Cancer & Massage. Information om massage til cancerramte. Af Rikke Pedersen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Cancer & Massage. Information om massage til cancerramte. Af Rikke Pedersen"

Transkript

1 Cancer & Massage Information om massage til cancerramte Af Rikke Pedersen

2 Indholdsfortegnelse Forord...1 Massage til cancerramte...2 Helbredserklæring...3 Lægeerklæring...7 Trykniveau...9 Vurdering af massagen...11 Tilpasninger...13 Foreningen CaMas - Cancer & Massage...14 Ansøgning...15 Referencer...16 Kvinde, 37, massage under kemokur...16 Kvinde, 48, massage under palliativ behandling...16 Massøren...17 Forskning...18 Dansk artikel...19 Amerikansk undersøgelse med 1290 cancerramte...26 Undersøgelse massage til syge børn...32 Rikke Pedersen, BodyRespons 2012

3 1 Forord Lindring til cancerramte! I bl.a USA bruger man onkologisk massage i hospitalsmiljøer til at lindre de cancerramte s bivirkninger ved at være syg samt bivirkningerne fra den medicinske behandling. Gode forskningsresultater viser, at massage er en sikker terapiform til cancerramte, når behandleren ved hvilke forholdsregler og kontraindikationer, der gør sig gældende. Massageklienter, der er nydiagnostiseret eller i gang med kemobehandling siger ofte efter massage: Jeg har fået min krop tilbage. Jeg kan føle velvære i min krop, der ellers har været svær og fremmed at være i. Der er blå himmel og solskin indeni. Dem i palliativ behandling finder ro og lindring - tit falder de i søvn. På de næste sider står beskrevet, hvordan jeg tilpasser den onkologiske massage til den canceramte alt efter hvilke cancerform, bivirkninger m.m. de har. Hos Tracy Walton, USA, som forsker i massage til cancerramte, har jeg specialiseret mig i denne lindrende, non-invasive og omsorgsfulde massage. Jeg håber, at I vil overveje den onkologiske massage til jeres patienter! Tak!

4 Massage til cancerramte 2 Massagen, som vi tilbyder, er en massage som er designet til de specielle behov en massageklient med cancer har - det gælder både, hvis klienten er i aktiv behandling, i bedring eller i palliativ behandling. Har klienten haft cancer og er helbredt - er der stadig behov for at tilpasse massage efter, hvilken medicinsk behandling for canceren klienten har modtaget. Massagen er sammensat udfra forskningsresultater og 15 års erfaring med massage af cancerramte af Tracy Walton, Boston, som er forsker, biolog og massør. Massagen er en blid, non-invasiv massage, der fokuserer på at fremme afslapning, lindre angst og frygt, samt sænke stressniveauet og dulme smerter. Massagen er unik for den enkelte klient og for hver session. Massage tilpasningerne kan være positionering, trykniveau, tempo eller sted i forhold til medicinsk udstyr, bivirkninger af den medicinske behandling, operation, stråleterapi, kompromitterede lymfeknuder eller lave blodtal. Visse tilpasninger vil gøre sig gældende mange år efter behandlingen er afsluttet. Når der gives massage til nogen med en cancerhistorie, vil massøren bl.a. tage hensyn til knogleinvolvering, involverede vitale organer og kompromitterede lymfeknuder. Er der nogen tvivl hos massøren vil der altid masseres mest muligt konservativt dvs. et trykniveau på 1 jvf trykskala. (Se side 10) Massage til børn Til børnene vil massøren bruge rim og remser, så massagen bliver til en leg og ikke endnu en behandling. Berøring er et fundamentalt behov hos mennesket, derfor kan massage hurtigt give barnet komfort og trøst, reducere angst samt give barnet følelsesmæssigt tryghed. Desuden kan massagen hjælpe med at reducere smerter. En massør vil altid spørge barnet om lov til at massere og barnet får selv lov til at vælge hvor på kroppen - så længe det ikke konflikter med sygdommen. Massage er positiv omsorgsfuld berøring i en hverdag med diverse undersøgelser, tests og blodprøver.

5 Helbredsinformation/Lægeerklæring 3 Helbredsinformationen må den enkelte massageklient gerne udfylde inden massageaftalen, da informationerne indgår i planlægningen af massagen. Ellers vil der gå tid til det under første massagesession. Der er mange informationer om helbredet, som indgår i de tilpasninger af massagetrykket, tempo, positionering m.m. som massøren vil tage hensyn til under hver massagesession. Derfor er det vigtigt for massøren at have disse informationer og gerne sammen med informationerne på lægeerklæringen. (Se side 7). Er massøren i tvivl, vil der blive masseret konservativt om med et trykniveau på 1 jvf trykskala. En onkologisk massagesessionplan tager højde for: Moderation af massagetrykket Justering af positionering Restriktioner af hvor på kroppen, der masseres Risiko for lymfeødem Bivirkninger af medicinsk behandling Lave blodtal Kompromitterede lymfeknuder

6 1 CaMas Cancer & Massage 4 Side Helbredsinformation Navn: Dato: Adresse By: Telefon: Cpr.nr: Læge: Hvilken cancer og placering? Dato for diagnose? Nuværende status af din cancer? Metastaser? JA NEJ Hvis ja, hvor? Operation/indgreb: Type: Dato: Type: Dato: Type: Dato: Har du i øjeblikket: Sæt kryds ved det, som er gældende. sår operationssår infektioner dræn forbinding Medicinsk udstyr (Se nedenunder) Medicinsk udstyr: Sæt kryds ved det, som er gældende. Central vene kateter Port-a-cath Urinrørskateter PEG sonde Andet Fjernet lymfeknuder: Sæt kryds ved det, som er gældende. Armhule Hals Lysken Mave Antal der er fjernet Er du i behandling nu: Sæt kryds ved det, som er gældende samt udfyld dato. JA NEJ Startet: Skal begynde den: Afsluttet den: Kemoterapi: Skriv nuværende eller tidligere kemo-medicin, kemocyklus og bivirkninger. Navn på kemo: Cyklus på kemobehandling: Nuværende bivirkninger: Kan du forudsige gode og dårlige tidpunkter i hver cyklus? Strålebehandling: Skriv det, som er gældende. Områder der behandles: Cyklus på strålebehandling: Stråler i armhule, hals el. lysken Nuværende bivirkninger: Hvordan er tilstanden af din hud?

7 Tager du medicin? Skriv alt nuværende medicin inkl. håndkøbsmedicin Bivirkninger: Helsekost: 5 Seneste blodprøve: Sæt kryds ved det, som er UNDER normalværdierne. Røde blodlegemer Hvide blodlegemer Blodplader Andet Nuværende symptomer/sygdom: Sæt kryds ved det der er gældende. Kardiovasculær (blod/hjerte) Blodpropper Ødemer/hævelser Irregular hjerterytme Lymfeødem Nemt blåmærker Højt blodtryk Ekstrem varm/kold Varikøse blodåre Respiratorisk (lunger) Astma Besværet åndedræt Slim/spyt Hoste Nervesystemet (hjerne/rygrad/nerver) Depression Hukommelsesbesvær Angst Søvnbesvær Hovedpiner Koncentrationsbesvær Nerveskader (hånd/fod) Mave/tarm (fordøjelse) Kvalme/opkast Diarre Forstoppelse Mundsår/tør mund Tørstig Mistet appetit Vægt tab/øgning Lever problemer Urinveje (blære/nyrer) Inkontinence Infektion Nyresvigt Besværet vandladning Smertefuld vandladning Bevægeapparat/hud Brud/knogle metastaser Osteoporose Ødemer/hævelser Ledproblemer/gigt Smerter/ømhed Træthed/svækkelse Skrøbelig/følsom hud Eksem/sår/infektion Har canceren eller behandlingerne påvirket følgende: Hår eller hud? Muskelspændinger? Din sidde- og liggekomfort? Dit søvnmønster? Har canceren eller behandlingerne påvirket funktionen af følgende organer? olunger olever ohjerte ohjerne onyrer Har canceren eller behandlingerne øget risikoen for blodpropper, DVT eller knoglebrud? oblodpropper odvt-dyb vene trombose oknoglebrud

8 Har din læge udvist bekymring for blodpropper, venetromboser og knoglebrud? JA NEJ Hvad? 6 Beskriv dit aktivitets- og bevægelsesniveau? Er der medicinske restriktioner vedr. dine aktiviteter? JA NEJ Hvad? Smerter? Hvor? Skala (0-10): Sæt cirkel det tal, der beskriver din smerte. Ingen smerter ekstreme smerter Er der gode og dårlige tidspunkter på dagen? Generelt: Sæt kryds ved det, som er gældende. Sukkersyge Slagtilfælde Hjerteanfald Hjertesvigt KOL Er der andet du gerne vil fortælle mig? Med nedenstående underskrift erklærer jeg hermed på tro og love at samtlige spørgsmål er besvaret sandfærdigt og efter bedste evne og intet er fortiet. Dato: Underskrift: Tavshedspligt CaMas er underlagt tavshedspligt. Dette indebærer, at vi ikke videregiver oplysninger til 3. part uden dit samtykke. Med venlig hilsen CaMas Allehelgensgade 23a, st. th, 4000 Roskilde Cvr:

9 CaMas Cancer & Massage 7 Kære Læge! Din patient har vist interesse i at modtage massage under sit cancerforløb. Onkologisk massage er en langsom, blid, non-invasiv massage med fokus på at fremme afslapning, lindre angst, frygt, stress, svimmelhed, kvalme samt smerter. Massagetrykket (maks. 3 - se trykskala), tempo og længden af massagen tilpasses den nuværende situation og kan blive ændret fra gang til gang. Patient navn: Cpr.nr: For at tilpasse massagesessionen vil massøren tage højde for følgende: (Venligst kryds af de gældende medicinske forholdsregler i spalten Medicinske forholdsregler og noter eventuelle bemærkninger) Medicinske-forholdsregler: (Forbeholdt massør) Massage-forholdsregler: Anordninger Område/tryk/forholdsregel Port-a-kath Note: Undgår området/forsigtighed ved bugleje. PEG-sonde Note: Undgår området/forsigtighed ved bugleje. IV el. CVK Note: Distalt for område/1-3. Stomi Note: Undgår området/forsigtighed ved bugleje Hæmatolog Thrombocytopeni - under / hele kroppen. Thrombocytopeni - under / hele kroppen. Thrombocytopeni - under 20 1/hele kroppen. Note: Leukopeni 1/hele kroppen/infektion-forholdsregler Note: Anticoagulant terapi 1-3/hele kroppen. Note: DVT 1/DVT-forholdsregel. Note: Onkologi Tumor Hvor? Knogle metastaser Hvor? Aktivitets rekstriktioner: Aktiv cancer Hvor? Undgår lokalt/1. Lokalt/1-2. Lokalt/1.

10 Lymfeødem forholdsregler Forstørret lymfeknude Antal? Hvor? Fjernet lymfeknude Antal? Hvor? Bestrålet lymfeknude Antal? Hvor? Lokalt/1-2. Lokalt/distalt/1. Lokalt/1 8 Hud Eksem, kløe, sår Undgår området. Note: Skrøbelig/følsom hudområde Undgår området. Note: Strålebehandlet hudreaktion Lokalt/1-2 afhængig af huden. Note: Forestående strålebehandling Undgå creme m. metal, alkohol. Note: Operationssår Undgå område eft. operation/ Note: derefter 1. Ødem Lokalt/1-2/elavere området. Note: Lymfeødem Henvis til specialist behandling. Note: Andet Forstoppelse Note: 1-3/med uret. Risiko for massør Undgå massage i dage efter: Cyclophosphamid eller thiotepa Radioaktiv jod Radioaktiv implantat Andre restriktioner, instruktioner eller kommentar: Dato: Underskrift/stempel: Med venlig hilsen Rikke Pedersen BodyRespons, Allehelgensgade 23a, st. th, Cvr: Foreningen CaMas - cancer & massage STØT os på

11 Trykniveau 9 På næste side kan man se trykniveauskalaen. Trykniveauet bliver altid modereret, når massagen er til cancerramte eller andre kritisk/kronisk syge. Massøren vil bruge et tryk på 1-3 jvf trykskalaen. Specielt ved... Immunosuppression Ekstrem svimmelhed Kvalme Lymfeødem/risiko for lymfeødem Knogleskørhed/metastaser i knoglerne Medicinsk udstyr Skrøbelig/følsom hud Lave blodtal Perifer neuropati Smerter Smertestillende medicin...vil massøren bruge et meget let tryk - svarende til at påføre creme. Er der nogen tvivl hos massøren, vil denne altid vælge at massere med et trykniveau på 1, indtil der er konfereret med klientens læge.

12 Massagetryk Vævs påvirkning Massøren Standard brug Noter Ingen vævs Brug af arme 1 påvirkning eller hudbevægelse. og hænder, der Meget let tryk. Som at påføre creme. bruges ingen vægtoverførsel eller styrke. 2 Let tryk. Som at smøre cremen ud. 3 Medium tryk. 4 Hårdt tryk. 5 Dybt tryk. Lille vævs påvirkning af superficielt fedt- og muskelvæv. En vis bevægelse af medium lag af muskler, fedtvæv og blodkar. Der kan forekomme lette ledbevægelser med dette tryk. Fx kan nakken bevæge sig et par grader, når trykket er anvendt i strøg langs skulderen. Bevægelse af de dybe lag af muskler, fascier, sener, fedt og blodkar. Der forekommer tydelige ledbevægelser med dette tryk. Fx vil hofte og lår bevæge sig under massage af hofteregionen. Flytning af de dybeste lag af muskler, fascia, fedtvæv og blodkar. Brug af arme og hænder med et lille tryk, der bruges ingen vægtoverførsel eller styrke. Der bruges vægtoverførsel for at få et medium tryk samt styrke i hænderne ved æltning (petrissage). Stor styrke i overkrop eller god vægtoverførsel er nødvendig for at lave dette tryk samt gode fingerkrafter. Meget stor styrke i overkrop eller rigtig god vægtoverførsel af massørens egen vægt behøves ved dette tryk. Ofte lægges den ene hånd oven på den anden for at få det dybe tryk. Påføre massageolie og smøre det blidt ud. Maksimale tryk for klienter med skrøbelig helbred eller med meget ustabilt væv. Smøre olien ensartet ud. Maksimale tryk for de fleste klienter med dårligt helbred. Trykket der bruges til at varme vævet op hos raske klienter. Maksimalt tryk hos klienter med sygdom, hvis de har et højt aktivitets/funktions niveau. Anvendes ofte ved massage af sunde/raske klienter for at fokusere på muskelspændinger. Anvendes til robuste, raske klienter, der gerne vil have en dybt tryk. Langsomme bevægelser for at kontrollere trykket. Husk fuld håndkontakt! Som at smøre creme ind i huden. 10 Fuld håndkontakt! Ofte brugt tryk ved massage - specielt i strygninger (effleuage) og æltning (petrissage). Ved dette tryk og højere sættes gang i cirkulationen. Massør der laver dybde massage. Skifter fra fuld håndkontakt til knoer, tommelfinger, albue m.m. Sætter gang i cirkulationen. Massør der laver dybdegående massage. Skifter fra fuld håndkontakt til knoer, tommelfinger, albue m.m. Sætter gang i cirkulationen.

13 Vurdering af massagen 11 Massagen vurderes før og efter en massagesession af klienten. Ofte tages der også kontakt til klienten i de eftefølgende dage, for at høre hvilken virkning massagen har haft efterfølgende. Så vil der til næste session tages højde for virkningen, så massagen kan justeres afhængig af virkningen. Justeringen kan være: Længden af sessionen Massagetrykket Langsommere bevægelser Ligeledes vil der tages højde for ændringer i helbredsinformationerne i den næste session.

14 Vurdering af massagen 12 Navn: Massør: Tidspunkt for massage: Dato: Før massagen Sæt venligst cirkel om det tal som angiver dit niveau af smerter, fysiske og følelsemæssige komfort samt træthed/udmattelse før massagen. SMERTER Ingen smerter Ekstreme smerter FYSISK KOMFORT Ekstrem komfortabel Ekstrem ukomfortabel FØLELSESMÆSSIG KOMFORT Ekstrem komfortabel Ekstrem ukomfortabel TRÆTHED Ikke træt Ekstrem træt Efter massagen List de ord, der beskriver de fornemmelser, du bemærkede under massagen. Sæt venligst cirkel om det tal som angiver dit niveau af smerter, fysiske og følelsemæssige komfort samt træthed/udmattelse efter massagen. SMERTER Ingen smerter Ekstreme smerter FYSISK KOMFORT Ekstrem komfortabel Ekstrem ukomfortabel FØLELSES MÆSSIG KOMFORT Ekstrem komfortabel Ekstrem ukomfortabel TRÆTHED Ikke træt Ekstrem træt Massør feedback: Patient respons: Teknikker brugt: Massage længde: Tidspunkt for vurdering:

15 Tilpasninger 13 Eksempel på eventuelle tilpasninger til en leukæmiramt massageklient: Leukæmi Heldbreds information Massage retningslinier Hævet lymfeknuder Anæmi Påvirket immunforsvar Blå mærker & blødninger Lavt blodtryk Aktiv cancer Forstørret milt/lever Ødemer Meget let tryk (1), ikke sætte gang i cirkulation Let tryk (1,2) overalt pga svækkelse/ træthed Passe på med infektioner Meget let til medium tryk (1-3). Rådfør med læge før bestemmelse af tryk. Afhængig af antallet blodplader. Afslut massage blidt og langsomt op fra massagebriks Let tryk (1-2), ingen cirkulation Ingen cirkulation pga allerede belastede organer Ingen cirkulation - tegn på belastet lymfesystem. Medicin Kemo Stråler Andet medicin Bivirkninger Mange kraftige bivirkninger Justerer alt efter hvilke bivirkninger den enkelte massageklient har.

