Forslag til aktiviteter tilrettelagt for udviklingshæmmede voksne med synshandicap

Transkript

1 Forslag til aktiviteter tilrettelagt for udviklingshæmmede voksne med synshandicap Af Tina Pensdorf, Blindenetværket i Københavns Amt Videncenter for Synshandicap

2 INDHOLD Indledning... side 1 Indsigt... side 2 AKTIVITETER... side 3 Fysisk udfoldelse... side 4 Køkkenaktivitet... side 5 Eksempel på et aktivitetsforløb i køkkenet... side kontakt som hjælpemiddel... side 7 SELVAKTIVITET... side kontakt... side 8 Vandseng... side 8 Resonansplade... side 8 Nedhæng... side 9 Aktivitetsplader... side 9 Det lille rum... side 9 Kuffert... side 10 Foot-spa... side 10 Sækkestol... side 10 Musik... side 10 Hængekøje... side 11 Musikbænk... side 11 Støttebænk... side 11 NYTTIGE ADRESSER... side 12

3 Indledning Denne pjece er ment som inspiration til aktiviteter med svært handicappede mennesker, der er svagsynede eller blinde. Svært handicappet betyder i denne sammenhæng, at den enkelte oftest ikke har et talesprog, men hovedsageligt kommunikerer med kropssprog, lyde, mimik og måske med konkreter, døvblindetegn eller lignende. Fysisk er de fleste kørestolsbrugere på grund af spasticitet eller lammelser, og nogle kan ikke bevidst bevæge hverken hoved, arme eller ben. På grund af de tidlige udviklingstrin, de ofte befinder sig på, tænker de meget konkret har et meget lavt abstraktionsniveau. De er voksne og har derfor samtidig mange års erfaring på mange områder. Personale på institutioner for udviklingshæmmede bliver ofte spurgt: "Hvad kan man lave med de udviklingshæmmede? Hvilke aktiviteter kan de deltage i og hvordan er de med til at...?" Når de udviklingshæmmede tillige er synshandicappede, måske uden aktivt talesprog, og ikke bevidst formår at bevæge arme, ben eller hoved bliver spørgsmålstegnene endnu større. Kommentarerne er ofte: "Jamen, når de hverken kan se, tale eller selv bevæge sig, hvordan i alverden så...???" Spørgsmålene stilles ikke kun af mennesker, der ikke professionelt har berøring med udviklingshæmmede, men også af folk, der er ansat inden for området. Det er ikke så mærkeligt. Når man ikke kender mennesket bag handicappet, kommer man ofte til at fokusere netop på handicappet. Det vil sige, man ser det, personen ikke kan, fordi man ikke umiddelbart kan få øje på personens ressourcer. Man kan heller ikke umiddelbart kommunikere med disse mennesker, hvis man ikke er i stand til at aflæse den enkeltes særlige måde at kommunikere på. Man kan altid tale til dem, men man kan ikke altid kommunikere med dem. Det kræver et indgående kendskab til den enkelte at kunne komme i dialog. De voksne udviklingshæmmede med synshandicap har hver deres helt individuelle sprog. Nogle er i stand til at anvende etablerede kommunikationssystemer som Bliss eller døvblindetegn, men de fleste anvender enten en kombination af et etableret system og deres eget sprog eller deres eget sprog alene. Ved eget sprog forstås: kropssprog, lyde, mimik, blinken med øjnene med mere. Når man taler om aktiviteter med mennesker generelt, er det vigtigt at huske, at vi alle, handicappede som ikke-handicappede, deltager på hver vores måde. Vi deltager alle med forskellig intensitet, vores formål er forskellige, vores måde at udføre aktiviteter på er forskellige og resultaterne er forskellige. Man kan godt sammenligne med sig selv og andre, men man kan ikke gå ud fra et sammenfald i interesse, intensitet, behov eller resultat. Man skal derfor ikke tro, at den synshandicappede ikke får noget ud af at deltage, fordi han ikke deltager eller reagerer på samme måde som andre. Hvis en udviklingshæmmet med synshandicap deltager i en køkkenaktivitet, kan han måske ikke selv røre i gryden, ikke skære med en kniv. Det er derfor 1

