2

Transkript

1 1

2 2

3 3

4 4

5 5

6 6

7 Masseeksperiment 2014 Lærervejledning 1

8 Indhold Denne lærervejledning består af to dele: Baggrundsviden. Metodisk lærervejledning til udførelse af Masseeksperiment. Kapitler Indledning Gennemførelse af masseeksperimentet i klassen Registreringsskema Baggrundsviden om CO 2 Baggrundsviden om skimmelsvampe Vejledning del 1 - CO 2 -måling Vejledning del 2 - bestemmelse af skimmelsvampe Bilag Guide med bestemmelsesnøgle. Kolofon Forfattere Birgitte Andersen, Danmarks Tekniske Universitet, Institut for Systembiologi. Geo Clausen, Danmarks Tekniske Universitet, Institut for Byggeri og Anlæg. Helle Houkjær, lærer, Krogårdskolen i Greve. Mari-Ann Skovlund Jensen, konsulent, Center for Undervisningsmidler Sjælland / UCSJ Hans Marker, lektor i Biologi og bioteknologi, Skt. Annæ Gymnasium Redaktion Laura Ørsted-Jordy, Danish Science Factory. Fotografer Michael Parly Pedersen (billeder fra testklassen på Krogårdskolen). Sanne Vils Axelsen (fotos i vejledningens del 1). Forsidefoto, Colourbox Layout Søs Jensen, artegrafix Udgiver Danish Science Factory Øster Voldgade København K Telefon:

9 Forord Tak fordi du deltager i Masseeksperimentet 2014 Masseeksperimentet er en fast aktivitet under Dansk Naturvidenskabsfestival, som løber af stabelen hvert år i uge 39. Et slående resultat af undersøgelsen fra 2009 var, at CO 2 -koncentrationerne i de danske skoler og gymnasier i mere end halvdelen af tilfældene er over det maksimale acceptable niveau på 1000 ppm. Årsagen er for lidt ventilation i forhold til antallet af personer i klasselokalerne. Forskerne bag eksperimentet, Geo Clausen og Birgitte Andersen, har siden arbejdet videre med emnet, bl.a. med fokus på sammenhængen mellem indeklima og resultater ved de nationale tests. Masseeksperiment 2014 er ikke helt identisk med eksperimentet fra 2009, men det ligner meget. I årets eksperiment vil 1000 skole- og gymnasieklasser undersøge indeklimaet i klasselokaler overalt i Danmark. Forskere ved Danmarks Tekniske Universitet glæder sig til at modtage og analysere resultaterne af elevernes undersøgelser. Rigtig mange mennesker har lagt et stort arbejde i at få stablet dette års Masseeksperiment på benene. Lektor Birgitte Andersen og lektor Geo Clausen fra Danmarks Tekniske Universitet har stået for design af eksperimentet og vil analysere elevernes data. Birgitte Andersen har desuden koordineret produktion af 7000 sterile petriskåle med vækstmedie. Pædagogisk konsulent Mari-Ann Skovlund Jensen (CFU Sjælland / University College Sjælland), lærer Helle Houkjær (Krogårdskolen) og gymnasielærer Hans Marker (Skt Annæ Gymnasium) har bearbejdet forsøgsvejledningerne, testet forsøgene med elever og udviklet supplerende aktiviteter, der skal bidrage til at gøre Masseeksperimentet anvendeligt som en del af et undervisningsforløb. En stor tak til alle for indsatsen. Tak til Danmarks Lærerforening for økonomisk støtte til eksperimentet og tak til Frederiksen for en særlig sponsorrabat på CO 2 -måleudstyret. Læs mere om Dansk Naturvidenskabsfestival på God fornøjelse med Masseeksperiment Laura Ørsted-Jordy, Projektleder for Masseeksperimentet, September

10 Indledning Formål med Masseeksperiment 2014 I årets Masseeksperiment vil over 1000 klasser på landets skoler og gymnasier undersøge luften i deres klasselokale i ugerne 38, 39 og 40. Eleverne får syn for sagen og finder ud af, hvad der er i luften omkring dem. Der er tale om en kortlægning af indeklimaet i de danske klasselokaler. Vores indeklima er vigtigt - både for vores sundhed og for vores koncentrationsevne. På Danmarks Tekniske Universitet (DTU) findes nogle af verdens førende forskere inden for indeklima. De vil analysere elevernes resultater og undersøge, hvordan det samlet set står til med indeklimaet i danske klasselokaler og sammenligne resultaterne fra 2009 med dem fra Masseeksperimentet tager afsæt i elevernes hverdag og den nære omverden. Formålet med eksperimentet er at indsamle ny og vigtig viden til forskerne vedrørende indeklima på skoler i Danmark. Forventningen er, at eleverne vil være engagerede, fordi eksperimentet handler om luften omkring dem, og fordi deres resultater bliver brugt til noget af forskerne. Eleverne får hermed et indblik i forskernes verden samtidig med at de får mulighed for at udforske, forstå og forandre luften omkring dem. Tidsfrister Klassens resultater fra årets Masseeksperiment 2014 skal meldes ind på senest søndag d. 12. oktober, og forskerne vil herefter analysere resultaterne fra hele landet. Hvis resultaterne ikke indtastes, skal man betale et gebyr for materiale- og administrationsomkostningerne. Alle deltagere har mulighed for at være med i foto-konkurrencen Mug er smuk. Deadline er ligeledes søndag den 12. oktober. Vær opmærksom på, at del 2, undersøgelse af skimmelsvampe, skal igangsættes senest en uge før dvs. senest fredag d. 3. oktober. Resultaterne fra forskerne forventes offentliggjort på ultimo oktober. 4

11 Kort om indeklima Der er mange årsager til dårligt indeklima: For høj eller lav temperatur, træk, støv samt dårlige lys- og lydforhold. Disse ting kan man se, høre eller føle, og de er derfor lette at gøre noget ved. Dårlig luftkvalitet kan også komme fra afgasning af kemikalier/organiske forbindelser fra maling, møbler, computere, svampe og bakterier og fra os selv. Rygning og madlavning kan man lugte, men de andre kemikalier kan man ikke altid lugte og derfor er det vanskeligere at gøre noget ved. Dårligt indeklima kan give gener, symptomer og sygdomme. Det kan være irritation af øjne og slimhinder, kvalme, svimmelhed, hovedpine, unaturlig træthed, manglende koncentrationsevne og overfølsomhedsreaktioner. Om denne vejledning Vejledningerne til eksperimenterne er henvendt til læreren. Det er op til læreren at organisere arbejdet med prøvetagningen. Med de ældste elever kan man selvfølgelig vælge at kopiere og udlevere vejledningerne til dem. Supplerende aktiviteter Supplerende aktivitetsforslag, kan downloades på Der er forslag på forskellige vejledende niveauer. Det er op til læreren at vurdere, hvilke niveauer der passer til den aktuelle elevgruppe. Årets Masseeksperiment vil se på tre faktorer i indeklimaet: Luftkvalitet set ud fra: CO 2 -indhold temperatur mængden af skimmelsvampe. 5

12 Gennemførelse af masseeksperimentet i klassen Masseeksperiment 2014 falder i to dele: Del 1: Måling af CO 2 -indhold i luften Undersøgelser viser, at et højt indhold af CO 2 i klasselokalet betyder, at indlæringsevnen hos eleverne falder. Den tunge luft gør det svært at koncentrere sig, og nogle får hovedpine. Hvordan ser det ud med CO 2 -indholdet i klasselokalerne landet over? Med et simpelt målekit kan klassen på få minutter måle indholdet af CO 2 i deres lokale og vurdere svaret. Eleverne sørger derefter for, at forskerne får oplyst værdien sammen med diverse data om fx lokalets rumfang og alder. Del 2: Bestemmelse af skimmelsvampe i luften De fleste har hørt om skimmelsvampe i bygninger, men hvem har set dem? Og hvordan ser de egentlig ud? Alle steder findes skimmelsvampe i større eller mindre antal - også i luften. De fleste findes naturligt udendørs, mens andre forekommer især indendørs. Skimmelsvampe kan give nogle mennesker gener som hovedpine, mens andre mennesker ikke oplever nogen gener. Skimmelsvampe kan også forårsage allergiske reaktioner hos særlig følsomme mennesker. I Masseeksperimentet 2014 vil I ikke direkte kunne afgøre, om I har et egentligt problem med skimmelsvampevækst - det kræver en ekspert. Men I vil få syn for sagen og i samarbejde med forskerne være med til en national kortlægning af skimmelsvampe i danske klasselokaler. I flg. Sundhedsstyrelsens anbefalinger vedrørende ophold i bygninger med fugt og skimmelsvamp fra 30. juni 2009, bør det tilstræbes, at mængden af fugt og skimmelsvampe minimeres, da de kan forårsage helbredsproblemer. I anbefalingerne pointeres det desuden, at viden om de konkrete sammenhænge er sparsom. Der er derfor ikke p.t. udarbejdet videnskabeligt underbyggede grænseværdier og retningslinjer. I del 1 får I et klart måleresultat. I del 2 får I et synligt billede af, at der findes skimmelsvampe i luften, og med guiden kan I finde ud af hvilke skimmelsvampe, der er tale om. På siderne er der vejledninger til del 1 og del 2. 6

13 Forberedelse kig indenfor hos forskerne som modtager jeres resultater Lukas (15 år) og Caroline (12 år) har været på besøg hos forskerne på Danmarks Tekniske Universitet. På kan du se filmen og vise den i klassen. Vælg to forsøgsdage med syv dages mellemrum I skal, inden I går i gang med forsøgene, vælge to forsøgsdage (dag-1 og dag-8) med syv dages mellemrum (fx to tirsdage). Planlæg i god tid, og tjek med vejrudsigten for den kommende uge op til dag-1, da svampeprøverne helst skal tages på en dag, hvor det ikke regner eller blæser. - Dag 1: Den første CO 2 -måling, den første temperaturmåling og opsætning af petriskåle skal ske den første forsøgsdag - Dag 8: Den anden CO 2 -måling, den anden temperaturmåling og aflæsningen af petriskålene skal ske den sidste forsøgsdag Dag 1 På Dag 1 skal I bruge klasseværelset, som I plejer men sørg for lukkede vinduer under selve eksperimentet For at få realistiske målinger er det vigtigt, at rengøring, eventuel udluftning og andre aktiviteter i klasseværelset er, som de plejer at være i timerne op til forsøget. Dog skal vinduerne til klasseværelset være lukkede i den lektion, hvori eksperimenterne udføres. CO 2 målingen foretages i den sidste del af lektionen. Indrapportering af resultater Ved at indtaste resultaterne fra målingerne hjælper klassen forskerne fra DTU, som vil analysere resultaterne, der måske udmunder i ny viden om indeklima. Resultaterne indtastes på Køb af yderligere måleudstyr Måleudstyret til CO 2 -målingen kan købes hos Frederiksen på Tre sæt petriskåle For at have mere at se på er der udleveret tre sæt petriskåle (i alt seks skåle) til hver klasse. Det ene sæt petriskåle skal bruges inde i klassen, mens det andet skal bruges udendørs og disse resultater skal indtastes til forskerne på Det tredje sæt kan I bruge, hvor I vil (fx i skolekøkkenet eller i omklædningsrummet) og disse resultater skal ikke indtastes. #Mug er smuk Fotos af svampe fra de ekstra petriskåle kan uploades online, men det er ikke obligatorisk. I konkurrencen Mug er smuk vil det foto, der viser den smukkeste svamp vinde en præmie til klassen. Dag 8 På Dag 8, hvor den anden CO 2 måling fortages, skal alle udenfor i frikvarteret, umiddelbart inden lektionen, hvori målingen foretages. Der luftes godt ud i frikarteret. Formålet med denne måling er at undersøge, hvad lærere og elever selv kan gøre for at forbedre indeklimaet. Som ved målingen på Dag-1 skal vinduerne til klasseværelset være lukket i den lektion, hvori eksperimenterne udføres. CO 2 målingen foretages i den sidste del af lektionen. 7

14 Registreringsskema På kan du downloade det skema, som du skal skrive klassens data ind i. Skemaet er identisk med det digitale skema, der vil være at finde på samme hjemmeside fra starten af september. Data skal indtastes senest den 12. oktober