16 Foreningen CaMas - Cancer & Massage 14 Foreningen CaMas - Cancer & Massage Allehelgensgade 23 a, st. th 4000 Roskilde CaMas er en forening, hvis formål er at tilbyde specialiseret massage til cancerramte samt undervise pårørende i, hvordan de selv kan massere den syge. I USA og England bruges massage som en del af behandlingsplanen til cancerramte. The Touch Research Institute i Miami har studeret hvilken betydning massage kan have i forbedringen af symptomer ved cancer. Det viser sig, at massagen spiller en signifikant rolle i helingsprocesen. 1,2,3 Deriblandt har massagen en positiv effekt på angst, som mindskes, den reducerer kvalme og smerter, letter depression og svimmelhed. Massage er ikke en del af behandlingsplanen på danske hospitaler - endnu. Foreningen vil arbejde med at udbrede kendskabet til massagen og dens gavnlige virkninger til cancerramte. Vi hjælper cancerramte syge og deres pårørende med at håndtere deres smerter, frygt og isolation med massage og omsorgfuld berøring. Foreningen CaMas Cancer og Massage er oprettet i 2011 for at sponsorere denne specialiserede massage til cancerramte. Via medlemskab af foreningen, kan man få sponsoreret massagen i massørens klinik, i hjemmet samt på hospitalet. Foreningens bestyrelse virker på frivillig og ulønnet basis. CaMas er afhængig af medlemskontigenter samt økonomisk bistand fra fonde, foreninger, offentlige puljer, m.v. til at kunne tilbyde massage og kurser gratis. Der bliver derfor gjort et stort arbejde for at indsamle midler. 1: Massage Therapy Research, Tiffany Field, Paperback, 272 sider, maj-2006 ISBN 10: CHURCHILL LIVINGSTONE 2: Alternativ behandling og kræft : Et review af evidens for effekt af massage, aromaterapi og zoneterapi af Anita Lunde, Cand. Cur og Helle Johannesen, Mag. Scient., PH.D. D. 29. Januar 2010 blad nr. 2. 3: A Preliminary Study of the Effects of a Single Session of Swedish Massage on Hypothalamic Pituitary Adrenal and Immun Function in Normal Individuals. The Journal of Alternative and Complementary Medicine, 2010;

17 Udfyld venligst skema og send til CaMas CaMas Allehelgensgade 23 A, st. th 4000 Roskilde Ansøger Navn Forbeholdt CaMas Modtaget d. Godkendt Ja Nej Ansøgning til CaMas om massage Fødselsdag 15 Adresse Telefon Medlemsnummer CaMas Søges for familiemedlem, skrives medlemmets navn her Fødselsdag Ansøgt CaMas om massage tidligere Ja Nej Hvornår Blev ansøgning godkendt Ja Nej Helbredsoplysninger Hvilken cancer type har du Hvornår er canceren opdaget og behandlingen startet Hvor og hvornår er du behandlet (Skriv sygehus/speciallæge) Hvilke bivirkninger har du Ved din læge, at du ønsker massage under dit cancerforløb Ja Nej Hvor skal massagen foregå På hospitalet I hjemmet På massørens klinik Andre bemærkninger Andet

18 Referencer 16 Kvinde, 37 år, massage under kemokur: Effekten af massagen - både fysisk og mentalt - var overraskende stor. Særligt i forhold til, hvor blid massagen var. Med de mere voldsomme metoder, man som cancer/kemo-patient er vant med, virker det nærmest mærkværdigt, at noget så uskyldigt og ufarligt kan gøre så godt. Inden massagen fik jeg en mundtlig introduktion, hvor jeg kunne spørge ind, og vi gennemgik min diagnose, mit behandlingsforløb og mine aktuelle behov. Selve massagen var præget af ro og fokusering. Jeg døsede hen og sov efterfølgende en halv times tid. Jeg vågnede klar og frisk i hovedet. Kvalmen var lettet. Jeg var rolig og samlet med et positivt blik ud i verden. Det var rart og fyldt med velvære at være i min krop, hvilket er særlig skønt i et forløb, hvor man - af gode grunde selvfølgelig - hele tiden skal holde øje med alle de negative signaler. Det var som at få sin krop tilbage. Jeg kom godt og sovende igennem natten, langt bedre end efter den tidligere omgang kemo, fordi roen var let at hente frem igen efter massagen. Som en ekstra bonus blev maven - modsat tidligere kemoomgange - ved med at fungere. Kvinde, 48 år, massage under palliativ behandling: Jeg lå på højre side da Rikke begyndte massagen, jeg lå og tænkte på at smerterne i højre hofte skulle blive mindre (havde taget piller), men det skete ikke. Jeg kunne slappe rimeligt af og kunne nyde massagen. Jeg sov ikke, men døsede og slappede meget af. Det var bedst, når der var helt stille i stuen. Da jeg havde fået massage på venstre side lå jeg lidt, inden jeg vendte mig om på den anden side. Det var helt fantastisk at ligge på den side og få massage, jeg nød det meget. Døsede meget og sov lidt. På et tidspunkt holdte Rikke sine hænder på min ryg, på lungerne og på siden...det var så dejligt, helt fantastisk. Jeg faldt vist i søvn. Da jeg vågnede (efter en god halv time) havde jeg det så godt, helt afslappet slet ikke ondt nogen steder. Kunne mærke jeg havde sovet rigtig godt, følte mig meget frisk. Jeg kom op og sidde, sagde farvel til Rikke. Jeg havde det bare så dejligt i hele kroppen. Afslappet, rolig og meget frisk i hovedet.

19 Massøren 17 Fysiurgisk og onkologisk massør Rikke Pedersen 2011: Kursus: Onkologisk massør - Caring for people with cancer hos Tracy Walton, Boston, USA. 2010: Kursus: Babymassage instruktør - international certificeret. 2009: Kursus: Neuro muskulær manipulation (NMM) - sportszoneterapi. 2009: Åbner egen klinik i Roskilde. 2008: Uddannet lægeeksamineret fysiurgisk massør med 660 timer. 1999: Optometrist. Andet Frivillig massør i Ronald McDonald Huset, Rigshospitalet fra Stifter af Foreningen CaMas - Cancer & Massage. Medlem af: BFM - Brancheforeningen for Fysiurgisk Massage Aimi - Association Infant Massage Instructor Kontaktinformation: Rikke Pedersen BodyRespons Allehelgensgade 23 A, st.th 4000 Roskilde

20 Forskning 18 Forskning viser, at massage til cancerramte sigifikant kan lindre nogle af bivirkningerne, der er ved at være cancerramt. Angst & stress Smerter Kvalme Træthed Depression På Memorial Sloan-Kettering Cancer Center i New York har de lavet en undersøgelse med 1290 personer over en 3 års periode, hvor de fandt ud af, at der var en umiddelbar, hurtig og stor reducering af alle 5 symptomer - hvoraf nogle i gennemsnit blev forbedret med op til over 50 % (Angst). (Se side 25) Anita Lunde, Cand. Cur. og Helle Johannesen, Mag. Scient., PH.D, fra Syddansk Universitet har sammenholdt resultaterne fra 10 forskellige publicerede undersøgelser, der omhandler forsøg med komplementær/alternativ behandling til cancerpatienter: De fandt: Det mest konsistente resultat er, at massage signifikant reducerer angst hos kræftpatienter (evidens A). Ydermere findes nogenlunde sikker dokumentation for effekt af massage mod depression, smerter og kvalme. Ingen reviews finder skadelige virkninger af massage, og forestillingen om, at massage kan sprede kræft, afkræftes af nyere forskning. Artiklen er fra SYGEPLEJERSKEN NR. 2 d. 29. Januar (Se side 18) På University of Arizona, College of Medicine, USA lavede de en undersøgelse om effekten af massage til cancerramte børn og børn med blodsygdomme. Baggrunden for undersøgelsen var, at tidligere forskning har påvist positiv effekt af massage til for tidligt fødte spædbørn og til børn med astma, gigt og andre sygdomme. Dette førte til behovet for en undersøgelse, der fokuserer på børn med cancer og blodsygdomme. Tredive børn med cancer eller blodsygdomme, i alderen fra 6 måneder til 17 år deltog i undersøgelsen. Deres fysiske sundhed og mentale trivsel blev målt, før undersøgelsen begyndte. Behandlingsgruppen fik 20 minutters massage én gang dagligt i ca. 4 dage. Resultaterne viste en betydelig psykologisk forbedring af barnets angst og følelsesmæssige tilstand. Det fremgik også, at barnet fik betydelige fysiske forbedringer på muskelømhed, respirationsfrekvens og generelle fremskridt. Konklusionen på undersøgelsen var, at massage kan reducere psykiske og fysiske bivirkninger ved at være syg og kan have en positiv effekt på livskvaliteten hos børn med cancer og blodsygdomme. (Se side 31)

