LÆRERVEJLEDNING DaNsk NatuRVIDENskabsfEstIVaL 2009

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "LÆRERVEJLEDNING DaNsk NatuRVIDENskabsfEstIVaL 2009"

Transkript

1 LÆRERVEJLEDNING Dansk Naturvidenskabsfestival 2009

2 FORORD Tak fordi du vil deltage i Masseeksperimentet Masseeksperimentet er en fast aktivitet under Dansk Naturvidenskabsfestival, som løber af stabelen hvert år i uge 39. I 2007 gik elever på jagt efter bakterier i drikkevandet, og forskere kunne konkludere, at elevernes drikkedunke var de rene bakteriebomber! Sidste år testede eleverne deres egen smagssans, og resultaterne viste blandt andet, at piger er dygtigere til at smage end drenge, og at hver tredje elev foretrækker læskedrik, der ikke er sød. Datamængden var så stor og resultaterne så interessante, at forskerne kunne tage på international kongres i Italien og dele deres nye viden med kolleger fra hele verden. I årets Masseeksperiment vil 1000 skole- og gymnasieklasser undersøge indeklimaet i klasselokalerne på skoler og gymnasier overalt i Danmark. Forskere ved Danmarks Tekniske Universitet glæder sig til at modtage og analysere resultaterne af elevernes undersøgelser. Masseeksperiment 2009 er blevet til med udgangspunkt i en indeklimaundersøgelse foretaget på norske skoler i 2003 under ledelse af Norsk Institut for Luftforskning. Rigtig mange mennesker har lagt et stort arbejde i at få stablet dette års Masseeksperiment på benene. Charlotte Welin kommunikationsmedarbejder ved Danmarks Tekniske Universitet hjalp os med at finde forskerne. Lektor Birgitte Andersen og lektor Geo Clausen fra Danmarks Tekniske Universitet har stået for design af eksperimentet og vil analysere elevernes data. Birgitte har desuden koordineret produktion af 6000 sterile petriskåle med agar. Pædagogisk konsulent Mari-Ann Skovlund Jensen og lærer Helle Houkjær har stået for at gøre forsøgsvejledningerne pædagogiske og for at udvikle supplerende aktiviteter, som skal bidrage til at gøre Masseeksperimentet brugbart som en del af et undervisningsforløb. Sammen med elever på Krogårdskolen har de testet forsøget med skimmelsvampene. Gymnasielærer Hans Marker har stået for godkendelse af vejledningen med henblik på gymnasiebrug. Brage Førland og Ole Edvard Grov ved Universitetet i Bergen/Netværk for Miljølære har stået for at udvikle og stille websystem til registrering af data til rådighed. Som noget nyt i år er der blevet produceret en lille film, som skal give deltagerne et kig indenfor hos forskerne som modtager deres resultater. Nicolai Nystrømer fra Dansk Naturvidenskabsformidling har stået for filmproduktionen, mens Lukas Alexander Mortensen og Caroline Mejer Knudsen er filmens værter. Alle får en stor tak for indsatsen. Desuden får Nordforsk, Danmarks Lærerforening og Gymnasieskolernes Lærerforening stor tak for økonomisk støtte til eksperimentet, og Mikrolab Aarhus A/S får tak for en særlig sponsorrabat på CO 2 -måleudstyret. Læs mere om Dansk Naturvidenskabsfestival på God fornøjelse med Masseeksperiment 2009! Pernille Vils Axelsen, Projektleder for Dansk Naturvidenskabsfestival, September

3 INDHOLD Denne lærervejledning består af tre dele: Baggrundsviden. Metodisk lærervejledning til udførelse af Masseeksperiment. Supplerende niveaudelte aktivitetsforslag til download fra masseeksperiment.dk. KAPITLER 1. INDLEDNING... side 4 2. GENNEMFØRELSE AF MASSEEKSPERIMENTET I KLASSEN... side 6 3. REGISTRERINGSSKEMA... side 8 4. BAGGRUNDSVIDEN OM CO 2... side 9 5. BAGGRUNDSVIDEN OM SKIMMELSVAMPE... side VEJLEDNING DEL 1 - CO 2 -MÅLING... side VEJLEDNING DEL 2 - KORTLÆGNING AF SKIMMELSVAMPE... side SUPPLERENDE NIVEAUDELTE AKTIVITETSFORSLAG... side 18 BILAG Guide med bestemmelsesnøgle. KOLOFON Forfattere Redaktion Fotografer Layout Udgiver Birgitte Andersen, Danmarks Tekniske Universitet, Institut for Systembiologi. Geo Clausen, Danmarks Tekniske Universitet, Institut for Byggeri og Anlæg. Helle Houkjær, Krogårdskolen. Mari-Ann Skovlund Jensen, Center for Undervisningsmidler Vordingborg. Pernille Vils Axelsen, Dansk Naturvidenskabsformidling. Michael Parly Pedersen (forsidebillede samt øvrige billeder fra testklassen på Krogårdskolen). Sanne Vils Axelsen (fotos i vejledningens del 1). Søs Jensen, Dansk Naturvidenskabsformidling Slotsgade 2, 4. tv., 2200 København N Telefon:

4 1. INDLEDNING Formål med Masseeksperiment 2009 I årets Masseeksperiment vil 1000 klasser på landets skoler og gymnasier undersøge luften i deres eget klasselokale i ugerne 38, 39 og 40. Eleverne får syn for sagen og finder ud af, hvad der er i luften omkring dem. Der er tale om en kortlægning af indeklimaet i de danske klasselokaler. Vores indeklima er vigtigt - både for vores sundhed og for vores koncentrationsevne. På Danmarks Tekniske Universitet (DTU) findes nogle af verdens førende forskere inden for indeklima. De vil analysere elevernes resultater og undersøge, hvordan det samlet set står til med indeklimaet i danske klasselokaler. Formålet med Masseeksperimentet er to-delt. For det første tager Masseeksperimentet afsæt i elevernes hverdag og den nære omverden. Det understøtter undervisning i emner om sundhed, mikrobiologi og indeklima med særlig fokus på CO 2 og skimmelsvampe. I grundskolen vil udførelsen og arbejdet med eksperimentet læne sig fint op ad faghæfterne Fælles Mål 2009 for natur/teknik og naturfagene, hvor CKF om arbejdsmåder og tankegange vil blive tilgodeset. I gymnasiet vil Masseeksperimentets del omkring skimmelsvampe fx kunne inddrages i økologiundervisning omkring kulstofkredsløbet - med fokus på både indeklima og klimaændringer. For det andet vil resultaterne fra de mange klasser være med til at give forskerne ny og vigtig viden om indeklima på skoler i Danmark. Det er tanken, at eksperimentet vil engagere eleverne, dels fordi det handler om luften lige rundt omkring dem og dels fordi, elevernes arbejde skal bruges til noget. Elevernes resultater skal bruges af forskerne. Dermed er det tanken, at eleverne får et lille indblik i forskningens verden. Tidsfrister Klassens resultater fra årets Masseeksperiment 2009 skal meldes ind på senest torsdag d. 8. oktober, og forskerne vil herefter analysere resultaterne fra hele landet. Vær opmærksom på at eksperimentet skal igangsættes en uge før dvs. senest torsdag d. 1. oktober. Resultaterne fra forskerne forventes offentliggjort på ultimo oktober. Kort om indeklima De mest almindelige årsager til dårligt indeklima er: For høj eller lav temperatur, træk, dårlig luftkvalitet på grund af ringe udluftning, for mange mikroorganismer, støv, røg (passiv rygning), afgasning (fx fra maling og kemikalier), fugt samt dårlige lys- og lydforhold. Dårligt indeklima kan give gener, symptomer og sygdomme, som spænder fra irritation af øjne og slimhinder, kvalme, svimmelhed, hovedpine samt unaturlig træthed og manglende koncentrationsevne til overfølsomhedsreaktioner. Årets Masseeksperiment vil se på tre faktorer i indeklimaet: Luftkvalitet ud fra CO 2 -indholdet, temperatur og mængden/arterne af skimmelsvampe. Masseeksperimentet vil således være en kortlægning af de faktiske forhold i de involverede klasser ikke en egentlig analyse af observationerne med efterfølgende konklusion om godt eller dårligt indeklima. Den 4

5 vurdering foretages i de enkelte klasser. Imidlertid viser de senere års forskning, at børn lærer væsentligt bedre i et godt indeklima. Så luftkvalitet og temperatur bør under alle omstændigheder prioriteres højt på skolerne. Om denne vejledning Vejledningerne til eksperimenterne er henvendt til læreren. Det er op til læreren at organisere arbejdet med prøvetagningen. Med de ældste elever kan man selvfølgelig vælge at kopiere og udlevere vejledningerne til dem. I kapitel 8 er der en oversigt over supplerende aktivitetsforslag til grundskolen, som kan downloades på De supplerende aktivitetssider er henvendt til eleverne. Der er forslag på forskellige vejledende niveauer. Det er op til læreren at vurdere, hvilke niveauer der passer til den aktuelle elevgruppe. Køb af yderligere måleudstyr Måleudstyret til CO 2 -målingen kan købes hos Mikrolab Århus A/S, 5

