Indholdsfortegnelse:

Transkript

1 KULTURPROFIL 2015

2 2 Indholdsfortegnelse: Forord GENEREL INFORMATION Hvem er vi? ANSÆTTELSE OG VELKOMST Tandplejens velkomst til nye ansigter INSPIRATION Herning Kommunale Tandplejes vision... 8 Vinderkultur og stort engagement Den gode stemning Sjov på arbejdet Stolthed INFORMATION Højt informationsniveau og flad organisations struktur INVOLVERING Ledelsens kontor er åbent Et godt værktøj til det lange, seje, træk Selvledelse og arbejdsglæde går hånd i hånd En god konfliktplan PÅSKØNNELSE Gennemsigtig løn Dialog Også om Løn (NY) De røde hjerter banker igen UDVIKLING Udvikling rykker os Anerkendende kommunikation og Sundhedspædagogik Smil - du er på Mediatoruddannelse Godt klædt på Charter for trivsel og samarbejde Styrken i forskellighed Som nat og dag men perfekt match OMSORG Balancen mellem arbejdsliv og privat liv Et spørgsmål om fortolkning Formelle og uformelle politikker i svære tider... 38

3 3 Ikke kun naboen Mangfoldighed på arbejdspladsen Mangfoldighedsansigter (NY) FEJRING Hurra for vores succeser Vi nyder vore triumfer Gå bag en busk (NY) Løb og øl LIGHED OG SOCIALT ANSVAR Vi tager socialt ansvar ARBEJDSPLADSKULTUR OG ORGANISATORISK SUCCES Vores arbejdskultur Dyrt at blive bedre, når man i forvejen er god (NY) Kulturprofilen er udarbejdet af Bilagsfortegnelse... 49

4 4 FORORD Selvfølgelig ikke nogen selvfølge Det var med stor glæde, at Herning Kommunale Tandpleje i november 2014 modtog beskeden om vores placering blandt de bedste arbejdspladser i Danmark. Vi fik en placering som nummer 4. Åh! Har vi ikke hørt om det før? Sådan er der nok nogle, der vil spørge og Jo. Vi har været med i den årlige konkurrence siden 2009 og har hvert år opnået flotte placeringer, synes vi selv. En placering blandt Danmarks bedste arbejdspladser er selvfølgelig ikke nogen selvfølge. Begynder vi først at forvente og betragte flotte placeringer som en selvfølge, vil det hele stille og roligt begynde at skride. Mindre fokus på resultaterne i den bagvedliggende analyse vil resultere i færre forbedringer af arbejdsmiljøet, og som én af følgerne heraf, vil vi heller ikke med samme hast som i dag, kunne forbedre den generelle tandsundhed, som det hele handler om. Alle de arbejdspladser, der deltager i den årlige konkurrence har formentlig et håb om en dag at ende i toppen. Det har vi også. Men det er og bliver det vedholdende arbejde med arbejdsmiljøet baseret på analysens resultater, som skaber værdi. Great Place To Work giver os et værktøj i hænderne, som gør det muligt skridt for skridt at forbedre arbejdspladsen. Det kræver et langt sejt træk. Benchmarkingen mellem årene er i den forbindelse et vigtigt redskab, som vi bruger meget konkret. Det er altid spændende at se, hvor mange røde felter, der er blevet gule og gule grønne. Medarbejderkommentarerne i trivselsrapporten er ligeledes guld værd. Rigtig mange medarbejdere benytter lejligheden til at pege på konkrete indsatsområder, og det kan vi så reagere på. Mange ting sættes i gang på basis af Great Place To Work. Vi har i 2015 holdt en temadag i Tandplejen, hvor alle har haft mulighed for at reflektere. Der er blevet talt, og der er blevet lyttet til hinanden. Rigtig mange har leveret gode ideer og konstruktive forslag til forbedringer på de områder, hvor tandplejen har scoret lavere i undersøgelsen både i forhold til os selv og i forhold til de 5 bedste arbejdspladser i Danmark. Nogle forslag har vi realiseret straks, andre er i støbeskeen og andre igen er diskuteret og afsluttet. De nye tiltag og ideer siden sidste år er skrevet ind i kulturprofilen med blå skrift. Vores vision er fortsat en dag at kunne kalde os Danmarks bedste arbejdsplads, vi er stolte af at være en del af fortællingen om Herning Kommunale Tandpleje. Med stor tak til tandplejens personale Shahram Khorami Overtandlæge Maj 2015

5 5 1. GENEREL INFORMATION Hvem er vi? Herning Kommunale Tandpleje arbejder målrettet med at forbedre og fastholde tandsundheden ved at være en effektiv, forebyggende, opsøgende og behovsorienteret tandpleje, som sætter borgeren i centrum. Tandplejens primære målgruppe er børn og unge fra 0 til 18 år. Herning Kommune har cirka børn og unge i denne aldersgruppe. Derudover tilbydes omsorgstandpleje og specialtandpleje. Omsorgstandpleje ydes til personer, som på grund af nedsat førlighed eller vidtgående fysisk eller psykisk handicap kun vanskeligt kan benytte det almindelige tandplejetilbud. Det betyder, at tandplejens personale tager ud på plejehjem og plejecentre og tilbyder undersøgelser, forebyggende og behandlende tandpleje. Specialtandplejen er et specialiseret tandplejetilbud til sindslidende, psykisk udviklingshæmmede m.fl. som ikke kan udnytte de almindelige tandplejetilbud i børne- og ungdomstandplejen, praksistandplejen eller omsorgstandplejen. Denne tandplejeopgave løser vi i et samarbejde med den regionale specialtandpleje. Det er bevist, at vi hele tiden er med til at forbedre tandsundheden hos børn og unge. Børn og unge i Herning Kommune har aldrig nogensinde haft så få huller i tænderne. Det betyder også, at børn og unge i Herning Kommune har bedre tandsundhed end landsgennemsnittet. Årsrapport - SCOR Se bilag En god tandsundhed gennem hele livet har en markant indflydelse på den samlede livskvalitet, men sunde tænder er ikke bare en selvfølge. Det kræver en stor faglig viden, omstillingsparathed, menneskelig indsigt og et højt engagement hos hele tandplejepersonalet at arbejde målrettet med sundhedsfremme og forebyggelse. Vi arbejder med tandundersøgelser og tandbehandling på et meget højt fagligt niveau og dækker målgruppens faglige specialer, som tandregulering og kirurgi. Vi arbejder efter høje kvalitetsstandarder ved hver eneste undersøgelse og behandling. Derved sikrer vi, at vi som personale yder vores bedste, og at patienterne får den bedste oplevelse ved Herning Kommu-nale Tandpleje. Vi gør alle møder med vores brugere til noget specielt. Vi møder hvert enkelt barn, ung eller forældre på en professionel og individuel måde. Det giver arbejdsglæde og stolthed for os alle. Herning Kommunale Tandpleje mener, at vores personale er den vigtigste og eneste reelle ressource, når vi skal sælge vores helt unikke vare Tandsundhed. Tandplejens succes afhænger nemlig af, hvordan brugerne oplever tandplejens medarbejdere i de tusindvis af sandhedens øjeblikke, der opstår hver eneste dag mellem vores personale og vores brugere. Derfor satser vi på, at personalet udvikles, så det stråler, er engagerede, er begejstrede det giver en meget personlig og venlig betjening. Samtidig sætter vi en ære i at levere faglig høj kvalitet vi videreuddanner os og følger nøje med i den nyeste forskning inden for tandsundhed, personaleforhold og ledelse. Tandplejen er organiseret på ni filialklinikker med hver en filialleder. Klinikkerne er placeret rundt om i en geografisk stor kommune, hvor der er mere end 50 km fra den ene til den anden ende af kommunen.

