Visse tilpasninger vil gøre sig gældende mange år efter behandlingen er afsluttet. Når der gives massage til nogen med en cancerhistorie, vil massøren bl.a. tage hensyn til knogleinvolvering, involverede vitale organer og kompromitterede lymfeknuder. Er der nogen tvivl hos massøren vil der altid masseres mest muligt konservativt dvs. et trykniveau på 1 jvf trykskala. (Se side 10) Massage til børn Til børnene vil massøren bruge rim og remser, så massagen bliver til en leg og ikke endnu en behandling. Berøring er et fundamentalt behov hos mennesket, derfor kan massage hurtigt give barnet komfort og trøst, reducere angst samt give barnet følelsesmæssigt tryghed. Desuden kan massagen hjælpe med at reducere smerter. En massør vil altid spørge barnet om lov til at massere og barnet får selv lov til at vælge hvor på kroppen - så længe det ikke konflikter med sygdommen. Massage er positiv omsorgsfuld berøring i en hverdag med diverse undersøgelser, tests og blodprøver.

5 Helbredsinformation/Lægeerklæring 3 Helbredsinformationen må den enkelte massageklient gerne udfylde inden massageaftalen, da informationerne indgår i planlægningen af massagen. Ellers vil der gå tid til det under første massagesession. Der er mange informationer om helbredet, som indgår i de tilpasninger af massagetrykket, tempo, positionering m.m. som massøren vil tage hensyn til under hver massagesession. Derfor er det vigtigt for massøren at have disse informationer og gerne sammen med informationerne på lægeerklæringen. (Se side 7). Er massøren i tvivl, vil der blive masseret konservativt om med et trykniveau på 1 jvf trykskala. En onkologisk massagesessionplan tager højde for: Moderation af massagetrykket Justering af positionering Restriktioner af hvor på kroppen, der masseres Risiko for lymfeødem Bivirkninger af medicinsk behandling Lave blodtal Kompromitterede lymfeknuder

6 1 CaMas Cancer & Massage 4 Side Helbredsinformation Navn: Dato: Adresse By: Telefon: Cpr.nr: Læge: Hvilken cancer og placering? Dato for diagnose? Nuværende status af din cancer? Metastaser? JA NEJ Hvis ja, hvor? Operation/indgreb: Type: Dato: Type: Dato: Type: Dato: Har du i øjeblikket: Sæt kryds ved det, som er gældende. sår operationssår infektioner dræn forbinding Medicinsk udstyr (Se nedenunder) Medicinsk udstyr: Sæt kryds ved det, som er gældende. Central vene kateter Port-a-cath Urinrørskateter PEG sonde Andet Fjernet lymfeknuder: Sæt kryds ved det, som er gældende. Armhule Hals Lysken Mave Antal der er fjernet Er du i behandling nu: Sæt kryds ved det, som er gældende samt udfyld dato. JA NEJ Startet: Skal begynde den: Afsluttet den: Kemoterapi: Skriv nuværende eller tidligere kemo-medicin, kemocyklus og bivirkninger. Navn på kemo: Cyklus på kemobehandling: Nuværende bivirkninger: Kan du forudsige gode og dårlige tidpunkter i hver cyklus? Strålebehandling: Skriv det, som er gældende. Områder der behandles: Cyklus på strålebehandling: Stråler i armhule, hals el. lysken Nuværende bivirkninger: Hvordan er tilstanden af din hud?

7 Tager du medicin? Skriv alt nuværende medicin inkl. håndkøbsmedicin Bivirkninger: Helsekost: 5 Seneste blodprøve: Sæt kryds ved det, som er UNDER normalværdierne. Røde blodlegemer Hvide blodlegemer Blodplader Andet Nuværende symptomer/sygdom: Sæt kryds ved det der er gældende. Kardiovasculær (blod/hjerte) Blodpropper Ødemer/hævelser Irregular hjerterytme Lymfeødem Nemt blåmærker Højt blodtryk Ekstrem varm/kold Varikøse blodåre Respiratorisk (lunger) Astma Besværet åndedræt Slim/spyt Hoste Nervesystemet (hjerne/rygrad/nerver) Depression Hukommelsesbesvær Angst Søvnbesvær Hovedpiner Koncentrationsbesvær Nerveskader (hånd/fod) Mave/tarm (fordøjelse) Kvalme/opkast Diarre Forstoppelse Mundsår/tør mund Tørstig Mistet appetit Vægt tab/øgning Lever problemer Urinveje (blære/nyrer) Inkontinence Infektion Nyresvigt Besværet vandladning Smertefuld vandladning Bevægeapparat/hud Brud/knogle metastaser Osteoporose Ødemer/hævelser Ledproblemer/gigt Smerter/ømhed Træthed/svækkelse Skrøbelig/følsom hud Eksem/sår/infektion Har canceren eller behandlingerne påvirket følgende: Hår eller hud? Muskelspændinger? Din sidde- og liggekomfort? Dit søvnmønster? Har canceren eller behandlingerne påvirket funktionen af følgende organer? olunger olever ohjerte ohjerne onyrer Har canceren eller behandlingerne øget risikoen for blodpropper, DVT eller knoglebrud? oblodpropper odvt-dyb vene trombose oknoglebrud

8 Har din læge udvist bekymring for blodpropper, venetromboser og knoglebrud? JA NEJ Hvad? 6 Beskriv dit aktivitets- og bevægelsesniveau? Er der medicinske restriktioner vedr. dine aktiviteter? JA NEJ Hvad? Smerter? Hvor? Skala (0-10): Sæt cirkel det tal, der beskriver din smerte. Ingen smerter ekstreme smerter Er der gode og dårlige tidspunkter på dagen? Generelt: Sæt kryds ved det, som er gældende. Sukkersyge Slagtilfælde Hjerteanfald Hjertesvigt KOL Er der andet du gerne vil fortælle mig? Med nedenstående underskrift erklærer jeg hermed på tro og love at samtlige spørgsmål er besvaret sandfærdigt og efter bedste evne og intet er fortiet. Dato: Underskrift: Tavshedspligt CaMas er underlagt tavshedspligt. Dette indebærer, at vi ikke videregiver oplysninger til 3. part uden dit samtykke. Med venlig hilsen CaMas Allehelgensgade 23a, st. th, 4000 Roskilde Cvr: info@camas.dk

9 CaMas Cancer & Massage 7 Kære Læge! Din patient har vist interesse i at modtage massage under sit cancerforløb. Onkologisk massage er en langsom, blid, non-invasiv massage med fokus på at fremme afslapning, lindre angst, frygt, stress, svimmelhed, kvalme samt smerter. Massagetrykket (maks. 3 - se trykskala), tempo og længden af massagen tilpasses den nuværende situation og kan blive ændret fra gang til gang. Patient navn: Cpr.nr: For at tilpasse massagesessionen vil massøren tage højde for følgende: (Venligst kryds af de gældende medicinske forholdsregler i spalten Medicinske forholdsregler og noter eventuelle bemærkninger) Medicinske-forholdsregler: (Forbeholdt massør) Massage-forholdsregler: Anordninger Område/tryk/forholdsregel Port-a-kath Note: Undgår området/forsigtighed ved bugleje. PEG-sonde Note: Undgår området/forsigtighed ved bugleje. IV el. CVK Note: Distalt for område/1-3. Stomi Note: Undgår området/forsigtighed ved bugleje Hæmatolog Thrombocytopeni - under / hele kroppen. Thrombocytopeni - under / hele kroppen. Thrombocytopeni - under 20 1/hele kroppen. Note: Leukopeni 1/hele kroppen/infektion-forholdsregler Note: Anticoagulant terapi 1-3/hele kroppen. Note: DVT 1/DVT-forholdsregel. Note: Onkologi Tumor Hvor? Knogle metastaser Hvor? Aktivitets rekstriktioner: Aktiv cancer Hvor? Undgår lokalt/1. Lokalt/1-2. Lokalt/1.