6 2. GENNEMFØRELSE AF MASSEEKSPERIMENTET I KLASSEN Forberedelse kig indenfor hos forskerne Lukas (15 år) og Caroline (12 år) har været på besøg hos forskerne på Danmarks Tekniske Universitet, som modtager jeres resultater. På kan du downloade filmen og vise den i klassen. Vælg to forsøgsdage med syv dages mellemrum I skal, inden I går i gang med forsøgene, vælge to forsøgsdage med syv dages mellemrum (fx to tirsdage). CO 2 -målingen, temperaturmålinger og opsætning af petriskåle skal ske den første forsøgsdag. Petriskålene skal aflæses den sidste forsøgsdag, når svampene er 7 dage gamle. Brug klasseværelset som I plejer men sørg for lukkede vinduer under selve eksperimentet For at få realistiske målinger er det vigtigt, at rengøring, eventuel udluftning og andre aktiviteter i klasseværelset er, som de plejer at være i timerne op til forsøget. Dog skal vinduerne til klasseværelset være lukket i den lektion, hvori eksperimenterne udføres. Desuden skal målingerne foretages i den sidste del af lektionen. Dette gælder for begge eksperimenter. Masseeksperiment 2009 falder i to dele: Del 1: Måling af CO 2 -indhold i luften Undersøgelser viser, at et højt indhold af CO 2 i klasselokalet betyder, at indlæringsevnen hos eleverne falder. Den tunge luft gør det svært at koncentrere sig, og nogle får hovedpine. Hvordan ser det ud med CO 2 -indholdet i klasselokalerne landet over? Med et simpelt målekit kan klassen på få minutter måle indholdet af CO 2 i deres lokale og vurdere svaret. Eleverne sørger derefter for, at forskerne får oplyst værdien sammen med diverse data om fx lokalets rumfang og alder. Del 2: Kortlægning af skimmelsvampe De fleste har hørt om skimmelsvampe i bygninger, men hvem har set dem? Og hvordan ser de egentlig ud? Der findes et væld af forskellige skimmelsvampesporer i luften. De fleste findes naturligt udendørs, mens andre forekommer især indendørs. Alle steder findes skimmelsvampe i større eller mindre antal. Nogle skimmelsvampe kan forårsage allergiske reaktioner hos særlig udsatte, andre skimmelsvampe er skadelige for andre mennesker. I Masseeksperimentet 2009 vil I ikke direkte kunne afgøre, om I har et egentligt problem med skimmelsvamp. Men I vil få syn for sagen og i samarbejde med forskerne være med til en national kortlægning af skimmelsvampe i danske klasselokaler. I flg. Sundhedsstyrelsens anbefalinger vedrørende ophold i bygninger med fugt og skimmelsvamp fra 30. juni 2009, bør det tilstræbes, at mængden af fugt og skimmelsvamp minimeres, da de kan forårsage helbredsproblemer. I anbefalingerne pointeres det desuden, at viden om de konkrete sammenhænge er sparsom. Der er derfor ikke p.t. udarbejdet videnskabeligt underbyggede grænseværdier og retningslinjer. Test-klassens petriskåle. 6

7 I del 1 får I et klart måleresultat. I del 2 får I et synligt billede af, at der findes skimmelsvampe i luften, og med guiden kan I finde ud af hvilke skimmelsvampe, der er tale om. I kapitel 6 og 7 er der vejledninger til del 1 og del 2. Indrapportering af resultater Ved at indtaste resultaterne fra målingerne hjælper klassen forskerne fra DTU, som vil analysere resultaterne, der måske udmunder i ny viden om indeklima. Resultaterne indtastes på www. masseeksperiment.dk. Ekstra petriskåle For at have mere at se på er der udleveret tre sæt petriskåle (i alt 6 skåle) til hver klasse. Det ene sæt petriskåle skal selvfølgelig bruges i klasselokalet, for det er resultatet fra dette sæt, der skal indtastes til forskerne. Klassen kan selv vælge, hvordan de to øvrige sæt petriskåle anvendes. Den klasse, der testede eksperimentet, arbejdede fx i mindre grupper, som undersøgte forskellige lokaliteter med hver deres petriskål. I så fald er det vigtig, at to grupper går sammen om en lokalitet, så der opstilles et sæt af petriskåle på samme lokalitet. Kun resultaterne fra elevernes klasseværelse skal indtastes på Sammenlign jeres resultater med klasselokaler i Norge og Sverige I Norge og Sverige vil skole- og gymnasieklasser samtidig med os i Danmark også arbejde med Masseeksperiment På en fælles nordisk hjemmeside, som du finder via vil det blive muligt at sammenligne resultater på tværs af de tre lande. 7

8 3. REGISTRERINGSSKEMA MASSEEKSPERIMENT 2009 Udfyld nedenstående skema med oplysninger om jeres klasseværelse, skole og de måleresultater, I får, når begge forsøg er afsluttet. Skemaet kan downloades på OPLYSNINGER OM KLASSELOKALET Skole: Adresse: Klasse: Hvad er rumfanget af klasseværelset? (m 3 ) Hvor gammelt er jeres klasseværelse (Skriv byggeår)? Lugter der normalt grimt/kælderagtigt/indelukket i klasseværelset, når I kommer om morgenen? Ja Nej Bliver der normalt luftet ud i frikvartererne? Ja Nej Er der et aktivt kørende ventilationsanlæg med både udsugning og indblæsning tilknyttet klasseværelset? Er der et aktivt kørende ventilationsanlæg kun med udsugning tilknyttet klasseværelset? Ja Ja Nej Nej Er der natur (fx parker, skov eller marker) som nabo til skolen? Ja Nej OPLYSNINGER PÅ PRØVEDAGEN (dag 1) Hvor mange personer var der i klasseværelset på prøvedagen? Hvordan var vejret gennemsnitligt de sidste 24 timer inden forsøget startede? Sol Skiftende vejr Regn Blæst Skiftende vind Vindstille Dato/tidspunkt for sidste gang, der blev gjort rent i jeres klasseværelse (angiv fx således: /12:45) Dato/tidspunkt for sidste gang, der blev luftet ud i jeres klasseværelse: Dato/tidspunkt for hvornår forsøget med petriskålene blev sat i gang: Dato/tidspunkt for hvornår CO 2 -målingen tages, og lågene sættes på petriskålene (når forsøget afsluttes): RESULTATER TEMPERATUR-MÅLING MED EGET TERMOMETER (kun dag 1) når forsøget startes når forsøget afsluttes Temperatur i klasselokalet: RESULTATER CO 2 -MÅLING MED TILSENDT MÅLERØR CO 2 koncentration (husk at gange den aflæste værdi med 2): RESULTATER SKIMMELSVAMPE AFLÆST VED HJÆLP AF GUIDEN Antal på DG18 (I I I) Antal på V8 (I I) C-svampe = Cladosporium P-svampe = Penicillium S-svampe = Aspergillus L-svampe = Alternaria T-svampe = Trichoderma E-svampe = Eurotium G-svampe = Gær Andre svampe TOTAL antal svampe 8

9 4. BAGGRUNDSVIDEN TIL CO 2 -MÅLING Formålet med undersøgelsen er at kortlægge CO 2 -indholdet i en række klasser på skoler i Norden og se det i sammenhæng med en række variable såsom rumfang, bygningens alder, ventilation mm. Ventilation er vigtig Tusindvis af danske skolebørn opholder sig dagligt i et dårligt indeklima. En af de hyppigste årsager til det dårlige indeklima er, at ventilationen er utilstrækkelig. En måde til at vise om ventilationen er tilstrækkelig i forhold til det antal personer, der opholder sig i lokalet, er at måle koncentrationen af kuldioxid (CO 2 ). Vi producerer CO 2, når vi ånder Når vi trækker vejret indånder vi bl.a. ilt, som kroppen har brug for. Når vi ånder ud igen, er en del af ilten omdannet til CO 2. En voksen stillesiddende person producerer ca. 17 liter CO 2 pr time. Et barn producerer noget mindre - afhængigt af, hvor stort barnet er. Ofte angiver vi CO 2 -koncentrationen i ppm (parts per million), hvilket betyder, hvor mange CO 2 molekyler, der findes i luften for hver million molekyler. Udendørs er CO 2 -koncentrationen 385 ppm, mens den indendørs typisk er højere. Her er koncentrationen ofte i området ppm(0,05-0,5%). CO 2 er i sig selv ikke skadeligt ved de koncentrationer, vi normalt oplever inden døre. Men koncentrationen afspejler, hvor godt lokalet ventileres i forhold til, hvor mange personer der i lokalet. Jo mere udeluft, der tilføres ved ventilation, jo lavere er CO 2 -koncentrationen for et givet antal personer. Derfor skal I sammen med jeres måleresultater også oplyse forskerne om brugen af ventilation i lokalet samt andre forhold som fx klasselokalets rumfang. CO 2 -koncentrationen i klasselokaler bør ikke overstige 1000 ppm I klasselokaler bør CO 2 koncentrationen ikke overstige 1000 ppm. I Masseeksperiment 2009 undersøges det, hvor høj CO 2 koncentrationen er på et givent tidspunkt i klassen. Hvad sker der i målerøret? I Masseeksperimentet måles CO 2 -koncentrationen ved at trække luft gennem et målerør, også kaldet et gassporingsrør. Inde i målerøret sker der en simpel syre-base reaktion: CO NaOH Na 2 CO 3 + H 2 O På kan produktbladet for målerøret downloades til den særligt interesserede. 9

10 5. BAGGRUNDSVIDEN TIL KORTLÆGNING AF SKIMMELSVAMPE Formålet med undersøgelsen er at kortlægge niveauet for udvalgte skimmelsvampe på en række skoler. Bakterier er kødædende svampe er vegetarer Når man arbejder med agarmedier i skolen, testes der traditionelt for bakterier. Agarmediet i Masseeksperiments petriskåle tester ikke for bakterier, men for skimmelsvampe. Populært sagt er bakterier kødædende, mens svampe er vegetarer. Det er derfor, mælk og kød rådner (nedbrydes af bakterier), mens kornprodukter, frugt og grønt mugner (nedbrydes af svampe). Agarmedier til bakterier indeholder meget protein, mens svampe-agarmedier indeholder mange kulhydrater (sukker). De agarmedier vi bruger her, DG18 og V8, indeholder meget sukker, men også antibiotika. Denne kombination gør, at bakterierne ikke kan vokse på medierne. Skimmelsvampe er ikke farlige De fleste af os har skimmelsvampe hjemme, især om vinteren, hvor udluftningen er mindre end resten af året. Ofte ses skimmelsvampe på badeværelset i hjørnerne mellem fliserne eller i vinduesrammerne, hvor glasset og rammerne mødes. Det er meget normalt og ikke farligt. Men hvis der er mange skimmelsvampesporer i luften, kan det være tegn på for høj luftfugtighed og dermed tegn på dårlig ventilation. Synlig vækst på vægge og lofter kan være tegn på vandskader, fx hul i taget. Hvis der er større områder med synlig vækst af skimmelsvampe, fx på væggen oppe under loftet eller nede ved fodpanelerne, bør der søges hjælp af en byggeteknisk sagkyndig. En sådan vækst er ofte fulgt af en kedelig muggen lugt. Svamperiget Svampe er hverken dyr, planter eller bakterier. De har deres eget rige ligesom dyrene (Animalia), planterne Find mikroskoperne frem og dyk ned i svampenes verden. (Plantae) og bakterierne (Bacteria). Svampenes rige hedder Mycota. Skimmelvampe er en del af svamperiget, som kan opdeles i tre grupper: hatsvampe, gærsvampe og skimmelsvampe. Hatsvampene finder vi i skoven eller i supermarkedet. Det kan være champignon, østershatte eller kantareller. Gærsvampene bruger vi til at lave øl og vin med, hvor gæren laver alkohol. Når vi bager, laver gæren CO 2, som får brødet til at hæve. Skimmelsvampene opdager vi som regel, når appelsinerne bliver grønne, eller når brødet bliver gult eller grønt. Så kalder vi det mug. Svampe versus bakterier Både bakterier og svampe er meget små og kaldes begge for mikroorganismer. Hvor bakterier formerer sig ved knopskydning, så spreder skimmelsvampe sig ved at danne sporer. Disse sporer er så små, at de ikke kan ses med det blotte øje og findes altid indendørs i større eller mindre grad. Sporerne kan spredes temmelig langt. De kan findes alle vegne og i mange kilometers højde. Bakterier adskiller sig også fra svampene ved at skulle have meget mere fugt end svampene for at kunne vokse og formere sig. Som nævnt ovenfor spiser svampe kulhydrater. Kulhydrater er bygget op af små enheder, og en af de mest simple er almindelig bordsukker. Kulhydrater kan også indeholde hundrede enheder, og en af de mest komplicerede 10