15 Baggrundsviden til CO 2 -måling Formålet med undersøgelsen er at kortlægge CO 2 -indholdet i en række klasser og se det i sammenhæng med en række variable såsom rumfang, bygningens alder ventilation mm. Ventilation er vigtig Tusindvis af danske skolebørn opholder sig dagligt i et dårligt indeklima. En af de hyppigste årsager til det dårlige indeklima er, at ventilationen er utilstrækkelig. En måde til at vise om ventilationen er tilstrækkelig i forhold til det antal personer, der opholder sig i lokalet, er at måle koncentrationen af kuldioxid (CO 2 ). Vi producerer CO 2, når vi ånder Når vi trækker vejret, indånder vi bl.a. ilt, som kroppen har brug for. Når vi ånder ud igen, er en del af ilten omdannet til CO 2. En voksen stillesiddende person producerer ca. 17 liter CO 2 pr time. Et barn producerer noget mindre - afhængigt af, hvor stort barnet er. Ofte angiver vi CO 2 -koncentrationen i ppm (parts per million), hvilket betyder, hvor mange CO 2 molekyler, der findes i luften for hver million molekyler. I 2009 var CO 2 -koncentrationen udendørs 385 ppm, men nu 5 år senere nærmer den sig 400 ppm på grund af den globale udledning. Indendørs er den typisk er højere. Her er koncentrationen ofte i området ppm (0,05-0,5 %). personer der i lokalet. Jo mere udeluft, der tilføres ved ventilation, jo lavere er CO 2 -koncentrationen for et givet antal personer. Derfor skal I sammen med jeres måleresultater også oplyse forskerne om brugen af ventilation i lokalet samt andre forhold som fx klasselokalets rumfang. CO 2 -koncentrationen i klasselokaler bør ikke overstige 1000 ppm I klasselokaler bør CO 2 koncentrationen ikke overstige 1000 ppm. I Masseeksperiment 2014 undersøges det, hvor høj CO 2 koncentrationen er på i slutningen af en lektion. Hvad sker der i målerøret? I Masseeksperimentet måles CO 2 -koncentrationen ved at trække luft gennem et målerør, også kaldet et gassporingsrør. Inde i målerøret sker der en simpel syre-base reaktion: CO NaOH Na 2 CO 3 + H 2 O På kan produktbladet for målerøret downloades til den særligt interesserede. CO 2 er i sig selv ikke skadeligt ved de koncentrationer, vi normalt oplever inden døre. Men koncentrationen afspejler, hvor godt lokalet ventileres i forhold til, hvor mange 9

16 Baggrundsviden til bestemmelse af skimmelsvampe Formålet med undersøgelsen er at bestemme niveauet for udvalgte skimmelsvampe i en række klasser og se det i sammenhæng med en række variable såsom rumfang, bygningens alder ventilation mm. Svampenes rige Svampe er hverken dyr, planter eller bakterier. De har deres eget rige ligesom dyrene (Animalia), planterne (Plantae) og bakterierne (Bacteria). Svampenes rige hedder Mycota. Svamperiget kan opdeles i tre grupper: hatsvampe, gærsvampe og skimmelsvampe. Hatsvampene finder vi i skoven eller i supermarkedet. Det kan være champignon, østershatte eller kantareller, som vi spiser. Gærsvampene bruger vi, når vi bager, hvor brødet hæver, fordi gæren producerer CO 2. Gærsvampe anvendes også ved fremstilling af øl og vin, hvor gæren producerer alkohol. Skimmelsvampene opdager vi fx, når appelsinen, løget eller brødet bliver grønt. Så kalder vi det mug. Bakterier er kødædende svampe er vegetarer Agarmedier anvender man ofte når der arbejdes med mikroorganismer. Agarmedier til bakterier indeholder meget protein, mens svampemedier indeholder mange kulhydrater (sukker). Populært sagt er bakterier kødædende, mens svampe er vegetarer. Det er derfor, mælk og kød rådner (nedbrydes af bakterier), mens brød, frugt og grønt mugner (nedbrydes af svampe). Det medium vi bruger i masseeksperimentet hedder Dichloran 18% Glycerol agar (DG18) og har sin egen stregkode, rød/sort/ rød, så den kan skelnes fra andre medier, forskerne bruger. DG18 indeholder meget sukker, men også glycerol, der binder vand. Denne kombination gør, at bakterierne ikke kan vokse på petriskålene. De allerfleste skimmelsvampe er ikke farlige Både bakterier og svampe er meget små og kaldes begge for mikroorganismer. Hvor bakterier og gærsvampe er encellede og formerer sig ved knopskydning, så er skimmelsvampe flercellede og danne sporer. Disse sporer er så små og lette, at de ikke kan ses med det blotte øje, men svæver rundt i luften både udendørs og indendørs i større eller mindre grad. Alle har skimmelsvampe i indeluften derhjemme eller i klasseværelset. Især er der mange om vinteren, hvor man lufter mindre ud end resten af året. Skimmelsvampesporer i indeluften kan komme fra luft, jord og skidt udefra eller fra mugne madvarer, de kan også komme fra huset selv. Ofte vokser skimmelsvampe i fugtige hjørner mellem fliserne på badeværelset eller i vinduesfugerne, hvor glasset og rammerne mødes. Det er meget normalt og ikke farligt, men de skal helst ikke være der i for store mængder. Cladosporium Cladosporium er den skimmelsvampeslægt, som findes i størst mængde ude i naturen, hvor de lever af at nedbryde visne blade og andet dødt plantemateriale. Hele Antal svampesporer/m 3 luft Januar Cladosporium Pencillium Februar Marts April Maj Figur 1: Fordeling af Cladosporium- og Pencillium-sporer i udeluft fordelt på årstider (Efter Larsen & Gravesen, 1991) foråret og sommeren opformerer de sig på blade, så antallet af Cladosporium sporer i udeluften er størst i det tidlige efterår. Cladosporium kan fremkalde høfeber hos dem, der er overfølsomme overfor denne svamp. Derfor indsamler Astma-Allergi Forbundet svampesporer en gang i døgnet sammen med deres pollenvarsler, så folk med allergi og astma kan justere deres medicin dagligt. I de supplerende aktivitetsforslag på finder du en beskrivelse af, hvordan man kan sammenligne sine Juni Juli August September Oktober November December 10

17 målinger i Masseeksperimentet med Astma-Allergi Forbundets målinger. På figur 1 kan man se, hvordan mængden af Cladosporium sporer i udeluften varierer med årstiden sammenlignet med mængden af Penicillium sporer. Penicillium Indendørs er det skimmelsvampeslægten Penicillium, vi meget ofte finder. Den ødelægger vores mad, såsom brød, frugt og grønt. Penicillium findes også udendørs i jorden, i kompost- og affaldsbunker og på dyre-ekskrementer. Penicillium sporerne udefra kan, sammen med sporerne fra maden, overleve i fx støvet på hylderne og i nullermændene i krogene, så deres antal er nærmest konstant indendørs året rundt. Hvad sker der på petriskålen? Mange svampesporer ligner små indtørrede rosiner. Når en spore er heldig nok til at lande på petriskålen, begynder den at suge vand op fra mediet. Der kan gå mellem 4 og 24 timer, alt efter hvor indtørret sporen er, inden den begynder at spire. Efter et par dage i mørke ved stuetemperatur er der vokset et lille hvidt, spindelvævs-tyndt mycelium ud, og efter 7 dage har de fleste kolonier produceret nye sporer, der giver dem deres brune, grønne, gule eller blålige farver. Har klassen problemer med skimmelsvampe i lokalet? Dette spørgsmål kan være svært at svare på. I Masseeksperimentet anvendes en metode, der kaldes passiv nedfald. Denne metode er den mest simple og derfor også den mest usikre metode. Man kan jo ikke være sikker på, at svampesporerne rammer lige præcis på petriskålen, når de svæver rundt i luften. Derfor bruger vi to petriskåle med det samme medium i. Det kaldes dobbelt-bestemmelse. Antallet og fordelingen af svampekolonier kan give et fingerpeg om tilstanden i klasseværelset: Groft sagt kan man sige, det er normalt, at finde kolonier sammenlagt på de to DG18 petriskåle. Hvis I ikke har mekanisk ventilation, men lufter ud ved at åbne vinduerne regelmæssigt, burde der være flere Cladosporium kolonier end Penicillium kolonier, fordi udeluften jo indeholder gange så mange Cladosporium sporer i forhold til Penicillium sporer. Hvis I har mekanisk ventilation med filtreret indblæsning, burde det samlede antal kolonier ligge i den lave ende. Er der flere Penicillium kolonier end Cladosporium kolonier, skal der luftes bedre ud/ventileres bedre og hvis der er flere andre svampe end Cladosporium, skal der gøres bedre rent. Nøgle til bestemmelse af skimmelsvampe En bestemmelsesnøgle er et uundværligt redskab, når fx planter og dyr skal bestemmes. I vedlagte guide finder du en bestemmelsesnøgle designet specielt til Masseeksperimentet Det er en nøgle, der gør det muligt at identificere to af de mest almindelige skimmelsvampe, der kan fremkomme på DG18. Man starter hver gang øverst og følger løbende den pil, hvor teksten passer for netop den svamp, man ønsker at bestemme. Masseeksperiment 2014 Bestemmelsesnøgle til identifikation af svampe på DG18 Fakta om skimmelsvampe Der findes mere end forskellige skimmelsvampearter i verden. De kan findes overalt, dybt nede i jorden, højt oppe i atmosfæren, i have og søer, fra polerne til ækvator. De spreder sig ved at frigive millioner af sporer, først og fremmes til luften, men også til vand og jord. Nogle svampe får hjælp til spredningen af insekter. Når de rette vækstbetingelser er til stede, spirer sporen og danner et mikroskopisk netværk, som kaldes et mycelium. Når vi kan se det cirkulære myceliet med det blotte øje, kalder vi det en koloni. Skimmelsvampe spiller en vigtig rolle som nedbrydere i naturens kulstofkredsløb, men de kan også have en række sundhedsskadelige effekter på mennesker og dyr. Hvis du fx spiser muggen mad eller foder, kan du blive syg. Skimmelsvampe kan udskille forskellige stoffer, fx mykotoksiner (giftstoffer), antibiotika (penicillin) eller flygtige stofskifteprodukter, der kan lugte grim. 11

18 Bestemmelsesnøgle til identifikation af Cladosporium, Penicillium og gær på DB18 Bagside DG18 Forside DG18 Kolonier med sort/mørk bagside Kolonier med hvid/lys bagside Kolonier med farvet bagside Andre svampe* Forside Hvid eller smørfarvet Små, glatte og skinnende kolonier Forside Alle andre farver Forside Blå-, gul- eller grågrøn Velouragtige, flade kolonier Andre svampe* Gær Forside Brun- eller olivengrøn Fløjlsagtige, foldede kolonier Forside Alle andre farver Andre svampe* Penicillium * Se særskilt ark Eksempler på andre svampe 122 Cladosporium

19 Det er kombinationen af bagside og forside, der bestemmer hvilken svamp det er i petriskålen. Her kan du se eksempler på, forskellige svampekolonier og hvilke farve-kategorier de tilhører. Bagside DG18 Forside DG18 S/M C S/M S/M A C S/M C H/L F S/M A A P H/L P Sort/Mørk S/M Kan have forskellige nuancer af sort. fx blåsort, sort-brun eller grønlig-sort og alle går i samme kategori Hvid/Lys H/L Kan have forskellige grader af gennemsigtighed, så lidt af forsidens farve skinner igennem, men alle går i samme kategori Farvet F Oftest vil bagsiden være gul, orange eller rød og farven vil være kraftigst i midten. Se særskilt ark Eksempler på andre svampe Cladosporium C Kan have forskellige nuancer af mørkegrøn, men nogle enkelte arter er mørkegrønne i midten og lyse grågrønne udenom, som det ses på figuren. Der er 3 Cladosporium kolonier, hvor de 2 er olivengrønne og den sidste er tofarvet grøn. Penicillium P Kan have forskellige nuancer af lysegrøn. På figuren er der en stor blågrøn og en mindre grågrøn Penicillium koloni. Andre svampe A Kan have hvide, gule, røde eller sorte farver. De kan også være grønne men så blandet med gul eller rød. Overfladen kan også være ulden eller håret, som de to A-svampe på billedet. Se næste side med eksempler 313