4 hjælperens opgave at formidle oplevelserne til den synshandicappede: sammen kan man røre i gryden, med ført hånd kan man måske skære med en kniv. Man kan også smage, lugte, føle og lytte. Hjælperen skal kende den synshandicappedes samlede diagnose og kommunikationsform for, med den som baggrund, at være i stand til at yde den rette hjælp. Endvidere er det også af stor betydning at kende til personens livshistorie. At være vidende om en persons livshistorie giver hjælperen bedre forudsætninger for at forstå den enkeltes reaktions- og handlemåder. Forskellige mennesker med forskellig baggrund/livshistorie har selvsagt helt forskellige forudsætninger for at deltage i aktiviteter. Når man sammenholder ovennævnte ting, kan opgaven at udføre aktiviteter med voksne udviklingshæmmede med synshandicap føles uoverskuelig. Man er tilbøjelig til at fravælge aktiviteter, og dermed går alt for mange gode ideer og initiativer tabt! Indsigt Hjælperen skal være så godt forberedt som muligt, og for at være i stand til at yde optimal hjælp under en aktivitet er der en række forhold, man skal være vidende om. Nedenstående er ment som en form for tjekliste, inden man går i gang med en aktivitet. Først og fremmest skal hjælperen kende den enkeltes samlede diagnose. Det vil sige, hvilket synshandicap er der tale om, og hvilke psykiske samt andre fysiske handicap har den enkelte? Hvilke problemstillinger giver handicappene hver for sig, og hvordan virker de samlet? Hvordan kommunikerer den enkelte, anvender han Bliss-symboler, døvblindetegn, konkreter, blink med øjnene eller noget helt andet. I særdeleshed: hvordan siger han til og fra, hvordan udtrykker han glæde, angst, nervøsitet, afventen osv? Hvordan kan den synshandicappede være med til at vælge aktivitet? Har den synshandicappede erfaringer med den aktuelle aktivitet, gode som dårlige? Hvordan kan hjælperen imødegå disse erfaringer (livshistorie)? Hvordan forbereder hjælperen den synshandicappede på det, der skal til at foregå? Sker det ved hjælp af konkreter for den aktuelle aktivitet, ved at inddrage den enkelte direkte i forberedelserne, ved mundtlig information eller noget helt andet? Hvordan kan man ved hjælp af aktiviteten skabe udfordringer og samtidig undgå at overskride den synshandicappedes grænser? 2

5 Hvad kan den synshandicappede opnå i denne aktivitet. Er der tale om sejre, udvikling af færdigheder, nye udfordringer, venskaber, at være med eller...? Hvordan kan man evaluere aktiviteten i forhold til forventninger, og hvilke måleredskaber vil man anvende. Eksempelvis: forøget fysisk aktivitet, større tryghed, mere nuancerede lyde ("sprog"), erfaringsdannelse, tydeligere reaktioner osv.? Hvor lang tid varer aktiviteten. Skal der evt. indlægges pauser? Hvordan planlægges aktiviteten med et reelt tidsforbrug, så den synshandicappede på en god måde inddrages i alle eller i udvalgte dele af aktiviteten? Hvis aktiviteten skal foregå i en gruppe, hvilken hjælper skal den synshandicappede da være sammen med? Hvordan er det fysiske miljø indrettet? Er der rigtige lysforhold tilpasset den enkelte, er der mulighed for at anvende kontraster? Kan eller skal den synshandicappede anvende hjælpemidler som for eksempel 0-1 kontakt, redskaber eller andet? Alt efter hvilken aktivitet der er tale om, hvilke personer der skal medvirke, og hvordan det fysiske miljø er indrettet, vil der være flere ting der kan tilføjes eller slettes fra denne liste. AKTIVITETER Udviklingshæmmede med synshandicap kan deltage i alle aktiviteter! "Sludder!" vil mange sige, men det er faktisk kun fantasien og i nogle tilfælde økonomien der sætter grænser. Alle aktiviteter er naturligvis ikke lige relevante, og ikke alt har interesse for den enkelte. Derfor skal aktiviteten tage udgangspunkt i den enkeltes interesse og dernæst tilpasses den enkeltes niveau, psykisk som fysisk. Aktiviteten må hverken være på et for højt eller for lavt niveau. Et for højt niveau kan godt nok indeholde udfordringer, men det kan også skabe utryghed og mindreværdsfølelse, når man ikke kan honorere kravene. Et for lavt niveau kan gøre aktiviteten uinteressant, fordi man kommer til at tale ned til deltageren. Derudover må man hver gang vurdere, om den synshandicappede netop i dag er indstillet på, at deltage i aktiviteten. Udviklingshæmmede med synshandicap har ofte en meget varierende almentilstand fra dag til dag og i nogle tilfælde fra time til time. Dette skyldes hovedsageligt en dårlig fysik, der medfører astma anfald, kramper og lignende. Den synshandicappede bruger ligeledes megen energi på at sortere og bearbejde indtryk. Er den synshandicappede ikke oplagt til at deltage på sædvanlig vis, kan et alternativ til den planlagte aktivitet være, at den synshandicappede deltager på en anden måde for eksempel ved blot at være til 3