10 Lymfeødem forholdsregler Forstørret lymfeknude Antal? Hvor? Fjernet lymfeknude Antal? Hvor? Bestrålet lymfeknude Antal? Hvor? Lokalt/1-2. Lokalt/distalt/1. Lokalt/1 8 Hud Eksem, kløe, sår Undgår området. Note: Skrøbelig/følsom hudområde Undgår området. Note: Strålebehandlet hudreaktion Lokalt/1-2 afhængig af huden. Note: Forestående strålebehandling Undgå creme m. metal, alkohol. Note: Operationssår Undgå område eft. operation/ Note: derefter 1. Ødem Lokalt/1-2/elavere området. Note: Lymfeødem Henvis til specialist behandling. Note: Andet Forstoppelse Note: 1-3/med uret. Risiko for massør Undgå massage i dage efter: Cyclophosphamid eller thiotepa Radioaktiv jod Radioaktiv implantat Andre restriktioner, instruktioner eller kommentar: Dato: Underskrift/stempel: Med venlig hilsen Rikke Pedersen BodyRespons, Allehelgensgade 23a, st. th, Cvr: rikke@bodyrespons.dk Foreningen CaMas - cancer & massage STØT os på

11 Trykniveau 9 På næste side kan man se trykniveauskalaen. Trykniveauet bliver altid modereret, når massagen er til cancerramte eller andre kritisk/kronisk syge. Massøren vil bruge et tryk på 1-3 jvf trykskalaen. Specielt ved... Immunosuppression Ekstrem svimmelhed Kvalme Lymfeødem/risiko for lymfeødem Knogleskørhed/metastaser i knoglerne Medicinsk udstyr Skrøbelig/følsom hud Lave blodtal Perifer neuropati Smerter Smertestillende medicin...vil massøren bruge et meget let tryk - svarende til at påføre creme. Er der nogen tvivl hos massøren, vil denne altid vælge at massere med et trykniveau på 1, indtil der er konfereret med klientens læge.

12 Massagetryk Vævs påvirkning Massøren Standard brug Noter Ingen vævs Brug af arme 1 påvirkning eller hudbevægelse. og hænder, der Meget let tryk. Som at påføre creme. bruges ingen vægtoverførsel eller styrke. 2 Let tryk. Som at smøre cremen ud. 3 Medium tryk. 4 Hårdt tryk. 5 Dybt tryk. Lille vævs påvirkning af superficielt fedt- og muskelvæv. En vis bevægelse af medium lag af muskler, fedtvæv og blodkar. Der kan forekomme lette ledbevægelser med dette tryk. Fx kan nakken bevæge sig et par grader, når trykket er anvendt i strøg langs skulderen. Bevægelse af de dybe lag af muskler, fascier, sener, fedt og blodkar. Der forekommer tydelige ledbevægelser med dette tryk. Fx vil hofte og lår bevæge sig under massage af hofteregionen. Flytning af de dybeste lag af muskler, fascia, fedtvæv og blodkar. Brug af arme og hænder med et lille tryk, der bruges ingen vægtoverførsel eller styrke. Der bruges vægtoverførsel for at få et medium tryk samt styrke i hænderne ved æltning (petrissage). Stor styrke i overkrop eller god vægtoverførsel er nødvendig for at lave dette tryk samt gode fingerkrafter. Meget stor styrke i overkrop eller rigtig god vægtoverførsel af massørens egen vægt behøves ved dette tryk. Ofte lægges den ene hånd oven på den anden for at få det dybe tryk. Påføre massageolie og smøre det blidt ud. Maksimale tryk for klienter med skrøbelig helbred eller med meget ustabilt væv. Smøre olien ensartet ud. Maksimale tryk for de fleste klienter med dårligt helbred. Trykket der bruges til at varme vævet op hos raske klienter. Maksimalt tryk hos klienter med sygdom, hvis de har et højt aktivitets/funktions niveau. Anvendes ofte ved massage af sunde/raske klienter for at fokusere på muskelspændinger. Anvendes til robuste, raske klienter, der gerne vil have en dybt tryk. Langsomme bevægelser for at kontrollere trykket. Husk fuld håndkontakt! Som at smøre creme ind i huden. 10 Fuld håndkontakt! Ofte brugt tryk ved massage - specielt i strygninger (effleuage) og æltning (petrissage). Ved dette tryk og højere sættes gang i cirkulationen. Massør der laver dybde massage. Skifter fra fuld håndkontakt til knoer, tommelfinger, albue m.m. Sætter gang i cirkulationen. Massør der laver dybdegående massage. Skifter fra fuld håndkontakt til knoer, tommelfinger, albue m.m. Sætter gang i cirkulationen.

13 Vurdering af massagen 11 Massagen vurderes før og efter en massagesession af klienten. Ofte tages der også kontakt til klienten i de eftefølgende dage, for at høre hvilken virkning massagen har haft efterfølgende. Så vil der til næste session tages højde for virkningen, så massagen kan justeres afhængig af virkningen. Justeringen kan være: Længden af sessionen Massagetrykket Langsommere bevægelser Ligeledes vil der tages højde for ændringer i helbredsinformationerne i den næste session.

14 Vurdering af massagen 12 Navn: Massør: Tidspunkt for massage: Dato: Før massagen Sæt venligst cirkel om det tal som angiver dit niveau af smerter, fysiske og følelsemæssige komfort samt træthed/udmattelse før massagen. SMERTER Ingen smerter Ekstreme smerter FYSISK KOMFORT Ekstrem komfortabel Ekstrem ukomfortabel FØLELSESMÆSSIG KOMFORT Ekstrem komfortabel Ekstrem ukomfortabel TRÆTHED Ikke træt Ekstrem træt Efter massagen List de ord, der beskriver de fornemmelser, du bemærkede under massagen. Sæt venligst cirkel om det tal som angiver dit niveau af smerter, fysiske og følelsemæssige komfort samt træthed/udmattelse efter massagen. SMERTER Ingen smerter Ekstreme smerter FYSISK KOMFORT Ekstrem komfortabel Ekstrem ukomfortabel FØLELSES MÆSSIG KOMFORT Ekstrem komfortabel Ekstrem ukomfortabel TRÆTHED Ikke træt Ekstrem træt Massør feedback: Patient respons: Teknikker brugt: Massage længde: Tidspunkt for vurdering:

15 Tilpasninger 13 Eksempel på eventuelle tilpasninger til en leukæmiramt massageklient: Leukæmi Heldbreds information Massage retningslinier Hævet lymfeknuder Anæmi Påvirket immunforsvar Blå mærker & blødninger Lavt blodtryk Aktiv cancer Forstørret milt/lever Ødemer Meget let tryk (1), ikke sætte gang i cirkulation Let tryk (1,2) overalt pga svækkelse/ træthed Passe på med infektioner Meget let til medium tryk (1-3). Rådfør med læge før bestemmelse af tryk. Afhængig af antallet blodplader. Afslut massage blidt og langsomt op fra massagebriks Let tryk (1-2), ingen cirkulation Ingen cirkulation pga allerede belastede organer Ingen cirkulation - tegn på belastet lymfesystem. Medicin Kemo Stråler Andet medicin Bivirkninger Mange kraftige bivirkninger Justerer alt efter hvilke bivirkninger den enkelte massageklient har.

16 Foreningen CaMas - Cancer & Massage 14 Foreningen CaMas - Cancer & Massage Allehelgensgade 23 a, st. th 4000 Roskilde info@camas.dk CaMas er en forening, hvis formål er at tilbyde specialiseret massage til cancerramte samt undervise pårørende i, hvordan de selv kan massere den syge. I USA og England bruges massage som en del af behandlingsplanen til cancerramte. The Touch Research Institute i Miami har studeret hvilken betydning massage kan have i forbedringen af symptomer ved cancer. Det viser sig, at massagen spiller en signifikant rolle i helingsprocesen. 1,2,3 Deriblandt har massagen en positiv effekt på angst, som mindskes, den reducerer kvalme og smerter, letter depression og svimmelhed. Massage er ikke en del af behandlingsplanen på danske hospitaler - endnu. Foreningen vil arbejde med at udbrede kendskabet til massagen og dens gavnlige virkninger til cancerramte. Vi hjælper cancerramte syge og deres pårørende med at håndtere deres smerter, frygt og isolation med massage og omsorgfuld berøring. Foreningen CaMas Cancer og Massage er oprettet i 2011 for at sponsorere denne specialiserede massage til cancerramte. Via medlemskab af foreningen, kan man få sponsoreret massagen i massørens klinik, i hjemmet samt på hospitalet. Foreningens bestyrelse virker på frivillig og ulønnet basis. CaMas er afhængig af medlemskontigenter samt økonomisk bistand fra fonde, foreninger, offentlige puljer, m.v. til at kunne tilbyde massage og kurser gratis. Der bliver derfor gjort et stort arbejde for at indsamle midler. 1: Massage Therapy Research, Tiffany Field, Paperback, 272 sider, maj-2006 ISBN 10: CHURCHILL LIVINGSTONE 2: Alternativ behandling og kræft : Et review af evidens for effekt af massage, aromaterapi og zoneterapi af Anita Lunde, Cand. Cur og Helle Johannesen, Mag. Scient., PH.D. D. 29. Januar 2010 blad nr. 2. 3: A Preliminary Study of the Effects of a Single Session of Swedish Massage on Hypothalamic Pituitary Adrenal and Immun Function in Normal Individuals. The Journal of Alternative and Complementary Medicine, 2010;