20 Vejledning del 1 - CO 2 -måling Det er vigtigt, at vejledningen følges meget nøje, så alle klasser, der deltager i eksperimentet, gør det samme. Resultaterne skal bruges til forskning. Tilsendt materiale til en klasse Minivejledning - som bør læses før forsøget sættes op 100 ml sprøjte (genbruges ved tilmelding af flere klasser) Forbindelsesslange (genbruges ved tilmelding af flere klasser) To CO 2 målerør (en til målingen og en ekstra hvis noget går galt) Bestemmelsesnøgle Måleudstyret består af tre dele Sprøjte forbindelsesslange målerør. Egne materialer Stor saks Stopur evt. via mobiltelefon Termometer Briller Affaldsspand Registreringsskema Målerøret Målerøret kaldes et gassporingsrør af mærket : Kitagawa 126SF. 14

21 Vejledning Om målerør, måleområde og aflæsning af CO 2 - koncentration: Ude i det fri vil koncentrationen af CO 2 være omkring 400 ppm (parts per million). Det forventes, at CO 2 koncentrationen i klasseværelset vil ligge mellem 385 og 4000 ppm. Når sprøjten fyldes helt til 100 ml, måler røret CO 2 -koncentrationer mellem 100 og 2000 ppm. Når sprøjten kun fyldes halvt - altså til 50 ml - bliver måleområdet ændret til ppm. Det rigtige tal i dette tilfælde (altså den aktuelle koncentration) får man så ved at gange den aflæste værdi med 2. Da der i nogle lokaler vil være koncentrationer over 2000 ppm skal sprøjten i dette masseeksperiment kun fyldes til 50 ml. Værdien aflæses og ganges med 2. I enkelte tilfælde vil CO 2 -koncentrationen kunne aflæses til at være højere end de 4000 ppm, som udstyret kan måle. Hvis det er tilfældet, indrapporteres værdien 4001 ppm. På den måde ved forskerne, at koncentrationen var højere end udstyrets måleområde. 1) Måling af temperatur: Begynd med at måle temperaturen i klasselokalet. Notér temperaturen i skemaet. 2) Øvelse i brug af CO 2 måleudstyr: Lad først eleverne i klassen øve sig i at bruge selve sprøjten, uden at målerøret er sat på. Det skal gå lidt langsomt, brug gerne et stopur. På sprøjten svarer 1 cm til 10 ml. Instruér dem i følgende: 2a) Kør stemplet helt i bund, så der ikke er noget luft i sprøjten. 2b) Træk stemplet langsomt ud (ca. 12 sekunder pr. cm svarende til 10 ml). Én person tæller sekunderne højt og en anden trækker i stemplet, så det passer med, at det tager 12 sekunder at trække én cm. Stemplet skal trækkes ned til underkanten af 50 ml mærket (det tager ca. 1 min). I skal nu holde trækket i ca. 30 sekunder, så stemplet ikke forsøger at smutte tilbage af sig selv (på grund af vakuum). fortsættes næste side 15

22 3) CO 2 måling på dag-1. (Gør som I plejer i timerne op til. Hold vinduerne lukkede og gennemfør målingerne sidst i lektionen). 3a. Enderne på målerøret klippes af, så der kan trækkes luft igennem røret. Det gøres sådan: - Brug briller og hold afstand så eventuelle glassplinter ikke forårsager skade. - Hold saks og målerør ned i en affaldsspand. Derved opsamles eventuelle glassplinter. - Hold på røret tæt på hvor du klipper, så det ikke knækker. - Klip enderne af lige bag de runde kugler, ca. 2 mm inde. 3d. Du skal nu holde måleudstyret ud fra kroppen og lodret. Sørg for ikke at suge luft direkte fra din eller andres udånding. 3e. Udfør nu målingen som du gjorde, da du øvede dig. Husk kun at trække stemplet til 50 ml. Hvis du har samlet det rigtigt, vil du mærke, at der skal bruges flere kræfter på at trække stemplet ud nu. 3f. Aflæs straks måleresultatet direkte på målerøret (hvor farven skifter fra rød til gul). Gang den aflæste værdi med 2, så har du CO 2 -koncentrationen i lokalet. Notér CO 2 -koncentrationen i skemaet. På side 9 kan du læse om, hvad CO 2 -koncentrationen bør være i et klasselokale. Det er vigtigt at røret aflæses straks efter forsøgets udførsel, da målerøret påvirkes af den omgivne luft. 3b. Montér forbindelsesslangen på sprøjtens spids. 3c. Sørg for at sprøjtens stempel er presset i bund. Stik den ende af målerøret, der er markeret med en pil ned i den anden ende af slangen. Sørg for at det slutter helt tæt. 4) CO 2 måling på dag-8 (efter at I har været ude i frikvarteret inden målingen og samtidigt luftet godt ud i frikvarteret. Hold vinduet lukket i hele lektionen og mål sidst i lektionen). Gentag hele proceduren med temperaturmåling, øvelse og rigtig CO 2 måling. 5) CO 2 og temperatur resultaterne for dag-1 og dag-8 registreres på 16

23 Vejledning del 2 - Bestemmelse af skimmelsvampe Det vigtigt, at vejledningen følges meget nøje, så alle klasser gør det samme. Resultaterne skal bruges til forskning. Tilsendt materiale til en klasse Tre sæt DG18 petriskåle - altså i alt seks petriskåle Tre plastikposer med huller i - til opbevaring af petriskålene, mens svampene vokser Lynlåspose - til bortskaffelse af petriskålene med det almindelige affald efter endt forsøg Nøgle til at identificere svampene med Egne materialer Tape Sprit-tusch To stykker rent A4-papir Nøgle (i farver) og registreringsskema til eleverne (fra Sprit (minimum 70 %, fx husholdningssprit) og køkkenrulle Papkasse til at opbevare skålene i Registreringsskema fra Evt. kamera Evt. mikroskoper Evt. computere til tydelig visning af billederne i nøglen Om petriskålene Petriskålene indeholder vækstmedie, hvorpå svampesporer vil spire og danne svampekolonier. Et sæt petriskåle består af to petriskåle med det samme medium (DG18): Petriskål DG18 (I I I) Netop rød/sort/rød stregkode er forskernes symbol på det vækstmedium, der kaldes DG18. DG18 er en forkortelse for Dichloran 18% Glycerol. Glycerol sænker vandaktiviteten. Mediet er derfor godt at fange skimmelsvampe, der har dannet små tørre sporer, som flyver godt. 17

24 Vejledning OBS: Hver klasse modtager tre sæt petriskåle (seks ens skåle), så der kan testes både inde og ude og dermed sammenlignes. Husk at alle resultater skal indtastes på Mærk tydeligt med sprittusch på lågene, hvilke petriskåle, der er blevet eksponeret inde sammen med den første CO 2 -måling og hvilke, der er blevet eksponeret udenfor. Instruér eleverne i nedenstående: Prøvetagning dag-1: inde 1a. Rummets centrum findes. 1b. Centrum ryddes, så der kan står et bord frit her. Et par stole kan også anvendes, men skålene står mere stabilt på et bord. 1c. På bordet lægges et stykke rent A-4 papir eller lignende. 1d. De to petriskåle pakkes forsigtigt ud og der skrives sted, tid og dato med tusch på lågene. 1e. Petriskålene sættes på papiret med 15 cm afstand mellem skålene. 1f. Lågene tages forsigtigt af petriskålene og lægges med oversiden af låget opad. Husk at petriskålene er sterile, så lad være med at røre indersiderne med fingrene. 1g. Petriskålene skal stå åbne i 60 minutter. Dette kaldes eksponering. 1h. Efter de 60 minutter lægges lågene på igen. 1i. Lågene må nu ikke tages af igen. De tapes derfor fast med to små stykker tape. Sæt IKKE tape hele vejen rundt om skålen, da svampene som vokser frem skal kunne ånde. Prøvetagning dag-1: Ude 1j. Find et sted i skolegåden hvor det ikke blæser så meget. 1k. Sæt papkassen på et bord eller en stol og læg rent papir i bunden. 1l. Et sæt petriskåle pakkes forsigtigt ud og der skrives sted, tid og dato med tusch på lågene. 1m. Lågene tages forsigtigt af petriskålene og lægges med oversiden af låget opad. 1n. Petriskålene skal eksponeres i 60 minutter. Hold øje med skåle og låg, så de ikke blæser væk og at der ikke blæser jord, blade eller lignende ind i skålene. Pakning og inkubering 1o. Petriskålene sættes oven på hinanden og pakkes ind i plastikposen med huller i. Skålene skal stå i posen med huller så vækstmediet ikke tørrer ud og svampene ikke spreder sporer, men samtidig stadig kan ånde. 1p. Skålene i posen sættes ved almindelig stuetemperatur (mellem 18 og 25 C) i et skab eller skuffe, hvor der er tørt, helt mørkt og hvor der ikke flyttes rundt på dem. Hvis petriskålene står i sollys eller ovenpå et varmeapparat, dannes der kondens i låget, så man ikke kan se svampene. Aflås evt. skuffen eller skabet. 1q. Skålene skal nu stå urørt i 7 døgn, så svampene kan vokse frem. Dette kaldes inkubering. Aflæsning af svampe dag-8 Bestemmelse eller identifikation af skimmelsvampe er ikke altid nemt, men gør det så godt, I kan. Læs og brug bestemmelsesnøglen grundigt. Kig godt efter alle detaljer og vær flere om at identificere. 2a) Start med det sæt petriskåle, der blev eksponeret inde i klasseværelset. 2b) Valgfrit: Fotografer gerne hver petriskål (både forside og bagside). Så kan man tegne, tælle og krydse af på papir eller på tavlen. Låget kan fjernes kortvarigt af læreren, hvis det ikke er muligt at tage billeder uden refleks fra lågene, eller hvis der er kondens i låget. Kondensen fjernes med et stykke køkkenrulle (denne fotodel er ikke obligatorisk). 2c) Sæt tape på de lukkede skåle hele vejen rundt langs lågets kant, så sporerne ikke spredes. 2d) Tæl først det TOTALE antal svampekolonier på hver petriskål - uanset hvordan de ser ud, så man får et totalt tal for CFU for hver skål (CFU = Colony Forming Units = kolonidannende enheder). De to tal, et fra hver skål, lægges sammen og skrives nederst i skemaet. 2e) Identificer hvilke kolonier, der hører til slægten Cladosporium. Benyt den vedlagte nøgle med fotos og navne. Tæl så alle Cladosporium kolonier på hver petriskål og læg de to tal sammen. Skriv resultatet ind i skemaet under antal Cladosporium. 2f) Identificer og tæl alle Penicillium kolonierne på hver skål. Brug nøglen. De to tal lægges sammen og skrives i skemaet. 2g) Identificer og tæl alle gær-kolonier på hver skål. Læg de to tal sammen og skriv det ind i skemaet. 18

25 2h) Alle andre svampe -kolonier tælles sammen, uanset hvordan de ser ud, og bruges som kontrol på at man har kigget på alle kolonier på skålen. Disse to tal lægges også sammen og skrives i skemaet som antal af alle andre svampe. 2i) Kontroller at antal af Cladosporium + antal af Penicillium + antal af gær + antal andre svampe giver det sammen tal som det TOTALE antal svampekolonier. Petriskåle klar til aflæsning Så forskellige kan petriskålene se ud efter dette eksperiment (eksponeret i 60 minutter og inkuberet i 7 døgn). Petriskålen til venstre har rigtig mange Penicilliumkolonier. Det indikerer, at der mangler udluftning. Den højre petriskål er en mere normal prøve, hvor der kun er få Cladosporium-kolonier. 2j) Gentag proceduren for det sidste sæt petriskåle, der blev eksponeret ude i skolegården. 2k) Alle skåle lægges tilbage i plastikposen med huller, derefter i lynlåsposen og smides ud med dagrenovationen. 2l) Skriv resultaterne ind på Lav til slut en opsamling på tavlen, så eleverne kan se og diskutere forskellen på antal svampe - ude og inde i deres eget forsøg. Her er et eksempel fra en skole, som ikke har ventilationssystem, men som er gode til at lufte ud. Ude: Cladosporium: 67 Penicillium: 0 Gær: 2 Andre: 3 Total: 72 Inde: Cladosporium: 26 Penicillium: 2 Gær: 0 Andre: 1 Total: 29 SKOLE 19