6 stede på "lytte-plan", mens andre er i gang. Der kan også være udefrakommende forhold (møder, telefoner osv.), der kan virke forstyrrende. Disse forhold må man forsøge at afhjælpe, og hvis det ikke er muligt, kan man overveje et alternativ til den planlagte aktivitet. Hvordan kan en udviklingshæmmet med synshandicap så spille fodbold?? Er det overhovedet relevant?? Hvis den synshandicappede udviser interesse for fodbold, er der al mulig grund til at beskæftige sig med det! Den synshandicappede kan formodentlig ikke spille fodbold, som vi ser det i fjernsynet. Han kan ikke løbe, ikke sparke til bolden og ikke forstå spillets regler. Her er det, man som hjælper har en meget vigtig rolle. Med udgangspunkt i, at interessen for fodbold er til stede, må hjælperen forsøge at formidle spillet til den synshandicappede. Hvad er det ved fodbold, den synshandicappede finder interessant? Er det at kaste, sparke, trille med en bold? Er det samværet med andre? Er det at få bolden i mål? Er det at høre tilskuerne juble? Eller...? Alt efter, hvor interessen ligger, kan spillet formidles på forskellig måde. Den synshandicappede kan være tilskuer ved fodboldkampe, hjælperen kan "omskrive spillet" med enkle regler, få medvirkende, en anden slags bold osv. Det vil ikke være fodbold i almindelig forstand, men det vil være fodbold, der kan bruges! Fysisk udfoldelse Det er dejligt at bruge sin krop, og det er dejligt at lave noget sammen med andre, også når man er blind og udviklingshæmmet! Selvfølgelig kan der være startvanskeligheder, ulyst ved nogle ting og særlige forbehold. Derfor drejer det sig om at give den enkelte mulighed for at bruge sig selv i overensstemmelse med handicap og interesser. Den synshandicappede vil måske opdage, at han kan mere, end han troede. Interessen udbygges, eller der kan komme nye interesseområder til. Formålet med at bevæge sig er oftest forskellig fra person til person, men næsten alle fysiske aktiviteter indeholder flere muligheder. Et formål kan være at holde sin krop ved lige, et andet kan være at øge kropsbevidstheden hos den enkelte, et tredje kan være at etablere en ny samværsform osv. Hvis aktiviteten er rytmik, kan alle de tre nævnte ting tilgodeses i samme aktivitet. Det kan de også, hvis aktiviteten er afspænding. Man kan groft opdele de fysiske aktivitetsmuligheder i to: de, der foregår på institutionen, og de, der foregår uden for institutionen. Hvis det foregår på institutionen, kan det være det pædagogiske personale, der er medvirkende i aktiviteten, men det kan også være andet fagligt personale, der kommer på institutionen for at medvirke i en aktivitet. Nogle institutioner ansætter bevidst tværfagligt personale, og andre "ansætter" personer med specielle kvalifikationer på timebasis. Det kan for eksempel dreje sig om ansættelse af 4

