Indholdsfortegnelse:

Transkript

1 KULTURPROFIL 2014

2 2 Indholdsfortegnelse: Forord... 3 Hvem er vi?... 4 Herning Kommunale Tandplejes vision... 5 Vinderkultur og stort engagement... 7 Vi nyder vore triumfer... 8 Et godt værktøj til det lange, seje, træk (NY)... 9 Den gode stemning Selvledelse og arbejdsglæde går hånd i hånd Vores arbejdskultur Anerkendende kommunikation og Sundhedspædagogik Smil- du er på De røde hjerter banker igen Sjov på arbejdet Hurra for vores succeser Løb og øl En god konfliktplan Mediatoruddannelse Godt klædt på (NY) Charter for trivsel og samarbejde Styrken i forskellighed (NY) Som nat og dag men perfekt match (NY) Tandplejens velkomst til nye ansigter Højt informationsniveau og flad organisations struktur Ledelsens kontor er åbent Fint fysisk arbejdsmiljø Udvikling rykker os Balancen mellem arbejdsliv og privat liv Et spørgsmål om fortolkning Formelle og uformelle politikker i svære tider Mangfoldighed på arbejdspladsen Ikke kun naboen Gennemsigtig løn Vi tager socialt ansvar Stolthed Bilagsfortegnelse... 42

3 3 Forord Det var med stor glæde, at Herning Kommunale Tandpleje i november 2013 modtog beskeden om, vores placering blandt de 10 bedste arbejdspladser i Danmark. Vi fik en placering som nummer 5. Vores placering som en af Danmarks bedste arbejdspladser har uden tvivl betydet meget for os. Vores vision er fortsat en dag at kunne kalde os Danmarks bedste arbejdsplads, men det er og bliver blot et pejlemærke. Langt vigtigere er det, at Great Place To Work giver os et værktøj i hænderne, som gør det muligt skridt for skridt at forbedre arbejdspladsen. Det kræver et langt, sejt træk. Benchmarkingen mellem årene er i den forbindelse et vigtigt redskab, som vi bruger meget konkret. Det er altid spændende at se, hvor mange røde felter, der er blevet gule og gule grønne. Det sker jo nemlig også, at farveudviklingen er negativ. Herfra lyder der intet desværre, for netop en udviklingstendens hjælper os med at fokusere. Medarbejderkommentarerne i trivselsrapporten er ligeledes guld værd. Rigtig mange medarbejdere benytter muligheden for at pege på konkrete indsatsområder, og det kan vi også reagere på. Mange ting sættes i gang på basis af Great Place To Work. Vi har holdt distriktsmøder, hvor alle har haft mulighed for at reflektere. Der er blevet talt, og der er blevet lyttet til hinanden. Rigtig mange har leveret gode ideer og konstruktive forslag til forbedringer på de områder, hvor tandplejen har scoret lavere i undersøgelsen både i forhold til os selv og i forhold til de 5 bedste arbejdspladser i Danmark. Nogle forslag har vi realiseret straks, andre er i støbeskeen, andre igen er diskuteret og afsluttet. De nye tiltag og ideer siden sidste år er skrevet ind i kulturprofilen med blå skrift. Tandplejen er præget af en vinderkultur, hvor vi altid arbejder konstruktivt og målrettet for at blive bedre. Sådan arbejder vi med tandsundhed, og sådan arbejder vi på at forbedre og fastholde vores gode arbejdsplads. Men vi har også hele tiden husket at glæde os over undersøgelsens resultater fra 2013, hvor 97% af medarbejderne i gennemsnit er tilfredse i deres svar til Trust Index Surveyet. Siden offentliggørelsen af vores placering i Great Place To Work har vi mærket en øget interesse for vores arbejdsplads. Den positive omtale har en selvforstærkende effekt på hele organisationen. Vi er stolte af at være en del af fortællingen om Herning Kommunale Tandplejes historie. Med stor tak til tandplejens personale Shahram Khorami Overtandlæge Maj 2014

4 4 Hvem er vi? Herning Kommunale Tandpleje arbejder målrettet med at forbedre og fastholde tandsundheden ved at være en effektiv, forebyggende, opsøgende og behovsorienteret tandpleje, som sætter borgerne i centrum. Tandplejens primære målgruppe er børn og unge fra 0 til 18 år. Herning Kommune har cirka børn og unge i denne aldersgruppe. Derudover tilbydes omsorgstandpleje og specialtandpleje. Omsorgstandpleje ydes til personer, som på grund af nedsat førlighed eller vidtgående fysisk eller psykisk handicap kun vanskeligt kan benytte det almindelige tandplejetilbud. Det betyder, at tandplejens personale tager ud på plejehjem og plejecentre og tilbyder undersøgelser, forebyggende og behandlende tandpleje. Specialtandplejen er et specialiseret tandplejetilbud til sindslidende, psykisk udviklingshæmmede m.fl. som ikke kan udnytte de almindelige tandplejetilbud i børne- og ungdomstandplejen, praksistandplejen eller omsorgstandplejen. Denne tandplejeopgave løser vi i et samarbejde med den regionale specialtandpleje. Det er bevist, at vi hele tiden er med til at forbedre tandsundheden hos børn og unge. Børn og unge i Herning Kommune har aldrig nogensinde haft så få huller i tænderne. Det betyder også, at børn og unge i Herning Kommune har bedre tandsundhed end landsgennemsnittet. Vedlagt Årsrapport - SCOR Se bilag 1. En god tandsundhed gennem hele livet har en markant indflydelse på den samlede livskvalitet, men sunde tænder er ikke bare en selvfølge. Det kræver en stor faglig viden, omstillingsparathed, menneskelig indsigt og et højt engagement hos hele tandplejepersonalet at arbejde målrettet med sundhedsfremme og forebyggelse. Vi arbejder med tandundersøgelser og tandbehandling på et meget højt fagligt niveau og dækker målgruppens faglige specialer, som tandregulering og kirurgi. Vi arbejder efter høje kvalitetsstandarder ved hver eneste undersøgelse og behandling. Derved sikrer vi, at vi som personale yder vores bedste, og at patienterne får den bedste oplevelse ved Herning Kommunale Tandpleje. Vi gør alle møder med vores brugere til noget specielt. Vi møder hvert enkelt barn, ung eller forældre på en professionel og individuel måde. Det giver arbejdsglæde og stolthed for os alle. Herning Kommunale Tandpleje mener, at vores personale er den vigtigste og eneste reelle ressource, når vi skal sælge vores helt unikke vare tandsundhed. Tandplejens succes afhænger nemlig af, hvordan brugerne oplever tandplejens medarbejdere i de tusindvis af sandhedens øjeblikke, der opstår hver eneste dag mellem vores personale og vores brugere. Derfor satser vi på, at personalet udvikles, så det stråler, er engagerede, er begejstrede det giver en meget personlig og venlig betjening. Samtidig sætter vi en ære i at levere faglig høj kvalitet vi videreuddanner os og følger nøje med i den nyeste forskning inden for tandsundhed, personaleforhold og ledelse. Tandplejen er organiseret på ni filialklinikker med hver en filialleder. Klinikkerne er placeret rundt om i en geografisk stor kommune, hvor der er mere end 50 km fra den ene til den anden ende af kommunen. Vi er i alt 70 ansatte i Herning Kommunale Tandpleje. Vi tæller både tandlæger, tandplejer, tandklinikassistenter og administrative medarbejdere.