26 Sikkerhed Flyt og vend petriskålene med forsigtighed Det er vigtigt at undgå at sprede svampesporer. Hold derfor låget på skålene og flyt og vend skålene med rolige bevægelser, da svampesporer er beregnede til at flyve rundt i luften og meget let klistrer til lågene. Smid petriskålene ud så snart I er færdige Pak petriskålene ind i plastikposen med huller og så ned i lynlåsposen og smid dem ud med dagrenovationen. Hvis uheldet er ude, så rens med sprit! Hvis I taber en petriskål, så rens med sprit. Gennemvæd 3-4 ark køkkenrulle og tør området af. Er der så mange sporer, at man kan se et farvet lag, hældes en kop sprit ud på området, og der tørres efter med køkkenrulle. Den brugte køkkenrulle lægges i en plastikpose og smides ud med dagrenovationen. 20

27 MasseEksperiment 2014 Indeklima i klasselokaler - resultater 1

28 Kolofon Denne rapport er udarbejdet af Danmarks Tekniske Universitet og Danish Science Factory ved: Geo Clausen, DTU Byg, Institut for Byggeri og Anlæg Jørn Toftum, DTU Byg, Institut for Byggeri og Anlæg Birgitte Andersen, DTU Systembiologi, Institut for Systembiologi Hvem står bag? MasseEksperiment 2014 er udviklet i et samarbejde mellem Danish Science Factory, DTU Byg og DTU Systembiologi på Danmarks Tekniske Universitet, samt lærer Helle Houkjær fra Krogårdsskolen i Greve, konsulent Mari-Ann Skovlund Jensen fra Center for Undervisningsmidler og lektor Hans Marker fra Skt. Annæ Gymnasium. Ansvarshavende redaktion Geo Clausen og Jørn Toftum, DTU Byg Birgitte Andersen, DTU Systembiologi Laura Ørsted-Jordy, Danish Science Factory Layout Søs Jensen, Forsidefoto Jens Nørgaard Larsen Øvrige fotos Carsten Andersen Helle Houkjær fra Krogårdsskolen i Greve Udgiver Danish Science Factory Telefon: info@danishsciencefactory.dk MasseEksperimentet er en del af Dansk Naturvidenskabsfestival, der afholdes hvert år i uge 39 i hele Danmark. Læsevejledning Resultaterne fra MasseEksperiment 2014 bliver her præsenteret i en række faktaark, som kan anvendes i undervisningen og bruges til at diskutere og arbejde videre ud fra. Faktaarkene henvender sig især til de lærere og elever, der deltog i MasseEksperiment Elever i de ældste klassetrin kan anvende faktaarkene selv, mens de yngre elever med fordel kan få resultaterne formidlet sammen med deres lærer. Arkene kan desuden ved kildeangivelse frit benyttes af journalister eller andre videnskabsformidlere, der måtte have interesse for MasseEksperimentet. Via kan du se resultaterne for klasselokalerne på alle de medvirkenede skoler og gymnasier. Herinde kan I således se jeres egne resultater, og sammenligne resultater på tværs af regioner, kommuner og hele Danmark. På findes der også materiale fra de øvrige års MasseEksperimenter og således er det også muligt at sammenligne resultaterne fra samme eksperiment i 2009 og se udviklingen. 2

29 Forord Kære lærere og elever Tak fordi I undersøgte indeklimaet i jeres klasselokale og indberettede jeres målinger til MasseEksperimentets hjemmeside. 785 klasser fra 262 skoler og gymnasier fra hele Danmark har indsendt resultater til MasseEksperimentet, og med disse resultater har I sammen med forskerne været med til at skabe ny viden om indeklimaet i de danske klasselokaler. På få uger har vi fået data, der ellers ville tage måneder eller år at indsamle. Det er helt unikt, at I som elever og lærere er med til at skabe nye forskningsresultater, som i den grad kan være med til at præge samfundsdebatten og sætte fokus på, at et utilstrækkeligt indeklima i klasseværelserne kan påvirke elevernes udbytte af skolearbejdet og påvirke den fysiske og psykiske velbefindende i klasserne. Resultaterne er blevet sendt til forskere Geo, Jørn og Birgitte fra Danmarks Tekniske Universitet. De har regnet på alle målingerne, og på de næste sider kan I se MasseEksperimentets vigtigste resultater. dengang blandt andet blev påvist, at ventilationen i mere end halvdelen af de medvirkende klasser var utilstrækkelig. Siden da har der været en række initiativer for at forbedre indeklimaet, blandt andet fra Sundhedsstyrelsens Forebyggelsespakke om Indeklimaet i Skoler. Vi var derfor meget spændte på at se, om indeklimaet i de danske skoler var blevet bedre på de fem år. I 2009, da vi i MasseEksperimentet undersøgte indeklimaet i klasselokalerne så det således ikke særlig godt ud, og resultaterne endte på forsiden af en række landsdækkende medier og fik omtale i bedste sendetid på nationalt tv. I år ser tallene for indeklimaet for de danske skoler desværre en smule dårligere ud end de gjorde for fem år siden. Resultaterne fra dette års eksperiment kan derfor forhåbentligt sætte endnu mere fokus på indeklimaet i de danske skoler og gymnasier, og være med til at skabe forbedringer, så I og andre elever og lærere I fremtiden kan arbejde under de mest optimale forhold. Størstedelen af MasseEksperimentet i år var en gentagelse af MasseEksperimentet fra 2009, hvor det God læselyst! Laura Ørsted-Jordy, Danish Science Factory 3

30 Fakta om indeklima Hvad er indeklima Der er mange faktorer, der spiller ind, når indeklimaet i et lokale skal bedømmes - herunder temperatur, træk, fugt, luftkvalitet samt lyd- og belysningsniveau. Dårligt indeklima kan medføre forskellige gener som f.eks. lugtgener, hovedpine, kvalme, irritation i øjne, næse og hals og andre overfølsomhedsreaktioner. I et klasselokale er der således mange forskellige forureningskilder, der kan påvirke luftkvaliteten. Hvad er et godt CO 2 -niveau? Gassen CO 2 er ét blandt mange stoffer i indeluften og det kommer hovedsageligt fra elever og lærere, når de ånder ud. En stillesiddende, voksen person producerer omkring 17 liter CO 2 per time, mens børn i de mindre klasser vil producere noget mindre. Luftens indhold af CO 2 kan fx måles i enheden ppm (parts per million), som angiver, hvor mange CO 2 -molekyler der er blandt én million molekyler i luften. Udendørs er luftens CO 2 -koncentration omkring 400 ppm, mens den indenfor typisk er højere. Her er koncentrationen ofte i intervallet fra 500 til 2500 ppm, men koncentrationen kan i enkelte tilfælde komme helt op på 5000 ppm. I et klasselokale bør CO 2 -koncentrationen ikke overstige 1000 ppm, hvis indeluften skal opleves som god af de fleste mennesker ppm er også Arbejdstilsynets anbefalede grænse. Luftens indhold af CO 2 er et mål for, hvor godt et lokale er ventileret i forhold til hvor mange personer, der er tilstede. CO 2 er ikke i sig selv skadelig i de koncentrationer, vi normalt oplever inden døre, men nye undersøgelser har vist, at en forhøjet CO 2 koncentration kan påvirke vores evne til at træffe gode beslutninger. Temperatur Temperaturen i et lokale har stor betydning for om en person føler sig veltilpas. Ofte vil indetemperaturen stige i løbet af en lektion. Dette skyldes at mennesker og elektriske apparater som computere og belysning afgiver varme. Derudover varmer solens stråler også lokalet op, og om vinteren bidrager varmeapparater til at holde en behagelig indetemperatur. Selv små forskelle i temperatur indenfor det termiske komfortområde kan imidlertid have betydning tunghedsfornemmelse i hovedet, hovedpine og utilpashed. En stigning på få grader kan øge risikoen for, at symptomer som disse opstår. I klasselokaler er dette af særlig betydning, fordi temperaturen ofte kan stige meget i løbet af en lektion. Om sommeren bør indetemperaturen ligge omkring C, og om vinteren mellem C. I efterårs- og forårsperioden, hvor temperaturen typisk varierer meget, bør temperaturen helst ligge i intervallet C. Skimmelsvampe indendørs og udendørs Den største kilde til skimmelsvampesporer i udeluften er naturen selv. Kilden til, at der er sporer fra skimmelsvampen Cladosporium i indeluften er nemlig den luft som kommer ude fra. Cladosporium vokser og danner sporer især på visne blade. Mængden varierer med årstiden, og er størst om efteråret. Penicillium-sporer findes også i udeluft sammen med gær, men niveauet er meget lavere udendørs, da Penicillium mest vokser nede i jorden. Den største kilde til Penicillium-sporer indendørs kommer fra mugne madvarer, såsom appelsiner, brød og løg. Mange af de Penicillium-sporer man kan måle i klasselokaler stammer sandsynligvis fra elevers og læreres egne hjem og er slæbt med i skole på sko, tøj, bøger og lignende. Det er meget normalt, og der er ikke ret meget, man kan gøre ved lige det. En anden kilde til gær og Penicillium-sporer i indeluften er dog også støv i lokalet. Sporerne og gærcellerne er nemlig gode til at klæbe til nullermænd og hår, og jo længere tid støvet ligger, jo flere sporer og gærceller indeholder det. Sporerne og gærcellerne frigives så til luften igen, når der er bevægelse i lokalet. Jo mere aktivitet, jo mere hvirvles støvet op, og jo flere sporer og gærceller vil der være i luften. Svampesporer er i sig selv ikke direkte skadelige, hvis man ellers er sund og rask og ikke har allergi overfor skimmelsvampe. Men hvis der er mange af dem, og lokalet samtidig er lidt fugtigt, kan der godt begynde at lugte af gammel kælder, og det bør man gøre noget ved. Dels ved at finde kilden til lugten, og få den fjernet, dels ved at sørge for, at der er tilstrækkelig ventilation i lokalet. 4

31 Deltagerne i eksprimentet Resultaterne i MasseEksperimentet blev indberettet fra 785 klasser fra 262 grundskoler og gymnasier i Danmark, 10,6% af alle landets grundskoler deltog i MasseEksperimentet. Sådan gjorde vi MasseEksperiment 2014 bestod af to eksperimentelle dele: 1. Måling af CO 2 -indhold i luften og temperaturen i klasselokalet 2. Opsamling og kortlægning af skimmelsvampe Del 1: CO 2 - og temperaturmåling Eleverne målte CO 2 -koncentrationen i deres klasselokale to gange med en uges mellemrum. Begge målinger foregik sidst i lektionen. I forbindelse med den første måling blev eleverne blev bedt om at holde vinduer og døre lukkede i hele lektionen, hvori målingen foregik. Dette for at simulere et vinterklima, hvor udetemperaturen gør at vinduerne holdes lukkede. CO 2 -målingen den efterfølgende uge blev foretaget efter at eleverne havde været ude i frikvarteret inden målingen og samtidigt blev der luftet godt ud i frikvarteret. Målingerne foregik ved at trække luft ved hjælp af en sprøjte gennem et CO 2 -målerør, som dermed viste CO 2 -koncentrationen på netop dette tidspunkt. Eleverne havde fået lov til at øve sig et par gange før den endelige måling blev foretaget, så de var fortrolige med udstyret og forsøget. Derudover skulle eleverne måle indetemperaturen i lokalet både i starten og i slutningen af lektionen. Del 2: Kortlægning af skimmelsvampe Eleverne skulle også kortlægge forskellige skimmelsvampetyper både udendørs og i deres klasselokale, hvor det i løbet af lektionen ikke var tilladt at åbne vinduer eller døre. Kortlægningen foregik ved at eksponere to petriskåle med DG18 næringssubstrat for luften i lokalet i 60 minutter. Derudover blev der opstillet tilsvarende skåle udendørs i nærheden af klasselokalet. De usynlige skimmelsvampesporer i luften dalede ned på skålene, spirede frem og voksede op til synlige svampekolonier i løbet af syv dage. Derefter blev svampekolonierne talt og identificeret efter udleverede bestemmelsesnøgler. Hvor mange svampekolonier er vokset frem? Elever fra Amager Fælled Skole tæller kolonier af skimmelsvampe. Svampene er vokset frem på petriskålen i løbet af en uge, efter at petriskålen har stået åben i deres klasse i en time. Foto: Carsten Andersen. 5