6 6 Vi er i alt 70 ansatte i Herning Kommunale Tandpleje. Vi tæller både tandlæger, tandplejere, tandklinikassistenter og administrative medarbejdere. For at skabe samhørighed, familierelationer, en fælles kultur, hjælp i forbindelse med sygdom, ferie og kurser har vi valgt at dele kommunens klinikker op i tre distrikter, hver ledet af en distriktsleder. Centralt i kommunen har vi vores tandreguleringsklinik, som løser den højt specialiserede opgave med tandregulering til de børn, der visiteres til en tandreguleringsbehandling. Ledelsen består af overtandlægen, de tre distriktsledere og den ledende specialtandlæge, placeret i tandplejens lederforum. Tandplejen har på tværs af klinikker og distrikter nedsat et MED-udvalg, som består af to repræsentanter fra ledelsen, tre tillidsrepræsentanter og tre medlemmer valgt af hele medarbejderstaben. MED-udvalget varetager opgaver som arbejdsmiljø, personalepolitik, tandplejens udvikling med fokus på nye opgaver, medarbejderudvikling, ligesom udvalget fremsætter forslag fra klinikkerne eller enkelte medarbejdere og feedback til ledelse. Vi gør meget ud af at sige velkommen til nye brugere. Derfor får alle tilflyttere og familier med spædbørn på et halvt år tilsendt et velkomstbrev fra os med tandplejens serviceinformation. Her står blandt andet, hvem vi er, hvad vi tilbyder, og hvordan nye brugere kan kontakte os. Vi fortæller også, at vi altid står til rådighed for råd og vejledning vedrørende børn og unges tandsundhed. Serviceinformation og velkomstbrev. Se bilag 2. ANSÆTTELSE OG VELKOMST Tandplejens velkomst til nye ansigter Tandplejen i Herning står over for et generationsskifte. Vi ved, der bliver stor mangel på især tandlæger i årene fremover. Det er nødvendigt, at tandplejen i Herning Kommune fremstår som en synlig og meget attraktiv arbejdsplads, når vi skal tiltrække unge tandlæger og konkurrere med universitets-byerne om de gode medarbejdere. Det gør vi blandt andet ved at være proaktive. Vores nuværende personale er gode ambassadører for vores arbejdsplads. Hvor vi end befinder os, så fortæller vi den gode historie om vores arbejdsplads. Vi mærker, at det giver resultat i form af jævnlige telefonopkald fra uopfordrede ansøgere, som har hørt godt om vores arbejdsplads. Vi har gode kontakter til det faglige miljø. Vi samarbejder blandt andet med Tandlægeskolen i Aarhus. Hvert år har vi studerende i praktik fra både Tandlægeskolen og Tandplejerskolen. Vi har også det sociale og uddannelsesmæssige ansvar for elever inden for tandklinikassistentgruppen. Vi har et godt samarbejde med skolen, og der sidder to personer fra personalet i skolens uddannelsesudvalg. Tandplejen har altid to tandklinikassistentelever under uddannelse med hver deres praktikvejleder. Vores kultur og vores værdier vil kun komme til at leve, hvis vi formår at rekruttere og ansætte de rette medarbejdere. Det er ikke bare medarbejdere med de rette faglige kvalifikationer. Det er også medarbejdere, som har de værdier og personlige egenskaber, som der kræves for at arbejde i netop vores tandpleje.

7 7 Fire faktorer er særligt vigtige, når vi ansætter nye medarbejdere hos os. Vi vil ansætte: efter værdierne efter kompetencerne til teamet til fremtiden Vi har arbejdet meget med at forbedre vores spørgsmål til de personer, som ønsker at arbejde i Herning Kommunale Tandpleje. Derved er vi mere sikre på at få afdækket så meget om vores ansøgere som muligt for at kunne vælge den helt rigtige til jobbet. Det er vigtigt for os at stille åbne spørgsmål, hvor ansøgeren fortæller om sig selv og sine værdier. Inden ansættelsessamtalen får ansøgerne blandt andet tilsendt tandplejens kulturprofil. Vi spørger ansøgerne ved samtalen, hvordan de kan leve op til den, og hvilke tanker de gør sig om vores vision. I tandplejens personalepolitik står der, hvem der deltager i ansættelsesudvalget. Det er vigtigt, at de personer, der får den tætte samarbejdsrelation med en ny medarbejder, også har stor indflydelse på hvem, der skal indkaldes til samtalen, og hvem, der bliver ansat. Overtandlægen deltager ved alle samtaler. Tandplejens personalepolitik, Retningslinjer vedr. ansættelsesudvalg. Se bilag Mit første indtryk af min nye arbejdsplads, var ved ansættelsessamtalen. Der var en dejlig ukompliceret og afslappet stemning, hvor jeg følte mig rigtig godt tilpas. Det var ikke svært at sige ja-tak til jobbet. Herefter har min første tid været præget af en nøje planlagt velkomst, grundig introduktion fra min leder og efterfølgende daglig videns deling fra mine kollegaer. Der er et dybt ønske om, at jeg skal lære min nye arbejdsplads at kende. Alle udstråler, at de har et ansvar for at videregive viden, og at de gør det med stor glæde og stolthed. Faglig stolthed og udvikling er en naturlig del, så jeg føler mig udfordret og ser, at jeg kan udvikle mig, hvilket er meget vigtigt for min tilfredshed. Udtalelse fra vores nye medarbejder ansat i Når vi har valgt den rigtige ansøger, er det vigtigt for os, at vores nye medarbejder oplever, at vi glæder os, til han/hun begynder i arbejdet hos os. Overtandlægen skriver derfor altid et velkomstbrev til den nye medarbejder umiddelbart efter ansættelsessamtalen. I brevet byder overtandlægen velkommen til en ny og spændende hverdag. Vi sender desuden tandplejens sundhedsplan til den nye medarbejder. Vi inviterer også til et lille uformelt besøg på den klinik, hvor vedkommende skal arbejde. Ved dette besøg aftales indkøb af arbejdstøj, så det ligger klart til første dag. Umiddelbart før opstartdatoen får vores nye medarbejder igen et brev fra den klinik, hvor han/hun skal høre til. Her står, hvornår vedkommende skal begynde i arbejdet, hvad han/hun skal medbringe, kort om forløbet den første dag og en orientering om vores mentorordning. Vi holder altid en lille velkomst i den første pause på den første arbejdsdag. Han/hun får altid en fin buket blomster.