5 5 For at skabe samhørighed, familierelationer, en fælles kultur, hjælp i forbindelse med sygdom, ferie og kurser har vi valgt at dele kommunens klinikker op i tre distrikter, hver ledet af en distriktsleder. Centralt i kommunen har vi vores tandreguleringsklinik, som løser den højt specialiserede opgave med tandregulering til de børn, der visiteres til en tandreguleringsbehandling. Ledelsen består af overtandlægen og de tre distriktsledere, placeret i tandplejens lederforum. Den ledende specialtandlæge er tilknyttet efter behov. Tandplejen har på tværs af klinikker og distrikter nedsat et MED-udvalg, som består af to repræsentanter fra ledelsen, tre tillidsrepræsentanter og tre medlemmer valgt af hele medarbejderstaben. MED-udvalget varetager opgaver som arbejdsmiljø, personalepolitik, tandplejens udvikling med fokus på nye opgaver, medarbejderudvikling, ligesom udvalget fremsætter forslag fra klinikkerne eller enkelte medarbejdere og feedback til ledelse. Vi gør meget ud af at sige velkommen til nye brugere. Derfor får alle tilflyttere og familier med spædbørn på et halvt år tilsendt et velkomstbrev fra os med tandplejens serviceinformation. Her står blandt andet, hvem vi er, hvad vi tilbyder, og hvordan nye brugere kan kontakte os. Vi fortæller også, at vi altid står til rådighed for råd og vejledning vedrørende børn og unges tandsundhed. Vedlagt Serviceinformation og velkomstbrev. Se bilag 2. Herning Kommunale Tandplejes vision Vores vision har siden 2005 været at blive Danmarks bedste tandpleje/arbejdsplads. Under vores første kulturdag i 2005 byggede alle medarbejdere sammen en trappe som symbol på vores store, fælles mål. Øverst oppe på Jakobstrappen sad stjernen og blinkede. Den minder os om vores vision om, at vores tandpleje skal være Danmarks bedste arbejdsplads. Trappetrinene tilkendegiver alle de delmål, vi skulle arbejde fælles med for at nå denne stjerne. Billedet har virket godt for personalet. Det har mindet de ansatte om, at vi alle sammen skal arbejde hårdt, fokuseret, målrettet og vedholdende. Trappen minder os også om, at humor er en vigtig byggesten for at nå et så ambitiøst mål.

6 6 Vi arbejder fortsat med tandplejens værdier. Det er meget vigtigt for os at få værdier som tillid, anerkendelse, respekt, engagement, at være udviklingsorienterede, at være professionelle og at være sundhedsfremmende omsat i adfærd og handlinger i hverdagen. Derfor har Jakobstrappen været med på mange møder, og den er blevet mere og mere konkret. Alle i personalet har sat deres fingeraftryk på den, og alle har haft personlig indflydelse på den nuværende udformning, som er godkendt af hele personalet ved en sammenkomst i tandplejen i foråret Tandplejens vision er at blive Danmarks bedste tandpleje fordi: Vi skaber sundhedsresultater, som er enestående for landets kommuner. Vores børn vil altid blive mødt med tryghed og nærvær, og de kan regne med høj faglig kvalitet. Vi løfter i flok og har fælles engagement. Vi arbejder i en anerkendende og værdsættende kultur, hvor vi har tillid til og er afhængige af, at alle gør deres bedste. Det er blandt andet vores vision, der binder kulturen sammen mellem vores 12 filialklinikker. Visionen Vi 2009, er en bilag attraktiv 6. arbejdsplads, fordi vi har styr på tingene, følger med tiden og udvikler os. Det er blandt andet vores vision, der binder kulturen sammen mellem alle vores klinikker.