11 er cellulose. Træ, tapet, stof og papir har et meget stort indhold af cellulose, og derfor finder vi mange flere skimmelsvampe i vores huse, end vi finder bakterier. Fakta om skimmelsvampe Skimmelsvampe er mikroorganismer, der findes overalt. Man regner med, at der findes mere end 1,5 millioner forskellige arter. Skimmelsvampe vokser i kolonier og er bundet sammen i et netværk. De spreder sig ved at frigive millioner af sporer til luften. Når de rette vækstbetingelser er til stede, spirer sporerne og danner nye kolonier. Skimmelsvampe kan udskille forskellige stoffer, bl.a. mykotoksiner (svampegiftstoffer), antibiotika (penicillin) eller flygtige stofskifteprodukter, der kan lugtes. Skimmelsvampe spiller en vigtig rolle som nedbrydere i naturens kredsløb, men de kan også have en række sundhedsskadelige effekter på mennesker, især hvis vi spiser muggen mad. Alternaria og Cladosporium Alternaria og Cladosporium er to slægter af skimmelsvampe, som findes i store mængder i naturen, hvor de lever af at nedbryde visne blade og andet dødt plantemateriale. De findes især i kornmarker, hvor de sidder på kornplanternes blade og aks og venter på, at de skal visne. Man kan sommetider se en kornmark, der er helt grå i stedet for gul, hvis det regner meget lige inden høsten. Det skyldes, at fugten får Alternaria og Cladosporium til at vokse og producere millioner af sporer. Hele foråret og sommeren har de opformeret sig på markerne og i skovene, så antallet af Alternaria og Cladosporium sporer i luften er størst i det tidlige efterår. Alternaria og Cladosporium kan fremkalde høfeber hos dem, der er overfølsomme overfor disse svampe. Derfor indsamler Astma-Allergi Forbundet svampesporer en gang i døgnet sammen med deres pollenvarsler, så folk med allergi og astma kan justere deres medicin dagligt. I kapitel 8 finder du en beskrivelse af, hvordan man kan sammenligne sine målinger i Masseeksperimentet med Astma-Allergi Forbundets målinger. Guide med bestemmelsesnøgle En bestemmelsesnøgle er et uundværligt redskab, når fx planter og dyr skal bestemmes. I vedlagte guide finder du en bestemmelsesnøgle designet specielt til Masseeksperimentet Det er en nøgle, der gør det muligt at identificere syv af de mest almindelige GUIDE 1 - MASSEEKSPERIMENT 2009 skimmelsvampe, der kan fremkomme på agarmediet i Identifikation af de mest almindelige svampe på DG18 (lll) Uldne, løse petriskålene. Man starter hver gang i venstre side og følger kolonier HUSK! Bagside: Petriskålene flyttes brungrøn med og vendes forsigtigt, Mørke- eller trådet kant den vej, der er rigtig for netop den svamp, man ønsker at så svampenes usynlige olivengrønne sporer ikke spredes. kolonier med mørk bagside Velouragtige, bestemme. foldede Vælg en svamp i Har klassen problemer din petriskål, start her og følg pilene. Store, flade, med skimmelsvampe i lokalet? ofte grynede kolonier Blågrønne, Dette spørgsmål vil være meget svært at svare på. I grågrønne eller hvide kolonier med lys bagside Små, let foldede, Masseeksperimentet anvendes en metode, der kaldes ofte hvidlige kolonier passiv nedfald. Denne metode er meget simpel og OBS! Gå videre til GUIDE 3, hvis du ikke finder svampen via denne nøgle. derfor også noget usikker. Man kan ved denne metode ikke være sikker på, at de svampe, der vokser frem, nu også kommer fra lokalet. Men antallet og arterne af svampekolonier kan give et fingerpeg om tilstanden. I Masseeksperimentet undersøges vækst af svampekolonier på to forskellige typer agar. Groft sagt kan man sige, at det er normalt at finde kolonier på DG18-agar og kolonier på V8-agar. (Se også side 6 i denne vejledning). kompakte kolonier Bagside: sortgrøn med hvid kant Guide med bestemmelsesnøgle (ialt fem A4 sider). 11

12 6. VEJLEDNING DEL 1 - CO 2 -MÅLING Læs vejledningen grundigt igennem inden eksperimentet udføres. Det er vigtigt, at vejledningen følges meget nøje, så alle klasser, der deltager i eksperimentet, gør det samme. I de yngste klasser, kan eleverne sagtens udføre eksperimentet, men her er det mest hensigtsmæssigt, det er læreren, der følger vejledningen. Tilsendt materiale til en klasse 100 ml sprøjte (genbruges ved tilmelding af to klasser) Slangesamler (genbruges ved tilmelding af to klasser) 2 CO 2 målerør (en til målingen og en ekstra hvis noget går galt) Lærervejledning - som bør læses før forsøget sættes op Egne materialer Stor saks Stopur evt. via mobiltelefon Termometer Briller Affaldsspand Registreringsskema (kopi fra denne vejledning eller print fra Måleudstyret består af tre dele Sprøjte slangesamler målerør. Målerøret Målerøret kaldes et gassporingsrør af mærket : Kitagawa 126SF. 12

13 Om målerør, måleområde og aflæsning af CO 2 -koncentration: Ude i det fri vil koncentrationen af CO 2 være omkring 385 ppm (parts per million). Det forventes, at CO 2 koncentrationen i klasseværelset vil ligge mellem 385 og 4000 ppm. Når sprøjten fyldes helt til 100 ml, måler røret CO 2 -koncentrationer mellem 100 og 2000 ppm. Når sprøjten kun fyldes halvt - altså til 50 ml - bliver måleområdet ændret til ppm. Det rigtige tal i dette tilfælde (altså den aktuelle koncentration) får man så ved at gange den aflæste værdi med 2. Da der i nogle lokaler vil være koncentrationer over 2000 ppm SKAL SPRØJTEN I DETTE MASSEEKSPERIMENT KUN FYLDES TIL 50 ml. Værdien aflæses og ganges med 2. I enkelte tilfælde vil CO 2 -koncentrationen kunne aflæses til at være højere end de 4000 ppm, som udstyret kan måle. Hvis det er tilfældet, indrapporteres værdien 4001 ppm. På den måde ved forskerne, at koncentrationen var højere end udstyrets måleområde. Vejledning 1) Temperaturmåling: Begynd med at måle temperaturen i klasselokalet. Notér temperaturen i skemaet (kapitel 3). 2) Brug af sprøjten øves: Lad eleverne i klassen først øve sig sammen i at bruge selve sprøjten, uden at målerøret er sat på. Det skal gå lidt langsomt. På sprøjten svarer 1 cm til 10 ml. Instruér dem i følgende: 2a) Kør stemplet helt i bund, så der ikke er noget luft i sprøjten. 2b) Træk stemplet langsomt ud (ca. 12 sekunder pr. cm). Én person tæller sekunderne højt og en anden trækker i stemplet, så det passer med, at det tager 12 sekunder at trække én cm. Stemplet skal trækkes ned til underkanten af 50 ml mærket (det tager ca. 1 min). I skal nu holde trækket i ca. 30 sekunder, så stemplet ikke forsøger at smutte tilbage af sig selv (på grund af vakuum). 3) Den rigtige måling: 3a) Enderne på målerøret klippes af, så der kan trækkes luft igennem røret. Det gøres sådan: - Brug briller og hold afstand så eventuelle glassplinter ikke forårsager skade. - Hold saks og målerør ned i en affaldsspand. Derved opsamles eventuelle glassplinter. - Hold på røret tæt på hvor du klipper, så det ikke knækker. - Klip enderne af lige bag de runde kugler, ca. 2 mm inde. 3b) Montér slangesamleren på sprøjtens spids. 3c) Sørg for at sprøjtens stempel er presset i bund. Stik den ende af målerøret, der er markeret med en pil ned i den anden ende af slangesamleren. Sørg for at det slutter helt tæt. Enderne klippes af (3a). Sprøjte, slange og målerør samles (3c). 13

14 3d) Du skal nu holde måleudstyret ud fra kroppen og lodret. Sørg for ikke at suge luft direkte fra din eller andres udånding. 3e) Udfør nu målingen som du gjorde, da du øvede dig. Husk kun at trække stemplet til 50 ml. Hvis du har samlet det rigtigt, vil du mærke, at der skal bruges flere kræfter på at trække stemplet ud nu. 3f) Aflæs straks måleresultatet direkte på målerøret (hvor farven skifter fra rød til gul). Gang den aflæste Træk stemplet til 50 ml i løbet af 1 minut (3d og 3e). værdi med 2, så har du CO 2 -koncentrationen i lokalet. Notér CO 2 -koncentrationen i skemaet. I kapitel 4 kan du læse om, hvad CO 2 -koncentrationen bør være i et klasselokale. Temperaturmåling: 4) Afslut med at måle temperaturen i klassen, når både CO 2 -målingen og eksponeringen af petriskålene (del 2) er afsluttet. 5) Resultaterne registreres på Ekstra Hvis I har et intakt målerør tilovers efter målingen, kan I bruge det til at måle CO 2 -koncentrationen efter udluftning eller et helt andet sted til sammenligning. Denne værdi skal IKKE registreres på nettet, men kan være sjov for klassen at måle for at sammenligne med den første værdi for CO 2 -koncentrationen i klasselokalet. 14