7 afspændingspædagoger, fysioterapeuter og musikpædagoger, der kan undervise enkeltpersoner eller hold. At inddrage personer med særlige kvalifikationer kan tilføre andre/nye aktivitetsmuligheder, andre måder at udføre aktiviteterne på m.v. Ved aktiviteter uden for institutionen er det ofte andet fagligt personale, der er hjælpere. Det kan være ridelærere, svømmelærere, foredragsholdere osv. For at sikre, at den synshandicappede føler sig så tryg som muligt og dermed bedre formår at deltage aktivt, bør der altid være en hjælper til stede, der kender deltageren indgående. På institutionen kan de fysiske aktiviteter kaldes og indeholde forskellige ting. De har dog en fællesnævner, og det er, at det er kroppen, der er i fokus. Aktiviteterne kaldes rytmik, krop & bevægelse, afspænding, gymnastik, sangleg, massage osv. osv. Mange pædagoger tilrettelægger selv indholdet, nogle fra selv at skrive tekst og musik, mens andre benytter et allerede færdigt program som for eksempel Knill (se adresseliste bagerst i pjecen). Hvorvidt man selv tilrettelægger indholdet eller bruger færdige programmer, har ikke nødvendigvis den store betydning. Det, der er vigtigt, er, at aktiviteten videst muligt tilgodeser den enkeltes behov. Dette gælder også, når aktiviteten foregår i grupper. For at undgå for megen uro skal alle rekvisitter, som for eksempel trommer, madrasser, tæpper, og båndmusik, være klar, når aktiviteten startes op. Her bør den synshandicappede så vidt muligt inddrages. Der kan være faste opgaver for den enkelte i forbindelse med aktiviteten: hente musikinstrumenter, hente gymnastikredskaber, lægge madrasser på gulvet, spole båndet tilbage til start osv. På den måde forberedes deltageren på det, der skal til at ske. Under aktiviteten bør hjælperen hele tiden holde den synshandicappede underrettet om, hvad der skal foregå. Eksempelvis: "Nu har vi klappet i hænderne, og så skal vi trampe med fødderne". Hvis dele af aktiviteten skal formidles til den synshandicappede, fordi vedkommende ikke selv kan udføre den, er det hjælperens opgave, at finde en passende måde. Fortæl, når aktiviteten er slut. Den synshandicappede kan også efter aktiviteten være med til at lægge redskaber på plads, samle tæpper sammen osv. Under aktiviteten er det vigtigt at observere den synshandicappedes udtryksformer. Hvad kan han lide, hvad kan han ikke lide, hvad har hans specielle interesse osv.? Køkkenaktivitet Man kan spørge sig selv, hvorfor netop køkkenaktivitet er en god arbejdsform for mange blinde udviklingshæmmede. Hvad kan de få ud af det? Handler det ikke bare om at få noget godt at spise? Det handler også om at få noget godt at spise. Men derudover kan synshandicappede gennem aktiviteter i køkkenet få brugt samtlige sanser. Her kan smages, 5

8 lugtes, føles, høres, og en eventuel synsrest kan udnyttes. Den blinde udviklingshæmmede har mulighed for, på konkret måde, at erfare noget om begreber som fx stort/småt, meget/lidt, surt/sødt, deciliter i forhold til liter, gram i forhold til kilo m.m. Det sociale aspekt ved at tilberede noget god mad, kage eller dessert er stort. Den synshandicappede får selv noget lækkert ud af at have investeret sin energi i aktiviteten, men også et samarbejde med andre om at frembringe et måltid har værdi. For ikke at glemme det at kunne servere noget for andre, som man selv har eller har været med til at lave. For den enkelte kan der opstå sejre eller nye udfordringer undervejs i forløbet, og her er hjælperens rolle som igangsætter og opmuntrer af stor betydning. Eksempel på et aktivitetsforløb i køkkenet Den synshandicappede spørges om, hvilken type af mad, han har lyst til at forberede. Skal det være et helt måltid, ekstra tilbehør til madpakken, dessert, kage, is eller en milkshake? Opstil kun så mange muligheder, den synshandicappede kan overskue, for eksempel: "mad eller kage?" eller fortæl, hvad I skal lave, hvis der ikke er nogen valgmulighed. Find opskriften frem, læs den op, suppleret med den kommunikationsform, den synshandicappede anvender. Skriv en indkøbsseddel på det, der mangler, og køb ind sammen med den synshandicappede. I forretningen skal den synshandicappede have tilbudt at mærke, se, lugte og høre de enkelte varer. Aktiviteten kan eventuelt deles over to dage, så man køber ind den første dag og laver mad den efterfølgende dag. Tilbage i køkkenet stilles alle de ting frem, der skal bruges: madvarer, kogebøger, minutur, gryder med mere. Tingene stilles samlet, og opskriften gennemgås forløbsmæssigt. For eksempel: "Først skal vi skære tomater". Den synshandicappede præsenteres for (mærker på, lugter til) tomat, kniv og skærebræt. "Derefter skal vi skylle champignon" den synshandicappede præsenteres for champignon og en skål med vand. Når hele opskriften er gennemgået, starter selve tilberedelsen. Da mange udviklingshæmmede med synshandicap tænker meget konkret og ikke kan overskue så langt et forløb, kan man vente med at præsentere de enkelte ingredienser, til man beskæftiger sig med netop den grøntsag. Et eksempel: "Nu skal du skære tomater" den synshandicappede præsenteres for tomat, kniv og skærebræt og starter derefter på at skære tomaterne ud. Når tomaterne er færdige, skal den synshandicappede have det fortalt. Dernæst præsenteres den nye grøntsag, og man klargør den: "Nu er du færdig med at skære tomaterne ud. Her er champignon, dem skal du skylle." Det er hjælperens opgave løbende at resumere forløbet med den synshandicappede. På den måde gives den synshandicappede mulighed for at overskue og 6