7 7 Vinderkultur og stort engagement Tandplejen viser vejen, både når det handler om at indfri mere og mere ambitiøse mål for tandsundheden hos børn og unge i Herning Kommune, som når det handler om at skabe en arbejdsplads, der i den grad er kendetegnet ved medarbejdertrivsel, stolthed og fællesskabsfølelse. Hvor er det godt gået! Preben Siggaard, leder af Børn og forebyggelse i Herning Kommune Tandplejen arbejder målrettet med at forbedre og fastholde tandsundheden ved at være en effektiv, forebyggende og behandlende tandpleje, som sætter borgeren i centrum. Hvert femte år tager hele personalet på internat for at analysere vores virkelighed. Vi spørger os selv, om vi nåede de mål, vi havde sat os for. Med baggrund heri fastlægger vi sammen nye ambitiøse mål og handleplaner for den næste femårs periode. Alt dette skrives sammen til Herning Kommunale Tandplejes Sundhedsplan. Sundhedsplanen godkendes af vores politiske udvalg, og Sundhedsplanen lægges herefter på Herning Kommunes hjemmeside, så alle borgere kan læse, hvad de kan forvente af tilbud, når de møder tandplejen. Den færdige og godkendte plan fejres også med en intern fest. Det fortjener den nemlig, for Sundhedsplanen er tandplejens flagskib. Den viser vejen, og den giver os alle i personalet en helt speciel forståelse og mening med vores arbejde. Den binder alle vores klinikker sammen, samtidig med, at den skaber en fælles korpsånd. Ejerskab bliver limen/kulturen mellem klinikkerne, da den er fremkommet efter princippet 2+2=5, og alle i personalet har sat deres fingeraftryk og brugt deres personlige indflydelse til at lave sundhedsplanen. Uden vores sundhedsplan havde vi ikke oplevet den store succes, som vores daglige arbejde med forebyggelse og sundhedsfremme har givet børn og unge i Herning Kommune. Vores vinderkultur, gør at vi aldrig mister vores store engagement. Vi ønsker konstant at blive bedre til vores arbejde. Vi konkurrerer med os selv, vi sammenligner os med regionen og landsgennemsnittet, vi er fokuserede og målrettede. Det giver stor mening for alle at arbejde med noget, der giver så fine, målbare og synlige resultater. Sundhedsplanen for 2012 til Se bilag 3. Hvert år i januar får tandplejen tandsundhedsdata fra Sundhedsstyrelsen, hvor vi i tal og tabeller kan se og læse om de resultater, som alle i personalet har været med til at skabe i det forløbne kalenderår. Her kan vi læse om egne resultater, men vi får også tal og tabeller med resultater fra regionen og de gennemsnitlige landstal. Det er et enestående statistisk materiale, som kun Danmark har udviklet (SCOR systemet). Det muliggør, at børn og unges tandsundhed kan følges år for år. Alle kommuner er siden 1972 gjort pligtige til at indberette tandsundhedsdata (SCOR systemet), hver gang et barn eller en ung er til det årlige tandeftersyn og sende disse data til Sundhedsstyrelsen. På baggrund af tallene fra Sundhedsstyrelsen analyserer vi tandsundhedsudviklingen i en årsrapport. Konklusionerne bruges i vores praktiske arbejde og i planlægningen af eksisterende og nye indsatser. Analyserne foretages på de enkelte filialklinikker, hvor det lokale personale byder ind med positive og negative erfaringer. Konklusionerne i denne årlige

8 8 proces er med til at flytte, bevæge og udvikle såvel medarbejdere som hele tandplejen. Og de flotte resultater fejres med en festlighed og en overraskelse. Vi nyder vore triumfer Kan man holde en fest med overskriften: Sundhedsstyrelsens Centrale Odontologiske Register-fest? Vi kan på en måde! Vi kalder bare festen for en SCOR-fest, og det sker naturligvis ikke uden et blink i øjet. Men der er alvor bag humoren. Det er nemlig også vigtigt at fejre sine triumfer, hvis vinderkulturen skal holdes skarp. I april 2013 fejrede vi vores flotte tandsundhedsresultater i den seneste SCOR-statistik med spisning og festtaler. Det var sognepræst og foredragsholder Michael Brautsch fra Frederiksberg (også omtalt side 36), som leverede dagens højdepunkt fra talerstolen, hvor glæden i dagligdagen kom i fokus. Vedlagt invitation til SCOR-fest. Se bilag 4 Vedlagt Årsrapport - SCOR Se bilag 1 Vi kan hos os ikke sige mål uden at sige evaluering. Vi mener derfor, at mål, evaluering og nye mål er en forudsætning for vores måde at tænke vinderkultur på og vores daglige arbejdsglæde og store engagement er betinget heraf. De ovenstående måder at arbejde på og vores resultater har sat tandplejen i Herning på landkortet. Ikke alene er vi kendt for vores enestående tandsundhed, men vi har også dannet skole for en målrettet og fokuseret måde at arbejde med sundhedsfremme. Vi var en af de første kommunale tandplejer, der i 1990 erne begyndte at lave sundhedsplaner og holdt kurser, i hvordan man sætter mål og også når de mål. I dag inspirerer vi også andre afdelinger i blandt andet Herning Kommune, om hvordan vi i tandplejen arbejder med mål, evaluering og vinderkultur på. Herning Kommunes tal synliggøres hvert år i vores lokale aviser med flotte overskrifter, vores politikere ser tallene og vi får ros. Det giver stor anerkendelse fra vores befolkning, som jo også er vores brugere og vores samarbejdspartnere, og det giver stolthed i ledelsen og hos medarbejderne at arbejde på sådan en arbejdsplads. Pressemeddelelse fra Herning Kommune marts Se bilag 5 Vedlagt Artikel i lokal avisen. Se bilag 6 Der er mangel på tandplejepersonale i Danmark, og værst ser det ud jo længere, vest på i Danmark, vi kommer. Alligevel har vores tandpleje tiltrukket ansøgere med baggrund i vores resultater og måde at arbejde på, og vi har i dag alle vores stillinger besat, ligesom vi jævnligt bliver kontaktet af uopfordrede ansøgere, som gerne vil arbejde hos os. Det rygtes nemlig, at vi er en attraktiv som arbejdsplads, hvor vi arbejder målrettet og engageret. Vi er kendt som en sundhedsproducerende tandpleje, hvor det er godt at være ansat og godt at være bruger.