21 AROMATERAPI ALTERNATIVBEHANDLINGOGKRÆFT ETREVIEWAFEVIDENSFOREFEKTAFMASAGE,- OGZONETERAPI Dansk artikel 19 AF ANITA LUNDE, CAND.CUR., OG HELLE JOHANNESSEN, MAG.SCIENT., PH.D. D. 29. JANUAR 2010 BLAD NR. 2 VIDENSKAB & SYGEPLEJE Denne artikel er godkendt gennem dobbeltblindt peer review. Artiklens hovedbudskab er, at massage signifikant reducerer angst hos kræftpatienter, ligesom der findes nogenlunde sikker dokumentation for effekt af massage mod depression, smerter og kvalme. Massage er tillige en sikker terapiform og kan derved indgå i evidens-baserede sygeplejefaglige tiltag mod psykiske og fysiske følgevirkninger af kræft. RESUMÉ Baggrund: Interessen for komplementær og alternativ behandling (KAB) er stadigt stigende, og også blandt kræftpatienter kan der dokumenteres et større forbrug af KAB. Kræftpatienter anvender primært KAB som supplement til deres konventionelle behandling, og flere undersøgelser tyder på, at sygeplejersker er den faggruppe, som er mest åbne over for patienters brug af KAB. Patienter såvel som sundhedsprofessionelle mangler dog overblik over eksisterende viden om effekt af KAB til kræft. Denne artikel undersøger evidensen for effekt af manipulativ og kropsbaseret KAB til kræftpatienter. Metode: Der er foretaget systematisk søgning i databaserne Pubmed, Cochrane-biblioteket, AMED, CHINAL og Web of Science efter reviews, systematiske reviews og metaanalyser over effekt af KAB til kræft eller kræftrelaterede symptomer publiceret i Med udgangspunkt i guidelines udviklet af the Scottish Intercollegiate Guidelines Network, SIGN, er de inkluderede reviews kvalitetsvurderet og de fundne effekter bedømt efter fire evidensniveauer. Resultater: 10 reviews omhandler manipulativ og kropsbaseret praksis, og heraf er fem af høj kvalitet. Det mest konsistente resultat er, at massage signifikant reducerer angst hos kræftpatienter (evidens A). Ydermere findes nogenlunde sikker dokumentation for effekt af massage mod depression, smerter og kvalme. Ingen reviews finder skadelige virkninger af massage, og forestillingen om, at massage kan sprede kræft, afkræftes af nyere forskning. Konklusion: Massage er en sikker terapi i kombination med konventionel kræftbehandling og kan indgå i evidensbaserede sygeplejefaglige tiltag mod psykiske og fysiske følgevirkninger af kræft. Der er behov for undersøgelser, der dokumenterer effekten af andre manipulative og kropsbaserede terapiformer som eksempelvis zoneterapi. På nuværende tidspunkt er det ikke muligt at differentiere effekten i forhold til typen af massage, kræftform eller sygdomsstadie. Nøgleord: Komplementær og alternativ behandling, kræft, evidensbaseret sygepleje, massage, angst. Baggrund Komplementære og alternative behandlingsformer (KAB) defineres ofte som behandlinger, der baserer sig på metoder, som hovedsagelig anvendes uden for det etablerede sundhedsvæsen (1). Feltet er komplekst, og KAB dækker en lang række alternative behandlingsformer samt naturmedicin og kosttilskud. Grænserne mellem KAB og etableret behandling er dog både kulturelt og historisk betinget: F.eks. er kiropraktik i dag en autoriseret behandling i Danmark, mens det stadig betragtes som ukonventionelt og alternativt i Italien og USA (2). Interessen for og forbruget af KAB har været stadigt stigende gennem de sidste årtier. Statens Institut for Folkesundheds sundhedsog sygelighedsundersøgelse fra 2005 viste, at godt 40 pct. af den danske befolkning har anvendt alternativ behandling, heraf 20 pct. inden for det sidste år. Til sammenligning havde kun 23 pct. i 1987 brugt alternativ behandling på et eller andet tidspunkt i deres liv (3). Det stigende forbrug af KAB i Danmark afspejler en generel tendens i den vestlige verden (4). Som den primære årsag til brug af KAB angives milde lidelser, forebyggelse og generelt velvære (5,6), men også blandt kræftpatienter synes der at være et stort forbrug af KAB. Et europæisk studie viser, at gennemsnitligt 36 pct. af patienter med kræft anvender KAB (7), og en undersøgelse fra Kræftens Bekæmpelse finder, at 55 til 75 pct. af de patienter, der kontakter kræftlinjen, har anvendt alternativ behandling (8). En ph.d.-afhandling om kræftpatienters brug af alternativ behandling viser tilsvarende, at 45 pct. har anvendt naturlægemidler eller kosttilskud og pct. alternativ terapi (9). De fleste kræftpatienter anvender KAB for at lindre bivirkninger af etableret kræftbehandling, for at styrke immunforsvaret og almentilstanden eller som en vej til at finde håb og genvinde kontrol (10). Kræftpatienter søger primært KAB som et supplement til etableret behandling (5,11). Mange patienter ønsker i den forbindelse at drøfte deres brug af KAB med en sundhedsprofessionel, og ca. 43 pct. af alle adspurgte hospitaliserede kræftpatienter i et norsk studie udtrykker, at de gerne så KAB integreret med den konventionelle behandling (12). Samtidig med det øgede forbrug kan der også konstateres stor forskningsaktivitet vedrørende KAB. I Pubmed er indekseret godt

22 Dansk artikel artikler om KAB, hvoraf ca er kliniske effektstudier, og godt af disse er publiceret fra år 2000 og frem. I Cochrane-biblioteket er der indekseret 200 systematiske reviews om evidens for KAB. På trods af de forholdsvis mange publikationer kan det stadig være svært både som sundhedsprofessionel og som kræftpatient at skaffe sig et overblik over spørgsmålet om effekt af KAB til kræft. Som en reaktion på det stigende KAB-forbrug har Sundhedsstyrelsen henstillet til landets sygehuse om så vidt muligt at acceptere patienters brug af KAB, og at dette også kan ske under indlæggelse (13). Sundhedsstyrelsen anbefaler endvidere, at sygehusafdelinger udarbejder retningslinjer, der kan guide sundhedsprofessionelles vejledning om, hvorvidt en given KABbehandling indebærer mulige risici (13). Spørgsmål om effekt af KAB samt mulige bivirkninger eller interaktioner med konventionel behandling trænger sig altså på i sundhedsvæsenet. Sygeplejersker er fremhævet som en faggruppe, der let kan identificere sig med den holistiske tilgang, som findes i mange KAB-former. Samtidig oplever patienter, at sygeplejersker er mere åbne over for KAB end læger, og sygeplejersker kan derfor have en formidlende rolle mellem patient og læge (14,15). Sygeplejersker kan på denne baggrund være en central faggruppe i initieringen af retningslinjer for KAB. National Institute of Health, NIH, i USA har udviklet et klassifikationssystem, som definerer fem kategorier af KAB (se boks 1 herover) (16). I herværende artikel undersøges kategorien manipulativ og kropsbaseret praksis. Manipulative og kropsbaserede praksisformers primære fokus er kropslige strukturer og systemer som knogler, led, muskel- og bindevæv (17). Kategorien dækker således bl.a. massage og zoneterapi, som er de to hyppigst anvendte alternative behandlingsformer blandt danske forbrugere (18). Ydermere ses behandlinger som kiropraktik, osteopatisk manipulation, tui na, rolfing og Alexander-teknik. Nogle behandlinger har deres oprindelse i gamle medicinske traditioner fra lande som Kina og Indien, mens andre er udviklet i Vesten inden for de sidste 150 år (17). Artiklens formål er at evaluere effekt af manipulativ og kropsbaseret praksis til kræft og/eller kræftrelaterede symptomer og psykosociale forhold og give evidensbaserede anbefalinger for praksis. Artiklen tager udgangspunkt i guidelines udviklet af the Scottish Intercollegiate Guidelines Network, SIGN, som arbejder med et system, der kobler synteser af den eksisterende evidens med fire niveauer af anbefaling for praksis (19). Målene er: at fastlægge, hvilke behandlinger inden for kategorien der er undersøgt og i hvilket omfang at identificere, hvorvidt der er evidens for effekt at evaluere kvalitet og styrke af evidensen, samt hvilket anbefalingsniveau der gælder for den pågældende behandling, og at klarlægge evidens for sikkerhed eller alvorlige bivirkninger. Metode Systematiske søgninger er foretaget i databaserne Pubmed, CHINAL, Cochrane biblioteket, AMED og Web of Science. Til søgningerne er anvendt kontrollerede emneord for KAB og kræft: "Complementary therapies", "Alternative Therapies" og "Neoplasms", kombineret med "AND". AMED og Web of Science er ikke indekseret, hvorfor søgningen her inkluderer synonymer for de to emneord (se boks 2 side 59) med brug af trunkering og fritekstsøgning. I søgningerne er alle typer reviews søgt identificeret, herunder ekspertreviews, systematiske reviews og metaanalyser. Limit-funktionerne "review", "systematic review" og "metaanalysis" er anvendt, og i Pubmed er funktionen?clinical Queries" også benyttet. Øvrige inklusionskriterier fremgår af boks 3 side 59. Artikler, der ikke er baseret på forsøg med kræftpatienter, er ekskluderet. Ydermere er artikler, der specifikt omhandler interventioner med fysioterapeutisk og kiropraktisk behandling, ekskluderet, da disse behandlingsformer ikke betragtes som komplementære og alternative behandlinger (se boks 3). De inkluderede reviews er derefter sorteret efter NCCAM klassifikationssystem (se boks 1). I den foreliggende artikel inkluderes kun de studier, der er kategoriseret som manipulativ og kropsbaseret praksis. Hver inkluderet artikel er vurderet med baggrund i en bedømmelse af artiklernes kvalitet med en ++, + eller score. Denne score tager udgangspunkt i tjeklister udarbejdet af The Scottish Intercollegiate Guidelines Network (se boks 4 side 61), som graduerer den interne validitet i de inkluderede reviews (19). Herefter er resultater fra hvert review identificeret, og endelig er resultater og konklusioner sammenholdt med kvalitetsscoren med henblik på en samlet vurdering af dokumentationsniveauet for den anbefalede værdi af effekter af manipulativ og kropsbaseret praksis (19) (boks 4). Kvalitetsbedømmelsen og vurderingen af den anbefalede værdi er udført af to reviewere, og ved uoverensstemmelser blev konsensus opnået gennem fornyet fælles gennemgang og fortolkning af evidens vedrørende de pågældende effekter. Resultater 10 reviews omhandler manipulativ og kropsbaseret praksis (20-29) (se tabel 1 side 65). Fem reviews er vurderet til bedste kvalitetsscore (++), tre til næstbedste (+), mens de sidste to reviews har laveste kvalitetsscore (-). Seks af de 10 reviews er publiceret i 2008, og ud af de seks reviews er fire fra sygeplejefaglige tidsskrifter (23,25,28,29). De 10 reviews dækker i alt 41 kliniske studier, hvoraf de 29 er beskrevet som randomiserede kliniske studier (RCT) eller kontrollerede kliniske studier (CCT), mens de resterende 12 er observationsstudier. Derudover indeholder enkelte reviews også casebeskrivelser. De inkluderede reviews behandler således flere af de samme enkeltstudier, og et review (23) inkluderer næsten samtlige studier på nær tre RCT og et CCT. Studierne, inkluderet i de 10 reviews, er publiceret i perioden og omhandler primært massage. Et mindre antal studier har zoneterapi, aromaterapi, terapeutisk berøring og akupressur som intervention (seks studier i alt). Et review (28) behandler særskilt zoneterapi, mens de øvrige reviews alle konkluderer på effekten af massage. Massage bliver således en samlebetegnelse for flere manipulative og kropsbaserede interventioner, ligesom massage også i sig selv dækker over flere massagetyper. Den hyppigst