9 huske så meget som muligt. Fortæl, hvad I indtil nu har lavet, og hvad I skal gang med derefter. Eksempelvis: "Nu har du skåret tomater, champignon, broccoli og peberfrugt. Nu skal du hælde alle grøntsagerne ned i gryden, og så går vi hen til komfuret." Under hele forløbet bør den synshandicappede præsenteres for de enkelte ingredienser på så mange måder som muligt. Han skal have mulighed for at røre, smage, lugte, se og høre de enkelte ting. Hvis den synshandicappede for eksempel på grund af spasticitet ikke selv kan tage grøntsagen op i hånden, ryste den ved øret, banke på den, lugte til den eller putte den i munden, er det hjælperens opgave at gøre disse ting med den synshandicappede. Selv om man ikke kan tygge maden, er det som oftest en dejlig oplevelse at få lagt en smagsprøve på tungen. Hjælperens formidling af disse sanseoplevelser skal dog hele tiden ske under hensyntagen til den enkeltes grænser. Det skal ikke være ubehageligt! Fortæl den synshandicappede, når han har været gennem hele forløbet og maden er færdig. Den synshandicappede kan være med til at rydde op i køkkenet, dække bord og servere maden. Hvis det virker uoverkommeligt at gennemføre en køkkenaktivitet ud fra ovenstående principper kan man vælge at starte op med få udvalgte ting, for senere hen at inddrage flere ting. Husk også, at bare det at være til stede i køkkenet, når der laves mad, og nyde duftene og den hyggelige stemning også er en dejlig oplevelse! 0-1 kontakt som hjælpemiddel Benytter den synshandicappede 0-1 kontakt, er denne oplagt at bruge i køkkenaktiviteter. Her er der mulighed for at tilslutte kontakten til blender, håndmixer, mikroovn, blæser (til afkøling af varme ting) med mere. Endvidere kan opskriften indtales på båndoptager, som den synshandicappede aktiverer med 0-1 kontakten. Hermed kan han ved hjælp af båndoptageren fortælle sig selv og andre, hvor langt man er i forløbet, og hvad man efterfølgende skal i gang med. Ved brug af 0-1 kontakt skal man som hjælper være opmærksom på, at nogle synshandicappede finder større glæde ved at mærke på det aktuelle redskab i brug, frem for at benytte 0-1 kontakten. Andre har det omvendt, og andre igen vælger fra gang til gang. Det er derfor vigtigt, at den synshandicappede også tilbydes at sanse de elektriske redskaber. Han skal for eksempel have mulighed for at mærke en håndmixer i brug, mærke vibrationerne. SELVAKTIVITET Selvaktivitet skal forstås som opstillede muligheder for den synshandicappede for at beskæftige sig selv i særlige situationer. Der vil være tidspunkter, hvor den synshandicappede har brug for at beskæftige sig selv. Det kan være som fritidsaktivitet, i pauser, som alternativ til en planlagt aktivitet, når hjælperen 7