9 9 Et godt værktøj til det lange, seje træk På rigtig mange områder har vores placering som en af Danmarks bedste arbejdspladser været glædelig og nyttig. I forhold til GPTW er ambitionen fortsat en dag at kunne kalde os Danmarks bedste arbejdsplads, men det er og bliver blot et pejlemærke. Langt vigtigere er det, at GPTW giver os et værktøj i hænderne, som gør det muligt skridt for skridt at forbedre arbejdspladsen. Det kræver et langt, sejt træk. Benchmarkingen mellem årene er i den forbindelse et vigtigt redskab, som vi bruger meget konkret. Benchmarkingen mellem årene- bilag 7 Det er altid spændende at se, hvor mange røde felter, der er blevet gule og gule grønne. Og vice versa. Det sker jo nemlig også, at farveudviklingen er negativ. Herfra lyder der intet desværre, for netop en udviklingstendens hjælper os med at fokusere. Hvert år udvælger vi de tre områder, der har lavest score. Disse tre områder lægges ud til diskussion helt ud i klinikkerne, hvor medarbejderne to og to endevender de enkelte emner, inden alle mødes til diskussion i plenum. Denne fremgangsmåde har været meget tillidsskabende og hjælper os med at opnå en fælles forståelsesramme. Det handler meget om kommunikation. Når vi besvarer spørgsmålene i GPTW, mener vi nemlig ikke nødvendigvis det samme, selv om vi svarer ens på et spørgsmål. Andre gange afslører benchmarkingen reelle problemer. I begge tilfælde får vi syn for sagen gennem ovennævnte proces og kan agere ud fra det. Endelig kan eventuelle problemer på et givent område opstå, hvor vi ellers befinder os højt oppe i den grønne farve. Så har vi også fået identificeret et problem omkring vores fælles forståelsesramme. Et problem burde jo ikke opstå her. Grønne felter i benchmarkingen bliver aldrig en sovepude for os. Vi vil ikke lulles selvfede i søvn. Medarbejderkommentarerne i trivselsrapporten er ligeledes guld værd. Rigtig mange benytter muligheden for at pege på konkrete indsatsområder, og det kan vi også reagere på. Mange ting sættes i gang på basis af GPTW. Det endelig mål og succeskriterium vil altid, som beskrevet andetsteds i kulturprofilen, være en tandpleje af en ultimativ høj kvalitet og derigennem tilfredse borgere. Midlerne er mange, men deltagelsen i GPTW er et af dem.

10 10 Den gode stemning Vi ved, at kulturen er forskellig på vores klinikker, ligesom menneskene, der arbejder der, er forskellige. Vi sætter stor pris på den forskellighed, for det er netop den, der er med til at give os en dynamisk arbejdsplads. Vi har en meget let og fri omgangstone i Herning Kommunale Tandpleje. Vi taler alle frit, og her er intet hierarki. Vi elsker at grine sammen, og vi yder omsorg for hinanden. Arbejdsglæden starter fra morgenstunden med et godmorgen-knus på nogle af vores filialer til en personlig god morgen hilsen på andre klinikker. Fælles for os alle er, at vi møder positive og nysgerrige og tager imod en ny dag og forlader arbejdspladsen ud på eftermiddagen med tak for en dejlig dag. For at få skabt den gode stemning på en arbejdsplads er det nødvendigt at drage omsorg for hinanden. At være omsorgsfuld er blevet en del af kulturen i Herning Kommunale Tandpleje. Vi gør det ved at være åbne og spørge ind til hinanden. Vi tør være ærlige. Og vi forstår, at vi alle er forskellige. Vi lytter og er nærværende, vi bakker hinanden op, giver hinanden plads, og vi forstår, hvis en kollega står i en svær situation. På den måde, giver vi hinanden styrke til at komme gennem den svære periode. Vores fælles mål er, at vi alle skal have det supergodt på arbejdspladsen, og for at nå det mål, skal vi alle bidrage. På vores klinik kommer det første smil, når vi giver hinanden et godmorgen-knus så er dagen begyndt godt! Udtalelse fra medarbejder. Min arbejdsplads bærer præg af den gode stemning. Vi giver hinanden et morgenknus, og så er dagen startet godt. Det får smilet frem ;-) Jeg føler mig 100% tryg på den klinik, jeg arbejder på og de kolleger, jeg arbejder med. Skulle jeg på en anden klinik, vil jeg også føle mig tryg ved langt de fleste kolleger. Jeg er stolt over, hvad vi præsterer i fællesskab i tandplejen. Jeg føler, det er noget ganske særligt. Jeg fortæller hver gang, jeg har mulighed for det ude i samfundet, om vores fantastiske tandpleje. Udtalelse fra medarbejder. Kommer man udefra til et fællesmøde eller en arrangement i tandplejen, vil man med det samme mærke en meget dejlig og varm stemning. Personalet er utroligt glade, smilende og snakkende, og de giver altid hinanden et varmt håndtryk eller et knus, når vi mødes. Har vi nyansatte, vikarer eller praktikanter med, bliver de altid hjulpet godt ind i gruppen, så de hurtigt føler sig velkomne.

11 11 Vi begynder altid fællesarrangementer både sociale og faglige - med en fællessang. Det skaber en dejlig, positiv stemning. Det styrker fællesskabet, når vi synger sammen. Tandplejen i Herning Kommune har sin egen favoritsang, Hvor du sætter din fod med musik af Sigurd Barrett og tekst af Jens Sejer Andersen. Den sang betyder meget for os. Vedlagt Tandplejens sang Hvor du sætter din fod. Se bilag 8.