15 7. VEJLEDNING DEL 2 - KORTLÆGNING AF SKIMMELSVAMPE Læs vejledningen grundigt igennem inden eksperimentet udføres. Det vigtigt, at vejledningen følges meget nøje, så alle klasser gør det samme. Tilsendt materiale til en klasse Dag 1: 3 sæt petriskåle - altså i alt 6 petriskåle 3 plastikposer med huller i - til opbevaring af petriskålene under testen 3 lynlåsposer - til bortskaffelse med det almindelige affald Denne vejledning - som bør læses før forsøget sættes op Registreringsskema (fra denne vejledning, kapitel 3) Dag 8: Denne vejledning - som bør læses før forsøget sættes op Registreringsskema (fra denne vejledning) Guide til at identificere svampene med Egne materialer Dag 1: Tape 2 stykker rent A4-papir Dag 8: Guide (i farver) og registreringsskema til eleverne (kopieres eller printes fra Tape Sprit (minimum 70 %, fx husholdningssprit) og køkkenrulle Evt. kamera Evt. mikroskoper Evt. computere til tydelig visning af billederne i guiden Sprittush SIKKERHED Flyt petriskålene med forsigtighed Det er vigtigt at undgå at sprede svampesporer. Hold derfor låget på skålene og flyt petriskålene med stor forsigtighed. Smid petriskålene ud så snart I er færdige Pak petriskålene ind i plastikposen med huller og så ned i lynlåsposen og smid dem ud med dagrenovationen. Hvis uheldet er ude, så rens med sprit! Hvis I taber en petriskål, som går i stykker, så rens med sprit. Gennemvæd 3-4 ark køkkenrulle og tør området af. Er der så mange sporer, at man kan se et farvet lag, hældes en kop sprit ud på området, og der tørres efter med køkkenrulle. Den brugte køkkenrulle lægges i en plastikpose og smides ud med dagrenovationen. 15

16 Om petriskålene Petriskålene indeholder agar, hvorpå svampesporer vil spire og danne svampekolonier. Et sæt petriskåle består af to petriskåle med forskellige stregkoder på låget: Petriskål DG18 (I I I) Netop rød/sort/rød stregkode er forskernes symbol på en blanding (et vækstmedie), der kaldes DG18. DG18 er en forkortelse for Dichloran 18% Glycerol agar. Glycerol sænker vandaktiviteten. Det er derfor godt at fange støvbårne svampe på. Petriskål V8 (I I) På samme måde er blå/grøn stregkode forskernes symbol for en blanding (et vækstmedie), der kaldes V8. V8 er forkortelsen for en slags grøntsags-agar, der er god til at fange svampe fra fugtige materialer. Vejledning OBS: Da hver klasse modtager tre sæt petriskåle, kan testen udføres i tre lokaler, så der kan sammenlignes. Husk at det kun er resultaterne fra jeres klasselokale, der skal indtastes på Mærk tydeligt (fx med sprittush) det sæt, der er taget i samme klasseværelse som CO 2 -målingen og temperaturmålingerne. Instruér eleverne i nedenstående: 1) Prøvetagning 1a) Rummets centrum findes. 1b) Centrum ryddes, så der kan står et bord frit her. En stol kan også anvendes, men skålene står mere stabilt på et bord. 1c) På bordet lægges et stykke rent papir fx et A4-ark. 1d) Et sæt petriskåle pakkes forsigtigt ud og sættes på papiret. Lågene tages forsigtigt af petriskålene og lægges ved siden af den skål, de hver især hører til. Lågene lægges med oversiden af låget opad (se billede). Husk at petriskålene er sterile, så lad være med at røre indersiderne med fingrene. 1e) Petriskålene skal stå åbne i 60 minutter. Dette kaldes eksponering. Petriskålene skal stå i 60 minutter (1e). 16

17 1f) Efter de 60 minutter lægges lågene på. Lågene må nu ikke tages af igen. De tapes derfor fast med to små stykker tape (se billede). Sæt IKKE tape hele vejen rundt om skålen, da svampene som vokser frem skal kunne ånde. 1g) Petriskålene sættes oven på hinanden og pakkes ind i plastikposen med huller i (se billede). Skålene skal stå i posen med huller for at agaren ikke tørrer ud og svampene ikke spreder sporer, men samtidig stadig kan ånde. 1h) Skålene i posen sættes ved almindelig stuetemperatur (mellem 18 C og 25 C) i et skab eller skuffe, hvor der er tørt, helt mørkt og hvor der ikke flyttes rundt på dem. Hvis petriskålene står i sollys eller ovenpå et varmeapparat, dannes der kondens i låget, så man ikke kan se svampene. Aflås evt. skuffen eller skabet. 1i) Skålene skal nu stå urørt i 7 døgn. Dette kaldes inkubering. 2) Aflæsning af svampe efter 7 døgn i mørke Husk at petriskålene skal flyttes og vendes meget forsigtigt rundt, da svampesporer er beregnede til at flyve rundt i luften og meget let klistrer til lågene. Luk lågene med to stykker tape (1f). Petriskålene pakkes i den hullede plastikpose (1g). 2a) Det er en god idé at tage et billede af hver skål (både forside og bagside), så man kan huske, hvordan det så ud på testdagen. Låget kan fjernes kortvarigt af læreren, hvis det ikke er muligt at tage billeder uden refleks fra lågene, eller hvis der er kondens i låget. Kondensen fjernes med et stykke køkkenrulle. 2b) Sæt nu tape på lågene hele vejen rundt langs lågets kant, så sporerne ikke spredes. 2c) Alle svampekolonier tælles, så man får et totalt tal for CFU for hver skål (CFU = Colony Forming Units = kolonidannende enheder). Resultatet indføres i skemaet. 2d) Dernæst benyttes den vedlagte guide med fotos og navne. Ved hjælp af guiden kan syv svampeslægter identificeres. De øvrige noteres i skemaet som andre. Identifikation af svampe er ikke nemt, men gør det så godt I kan. Brug guiden grundigt. Kig godt efter detaljer og være flere om at indentificere. 2e) Antallet af de forskellige svampekolonier tælles. Resultaterne indføres i skemaet. 2f) Petriskålene lægges tilbage i plastikposen med huller, derefter i lynlåsposen og smides ud med dagrenovationen. 3) Resultaterne registreres på Petriskåle klar til aflæsning Så forskellige kan petriskålene se ud efter dette eksperiment (eksponeret i 60 minutter og inkuberet i 7 døgn). Den øverste prøve har rigtig mange Penicillium og Cladosporium kolonier. Det indikerer, at der er fugtigt i rummet. Den nederste prøve er en mere normal prøve, hvor der kun er få Penicillium og Cladosporium kolonier. 17

18 8. SUPPLERENDE NIVEAUDELTE AKTIVITETSFORSLAG På kan du downloade beskrivelser af supplerende aktivitetsforslag til grundskolen, som understøtter Masseeksperiment Aktiviteterne ligger som worddokumenter i tre udgaver til hhv. niveau 1, 2 og 3. Desuden finder du en linksamling til websider med relevante øvelser og informationer. Vejledende niveauer for aktiviteterne: Niveau 1: klasse Niveau 2: klasse Niveau 3: Klasse Nedenfor gives en oversigt over aktiviteterne. Aktiviteter med fokus på indeklima generelt Niveau 1-3 Klassens egen indeklimapolitik/ordensregler. Samarbejde med elevråd/skolebestyrelse. Formidling af resultater. Aktiviteter med fokus på gassen CO 2 Niveau 1 Undersøg udånding vis CO 2 i din udåndingsluft ved hjælp af plastpose og CO 2 -indikator. Gærsvampe laver gas pust en ballon op med tørgær og sukker. Niveau 2 Miniraketter med CO 2 eksplosion i et filmhyster med eddike og bagepulver. CO 2 er en tung usynlig gas svævende sæbebobler i en balje med CO 2 -gas Sluk ild et stearinlys bruger ilten op. Niveau 3 Fremstil selv CO 2 med marmorstykker og saltsyre. En undersøgelse af drivhuseffekten lav en model af Jorden og drivhuseffekten med blandt andet kulsyresne. Aktiviteter med fokus på fotosyntese og ånding Niveau 1 Fotosyntese - farvelæg tegning af fotosyntesen. Niveau 2 og 3 Fotosyntese vis at en vandplante i vandbad producerer ilt i et omvendt reagensglas. Kulstofs kredsløb forklar kredsløbstegning og kemiske reaktioner 18

19 Aktiviteter til supplerende arbejde med skimmelsvampene i petriskålene Niveau 1-3 Se på svampene i mikroskop tegn, mal, skriv og udstil. Få styr på begreberne mikrobiologi, skimmelsvampe, bakterier, slægt, art, koloni mm. Hvad vil I gøre for jeres indeklima? Formuler jeres gode råd og undervis andre. Niveau 2-3 Undersøg slægter af skimmelsvampe på nettet kan de fx give sygdomme? Niveau 3 Alternaria og Cladosporium sammenlign jeres optællinger med Astma-Allergi Forbundets målinger. Aktiviteter med fokus på svampe generelt Niveau 1 Find svampe i skoven og undersøg dem med en svampebog eller en svampebestemmelsesnøgle. Undersøg nedbrydning og temperatur forsøg med æble, appelsin og brød. Undersøg nedbrygning og fugtighed forsøg med boller der mugner. Gær og temperatur bag boller som hæver ved forskellig temperatur. Niveau 2 Materialers nedbrydning i jorden længerevarende undersøgelse med ned- og opgravning af forskellige materialer. Test-klassen malede billeder af svampene. 19

Masseeksperiment 2014. Lærervejledning

Masseeksperiment 2014. Lærervejledning Masseeksperiment 2014 Lærervejledning 1 Indhold Denne lærervejledning består af tre dele: Baggrundsviden. Metodisk lærervejledning til udførelse af Masseeksperiment. Supplerende niveaudelte aktivitetsforslag.