32 Resultaterne Indeklimaet har det stadig elendigt i de danske klasselokaler Figur 1 viser fordelingen af de målte CO 2 koncentrationer. Til sammenligningen er vist den tilsvarende fordeling fra % 40% 6% 44% 14% 14% 20% 16% 21% 20% ppm ppm ppm ppm ppm Figur 1. Målte CO 2 -koncentrationer i de deltagende klasser i 2009 og 2014 (første forsøgsdag med lukkede vinduer). Udluftning giver bedre indeklima Af figuren fremgår det, at der ikke er sket en forbedring af ventilationsforholdene i de fem år der er gået siden målingerne i Over halvdelen af de klasser der var med i MasseEksperimentet i år havde en CO 2 -koncentration, der er højere end det acceptable niveau på 1000 ppm. Figur 2 viser den store betydning, det har at gå udenfor og lufte godt ud i frikvarteret. Andelen af klasser der overskred den anbefalede grænse på 1000 ppm CO 2 faldt således fra 60% over 1000 ppm uden udluftning til 39% ved den anden måling, med udluftning. Dag 1 Dag 8 5% 40% 6% 4% 14% 11% 20% 61% 21% 18% ppm ppm ppm ppm ppm Figur 2. Målte CO 2 -koncentrationer i de deltagende klasser med og uden ophold udendørs og udluftning i det forudgående frikvarter. 6

33 Region Sjælland har det værst De værste indeklimamålinger blev målt i Region Sjælland, hvor kun 36% af skolerne denne gang lå under den anbefalede CO 2 -grænse. Region Nordjylland 69 klasser, 24 skoler 8% 6% 48% 19% 19% Region Midtjylland Region Hovedstaden 124 klasser, 51 skoler 4% 40% 229 klasser, 81 skoler 5% 41% 17% 19% 14% 20% 19% 21% Region Syddanmark Region Sjælland 227 klasser, 62 skoler 6% 39% 136 klasser, 42 skoler 9% 36% 9% 16% 20% 18% 19% 28% ppm ppm ppm ppm ppm Figur 3. Målte CO 2 -koncentrationer (første måledag) i de deltagende klasser i hele landet fordelt på regioner. 7

34 Folkeskoleklasserne har værre indeklima end gymnasieklasserne Gennemsnittet af de målte CO 2 -koncentrationer lå over det acceptable niveau på 1000 ppm for alle klassetrin i folkeskolerne. Gennemsnittene lå generelt mellem 1200 og 1600 ppm. Gymnasieklasserne målte dog lavere CO 2 -koncentrationer end folkeskoleklasserne. Jo ældre og dermed større eleverne er, jo mere CO 2 afgiver de. Dette vil umiddelbart medføre, at gennemsnittet af CO 2 målingerne burde være højest i de store klasser. Aktivitetsniveauet spiller imidlertid også en stor rolle for hvor meget CO 2 eleverne afgiver, og dette vil ofte være højere i de små klasser, hvor eleverne leger og bevæger sig mere. CO 2 -koncentrationen fordelt på klassetrin 4000 n=44 n=84 n=97 n=96 n=94 n=74 CO2-koncentration [ppm] n=6 n=23 n=47 n=67 n=5 n=43 n=17 n=6 Maximum Gennemsnit 500 Minimum g 2.g 3.g Klassetrin Figur 4. Målte CO 2 -koncentrationer den første forsøgsdag fordelt på klassetrin for 703 deltagende klasser (minimum, maksimum og gennemsnit). n angiver antallet af deltagende klasser på hvert klassetrin. 8

35 Ventilation klasser uden mekanisk ventilation har det dårligst Klasselokaler har forskellig typer ventilation. Nogle har naturlig ventilation, hvor luften typisk strømmer ud og ind gennem sprækker, vinduer og udluftningsåbninger. Andre har mekanisk ventilation, hvor et ventilationsanlæg sørger for, at luften blæses ind og ud af lokalet. Målingerne viser, at CO 2 -koncentrationen i klasselokalerne med mekanisk ventilation (enten udsugning eller både udsugning og indblæsning) er lavere, end når der er naturlig ventilation. Gennemsnittet af CO 2 målingerne for de forskellige typer af ventilation er 1099 ppm for lokaler med udsugning og indblæsning, 1380 ppm for lokaler kun med udsugning og 1813 ppm for lokaler med naturlig ventilation. CO 2 -koncentrationerne er altså generelt højest i de naturligt ventilerede lokaler, som 42% af de deltagende klasser har. Procentfordelingen af klasser med CO 2 -koncentration over 1000 ppm 100 % af klasser med CO2-koncentration højere end 1000 ppm n = 325 n = 174 n = 274 Indblæsning og udsugning Kun udsugning Naturlig ventilation Figur 5. Procentfordelingen af klasser med en CO 2 -koncentration over 1000 ppm (målt den første forsøgsdag) fordelt på ventilationstype for 773 deltagende klasser. n angiver det samlede antal deltagende klasser med den viste ventilationstype. Temperaturen i klasserne er generelt god Langt hovedparten af temperaturmålingerne, 87%, lå i det acceptable område C. Der var dog nogle få klasser med både meget høje og meget lave målte temperaturer. Temperaturer i klasserne % af klasser < >29 Temperaturinterval ( C) Figur 6. Fordelingen af temperaturer målt i de 785 deltagende klasser 9

36 Kortlægning af skimmelsvampe indendørs og udendørs I 2009 viste MasseEksperimentet, at der ikke var forskel på fordelingen af skimmelsvampe i de forskellige regioner. Det samme gør sig gældende i Men som noget nyt skulle eleverne i år kortlægge svampene både inde og ude. MasseEksperiments resultater ligger fint i tråd med de tal man finder i den videnskabelige litteratur, Skimmelsvampe ude hvor man udenfor finder 78% Cladosporium og 3% Penicillium, og indendørs finder 42% Cladosporium og 19% Penicillium. Som det ses i Figur 7 er de tilsvarende tal for MasseEksperimentet 58% Cladosporium og 8% Penicillium udendørs, og 41% og 14% indendørs. Skimmelsvampe inde 25% 27% 9% 18% 8% 58% 14% 41% Cladosporium Penicillium Gær Andre Figur 7. Fordelingen af de forskellige svampetyper (i %) i ude- og indeluft for alle klasser for de 783 deltagende klasser. Skimmelsvampe inde og ude Naturen i nærmiljøet har en stor betydning for hvilke svampe, der er i udeluften og dermed også indeluften. Som det ses af figur 8 findes der flere Cladosporium-sporer i luften (36%), hvis skolen er omgivet at både træer/ buske og græs/marker end hvis skolen er omgivet af asfalt og andre bygninger. Der kommer derved også forholdsvis flere Cladosporium-sporer ind i klassen hvis der er meget grønt uden for vinduerne. Det samme gælder for Penicillium og de andre svampe, men ikke for gær. Antallet af gærkolonier i asfalt-miljøet er næsten lige så stort som i natur-miljøet og højere end gennemsnittet. En forklaring kan være at gærceller trives godt i støv og sand og kan formere sig hurtigt, hvis der kommer en regnbyge og gør støvet vådt. Fordelingen af skimmelsvampe i klasser med forskellige typer natur udenfor ude inde ude inde ude inde ude inde ude inde Cladosporium Penicillium Gær Andre Totalt Træer/buske og græs/marker (n = 214) Gennemsnit alle (n = 783) Asfalt/klipper og andre bygninger (n =74) Figur 8. Den gennemsnitlige fordelingen af de forskellige svampetyper i ude- og indeluft afhængig af den omgivende natur eller kultur. 10

37 Skimmelsvampesporerne blæser i vinden At vind og vejr spiller en rolle for antallet og typen af svampe i udeluften ses af figur 9. Hvis det har regnet, finder man flere kolonier af Cladosporium, gær og andre svampe, men ikke flere Penicillium kolonier. Det kan skyldes at Cladosporiumsporerne vaskes ned af bladene med regnen, mens Penicillium-sporerne, der er i jorden, bliver skyllet endnu længere ned og sidder fast. Blæsten spiller også en rolle. Blæser det meget, hvirvles Penicillium-sporerne op med jordpartikler, mens Cladosporium-sporerne frigøres fra bladene (fx oppe i trækronerne), hvirvles højere op i luften og først falder ned, når blæsten er stilnet af. Fordelingen af skimmelsvampe udenfor i forhold til vejr og vind ude ude ude ude ude Cladosporium Penicillium Gær Andre Totalt Regn (n = 88) Sol (n = 252) Blæst (n = 86) Vindstille (n = 60) Figur 9. Den gennemsnitlige fordelingen af de forskellige svampetyper i ude- og indeluft afhængig af vejret og vinden på forsøgsdagen. 11

38 Nogle skimmelsvampe lugter Man ved at nogle svampe og gær kan lugte grimt og give en dårlig luftkvalitet i fx gamle, fugtige og beskidte kældre. Der er for eksempel en Penicillium-art, der lugter af våd hund, og mange gær-svampe kan danner alkohol (ætanol), når de vokser på mugne madvarer. Som det ses af figur 10, er der gennemsnitlig lidt flere gærkolonier i de klasselokaler, der lugter indelukket om morgenen. Der er også lidt flere Cladosporium-kolonier, men om disse svampearter kan producere lugtstoffer har forskerne aldrig undersøgt. Det er nu en af de opgaver nogle forskere taler om, at de vil undersøge nærmere i fremtiden. Fordelingen af skimmelsvampe i klasser med dårlig lugt og klasser hvor der ikke lugter inde inde inde inde inde Cladosporium Penicillium Gær Andre Totalt Ingen lugt Dårlig lugt Figur 10. Den gennemsnitlige fordelingen af de forskellige svampetyper i indeluften afhængigt af luftkvaliteten om morgenen blandt alle 783 deltagende klasser. 12

39 Færrest skimmelsvampe når der er ventilationssystem i klassen Ventilation spiller en vigtig rolle for et godt indeklima, der sker automatisk en reduktion på mellem 25% og 50% i antallet af svampesporer, når udeluften kommer ind i klassen og blander sig med indeluften. Indeluften indeholder færre svampesporer, da sporerne hele tiden falder ud af luften og ender på borde og gulve, hvor de fjernes, når der gøres rent. Figur 10 viser, at mekanisk ventilation med både udsugning og indblæsning er den ventilationsform, der giver færrest svampesporer i indeluften. Denne ventilationsform filtrerer nemlig udeluften, så antallet af svampesporer reduceres med ca. 30% i forhold til naturlig udluftning, altså uden ventilationssystem. Figur 11 viser også, at mekanisk ventilation med kun udsugning er bedre end naturlig ventilation, på nær når det gælder Cladosporium. Dette skyldes med stor sandsynlighed at luft-flowet udefra og ind er større og hurtigere ved den mekaniske udsugning end ved blot at åbne vinduerne og lave gennemtræk. Fordelingen af skimmelsvampe i klasser med forskellige ventilationssystemer inde inde inde inde inde Cladosporium Penicillium Gær Andre Totalt Nej, ingen Ja, kun udsugning Ja, både udsugning og indblæsning Figur 11. Den gennemsnitlige fordelingen af de forskellige svampetyper i indeluften afhængig af skolens ventilationssystem, for alle deltagende 783 klasser. 13