17 Udfyld venligst skema og send til CaMas CaMas Allehelgensgade 23 A, st. th 4000 Roskilde Ansøger Navn Forbeholdt CaMas Modtaget d. Godkendt Ja Nej Ansøgning til CaMas om massage Fødselsdag 15 Adresse Telefon Medlemsnummer CaMas Søges for familiemedlem, skrives medlemmets navn her Fødselsdag Ansøgt CaMas om massage tidligere Ja Nej Hvornår Blev ansøgning godkendt Ja Nej Helbredsoplysninger Hvilken cancer type har du Hvornår er canceren opdaget og behandlingen startet Hvor og hvornår er du behandlet (Skriv sygehus/speciallæge) Hvilke bivirkninger har du Ved din læge, at du ønsker massage under dit cancerforløb Ja Nej Hvor skal massagen foregå På hospitalet I hjemmet På massørens klinik Andre bemærkninger Andet

18 Referencer 16 Kvinde, 37 år, massage under kemokur: Effekten af massagen - både fysisk og mentalt - var overraskende stor. Særligt i forhold til, hvor blid massagen var. Med de mere voldsomme metoder, man som cancer/kemo-patient er vant med, virker det nærmest mærkværdigt, at noget så uskyldigt og ufarligt kan gøre så godt. Inden massagen fik jeg en mundtlig introduktion, hvor jeg kunne spørge ind, og vi gennemgik min diagnose, mit behandlingsforløb og mine aktuelle behov. Selve massagen var præget af ro og fokusering. Jeg døsede hen og sov efterfølgende en halv times tid. Jeg vågnede klar og frisk i hovedet. Kvalmen var lettet. Jeg var rolig og samlet med et positivt blik ud i verden. Det var rart og fyldt med velvære at være i min krop, hvilket er særlig skønt i et forløb, hvor man - af gode grunde selvfølgelig - hele tiden skal holde øje med alle de negative signaler. Det var som at få sin krop tilbage. Jeg kom godt og sovende igennem natten, langt bedre end efter den tidligere omgang kemo, fordi roen var let at hente frem igen efter massagen. Som en ekstra bonus blev maven - modsat tidligere kemoomgange - ved med at fungere. Kvinde, 48 år, massage under palliativ behandling: Jeg lå på højre side da Rikke begyndte massagen, jeg lå og tænkte på at smerterne i højre hofte skulle blive mindre (havde taget piller), men det skete ikke. Jeg kunne slappe rimeligt af og kunne nyde massagen. Jeg sov ikke, men døsede og slappede meget af. Det var bedst, når der var helt stille i stuen. Da jeg havde fået massage på venstre side lå jeg lidt, inden jeg vendte mig om på den anden side. Det var helt fantastisk at ligge på den side og få massage, jeg nød det meget. Døsede meget og sov lidt. På et tidspunkt holdte Rikke sine hænder på min ryg, på lungerne og på siden...det var så dejligt, helt fantastisk. Jeg faldt vist i søvn. Da jeg vågnede (efter en god halv time) havde jeg det så godt, helt afslappet slet ikke ondt nogen steder. Kunne mærke jeg havde sovet rigtig godt, følte mig meget frisk. Jeg kom op og sidde, sagde farvel til Rikke. Jeg havde det bare så dejligt i hele kroppen. Afslappet, rolig og meget frisk i hovedet.

19 Massøren 17 Fysiurgisk og onkologisk massør Rikke Pedersen 2011: Kursus: Onkologisk massør - Caring for people with cancer hos Tracy Walton, Boston, USA. 2010: Kursus: Babymassage instruktør - international certificeret. 2009: Kursus: Neuro muskulær manipulation (NMM) - sportszoneterapi. 2009: Åbner egen klinik i Roskilde. 2008: Uddannet lægeeksamineret fysiurgisk massør med 660 timer. 1999: Optometrist. Andet Frivillig massør i Ronald McDonald Huset, Rigshospitalet fra Stifter af Foreningen CaMas - Cancer & Massage. Medlem af: BFM - Brancheforeningen for Fysiurgisk Massage Aimi - Association Infant Massage Instructor Kontaktinformation: Rikke Pedersen BodyRespons Allehelgensgade 23 A, st.th 4000 Roskilde rikke@bodyrepons.dk

20 Forskning 18 Forskning viser, at massage til cancerramte sigifikant kan lindre nogle af bivirkningerne, der er ved at være cancerramt. Angst & stress Smerter Kvalme Træthed Depression På Memorial Sloan-Kettering Cancer Center i New York har de lavet en undersøgelse med 1290 personer over en 3 års periode, hvor de fandt ud af, at der var en umiddelbar, hurtig og stor reducering af alle 5 symptomer - hvoraf nogle i gennemsnit blev forbedret med op til over 50 % (Angst). (Se side 25) Anita Lunde, Cand. Cur. og Helle Johannesen, Mag. Scient., PH.D, fra Syddansk Universitet har sammenholdt resultaterne fra 10 forskellige publicerede undersøgelser, der omhandler forsøg med komplementær/alternativ behandling til cancerpatienter: De fandt: Det mest konsistente resultat er, at massage signifikant reducerer angst hos kræftpatienter (evidens A). Ydermere findes nogenlunde sikker dokumentation for effekt af massage mod depression, smerter og kvalme. Ingen reviews finder skadelige virkninger af massage, og forestillingen om, at massage kan sprede kræft, afkræftes af nyere forskning. Artiklen er fra SYGEPLEJERSKEN NR. 2 d. 29. Januar (Se side 18) På University of Arizona, College of Medicine, USA lavede de en undersøgelse om effekten af massage til cancerramte børn og børn med blodsygdomme. Baggrunden for undersøgelsen var, at tidligere forskning har påvist positiv effekt af massage til for tidligt fødte spædbørn og til børn med astma, gigt og andre sygdomme. Dette førte til behovet for en undersøgelse, der fokuserer på børn med cancer og blodsygdomme. Tredive børn med cancer eller blodsygdomme, i alderen fra 6 måneder til 17 år deltog i undersøgelsen. Deres fysiske sundhed og mentale trivsel blev målt, før undersøgelsen begyndte. Behandlingsgruppen fik 20 minutters massage én gang dagligt i ca. 4 dage. Resultaterne viste en betydelig psykologisk forbedring af barnets angst og følelsesmæssige tilstand. Det fremgik også, at barnet fik betydelige fysiske forbedringer på muskelømhed, respirationsfrekvens og generelle fremskridt. Konklusionen på undersøgelsen var, at massage kan reducere psykiske og fysiske bivirkninger ved at være syg og kan have en positiv effekt på livskvaliteten hos børn med cancer og blodsygdomme. (Se side 31)