12 12 For mig symboliserer sangen alt det, tandplejen står for og har arbejdet med i lang tid og fortsat arbejder med. Tandplejens vigtigste ressource er dens medarbejdere. Vi har talt meget om sandhedens øjeblikke, og for mig udtrykker sangen, at uanset hvordan, vi yder vores indsats, har den effekt - der bliver spor. K. E. Løgstrup siger i Den etiske fordring : Den enkelte har aldrig med et andet menneske at gøre, uden han holder noget af dets liv i sin hånd. Det svarer til vers to i vores sang. Det siger mig, at vi skal huske at være positive i vores holdning/tilgang til tingene og have tillid til hinanden. Vi skal tro på det bedste i den anden. Prøve at forstå, hvor den anden (en kollega, en patient, en forældre, andre samarbejdspartnere) står i livet. Vores indsats er baseret på teamarbejde, hvor vi er afhængige af, at alle yder deres bedste. Det at have tillid til hinanden er noget man vælger, men en forudsætning for samarbejdet. Derfor skal vi også for at undgå at konflikter eskalerer huske at gå efter bolden og ikke manden og nogle gange vælge at sige pyt i stedet for at holde på sin ret. Udtalelse fra medarbejder. Når vi skal sælge vores helt unikke vare, tandsundhed, er vores personale den vigtigste og eneste reelle ressource. Tandplejens succes afhænger af, hvordan brugerne oplever tandplejens medarbejdere i de tusindvis af sandhedens øjeblikke, der opstår hver eneste dag mellem vores personale og vores brugere. Derfor satser vi på, at personalet udvikles, så det stråler, er engagerede, er begejstrede og leverer faglig høj kvalitet samtidig med, at vi giver en meget personlig og venlig betjening. Det giver også arbejdsglæde og stolthed for os alle at kunne gøre mødet med vores brugere til noget helt specielt, at møde hvert enkelt barn, ung eller forældre på en professionel og individuel måde. Når det rigtig lykkes, får vi stor anerkendelse og ros af vores forældre, af vores kollegaer og fra ledelsen. Så er vi inde i den gode spiral, der hedder arbejdsglæde. At arbejde så bevidst med kundekontakt kan kun lade sig gøre i en tillidsfuld og anerkendende kultur. Derfor er disse to værdier, tillid og anerkendelse, helt centrale i forholdet mellem ledelsen og medarbejderne, mellem medarbejderne indbyrdes, men også i forholdet mellem tandplejens personale og tandplejens brugere og samarbejdspartnere. Selvledelse og arbejdsglæde går hånd i hånd Vi ved af erfaring, at moderne og digitaliseret udstyr, smukke klinikker, en god løn, en positiv og tillidsvækkende ledelse, tilfredse brugere, omsorgfulde og positive kollegaer, fleksible arbejdsforhold og flotte resultater er med til at give arbejdsglæde i hverdagen på arbejdspladsen. Men noget af det, der giver vedvarende arbejdsglæde, er udfordrende, selvstændige og ansvarsfulde arbejdsopgaver, hvor man selv har indflydelse på tilrettelæggelse af og indholdet i opgaverne. Det giver personalet følelsen af at gøre en forskel, og at arbejdet giver mening.

13 13 Derfor er tandplejen i Herning Kommune baseret på selvledelse, og at beslutninger træffes så decentralt og så tæt på brugeren som muligt. Selvledelse i Herning Kommunale Tandpleje betyder, at enhver medarbejder selv leder egne ansvarsområder og får et stort råderum, som sit ansvar. Herfra kan de udvikle sig og råderummet kan vokse, så opgaverne løses bedst muligt - altid under hensynet til teamets og fællesskabets rammer. Den enkelte medarbejder sætter selv sine personlige udviklingsmål og forfølger dem bedst muligt, eventuelt hjælpes de frem af en kollega eller ledelsen. Med selvledelsen oplever vi, at de enkelte medarbejdere er initiativrige og åbne for helt nye måder at gøre tingene på. Ansvarligheden vokser, når medarbejderne selv er igangsættere og beslutningstagere. Som selvledende medarbejder er kommunikationen meget vigtig, for vi arbejder alle som del af et team. Derfor bliver dialogen endnu mere vigtig. Selvledende medarbejdere vil nemlig gerne have hjælp til at prioritere og vurdere, de vil gerne anerkendes på de opgaver, de løser og så har de stort behov for at få feedback fra deres leder. Det er meget vigtigt for lederne at imødekomme de ønsker fra medarbejderne. Anerkendende åbne HV-spørgsmål som hvordan?, hvorfor?, hvem? og hvad? er blevet en vigtig del af vores kommunikationsmåde både mellem os i personalet, men også i samtaler med vores brugere. Selvledelse bygger som andet i tandplejen på tillid og anerkendelse. Hvis ikke ledelsen har ubetinget tillid til medarbejderne, og medarbejderne ikke viser ledelsen tillid, duer selvledelse ikke. Vores kultur har de sidste mange år været præget af, at vi slipper kontrollen uden at miste os selv. Vi mærker, at der vokser handlekraft og masser af energi op i stedet. Man får helt frie hænder til profylakse og tilvænning i Herning Kommunale Tandpleje. Uanset om metoderne kan være temmelig utraditionelle. Bare de virker. Jeg sætter stor pris på den positive feedback fra både lærer, elever og forældre. Man føler meget tit, at man faktisk kan flyve hjem. Efter 29 år føler jeg mig stadig privilegeret hver dag på arbejde. Udtalelse fra medarbejder. Alle medarbejdere har et stort ansvar og arbejder meget selvstændigt. Det, tror jeg, er med til at give det store engagement og følelsen af Yes det var jeg med til, og følelsen at gøre en forskel for patienten og familien. Jeg anser det som et stort privilegium at have stor indflydelse på, hvordan ens eget arbejde er tilrettelagt. Jeg føler mig ofte heldig over, at jeg er landet her. Jeg har nogle fantastiske, unikke og stærke kolleger, som jeg holder meget af på hver deres måde. Udtalelse fra medarbejder. Birgit Bertelsen er navnet på en gammel kending i huset. Hun er chefkonsulent og direktør i TELOS Leadership, og hun har haft stor betydning for vores arbejde med selvledelse. Allerede i 2007 besøgte hun vores arbejdsplads for at introducere os til begrebet. Det har vi haft meget glæde af siden, men i mellemtiden har vi fået mange nye medarbejdere, der ikke har oplevet

