VALGFAGSKATALOG. Indholdsfortegnelse. Uddrag af BEK 834 af 27/06/2013
|
|
- Marie Karen Bertelsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 VALGFAGSKATALOG sfortegnelse Uddrag af BEK 834 af 27/06/ Studietur... 2 Drama... 3 Naturfag... 4 Æstetik og kreativitet... 5 Kost og motion... 6 Mindfulness... 7 Psykisk førstehjælp... 9 Vildmarksliv Konflikthåndtering Innovation og iværksætteri Kulturel mangfoldighed Praktisk sygepleje Solister Andet fremmedsprog end engelsk Socialpædagogik Ældrepædagogik Kulturmødet i plejen og på arbejdspladsen Medicinhåndtering på pædagogisk område (kun pædagogisk assistent uddannelse) Uddrag af BEK 834 af 27/06/2013 Valgfag 28 Eleverne vælger valgfag. Den enkelte skole fastsætter, hvilke valgfag skolen tilbyder eleven. Skolen skal dog altid tilbyde undervisning i mindst ét fremmedsprog ud over engelsk samt undervisning i etablering af selvstændig virksomhed, herunder innovation. Stk. 2. Såfremt der ved skolen ikke er et tilstrækkeligt elevgrundlag for etablering af de påbudte valgfag, skal skolen henvise eleven til en anden uddannelsesinstitution, der kan gennemføre undervisningen. Stk. 3. Skolen skal give valgmuligheder og tilbyde fag og niveauer, der er af betydning for videreuddannelse og for adgangen til videregående uddannelser, samt teoretiske, praktiske og kreative valgfag, der supplerer den erhvervsrettede og almene undervisning for elever, der ønsker at uddybe mere specielle emner i deres uddannelse, eller som ønsker større bredde. Stk. 4. Ved valgfag, der indgår som fag i andre uddannelser eller i enkeltfagsordninger, skal skolen følge de regler, som er fastsat for den pågældende undervisning, herunder reglerne om lærerkvalifikationer. 1
2 Stk. 5. De valgfag, som skolen tilbyder eleverne, skal fremgå af skolens lokale undervisningsplan. småder og bedømmelsesgrundlag skal tillige fremgå af skolens lokale undervisningsplan. Ikke alle nedenstående valgfag udbydes i hver valgfagsuge. Udbuddet anhænger af: - Antal af hold der skal være med i valgfagsugen - Hvilke undervisere der er til rådighed i valgfagsugen - Hvilke interessere eleverne har Nogle af nedenstående valgfag er også erstatningsfag som tilbydes til de elever der har fritagelse for undervisningen i dansk og engelsk. Det fremgår af skolens LUP hvilke af fagene der tilbydes som erstatningsfag Studietur et med valgfaget Studietur er at give dig et indtryk af, hvordan uddannelses- og arbejdsområderne inden for det pædagogiske og det social- og sundhedsfaglige felt er i andre lande. et er også at have en god og sjov rejseoplevelse sammen med undervisere og elever fra skolens forskellige uddannelser. Endvidere er formålet at opleve et fremmed lands kultur og historie. Studieturen vil typisk gå til en af de europæiske storbyer. Turen vil blandt andet indeholde studiebesøg på forskellige fagrelevante arbejdspladser eksempelvis: Plejehjem, børnehaver, specialinstitutioner mv. Desuden skal vi gøre brug af landets kulturelle og historiske tilbud samt tage pulsen på det sted, vi opholder os. Det tilstræbes, at vi i perioden op til turen benytter noget af undervisningen til at forberede os til at tage af sted både fagligt og socialt. På selve turen vil en del besøg og aktiviteter foregå med oplæg, oplevelse og efterfølgende samtale. Vi satser naturligvis på hyggeligt samvær og sociale aktiviteter, som gør det til en god oplevelse at være af sted sammen. Når valgfaget er slut skal eleven kunne anvende en pædagogisk analyse af de fagrelevante arbejdspladser komme med forslag til forskellige nye tiltag i egen praksis i Danmark reflektere over og medinddrage etiske overvejelser i forhold til dilemmaer i fremmed kulturel praksis. 2