21 AROMATERAPI ALTERNATIVBEHANDLINGOGKRÆFT ETREVIEWAFEVIDENSFOREFEKTAFMASAGE,- OGZONETERAPI Dansk artikel 19 AF ANITA LUNDE, CAND.CUR., OG HELLE JOHANNESSEN, MAG.SCIENT., PH.D. D. 29. JANUAR 2010 BLAD NR. 2 VIDENSKAB & SYGEPLEJE Denne artikel er godkendt gennem dobbeltblindt peer review. Artiklens hovedbudskab er, at massage signifikant reducerer angst hos kræftpatienter, ligesom der findes nogenlunde sikker dokumentation for effekt af massage mod depression, smerter og kvalme. Massage er tillige en sikker terapiform og kan derved indgå i evidens-baserede sygeplejefaglige tiltag mod psykiske og fysiske følgevirkninger af kræft. RESUMÉ Baggrund: Interessen for komplementær og alternativ behandling (KAB) er stadigt stigende, og også blandt kræftpatienter kan der dokumenteres et større forbrug af KAB. Kræftpatienter anvender primært KAB som supplement til deres konventionelle behandling, og flere undersøgelser tyder på, at sygeplejersker er den faggruppe, som er mest åbne over for patienters brug af KAB. Patienter såvel som sundhedsprofessionelle mangler dog overblik over eksisterende viden om effekt af KAB til kræft. Denne artikel undersøger evidensen for effekt af manipulativ og kropsbaseret KAB til kræftpatienter. Metode: Der er foretaget systematisk søgning i databaserne Pubmed, Cochrane-biblioteket, AMED, CHINAL og Web of Science efter reviews, systematiske reviews og metaanalyser over effekt af KAB til kræft eller kræftrelaterede symptomer publiceret i Med udgangspunkt i guidelines udviklet af the Scottish Intercollegiate Guidelines Network, SIGN, er de inkluderede reviews kvalitetsvurderet og de fundne effekter bedømt efter fire evidensniveauer. Resultater: 10 reviews omhandler manipulativ og kropsbaseret praksis, og heraf er fem af høj kvalitet. Det mest konsistente resultat er, at massage signifikant reducerer angst hos kræftpatienter (evidens A). Ydermere findes nogenlunde sikker dokumentation for effekt af massage mod depression, smerter og kvalme. Ingen reviews finder skadelige virkninger af massage, og forestillingen om, at massage kan sprede kræft, afkræftes af nyere forskning. Konklusion: Massage er en sikker terapi i kombination med konventionel kræftbehandling og kan indgå i evidensbaserede sygeplejefaglige tiltag mod psykiske og fysiske følgevirkninger af kræft. Der er behov for undersøgelser, der dokumenterer effekten af andre manipulative og kropsbaserede terapiformer som eksempelvis zoneterapi. På nuværende tidspunkt er det ikke muligt at differentiere effekten i forhold til typen af massage, kræftform eller sygdomsstadie. Nøgleord: Komplementær og alternativ behandling, kræft, evidensbaseret sygepleje, massage, angst. Baggrund Komplementære og alternative behandlingsformer (KAB) defineres ofte som behandlinger, der baserer sig på metoder, som hovedsagelig anvendes uden for det etablerede sundhedsvæsen (1). Feltet er komplekst, og KAB dækker en lang række alternative behandlingsformer samt naturmedicin og kosttilskud. Grænserne mellem KAB og etableret behandling er dog både kulturelt og historisk betinget: F.eks. er kiropraktik i dag en autoriseret behandling i Danmark, mens det stadig betragtes som ukonventionelt og alternativt i Italien og USA (2). Interessen for og forbruget af KAB har været stadigt stigende gennem de sidste årtier. Statens Institut for Folkesundheds sundhedsog sygelighedsundersøgelse fra 2005 viste, at godt 40 pct. af den danske befolkning har anvendt alternativ behandling, heraf 20 pct. inden for det sidste år. Til sammenligning havde kun 23 pct. i 1987 brugt alternativ behandling på et eller andet tidspunkt i deres liv (3). Det stigende forbrug af KAB i Danmark afspejler en generel tendens i den vestlige verden (4). Som den primære årsag til brug af KAB angives milde lidelser, forebyggelse og generelt velvære (5,6), men også blandt kræftpatienter synes der at være et stort forbrug af KAB. Et europæisk studie viser, at gennemsnitligt 36 pct. af patienter med kræft anvender KAB (7), og en undersøgelse fra Kræftens Bekæmpelse finder, at 55 til 75 pct. af de patienter, der kontakter kræftlinjen, har anvendt alternativ behandling (8). En ph.d.-afhandling om kræftpatienters brug af alternativ behandling viser tilsvarende, at 45 pct. har anvendt naturlægemidler eller kosttilskud og pct. alternativ terapi (9). De fleste kræftpatienter anvender KAB for at lindre bivirkninger af etableret kræftbehandling, for at styrke immunforsvaret og almentilstanden eller som en vej til at finde håb og genvinde kontrol (10). Kræftpatienter søger primært KAB som et supplement til etableret behandling (5,11). Mange patienter ønsker i den forbindelse at drøfte deres brug af KAB med en sundhedsprofessionel, og ca. 43 pct. af alle adspurgte hospitaliserede kræftpatienter i et norsk studie udtrykker, at de gerne så KAB integreret med den konventionelle behandling (12). Samtidig med det øgede forbrug kan der også konstateres stor forskningsaktivitet vedrørende KAB. I Pubmed er indekseret godt

22 Dansk artikel artikler om KAB, hvoraf ca er kliniske effektstudier, og godt af disse er publiceret fra år 2000 og frem. I Cochrane-biblioteket er der indekseret 200 systematiske reviews om evidens for KAB. På trods af de forholdsvis mange publikationer kan det stadig være svært både som sundhedsprofessionel og som kræftpatient at skaffe sig et overblik over spørgsmålet om effekt af KAB til kræft. Som en reaktion på det stigende KAB-forbrug har Sundhedsstyrelsen henstillet til landets sygehuse om så vidt muligt at acceptere patienters brug af KAB, og at dette også kan ske under indlæggelse (13). Sundhedsstyrelsen anbefaler endvidere, at sygehusafdelinger udarbejder retningslinjer, der kan guide sundhedsprofessionelles vejledning om, hvorvidt en given KABbehandling indebærer mulige risici (13). Spørgsmål om effekt af KAB samt mulige bivirkninger eller interaktioner med konventionel behandling trænger sig altså på i sundhedsvæsenet. Sygeplejersker er fremhævet som en faggruppe, der let kan identificere sig med den holistiske tilgang, som findes i mange KAB-former. Samtidig oplever patienter, at sygeplejersker er mere åbne over for KAB end læger, og sygeplejersker kan derfor have en formidlende rolle mellem patient og læge (14,15). Sygeplejersker kan på denne baggrund være en central faggruppe i initieringen af retningslinjer for KAB. National Institute of Health, NIH, i USA har udviklet et klassifikationssystem, som definerer fem kategorier af KAB (se boks 1 herover) (16). I herværende artikel undersøges kategorien manipulativ og kropsbaseret praksis. Manipulative og kropsbaserede praksisformers primære fokus er kropslige strukturer og systemer som knogler, led, muskel- og bindevæv (17). Kategorien dækker således bl.a. massage og zoneterapi, som er de to hyppigst anvendte alternative behandlingsformer blandt danske forbrugere (18). Ydermere ses behandlinger som kiropraktik, osteopatisk manipulation, tui na, rolfing og Alexander-teknik. Nogle behandlinger har deres oprindelse i gamle medicinske traditioner fra lande som Kina og Indien, mens andre er udviklet i Vesten inden for de sidste 150 år (17). Artiklens formål er at evaluere effekt af manipulativ og kropsbaseret praksis til kræft og/eller kræftrelaterede symptomer og psykosociale forhold og give evidensbaserede anbefalinger for praksis. Artiklen tager udgangspunkt i guidelines udviklet af the Scottish Intercollegiate Guidelines Network, SIGN, som arbejder med et system, der kobler synteser af den eksisterende evidens med fire niveauer af anbefaling for praksis (19). Målene er: at fastlægge, hvilke behandlinger inden for kategorien der er undersøgt og i hvilket omfang at identificere, hvorvidt der er evidens for effekt at evaluere kvalitet og styrke af evidensen, samt hvilket anbefalingsniveau der gælder for den pågældende behandling, og at klarlægge evidens for sikkerhed eller alvorlige bivirkninger. Metode Systematiske søgninger er foretaget i databaserne Pubmed, CHINAL, Cochrane biblioteket, AMED og Web of Science. Til søgningerne er anvendt kontrollerede emneord for KAB og kræft: "Complementary therapies", "Alternative Therapies" og "Neoplasms", kombineret med "AND". AMED og Web of Science er ikke indekseret, hvorfor søgningen her inkluderer synonymer for de to emneord (se boks 2 side 59) med brug af trunkering og fritekstsøgning. I søgningerne er alle typer reviews søgt identificeret, herunder ekspertreviews, systematiske reviews og metaanalyser. Limit-funktionerne "review", "systematic review" og "metaanalysis" er anvendt, og i Pubmed er funktionen?clinical Queries" også benyttet. Øvrige inklusionskriterier fremgår af boks 3 side 59. Artikler, der ikke er baseret på forsøg med kræftpatienter, er ekskluderet. Ydermere er artikler, der specifikt omhandler interventioner med fysioterapeutisk og kiropraktisk behandling, ekskluderet, da disse behandlingsformer ikke betragtes som komplementære og alternative behandlinger (se boks 3). De inkluderede reviews er derefter sorteret efter NCCAM klassifikationssystem (se boks 1). I den foreliggende artikel inkluderes kun de studier, der er kategoriseret som manipulativ og kropsbaseret praksis. Hver inkluderet artikel er vurderet med baggrund i en bedømmelse af artiklernes kvalitet med en ++, + eller score. Denne score tager udgangspunkt i tjeklister udarbejdet af The Scottish Intercollegiate Guidelines Network (se boks 4 side 61), som graduerer den interne validitet i de inkluderede reviews (19). Herefter er resultater fra hvert review identificeret, og endelig er resultater og konklusioner sammenholdt med kvalitetsscoren med henblik på en samlet vurdering af dokumentationsniveauet for den anbefalede værdi af effekter af manipulativ og kropsbaseret praksis (19) (boks 4). Kvalitetsbedømmelsen og vurderingen af den anbefalede værdi er udført af to reviewere, og ved uoverensstemmelser blev konsensus opnået gennem fornyet fælles gennemgang og fortolkning af evidens vedrørende de pågældende effekter. Resultater 10 reviews omhandler manipulativ og kropsbaseret praksis (20-29) (se tabel 1 side 65). Fem reviews er vurderet til bedste kvalitetsscore (++), tre til næstbedste (+), mens de sidste to reviews har laveste kvalitetsscore (-). Seks af de 10 reviews er publiceret i 2008, og ud af de seks reviews er fire fra sygeplejefaglige tidsskrifter (23,25,28,29). De 10 reviews dækker i alt 41 kliniske studier, hvoraf de 29 er beskrevet som randomiserede kliniske studier (RCT) eller kontrollerede kliniske studier (CCT), mens de resterende 12 er observationsstudier. Derudover indeholder enkelte reviews også casebeskrivelser. De inkluderede reviews behandler således flere af de samme enkeltstudier, og et review (23) inkluderer næsten samtlige studier på nær tre RCT og et CCT. Studierne, inkluderet i de 10 reviews, er publiceret i perioden og omhandler primært massage. Et mindre antal studier har zoneterapi, aromaterapi, terapeutisk berøring og akupressur som intervention (seks studier i alt). Et review (28) behandler særskilt zoneterapi, mens de øvrige reviews alle konkluderer på effekten af massage. Massage bliver således en samlebetegnelse for flere manipulative og kropsbaserede interventioner, ligesom massage også i sig selv dækker over flere massagetyper. Den hyppigst