8 8 Vi bruger megen tid og giver megen opmærksomhed og omsorg til nye medarbejdere. Vi ved nemlig, at den gode start er en god investering i fremtiden - både socialt og fagligt for vores nye folk og for tandplejen. Vi giver den nye medarbejder en grundig introduktion til det nye job. Hvor meget og hvordan afhænger af hvilket job, pågældende skal betræde. Vi har beskrevet det omhyggeligt i tandplejens personalepolitik. Introduktionen evalueres efter en og tre måneder med kliniklederen/overtandlægen, hvor der tales om, hvordan den første tid i tandplejen er gået. Tandplejens personalepolitik, Introduktion af nyansatte. Se bilag Eksempel på velkomstbrev fra lokalklinikken. Se bilag 3. INSPIRATION Herning Kommunale Tandplejes vision Vores vision har siden 2005 været at blive Danmarks bedste tandpleje/arbejdsplads. Under vores første kulturdag i 2005 byggede alle medarbejdere sammen en trappe som symbol på vores store, fælles mål. Øverst oppe på Jakobstrappen sad stjernen og blinkede. Den minder os om vores vision om, at vores tandpleje skal være Danmarks bedste arbejdsplads. Trappetrinene tilkendegiver alle de delmål, vi skulle arbejde fælles med for at nå denne stjerne. Billedet har virket godt for personalet. Det har mindet de ansatte om, at vi alle sammen skal arbejde hårdt, fokuseret, målrettet og vedholdende. Trappen minder os også om, at humor er en vigtig byggesten for at nå et så ambitiøst mål. Vi arbejder fortsat med tandplejens værdier. Det er meget vigtigt for os at få værdier som tillid, anerkendelse, respekt, engagement, at være udviklingsorienterede, at være professionelle og at være sundhedsfremmende omsat i adfærd og handlinger i hverdagen. Derfor har Jakobstrappen været med på mange møder, og den er blevet mere og mere konkret. Alle i personalet har sat deres fingeraftryk på den, og alle har haft personlig indflydelse på den nuværende udformning, som er godkendt af hele personalet.

9 9 Tandplejens vision er at blive Danmarks bedste tandpleje fordi: Vi skaber sundhedsresultater, som er enestående for landets kommuner. Vores børn vil altid blive mødt med tryghed og nærvær, og de kan regne med høj faglig kvalitet. Vi løfter i flok og har fælles engagement. Vi arbejder i en anerkendende og værdsættende kultur, hvor vi har tillid til og er afhængige af, at alle gør deres bedste. Det er blandt andet vores vision, der binder kulturen sammen mellem vores 12 filialklinikker. Visionen Vi 2009, er en bilag attraktiv 6. arbejdsplads, fordi vi har styr på tingene, følger med tiden og udvikler os. Det er blandt andet vores vision, der binder kulturen sammen mellem alle vores klinikker.

10 10 Vinderkultur og stort engagement Tandplejen viser vejen, både når det handler om at indfri mere og mere ambitiøse mål for tandsundheden hos børn og unge i Herning Kommune, som når det handler om at skabe en arbejdsplads, der i den grad er kendetegnet ved medarbejdertrivsel, stolthed og fællesskabsfølelse. Hvor er det godt gået! Preben Siggaard, leder af Børn og forebyggelse i Herning Kommune Tandplejen arbejder målrettet med at forbedre og fastholde tandsundheden ved at være en effektiv, forebyggende og behandlende tandpleje, som sætter borgeren i centrum. Hvert femte år tager hele personalet på internat for at analysere vores virkelighed. Vi spørger os selv, om vi nåede de mål, vi havde sat os for. Med baggrund heri fastlægger vi sammen nye ambitiøse mål og handleplaner for den næste femårs periode. Alt dette skrives sammen til Herning Kommunale Tandplejes Sundhedsplan. Sundhedsplanen godkendes af vores politiske udvalg, og Sundhedsplanen lægges herefter på Herning Kommunes hjemmeside, så alle borgere kan læse, hvad de kan forvente af tilbud, når de møder tandplejen. Den færdige og godkendte plan fejres også med en intern fest. Det fortjener den nemlig, for Sundhedsplanen er tandplejens flagskib. Den viser vejen, og den giver os alle i personalet en helt speciel forståelse og mening med vores arbejde. Den binder alle vores klinikker sammen, samtidig med, at den skaber en fælles korpsånd. Ejerskab bliver limen/kulturen mellem klinikkerne, da den er fremkommet efter princippet 2+2=5, og alle i personalet har sat deres fingeraftryk og brugt deres personlige indflydelse til at lave sundhedsplanen. Uden vores sundhedsplan havde vi ikke oplevet den store succes, som vores daglige arbejde med forebyggelse og sundhedsfremme har givet børn og unge i Herning Kommune. Vores vinderkultur gør, at vi aldrig mister vores store engagement. Vi ønsker konstant at blive bedre til vores arbejde. Vi konkurrerer med os selv, vi sammenligner os med regionen og landsgennemsnittet, vi er fokuserede og målrettede. Det giver stor mening for alle at arbejde med noget, der giver så fine, målbare og synlige resultater. Sundhedsplanen for 2012 til Se bilag Hvert år i januar får tandplejen tandsundhedsdata fra Sundhedsstyrelsen, hvor vi i tal og tabeller kan se og læse om de resultater, som alle i personalet har været med til at skabe i det forløbne kalenderår. Her kan vi læse om egne resultater, men vi får også tal og tabeller med resultater fra regionen og de gennemsnitlige landstal. Det er et enestående statistisk materiale, som kun Danmark har udviklet (SCOR systemet). Det muliggør, at børn og unges tandsundhed kan følges år for år. Alle kommuner er siden 1972 gjort pligtige til at indberette tandsundhedsdata (SCOR systemet), hver gang et barn eller en ung er til det årlige tandeftersyn og sende disse data til Sundhedsstyrelsen. På baggrund af tallene fra Sundhedsstyrelsen analyserer vi tandsundhedsudviklingen i en årsrapport. Konklusionerne bruges i vores praktiske arbejde og i planlægningen af eksisterende og nye indsatser. Analyserne foretages på de enkelte filialklinikker, hvor det lokale personale byder ind med positive og negative erfaringer. Konklusionerne i denne årlige