Læs mere

Masseeksperiment 2014. Lærervejledning

Masseeksperiment 2014. Lærervejledning Masseeksperiment 2014 Lærervejledning 1 Indhold Denne lærervejledning består af to dele: Baggrundsviden. Metodisk lærervejledning til udførelse af Masseeksperiment. Kapitler Indledning Gennemførelse af

Læs mere

Elever undersøger indeklima i klasselokaler - rapport om resultater fra Masseeksperiment 2009

Elever undersøger indeklima i klasselokaler - rapport om resultater fra Masseeksperiment 2009 Elever undersøger indeklima i klasselokaler - rapport om resultater fra Masseeksperiment 2009 DANSK NATURVIDENSKABSFESTIVAL 2009 Denne rapport er udarbejdet af Danmarks Tekniske Universitet ved: Birgitte

Læs mere

MasseEksperiment 2014. Indeklima i klasselokaler - resultater

MasseEksperiment 2014. Indeklima i klasselokaler - resultater MasseEksperiment 2014 Indeklima i klasselokaler - resultater 1 Kolofon Denne rapport er udarbejdet af Danmarks Tekniske Universitet og Danish Science Factory ved: Geo Clausen, DTU Byg, Institut for Byggeri

Læs mere

AB RYESGADE/HEDEMANNSGADE

AB RYESGADE/HEDEMANNSGADE AB RYESGADE/HEDEMANNSGADE INFORMATIONSMØDE OM I BYGNINGER MANDAG DEN 16. JANUAR 2012 JANUAR 2012 FORMÅL Formålet med dette informationsmøde er: at I får mere information om forekomsten af svampe i bygninger

Læs mere

Væk med skimmelsvamp. sådan gør du. Sådan gør du. Tegn på skimmelsvamp: Tag kampen op: HUSK! Du bør lufte grundigt ud 3 x 15 minutter dagligt.

Væk med skimmelsvamp. sådan gør du. Sådan gør du. Tegn på skimmelsvamp: Tag kampen op: HUSK! Du bør lufte grundigt ud 3 x 15 minutter dagligt. Sådan gør du Tegn på skimmelsvamp: Væk med skimmelsvamp - når skimmelsvamp er væk sådan gør du Når skimmelsvamp er fjernet, er det vigtigt at støvsuge og afvaske grundigt, så du fjerner alt støv og skidt,

Læs mere

HVAD ER SKIMMELSVAMPE

HVAD ER SKIMMELSVAMPE HVAD ER SKIMMELSVAMPE Information om skimmelsvampe Der findes tusindvis af forskellige arter af skimmelsvampe. Skimmelsvampe er en vigtig del af naturens kredsløb og findes overalt i naturen i jord, på

Læs mere

Gode råd om INDEKLIMAET i din bolig Brøndbyparken Afdeling 3

Gode råd om INDEKLIMAET i din bolig Brøndbyparken Afdeling 3 April 2013 Gode råd om INDEKLIMAET i din bolig Brøndbyparken Afdeling 3 De fleste af os opholder os inden døre mere end 90 % af tiden. Derfor er indeklimaet meget vigtig for vores sundhed. Mange forskellige

Læs mere

Masseeksperiment 2014. Supplerende niveaudelte aktivitetsforslag

Masseeksperiment 2014. Supplerende niveaudelte aktivitetsforslag Masseeksperiment 2014 Supplerende niveaudelte aktivitetsforslag 1 Indhold Denne samling består af aktivitetsforslag, som knytter sig til Masseeksperiment 2014. Samlingen er henvendt til læreren. Vejledende

Læs mere

DNA ANALYSE Sct. Jørgensgade 22, 1. tv

DNA ANALYSE Sct. Jørgensgade 22, 1. tv DNA ANALYSE Sct. Jørgensgade 22, 1. tv Rapport dato 1. september 2015 Vurdering Analysen viser unormale forekomster af skimmelsvamp, hvilket indikerer tegn på fugtskadede bygningsdele i lejligheden. Der

Læs mere

Fugt og skimmel i kirker

Fugt og skimmel i kirker Fugt og skimmel i kirker oplæg Konference om kirken og dens bygninger 15. maj 2013 v/frede Fruergaard Møller Teknologisk Institut . Typisk livscyklus for skimmelsvampe i bygninger Skimmelsvampene danner:

Læs mere

BO SUNDT EN PJECE OM VEJEN TIL ET GODT INDEKLIMA

BO SUNDT EN PJECE OM VEJEN TIL ET GODT INDEKLIMA BO SUNDT EN PJECE OM VEJEN TIL ET GODT INDEKLIMA HVORFOR HAVE ET GODT INDEKLIMA? FORDI VI MENNESKER OPHOLDER OS INDENDØRE 90 % AF TIDEN, OG INDEKLIMAET HAR DERFOR STOR BETYD- NING FOR VORES SUNDHED, KOMFORT

Læs mere

Indeklimakontrol, Østermarksskolen, Østre Boulevard 49, 9600 Aars

Indeklimakontrol, Østermarksskolen, Østre Boulevard 49, 9600 Aars Vesthimmerlands Kommune Teknik og Beredskab Att.: Michael Holm Pedersen Himmerlandsgade 27 9600 Aars Kopi til Solveig Østergaard Kristensen 17. december 2012 427198_FFM12_061 Indeklimakontrol, Østermarksskolen,

Læs mere

digital Tema Ildebrande Noter til læreren: Forsøg til slowmotion-film og elevfremlæggelser - samt lidt teori TEMA: BESKYT DIN HJERNE

digital Tema Ildebrande Noter til læreren: Forsøg til slowmotion-film og elevfremlæggelser - samt lidt teori TEMA: BESKYT DIN HJERNE digital Tema Ildebrande Noter til læreren: Forsøg til slowmotion-film og elevfremlæggelser - samt lidt teori 2013 TEMA: BESKYT DIN HJERNE Introduktion Xciters Digital er et undervisningsforløb, hvor elever

Læs mere

Rekvirent: XX. Udført af indeklimakonsulent: Ole Borup. Inspektion udført: København den XX oktober 2014. Sag nr.: 10XXX-14.

Rekvirent: XX. Udført af indeklimakonsulent: Ole Borup. Inspektion udført: København den XX oktober 2014. Sag nr.: 10XXX-14. Rekvirent: XX Udført af indeklimakonsulent: Ole Borup info@termo-service.dk Skibhusvej 428 5000 Odense C +45 29821362 Cvr: 32592368 Inspektion udført: København den XX oktober 2014 Sag nr.: 10XXX-14 Indledning

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Undersøgelse af vækst af skimmelsvampe. Øster Hornum Børnehave. 1 Baggrund for opgaven

Indholdsfortegnelse. Undersøgelse af vækst af skimmelsvampe. Øster Hornum Børnehave. 1 Baggrund for opgaven Øster Hornum Børnehave Undersøgelse af vækst af skimmelsvampe COWI A/S Cimbrergaarden Thulebakken 34 9000 Aalborg Telefon 99 36 77 00 Telefax 99 36 77 01 wwwcowidk Indholdsfortegnelse 1 Baggrund for opgaven

Læs mere

Stationsvej 2, 7000 Fredericia. Den 16. februar 2011 foretog vi en skimmelbesigtigelse i ovennævnte bolig, og udtog prøver til laboratorieanalyse.

Stationsvej 2, 7000 Fredericia. Den 16. februar 2011 foretog vi en skimmelbesigtigelse i ovennævnte bolig, og udtog prøver til laboratorieanalyse. Haderslevvej 108 DK 6000 Kolding JOL/- Telefon: + 75 52 21 00 Telefax: + 75 52 26 27 E-mail: lab@goritas.dk Fredericia Kommune Ejendomscenteret Prangervej 7 7000 Fredericia Att.: Flemming Qvick. Vedr.:

Læs mere

Indeklima Grundlæggende begreber

Indeklima Grundlæggende begreber Indeklima Grundlæggende begreber 5000 Z ZZ 2000 1800 1600 1400 1200 1000 800 600 400 350 CO2 - niveau (ppm) Indeklima Vi mennesker befinder sig i dag langt den største del af tiden indendørs. Det er ikke

Læs mere

Pollenkalender. De vigtigste allergifremkaldende pollen i Danmark. Birk. El Elm. Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September

Pollenkalender. De vigtigste allergifremkaldende pollen i Danmark. Birk. El Elm. Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Høfeber HØFEBER Høfeber er en form for allergi, der opstår, hvis du er blevet overfølsom over for for eksempel pelsdyr, træpollen, græspollen, skimmelsvampesporer eller husstøvmider. Op mod en million

Læs mere

Svampebiologi. Svampes opbygning. Hvad er en svamp? Mycelier

Svampebiologi. Svampes opbygning. Hvad er en svamp? Mycelier Svampebiologi Det her er en meget hurtig, og overfladisk gennemgang, af svampes opbygning, og deres spredning. Jeg håber, det kan give en forståelse af hvorfor og hvornår svamp/mug er et problem. Dette

Læs mere

Allergi i øjne og næse? hele året! Læs mere om allergi og behandling af symptomer i øjne og næse

Allergi i øjne og næse? hele året! Læs mere om allergi og behandling af symptomer i øjne og næse Allergi i øjne og næse? hele året! Læs mere om allergi og behandling af symptomer i øjne og næse Hvad er allergi i øjne og næse? Ved allergi i øjne og næse sker der en allergisk reaktion i øjets og næsens

Læs mere

Aktiviteter 3.-4. klasse

Aktiviteter 3.-4. klasse Sorter affald Engangshandsker En pose affald 3 kasser til sortering af affald, fx papkasser Tusser Lim Et stort stykke plastik eller en voksdug Tag 3 stykker papir. Skriv genbrug på det ene stykke papir,

Læs mere

Skimmelsvamp i Grønland

Skimmelsvamp i Grønland Skimmelsvamp i Grønland Niels Ebbehøj Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling Bispebjerg Hospital Ilulissat 2008. Foto Niels Ebbehøj Erhvervssygdomssager 2010 Andet Indeklima Psykiske lidelser Knæ og ben Ryg

Læs mere

4. Kulstofkredsløbet (CO 2

4. Kulstofkredsløbet (CO 2 4. Kulstofkredsløbet (CO 2 82 1. Fakta om kulstofkredsløb 2. Kulstof på jorden 3. Kulstofstrømmene 4. Tidsfaktoren i kulstofstrømmene 5. Forvitring og vulkanisme 6. Temperaturvariationer og klimaforandringer

Læs mere

digital Tema Bilmotoren Noter til læreren: Forsøg til slowmotion-film og elevfremlæggelser - samt lidt teori TEMA: BILMOTOREN

digital Tema Bilmotoren Noter til læreren: Forsøg til slowmotion-film og elevfremlæggelser - samt lidt teori TEMA: BILMOTOREN digital Tema Bilmotoren Noter til læreren: Forsøg til slowmotion-film og elevfremlæggelser - samt lidt teori 2013 TEMA: BILMOTOREN Introduktion Xciters Digital er et undervisningsforløb, hvor elever laver

Læs mere

Sæt fokus på indeklimaet

Sæt fokus på indeklimaet Tryksag 541-643 Hvis I vil vide mere Kom godt i gang med standarder I er velkomne til at kontakte vores erfarne konsulenter inden for indeklima: Seniorkonsulent Erling Trudsø Ring 21 24 21 90 eller send

Læs mere

4tec Aps. - vejen til et bedre indeklima. Inklimeter måler indeklimaet i jeres klasse og hjælper jer med at skabe et sundere undervisningsmiljø.