10 arbejder med en anden osv. De synshandicappede, som denne pjece omhandler, er ikke i stand til selv at opsøge aktiviteter, derfor må hjælperen opstille forskellige muligheder, alt efter den enkeltes interesse. For at sikre, at den synshandicappede får tilbudt en eller flere passende muligheder for selvaktivitet, må de fleste punkter under afsnittet Indsigt (side 3) nødvendigvis også overvejes her. Med udgangspunkt i, hvad den synshandicappede kan lide at beskæftige sig med, kan hjælperen opstille forskellige muligheder. Ved at afprøve forskellige aktiviteter sammen med den synshandicappede kan man finde frem til én eller flere aktiviteter, som den synshandicappede foretrækker. De valgte aktiviteter kan hen ad vejen udvikles til at være aktiviteter, som den synshandicappede selv kan udføre. De efterfølgende idéer og materialer er fundet forskellige steder, men de er alle prøvet til voksne udviklingshæmmede med synshandicap. (Bagest i hæftet findes en adresseliste til forhandlere). 0-1 kontakt Kan den udviklingshæmmede med synshandicap betjene en 0-1 kontakt, er der mange muligheder for at tilslutte den til forskellige ting. Det kan være elektronisk legetøj, en blæser, som får et nedhæng til at køre rundt, til at rasle eller til at dufte. Den kan tilsluttes og aktivere en båndoptager og andre lignende ting. 0-1 kontakten fås i mange forskellige udgaver, så den enkelte kan få netop den kontakt, som han bedst kan anvende. Vandseng Flere institutioner har indrettet et rum inspireret af Snoezelen. I rummet er en udæmpet vandseng suppleret med en eller flere af følgende ting: båndoptager, lysbilledapparat, diskotekslampe, lyssøjler, aromalamper m.m. I rummet har den synshandicappede rig mulighed for at bruge sanserne, men kan naturligvis også ligge i vandsengen, nyde roen og slappe af. Hvis vandsengen er udæmpet, kan selv svage bevægelser frembringe småbølger. Vandsengen er varm og virker muskelafslappende på de fleste. Enkelte bryder sig ikke om vandsenge, idet underlaget giver efter og dermed virker ustabilt. Resonansplade En resonansplade er en krydsfinerplade på 150 x 150 cm. De lyde, som den synshandicappede frembringer med forskellige ting banket mod pladen, forplanter sig via træet ind i kroppen. Lydene får en forstærket og forlænget effekt. Efter at have introduceret forskellige ting for og sammen med den synshandicappede, får han mulighed for selv at manipulere med tingene i sit eget tempo. Man kan her inddele genstandene i emner: køkkenredskaber, ting fra badeværelset, børster, strandting, lydting osv. 8

11 Nedhæng Nedhæng af varierende konstruktion og materialer er en mulighed, som de fleste kan - og vil anvende. Nedhæng kan have mange forskellige former. Det kan være et gammelt cykelhjul, der er frisket op med maling, det kan være en træramme, hvorpå hønsenet er fastgjort, det kan være en strømpe- karrusel, det kan være en lang line, det kan være et afmonteret tørrestativ fortsæt selv. De forskellige nedhæng kan fastgøres i loftet, så man via et snoretræk kan hejse det op og ned, så det altid passer den enkelte. I nedhænget kan man hænge ting, der er særlige for den enkelte, der er inddelt i emner eller lignende. Det er en fordel at montere de enkelte ting i snor eller bukseelastik med en karabinhage i den anden ende. Dermed kan man let skifte genstandene ud efter behov. Den synshandicappede kan sidde eller ligge under nedhænget. Hvis den synshandicappede interesserer sig specielt for lyde, kan man som nedhæng vælge at bruge en zinkspand med bunden i vejret, en papkasse med bunden i vejret eller lignende. Aktivitetsplader Aktivitetsplader er plader af varierende størrelse, udformning og farve, som man kan have liggende på sit kørestolsbord, på en skråtstillet bordplade eller på knæene. På pladen kan der, med elastik, snor eller lim, være monteret forskellige ting. Man kan købe plader af hård masonit med huller, hvori man kan montere genstandene. Pladen kan enten males med en stærk farve, eller man kan klistre guldfolie på. En aktivitetsplade kan også bestå af et kraftigt gitter, beregnet til at hænge køkkenredskaber på. Det lille rum Det lille rum består af et stativ, hvorpå man med specielle clips kan montere plader af træ, så det danner et lille rum, en hule. På pladerne (væggene/taget) kan monteres forskellige ting, som den synshandicappede kan undersøge. Det lille rum kan bygges 9