Massage til cancerramte børn på H2 børneonkologisk Odense Universitets Hospital. Foreningen CaMas Cancer & Massage

Massage til cancerramte børn på H2 børneonkologisk Odense Universitets Hospital. Foreningen CaMas Cancer & Massage Massage til cancerramte børn på H2 børneonkologisk Odense Universitets Hospital Foreningen CaMas Cancer & Massage Indholdsfortegnelse Forside Indholdsfortegnelse Beskrivelse af massage til cancerramte

Læs mere

VIDENSKAB & SYGEPLEJE

VIDENSKAB & SYGEPLEJE ALTERNATIVBEHANDLINGOGKRÆFT-ETREVIEWAFEVIDENSFOREFEKTAFMASAGE,AROMATERAPIOGZONETERAPI AF ANITA LUNDE, CAND.CUR., OG HELLE JOHANNESSEN, MAG.SCIENT., PH.D. D. 29. JANUAR 2010 BLAD NR. 2 VIDENSKAB & SYGEPLEJE

Læs mere

uoverensstemmelser blev konsensus opnået gennem fornyet fælles gennemgang og fortolkning af evidens vedrørende de pågældende effekter.

uoverensstemmelser blev konsensus opnået gennem fornyet fælles gennemgang og fortolkning af evidens vedrørende de pågældende effekter. Baggrund Komplementære og alternative behandlingsformer (KAB) defineres ofte som behandlinger, der baserer sig på metoder, som hovedsagelig anvendes uden for det etablerede sundhedsvæsen (1). Feltet er

Læs mere

Af Anita Lunde, cand.cur., og Helle Johannessen, mag.scient., ph.d. Bokse og tabeller

Af Anita Lunde, cand.cur., og Helle Johannessen, mag.scient., ph.d. Bokse og tabeller 100 Sygeplejersken 2/2010 Komplementær og alternativ behandling Alternativ behandling og kræft et af evidens for effekt af massage, aromaterapi og zoneterapi Af Anita Lunde, cand.cur., og Helle Johannessen,

Læs mere

Få mere livskvalitet med palliation

Få mere livskvalitet med palliation PATIENTVEJLEDNING Få mere livskvalitet med palliation Ti dig, der vil leve dit liv med lungekræft med mindst mulig lidelse og mest mulig livskvalitet. Indhold Palliation er lindring... 4 For dig med livstruende

Læs mere

Udarbejdelse af en klinisk retningslinje

Udarbejdelse af en klinisk retningslinje Udarbejdelse af en klinisk retningslinje Maiken Bang Hansen, Cand.scient.san.publ, akademisk medarbejder i DMCG-PAL og CKR Årsmøde i DMCG-PAL 2013 6. marts 2013 Hvad er en klinisk retningslinje Et dokument,

Læs mere

Alternativ behandling dialogen mellem læge og patient

Alternativ behandling dialogen mellem læge og patient ALTERNATIV BEHANDLING 775 Alternativ behandling dialogen mellem læge og patient Anette I.S. Ranneries & Bo Christensen I den forrige artikel i denne serie blev de nyeste Cochrane-oversigter om effekten

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Dansk Sygeplejeråds anbefalinger. til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle

Dansk Sygeplejeråds anbefalinger. til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle Dansk Sygeplejeråds anbefalinger til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle Forord Uanset hvor i sundhedsvæsenet sygeplejersker arbejder, møder vi borgere og patienter, der bruger komplementær

Læs mere

At være pårørende til en kræftpatient

At være pårørende til en kræftpatient Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler At være pårørende til en kræftpatient Line Lund, Ph.D., cand.scient.san.publ. Mogens Grønvold, MD, Ph.D., DrMedSci Lone Ross Nylandsted, MD, Ph.D. Program Baggrund

Læs mere

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse.

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Ikke en lægelig veldefineret tilstand. Nogle oplever det i forbindelse med behandling

Læs mere

visualisering & Mentale redskaber ved kræftsygdom 2 effektive øvelser

visualisering & Mentale redskaber ved kræftsygdom 2 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Mentale redskaber ved kræftsygdom 2 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te PSYKE OG KRÆFT Der er

Læs mere

TAK TIL Kollegaer og patienter der har været behjælpelig med kritisk gennemlæsning. copyright: SIG smerte FSK

TAK TIL Kollegaer og patienter der har været behjælpelig med kritisk gennemlæsning. copyright: SIG smerte FSK KRÆFT OG SMERTER TEKST OG IDÈ SIG-smerte Speciel Interesse Gruppe Under Fagligt Selskab for Kræftsygeplejersker Februar 2006 Nye pjecer kan rekvireres ved henvendelse til SIG smerte på email: aka@rc.aaa.dk

Læs mere

Interaktionen mellem de pårørende og sundhedspersonalet

Interaktionen mellem de pårørende og sundhedspersonalet Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler Interaktionen mellem de pårørende og sundhedspersonalet ifølge undersøgelsen At være pårørende til en kræftpatient Line Lund, Ph.D., cand.scient.san.publ. Mogens

Læs mere

Helbredt og hvad så? Hvad har vi undersøgt? De senfølgeramtes perspektiv. Hvordan har vi gjort?

Helbredt og hvad så? Hvad har vi undersøgt? De senfølgeramtes perspektiv. Hvordan har vi gjort? Helbredt og hvad så? I foråret indledte vi tre kommunikationsstuderende fra Aalborg Universitet vores speciale, som blev afleveret og forsvaret i juni. En spændende og lærerig proces som vi nu vil sætte

Læs mere

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS Kommune X, enhed Z LOGO EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS FORMÅL Systematisk tidlig identificering, ved hjælp af selvvurderingsskema, af palliative problemer

Læs mere

Mindfulness-Baseret Terapi og brystkræft

Mindfulness-Baseret Terapi og brystkræft Mindfulness-Baseret Terapi og brystkræft Dansk Center for Mindfulness, Klinisk Institut, Århus Universitet, Anne Søndergaard, speciallæge i almen medicin Dagens program Hvad er mindfulness? MBSR og MBKT

Læs mere

- ET ANDET PERSPEKTIV PÅ

- ET ANDET PERSPEKTIV PÅ ALTERNATIV MEDICIN - ET ANDET PERSPEKTIV PÅ DANSKERNES MENTALE TILSTAND FU, 10.03.2015 v. Lasse Skovgaard, cand.mag.psyk., cand.pæd., PhD scient.san. Forsker og konsulent FOKUS? Ikke en gennemgang af

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 5: Checkliste Andres et.al. SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Andres D et al.: Randomized double-blind trial of the effects of humidified compared with

Læs mere

Værdien af kunst- og kulturaktiviteter for sundhed

Værdien af kunst- og kulturaktiviteter for sundhed Værdien af kunst- og kulturaktiviteter for sundhed Anita Jensen, postdoc. Videncenter for kultur og sundhed, Aalborg universitet KL's kultur- og fritidskonference 2019 Systematisk gennemgang af den internationale

Læs mere

Alternativ behandling, komplementær behandling, supplerende behandling, integrativ behandling kært barn har mange navne.