11 11 proces er med til at flytte, bevæge og udvikle såvel medarbejdere som hele tandplejen. Og de flotte resultater fejres med en festlighed og en overraskelse. Vi kan hos os ikke sige mål uden at sige evaluering. Vi mener derfor, at mål, evaluering og nye mål er en forudsætning for vores måde at tænke vinderkultur på og vores daglige arbejdsglæde og store engagement er betinget heraf. De ovenstående måder at arbejde på og vores resultater har sat tandplejen i Herning på landkortet. Ikke alene er vi kendt for vores enestående tandsundhed, men vi har også dannet skole for en målrettet og fokuseret måde at arbejde med sundhedsfremme. Vi var en af de første kommunale tandplejer, der i 1990 erne begyndte at lave sundhedsplaner og holdt kurser i, hvordan man sætter mål og også når de mål. I dag inspirerer vi også andre afdelinger i blandt andet Herning Kommune, om hvordan vi i tandplejen arbejder med mål, evaluering og vinderkultur på. Herning Kommunes tal synliggøres hvert år i vores lokale aviser med flotte overskrifter, vores politikere ser tallene og vi får ros. Det giver stor anerkendelse fra vores befolkning, som jo også er vores brugere og vores samarbejdspartnere, og det giver stolthed i ledelsen og hos medarbejderne at arbejde på sådan en arbejdsplads. Pressemeddelelse fra Herning Kommune april Se bilag Der er mangel på tandplejepersonale i Danmark, værst ser det ud, jo længere, vest på i Danmark, vi kommer. Alligevel har vores tandpleje tiltrukket ansøgere med baggrund i vores resultater og måde at arbejde på, vi har i dag alle vores stillinger besat, ligesom vi jævnligt bliver kontaktet af uopfordrede ansøgere, som gerne vil arbejde hos os. Det rygtes nemlig, at vi er en attraktiv arbejdsplads, hvor vi arbejder målrettet og engageret. Vi er kendt som en sundhedsproducerende tandpleje, hvor det er godt at være ansat og godt at være bruger.

12 12 Den gode stemning Vi ved, at kulturen er forskellig på vores klinikker, ligesom menneskene, der arbejder der, er forskellige. Vi sætter stor pris på den forskellighed, for det er netop den, der er med til at give os en dynamisk arbejdsplads. Vi har en meget let og fri omgangstone i Herning Kommunale Tandpleje. Vi taler alle frit, og her er intet hierarki. Vi elsker at grine sammen, og vi yder omsorg for hinanden. Arbejdsglæden starter fra morgenstunden med et godmorgen-knus på nogle af vores filialer til en personlig god morgen hilsen på andre klinikker. Fælles for os alle er, at vi møder positive og nysgerrige og tager imod en ny dag og forlader arbejdspladsen ud på eftermiddagen med tak for en dejlig dag. For at få skabt den gode stemning på en arbejdsplads er det nødvendigt at drage omsorg for hinanden. At være omsorgsfuld er blevet en del af kulturen i Herning Kommunale Tandpleje. Vi gør det ved at være åbne og spørge ind til hinanden. Vi tør være ærlige. Og vi forstår, at vi alle er forskellige. Vi lytter og er nærværende, vi bakker hinanden op, giver hinanden plads, og vi forstår, hvis en kollega står i en svær situation. På den måde, giver vi hinanden styrke til at komme gennem den svære periode. Vores fælles mål er, at vi alle skal have det supergodt på arbejdspladsen, og for at nå det mål, skal vi alle bidrage. På vores klinik kommer det første smil, når vi giver hinanden et godmorgen-knus så er dagen begyndt godt! Udtalelse fra medarbejder. Min arbejdsplads bærer præg af den gode stemning. Vi giver hinanden et morgenknus, og så er dagen startet godt. Det får smilet frem ;-) Jeg føler mig 100% tryg på den klinik, jeg arbejder på og de kolleger, jeg arbejder med. Skulle jeg på en anden klinik, vil jeg også føle mig tryg ved langt de fleste kolleger. Jeg er stolt over, hvad vi præsterer i fællesskab i tandplejen. Jeg føler, det er noget ganske særligt. Jeg fortæller hver gang, jeg har mulighed for det ude i samfundet, om vores fantastiske tandpleje. Udtalelse fra medarbejder.

13 13 Kommer man udefra til et fællesmøde eller et arrangement i tandplejen, vil man med det samme mærke en meget dejlig og varm stemning. Personalet er utroligt glade, smilende og snakkende, og de giver altid hinanden et varmt håndtryk eller et knus, når vi mødes. Har vi nyansatte, vikarer eller praktikanter med, bliver de altid hjulpet godt ind i gruppen, så de hurtigt føler sig velkomne. Vi begynder altid fællesarrangementer med en fællessang. Det skaber en dejlig, positiv stemning. Det styrker fællesskabet, når vi synger sammen. Tandplejen i Herning Kommune har sin egen favoritsang, Hvor du sætter din fod med musik af Sigurd Barrett og tekst af Jens Sejer Andersen. Den sang betyder meget for os. Tandplejens sang Hvor du sætter din fod. Se bilag

14 14 For mig symboliserer sangen alt det, tandplejen står for og har arbejdet med i lang tid og fortsat arbejder med. Tandplejens vigtigste ressource er dens medarbejdere. Vi har talt meget om sandhedens øjeblikke, og for mig udtrykker sangen, at uanset hvordan, vi yder vores indsats, har den effekt - der bliver spor. K. E. Løgstrup siger i Den etiske fordring : Den enkelte har aldrig med et andet menneske at gøre, uden han holder noget af dets liv i sin hånd. Det svarer til vers to i vores sang. Det siger mig, at vi skal huske at være positive i vores holdning/tilgang til tingene og have tillid til hinanden. Vi skal tro på det bedste i den anden. Prøve at forstå, hvor den anden (en kollega, en patient, en forældre, andre samarbejdspartnere) står i livet. Vores indsats er baseret på teamarbejde, hvor vi er afhængige af, at alle yder deres bedste. Det at have tillid til hinanden er noget man vælger, men en forudsætning for samarbejdet. Derfor skal vi også for at undgå at konflikter eskalerer huske at gå efter bolden og ikke manden og nogle gange vælge at sige pyt i stedet for at holde på sin ret. Udtalelse fra medarbejder. Når vi skal sælge vores helt unikke vare, tandsundhed, er vores personale den vigtigste og eneste reelle ressource. Tandplejens succes afhænger af, hvordan brugerne oplever tandplejens medarbejdere i de tusindvis af sandhedens øjeblikke, der opstår hver eneste dag mellem vores personale og vores brugere. Derfor satser vi på, at personalet udvikles, så det stråler, er engageret, er begejstret og leverer faglig høj kvalitet samtidig med, at vi giver en meget personlig og venlig betjening. Det giver også arbejdsglæde og stolthed for os alle at kunne gøre mødet med vores brugere til noget helt specielt, at møde hvert enkelt barn, ung eller forældre på en professionel og individuel måde. Når det rigtigt lykkes, får vi stor anerkendelse og ros af vores forældre, af vores kollegaer og fra ledelsen. Så er vi inde i den gode spiral, der hedder arbejdsglæde. At arbejde så bevidst med kundekontakt kan kun lade sig gøre i en tillidsfuld og anerkendende kultur. Derfor er disse to værdier, tillid og anerkendelse, helt centrale i forholdet mellem ledelsen og medarbejderne, mellem medarbejderne indbyrdes, men også i forholdet mellem tandplejens personale, tandplejens brugere og samarbejdspartnere.