Massage til cancerramte børn på H2 børneonkologisk Odense Universitets Hospital. Foreningen CaMas Cancer & Massage

Massage til cancerramte børn på H2 børneonkologisk Odense Universitets Hospital. Foreningen CaMas Cancer & Massage Massage til cancerramte børn på H2 børneonkologisk Odense Universitets Hospital Foreningen CaMas Cancer & Massage Indholdsfortegnelse Forside Indholdsfortegnelse Beskrivelse af massage til cancerramte

Læs mere

VIDENSKAB & SYGEPLEJE

VIDENSKAB & SYGEPLEJE ALTERNATIVBEHANDLINGOGKRÆFT-ETREVIEWAFEVIDENSFOREFEKTAFMASAGE,AROMATERAPIOGZONETERAPI AF ANITA LUNDE, CAND.CUR., OG HELLE JOHANNESSEN, MAG.SCIENT., PH.D. D. 29. JANUAR 2010 BLAD NR. 2 VIDENSKAB & SYGEPLEJE

Læs mere

uoverensstemmelser blev konsensus opnået gennem fornyet fælles gennemgang og fortolkning af evidens vedrørende de pågældende effekter.

uoverensstemmelser blev konsensus opnået gennem fornyet fælles gennemgang og fortolkning af evidens vedrørende de pågældende effekter. Baggrund Komplementære og alternative behandlingsformer (KAB) defineres ofte som behandlinger, der baserer sig på metoder, som hovedsagelig anvendes uden for det etablerede sundhedsvæsen (1). Feltet er

Læs mere

Af Anita Lunde, cand.cur., og Helle Johannessen, mag.scient., ph.d. Bokse og tabeller

Af Anita Lunde, cand.cur., og Helle Johannessen, mag.scient., ph.d. Bokse og tabeller 100 Sygeplejersken 2/2010 Komplementær og alternativ behandling Alternativ behandling og kræft et af evidens for effekt af massage, aromaterapi og zoneterapi Af Anita Lunde, cand.cur., og Helle Johannessen,

Læs mere

Alternativ behandling dialogen mellem læge og patient

Alternativ behandling dialogen mellem læge og patient ALTERNATIV BEHANDLING 775 Alternativ behandling dialogen mellem læge og patient Anette I.S. Ranneries & Bo Christensen I den forrige artikel i denne serie blev de nyeste Cochrane-oversigter om effekten

Læs mere

Udarbejdelse af en klinisk retningslinje

Udarbejdelse af en klinisk retningslinje Udarbejdelse af en klinisk retningslinje Maiken Bang Hansen, Cand.scient.san.publ, akademisk medarbejder i DMCG-PAL og CKR Årsmøde i DMCG-PAL 2013 6. marts 2013 Hvad er en klinisk retningslinje Et dokument,

Læs mere

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse.

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Ikke en lægelig veldefineret tilstand. Nogle oplever det i forbindelse med behandling

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Dansk Sygeplejeråds anbefalinger. til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle

Dansk Sygeplejeråds anbefalinger. til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle Dansk Sygeplejeråds anbefalinger til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle Forord Uanset hvor i sundhedsvæsenet sygeplejersker arbejder, møder vi borgere og patienter, der bruger komplementær

Læs mere

visualisering & Mentale redskaber ved kræftsygdom 2 effektive øvelser

visualisering & Mentale redskaber ved kræftsygdom 2 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Mentale redskaber ved kræftsygdom 2 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te PSYKE OG KRÆFT Der er

Læs mere

TAK TIL Kollegaer og patienter der har været behjælpelig med kritisk gennemlæsning. copyright: SIG smerte FSK

TAK TIL Kollegaer og patienter der har været behjælpelig med kritisk gennemlæsning. copyright: SIG smerte FSK KRÆFT OG SMERTER TEKST OG IDÈ SIG-smerte Speciel Interesse Gruppe Under Fagligt Selskab for Kræftsygeplejersker Februar 2006 Nye pjecer kan rekvireres ved henvendelse til SIG smerte på email: aka@rc.aaa.dk

Læs mere

At være pårørende til en kræftpatient

At være pårørende til en kræftpatient Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler At være pårørende til en kræftpatient Line Lund, Ph.D., cand.scient.san.publ. Mogens Grønvold, MD, Ph.D., DrMedSci Lone Ross Nylandsted, MD, Ph.D. Program Baggrund

Læs mere

Interaktionen mellem de pårørende og sundhedspersonalet

Interaktionen mellem de pårørende og sundhedspersonalet Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler Interaktionen mellem de pårørende og sundhedspersonalet ifølge undersøgelsen At være pårørende til en kræftpatient Line Lund, Ph.D., cand.scient.san.publ. Mogens

Læs mere

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS Kommune X, enhed Z LOGO EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS FORMÅL Systematisk tidlig identificering, ved hjælp af selvvurderingsskema, af palliative problemer

Læs mere

Alternativ behandling, komplementær behandling, supplerende behandling, integrativ behandling kært barn har mange navne.

Alternativ behandling, komplementær behandling, supplerende behandling, integrativ behandling kært barn har mange navne. Komplementær Alternativ Behandling På vegne af Fagligt Selskab for sygeplejersker med interesse for Komplementær Alternativ Behandling: Karen Friis Christensen sygeplejerske og massageterapeut, Anita Lunde

Læs mere

Dagens Program. Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats

Dagens Program. Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats Dagens Program Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats Den gode kliniske retningslinje - Gennemgang af afsnittene i en klinisk

Læs mere

Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg

Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg Forsøgets titel: Effekten af kiropraktisk behandling af spædbørnskolik Vi vil spørge, om I vil give jeres samtykke til, at jeres barn deltager

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 5: Checkliste Andres et.al. SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Andres D et al.: Randomized double-blind trial of the effects of humidified compared with

Læs mere

widex zen terapi Introduktion

widex zen terapi Introduktion widex zen terapi Introduktion tinnitus har mange ansigter Widex Zen Terapi indeholder systematiske retningslinier, som audiologer og tilpassere kan bruge til behandling af tinnitus ved hjælp af Widex høreapparater

Læs mere

Hjælp til bedre vejrtrækning

Hjælp til bedre vejrtrækning Øre-næse-halskirurgisk Klinik Hjælp til bedre vejrtrækning ved lungekræft Patientinformation Øre-næse-halskirurgisk Klinik Finsensgade 35 6700 Esbjerg Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Lunger og kræftsygdom