4tec Aps. - vejen til et bedre indeklima. Inklimeter måler indeklimaet i jeres klasse og hjælper jer med at skabe et sundere undervisningsmiljø. - vejen til et bedre indeklima Inklimeter måler indeklimaet i jeres klasse og hjælper jer med at skabe et sundere undervisningsmiljø. Med et inklimeter tilgodeser I den nye skolereform og sætter fokus

Læs mere

Hvad er et godt indeklima? Indeklima som begreb og i praksis Lars Gunnarsen Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet

Hvad er et godt indeklima? Indeklima som begreb og i praksis Lars Gunnarsen Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet Præsentation ved konference om udvikling af det almene byggeri 13. juni 2012 Hvad er et godt indeklima? Indeklima som begreb og i praksis Lars Gunnarsen Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet

Læs mere

UNDGÅ PROBLEMER MED MUG/SKIMMEL I VORE BOLIGER. Varde Bolig Administration

UNDGÅ PROBLEMER MED MUG/SKIMMEL I VORE BOLIGER. Varde Bolig Administration UNDGÅ PROBLEMER MED MUG/SKIMMEL I VORE BOLIGER Varde Bolig Administration Forsidebilledet er fra en pjece, som er udarbejdet af By og Byg, LBF og BL. Side 1 Forord: Fra sent efterår til tidlig forår (fyringssæson)

Læs mere

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser?

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? 9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I det højarktiske Nordøstgrønland ligger forsøgsstationen Zackenberg. Her undersøger danske forskere,

Læs mere

Er det din Air Condition som gør dig syg? Skimmel skader dit helbred og din ejendom

Er det din Air Condition som gør dig syg? Skimmel skader dit helbred og din ejendom Er det din Air Condition som gør dig syg? Skimmel skader dit helbred og din ejendom Sendt den 12. juli 2015 i bladet Got Mold 2 På dage som i dag, hvor det nordlige USA nåede en brændende 45 grader varme,

Læs mere

Fang en krabbe. Husk redningsvest!

Fang en krabbe. Husk redningsvest! Fang en krabbe Prøv at fang en krabbe med: madding (små stykker fisk, et fiskeskellet eller muslinger) net, snor eller fiskesnøre klemme spand eller akvarium med vand Sådan fanger du en krabbe Få fat i

Læs mere

Skimmelsvampe. Galgebakken 8. September 2015

Skimmelsvampe. Galgebakken 8. September 2015 Skimmelsvampe Galgebakken 8. September 2015 Tidsplan 20.05: Velkomst/opstart. 20.05-21.05: o Hvad er skimmelsvampe. o Hvorledes opstår skimmelsvampe. o Testmetoder. o Hvorledes afrenses skimmelsvampe.

Læs mere

Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand

Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand Spildevandscenter Avedøre Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand Øvelse I Formål: På renseanlægget renses et mekanisk, biologisk og kemisk. I den biologiske rensning på renseanlægget benyttes

Læs mere

Dansk Naturvidenskabsfestival d. 26. - 30. september 2011

Dansk Naturvidenskabsfestival d. 26. - 30. september 2011 Dansk Naturvidenskabsfestival d. 26. - 30. september 2011 Velkommen til Odense Tekniske Gymnasium side 1 Fysik Show side 2 Mordgåde side 3 Kemi i hverdagen side 4 Mikroskopisk liv side 5 PhysiQue Du Soleil

Læs mere

Formålet er at foretage en undersøgelse af bygningens indeklima set i relation til forekomst af skimmelsvampevækst samt skimmelsporer i indeluften.

Formålet er at foretage en undersøgelse af bygningens indeklima set i relation til forekomst af skimmelsvampevækst samt skimmelsporer i indeluften. Rekvirent STAB FBE HANDELSAFDELING Ejendomssektionen Arsenalvej 55 9800 Hjørring Vedr.: Indeklima- skimmelundersøgelse, Nordenskovvej 18, Rønne Baggrund Formål Formålet er at foretage en undersøgelse af

Læs mere

Indstilling. Anlægsbevilling på 10,1 mio. kr. til teknisk modernisering af Sabro-Korsvejskolen og Viby Skole. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter

Indstilling. Anlægsbevilling på 10,1 mio. kr. til teknisk modernisering af Sabro-Korsvejskolen og Viby Skole. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Børn og Unge Den 27. maj 2011 Aarhus Kommune Administrationsafdeling Børn og Unge Anlægsbevilling på 10,1 mio. kr. til teknisk modernisering af Sabro-Korsvejskolen

Læs mere

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent Undersøgelse: Hold: Køn: Undervisningsmiljø for 'Øvrige klassetrin' 2009 5 klasse, 6 klasse M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side 1 af 25 Er du glad for din skole? Ja, altid Ja, for

Læs mere

Ren luft til ungerne. Beskyt børn mod tobaksrøg

Ren luft til ungerne. Beskyt børn mod tobaksrøg Ren luft til ungerne Beskyt børn mod tobaksrøg Børn og tobaksrøg I tobaksrøg er der over 4000 kemiske stoffer i form af gasser og ultrafine partikler. Lige efter der er blevet røget, kan man se og lugte

Læs mere

Undervisningsmateriale MYKA My Grönholdt og Katya R. D. Nielsen

Undervisningsmateriale MYKA My Grönholdt og Katya R. D. Nielsen Undervisningsmateriale MYKA My Grönholdt og Katya R. D. Nielsen Polar Bear Et undervisningmateriale til forestillingen Polar Bear for 0. 2. klasse Du skal bruge: Til læreren tuscher saks Isbjørnen er i

Læs mere

Er det allergi? Information om allergi og priktest

Er det allergi? Information om allergi og priktest Er det allergi? Information om allergi og priktest Bi-og hvepseallergi Bier og hvepse reagerer på uventede bevægelser, og de bliver aggressive, når deres bo angribes. De er mere aggressive, når vejret

Læs mere

Tal om skrald 1. Opgavesæt om metal Hvor mange af dem her bliver det?

Tal om skrald 1. Opgavesæt om metal Hvor mange af dem her bliver det? 1. Opgavesæt om metal Peter) og deres to børn Caroline og Jonas. Familien Falk elsker dåsemad. I løbet af en uge spiser de 3 dåser flåede tomater, 1 dåse majs, 1 dåse søde ærter, 2 dåser med bønner, 1

Læs mere

HVAD ER DIT TØJ LAVET AF?

HVAD ER DIT TØJ LAVET AF? FORLØB NR. 3 Vidste du, at tekstilbranchen er en af verdens mest forurenende brancher? Mange tænker ikke over, hvor mange ressourcer der er forbundet med fremstilling af tekstil, og mange køber rigtig

Læs mere

AKTIVITETER. 3.-4. klasse

AKTIVITETER. 3.-4. klasse 1 Hvor mange reklamer og aviser modtager en familie? I denne aktivitet skal du undersøge, hvor mange reklamer og aviser din familie modtager i løbet af en uge. Du skal finde ud af, hvor mange kilo papir,

Læs mere

MONTAGEVEJLEDNING (DK)

MONTAGEVEJLEDNING (DK) MONTAGEVEJLEDNING (DK) Tillykke med Deres nye møbel fra dk3 ROYAL SYSTEM reolen blev tegnet i 1948 af den legendariske danske designer og producent Poul Cadovius. Det var ét af verdens første væghængte

Læs mere

Materialer: Sådan bygges kikkerten! (lærer vejledning) Side 1 af 9. Til én klasse skal du bruge:

Materialer: Sådan bygges kikkerten! (lærer vejledning) Side 1 af 9. Til én klasse skal du bruge: Side 1 af 9 Materialer: Til én klasse skal du bruge: til hver elev: fire slags paprør, nr. 1-4 en linse et okular (sørg for at hver gruppe nogle forskellige okularer) en saks to runde stykker sort karton

Læs mere

VEJEN TIL FREM- TIDEN

VEJEN TIL FREM- TIDEN VEJEN TIL FREM- TIDEN Idékatalog til ungdomsuddannelser Inspiration og aktiviteter 22.-26. sep. 2014 Hvem står bag Dansk Naturvidenskabsfestival er non-kommerciel og arrangeres af Danish Science Factory

Læs mere

Areal pr. person 20-25 m 2 /person 10-20 m 2 /person

Areal pr. person 20-25 m 2 /person 10-20 m 2 /person Tabel 17. Vurdering af risiko for vækst af skimmelsvampe, udtrykt ved direkte og indirekte mål. Risiko for vækst 0 1 Ingen risiko Svag risiko Fugt-historie vedr. vandskader Ingen eller Varighed < 1 uge

Læs mere

Muterede Bygplanter Absorptionsspektrum

Muterede Bygplanter Absorptionsspektrum Muterede Bygplanter Absorptionsspektrum Når planter skal lave fotosyntese absorberer de lys fra solen. Sollys består af lys med forskellige bølgelængder. Når en plante bruger sollys til fotosyntese absorberer

Læs mere

Energikonsulenten. Opgave 1. Opvarmning, energitab og energibalance

Energikonsulenten. Opgave 1. Opvarmning, energitab og energibalance Opgave 1 Opvarmning, energitab og energibalance Når vi tilfører energi til en kedel vand, en stegepande eller en mursten, så stiger temperaturen. Men bliver temperaturen ved med at stige selv om vi fortsætter

Læs mere

11. Indeklimakontrol, Østermarksskolen, Østre Boulevard 49, 9600 Aars

11. Indeklimakontrol, Østermarksskolen, Østre Boulevard 49, 9600 Aars Vesthimmerlands Kommune Teknik og Beredskab Att.: Michael Holm Pedersen Himmerlandsgade 27 9600 Aars Kopi til Solveig Østergaard Kristensen 15. august 2014 437198_FFM14_1121 11. Indeklimakontrol, Østermarksskolen,

Læs mere

Svarfordelingsrapport: UMV - 2015 - FULD

Svarfordelingsrapport: UMV - 2015 - FULD Rapporten er lavet d.02-03-205 Svarfordelingsrapport: UMV - 205 - FULD 02 Afgrænsninger Skabelon: Svarfordelingsrapport Områder: APV Trivsel Kortlægning: UMV - Elever - 205 Denne rapport: Elever Periode

Læs mere

RYGEAFVÆNNINGSVEJLEDNING

RYGEAFVÆNNINGSVEJLEDNING RYGEAFVÆNNINGSVEJLEDNING Smooff Rygeafvænningsfiltre til rygeafvænning.. 4 Påsætning af filteret............. 6 Opbevaring og rengøring........... 7 Vigtige anbefalinger............. 8 Før din rygeafvænning............