15 15 Sjov på arbejdet Det er meget vigtigt for os i tandplejen, at vi har det sjovt på arbejdspladsen. Det er sjovt at gå på arbejde, når aftalebogen er fyldt op, og vi har travlt, men alligevel når det. Vi laver sjov med hinanden. Humor og sjov på arbejdspladsen handler meget om tillid og fællesskab. Vi arbejder med børn, og det giver helt automatisk mange sjove historier. Vi er blevet meget bedre til at dele alle disse sjove historier med hinanden. Her er en lille sjov historie fra det virkelige liv. Episoden er fra et besøg i en 4. klasse, hvor tandplejen underviste i god tandbørstning: Sisse og Charlotte var ude i 4. kl. for anden gang. Vi ville lige repetere, hvorfor vi kommer, og vi spørger derfor klassen, om der er nogen, der kan huske, hvorfor det er så vigtigt at lære at børste tænderne helt rene? Straks er der en kvik dreng på nederste række, som stikker en finger i vejret, og han svarer meget sikkert: Vi skal lære at børste tænderne helt rene for at hjælpe kommunen med at spare penge! Vi har grinet meget af den kommentar og spørger os selv, hvor mon børnene har det fra? Tandplejens distriktsmøder, som også kaldes de kreative værksteder, er et forum, hvor distrikterne kan have fortsat fokus på sjov, kreativitet og humor. I en travl hverdag kan det være svært at finde sin kreativitet frem. Derfor er det blevet vigtigt for ledelsen at fastholde intentionen med distriktsmøderne som kreative værksteder. Vi har besluttet, at vi vil fortsætte med, at disse møder er fora, hvor man har mulighed for at diskutere alt det, der ikke er tandlægefagligt. Der vil fast på dagsordenen være en sang og alle klinikker byder ind med en god historie - en leg, som går på skift og forskellige temaer. Stolthed Siden offentliggørelsen af vores placering i GPTW har vi mærket en øget interesse for vores arbejdsplads. Vi har fået en meget positiv omtale i adskillige medier. På intet tidspunkt har det været et mål i sig selv at blive en medie-darling, men vi må også indrømme, at den positive omtale har en selvforstærkende effekt på hele organisationen. Når chefen gentagne gange inviteres ud til arrangementer for at holde et oplæg om arbejdsglæde og Herning Kommunale Tandplejes historie, bliver alle stolte af at være en del af fortællingen. Når så vi oven i købet i et avisindlæg modtager rosende ord, kan vi jo næsten gå på vandet. Som arbejdsplads er vi for alvor kommet på landkortet.

16 16

17 17 4. INFORMATION Højt informationsniveau og flad organisationsstruktur Det er tandplejens mål og personalets store ønske, at informationsniveauet på arbejdspladsen er meget højt. Derfor arbejder ledelsen for, at der gives en god og tilstrækkelig information internt i tandplejen. Ledelsen gør også meget for at følge op, så der ikke ligger ubehandlede sager. Medarbejderne ønsker en synlig ledelse, som også er fysisk synlig på alle klinikkerne. Derfor prioriterer overtandlægen og distriktslederne at besøge filialklinikkerne flere gange om året. Der er altid en formel og uformel dagsorden til møderne. Den formelle dagsorden indeholder informationer, som deles på alle klinikker. Men det er ledelsens holdning, at alle medarbejdere skal ses og høres. Derfor er den uformelle dagorden lige så vigtig som den formelle. Den uformelle dagsorden indeholder nemlig kun en åben dialog og et par store ører fra ledelsen. De nære besøg er utroligt værdifulde og vigtige i tandplejen, og vi ville aldrig uden disse besøg have opnået de enestående sundhedsresultater, som vi ser i dag. Det er kendetegnende for kulturen i tandplejen, at vi er vedholdende. Når vi går efter vores mål, så forfølger vi dem igen og igen, og vi ved, at det giver resultater. Ledelsen besøger hver klinik en gang om året til en drøftelse af de sundhedsresultater, som den lokale klinik har nået. Her evalueres året, der er gået, og der kommer forslag til nye initiativer for det kommende år. Når personalegrupperne er så små, som de er på vores filialklinikker, kommer vi i en tæt og meget positiv dialog, og alle høres og ses. Selv om de små møder er vigtige, så er det også vigtigt, at vi mødes alle sammen og hører de samme informationer. Vi mødes altid den første dag efter sommerferien. På fællesmødet fortæller ledelsen om mere visionære emner og tanker, som vi skal arbejde med det kommende arbejdsår. Vi har valgt ofte at kombinere disse fællesmøder med input udefra, hvor vi får besøg af en foredragsholder. Det beriger os alle, og vores billede af virkeligheden får en større dimension. Der ligger også stor information/vidensbank i tandplejens referater. Vi har referater fra alle vores møder, og disse er offentligt tilgængelige for alle på tandplejens database. Ledelsen deler også informationer ud i tandplejens personaleblad, Tand-Nyt. Det udkommer minimum to gange om måneden. Tand-Nyt. Se bilag Lederforum er med i et landsdækkende info TIF-mail system. Her kommer mange informationer, som tit er egnede til at sende videre til tandlægegruppen eller til hele personalegruppen. På den måde opdateres vi alle med den sidste nye viden inden for vores lov- og fagområde. Vi bruger i dag meget at kommunikere per mail både til hele faggrupper, der skal informeres om noget fælles fagligt, eller til enkelte personer. Mails kan og vil dog aldrig afløse vores fællesmøder eller vores formelle mindre møder - som faglige møder, MED-møder og andre møder i tandplejen, hvor ledelsen er med, og hvor der hver gang gives aktuelle og relevante informationer. Hvis der skal fortælles dårlige nyheder - det kan være omkring alvorlig sygdom hos en ansat i personalet, i forbindelse med en konflikt, i forbindelse med en sparerunde i tandplejen eller lignende - så møder ledelsen op på den pågældende filial, eller vi samler personalet lokalt eller til et fællesmøde, hvor alle så informeres samtidigt.