Læs mere

Det sundhedsrelaterede/patientnære ph.d.-stipendium

Det sundhedsrelaterede/patientnære ph.d.-stipendium Det sundhedsrelaterede/patientnære ph.d.-stipendium Pernille Heyckendorff Lilholt Institut for Medicin & Sundhedsteknologi, AAU 18.11.2015, Afslutningskonference Navn Pernille Heyckendorff Lilholt Uddannelser

Læs mere

- ET ANDET PERSPEKTIV PÅ

- ET ANDET PERSPEKTIV PÅ ALTERNATIV MEDICIN - ET ANDET PERSPEKTIV PÅ DANSKERNES MENTALE TILSTAND FU, 10.03.2015 v. Lasse Skovgaard, cand.mag.psyk., cand.pæd., PhD scient.san. Forsker og konsulent FOKUS? Ikke en gennemgang af

Læs mere

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM TRÆTHED www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er

Læs mere

Alt om. træthed. www.almirall.com. Solutions with you in mind

Alt om. træthed. www.almirall.com. Solutions with you in mind Alt om træthed www.almirall.com Solutions with you in mind Hvad er det? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er

Læs mere

HERMES studiet (Herlev Hospital Empowerment of Relatives through More & Earlier Information Supply)

HERMES studiet (Herlev Hospital Empowerment of Relatives through More & Earlier Information Supply) Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler Bedre information til kræftpatienters pårørende baseret på systematisk afdækning af behov HERMES studiet (Herlev Hospital Empowerment of Relatives through More &

Læs mere

Behandling af brystkræft

Behandling af brystkræft Patientinformation DBCG 2015-neo-c (Letrozol) Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling)

Læs mere

Kræftrehabilitering 06-12-2011. Kræftens Bekæmpelses visioner med fokus på fysisk aktivitet

Kræftrehabilitering 06-12-2011. Kræftens Bekæmpelses visioner med fokus på fysisk aktivitet Kræftrehabilitering Kræftens Bekæmpelses visioner med fokus på fysisk aktivitet Temadage om kræftrehabilitering. Danske Fysioterapeuter 5.-6. december 2011 Hvorfor er kræftrehabilitering på dagsordenen?

Læs mere

Opfølgningsspørgeskema

Opfølgningsspørgeskema BRS-460 Opfølgningsspørgeskema for undersøgelsen Livskvalitet og Brystkræft Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 7400 Herning BR-FUC GENERELT HELBRED OG VELBEFINDENDE SIDE

Læs mere

Patientinformation og samtykkeerklæring vedrørende deltagelse i en videnskabelig undersøgelse

Patientinformation og samtykkeerklæring vedrørende deltagelse i en videnskabelig undersøgelse Patientinformation og samtykkeerklæring vedrørende deltagelse i en videnskabelig undersøgelse Kemoterapi og biologisk behandling til patienter med kræft i tyktarmen eller endetarmen Onkologisk Afdeling

Læs mere

Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller

Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller Der er både gavnlige effekter og farlige bivirkninger ved et stort forbrug af smertestillende piller. Få piller ofte er særligt farligt Af Trine Steengaard

Læs mere

Bilag 1 Søgeprotokol Charlotte Enger-Rasmussen & Anne Kathrine Norstrand Bang Modul 14 Bachelorprojekt 4. juni 2013

Bilag 1 Søgeprotokol Charlotte Enger-Rasmussen & Anne Kathrine Norstrand Bang Modul 14 Bachelorprojekt 4. juni 2013 Søgeprotokol Titel: Cancerpatienters oplevelser med cancerrelateret fatigue og seksualitet Problemformulering: International og national forskning viser at mange patienter lider af cancer relateret fatigue,

Læs mere

Høringsnotat - national klinisk retningslinje for øvre dysfagi opsporing, udredning og udvalgte indsatser

Høringsnotat - national klinisk retningslinje for øvre dysfagi opsporing, udredning og udvalgte indsatser NOTAT Høringsnotat - national klinisk retningslinje for øvre dysfagi opsporing, udredning og udvalgte indsatser Sundhedsstyrelsen har udarbejdet en national klinisk retningslinje for øvre dysfagi opsporing,

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 7: Checkliste Campbell et.al. SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: E J Campbell, M D Baker. Subjective effects of humidification of oxygen for delivery by

Læs mere

Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark

Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark Notat, Nov. 2013 KH og HT I de senere år har der været en stigende opmærksomhed og debat omkring lægers beslutninger ved livets afslutning. Praksis

Læs mere

MÅLRETTET BEHANDLING AF LUNGEKRÆFT PATIENTINFORMATION OM NYESTE BEHANDLINGSMULIGHEDER

MÅLRETTET BEHANDLING AF LUNGEKRÆFT PATIENTINFORMATION OM NYESTE BEHANDLINGSMULIGHEDER MÅLRETTET BEHANDLING AF LUNGEKRÆFT PATIENTINFORMATION OM NYESTE BEHANDLINGSMULIGHEDER I løbet af det seneste årti har vi fået langt mere viden om, hvordan kræft udvikler sig. På baggrund af denne viden

Læs mere

Vi skal også blive skarpere på hvordan vi vil integrere det. Flere forskellige niveauer hvor dette kan ske på.

Vi skal også blive skarpere på hvordan vi vil integrere det. Flere forskellige niveauer hvor dette kan ske på. Konference i folketinget med temaet: Komplementær behandling i Sundhedsvæsenet perspektiver og udfordringer referat af Mia Lafrenz, forskningsudvalget i PA. Vi bliver budt af velkommen af Alternativets

Læs mere

Spørgeskema Dine erfaringer med medicin

Spørgeskema Dine erfaringer med medicin Sundhedsudvalget 2008-09 SUU alm. del Bilag 704 Offentligt Spørgeskema Dine erfaringer med medicin Forskningsenheden for Almen Praksis i Odense Institut for Sundhedstjenesteforskning Syddansk Universitet

Læs mere

Behandling af brystkræft

Behandling af brystkræft Patientinformation DBCG 2015-neo-d (Paclitaxel, 6 serier) Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling)

Læs mere

Behandling af brystkræft efter operation

Behandling af brystkræft efter operation Patientinformation DBCG 2015-b,t (Paclitaxel) Behandling af brystkræft efter operation Denne information supplerer vores mundtlige information om den behandling, vi anbefaler dig. Informationen er tænkt

Læs mere

Dansk Sygeplejeråds anbefalinger. til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle

Dansk Sygeplejeråds anbefalinger. til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle Dansk Sygeplejeråds anbefalinger til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle Forord Uanset hvor i sundhedsvæsenet sygeplejersker arbejder, møder vi borgere og patienter, der bruger komplementær

Læs mere

En litteraturbaseret klinisk vejledning

En litteraturbaseret klinisk vejledning En litteraturbaseret klinisk vejledning Patienten med atrieflimren Pernille Palm, Kirsten Larsen, Lotte Boehm, Susanne L. Johansen Kardiologisk afdeling Y, Bispebjerg Hospital FS K og T Landskursus 2011

Læs mere

Definition på kvalme:

Definition på kvalme: Definition på kvalme: Kvalme beskrives som en ubehagelig fornemmelse af at skulle kaste op. - kvalme er hvad patienten siger det er - kvalme og opkastning er biologisk set et af kroppens forsvarsmekanismer,

Læs mere

Alle fotos er modelfotos.

Alle fotos er modelfotos. LUNGEKRÆFT Kolofon Lungekræft Udgiver: URL: Redaktion: Kræftens Bekæmpelse, Strandboulevarden 49, 2100 København Ø Sundhedsstyrelsen, Islands Brygge 67, 2300 København S cancer.dk og sst.dk Antropolog,

Læs mere

Høring: Klinisk Retningslinje for Fysioterapi til patienter med Amyotrofisk Lateral Sclerose (ALS)

Høring: Klinisk Retningslinje for Fysioterapi til patienter med Amyotrofisk Lateral Sclerose (ALS) Dansk Selskab for Fysioterapi 28. februar 2014 Høring: Klinisk Retningslinje for Fysioterapi til patienter med Amyotrofisk Lateral Sclerose (ALS) Til: Center for Kliniske Retningslinjer Dansk Selskab for

Læs mere

Bilag til Kræftplan II

Bilag til Kræftplan II Bilag til Kræftplan II 10.1 A Understøttende behandling Overlæge Jørn Herrstedt, Amtssygehuset i Herlev Overlæge Niels Holm, Odense Universitetshospital Hvad er understøttende behandling? Understøttende

Læs mere

Rundt om en tidlig palliativ indsats

Rundt om en tidlig palliativ indsats Rundt om en tidlig palliativ indsats Udfordringer i det palliative felt Fagligt Selskab for Palliationssygeplejersker Landskursus 1. og 2. oktober 2015 Karen Marie Dalgaard, forsker PAVI, Videncenter for

Læs mere

Kræft. Symptomer Behandling Forløb. Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge

Kræft. Symptomer Behandling Forløb. Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge Kræft Symptomer Behandling Forløb Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge Hvad vil vi Basis Baggrund - Basisviden Opsummering Hudkræft Praksis Kræft - Forløb Bivirkninger Symptomer