14 14 den saltvandsindsprøjtning, Birgit Bertelsen er i stand til at give os, når emnet er selvledelse. Derfor fik vi igen i 2013 besøg af hende. 20 mere eller mindre nye medarbejdere deltog i seminaret, og igen blev det en øjenåbner af de store. Vi har altid arbejdet med faglig selvledelse og uddelegering af arbejdsopgaver, men kurset gav os meget mere end det. Det fremgår tydeligt af hendes oplevelser her hos os: Selvledelse kommer ikke af sig selv I Herning Kommunale Tandpleje er man/ledelsen godt klar over, at selvledelse ikke kommer alene ved hensigtserklæringer og balkon-taler. De fine ord skal omsættes til praksis. Ledere og medarbejdere skal have en indre oplevelse af, hvad selvledelse betyder helt konkret for den enkelte og for arbejdspladsen. Forståelsen af og indlevelsen i selvledelsestanken skal understøttes af forskellige aktiviteter. Tandplejen har en lang tradition for at anvende aktiverende, involverende og undertiden anderledes udviklingsaktiviteter. Det betyder, at personalet på forhånd er positivt stemt overfor udviklings- og uddannelsestiltag. Det mærker jeg, når jeg fx. står for en selvledelsesproces i Tandplejen. Deltagerne er åbne og tillidsfulde i forhold til at gå ind i forløbet. Selvledelsesprocessen Selvledelsesprocessen består af et seminar med før- og efter-aktiviteter. Inden seminaret spores deltagerne ind på, at selvledelse handler om den enkeltes selvledelse. Det forekommer nemlig ofte, at medarbejdere har den holdning, at de selv er yderst selvledende, hvorimod kollegerne og ikke mindst lederne sagtens kunne være mere selvledende. Denne type medarbejdere vil hellere tale om selvledelse end se på egen praksis. Derfor har medarbejderne inden seminaret en samtale med egen chef om, hvordan og i hvilke situationer den enkelte kan blive mere selvledende. Samtidig er samtalen en træning i at sætte sig udviklingsmæssige mål, som også er en del af selvledelsen. I selvledelsesseminaret fokuseres der på, hvad selvledelse betyder i arbejdsdagen. Her indgår en del praktiske øvelser, der skal illustrere, hvordan den enkeltes initiativer og beslutningstagen har stor betydning for fællesskabet og helheden. Endvidere indgår der dialoger, der skal understøtte videndeling på tværs af hele Tandplejen. Et andet vigtigt tema handler om, hvordan den enkelte leder sig selv i arbejdslivet og hverdagen. Der arbejdes med spørgsmål som: Hvilke drivkræfter har du i dit arbejdsliv? Hvad har drevet dig indtil nu og hvad skal drive dig fremover? Formålet er, at den enkelte får større bevidsthed om egne valg og muligheder. I denne del af seminaret arbejdes også med de kvaliteter, der kendetegner den dygtige selvledende medarbejder i Tandplejen. Det kunne være initiativtagen, selvstændighed, samarbejdsevner, kommunikative evner, helhedstænkning mv. Deltagerne får mulighed for at se på egne kvaliteter samt på, hvordan de evt. kan udvikles. Efter seminaret holdes en opfølgningssamtale med egen chef. Formålet er, at fastholde de indsigter og intentioner, som den enkelte opnår på seminaret.

15 15 Involverende og kunstneriske arbejdsmetoder I processerne gøres der meget ud af at koble tanker, forslag og mål til arbejdspladsen. Forløbet må ikke ende i indkapslet læring, der kun lever i et ringbind eller som teori i hovederne. Derfor lægges der også stor vægt på, at deltagerne gør noget, prøver noget af og ikke kun lytter til oplæg. I det hele taget er forløbet designet, så der spilles på mange strenge. Også det kunstneriske og det musikalske. I Herning Kommunale Tandpleje indgår der sang- og kortræning på seminaret. Formålet er at opleve med andre sanser, at give lyd og plads til alle stemmer og at opleve samarbejde på en helt anden måde. Samtidig giver udvalgte tekster en anden vinkel på forståelsen af selvledelse. Grundtonen i forløbet afspejler de dybe værdier i Herning Kommunale Tandpleje. Der er respekt for individet. Det vil sige, at grænser respekteres, den enkeltes indsats anerkendes, ligesom teori og tankesæt ikke skal sluges råt. Spørgsmål, tvivl og forslag er velkomne. Tanken er, at vi alle er her for at forstå, udvikle og bidrage. Birgit Bertelsen Chefkonsulent - TELOS Leadership Definitionen af tandplejens selvledende medarbejder. Se bilag 9 Vores arbejdskultur Det sprog, vi bruger, skaber vores virkelighed. Det, vi fokuserer på, bliver vores virkelighed. Mennesker motiveres gennem anerkendelse. Mennesker motiveres af fortællinger og positive fremtidsbilleder. Alle medarbejdere på vores arbejdsplads kender i dag til den nyeste hjerneforskning omkring positiv psykologi. Vi ved, at vi selv som mennesker kan arbejde på en mere optimistisk tilgang til tingene og til livet. Vi har nemlig gennem kurser, video og foredrag fået en række veldokumenterede, enkle og sjove metoder, som hjælper os til at hæve det positive, det åbne og kreative niveau varigt, så vi kan gøre gode tider endnu bedre på vores arbejdsplads. Alle medarbejdere har taget disse metoder til sig. Det betyder, at et positivt og anerkendende personale får endnu mere succes i arbejdslivet og hverdagslivet. Vi ved i dag, at det at være positiv, ikke er noget man finder - det er noget man selv skaber. Og vi ved, hvor stor betydning billedtænkning i vores hjerner har for vores sprog og senere for vores adfærd og handling, eller sagt på en anden måde - nyere hjerneforskning viser, at vores adfærd er et produkt af vores tænkning/perception eller vores fokus.