18 18 Tandplejen vil ikke sladder. Hvis ledelsen hører om sladder på en af vores klinikker, møder den op og får med det samme en samtale med pågældende person. Hvis en bruger klager over en dårlig behandling, kontakter ledelsen den pågældende klinik og får en snak med klinikken. Efterfølgende tager lederen altid en samtale med den forurettede bruger. 5. INVOLVERING Ledelsens kontor er åbent Alle medarbejdere kan tage direkte kontakt til den øverste ledelse eller til nærmeste leder. Vi har en åben og tillidsfuld kultur for dialog. Vi anerkender, at der er situationer, hvor det vigtigste kan være at lytte og ikke komme med gode råd eller løsninger. Overtandlægens/distriktslederens dør er altid åben, og alle er velkomne indenfor til en personlig samtale. Her er mulighed for at stille spørgsmål af såvel personlig som generel karakter. Mange medarbejdere kommer, hvis der er problemer af privat karakter som sygdom hos børn, ægtefælde eller forældre. De vil høre, hvilke muligheder arbejdspladsen har for at hjælpe - om der kan gives nedsat tid for en periode eller orlov. Der kan også være personaleproblemer på en filialklinik, og filiallederen vil gerne i åben dialog om sine muligheder, før han/hun handler lokalt. Måske ønsker en medarbejder et møde med overtandlægen, fordi der er en dårlig tone hos filiallederen, og vedkommende ønsker hjælp til, hvordan problemet takles. En medarbejder kan ønske en personlig samtale med overtandlægen for at diskutere udviklingsmuligheder, faglige som personlige. Alle medarbejdere har mulighed for at medinddrage tillidsrepræsentanten til et møde hos overtandlægen, hvis medarbejderen ønsker det. Mange kommer også bare forbi til en hurtig snak om stort og småt. Ofte sker kontakten også telefonisk eller elektronisk per mail. Alle medarbejdere kan stille spørgsmål, komme med bekymringer og forslag af almen interesse til tandplejens MED-udvalg. Alle spørgsmål behandles på MED-mødet, og alle får svar tilbage. Hvert år afholdes der MUS-samtaler. Disse samtaler fokuserer meget på den anerkendende tilgang. Der er fokus på tandplejens og den enkelte medarbejders udviklingsmuligheder. Der bliver hvert andet år fortaget en APV (arbejdspladsvurdering). Hver medarbejder svarer skriftligt på spørgsmål vedrørende arbejdsmiljøet, og alle har mulighed for at påpege situationer, der er utilfredsstillende samt komme med forslag til løsninger herpå. Der laves handleplan for arbejdsmiljøet hvert år. Således følges der altid op på de løsningsforslag, som er fremkommet, og vi får formidlet ud til alle, hvad vores penge til arbejdsmiljø er gået konkret til i det forløbne år. Resultaterne af APV bearbejdes af MED-udvalget og ledelsen. Der udarbejdes en prioriteret handleplan for arbejdsmiljø, som altid sigter mod at forbedre/ændre de forhold, medarbejderne har påpeget som utilfredsstillende. Mange nye tiltag i tandplejen er startet som en forespørgsel fra en medarbejder/medarbejdergruppe gennem tandplejens APV. APV er således med til at udvikle tandplejen såvel inden for et sikkert og godt arbejdsmiljø, men vi ser også initiativer, som er med til at udvikle tandplejen og medarbejderne mere generelt. Tandplejens handleplan for arbejdsmiljø Se bilag

19 19 Et godt værktøj til det lange seje træk På rigtig mange områder har vores placering som en af Danmarks bedste arbejdspladser været glædelig og nyttig. I forhold til GPTW er ambitionen fortsat en dag at kunne kalde os Danmarks bedste arbejdsplads, men det er og bliver blot et pejlemærke. Langt vigtigere er det, at GPTW giver os et værktøj i hænderne, som gør det muligt skridt for skridt at forbedre arbejdspladsen. Det kræver et langt sejt træk. Benchmarkingen mellem årene er i den forbindelse et vigtigt redskab, som vi bruger meget konkret. Benchmarkingen mellem årene. Se bilag Det er altid spændende at se, hvor mange røde felter, der er blevet gule og gule grønne. Og vice versa. Det sker jo nemlig også, at farveudviklingen er negativ. Herfra lyder der intet desværre, for netop en udviklingstendens hjælper os med at fokusere. Hvert år udvælger vi de tre områder, der har lavest score. Disse tre områder lægges ud til diskussion helt ud i klinikkerne, hvor medarbejderne to og to endevender de enkelte emner, inden alle mødes til diskussion i plenum. Denne fremgangsmåde har været meget tillidsskabende og hjælper os med at opnå en fælles forståelsesramme. Det handler meget om kommunikation. Når vi besvarer spørgsmålene i GPTW, mener vi nemlig ikke nødvendigvis det samme, selvom vi svarer ens på et spørgsmål. Andre gange afslører benchmarkingen reelle problemer. I begge tilfælde får vi syn for sagen gennem ovennævnte proces og kan agere ud fra det. Endelig kan eventuelle problemer på et givent område opstå, hvor vi ellers befinder os højt oppe i den grønne farve. Så har vi også fået identificeret et problem omkring vores fælles forståelsesramme. Et problem burde jo ikke opstå her. Grønne felter i benchmarkingen bliver aldrig en sovepude for os. Vi vil ikke lulles selvfede i søvn. Medarbejderkommentarerne i trivselsrapporten er ligeledes guld værd. Rigtig mange benytter muligheden for at pege på konkrete indsatsområder, og det kan vi også reagere på. Mange ting sættes i gang på basis af GPTW. Det endelig mål og succeskriterium vil altid, som beskrevet andetsteds i kulturprofilen, være en tandpleje af en ultimativ høj kvalitet og derigennem tilfredse borgere. Midlerne er mange, men deltagelsen i GPTW er et af dem.

20 20 Selvledelse og arbejdsglæde går hånd i hånd Vi ved af erfaring, at moderne og digitaliseret udstyr, smukke klinikker, en god løn, en positiv og tillidsvækkende ledelse, tilfredse brugere, omsorgsfulde og positive kollegaer, fleksible arbejdsforhold og flotte resultater er med til at give arbejdsglæde i hverdagen på arbejdspladsen. Men noget af det, der giver vedvarende arbejdsglæde, er udfordrende, selvstændige og ansvarsfulde arbejdsopgaver, hvor man selv har indflydelse på tilrettelæggelse af og indholdet i opgaverne. Det giver personalet følelsen af at gøre en forskel, og at arbejdet giver mening. Derfor er tandplejen i Herning Kommune baseret på selvledelse, og at beslutninger træffes så decentralt og så tæt på brugeren som muligt. Selvledelse i Herning Kommunale Tandpleje betyder, at enhver medarbejder selv leder egne ansvarsområder og får et stort råderum, som sit ansvar. Herfra kan de udvikle sig og råderummet kan vokse, så opgaverne løses bedst muligt - altid under hensynet til teamets og fællesskabets rammer. Den enkelte medarbejder sætter selv sine personlige udviklingsmål og forfølger dem bedst muligt, eventuelt hjælpes de frem af en kollega eller ledelsen. Med selvledelsen oplever vi, at de enkelte medarbejdere er initiativrige og åbne for helt nye måder at gøre tingene på. Ansvarligheden vokser, når medarbejderne selv er igangsættere og beslutningstagere. Som selvledende medarbejder er kommunikationen meget vigtig, for vi arbejder alle som del af et team. Derfor bliver dialogen endnu mere vigtig. Selvledende medarbejdere vil nemlig gerne have hjælp til at prioritere og vurdere, de vil gerne anerkendes på de opgaver, de løser og så har de stort behov for at få feedback fra deres leder. Det er meget vigtigt for lederne at imødekomme de ønsker fra medarbejderne. Anerkendende åbne HV-spørgsmål som hvordan? hvorfor? hvem? og hvad? er blevet en vigtig del af vores kommunikationsmåde både mellem os i personalet, men også i samtaler med vores brugere. Selvledelse bygger som andet i tandplejen på tillid og anerkendelse. Hvis ikke ledelsen har ubetinget tillid til medarbejderne, og medarbejderne ikke viser ledelsen tillid, duer selvledelse ikke. Vores kultur har de sidste mange år været præget af, at vi slipper kontrollen uden at miste os selv. Vi mærker, at der vokser handlekraft og masser af energi op i stedet. Man får helt frie hænder til profylakse og tilvænning i Herning Kommunale Tandpleje. Uanset om metoderne kan være temmelig utraditionelle. Bare de virker. Jeg sætter stor pris på den positive feedback fra både lærer, elever og forældre. Man føler meget tit, at man faktisk kan flyve hjem. Efter 29 år føler jeg mig stadig privilegeret hver dag på arbejde. Udtalelse fra medarbejder. Alle medarbejdere har et stort ansvar og arbejder meget selvstændigt. Det, tror jeg, er med til at give det store engagement og følelsen af Yes det var jeg med til, og følelsen at gøre en forskel for patienten og familien. Jeg anser det som et stort privilegium at have stor indflydelse på, hvordan ens eget arbejde er tilrettelagt. Jeg føler mig ofte heldig over, at jeg er landet her. Jeg har nogle fantastiske, unikke og stærke kolleger, som jeg holder meget af på hver deres måde. Udtalelse fra medarbejder.