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER BILAG 4 Bilag 4 Evidenstabel Forfatter År Studietype Studiets Befolkningstype Intervention Resultat Kommentarer kvalitet Escalante et Gong, Shun et 2014 RCT, crossover 2014 Metaanalys e + 42 kvinder med

Læs mere

Behandling af brystkræft

Behandling af brystkræft Patientinformation DBCG 2015-neo-dt (Docetaxel, 6 serier) Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling)

Læs mere

Udarbejdelse af evidensbaserede kliniske retningslinjer

Udarbejdelse af evidensbaserede kliniske retningslinjer Udarbejdelse af evidensbaserede kliniske retningslinjer Den 19. november 2009 Henriette Vind Thaysen Klinisk sygeplejespecialist cand scient. san., ph.d.-studerende Definition Evidensbaseret medicin Samvittighedsfuld,

Læs mere

Ansøgning for kvinder om at komme til Forsvarets Dag (forsøgsordning)

Ansøgning for kvinder om at komme til Forsvarets Dag (forsøgsordning) Ansøgning for kvinder om at komme til Forsvarets Dag (forsøgsordning) Fulde navn: Personnummer: Telefonnummer: Adresse: Postnr.: By Mail: Jeg tager imod tilbuddet om at kommer på Forsvarets Dag og gennemføre

Læs mere

Behandling af brystkræft

Behandling af brystkræft Patientinformation DBCG 2015-neo-bt (Docetaxel, 6 serier) Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling)

Læs mere

Anvendelse af patientrelaterede data til kvalitets-monitorering

Anvendelse af patientrelaterede data til kvalitets-monitorering Anvendelse af patientrelaterede data til kvalitets-monitorering Afdelingslæge, Ph.D. Klinisk lektor, Alma Becic Pedersen KCEB-Nord/Klinisk Epidemiologisk Afdeling Introduktion Der foregår indenfor sundhedsvæsenet

Læs mere

Behandling af brystkræft efter operation

Behandling af brystkræft efter operation Patientinformation DBCG 2015-d (Docetaxel) Behandling af brystkræft efter operation Denne information supplerer vores mundtlige information om den behandling, vi anbefaler dig. Informationen er tænkt som

Læs mere

Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme

Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme Tre simple blodprøver kan forudsige, hvem af de 430.000 danske KOL-patienter, der er i størst risiko for at udvikle de følgesygdomme, der oftest

Læs mere

Arbejdsfastholdelse og sygefravær

Arbejdsfastholdelse og sygefravær Arbejdsfastholdelse og sygefravær Resultater fra udenlandske undersøgelser Mette Andersen Nexø NFA 2010 Dagens oplæg Tre konklusioner om arbejdsfastholdelse og sygefravær: Arbejdsrelaterede konsekvenser

Læs mere

MAMMOGRAFI. Screening for brystkræft

MAMMOGRAFI. Screening for brystkræft MAMMOGRAFI Screening for brystkræft Invitation til mammografi Du inviteres hermed til en mammografi (røntgenundersøgelse af dine bryster). Alle kvinder i alderen 50-69 år får tilbudt mammografi hvert andet

Læs mere

Fra forskning til indførelse af ny behandling i driften. (om hvordan vi bruger mini-mtv) Kristian Kidholm, MTV-konsulent, OUH Lektor, SDU

Fra forskning til indførelse af ny behandling i driften. (om hvordan vi bruger mini-mtv) Kristian Kidholm, MTV-konsulent, OUH Lektor, SDU Fra forskning til indførelse af ny behandling i driften. (om hvordan vi bruger mini-mtv) Kristian Kidholm, MTV-konsulent, OUH Lektor, SDU 1 Eksempler på effekter af nye behandlinger i jeres forskningsprojekter:

Læs mere

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 2014-2016 PSYKIATRIFONDEN.DK VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 WHO-5 Sundhedsstyrelsen skriver: WHO-5 er et mål for trivsel.

Læs mere

REHABILITERING af patienter med lungekræft

REHABILITERING af patienter med lungekræft REHABILITERING af patienter med lungekræft Arbejdsgruppen består af...2 Kommisorium...2 Arbejdsmetode...2 Lovgivning og opgaver...2 Formål med lungekræftrehabilitering...4 Rehabilitering starter den dag,

Læs mere

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE?

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? Demensdagene den 11.-12. maj 2015 Symposium 12: Husk de pårørende! Gerontopsykolog Anna Aamand, Ældrepsykologisk Klinik,

Læs mere

Brugervejledning til NOVAFON DK 1

Brugervejledning til NOVAFON DK 1 Brugervejledning til NOVAFON DK 1 Forord De har gjort et godt valg ved køb af Novafon apparatet. Vi håber, De vil få stor glæde af det brug det flittigt, gerne 2-3 gange om dagen. Det er selvfølgelig ingen

Læs mere

KLINISK RETNINGSLINJE OM INTERVENTIONER, DER STØTTER VOKSNE PÅRØRENDE TIL KRÆFTPATIENTER I PALLIATIVT FORLØB

KLINISK RETNINGSLINJE OM INTERVENTIONER, DER STØTTER VOKSNE PÅRØRENDE TIL KRÆFTPATIENTER I PALLIATIVT FORLØB KLINISK RETNINGSLINJE OM INTERVENTIONER, DER STØTTER VOKSNE PÅRØRENDE TIL KRÆFTPATIENTER I PALLIATIVT FORLØB LINK Landskursus, Fagligt Selskab for Palliationssygeplejersker. 2013. Retningslinjens formål

Læs mere

Øvelsesprogram for den brystopererede patient

Øvelsesprogram for den brystopererede patient Patientinformation Øvelsesprogram for den brystopererede patient Velkommen til Vejle Sygehus Fysioterapien Øvelsesprogram for den brystopererede patient Hensigten med øvelserne er at: stimulere og normalisere

Læs mere

Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats.

Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats. 08-04-2005 Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats. Chefsygeplejerske Holmegårdsparken. Projektansvarlig. Ulla Knudby Sygeplejerske Klinisk vejleder Holmegårdsparken.

Læs mere

National klinisk retningslinje

National klinisk retningslinje National klinisk retningslinje Klinisk retningslinje vedrørende tidlig identificering af palliative behov hos borgere>65 år med livstruende sygdom (KOL, kræft og/eller hjertesvigt)som bor i eget hjem Samarbejde

Læs mere

Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling

Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling Sygeplejefaglige grundholdninger i Onkologisk Afdeling Møder patienten som hædersgæst. Ser udførelse, udvikling og formidling af

Læs mere

Er der behov for samordnet tilbud vedrørende rehabilitering af kræftpatienter?

Er der behov for samordnet tilbud vedrørende rehabilitering af kræftpatienter? Er der behov for samordnet tilbud vedrørende rehabilitering af kræftpatienter? Arbejdssituation Jeg har dage hvor jeg faktisk ikke kan gå, og må blive hjemme fra arbejde. Jeg arbejder stadig på nedsat

Læs mere

Aarhus Universitetshospital

Aarhus Universitetshospital Anmodning om deltagelse i det videnskabelige forsøg: Behandling af patienter med langvarige helbredsproblemer (kroniske funktionelle lidelser) med medicin Originaltitel: Behandling af multi-organ bodily

Læs mere

Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen?

Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen? Udviklingsprojekt Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen? [Resultat:22 borgere med Medicinsk Uforklarede Symptomer har fået et 8 ugers kursus i mindfulness, kognitiv terapi

Læs mere

Evaluering af højintens fysisk træning til cancerpatienter i kemoterapi

Evaluering af højintens fysisk træning til cancerpatienter i kemoterapi Evaluering af højintens fysisk træning til cancerpatienter i kemoterapi Region Nordjylland den 22. november 2011 Birgitte Rittig-Rasmussen Fysioterapeut, cand.scient.san., adjunkt VIA University College

Læs mere

Det fokuserede kliniske spørgsmål

Det fokuserede kliniske spørgsmål UCSF FORSKERKURSUS For Sundhedsfaglige Professionsbachelorer 2011-2012 Det fokuserede kliniske spørgsmål PICO model til formulering af fokuserede kliniske spørgsmål Mary Jarden sygeplejerske, cand.cur.,

Læs mere

Naturbaseret terapi til soldater med PTSD

Naturbaseret terapi til soldater med PTSD Naturbaseret terapi til soldater med PTSD Dorthe Varning Poulsen, Fysioterapeut, Ph.d Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning Forskergruppen Natur, Sundhed og Design Dias 1 Fokus for de næste 35

Læs mere

Sådan træner du, når du har fået fjernet lymfeknuder

Sådan træner du, når du har fået fjernet lymfeknuder Sådan træner du, når du har fået fjernet lymfeknuder i lysken Du er blevet opereret og har fået fjernet lymfeknuder i din lyske. Formålet med denne pjece er at give dig anvisninger til, hvordan du træner

Læs mere

DILALA studiet Spørgeskema 3: Besvares 12 måneder efte den akutte operation. Studieløbenummer. Dags dato åå mm-dd. Dit studieløbenummer

DILALA studiet Spørgeskema 3: Besvares 12 måneder efte den akutte operation. Studieløbenummer. Dags dato åå mm-dd. Dit studieløbenummer DILALA studiet Spørgeskema 3: Besvares 12 måneder efte den akutte operation Dags dato åå mm-dd Dit studieløbenummer Dine initialer : Din alder: år Er du mand kvinde EuroQol Angiv ved at sætte kryds i een

Læs mere

Et spil om liv og død Spilmateriale. Det politiske spil

Et spil om liv og død Spilmateriale. Det politiske spil Et spil om liv og død Spilmateriale spørgeark 1: Hvilke 3 af de 6 behandlinger prioriterer I i jeres gruppe højst? 2: Hvis der alligevel kun er råd til 2 af behandlingerne, hvilke 2 bliver det så? 3: Hvordan

Læs mere

Overgangsskema. Somatisk sygdom og sygepleje. Munksgaard. December Somatisk sygdomslære og farmakologi. Sygepleje.