40 Hvornår er mange skimmelsvampe for mange? Der findes i dag ingen grænseværdier for hvilke og hvor mange svampesporer, der må være indendørs, ligesom der gør for CO 2 -koncentrationen. I 2009 satte forskerne i MasseEksperimentet en øvre grænse på 30 svampekolonier pr. petriskål. Dengang talte 33% af de deltagende klasser (248 klasser) mere end 30 svampekolonier pr. petriskål. I år blev der talt svampekolonier på to petriskåle pr. Klasse, og figur 12 viser hvor mange klasser, der talte mere end 60 svampekolonier på deres petriskåle til sammen. I år var der kun 16% (123 klasser), der havde for mange svampekolonier, hvilket er markant bedre end for 5 år siden. Til gengæld viser figur 12, at klasser med mekaniske ventilation med både udsugning og indblæsning har de højeste gennemsnitlige forekomster af både Penicillium og gærkolonier sammenlignet med mekanisk udsugning og naturlig ventilation. Resultaterne kunne tyde på, at man ikke har husket at skifte filtrene, da gamle filtre ellers kan begynde at blæse de svampesporer ind i klasseværelset, som filtrene fangede, da de var nye. Antallet af Penicillium-sporer indendørs bruges som regel som indikator for at indeklimaet ikke er som det skal være. I forskningen er der en tommelfingerregel, der siger, at hvis der er 5 eller flere Penicillium-kolonier på én DG18 petriskål - altså flere end 10 Penicillium kolonier i klasselokalet - bør man gøre bedre rent og lufte mere ud og tjekke ventilationen. Fordelingen af svampe på ventilationstyper for klasser med >60 svampekolonier inde Antal svampekolonier inde inde inde inde Cladosporium Penicillium Gær Andre Nej, ingen (n = 64) Ja, kun udsugning (n = 30) Ja, både udsugning og indblæsning (n = 29) Figur 12. Den gennemsnitlige fordelingen af de forskellige svampetyper i indeluften afhængig af skolens ventilationssystem (n=123). 14

41 Svag sammenhæng mellem skimmelsvamp og CO 2 -niveau Figur 13 viser at der er en svag sammenhæng i forholdet mellem alle svampesporerne i indeluften, således at antallet af svampesporer også er højere, hvor der er målt en høj CO 2 -koncentration. Der er stor spredning på målepunkterne, men det ser ud til, at der i lokaler med utilstrækkelig ventilation og derfor højere CO 2 -koncentration også er flere svampesporer i luften. Både hver for sig og sammen kan de to ting give et forringet indeklima. Desuden kan et ventilationssystem godt fjerne CO 2, men samtidig sende flere svampesporer ind, hvis det ikke fungere optimalt. Det totale antal skimmelsvampe inde mod CO 2 -koncentrationen på dag Totalt antal kolonier = CO Antal svampekolonier CO 2-koncentration (ppm) Figur 13. Figur 13 viser at der ser ud til at være en svag sammenhæng mellem alle svampesporerne i indeluften og luftens CO 2 -koncentration. 15

42 De samlede resultater Forskere kan indsamle meget store mængder data på meget kort tid, som i dette MasseEksperiment hvor 785 klasser har undersøgt, målt eller talt mere end 30 forskellige ting. Det giver et Excel ark på 785 rækker og 30 kolonner eller en matrix med datapunkter. En hurtig måde at få overblik over data, er at lave en samlet analyse, også kaldt multivariat dataanalyse, som vist her i figur 14. Analysen viser de faktorer (målinger), der hænger sammen, når de ligger tæt sammen: fx høj CO 2 -koncentration og dårlig lugt (fx i den røde cirkel) eller Ingen lugt og Mekanisk ventilations-anlæg (fx i den grønne cirkel). Analysen viser også faktorer som er modsatrettede: alle røde faktorer er modsatrettet de grønne faktorer, da de ligger i hver sin side af koordinatsystemet. Det samme gælder Asfalt (sort) og Græs (pink), som giver et modsatrettet resultat, henholdsvis det laveste og det højeste Clodosporium-tal, når man ser på de svampe, der findes i de to miljøer (Se også figur 8). Samlet analyse af alle målingerne på én gang 0.3 Ja, både indsugning og udblæsning Nej, ingen udluftning Ingen lugt Totalt - ude Mange Cladosporium - ude Ja, kun udsugning Stort rumfang Græs/marker Træer/buske Mange andre svampe - ude Mange Penicillium - ude Mange Gær - ude Vindstille Sol Skiftende vejr Andre bygninger Asfalt/klipper Skiftende vind Regn Blæst Mange elever Mange Penicillium - inde Mange gær - inde Høj temperatur - dag 1 Mange Cladosporium - inde Mange andre svampe - inde Totalt - inde -0.3 Ja, udluftning Dårlig lugt Høj CO 2 -dag Nej, intet ventilationssystem Figur 14. En samlet analyse (multivariat statistik) af alle faktorer, som blev målt i MasseEksperiment Figuren viser hvilke faktorer som hænger sammen. Faktorer i samme farve hænger sammen. Jo længere væk fra centrum en faktor ligger, jo større betydning har den for resultatet. Faktorer, der ligger i samme kvadrant hænger sammen, mens faktorer i modsatte kvadranter (2. og 4.) er modsatrettede. 16

43 Konsekvenserne af dårligt indeklima Indeklima og sundhed Indeklimasymptomer er en fælles betegnelse for en lang række af symptomer, der er blevet forbundet med indeklimaets påvirkninger. Symptomerne omfatter f.eks. slimhindeirritation i øjne, næse og svælg, hudirritation, samt almensymptomer som tunghedsfornemmelse i hovedet, træthed, koncentrationsbesvær og utilpashed. Symptomerne skyldes sjældent én bestemt påvirkning og kan også forårsages af andet end indeklimaet. Hyppigheden af symptomer kan variere fra én bygning til en anden. Samtidig er det karakteristisk, at symptomerne kan blive reduceret i intensitet eller helt forsvinde efter at personen har forladt bygningen. Det er endnu uafklaret hvorfor symptomerne opstår, hvad der sker i kroppen og hvilke påvirkninger, der giver anledning til hvilke symptomer. Det antages, at symptomerne skyldes samvirkningen af en række forskellige indeklimapåvirkninger. Indeklimaet kan også have relation til egentlige sygdomme som allergiske luftvejslidelser og luftvejsinfektioner. Koncentrationen af allergener i støv i klaseværelser er ofte høj, fordi allergenerne overføres fra tøjet på de børn, som har hyppig kontakt med kæledyr. Et ud af tre børn lider af allergi eller astma og disse lidelser er blandt de hyppigste fraværsårsager i skolen. Allergi og astma kan forværres af f.eks. skimmelsvampesporer i fugtskadede bygninger eller husstøvmider og allergikere og astmatikere kan opleve, at hyppigheden af anfaldene og intensiteten øges ved ophold i nogle bygninger. Indeklimaet er resultatet af utallige samvirkende faktorer mange flere end beskrevet ovenfor. Påvirkningerne fra indeklimaet er mange, og konsekvenserne af det utilstrækkelige indeklima spænder lige fra let ubehag til alvorlige og kroniske sygdomme. Heldigvis går det kun sjældent så galt, men der er alligevel mange tungtvejende grunde til at tilstræbe et godt indeklima i skolers klasselokaler til gavn for trivsel, sygefravær og ikke mindst elevernes indlæring. Indeklima og læring Det utilstrækkelige indeklima i klasseværelserne kan påvirke elevernes udbytte af skolearbejdet og give en ringe begyndelse på hele deres uddannelsesforløb. Selvom der fokuseres på eleverne, er det klart, at det dårlige indeklima også går udover lærerne og den undervisning, de skal yde. Vi ved endnu ikke præcist, hvilke mekanismer der gør, at luftkvalitet og temperaturer påvirker elevernes præstation af typiske skoleopgaver, herunder koncentrationskrævende logiske og matematiske opgaver samt forståelseskrævende sproglige opgaver. En nærliggende forklaring er, at motivationen nedsættes når man føler sig uoplagt eller tung i hovedet pga. af dårlig luftkvalitet eller for høj temperatur. Men der er tale om ret markante effekter, som det vil fremgå af det følgende. Eksempelvis viste en undersøgelse, at en fordobling af ventilationsraten fra et lavt niveau medførte en fremgang i præstationen af skolearbejdet tæt ved 10%. Dette svarer populært sagt til, at elever med et godt indeklima i klasseværelset kan spare næsten et års skolegang! I utilstrækkeligt ventilerede lokaler med høj persontæthed er der endvidere øget risiko for overførsel af luftbåren smitte mellem mennesker. Resultatet er en øget hyppighed af almindelige luftvejsinfektioner som forkølelse, ondt i halsen og mellemørebetændelse. 17

44 Vejen til et bedre indeklima Eleverne kan selv gøre noget for at forbedre indeklimaet i klasselokalet. CO 2 -koncentrationen stiger i løbet af en lektion, og det er derfor vigtigt at åbne vinduerne i lokalet regelmæssigt. Eleverne bør derudover forlade klasselokalet i frikvartererne, så CO 2 -koncentrationen kan nedbringes før starten af næste lektion. Udluftning og det at opholde sig udendørs i frikvarterene betød, at andelen af klasseværelser med CO 2 -koncentration over 1000 ppm faldt til 39%. Har man et ventilationsanlæg i klassen, er det vigtig at kontrollere, at det virker, som det skal. MasseEksperiment 2014 viser også, at niveauet af skimmelsvampesporer i luften ligger højere end den tommelfingerregel, som er maksimum 30 svampekolonier i en petriskål. Det høje niveau af svampesporer kan have flere forskellige årsager. Det kan naturligvis skyldes ringe rengøring, men i lige så høj grad, at ventilationen i lokalerne ikke er tilstrækkelig til at fjerne de svampesporer, som slæbes med ind på sko og tøj. For skoler med mekanisk indblæsning kan årsagen være at filtrene i ventilationsanlægget ikke virker optimalt, og blæser ufiltreret luft ind, som indeholder flere svampesporer om efteråret, hvor MasseEksperimentet blev udført. Elevernes resultater er meget værdifulde for fremtidige målinger af svampesporer indendørs, fordi de viser, at antallet af svampesporer udendørs har en rigtig stor påvirkning af det man tæller indendørs. Har klassen fået et resultat med mange indesvampe (Penicillium), skal man nok lige tjekke rengøring, ventilation og om der eventuelt skulle være fugtskader på loftet eller vægge. Da sporer fra skimmelsvampe sidder i støv er det vigtig at sørge for god rengøring af lokalet. En gammel skive brød oven på et skab kan sende mange Penicillium sporer i omløb. God ventilation er også vigtig i forhold til skimmelsvampe. Tjekliste til et godt indeklima Tag ansvar for et godt indeklima i klassen. Brug denne tjekliste: Luft ud regelmæssigt. Forlad klasselokalet i frikvartererne. Sørg for at rydde op så rengøringspersonalet kan gøre ordentligt rent. Sørg for at smide uspiste madpakker og frugt i affaldsspanden. Kontrollér om der er god ventilation i klasselokalet. Hvis der er et ventilationsanlæg tilknyttet lokalet: Efterkontrollér at anlægget og evt. filtre fungerer optimalt. Forslag til diskussioner i klassen Hvad betyder de målte CO 2 -koncentrationer og temperaturer for jeres klasse? Hvad betyder de observerede svampe for jeres klasse? Hvad kan I evt. gøre for at forbedre indeklimaet i klasseværelset? 18

45 Efterord En stor tak til de mange elever og lærere, som har gennemført MasseEksperiment 2014 ude i klasselokalerne og indberettet resultater på eksperimentets hjemmeside. Det er elevernes data, der ligger til grund for den viden, som bliver formidlet i rapporten her. En rigtig stor tak skal også lyde til forfatterne af denne rapport. Lektor Birgitte Andersen, professor Geo Clausen og Jørn Toftum, som har stået for at udvikle forsøgene og været ansvarlige for analysen af de mange data. Også tak til Helle Houkjær, Hans Marker og Mari-Ann Skovlund Jensen for udvikling af lærervejledninger og supplerende aktivitetsforslag. Og tak til Frederiksen for sponsorrabat på CO 2 -måleudstyr. MasseEksperiment 2014 er økonomisk direkte støttet af Danmarks Lærerforening og Bjarne Saxhofs Fond. 19 Foto: Helle Houkjær, Krogårdsskolen, Greve.