3 Drama et med valgfaget er først og fremmest at have det sjovt med forskellige kreative og kropslige udtryksformer. Det handler blandt andet om afprøve grænser i trygge rammer, lære at stå frem og kommunikere og udfordre sig selv på forskellige områder. Endvidere er det også en pointe etablere et dejligt samvær på tværs at køn, alder og uddannelse og grine, more sig og have det godt. Vi sætter i dette valgfag turbo på de personlige kompetencer og ikke de snævre faglige kompetencer. et i valgfaget drama varierer en del. Dette skyldes blandt andet, at vi som undervisere gerne vil samarbejde med valgfagsholdet om, hvad ugen indeholder. Men her er en smagsprøve på, hvad du vil kunne komme til at lave i løbet af ugen: Stå frem-kursus. Dramaøvelser og -leg. Klovneri, cirkus og gadeteater. Masketeater. Teatersport og improvisation. Tekst- og replikarbejde. Teaterproduktion. I valgfaget drama fjerner vi os fra skoleborde og -stole og går på gulvet og laver lege, øvelser mv. i praksis. Vi arbejder med dialogbaseret undervisning, hvor det er afgørende, at du er mere deltagende end observerende, hvormed du selv kan være med til at præge undervisningen. Undervisningsformen kan indeholde: Læreroplæg, øvelser, små projekter, gruppearbejde, elevoplæg, besøg af gæstelærere, ture ud af huset og hvad vi i øvrigt finder ud af undervejs. Når valgfaget er slut skal eleven kunne stå frem og kommunikere og udfordre sig selv på forskellige områder komme med forslag til forskellige nye tiltag i praksis etablere et samvær på tværs at køn, alder og uddannelse 3
4 Naturfag et er at give eleven mulighed for at tilegne sig viden om naturfaglige emner, der er væsentlige for social- og sundhedsuddannelserne. Valgfaget skal give eleven mulighed for at fordybe sig i et eller flere emner, og at repetere dele af emner, som hører til det normale niveau på den uddannelse, som eleven er i gang med. et er også at eleven får et grundlag for videre uddannelse. Undervisningen tilrettelægges individuelt og kan foregå på F, E, D og C-niveau et kan dække over alle målene på de enkelte niveauer f.eks.: Faglige beregninger i forbindelse med kost, medicin, ph, vækst m.m. Ernæring og kostens sammensætning. Mikroorganismer og hygiejne. Grundlæggende kemi som f.eks. grundstoffer og kemiske forbindelser i relation til fysiologiske sammenhænge, syre, baser og ph i forbindelse med rengøringsmidler og blodet. Cellers opbygning og funktion samt transport i kroppen. Den teoretiske undervisning vil være mest lærestyret og tage udgangspunkt i hverdagens problemstillinger set ud fra en naturfaglig vinkel. Der vil blive arbejdet både individuelt og i grupper om emnerne. Forsøg indgår i undervisningen. Når valgfaget er slut skal eleven: kunne foretage faglige beregninger have kendskab til simple kemiske forbindelser bl.a. i relation til kroppen, ernæring og rengøringsmidler have opnået større viden om naturfaglige emner, der er væsentlig for social- og sundhedsuddannelserne 4
5 Æstetik og kreativitet at få en større viden om betydningen af at være kreativ, at blive bedre til at skabe nye muligheder og løsninger i en konstant foranderlig verden på arbejde og privat, at få en større viden om betydningen af at være i flow at blive bevidst om balancen imellem udfordringer og kompetencers betydning for dit engagement på arbejdet at være i et kreativt værkstedsarbejde teori om kreativitet og æstetik, hverdagsfortællinger ud fra elevens oplevelser, hvor det er refleksionen der bruges det kunne f.eks. være indretningen