Alternativ behandling, komplementær behandling, supplerende behandling, integrativ behandling kært barn har mange navne. Komplementær Alternativ Behandling På vegne af Fagligt Selskab for sygeplejersker med interesse for Komplementær Alternativ Behandling: Karen Friis Christensen sygeplejerske og massageterapeut, Anita Lunde

Læs mere

Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark

Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark Notat, Nov. 2013 KH og HT I de senere år har der været en stigende opmærksomhed og debat omkring lægers beslutninger ved livets afslutning. Praksis

Læs mere

Behandling af brystkræft efter operation

Behandling af brystkræft efter operation Patientinformation DBCG 2015-b,t (Paclitaxel) Behandling af brystkræft efter operation Denne information supplerer vores mundtlige information om den behandling, vi anbefaler dig. Informationen er tænkt

Læs mere

Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg

Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg Forsøgets titel: Effekten af kiropraktisk behandling af spædbørnskolik Vi vil spørge, om I vil give jeres samtykke til, at jeres barn deltager

Læs mere

Opfølgningsspørgeskema

Opfølgningsspørgeskema BRS-460 Opfølgningsspørgeskema for undersøgelsen Livskvalitet og Brystkræft Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 7400 Herning BR-FUC GENERELT HELBRED OG VELBEFINDENDE SIDE

Læs mere

Behandling af brystkræft

Behandling af brystkræft Patientinformation DBCG 2015-neo-c (Letrozol) Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling)

Læs mere

Dagens Program. Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats

Dagens Program. Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats Dagens Program Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats Den gode kliniske retningslinje - Gennemgang af afsnittene i en klinisk

Læs mere

Bilag 1 Søgeprotokol Charlotte Enger-Rasmussen & Anne Kathrine Norstrand Bang Modul 14 Bachelorprojekt 4. juni 2013

Bilag 1 Søgeprotokol Charlotte Enger-Rasmussen & Anne Kathrine Norstrand Bang Modul 14 Bachelorprojekt 4. juni 2013 Søgeprotokol Titel: Cancerpatienters oplevelser med cancerrelateret fatigue og seksualitet Problemformulering: International og national forskning viser at mange patienter lider af cancer relateret fatigue,

Læs mere

Behandling af brystkræft efter operation

Behandling af brystkræft efter operation Patientinformation DBCG 2015-d (Docetaxel) Behandling af brystkræft efter operation Denne information supplerer vores mundtlige information om den behandling, vi anbefaler dig. Informationen er tænkt som

Læs mere

Patientinformation og samtykkeerklæring vedrørende deltagelse i en videnskabelig undersøgelse

Patientinformation og samtykkeerklæring vedrørende deltagelse i en videnskabelig undersøgelse Patientinformation og samtykkeerklæring vedrørende deltagelse i en videnskabelig undersøgelse Kemoterapi og biologisk behandling til patienter med kræft i tyktarmen eller endetarmen Onkologisk Afdeling

Læs mere

Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller

Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller Der er både gavnlige effekter og farlige bivirkninger ved et stort forbrug af smertestillende piller. Få piller ofte er særligt farligt Af Trine Steengaard

Læs mere

Åbenhed efterlyses. Sygeplejersken artikler

Åbenhed efterlyses. Sygeplejersken artikler Åbenhed efterlyses Mødet med alternativ behandling sætter mange sygeplejersker i et dilemma - splittet mellem den naturvidenskabelige faglighed og ønsket om at støtte patienten. Recepten er mere viden

Læs mere

Spørgeskema Dine erfaringer med medicin

Spørgeskema Dine erfaringer med medicin Sundhedsudvalget 2008-09 SUU alm. del Bilag 704 Offentligt Spørgeskema Dine erfaringer med medicin Forskningsenheden for Almen Praksis i Odense Institut for Sundhedstjenesteforskning Syddansk Universitet

Læs mere

Høring: Klinisk Retningslinje for Fysioterapi til patienter med Amyotrofisk Lateral Sclerose (ALS)

Høring: Klinisk Retningslinje for Fysioterapi til patienter med Amyotrofisk Lateral Sclerose (ALS) Dansk Selskab for Fysioterapi 28. februar 2014 Høring: Klinisk Retningslinje for Fysioterapi til patienter med Amyotrofisk Lateral Sclerose (ALS) Til: Center for Kliniske Retningslinjer Dansk Selskab for

Læs mere

Formulering af anbefalinger

Formulering af anbefalinger KLINISKE RETNINGSLINJER KRÆFT Vejledning Formulering af anbefalinger Version 1.1 0 Hvem Anbefalingen formuleres af den enkelte DMCG/retningslinjegruppe, evt. med sparring fra kvalitetskonsulent i Retningslinjesekretariatet.

Læs mere

Høringsnotat - national klinisk retningslinje for øvre dysfagi opsporing, udredning og udvalgte indsatser

Høringsnotat - national klinisk retningslinje for øvre dysfagi opsporing, udredning og udvalgte indsatser NOTAT Høringsnotat - national klinisk retningslinje for øvre dysfagi opsporing, udredning og udvalgte indsatser Sundhedsstyrelsen har udarbejdet en national klinisk retningslinje for øvre dysfagi opsporing,

Læs mere

SEKRETÆREN OG KRÆFTPATIENTEN

SEKRETÆREN OG KRÆFTPATIENTEN SEKRETÆREN OG KRÆFTPATIENTEN DEN ONKOLOGISKE VÆRKTØJSKASSE 8. FEBRUAR 2018 Afdelingslæge, phd, Onkologisk afd., Rigshospitalet Benedikte Hasselbalch PROGRAM Ø Hvad er kræft? Ø Hvilke behandlingsmuligheder

Læs mere

Levact bendamustin behandling SPØRGSMÅL OG SVAR

Levact bendamustin behandling SPØRGSMÅL OG SVAR Levact bendamustin behandling SPØRGSMÅL OG SVAR 3 Information til dig, der skal behandes med Levact for kræft i blodet, lymfesystemet eller knoglemarven. Informationen fokuserer på lægemidlet Levact, hvordan

Læs mere

widex zen terapi Introduktion

widex zen terapi Introduktion widex zen terapi Introduktion tinnitus har mange ansigter Widex Zen Terapi indeholder systematiske retningslinier, som audiologer og tilpassere kan bruge til behandling af tinnitus ved hjælp af Widex høreapparater

Læs mere

Ansøgning for kvinder om at komme til Forsvarets Dag (forsøgsordning)

Ansøgning for kvinder om at komme til Forsvarets Dag (forsøgsordning) Ansøgning for kvinder om at komme til Forsvarets Dag (forsøgsordning) Fulde navn: Personnummer: Telefonnummer: Adresse: Postnr.: By Mail: Jeg tager imod tilbuddet om at kommer på Forsvarets Dag og gennemføre

Læs mere

Mental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende

Mental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende Mental sundhed blandt 16-24 årige 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende Mental sundhed handler om Mental sundhed handler om at trives, at kunne udfolde sine evner, at kunne håndtere

Læs mere

Introduktion til søgeprotokol og litteratursøgning

Introduktion til søgeprotokol og litteratursøgning Introduktion til søgeprotokol og litteratursøgning Hanne Agerskov, Klinisk sygeplejeforsker, Ph.d. Nyremedicinsk forskningsenhed Odense Universitetshospital Introduktion til litteratursøgning og søgeprotokol

Læs mere

HERMES studiet (Herlev Hospital Empowerment of Relatives through More & Earlier Information Supply)

HERMES studiet (Herlev Hospital Empowerment of Relatives through More & Earlier Information Supply) Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler Bedre information til kræftpatienters pårørende baseret på systematisk afdækning af behov HERMES studiet (Herlev Hospital Empowerment of Relatives through More &

Læs mere

TIL PATIENT. Information til patienter om deltagelse i et forskningsprojekt (Indeholder samtykkeerklæring/fuldmagt) DAHANCA 30

TIL PATIENT. Information til patienter om deltagelse i et forskningsprojekt (Indeholder samtykkeerklæring/fuldmagt) DAHANCA 30 TIL PATIENT Information til patienter om deltagelse i et forskningsprojekt (Indeholder samtykkeerklæring/fuldmagt) DAHANCA 30 Et randomiseret non-inferiority studie af hypoxi-profilvejledt nimorazolbehandling

Læs mere

Det sundhedsrelaterede/patientnære ph.d.-stipendium

Det sundhedsrelaterede/patientnære ph.d.-stipendium Det sundhedsrelaterede/patientnære ph.d.-stipendium Pernille Heyckendorff Lilholt Institut for Medicin & Sundhedsteknologi, AAU 18.11.2015, Afslutningskonference Navn Pernille Heyckendorff Lilholt Uddannelser

Læs mere

Sundhedsstyrelsen har modtaget ni høringssvar til retningslinjen fra nedenstående parter, listet i indkommen rækkefølge:

Sundhedsstyrelsen har modtaget ni høringssvar til retningslinjen fra nedenstående parter, listet i indkommen rækkefølge: NOTAT Høringsnotat - national klinisk retningslinje for behandling af obsessivkompulsiv tilstand (OCD) Sundhedsstyrelsen har udarbejdet en national klinisk retningslinje for behandling af OCD, som led

Læs mere

MÅLRETTET BEHANDLING AF LUNGEKRÆFT PATIENTINFORMATION OM NYESTE BEHANDLINGSMULIGHEDER

MÅLRETTET BEHANDLING AF LUNGEKRÆFT PATIENTINFORMATION OM NYESTE BEHANDLINGSMULIGHEDER MÅLRETTET BEHANDLING AF LUNGEKRÆFT PATIENTINFORMATION OM NYESTE BEHANDLINGSMULIGHEDER I løbet af det seneste årti har vi fået langt mere viden om, hvordan kræft udvikler sig. På baggrund af denne viden

Læs mere

Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen?

Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen? Udviklingsprojekt Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen? [Resultat:22 borgere med Medicinsk Uforklarede Symptomer har fået et 8 ugers kursus i mindfulness, kognitiv terapi

Læs mere

Evaluering af højintens fysisk træning til cancerpatienter i kemoterapi

Evaluering af højintens fysisk træning til cancerpatienter i kemoterapi Evaluering af højintens fysisk træning til cancerpatienter i kemoterapi Region Nordjylland den 22. november 2011 Birgitte Rittig-Rasmussen Fysioterapeut, cand.scient.san., adjunkt VIA University College

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 7: Checkliste Campbell et.al. SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: E J Campbell, M D Baker. Subjective effects of humidification of oxygen for delivery by

Læs mere

Hjælp til bedre vejrtrækning

Hjælp til bedre vejrtrækning Øre-næse-halskirurgisk Klinik Hjælp til bedre vejrtrækning ved lungekræft Patientinformation Øre-næse-halskirurgisk Klinik Finsensgade 35 6700 Esbjerg Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Lunger og kræftsygdom

Læs mere

Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme

Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme Tre simple blodprøver kan forudsige, hvem af de 430.000 danske KOL-patienter, der er i størst risiko for at udvikle de følgesygdomme, der oftest

Læs mere

REHPA seminar 2/ Individuelt tilpasset palliativ rehabilitering til mennesker, der lever med kræft.

REHPA seminar 2/ Individuelt tilpasset palliativ rehabilitering til mennesker, der lever med kræft. REHPA seminar 2/3-2018 Individuelt tilpasset palliativ rehabilitering til mennesker, der lever med kræft. Introduktion Udannet læge fra AU januar 08 Ansat på Sygehus Lillebælt, Vejle, siden 2009 heraf

Læs mere

PALLIATIV INDSATS VED FREMSKREDEN HJERTESYGDOM Anbefalinger og evidens

PALLIATIV INDSATS VED FREMSKREDEN HJERTESYGDOM Anbefalinger og evidens PALLIATIV INDSATS VED FREMSKREDEN HJERTESYGDOM Anbefalinger og evidens Ann-Dorthe Zwisler, Centerleder, professor Overlæge, speciallæge i kardiologi REHPA, Videncenter for Rehabilitering og Palliation

Læs mere

Kræft. Symptomer Behandling Forløb. Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge

Kræft. Symptomer Behandling Forløb. Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge Kræft Symptomer Behandling Forløb Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge Hvad vil vi Basis Baggrund - Basisviden Opsummering Hudkræft Praksis Kræft - Forløb Bivirkninger Symptomer

Læs mere

Bilag til Samtalen om samliv og seksualitet med den palliative patient. Masterafhandling ved Masteruddannelsen i Sexologi, Aalborg Universitet

Bilag til Samtalen om samliv og seksualitet med den palliative patient. Masterafhandling ved Masteruddannelsen i Sexologi, Aalborg Universitet Forfatter: Susanne Duus Studienummer 20131891 Hovedvejleder: Birgitte Schantz Laursen Nærmeste vejleder: Mette Grønkjær Bilag til Samtalen om samliv og seksualitet med den palliative patient Masterafhandling

Læs mere

Arbejdsfastholdelse og sygefravær

Arbejdsfastholdelse og sygefravær Arbejdsfastholdelse og sygefravær Resultater fra udenlandske undersøgelser Mette Andersen Nexø NFA 2010 Dagens oplæg Tre konklusioner om arbejdsfastholdelse og sygefravær: Arbejdsrelaterede konsekvenser

Læs mere

Helbredsangst. Patientinformation

Helbredsangst. Patientinformation Helbredsangst Patientinformation Hvad er helbredsangst? Helbredsangst er en relativt ny diagnose, der er karakteriseret ved, at du bekymrer dig i overdreven grad om at blive eller være syg, og dine bekymrende

Læs mere

Behandling af brystkræft

Behandling af brystkræft Patientinformation DBCG 2015-neo-d (Paclitaxel, 8 serier) Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling)

Læs mere

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012 Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012. Bente Høy, MPH, Ph.D. 1 Styregruppe Margit Andersen, Anne Marie Olsen, Karen Grøn, Lene Dørfler, Henning Jensen, Bente Høy Bente Høy, MPH,

Læs mere

Evaluering af NADA-akupunktur

Evaluering af NADA-akupunktur Evaluering af NADA-akupunktur Et 14 ugers gruppeforløb 2013 Evalueringsrapporten er udarbejdet december 2013 Manja Jurkofsky 1 Indhold RESUME:... 3 OPSTILLEDE EFFEKTMÅL FOR DELTAGERNE:... 3 DEN INDSAMLEDE

Læs mere

Inspirationsmateriale fra anden type af organisation/hospital. Metodekatalog til vidensproduktion

Inspirationsmateriale fra anden type af organisation/hospital. Metodekatalog til vidensproduktion Inspirationsmateriale fra anden type af organisation/hospital Metodekatalog til vidensproduktion Vidensproduktion introduktion til metodekatalog Viden og erfaring anvendes og udvikles i team. Der opstår

Læs mere

Informationspjece om Maksimal Medicinsk Uræmibehandling (MMU) Regionshospitalet Holstebro Nyremedicinsk Dagafsnit Sengeafsnit M3

Informationspjece om Maksimal Medicinsk Uræmibehandling (MMU) Regionshospitalet Holstebro Nyremedicinsk Dagafsnit Sengeafsnit M3 Informationspjece om Maksimal Medicinsk Uræmibehandling (MMU) Regionshospitalet Holstebro Nyremedicinsk Dagafsnit Sengeafsnit M3 Til dig der overvejer lindrende medicinsk behandling fremfor dialyse. Denne

Læs mere

Patientinformation DBCG 2007- b,t

Patientinformation DBCG 2007- b,t information DBCG 2007- b,t Behandling af brystkræft efter operation De har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en

Læs mere

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM TRÆTHED www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er

Læs mere

Alt om. træthed. www.almirall.com. Solutions with you in mind

Alt om. træthed. www.almirall.com. Solutions with you in mind Alt om træthed www.almirall.com Solutions with you in mind Hvad er det? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er

Læs mere

En værdig død - hvad er det?

En værdig død - hvad er det? ÆLDREPOLITISK KONFERENCE Maj 2018 Lisbet Due Madsen Hospiceleder Arresødal Hospice FNs Verdenserklæring om Menneskerettigheder (1948), hvor det i artikel 1 hedder: "Alle mennesker er født frie og lige

Læs mere

Alternativ Behandling Kræft. Nanna Cornelius Projektleder for Alternativ Behandling dokumentation og udvikling Patient- og Pårørendestøtte

Alternativ Behandling Kræft. Nanna Cornelius Projektleder for Alternativ Behandling dokumentation og udvikling Patient- og Pårørendestøtte Alternativ Behandling Kræft Nanna Cornelius Projektleder for Alternativ Behandling dokumentation og udvikling Patient- og Pårørendestøtte Agenda Alternativ behandling Definitionen af alternativ behandling

Læs mere

Er der behov for samordnet tilbud vedrørende rehabilitering af kræftpatienter?

Er der behov for samordnet tilbud vedrørende rehabilitering af kræftpatienter? Er der behov for samordnet tilbud vedrørende rehabilitering af kræftpatienter? Arbejdssituation Jeg har dage hvor jeg faktisk ikke kan gå, og må blive hjemme fra arbejde. Jeg arbejder stadig på nedsat

Læs mere

Behandling af brystkræft

Behandling af brystkræft Patientinformation DBCG 2015-neo-bt (Docetaxel, 6 serier) Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling)

Læs mere

Navn: Alder: Telefonnummer:

Navn: Alder: Telefonnummer: Navn: Alder: Telefonnummer: Velkommen til akupunktur behandling hos Jordemoder.dk i samarbejde med Sackmann Akupunktur For at kunne give dig den bedst mulige behandling bedes du udfylde nedenstående spørgeskema

Læs mere

1. Årlig revidering af Skabelon og Manual til udformning af kliniske retningslinjer

1. Årlig revidering af Skabelon og Manual til udformning af kliniske retningslinjer Referat: 19. januar 2012 7. Møde i Videnskabelig Råd Center for Kliniske Retningslinjer Dato. Den 19. januar kl. 11.00-15.00 Deltagere: Svend Sabroe, Preben Ulrich Pedersen, Mette Kildevæld Simonsen, Erik

Læs mere

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE?

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? Demensdagene den 11.-12. maj 2015 Symposium 12: Husk de pårørende! Gerontopsykolog Anna Aamand, Ældrepsykologisk Klinik,

Læs mere

Spørgeskema Sundhedsprofil Standard. Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen!