46 Angivelse af numeriske værdier for beregning af korrelationsfaktor Angivet Overskrift: Grupperinger: Numerisk værdi: EnergyLabelClassification a EnergyLabelClassification a EnergyLabelClassification a EnergyLabelClassification B 4 EnergyLabelClassification C 5 EnergyLabelClassification D 6 EnergyLabelClassification E 7 EnergyLabelClassification F 8 EnergyLabelClassification G 9 Hvor gammelt er jeres klasseværelse? Før Hvor gammelt er jeres klasseværelse? Hvor gammelt er jeres klasseværelse? Hvor gammelt er jeres klasseværelse? Hvor gammelt er jeres klasseværelse? Hvor gammelt er jeres klasseværelse? Hvor gammelt er jeres klasseværelse? 2000 eller nyere 1 Er der et aktivt kørende ventilationsanlæg tilknyttet klasseværelset? Nej, intet ventilationsanlæg 3 Er der et aktivt kørende ventilationsanlæg tilknyttet klasseværelset? Ja, kun med udsugning 2 Er der et aktivt kørende ventilationsanlæg tilknyttet klasseværelset? Ja, med både udsugning og indblæsning 1 Lugter der normalt grimt/kælderagtigt/indelukket i klasseværelset, når I kommer om morgenen? Ja 2 Lugter der normalt grimt/kælderagtigt/indelukket i klasseværelset, når I kommer om morgenen? Nej 1 Bliver der normalt luftet ud i frikvartererne? Ja 1 Bliver der normalt luftet ud i frikvartererne? Nej 2

47 0 min 2 min 4 min 6 min 8 min 10 min 12 min 14 min 16 min 18 min 20 min 22 min 24 min 26 min 28 min 30 min 32 min 34 min 36 min 38 min 40 min 42 min 44 min 46 min 48 min 50 min 52 min 54 min 56 min 58 min 60 min Bilag 5 CO2 produktion voksne 0,0187 m3/h Maks. koncentration: børn 0,0104 m3/h m3/m3 PPM 0, antal voksne 1 stk. antal børn 20 stk. Luftskifte: 1,5 /h Fast volumenstrøm: 315 m3/h VR 210 m3 8 m3 pr. person 210 m3 Cind 0,00038 ppm 8 m3 pr. person 168 m3 G 0, m3/h 6 m3 pr. person 126 m3 Udregnet iht. "Komfortventilation" BYG DTU, side 18 STIGNING I CO2 KONCENTRATION VED FORSKELLIGE RUMVOLUMENER m3 rumvolumen pr. person 6 m3 rumvolumen pr. person 10m3 rumvolumen pr. person 1 af 7

48 Bilag 5 8m3 rumvolumen pr. person 6 m3 rumvolumen pr. person 10m3 rumvolumen pr. person 10m3 rumvolum en pr. person 10m3 rumvolum en pr. person 8m3 rumvolum en pr. person 6 m3 rumvolum en pr. person e cop 0 min 0, min 1 0,02 1,5 0, , min 2 0,02 1,5 0, , min 3 0,02 1,5 0, , min 4 0,02 1,5 0, , min 5 0,02 1,5 0, , min 6 0,02 1,5 0, , min 7 0,02 1,5 0, , min 8 0,02 1,5 0, , min 9 0,02 1,5 0, , min 10 0,02 1,5 0, , min 11 0,02 1,5 0, , min 12 0,02 1,5 0, , min 13 0,02 1,5 0, , min 14 0,02 1,5 0, , min 15 0,02 1,5 0, , min 16 0,02 1,5 0, , min 17 0,02 1,5 0, , min 18 0,02 1,5 0, , min 19 0,02 1,5 0, , min 20 0,02 1,5 0, , min 21 0,02 1,5 0, , min 22 0,02 1,5 0, , min 23 0,02 1,5 0, , min 24 0,02 1,5 0, , min 25 0,02 1,5 0, , min 26 0,02 1,5 0, , min 27 0,02 1,5 0, , min 28 0,02 1,5 0, , min 29 0,02 1,5 0, , min 30 0,02 1,5 0, , min 31 0,02 1,5 0, , min 32 0,02 1,5 0, , min 33 0,02 1,5 0, , min 34 0,02 1,5 0, , min 35 0,02 1,5 0, , min 36 0,02 1,5 0, , min 37 0,02 1,5 0, , min 38 0,02 1,5 0, , min 39 0,02 1,5 0, , min 40 0,02 1,5 0, , min 41 0,02 1,5 0, , min 42 0,02 1,5 0, , af 7

49 Bilag 5 43 min 43 0,02 1,5 0, , min 44 0,02 1,5 0, , min 45 0,02 1,5 0, , min 46 0,02 1,5 0, , min 47 0,02 1,5 0, , min 48 0,02 1,5 0, , min 49 0,02 1,5 0, , min 50 0,02 1,5 0, , min 51 0,02 1,5 0, , min 52 0,02 1,5 0, , min 53 0,02 1,5 0, , min 54 0,02 1,5 0, , min 55 0,02 1,5 0, , min 56 0,02 1,5 0, , min 57 0,02 1,5 0, , min 58 0,02 1,5 0, , min 59 0,02 1,5 0, , min 60 0,02 1,5 0, , min 61 0,02 1,5 0, , min 62 0,02 1,5 0, , min 63 0,02 1,5 0, , min 64 0,02 1,5 0, , min 65 0,02 1,5 0, , min 66 0,02 1,5 0, , min 67 0,02 1,5 0, , min 68 0,02 1,5 0, , min 69 0,02 1,5 0, , min 70 0,02 1,5 0, , min 71 0,02 1,5 0, , min 72 0,02 1,5 0, , min 73 0,02 1,5 0, , min 74 0,02 1,5 0, , min 75 0,02 1,5 0, , min 76 0,02 1,5 0, , min 77 0,02 1,5 0, , min 78 0,02 1,5 0, , min 79 0,02 1,5 0, , min 80 0,02 1,5 0, , min 81 0,02 1,5 0, , min 82 0,02 1,5 0, , min 83 0,02 1,5 0, , min 84 0,02 1,5 0, , min 85 0,02 1,5 0, , min 86 0,02 1,5 0, , min 87 0,02 1,5 0, , min 88 0,02 1,5 0, , min 89 0,02 1,5 0, , min 90 0,02 1,5 0, , min 91 0,02 1,5 0, , min 92 0,02 1,5 0, , af 7

50 Bilag 5 93 min 93 0,02 1,5 0, , min 94 0,02 1,5 0, , min 95 0,02 1,5 0, , min 96 0,02 1,5 0, , min 97 0,02 1,5 0, , min 98 0,02 1,5 0, , min 99 0,02 1,5 0, , min 100 0,02 1,5 0, , min 101 0,02 1,5 0, , min 102 0,02 1,5 0, , min 103 0,02 1,5 0, , min 104 0,02 1,5 0, , min 105 0,02 1,5 0, , min 106 0,02 1,5 0, , min 107 0,02 1,5 0, , min 108 0,02 1,5 0, , min 109 0,02 1,5 0, , min 110 0,02 1,5 0, , min 111 0,02 1,5 0, , min 112 0,02 1,5 0, , min 113 0,02 1,5 0, , min 114 0,02 1,5 0, , min 115 0,02 1,5 0, , min 116 0,02 1,5 0, , min 117 0,02 1,5 0, , min 118 0,02 1,5 0, , min 119 0,02 1,5 0, , min 120 0,02 1,5 0, , min 121 0,02 1,5 0, , min 122 0,02 1,5 0, , min 123 0,02 1,5 0, , min 124 0,02 1,5 0, , min 125 0,02 1,5 0, , min 126 0,02 1,5 0, , min 127 0,02 1,5 0, , min 128 0,02 1,5 0, , min 129 0,02 1,5 0, , min 130 0,02 1,5 0, , min 131 0,02 1,5 0, , min 132 0,02 1,5 0, , min 133 0,02 1,5 0, , min 134 0,02 1,5 0, , min 135 0,02 1,5 0, , min 136 0,02 1,5 0, , min 137 0,02 1,5 0, , min 138 0,02 1,5 0, , min 139 0,02 1,5 0, , min 140 0,02 1,5 0, , min 141 0,02 1,5 0, , min 142 0,02 1,5 0, , af 7

51 Bilag min 143 0,02 1,5 0, , min 144 0,02 1,5 0, , min 145 0,02 1,5 0, , min 146 0,02 1,5 0, , min 147 0,02 1,5 0, , min 148 0,02 1,5 0, , min 149 0,02 1,5 0, , min 150 0,02 1,5 0, , min 151 0,02 1,5 0, , min 152 0,02 1,5 0, , min 153 0,02 1,5 0, , min 154 0,02 1,5 0, , min 155 0,02 1,5 0, , min 156 0,02 1,5 0, , min 157 0,02 1,5 0, , min 158 0,02 1,5 0, , min 159 0,02 1,5 0, , min 160 0,02 1,5 0, , min 161 0,02 1,5 0, , min 162 0,02 1,5 0, , min 163 0,02 1,5 0, , min 164 0,02 1,5 0, , min 165 0,02 1,5 0, , min 166 0,02 1,5 0, , min 167 0,02 1,5 0, , min 168 0,02 1,5 0, , min 169 0,02 1,5 0, , min 170 0,02 1,5 0, , min 171 0,02 1,5 0, , min 172 0,02 1,5 0, , min 173 0,02 1,5 0, , min 174 0,02 1,5 0, , min 175 0,02 1,5 0, , min 176 0,02 1,5 0, , min 177 0,02 1,5 0, , min 178 0,02 1,5 0, , min 179 0,02 1,5 0, , min 180 0,02 1,5 0, , min 181 0,02 1,5 0, , min 182 0,02 1,5 0, , min 183 0,02 1,5 0, , min 184 0,02 1,5 0, , min 185 0,02 1,5 0, , min 186 0,02 1,5 0, , min 187 0,02 1,5 0, , min 188 0,02 1,5 0, , min 189 0,02 1,5 0, , min 190 0,02 1,5 0, , min 191 0,02 1,5 0, , min 192 0,02 1,5 0, , af 7

52 Bilag min 193 0,02 1,5 0, , min 194 0,02 1,5 0, , min 195 0,02 1,5 0, , min 196 0,02 1,5 0, , min 197 0,02 1,5 0, , min 198 0,02 1,5 0, , min 199 0,02 1,5 0, , min 200 0,02 1,5 0, , min 201 0,02 1,5 0, , min 202 0,02 1,5 0, , min 203 0,02 1,5 0, , min 204 0,02 1,5 0, , min 205 0,02 1,5 0, , min 206 0,02 1,5 0, , min 207 0,02 1,5 0, , min 208 0,02 1,5 0, , min 209 0,02 1,5 0, , min 210 0,02 1,5 0, , min 211 0,02 1,5 0, , min 212 0,02 1,5 0, , min 213 0,02 1,5 0, , min 214 0,02 1,5 0, , min 215 0,02 1,5 0, , min 216 0,02 1,5 0, , min 217 0,02 1,5 0, , min 218 0,02 1,5 0, , min 219 0,02 1,5 0, , min 220 0,02 1,5 0, , min 221 0,02 1,5 0, , min 222 0,02 1,5 0, , min 223 0,02 1,5 0, , min 224 0,02 1,5 0, , min 225 0,02 1,5 0, , min 226 0,02 1,5 0, , min 227 0,02 1,5 0, , min 228 0,02 1,5 0, , min 229 0,02 1,5 0, , min 230 0,02 1,5 0, , min 231 0,02 1,5 0, , min 232 0,02 1,5 0, , min 233 0,02 1,5 0, , min 234 0,02 1,5 0, , min 235 0,02 1,5 0, , min 236 0,02 1,5 0, , min 237 0,02 1,5 0, , min 238 0,02 1,5 0, , min 239 0,02 1,5 0, , min 240 0,02 1,5 0, , af 7