21 21 Birgit Bertelsen er navnet på en gammel kending i huset. Hun er chefkonsulent og direktør i TELOS Leadership, og hun har haft stor betydning for vores arbejde med selvledelse. Allerede i 2007 besøgte hun vores arbejdsplads for at introducere os til begrebet. Det har vi haft meget glæde af siden, men i mellemtiden har vi fået mange nye medarbejdere, der ikke har oplevet den saltvandsindsprøjtning, Birgit Bertelsen er i stand til at give os, når emnet er selvledelse. Derfor fik vi igen i 2013 besøg af hende. 20 mere eller mindre nye medarbejdere deltog i seminaret, og igen blev det en øjenåbner af de store. Vi har altid arbejdet med faglig selvledelse og uddelegering af arbejdsopgaver, men kurset gav os meget mere end det. Det fremgår tydeligt af hendes oplevelser her hos os: Selvledelse kommer ikke af sig selv I Herning Kommunale Tandpleje er man/ledelsen godt klar over, at selvledelse ikke kommer alene ved hensigtserklæringer og balkon-taler. De fine ord skal omsættes til praksis. Ledere og medarbejdere skal have en indre oplevelse af, hvad selvledelse betyder helt konkret for den enkelte og for arbejdspladsen. Forståelsen af og indlevelsen i selvledelsestanken skal understøttes af forskellige aktiviteter. Tandplejen har en lang tradition for at anvende aktiverende, involverende og undertiden anderledes udviklingsaktiviteter. Det betyder, at personalet på forhånd er positivt stemt overfor udviklings- og uddannelsestiltag. Det mærker jeg, når jeg fx. står for en selvledelsesproces i Tandplejen. Deltagerne er åbne og tillidsfulde i forhold til at gå ind i forløbet. Selvledelsesprocessen Selvledelsesprocessen består af et seminar med før- og efter-aktiviteter. Inden seminaret spores deltagerne ind på, at selvledelse handler om den enkeltes selvledelse. Det forekommer nemlig ofte, at medarbejdere har den holdning, at de selv er yderst selvledende, hvorimod kollegerne og ikke mindst lederne sagtens kunne være mere selvledende. Denne type medarbejdere vil hellere tale om selvledelse end se på egen praksis. Derfor har medarbejderne inden seminaret en samtale med egen chef om, hvordan og i hvilke situationer den enkelte kan blive mere selvledende. Samtidig er samtalen en træning i at sætte sig udviklingsmæssige mål, som også er en del af selvledelsen. I selvledelsesseminaret fokuseres der på, hvad selvledelse betyder i arbejdsdagen. Her indgår en del praktiske øvelser, der skal illustrere, hvordan den enkeltes initiativer og beslutningstagen har stor betydning for fællesskabet og helheden. Endvidere indgår der dialoger, der skal understøtte videndeling på tværs af hele Tandplejen. Et andet vigtigt tema handler om, hvordan den enkelte leder sig selv i arbejdslivet og hverdagen. Der arbejdes med spørgsmål som: Hvilke drivkræfter har du i dit arbejdsliv? Hvad har drevet dig indtil nu og hvad skal drive dig fremover? Formålet er, at den enkelte får større bevidsthed om egne valg og muligheder. I denne del af seminaret arbejdes også med de kvaliteter, der kendetegner den dygtige selvledende medarbejder i Tandplejen. Det kunne være initiativtagen, selvstændighed, samarbejdsevner, kommunikative evner, helhedstænkning mv. Deltagerne får mulighed for at se på egne kvaliteter samt på, hvordan de evt. kan udvikles. Efter seminaret holdes en opfølgningssamtale med egen chef. Formålet er, at fastholde de indsigter og intentioner, som den enkelte opnår på seminaret.

22 22 Involverende og kunstneriske arbejdsmetoder I processerne gøres der meget ud af at koble tanker, forslag og mål til arbejdspladsen. Forløbet må ikke ende i indkapslet læring, der kun lever i et ringbind eller som teori i hovederne. Derfor lægges der også stor vægt på, at deltagerne gør noget, prøver noget af og ikke kun lytter til oplæg. I det hele taget er forløbet designet, så der spilles på mange strenge. Også det kunstneriske og det musikalske. I Herning Kommunale Tandpleje indgår der sang- og kortræning på seminaret. Formålet er at opleve med andre sanser, at give lyd og plads til alle stemmer og at opleve samarbejde på en helt anden måde. Samtidig giver udvalgte tekster en anden vinkel på forståelsen af selvledelse. Grundtonen i forløbet afspejler de dybe værdier i Herning Kommunale Tandpleje. Der er respekt for individet. Det vil sige, at grænser respekteres, den enkeltes indsats anerkendes, ligesom teori og tankesæt ikke skal sluges råt. Spørgsmål, tvivl og forslag er velkomne. Tanken er, at vi alle er her for at forstå, udvikle og bidrage. Birgit Bertelsen Chefkonsulent - TELOS Leadership De 7 personlige selvledelseskvaliteter blev: Initiativrig Engageret Overblik Anerkendende/positiv Kvalitetsbevidst/effektiv Udviklingsorienteret Gode samarbejdsevner/teamånd Hvad er en selvledende medarbejder i HKT: En selvledende medarbejder i HKT er initiativrig, tør tage ansvar og følger op. Hun/Han er lyttende og anerkendende En selvledende medarbejder har stort råderum og udfylder det med ansvar og kvalitet. Hun/Han er nærværende og rummelig, både når der arbejdes individuelt og i teams.