16 16 Når vi oplever dårlig adfærd hos medarbejderne, så ved vi, at det er startet med negativ tænkning. I dag ved vi, at vi skal arbejde med positiv tænkning, fordi den gode adfærd kommer af sig selv, når tænkningen bliver positiv. Det fortæller os, at den personlige tilgang til store og små opgaver ofte får en afgørende betydning for udfaldet. Derfor arbejder vi ud fra en teori, som lektor Michael Nørager fra AU-Herning fortalte os alle om ved en gæsteforelæsning i tandplejen. Vi arbejder meget bevidst med at træne og udvikle de blå mænd i hjernen - dem som ser muligheder, er åbne og positive. Og vi nedtoner de røde mænd - dem som er negative, bange og bekymrede. Jeg besluttede, at se et positivt billede af mit distriktsmøde hele ugen op til mødet, for så ved jeg, at jeg styrker de kredsløb i min hjerne, som skaber billedet. Det vil påvirke mine ord og mine handlinger positivt. Det blev et fantastisk godt og konstruktivt møde. Udtalelse fra medarbejder. I dag ved vi, at forandringen i kulturen i tandplejen ikke begynder med de forhold, vi vil ændre, men forandringen begynder med den stemning og de følelser, der er i kulturen. Tandplejens kultur har i dag skiftet karakter på den måde, at vi er gået fra en delvis ubevidst positiv kultur til en bevidst positiv kultur, hvor vi selv er skabere af en positiv ånd. Vi ved, at det er denne kultur, der skal bære tandplejen frem og fortsat gøre vores arbejdsplads til noget unikt. Fra vores møde med brugerne i tandplejen ved vi, at det er den gode stemning på tandklinikken, der giver stor brugertilfredshed og tandsundhed. Kære tandplejere. Victor og jeg havde fornøjelsen af at være hos jer i morges til hans første besøg hos en tandlæge. Sikke en positiv oplevelse vi begge havde. Jeg har det indtryk, at Victor på det nærmeste glæder sig til at besøge jer igen. Det skyldes kun, at I leverede en omgang leg, der effektivt og sikkert gled over i det, som besøget handlede om. Det er jo ikke alt, der er kommunalt og statsligt, der fungerer lige effektivt og med strategi. Så er det rart, at man kan blive overrasket og så endda på en mandag morgen! Mail fra forælder til barn, som var til undersøgelse hos os i tandplejen.

17 17 Anerkendende kommunikation og sundhedspædagogik Med uddannelsesforløbene Anerkendende kommunikation og Sundheds pædagogik i april 2012 fik tandplejen endnu mere fokus på anerkendelse og betydningen af have en anerkendende kultur. I forbindelse med et uddannelsesforløb om anerkendende kommunikation og sundhedspædagogik i tandplejen i Herning Kommune, har jeg mødt tandplejens medarbejdere på deres internat-kursus, i klinikkerne (hvor jeg har foretaget observationer af den daglige praksis), på kursusdage, ligesom jeg har set cirka 10 videoer fra forskellige hverdagssituationer på klinikkerne, bl.a. undersøgelse, behandling, lege-møder, tandbørste-instruktion mm. Herning Kommunale Tandpleje er kendetegnet ved en høj faglighed indenfor det pædagogiske - 17 og - sundhedspædagogiske arbejde. De arbejder ud fra en anerkendende tilgang til børn, unge og forældre, og anerkendelse er ikke alene en talt og skrevet værdi, der lever på kursusdage og i visioner, men udmøntes i den daglige praksis i enhver situation med barn/ung/forælder, som jeg har observeret i kliniker og på video. I den sundhedspædagogiske praksis arbejder tandplejens medarbejdere anerkendende og målrettede på, at børn og forældre kan mestre barnets tandsundhed. De involverer børn og forældre i dialog og lykkes med at balancere respekten for det enkelte barn/forælders sundhedsadfærd og individuelle perspektiver samtidig med, at de holder fokus på tandplejens høje ambitioner om tandsundhed for alle. De skaber motivation, engagement og læring blandt børn og forældre, med afsæt i det børn og forældre lykkes med, deres initiativer, erfaringer og ønsker ift. tandsundhed. I forbindelse med behandlinger er der fokus på barnets trivsel og tryghed, hvilket især opnås gennem de professionelles guidning, anerkendelse, ros, tillid og en god kontakt mellem barnet og de professionelle, der medvirker ved behandlingen. Samarbejdet omkring kerneydelsen er ligeledes generelt meget velfungerende. Allerede ved mit allerførste møde med tandplejens medarbejdere (på deres internat) hæftede jeg mig ved en meget positiv stemning blandt medarbejderne og ledelse præget af arbejdsglæde, engagement og en lyst til såvel det faglige arbejde som det kollegiale samarbejde. I mit erhvervspsykologiske arbejde kommer jeg i mange forskellige virksomheder, både offentlige og private, og Tandplejen i Herning er generelt kendetegnet ved en meget samarbejdsorienteret og anerkendende kultur. Camilla Duus, Clavis Erhvervspsykologi

18 18 Smil du er på! Det giver i høj grad mening at inddrage videooptagelser, når vores anerkendende kommunikation skal finjusteres. Det lærte erhvervspsykolog Camilla Duus os, da hun introducerede os for video-metoden. Vores begejstring har været så stor, at vi har investeret i tre kameraer med stativer ét sæt til hvert distrikt. Kameraerne bruger vi i dag flittigt i behandlingssituationer, ved personalemøder og hvor, der nu ellers er behov for at give vores kommunikation et eftersyn. De tre distriksledere har alle taget uddannelse i at være video-processtyrere. Video-optagelserne giver os en enestående mulighed for sammen at se, hvornår kommunikationen fungerer perfekt og, hvornår den kan blive finpudset. Samspillet mellem behandler og børn og forældre eller mellem kolleger træder krystalklart frem. Meget af det, vi hver især ikke lige når at opfatte i nuet, fanger kameraet. Det giver et godt grundlag for refleksion og vidensdeling, når vi gennemgår video-materialet ved personalemøder, fagmøder eller til distriktsmøder. Ved disse seancer inddeler vi os selv i dels et anerkendende team og dels et inspirationsteam. Det anerkendende team fokuserer på den læring og kommunikation, der allerede virker. Inspirationsteamets rolle er at se på, hvilke andre muligheder, der er for at fremme trivsel og læring i den givne situation i videoen. Ad den vej kan vi alle bidrage med hver vores syn på videoen og sparre med hinanden med udgangspunkt i den givne problematik. Vi får kort og godt et røntgenfoto af den måde, vi arbejder på hvad der virker godt og, hvad der skal udvikles. Vi har altid været anerkendende og rosende over for forældre og børn, fordi vi tror på, at vores brugere motiveres til bedre tandsundhed gennem anerkendelse. Vi begynder aldrig en undersøgelse med at fortælle børn og unge, hvor de ikke børster tænder godt nok. Vi begynder derimod med at fortælle, hvad de gør godt, når vi underviser i god tandbørstning. Vi bliver nemlig aldrig bedre til noget, når vi møder en løftet pegefinger. Det gør vi til gengæld i en anerkendende og positiv kultur. Når vi mestrer en anerkendende kultur, får vi også god og konstruktiv feedback, når vi som medarbejdere gør det godt. Denne tilbagemelding er fra en mor, der besøgte tandplejen med sit barn. Moderens tilbagemelding kom på mail til den pågældende filialklinik. Denne gode historie blev sendt ud til alle med vores interne personaleblad, TAND NYT, med en hilsen til personalet fra en stolt overtandlæge.