Overgangsskema. Somatisk sygdom og sygepleje. Munksgaard. December Somatisk sygdomslære og farmakologi. Sygepleje. Overgangsskema. sygdom og sygepleje. Munksgaard. December 2016. sygdom og sygepleje De grønne markeringer viser, hvad vi har vurderet er kernen i målet Faget sygdom og sygepleje rummer stof fra flere bøger,

Læs mere

DIN GUIDE TIL ARIPIPRAZOL

DIN GUIDE TIL ARIPIPRAZOL DIN GUIDE TIL ARIPIPRAZOL Informationsbrochure til patient/plejepersonale Introduktion Din læge har stillet diagnosen bipolar lidelse type I og ordineret Aripiprazol. Denne brochure vil hjælpe dig og din

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

depression Viden og gode råd

depression Viden og gode råd depression Viden og gode råd Hvad er depression? Depression er en langvarig og uforklarlig oplevelse af længerevarende tristhed, træthed, manglende selvværd og lyst til noget som helst. Depression er en

Læs mere

BEHANDLING AF KVINDER EFTER FØDSELSRELATERET BLØDNING

BEHANDLING AF KVINDER EFTER FØDSELSRELATERET BLØDNING DELTAGERINFORMATION -OM DELTAGELSE I ET VIDENSKABELIGT FORSØG BEHANDLING AF KVINDER EFTER FØDSELSRELATERET BLØDNING Original projekttitel: Et randomiseret, komparativt, åbent forsøg med intravenøs indgift

Læs mere

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE.

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE. VISUALISERING & LIVSKVALITET Lær at lindre ÇLær ubehag og smerte Ç 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE Rosinante HVaD er VisuaLisering? Visualisering er en psykologisk teknik,

Læs mere

Danske kræftpatienters behandling i Frankfurt

Danske kræftpatienters behandling i Frankfurt Rapport Kræftens Bekæmpelse Danske kræftpatienters behandling i Frankfurt - En spørgeskemaundersøgelse vedrørende patienter og pårørendes erfaringer og oplevelser Maj 2009 Patientstøtteafdelingen 1 Indledning

Læs mere

National klinisk retningslinje for behandling af håndledsnære brud (distale radiusfrakturer)

National klinisk retningslinje for behandling af håndledsnære brud (distale radiusfrakturer) National klinisk retningslinje for behandling af håndledsnære brud (distale radiusfrakturer) Anette Skjold Sørensen Ergoterapeut Odense Universitetshospital DSF Håndterapi Kolding d. 21.10.14 Nationale

Læs mere

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012 Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012. Bente Høy, MPH, Ph.D. 1 Styregruppe Margit Andersen, Anne Marie Olsen, Karen Grøn, Lene Dørfler, Henning Jensen, Bente Høy Bente Høy, MPH,

Læs mere

Brugerinddragelse hvad ved vi? Rehabiliteringsrambla Metropol, København

Brugerinddragelse hvad ved vi? Rehabiliteringsrambla Metropol, København Brugerinddragelse hvad ved vi? Rehabiliteringsrambla 15.9.16. Metropol, København Lene Falgaard Eplov, Forskningsoverlæge, Forskningsenheden, Psykiatrisk Center København Martin Lindhardt Nielsen, Overlæge,

Læs mere

De sidste levedøgn... Information til pårørende

De sidste levedøgn... Information til pårørende De sidste levedøgn... Information til pårørende Ældreservice www.skive.dk Denne pjece giver information om de forandringer, man hyppigst ser de sidste døgn i et menneskes liv. Pjecen er tænkt som et supplement

Læs mere

Årsrapport 2012: second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling

Årsrapport 2012: second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Årsrapport 2012: second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling 2013 Årsrapport 2012: Second Opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København

Læs mere

F S O S K o n f e r e n c e 1 8 + 1 9 m a r t s T r i n i t y H o t e l. F r e d e r i c i a. M i r a S ø g a a r d J ø r g e n s e n

F S O S K o n f e r e n c e 1 8 + 1 9 m a r t s T r i n i t y H o t e l. F r e d e r i c i a. M i r a S ø g a a r d J ø r g e n s e n Sygeplejestudie: Hvorfor ringer patienterne efter udskrivelse? F S O S K o n f e r e n c e 1 8 + 1 9 m a r t s T r i n i t y H o t e l. F r e d e r i c i a. M i r a S ø g a a r d J ø r g e n s e n Overskrifter:

Læs mere

Sådan træner du, når du har fået fjernet lymfeknuder

Sådan træner du, når du har fået fjernet lymfeknuder Sådan træner du, når du har fået fjernet lymfeknuder i lysken Du er blevet opereret og har fået fjernet lymfeknuder i din lyske. Formålet med denne pjece er at give dig anvisninger til, hvordan du træner

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER September 2013 Center for Kliniske Retningslinjer - Clearinghouse Efter en konsensuskonference om sygeplejefaglige kliniske retningslinjer, som Dokumentationsrådet under Dansk Sygeplejeselskab (DASYS)

Læs mere

Når døden nærmer sig. Information til pårørende. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center

Når døden nærmer sig. Information til pårørende. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Når døden nærmer sig Information til pårørende Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center De sidste levedøgn Når døden nærmer sig hos et alvorligt sygt menneske, opstår der ofte usikkerhed og spørgsmål

Læs mere

BABYMASSAGE PÅ MAVE OG OVERKROP

BABYMASSAGE PÅ MAVE OG OVERKROP BABYMASSAGE PÅ MAVE OG OVERKROP Fælles for alle maveteknikkerne er, at de er effektive til et barn der har ondt i maven, er forstoppet, ikke vil sove eller er uroligt. Hormonet oxytocin frigives ved berøring

Læs mere

Har kliniske retningslinjer betydning for kvalitet af sygepleje - et systematisk litteraturstudie

Har kliniske retningslinjer betydning for kvalitet af sygepleje - et systematisk litteraturstudie Har kliniske retningslinjer betydning for kvalitet af sygepleje - et systematisk litteraturstudie Trine A. Horsbøl, cand. cur. Preben Ulrich Pedersen, lektor, phd. Center for Kliniske Retningslinjer Baggrund

Læs mere

Center for kliniske retningslinjer

Center for kliniske retningslinjer Center for kliniske retningslinjer - Nationalt Clearinghouse for sygeplejefaglige kliniske retningslinjer 2004: Etablere godkendelsesråd 2005: Vi vil have et Clearing house. Mål: Oktober 2007 2008 Dansk

Læs mere

Den kognitive model og DoloTest

Den kognitive model og DoloTest Den kognitive model og DoloTest I udviklingen af DoloTest har vi sørget for, at den tager udgangspunkt i den kognitive model, da det er af stor betydning for anvendeligheden i den pædagogiske indsats med

Læs mere

Smerter. Aarhus Universitetshospital. Forord. Årsagen til smerter

Smerter. Aarhus Universitetshospital. Forord. Årsagen til smerter Smerter Forord Pjecen henvender sig til alvorligt syge patienter og deres pårørende. Ikke alle alvorligt syge patienter har smerter, men mange er bange for at få smerter. Alle kan derfor med fordel læse

Læs mere

wilms tumor Børnecancerfonden informerer

wilms tumor Børnecancerfonden informerer wilms tumor i wilms tumor 3 Sygdomstegn De fleste børn med Wilms tumor viser fra starten kun udvendige sygdomstegn i form af stor mave med synlig og/eller følelig svulst i højre eller venstre side. Svulsten

Læs mere

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler For at springe frem og tilbage i indtastningsfelterne bruges Piletasterne-tasten, op/ned (Ved rækken publikationsår/volume/nummer og side brug TAB/shift-TAB)

Læs mere

Perspektiver for psykoterapeutisk forskning i Danmark. Per Sørensen Centerchef, overlæge, ph.d. Psykoterapeutisk Center

Perspektiver for psykoterapeutisk forskning i Danmark. Per Sørensen Centerchef, overlæge, ph.d. Psykoterapeutisk Center Perspektiver for psykoterapeutisk forskning i Danmark Per Sørensen Centerchef, overlæge, ph.d. Psykoterapeutisk Center Forskning i psykoterapi i Danmark Hvad er psykoterapi? Hvad er forskning i psykoterapi?

Læs mere