på institutionen/værestedet. Hvordan opnås flow på arbejdet og kan det bruges bevidst. Debat ud fra forskellige oplæg. Kreative aktiviteter. Diverse udfordringer og opgaver, Værkstedsarbejde, Maleri, sampling /billedkomposition, collage, textiler, 3D skulpturer, modellering, støbning, træarbejde m.m. Hele holdet og den enkelte elev vil have stor indflydelse på valgfagets indhold. Det betyder, at der er mulighed for fordybelse indenfor områder som den enkelte eller mindre grupper brænder for. Valgfaget er relevant både for social- og sundhedsområdet og for den pædagogiske assistentuddannelse. Når valgfaget er slut skal eleven kunne skabe nye muligheder og løsninger i en konstant foranderlig verden på arbejde og privat komme med forslag til forskellige nye tiltag i praksis være bevidst om balancen imellem udfordringer og kompetencers betydning for dit engagement på arbejdet 5
6 Kost og motion et med valgfaget er, at eleven får kendskab til sammenhængen mellem ernæringsrigtig kost og motion. At eleven bliver inspireret til at dyrke motion, og får ideer og redskaber til selv at lave mad, der er enkel og ernæringsrigtig. Hvad er en sund kost? Passer maden til kroppen? Hvordan bruges varedeklarationerne på købte mad? Hvad betyder motion for den enkelte og hvilken motionsform passer til den enkelte? Hvordan kommer motion ind i dagligdagen? Valgfaget vil først og fremmest være praktisk med enkelte teori-oplæg om hvad ernæringsrigtig kost er og hvilken betydning motion har for helbredet. Arbejde i praktisk madlavning. Indkøb af råvarer og tilberedning af ernæringsrigtig kost. Afprøvning af forskellige motionsformer ud fra deltagernes ønsker. Introduktion til den motiverende samtale. Når valgfaget er slut skal eleven kunne synliggøre kendskab til sammenhængen mellem ernæringsrigtig kost og motion komme med forslag til forskellige nye tiltag i praksis dokumenterer ideer og redskaber til selv at lave mad, der er enkel og ernæringsrigtig. 6
7 Mindfulness : Mindfulness er træning i nærvær. At være til stede i sig selv og være i reel kontakt med sin krop, åndedræt og følelser. Igennem træning af metoderne regelmæssigt har forskningen vist, at det har gavnlig effekt på hjernens aktivitet, immunsystemet, hormonsystemet og følelsesmæssige processer. Mindfulness meditation har sine rødder i den buddhistiske meditations tradition. I Mindfulness har man så at sige trukket den religiøse tilknytning ud af metoden for at disse kan komme almindelige ikke - troende mennesker til gavn. Der arbejdes med den formelle praksis det er de øvelser vi træner på kurset og den uformelle praksis, som er den vi træner i vores daglige gøremål. At udøve mindfulness drejer sig om dette ene: Uanset hvad du gør, så vær klar over det. Dipa Ma, Meditationslærer. : et med valgfaget er at give dig kendskab til begrebet Mindfulness og give dig konkrete erfaringer med, hvordan du kan bruge mindfulness i dit liv. Du får praktiske og konkrete erfaringer, som er meget anvendelige i arbejdet som SSH, SSA og PA. Du vil i løbet af ugen få kendskab til og erfaring med: at bevare opmærksomhed og nærvær i dagligdagen - både i arbejdet med ældre og børn - og i dit privatliv. forebyggelse af og håndtering af stress. håndtering af præstations- og eksamensangst. Når du vælger mindfulness valgfaget, er det en forudsætning, at du har lyst til at deltage i øvelserne. Det vil være en uge, hvor du får mulighed for at udvikle og træne dine kropslige/kinestetiske, følelsesmæssige, intrapersonelle og empatiske intelligenser. Med andre ord det tænkende hoved får mulighed for at holde en pause. : Der bliver givet en grundig gennemgang af, hvad begrebet mindfulness står for og baggrunden for metodens udbredelse og anvendelse. I undervisningen kommer vi også ind på, hvordan det påvirker kroppen, følelserne og nervesystemet at anvende mindfulness øvelser. : Når valgfaget er slut skal eleven have: opnået kendskab til udvalgte mindfulness-øvelser 7