12 i forskellige størrelser, og pladerne eller de ophængte genstande kan udskiftes, så de passer den enkelte. Den synshandicappede kan ligge med overkroppen inde i det lille rum, eller man kan bygge det lille rum, så det kan stå på et bord. Kuffert En kuffert kan også anvendes som selvaktivitet. Kufferten kan vælges efter behov. Den kan være stor og rummelig, eller den kan være lille og have en masse små rum. Kuffertens indhold kan vælges efter den enkeltes særlige interesse, eller den kan have et tema. Indholdet kan nemt skiftes ud. Nogle udviklingshæmmede med synshandicap har stor fornøjelse af at undersøge indholdet i en masse små rum eller lede efter en bestemt ting gemt i et rum. Kufferten er i sig selv et afgrænset aktivitetsområde, og tingene kan let findes igen. Kufferten kan placeres mange steder på et bord, i en sofa, på gulvet osv. Foot-spa En foot-spa er beregnet til at give fødderne massage i varmt vand. Den har dog flere anvendelsesmuligheder. En foot-spa kan anvendes både til fødder og hænder med eller uden vand. Hvis vand ikke er sagen, kan man i stedet fylde bolde, sand, perler, kastanjer eller lignende i. Hvis den synshandicappede ikke bryder sig om at få fødderne i, kan foot-spaen sættes på bordet, så man i stedet kan bruge hænderne. På de fleste foot-spa kan man indstille varmen og vibrationerne. Sækkestol Sækkestolen er god, når der skal slappes af. Sækkestolen former sig efter kroppen, og man kan sidde i den, ligge på ryggen, på maven eller på siden. I sækkestolen kan man lytte til historie eller musik, man kan sidde med nogle aktivitetsting i skødet, man kan ligge på maven hen over den med en aktivitetsplade foran sig osv. Musik Når der skal holdes pause og slappes af, er mange tilbøjelige til at tænde for noget musik. Vi synes, det er rart og afslappende. Det kan det naturligvis også være for synshandicappede, men netop med synshandicappede skal man anvende musik meget velovervejet. Hvis musikken spiller hele dagen, har den synshandicappede svært ved at skelne de forskellige lyde fra hinanden. Hvis den synshandicappede er i et selvaktivitetsmiljø, hvor han selv fremstiller lyde, og musikken samtidig spiller, kan han ikke vide, hvilken lyd det er, han selv frembringer. Dermed afskæres han fra at danne sine egne lyderfaringer. Musik skal derfor høres som aktivitet, ikke som baggrundsstøj. 10

13 Hængekøje En hængekøje kan fastsættes med kroge i væggen og anvendes som en almindelig hængekøje. Hvis man bruger en dobbelt hængekøje, har man mulighed for at lave et lukket rum en slags hule med bløde vægge rundt om den synshandicappede. Der findes endvidere en speciel type hængekøje, som kan hænge i en lift. I denne type kan den synshandicappede sidde, og hængekøjen kan ved liftens hjælp indstilles, så gulvet/jorden kan nås med fødderne. Dermed har den synshandicappede mulighed for at sætte af med fødderne og give sig selv en hoppetur eller en gyngetur. Den synshandicappede kan eventuelt få et par rulleskøjter på fødderne, have en resonansplade liggende under sig, en balje med sand, en trampolin osv. Musikbænk Musikbænken er en rektangulær trækasse, hvori der er installeret højttalere og vibratorer. Den synshandicappede lægger eller sætter sig på musikbænken. Når musikbænken aktiveres, vil den synshandicappede dels høre musikken og dels mærke vibrationerne gennem bænken. Støttebænk Støttebænken består af et stativ med to støtteplader i forskellig bredde. Støttebænken kan endvidere indstilles i højden. Den synshandicappede placeres maveliggende over støttebænken med støtteplader under bryst og ben. Ved individuel indstilling af støttebænken får den synshandicappede øget bevægelsesmulighed i arme og ben. Foran den synshandicappede placeres forskellige genstande, der har interesse for ham. Man kan vælge at sætte en kuffert foran, lægge en aktivitetsplade, en foot-spa til hænderne, en 0-1 kontakt osv. Ovenstående eksempler på selvaktiviteter er tænkt som inspiration og er naturligvis ikke komplet. Der kan føjes mange flere muligheder til. 11

14 NYTTIGE ADRESSER HandicHelp Hovedgaden 55 D 2970 Hørsholm tlf.: forhandler musikbænk og en mængde andre materialer. Knill/ KKK (Kropsbevidsthed, Kontakt, Kommunikation) Specialpædagogisk Forlag Birk Centerpark Herning tlf.: fax (Bog med tilhørende 3 bånd) Dan-Kunst Copenhagen Bygmestervej København NV tlf. + fax: forhandler specialcykler. Lilli Nielsen LICAL Tjørnebakken Kalundborg E-post: lilli@pip.dknet.dk Det lille rum, resonansplade, støttebænk samt en mængde andre materialer og litteratur. Videncenter for Synshandicap februar