Læs mere

Formål: At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). 6 CO 2 + 6 H 2 O C 6 H 12 O 6 + 6 O 2

Formål: At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). 6 CO 2 + 6 H 2 O C 6 H 12 O 6 + 6 O 2 ØVELSE 2.1 SMÅ FORSØG MED CO 2 At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). Indledning: CO 2 er en vigtig gas. CO 2 (carbondioxid) er det molekyle, der er grundlaget for opbygningen af alle organiske

Læs mere

Spørgeskema. vedrørende indeklima

Spørgeskema. vedrørende indeklima Navn eller initialer. Spørgeskema vedrørende indeklima Virksomhed Dato år Sådan udfyldes skemaet Læs venligst dette igennem før du udfylder spørgeskemaet. De fleste af spørgsmålene besvares ved at sætte

Læs mere

Mad, krop og sundhed Opgaver til Spisebogen

Mad, krop og sundhed Opgaver til Spisebogen Mad, krop og sundhed Opgaver til Spisebogen Forfatter Tina Krogh Materialet er støttet af Ministeriet for Børn og Undervisnings Tips- og Lottopulje 2010. Materialet inkl. billeder kan frit anvendes i undervisningssammenhænge

Læs mere

Edderkopper prik-til-prik

Edderkopper prik-til-prik Edderkopper prik-til-prik MATEMATIK NATUR/TEKNIK LÆRERVEJLEDNING Forskellige slags edderkopper spinder forskellige slags spind. I dette forløb tegner eleverne fra prik til prik i tallenes rækkefølge. De

Læs mere

Sunde og Aktive Børn på Søndersøskolen

Sunde og Aktive Børn på Søndersøskolen Sunde og Aktive Børn på Søndersøskolen 1. Motion, leg & bevægelse Der skal være fokus på, at motion, leg og bevægelse både er noget der foregår i og mellem timerne, hvilket nedenstående områder og forslag

Læs mere

NATUR/TEKNOLOGI SVAMPE I SKOLEHAVEN SIDE 1 NATUR/TEKNOLOGI. Svampe i skolehaven

NATUR/TEKNOLOGI SVAMPE I SKOLEHAVEN SIDE 1 NATUR/TEKNOLOGI. Svampe i skolehaven SIDE 1 NATUR/TEKNOLOGI SVAMPE I SKOLEHAVEN NATUR/TEKNOLOGI Svampe i skolehaven SIDE 2 NATUR/TEKNOLOGI SVAMPE I SKOLEHAVEN NATUR/TEKNOLOGI SVAMPE I SKOLEHAVEN SIDE 3 NATUR/ TEKNOLOGI Svampe i skolehaven

Læs mere

Sct. Knuds Skole. Fredag den 10.10.08. Er kondi en sodavand...?

Sct. Knuds Skole. Fredag den 10.10.08. Er kondi en sodavand...? Sct. Knuds Skole Fredag den 10.10.08 Er kondi en sodavand...? KONDITION STYRKE SMIDIGHED Program for Skolernes Motionsdag Program: 08.15 09.30 Lektioner jf. skema 09.30 09.45 Morgensang/Andagt v/ Thomas

Læs mere

TEORETISKE MÅL FOR EMNET:

TEORETISKE MÅL FOR EMNET: TEORETISKE MÅL FOR EMNET: Kendskab til organiske forbindelser Kende alkoholen ethanol samt enkelte andre simple alkoholer Vide, hvad der kendetegner en alkohol Vide, hvordan alkoholprocenter beregnes;

Læs mere

SKIMMELANALYSE. Inspiceret byggeri: xxxxx 8600 Silkeborg. Inspektion og prøvetagning udført 23/10-2012

SKIMMELANALYSE. Inspiceret byggeri: xxxxx 8600 Silkeborg. Inspektion og prøvetagning udført 23/10-2012 SKIMMELANALYSE Kunde: Ole xxxxx Inspiceret byggeri: xxxxx 8600 Silkeborg Inspektion og prøvetagning udført 23/10-2012 Termo-service.dk I/S, ob@termo-service.dk, Afd. Fyn/Jylland: 29821362, Afd. Sjælland:

Læs mere

Få en sund og energivenlig bolig. med 10 gode råd fra Boligkontoret Danmark

Få en sund og energivenlig bolig. med 10 gode råd fra Boligkontoret Danmark Få en sund og energivenlig bolig med 10 gode råd fra Boligkontoret Danmark Kære beboer Denne guide giver dig en god forudsætning for en sund og energivenlig bolig og mulighed for at spare penge. Du kan

Læs mere

Forsøgsprotokol til larveforsøg: Tilsætning af 3 dage gamle larver til gødning inficeret med patogene bakterier

Forsøgsprotokol til larveforsøg: Tilsætning af 3 dage gamle larver til gødning inficeret med patogene bakterier Forsøgsprotokol til larveforsøg: Tilsætning af 3 dage gamle larver til gødning inficeret med patogene bakterier Formål: at undersøge udviklingen i mængden af tilsatte patogene bakterier til hønsegødning.

Læs mere

Indeklima. 1.7 Tjekliste om arbejdsstedets indretning og udførelse til koordinator P i program- og i projektgranskningsfasen.

Indeklima. 1.7 Tjekliste om arbejdsstedets indretning og udførelse til koordinator P i program- og i projektgranskningsfasen. 1.7 Tjekliste om arbejdsstedets indretning og udførelse til koordinator P i program- og i projektgranskningsfasen Indeklima Temperaturer 1 og træk 1 Er temperaturerne i lokalerne ved let fysisk aktivitet

Læs mere

INDEKLIMA RAPPORT UNDERVISNINGSLOKALER SKOLEOMRÅDET ASSENS KOMMUNE

INDEKLIMA RAPPORT UNDERVISNINGSLOKALER SKOLEOMRÅDET ASSENS KOMMUNE Notat INDEKLIMA RAPPORT UNDERVISNINGSLOKALER SKOLEOMRÅDET ASSENS KOMMUNE Rev. 25. februar 2015 Sags id: 13/26507 Kontaktperson: Holger Sørensen E-mail: hosoe@assens.dk Dir. tlf.: 64747204 BYG, BEREDSKAB

Læs mere

SKIMMELSVAMPE. i boligen

SKIMMELSVAMPE. i boligen SKIMMELSVAMPE i boligen FORORD Denne pjece handler om skimmelsvampe. Du kan læse om, hvor de lever, hvordan du fjerner dem, og hvordan du undgår skimmelsvampevækst i boligen. Pjecen henvender sig både

Læs mere

Nogle elever lærer bedst teori, når de får mulighed for at bruge hele kroppen i undervisningen

Nogle elever lærer bedst teori, når de får mulighed for at bruge hele kroppen i undervisningen Gøre/Røre Kort Vejledning Denne vejledning beskriver øvelser til Gøre/røre kort. Øvelserne er udarbejdet til både de kinæstetisk, taktilt, auditivt og visuelt orienterede elever. Men brugeren opfordres

Læs mere

Astmamedicin til astmatisk bronkitis småbørn

Astmamedicin til astmatisk bronkitis småbørn Astmamedicin til astmatisk bronkitis småbørn Hurtigt virkende anfaldsmedicin Medicinen hedder fortrinsvis: Airomir eller Ventoline, Anfaldsmedicin indeholder B-2 agonist. Musklerne slapper af, så luftvejene

Læs mere

Fjernvarmeguide. til dig, der bor i lejlighed. Du kan gøre meget for at holde på varmen. Det kommer samtidig både din økonomi og miljøet til gode.

Fjernvarmeguide. til dig, der bor i lejlighed. Du kan gøre meget for at holde på varmen. Det kommer samtidig både din økonomi og miljøet til gode. Hvis du har spørgsmål til brochuren eller din fjernvarme, er du velkommen til at kontakte dit boligselskab eller dit varmeværk. Fjernvarmeguide til dig, der bor i lejlighed Gl. Kærvej 15. 6800 Varde Tlf.:

Læs mere

Nærværende notat rapporterer resultat af skimmelundersøgelserne. Sags nr.: 09.579.16

Nærværende notat rapporterer resultat af skimmelundersøgelserne. Sags nr.: 09.579.16 Notat 8 E/F Byporten c/o DATEA Lyngby Hovedgade 4 800 Kgs. Lyngby RAPPORTERING AF SKIMMELFOREKOMSTEN I TAG- KONSTRUKTION OG INDEKLIMA, BYPORTEN 11. NIRAS A/S Sortemosevej DK-450 Allerød Telefon 4810 400

Læs mere

Ventilation giver et godt indeklima & den bedste livskvalitet i dit hjem

Ventilation giver et godt indeklima & den bedste livskvalitet i dit hjem Ventilation giver et godt indeklima & den bedste livskvalitet i dit hjem Ventilation giver et godt indeklima & den bedste livskvalitet i dit hjem Et ud af hver 10 ende hus har problemer med fugt og i de

Læs mere

Ren luft til ungerne

Ren luft til ungerne Side 1 af 8 Ren luft Beskyt børn mod passiv rygning Februar 2005. Sundhedsstyrelsen og Kræftens Bekæmpelse / Design og grafisk tilrettelægning: Alette Bertelsen, Imperiet / Illustrationer: Tove Krebs Lange

Læs mere

Varme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring. Navn: Klasse: Skole:

Varme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring. Navn: Klasse: Skole: Varme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring Navn: Klasse: Skole: 1 Varme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring Varme fødder i Grønland kan være en udfordring. Men du skal nu lære, hvordan du kan

Læs mere

EVALUERING I SURVEYXACT TRIN FOR TRIN

EVALUERING I SURVEYXACT TRIN FOR TRIN EVALUERING I SURVEYXACT TRIN FOR TRIN LÆR AT TACKLE 2015 KOMITEEN FOR SUNDHEDSOPLYSNING 1 INDLEDNING Komiteen for Sundhedsoplysning stiller SurveyXact et internetbaseret redskab til kvalitetssikring til

Læs mere

Teknologisk Institut Side 1 af 11 30. April 2009 - HCN

Teknologisk Institut Side 1 af 11 30. April 2009 - HCN Teknologisk Institut Side 1 af 11 30. April 2009 - HCN Undersøgelse af drabseffekten overfor mikroorganismer ved hjælp af Clean Air Systemet til rensning af cirkulationsluften og overflader i en kølecontainer.