Spørgeskema Sundhedsprofil Standard. Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen! Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen! Spørgeskema Sundhedsprofil Standard Falck Healthcare s Sundhedsprofil består af dette spørge skema samt en

Læs mere

En litteraturbaseret klinisk vejledning

En litteraturbaseret klinisk vejledning En litteraturbaseret klinisk vejledning Patienten med atrieflimren Pernille Palm, Kirsten Larsen, Lotte Boehm, Susanne L. Johansen Kardiologisk afdeling Y, Bispebjerg Hospital FS K og T Landskursus 2011

Læs mere

Non-farmakologisk behandling af unipolar depression

Non-farmakologisk behandling af unipolar depression Non-farmakologisk behandling af unipolar depression Enhed for kvalitet Har som formål at understøtte og koordinere kvalitetsudvikling i den fysioterapeutiske praksissektor. Læs mere på enhedforkvalitet.dk

Læs mere

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om rygning

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om rygning Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Indhold Hvad er rygning? Hvad betyder rygning for helbredet? Hvordan er danskernes rygevaner? Hvilke konsekvenser har rygning i Danmark? Danskerne

Læs mere

Mindfulness kursus en mere mindful hverdag. - Erfaringer med 3 dag og 1 døgninstitution i Gentofte kommune. 100 ansatte og 80 børn har deltaget.

Mindfulness kursus en mere mindful hverdag. - Erfaringer med 3 dag og 1 døgninstitution i Gentofte kommune. 100 ansatte og 80 børn har deltaget. Mindfulness kursus en mere mindful hverdag - Erfaringer med 3 dag og 1 døgninstitution i Gentofte kommune. 100 ansatte og 80 børn har deltaget. Kære læser I materialet kan du læse om kurset i Gentofte

Læs mere

Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling

Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling Sygeplejefaglige grundholdninger i Onkologisk Afdeling Møder patienten som hædersgæst. Ser udførelse, udvikling og formidling af

Læs mere

Kræftrehabilitering 06-12-2011. Kræftens Bekæmpelses visioner med fokus på fysisk aktivitet

Kræftrehabilitering 06-12-2011. Kræftens Bekæmpelses visioner med fokus på fysisk aktivitet Kræftrehabilitering Kræftens Bekæmpelses visioner med fokus på fysisk aktivitet Temadage om kræftrehabilitering. Danske Fysioterapeuter 5.-6. december 2011 Hvorfor er kræftrehabilitering på dagsordenen?

Læs mere

Følgevirkninger efter operation for tidlig Brystkræft

Følgevirkninger efter operation for tidlig Brystkræft Følgevirkninger efter operation for tidlig Brystkræft - Forebyggelse, behandling og genoptræning af funktionsnedsættelse i skulder og arm samt armlymfødem hos voksne opereret for tidlig brystkræft Enhed

Læs mere

Børnecancerfonden informerer HLH. Hæmofagocytisk lymfohistiocytose _HLH_Informationsbrochure.indd 1 16/05/

Børnecancerfonden informerer HLH. Hæmofagocytisk lymfohistiocytose _HLH_Informationsbrochure.indd 1 16/05/ HLH Hæmofagocytisk lymfohistiocytose 31429_HLH_Informationsbrochure.indd 1 16/05/2017 14.46 HLH Hæmofagocytisk lymfohistiocytose 31429_HLH_Informationsbrochure.indd 2 16/05/2017 14.46 3 Fra de danske børnekræftafdelinger

Læs mere

Dansk Palliativ Database

Dansk Palliativ Database Dansk Palliativ Database Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats Dansk Palliativ Database Forekomsten af symptomer og problemer ved påbegyndelse af specialiseret palliativ indsats v/maiken

Læs mere

Høringssvar vedr. National Klinisk Retningslinje for KOL-Rehabilitering

Høringssvar vedr. National Klinisk Retningslinje for KOL-Rehabilitering Sundhedsstyrelsen Sygehuse og Beredskab syb@sst.dk Østerbro, 12. marts 2014 Høringssvar vedr. National Klinisk Retningslinje for KOL-Rehabilitering Danmarks Lungeforening takker for muligheden for at give

Læs mere

DILALA studiet Spørgeskema 3: Besvares 12 måneder efte den akutte operation. Dags dato -- -- -- åå mm-dd

DILALA studiet Spørgeskema 3: Besvares 12 måneder efte den akutte operation. Dags dato -- -- -- åå mm-dd DILALA studiet Spørgeskema 3: Besvares 12 måneder efte den akutte operation Dags dato -- -- -- åå mm-dd Dit studieløbenummer --------------------- foreligger ikke Dine initialer : Din alder: år Er du mand

Læs mere

Skemaet bedes du efterfølgende aflevere på den afdeling hvor du blev behandlet. Afdelingen vil herefter sørge for at sende skemaet retur til os.

Skemaet bedes du efterfølgende aflevere på den afdeling hvor du blev behandlet. Afdelingen vil herefter sørge for at sende skemaet retur til os. Kompetencecenter for Klinisk Kvalitet og Sundhedsinformatik Vest Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Tlf.: 7841 3981 Til patienter med prostatakræft Prostatakræft

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM DEPRESSION DEPRESSION 1 PROGRAM Viden om: Hvad er en depression? Hvor mange har en depression? Hvornår har man egentlig en depression? Film om depression

Læs mere

Definition på kvalme:

Definition på kvalme: Definition på kvalme: Kvalme beskrives som en ubehagelig fornemmelse af at skulle kaste op. - kvalme er hvad patienten siger det er - kvalme og opkastning er biologisk set et af kroppens forsvarsmekanismer,

Læs mere

HOFTEARTROSE Ikke-kirurgisk behandling og genoptræning. efter total hoftealloploastik

HOFTEARTROSE Ikke-kirurgisk behandling og genoptræning. efter total hoftealloploastik HOFTEARTROSE Ikke-kirurgisk behandling og genoptræning efter total hoftealloploastik Enhed for kvalitet Har som formål at understøtte og koordinere kvalitetsudvikling i den fysioterapeutiske praksissektor.

Læs mere

BABYMASSAGE PÅ MAVE OG OVERKROP

BABYMASSAGE PÅ MAVE OG OVERKROP BABYMASSAGE PÅ MAVE OG OVERKROP Fælles for alle maveteknikkerne er, at de er effektive til et barn der har ondt i maven, er forstoppet, ikke vil sove eller er uroligt. Hormonet oxytocin frigives ved berøring

Læs mere

Løb og styrk din mentale sundhed

Løb og styrk din mentale sundhed Løb og styrk din mentale sundhed Af Fitnews.dk - torsdag 25. oktober, 2012 http://www.fitnews.dk/artikler/lob-og-styrk-din-mentale-sundhed/ Vi kender det alle sammen. At have en rigtig dårlig dag, hvor

Læs mere

Patientinformation DBCG 04-b

Patientinformation DBCG 04-b information DBCG 04-b Behandling af brystkræft efter operation De har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en risiko

Læs mere

Behandling af brystkræft

Behandling af brystkræft information DBCG 2010-neo-b Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling) samt medicinsk behandling.

Læs mere

Naturbaseret terapi til soldater med PTSD

Naturbaseret terapi til soldater med PTSD Naturbaseret terapi til soldater med PTSD Dorthe Varning Poulsen, Fysioterapeut, Ph.d Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning Forskergruppen Natur, Sundhed og Design Dias 1 Fokus for de næste 35

Læs mere

Behandling af kronisk ødem i underekstremiteterne

Behandling af kronisk ødem i underekstremiteterne Behandling af kronisk ødem i underekstremiteterne Enhed for kvalitet Har som formål at understøtte og koordinere kvalitetsudvikling i den fysioterapeutiske praksissektor. Læs mere på enhedforkvalitet.dk

Læs mere

National klinisk retningslinje

National klinisk retningslinje National klinisk retningslinje Klinisk retningslinje vedrørende tidlig identificering af palliative behov hos borgere>65 år med livstruende sygdom (KOL, kræft og/eller hjertesvigt)som bor i eget hjem Samarbejde

Læs mere

Belastning hos kvinder i det kirurgiske forløb for brystkræft

Belastning hos kvinder i det kirurgiske forløb for brystkræft Belastning hos kvinder i det kirurgiske forløb for brystkræft Lone Jørgensen Klinisk Sygeplejespecialist, SD, cand.cur., ph.d. studerende Klinik Kirurgi og Kræftbehandling Aalborg Universitetshospital

Læs mere

REHABILITERING af patienter med lungekræft

REHABILITERING af patienter med lungekræft REHABILITERING af patienter med lungekræft Arbejdsgruppen består af...2 Kommisorium...2 Arbejdsmetode...2 Lovgivning og opgaver...2 Formål med lungekræftrehabilitering...4 Rehabilitering starter den dag,

Læs mere

Dansk Sygeplejeråds anbefalinger. til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle

Dansk Sygeplejeråds anbefalinger. til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle Dansk Sygeplejeråds anbefalinger til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle Forord Uanset hvor i sundhedsvæsenet sygeplejersker arbejder, møder vi borgere og patienter, der bruger komplementær

Læs mere