23 23 En god konfliktplan I 2009 undersøgte vi medarbejdernes trivsel. Undersøgelsen viste, at der på flere af vores filialklinikker var problemer med det psykiske arbejdsmiljø blandt andet i form af sladder og dårlig stemning. Det på trods af at tandplejen konstruktivt har arbejdet med den gode stemning og anerkendelse siden Vi besluttede derfor, at lave en konfliktplan, så vi bedre kan løse konflikter på arbejdspladsen. Vi ønskede at gå fra en ubevidst konfliktkultur til en bevidst konflikthåndtering, hvor der gribes tidligt ind i konflikten for at løse den. Alle medarbejdere har på skift været på et todages konflikthåndterings-kursus. På den måde fik alle medindflydelse og ejerskab i tandplejens konfliktplan. Vores konfliktplan Kultur for uenighed bygger på konflikttrappen, hvor der er skrevet en handleplan til hver af trappens ni trin. Men det vigtigste er, at hele personalet har arbejdet med, hvordan vi vil forebygge konflikter og dermed helt undgå at bevæge os op af konflikttrappen. Arbejdet med planen begyndte i 2010, og i dag har vi en færdig konfliktplan, som vi bruger hver gang, vi oplever konflikter. Konfliktplanen blev godkendt med underskrifter fra alle 69 medarbejdere til en lille festlighed i februar Det vigtigste succeskriterier for os er, at vi bibeholder den gode stemning på arbejdspladsen med glade og engagerede medarbejdere, da de er vores vigtigste ressource for at opnå de bedste tandsundhedsresultater, høj effektivitet og tilfredse brugere. Sladder, brok og negativitet er ikke acceptabelt. Alle er enige i dette, og den enkelte medarbejder tager ansvar for at stoppe det straks. I stedet for at brokke os til hinanden, når vi er utilfredse eller irriterede, så siger vi tingene direkte til hinanden. Det betyder, at vi i dag respekterer og accepterer hinan-

24 24 den meget højere. Vi er blevet opmærksomme på, hvordan vi hjælper hinanden, og det afværger konflikter. Når nye medarbejdere ansættes, afstemmes de gensidige forventninger til samarbejdet inden for de første 14 dage. Minimum en gang i kvartalet drøftes klinikkens trivsel eventuelt ved hjælp af trivselsbarometer. Vi oplever, at vi hurtigere afværger mulige konflikter, når vi også jævnligt diskuterer trivslen på vores arbejdsplads i plenum. Vedlagt Herning kommunale tandplejes konfliktplan. Se Bilag Herning Kommunale Tandpleje er den første offentlige arbejdsplads, der har arbejdet bevidst med konflikthåndtering, og som har lavet en konfliktplan, hvor der er lavet tydelige mål og konkrete handlingsanvisninger. Vi får i dag henvendelser fra andre virksomheder, som ønsker at benytte sig af vores erfaringer og vi er alle glade for at kunne hjælpe andre arbejdspladser. Videncenter for Arbejdsmiljø lavede i efteråret 2011 en artikel om "Kultur for uenighed" til inspiration for andre arbejdspladser. Artiklen "Kultur for uenighed". Se bilag I maj 2015 har temasitet Arbejdslyst.dk publiceret en ny artikel om vores uenighedskultur. Det er vi meget stolte af. Artiklen Her ser de uenighed som styrke. Se bilag Et er gode planer for, hvordan problemer og konflikter løses! Noget helt andet kan være, hvordan virkeligheden så er! I HKT tages konflikttrappen og planen alvorligt og efterfølges. Det oplevede vi på én af filialklinikkerne, da vi efter egne forsøg og gode intentioner ikke selv kunne få forbedret det psykiske arbejdsmiljø. Vi bad om hjælp, fik udefra kommende mediator på, og i dag ca. et halvt år efter er stemningen blevet væsentligt bedre. Men vi må også erkende, at det var en hård proces at komme igennem. Udtalelse fra medarbejder Det er ikke noget nederlag at skulle trække på en ekstern mediator i en tilspidset konflikt. Tværtimod er det helt naturligt og i overensstemmelse med vores konfliktplan. Lige meget, hvor meget man ved om mediation og konfliktløsning, vil der ind imellem altid være behov for en neutral mediator. Når man sidder i en organisation, hvor en konflikt udspiller sig, vil man nemlig ikke kunne undgå at have en mening om den. Derfor er en neutral mediator den optimale løsning ved de hårdeste konflikter.

25 25 6. PÅSKØNNELSE Gennemsigtig løn Som en kommunal virksomhed tager tandplejens lønpolitik udgangspunkt i Herning Kommunes overordnede lønpolitik og Herning Kommunale Tandplejes egen lønpolitik. Lønnen udmøntes i overensstemmelse med de gældende overenskomster for de enkelte faggrupper. Det er vigtigt for medarbejderne, at lønpolitikken er gennemsigtig/synlig for alle, og derfor er der i tandplejens personalepolitik udarbejdet principper for lønindplacering og lønudvikling. Lønforhandling foregår en gang årligt mellem overtandlægen og de respektive organisationer, repræsenteret ved arbejdspladsens tillidsrepræsentanter. Datoen for forhandling meldes ud i god tid, så alle har mulighed for at komme med forslag til lønforhandlingen. Trods det, at der er meget begrænsede lønkroner i tandplejens budget til lønforhandling i disse år, så er tandplejen indstillet på at belønne medarbejdere med væsentlig ændringer i deres opgaver. Tandplejens lønpolitik. Se bilag Når medarbejderne yder en ekstra indsats eller laver et godt stykke arbejde, viser tandplejen/ledelsen altid, at man i Herning Kommunale Tandpleje påskønner og anerkender medarbejdernes særlige indsats. Vi gør det på forskellig vis. Når vi får resultater med vores sundhedstal, holder vi en SCOR-fest. Vi samles, spiser sammen, ligesom der altid er en overraskelse til medarbejderne måske har vi inviteret en spændende foredragsholder - og vi får alle en stor oplevelse. Tandplejen bruger også mindre gaver som påskønnelse. Det kan være gavekort, vin og blomster. En buket blomster kan ligge ved døren på hjemadressen, når en medarbejder kommer hjem. Den gives i mange anledninger, når der ydes en lille ekstra indsats. Det er ikke kun blomsterne, men det er lige så meget de ord, der følger med, der varmer. Påskønnelse i form af gaver eller andet materielt er vigtigt for motivationen. Men måske er den bedste og flotteste påskønnelse og anerkendelse af en initiativrig medarbejder at vi har tillid til vedkommende og at han eller hun får frihed til udfoldelse på arbejdspladsen. Tandplejen har mange ildsjæle, og de springer ud gang på gang, når de får frihed til ansvar og støtte og opbakning til at gøre den helt store forskel. Herning Kommune har som arbejdsplads flere personalegoder, som også medarbejderne hos os kan bruge. Personalegoderne i Herning Kommune varierer fra rabatordninger gennem Logbuy, medlemsskaber i forskellige personaleforeninger og personalegoder gennem bruttolønsordninger til mobiltelefoni, bredbånd, Tablets og andre goder. Vi er mange i tandplejen, der benytter foreningen AKTIV, som tilbyder rabatordninger på motion, aerobic, spinning, yoga, holdtræning i DGI mm. Tandplejen giver hvert år en julegave til alle medarbejdere. Det er ofte gavekort til fodpleje, Matas, boghandleren eller lignende. Vi tænker som regel i at give pleje til krop og sjæl.