Læs mere

TROPICAL ZOO. Dyret i dig - A-B-E for en dag Lærerark - baggrundsviden: De tre aber

TROPICAL ZOO. Dyret i dig - A-B-E for en dag Lærerark - baggrundsviden: De tre aber Dyret i dig - A-B-E for en dag Lærerark - baggrundsviden: De tre aber Colobusabe Lige som vi mennesker bruger colobusaber i høj grad deres ansigt til at kommunikere med. Man kan altså se på deres ansigtsudtryk,

Læs mere

Odense. OBH Indeklima. Ny DNA-teknologi til vurdering af arbejdspladsens indeklima. Århus Kolding. Hillerød. Niels Skals, Biolog PhD Produktchef

Odense. OBH Indeklima. Ny DNA-teknologi til vurdering af arbejdspladsens indeklima. Århus Kolding. Hillerød. Niels Skals, Biolog PhD Produktchef Ny DNA-teknologi til vurdering af arbejdspladsens indeklima Århus Kolding Odense Hillerød, Biolog PhD Produktchef Dagens Danmark - en ny arbejdsplads bliver til! Der er gener men.. årsagen? Luftprøver

Læs mere

Kun en dråbe... 3 historier i én: Spildevandet på landet Spildevandet i byen Vandets kredsløb

Kun en dråbe... 3 historier i én: Spildevandet på landet Spildevandet i byen Vandets kredsløb Kun en dråbe... 3 historier i én: Spildevandet på landet Spildevandet i byen Vandets kredsløb Følg en vanddråbes rejse fra vandhanen, gennem kloakken, renseanlægget og naturens eget renseproces. DANSKE

Læs mere

VERDENS FARLIGSTE UNDERVISNINGSMATERIALE. Egnet til 0.-3. klasse af Marie Kilsgaard Møller

VERDENS FARLIGSTE UNDERVISNINGSMATERIALE. Egnet til 0.-3. klasse af Marie Kilsgaard Møller VERDENS FARLIGSTE UNDERVISNINGSMATERIALE Egnet til 0.-3. klasse af Marie Kilsgaard Møller 1 INDHOLD Vejret ændrer sig 4 Drivhuseffekt 5 Ozonlaget 6 Genbrugshaven 7 Pas på naturen 8 Genbrugsteater 9 Skriv

Læs mere

Turen til Mars I. Opgaven. Sådan gør vi. ScienceLab

Turen til Mars I. Opgaven. Sådan gør vi. ScienceLab Turen til Mars I Opgaven Internationale rumforskningsorganisationer planlægger at oprette en bemandet rumstation på overfladen af Mars. Som led i forberedelserne ønsker man at undersøge: A. Iltforsyningen.

Læs mere

Brug af Vegas Pro farve anvendelsesområder

Brug af Vegas Pro farve anvendelsesområder Brug af Vegas Pro farve anvendelsesområder Gary Rebholz Vegas Pro software med fire sofistikerede video anvendelsesområder, som du kan bruge til at analysere din video og få indblik i farvekorrektion filtrering,

Læs mere

Bestemmelse af en persons respiratoriske kvotient (RQ) og vejledning i brug af den mobile termokasse.

Bestemmelse af en persons respiratoriske kvotient (RQ) og vejledning i brug af den mobile termokasse. Bestemmelse af en persons respiratoriske kvotient (RQ) og vejledning i brug af den mobile termokasse. Ved hjælp af termokassen er det muligt at bestemme stigningen i CO2-koncentration der afgives fra person

Læs mere

Baggrund Der har været en vandskade i køkkengulv mod værelse, som har givet anledning til en skimmelrenovering.

Baggrund Der har været en vandskade i køkkengulv mod værelse, som har givet anledning til en skimmelrenovering. Lejernes Landsorganisation Att.: Klaus Hansen Reventlowsgade 14, 4. sal 1651 København V 17. november 2006 Fugt og mikrobiologisk undersøgelse af lejligheden Fredskovhellet 48 st. th., 3400 Hillerød Indledning

Læs mere

Information til forældre om astma

Information til forældre om astma Information til forældre om astma Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Hvad er astma? Astma er en tilstand med en kombination af irriterede og hævede slimhinder i luftrørene og kramper i musklerne

Læs mere

Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Boulevarden 9 9000 Aalborg Tlf. 98130100. Information til forældre om astma

Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Boulevarden 9 9000 Aalborg Tlf. 98130100. Information til forældre om astma Information til forældre om astma Hvad er astma? Astma er en tilstand med en kombination af irriterede og hævede slimhinder i luftrørene og kramper i musklerne omkring luftrørene. De hævede slimhinder

Læs mere

KAN MAN SE VINDEN? HVAD ER VIND? LUFTTRYK VI MÅLER LUFTTRYKKET

KAN MAN SE VINDEN? HVAD ER VIND? LUFTTRYK VI MÅLER LUFTTRYKKET KAN MAN SE VINDEN? HVAD ER VIND? For at svare på spørgsmålet om, hvad vind er, så skal vi vide noget om luft. I alle stoffer er molekylerne i stadig bevægelse. I faste stoffer ligger de tæt og bevæger

Læs mere

Hygiejne LED HG Light - Eco-Systems.dk -

Hygiejne LED HG Light - Eco-Systems.dk - Kontakt undertegnede for salg/rådgivning Jan L. Nielsen - T. +45 4272 4585 M. jln@eco- systems.dk - www.eco- systems.dk Hygiejne LED HG Light - Eco-Systems.dk - Hvordan virker HG Light sammen med LED-belysning?

Læs mere

Tag notater undervejs i løbet af en uge om hvordan I hver især bruger jeres tid.

Tag notater undervejs i løbet af en uge om hvordan I hver især bruger jeres tid. Kommunikationstest 1 Hvis er tiden? Ifølge nogle søvnforskere skal børn på 9-12 år sove mellem 9 og 11 timer i døgnet, mens andre angiver at skolebørn skal sove 10 timer. Der er nogle der mener at man

Læs mere

Undervisningsplan for faget natur/teknik

Undervisningsplan for faget natur/teknik RINGSTED NY FRISKOLE - BRINGSTRUPVEJ 31-4100 RINGSTED Skolen 57 61 73 86 SFO 57 61 73 81 Lærerværelse 57 61 73 61 www.ringstednyfriskole.skoleintra.dk RNF@ringstednyfriskole.dk Undervisningsplan for faget

Læs mere

Sådan ryger man på en JensenGrill

Sådan ryger man på en JensenGrill Sådan ryger man på en JensenGrill Indledning Når der laves mad under åben himmel, er der ofte et ønske om, at maden får mere eller mindre røgsmag. Her bliver man kort introduceret til 3 forskellige måde

Læs mere

BioMaster affaldskværn 3.0. Din madlavning kan blive billigere, hvis du vælger biogas

BioMaster affaldskværn 3.0. Din madlavning kan blive billigere, hvis du vælger biogas BioMaster affaldskværn 3.0 BioMasteren er selve affaldskværnen, eller bio kværnen som den også kaldes, hvor madaffaldet fyldes i. Det er en både let og hygiejnisk måde at bortskaffe madaffald på set i

Læs mere

Varme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring. Navn: Klasse: Skole:

Varme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring. Navn: Klasse: Skole: Varme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring Navn: Klasse: Skole: 1 Varme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring Varme fødder i Grønland kan være en udfordring. Men du skal nu lære, hvordan du kan

Læs mere

PlasmaMade og ren luft. Hvordan man kan sælge ren luft til alle, overalt V1.0 000-

PlasmaMade og ren luft. Hvordan man kan sælge ren luft til alle, overalt V1.0 000- PlasmaMade og ren luft Hvordan man kan sælge ren luft til alle, overalt V1.0 000- PlasmaMade luftfilteret garanterer: Sund luft I rum, hvor flere mennesker lever, såsom stuer, soveværelser, kontorer og

Læs mere

Spørgsmål og svar om sparepærer og kviksølv

Spørgsmål og svar om sparepærer og kviksølv Spørgsmål og svar om sparepærer og kviksølv 1) Hvorfor er der kviksølv i sparepærer? En sparepære kan ikke fungere uden kviksølv. Når der sættes spænding på sparepæren frigives der frie elektroner. Når

Læs mere

Brugermanual KSB 105

Brugermanual KSB 105 Brugermanual KSB 105 Generel beskrivelse af køleskabet 1. Topplade 2. Låge til frostboks 3. Termostat 4. Hylde 5. Grønsagsskuffe 6. Grønsagsskuffe 7. Justerbar fod 8. Indsats til æg 9. Dørhylde 10. Flaskeholder

Læs mere

Tal om skrald. . Ved at genanvende metaldåser reducerer man altså mængden af affald og brugen af energi og ressourcer.

Tal om skrald. . Ved at genanvende metaldåser reducerer man altså mængden af affald og brugen af energi og ressourcer. 1. Opgavesæt om metal Familien Falk bor her på Frederiksberg og består af mor og far (Camilla og Peter) og deres to børn Caroline og Jonas. Familien Falk elsker dåsemad. I løbet af en uge spiser de 3 dåser

Læs mere

Planter påvirker dit velvære

Planter påvirker dit velvære 12 Planter påvirker dit velvære Planters betydning for indeklimaet Jeg vil her nævne nogle meget interessante undersøgelser. Rumforskningscentret NASA i USA har i mange år forsket i forbedring af luft

Læs mere

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE FYSISK SUNDHED AUGUST 2013 SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE Spis sund mad, se mindre TV, bevæg dig, sov godt, lav en klar aftale om alkohol med dine forældre og hold dig fra rygning. Spis

Læs mere

Guide til mindfulness

Guide til mindfulness Guide til mindfulness Mindfulness er en gammel buddistisk teknik, der blandt andet kan være en hjælp til at styre stress og leve i nuet. Af Elena Radef. Januar 2012 03 Mindfulness er bevidst nærvær 04

Læs mere