53 Bilag 5 1,5 7 af 7

54 Bilag 6 CO2 produktion voksne 0,0187 m3/h Maks. koncentration: børn 0,0104 m3/h m3/m3 PPM 0, antal voksne 1 stk. antal børn 20 stk. Luftskifte: 2,5 /h Fast volumenstrøm: 315 m3/h VR 126 m3 8 m3 pr. person 168 m3 Cind 0,0005 ppm 7m3 pr. person 146 m3 G 0, m3/h 6 m3 pr. person 126 m3 Udregnet iht. "Komfortventilation" BYG DTU, side 18 STIGNING I CO2 KONCENTRATION VED FORSKELLIGE RUMVOLUMENER min 5 min 10 min 15 min 20 min 25 min 30 min 35 min 40 min 45 min 50 min 55 min 60 min 65 min 70 min 75 min 80 min 85 min 90 min Lukket udeluftventil (500 PPM) Lukket udeluftventil (600 PPM) Fungerende udeluftventil 1 af 6

55 Bilag 6 Lukket udeluftventil (500 PPM) Lukket udeluftventil (600 PPM) Fungerende udeluftventil 6m3 rumvolum en pr. person Fungeren de udeluftve ntil Lukket udeluftve ntil (500 PPM) Lukket udeluftve ntil (600 PPM) e cop 0 min 0, ,02 2,5 0, , ,02 2,5 0, , ,02 2,5 0, , ,02 2,5 0, , min 5 0,02 2,5 0, , ,02 2,5 0, , ,02 2,5 0, , ,02 2,5 0, , ,02 2,5 0, , min 10 0,02 2,5 0, , ,02 2,5 0, , ,02 2,5 0, , ,02 2,5 0, , ,02 2,5 0, , min 15 0,02 2,5 0, , ,02 2,5 0, , ,02 2,5 0, , ,02 2,5 0, , ,02 2,5 0, , min 20 0,02 2,5 0, , ,02 2,5 0, , ,02 2,5 0, , ,02 2,5 0, , ,02 2,5 0, , min 25 0,02 2,5 0, , ,02 2,5 0, , ,02 2,5 0, , ,02 2,5 0, , ,02 2,5 0, , min 30 0,02 2,5 0, , ,02 2,5 0, , ,02 2,5 0, , ,02 2,5 0, , ,02 2,5 0, , min 35 0,02 2,5 0, , ,02 2,5 0, , ,02 2,5 0, , ,02 2,5 0, , ,02 2,5 0, , min 40 0,02 2,5 0, , ,02 2,5 0, , af 6

56 Bilag ,02 2,5 0, , ,02 2,5 0, , ,02 2,5 0, , min 45 0,02 2,5 0, , ,02 2,5 0, , ,02 2,5 0, , ,02 2,5 0, , ,02 2,5 0, , min 50 0,02 2,5 0, , ,02 2,5 0, , ,02 2,5 0, , ,02 2,5 0, , ,02 2,5 0, , min 55 0,02 2,5 0, , ,02 2,5 0, , ,02 2,5 0, , ,02 2,5 0, , ,02 2,5 0, , min 60 0,02 2,5 0, , ,02 2,5 0, , ,02 2,5 0, , ,02 2,5 0, , ,02 2,5 0, , min 65 0,02 2,5 0, , ,02 2,5 0, , ,02 2,5 0, , ,02 2,5 0, , ,02 2,5 0, , min 70 0,02 2,5 0, , ,02 2,5 0, , ,02 2,5 0, , ,02 2,5 0, , ,02 2,5 0, , min 75 0,02 2,5 0, , ,02 2,5 0, , ,02 2,5 0, , ,02 2,5 0, , ,02 2,5 0, , min 80 0,02 2,5 0, , ,02 2,5 0, , ,02 2,5 0, , ,02 2,5 0, , ,02 2,5 0, , min 85 0,02 2,5 0, , ,02 2,5 0, , ,02 2,5 0, , ,02 2,5 0, , ,02 2,5 0, , min 90 0,02 2,5 0, , ,02 2,5 0, , af 6

57 Bilag ,02 2,5 0, , ,02 2,5 0, , ,02 2,5 0, , min 95 0,02 2,5 0, , ,02 2,5 0, , ,02 2,5 0, , ,02 2,5 0, , ,02 2,5 0, , min 100 0,02 2,5 0, , ,02 2,5 0, , ,02 2,5 0, , ,02 2,5 0, , ,02 2,5 0, , min 105 0,02 2,5 0, , ,02 2,5 0, , ,02 2,5 0, , ,02 2,5 0, , ,02 2,5 0, , min 110 0,02 2,5 0, , min 111 0,02 2,5 0, , min 112 0,02 2,5 0, , min 113 0,02 2,5 0, , min 114 0,02 2,5 0, , min 115 0,02 2,5 0, , min 116 0,02 2,5 0, , min 117 0,02 2,5 0, , min 118 0,02 2,5 0, , min 119 0,02 2,5 0, , min 120 0,02 2,5 0, , min 121 0,02 2,5 0, , min 122 0,02 2,5 0, , min 123 0,02 2,5 0, , min 124 0,02 2,5 0, , min 125 0,02 2,5 0, , min 126 0,02 2,5 0, , min 127 0,02 2,5 0, , min 128 0,02 2,5 0, , min 129 0,02 2,5 0, , min 130 0,02 2,5 0, , min 131 0,02 2,5 0, , min 132 0,02 2,5 0, , min 133 0,02 2,5 0, , min 134 0,02 2,5 0, , min 135 0,02 2,5 0, , min 136 0,02 2,5 0, , min 137 0,02 2,5 0, , min 138 0,02 2,5 0, , min 139 0,02 2,5 0, , min 140 0,02 2,5 0, , min 141 0,02 2,5 0, , af 6

58 Bilag min 142 0,02 2,5 0, , min 143 0,02 2,5 0, , min 144 0,02 2,5 0, , min 145 0,02 2,5 0, , min 146 0,02 2,5 0, , min 147 0,02 2,5 0, , min 148 0,02 2,5 0, , min 149 0,02 2,5 0, , min 150 0,02 2,5 0, , min 151 0,02 2,5 0, , min 152 0,02 2,5 0, , min 153 0,02 2,5 0, , min 154 0,02 2,5 0, , min 155 0,02 2,5 0, , min 156 0,02 2,5 0, , min 157 0,02 2,5 0, , min 158 0,02 2,5 0, , min 159 0,02 2,5 0, , min 160 0,02 2,5 0, , min 161 0,02 2,5 0, , min 162 0,02 2,5 0, , min 163 0,02 2,5 0, , min 164 0,02 2,5 0, , min 165 0,02 2,5 0, , min 166 0,02 2,5 0, , min 167 0,02 2,5 0, , min 168 0,02 2,5 0, , min 169 0,02 2,5 0, , min 170 0,02 2,5 0, , min 171 0,02 2,5 0, , min 172 0,02 2,5 0, , min 173 0,02 2,5 0, , min 174 0,02 2,5 0, , min 175 0,02 2,5 0, , min 176 0,02 2,5 0, , min 177 0,02 2,5 0, , min 178 0,02 2,5 0, , min 179 0,02 2,5 0, , min 180 0,02 2,5 0, , min 181 0,02 2,5 0, , min 182 0,02 2,5 0, , min 183 0,02 2,5 0, , min 184 0,02 2,5 0, , min 185 0,02 2,5 0, , min 186 0,02 2,5 0, , min 187 0,02 2,5 0, , min 188 0,02 2,5 0, , min 189 0,02 2,5 0, , min 190 0,02 2,5 0, , min 191 0,02 2,5 0, , af 6

59 Bilag min 192 0,02 2,5 0, , min 193 0,02 2,5 0, , min 194 0,02 2,5 0, , min 195 0,02 2,5 0, , min 196 0,02 2,5 0, , min 197 0,02 2,5 0, , min 198 0,02 2,5 0, , min 199 0,02 2,5 0, , min 200 0,02 2,5 0, , min 201 0,02 2,5 0, , min 202 0,02 2,5 0, , min 203 0,02 2,5 0, , min 204 0,02 2,5 0, , min 205 0,02 2,5 0, , min 206 0,02 2,5 0, , min 207 0,02 2,5 0, , min 208 0,02 2,5 0, , min 209 0,02 2,5 0, , min 210 0,02 2,5 0, , min 211 0,02 2,5 0, , min 212 0,02 2,5 0, , min 213 0,02 2,5 0, , min 214 0,02 2,5 0, , min 215 0,02 2,5 0, , min 216 0,02 2,5 0, , min 217 0,02 2,5 0, , min 218 0,02 2,5 0, , min 219 0,02 2,5 0, , min 220 0,02 2,5 0, , min 221 0,02 2,5 0, , min 222 0,02 2,5 0, , min 223 0,02 2,5 0, , min 224 0,02 2,5 0, , min 225 0,02 2,5 0, , min 226 0,02 2,5 0, , min 227 0,02 2,5 0, , min 228 0,02 2,5 0, , min 229 0,02 2,5 0, , min 230 0,02 2,5 0, , min 231 0,02 2,5 0, , min 232 0,02 2,5 0, , min 233 0,02 2,5 0, , min 234 0,02 2,5 0, , min 235 0,02 2,5 0, , min 236 0,02 2,5 0, , min 237 0,02 2,5 0, , min 238 0,02 2,5 0, , min 239 0,02 2,5 0, , min 240 0,02 2,5 0, , af 6

60 Bilag 7 DATABEARBEJDNING Expontial metoden Exponential koefficient timer i døgn 2, ,100 gange i timen luftskifte (h-1) Avg (ppm) Tid: 1,081 15:13:00 1,05 15:18:01 1,008 15:23:02 1,01 15:28:00 0,974 15:33:02 0,956 15:38:03 0,94 15:43:00 0,921 15:48:01 0,915 15:52:59 0,882 15:58:04 0,876 16:03:01 0,848 16:07:59 0,829 16:13:00 0,796 16:18:02 0,79 16:22:59 0,757 16:28:00 0,731 16:33:02 0,726 16:38:05 0,72 16:43:00 0,703 16:48:02 0,69 16:53:04 0,659 16:58:01 0,652 17:03:02 0,632 17:08:00 0,624 17:13:01 0,619 17:18:02 0,609 17:23:00 0,585 17:28:01 0,59 17:32:59 0,571 17:38:00 0,565 17:43:01 0,553 17:48:02 0,542 17:53:00 0,555 17:58:01 0,528 18:02:59 0,544 18:08:00 0,521 18:13:01 1,2 1 y = 3,6393e -2,388x 0,8 0,6 0,4 0,2 0 00:00:00 12:00:00 00:00:00 12:00:00 Serie1 Ekspon. (Serie1) 1 af 3

61 Bilag 7 0,513 18:17:59 0,521 18:23:00 0,509 18:28:01 0,498 18:33:00 0,504 18:38:00 0,488 18:43:02 0,478 18:47:59 0,478 18:53:00 0,472 18:58:02 0,465 19:03:00 0,467 19:08:01 0,46 19:13:02 0,462 19:17:59 0,445 19:23:01 0,44 19:28:02 0,446 19:32:59 0,445 19:38:02 0,439 19:43:02 0,444 19:48:00 0,438 19:53:01 0,43 19:57:58 0,434 20:03:03 0,426 20:08:01 0,436 20:13:02 0,433 20:18:00 0,426 20:23:01 0,425 20:27:59 0,425 20:33:01 0,42 20:38:01 0,426 20:42:59 0,422 20:48:00 0,42 20:53:02 0,418 20:58:03 0,423 21:03:01 0,424 21:08:01 0,414 21:13:03 0,42 21:18:04 0,419 21:23:02 0,415 21:27:59 0,41 21:33:00 0,416 21:38:02 0,414 21:42:59 0,415 21:48:01 0,428 21:53:02 0,417 21:58:00 0,411 22:03:01 0,415 22:08:02 0,415 22:12:59 0,41 22:18:01 0,412 22:23:02 2 af 3

62 Bilag 7 0,41 22:28:00 0,413 22:33:01 0,416 22:38:02 0,408 22:43:00 0,413 22:48:01 0,413 22:53:02 0,416 22:58:00 0,418 23:02:57 0,419 23:08:02 0,41 23:13:00 0,413 23:18:01 0,408 23:22:59 0,413 23:28:00 0,412 23:33:01 0,413 23:38:00 0,406 23:43:00 0,422 23:48:02 0,412 23:53:03 0,413 23:58:00 3 af 3

63 BILAG 8 Side 1 af 2

64 BILAG 8 Side 2 af 2