19 19 Der er også sket meget positivt i vores mødekultur. Her har vi i dag også fokus på den gode historie, og tit starter vi vores møder med at høre, om nogen vil dele en god historie med os andre. Den gode historie binder os sammen i vores meget decentrale struktur. Den gode historie har givet vores møder en positiv atmosfære og mere åbenhed, og alle ansatte er blevet mere trygge og deltager mere aktivt til vores møder. Alle har fået en stemme, hvor vi for nogle år siden oplevede møder, hvor nogle var mere tavse. Det giver arbejdsglæde og et positivt og respektfuldt syn på hinanden og tandklinikken generelt, når vi deler de positive historier. Når medarbejderne yder en ekstra indsats eller laver et godt stykke arbejde, viser tandplejen/ledelsen altid, at man i Herning Kommunale Tandpleje påskønner og anerkender medarbejdernes særlige indsats. Vi gør det på forskellig vis. Når vi får resultater med vores sundhedstal, holder vi en SCOR-fest. Vi samles i festsalen, spiser sammen, ligesom der altid er en overraskelse til medarbejderne måske har vi inviteret en spændende foredragsholder - og vi får alle en stor oplevelse. Tandplejen bruger også mindre gaver som påskønnelse. Det kan være gavekort, vin og blomster. En buket blomster kan ligge ved døren på hjemadressen, når en medarbejder kommer hjem. Den gives i mange anledninger, når der ydes en lille ekstra indsats. Det er ikke kun blomsterne, men det er lige så meget de ord, der følger med, der varmer. Påskønnelse i form af gaver eller andet materielt er vigtigt for motivationen. Men måske er den bedste og flotteste påskønnelse og anerkendelse af en initiativrig medarbejder at vi har tillid til vedkommende og at han eller hun får frihed til udfoldelse på arbejdspladsen. Tandplejen har mange ildsjæle, og de springer ud gang på gang, når de får frihed til ansvar og støtte og opbakning til at gøre den helt store forskel. Herning Kommune har som arbejdsplads flere personalegoder, som også medarbejderne hos os kan bruge. Personalegoderne i Herning Kommune varierer fra rabatordninger gennem Logbuy, medlemsskaber i forskellige personaleforeninger og personalegoder gennem bruttolønsordninger til mobiltelefoni, bredbånd, Tablets og andre goder. Vi er mange i tandplejen, der benytter foreningen AKTIV, som tilbyder rabatordninger på motion, aerobic, spinning, yoga, holdtræning i DGI mm. Tandplejen giver hvert år en julegave til alle medarbejdere. Det er ofte gavekort til fodpleje, Matas, boghandleren eller lignende. Vi tænker som regel i at give pleje til krop og sjæl.

20 20 De røde hjerter banker igen I 2009 begyndte vi at dele røde hjerter ud til hinanden, når vi følte, at en kollega fortjente en påskønnelse for en særlig, prisværdig indsats. Denne anerkendelse af kolleger, som havde gjort det godt eller taget et flot initiativ, foregik på kryds og på tværs i hele organisationen. Det var en naturlig del af den anerkendende kommunikation, der hersker på arbejdspladsen. Hjerterne blev en succes og skabte glæde, men som så meget andet skal også den slags initiativer vedligeholdes. Der blev lidt langt mellem hjerterne, men nu banker de igen. Ved et opfølgningsseminar i selvledelse med Birgit Bertelsen, TELOS Leadership, i marts 2013 (også omtalt side 11) besluttede vi os nemlig for at give hjerterne den opmærksomhed, de fortjener. Derfor er der kommet gang i cirkulationen af røde hjerter igen. Sjov på arbejdet Det er meget vigtigt for os i tandplejen, at vi har det sjovt på arbejdspladsen. Det er sjovt at gå på arbejde, når aftalebogen er fyldt op, og vi har travlt, men alligevel når det. Vi laver sjov med hinanden. Humor og sjov på arbejdspladsen handler meget om tillid og fællesskab. Vi arbejder med børn, og det giver helt automatisk mange sjove historier. Vi er blevet meget bedre til at dele alle disse sjove historier med hinanden. Her er en lille sjov historie fra det virkelige liv. Episoden er fra et besøg i en 4. klasse, hvor tandplejen underviste i god tandbørstning: Sisse og Charlotte var ude i 4. kl. for anden gang. Vi ville lige repetere, hvorfor vi kommer, og vi spørger derfor klassen, om der er nogen, der kan huske, hvorfor det er så vigtigt at lære at børste tænderne helt rene? Straks er der en kvik dreng på nederste række, som stikker en finger i vejret, og han svarer meget sikkert: Vi skal lære at børste tænderne helt rene for at hjælpe kommunen med at spare penge! Vi har grinet meget af den kommentar og spørger os selv, hvor mon børnene har det fra? Tandplejens distriktsmøder, som også kaldes de kreative værksteder, er et forum, hvor distrikterne kan have fortsat fokus på sjov, kreativitet og humor. I en travl hverdag kan det være svært at finde sin kreativitet frem. Derfor er det blevet vigtigt for ledelsen at fastholde intentionen med distriktsmøderne som kreative værksteder. Vi har besluttet, at vi vil fortsætte med, at disse møder er fora, hvor man har mulighed for at diskutere alt det, der ikke er tandlægefagligt. Der vil fast på dagsordenen være en sang og alle klinikker byder ind med en god historie - en leg, som går på skift og forskellige temaer.