8 opnået indsigt i mundfulness og metodens anvendelighed i arbejdet med ældre og børn opnået erfaringer på egen krop med, hvordan øvelserne virker tilegnet sig metoder til håndtering af stress og præstationsangst 8
9 Psykisk førstehjælp Kursus i psykisk førstehjælp har til formål at: - øge din viden om psykisk sygdom - give dig bedre færdigheder i at støtte mennesker med psykisk sygdom - give dig bedre handlemuligheder ved akutte psykisk kriser - mindske berøringsangst og uhensigtsmæssige reaktioner i mødet med mennesker ramt af psykisk sygdom - tilskynde til at mennesker med psykisk sygdom får den bedst mulige støtte så tidligt som muligt "WHO forudser, at psykisk sygdom de kommende år vil rykke op på andenpladsen over de mest belastende sygdomme - både for samfundet og for den enkelte. På trods af dette er den vores viden om psykiske sygdom samt hvordan vi som medmennesker støtter og hjælper et menneske, der er ramt af psykisk sygdom, meget begrænset. Dette ønsker vi at forebygge ved at tilbyde kurset "psykisk førstehjælp". (Psykiatrifonden 2014) Kurset afvikles over 4 lektioner pr. dag i 5 dage, hvor du har mindfulness med Hanne Ravn de resterende 4 lektioner pr dag (se beskrivelsen for valgfaget Mindfulness). I alt 8 lektioner pr dag. Kurset udbydes i samarbejde med Psykiatrifonden og varetages af Merete Abildtrup, der er uddannet instruktør i psykisk førstehjælp herigennem. Til kurset hører en bog/manual, der koster dig 200 kr, som skal betales ved tilmeldingen til kurset. På kurset i psykisk førstehjælp bliver du undervist i temaerne: - depression - angst - psykoser - misbrug Derudover bliver du undervist i akutte krisereaktioner og krisesituationer: - selvmordstanker og selvmordsadfærd - selvskadende adfærd - panikanfald (angst) - reaktioner ved traumer - aggressiv adfærd Kurset vil indeholde undervisning i plenum, cases samt involvere deltagerne i gruppedrøftelser, øvelser og egen fordybelse i materialet. Når valgfaget er slut skal eleven kunne genkende tegn på de temaer, der er undervist i, samt kende KRYDS-handleplanen for disse. Eleven skal have en bedre fornemmelse af, hvordan hun/han kan reagere i situationer, hvor et medmenneske er i krise. Kurset evalueres skriftligt og evalueringen sendes til Psykiatrifonden. 9
10 Faget afsluttes med karakteren "gennemført/ikke gennemført. Efter endt kursus med fuld og aktiv deltagelse, modtager du et certifikat som psykisk førstehjælper fra Psykiatrifonden. 10
11 Vildmarksliv At beskæftige sig med natur og ude-liv i Danmark bliver aldrig den helt store vildmarksoplevelse. Men hvis vi flytter ud i naturen og er der på dens bekostning, og hvis vi kan få øje på dens muligheder, og udnytte dem til vores fordele, så får vi en smagsprøve på, hvad vildmarksliv er. Naturen er det der er civilisationens grundlag, havde det ikke været for naturen, havde mennesket ikke været der hvor vi er i dag. I dag er meget af vores brug af naturen, som rekreative område, vi løber, cykler, ror eller går ture i den. Men har vi noget forhold til naturen i sig selv? Med vildmarksliv får du mulighed for at få en anden slags oplevelse i og af naturen. Du øver dig i, og tilegner dig færdigheder i færdsel i naturen, samtidigt med at vi bruger naturen for det den er. Naturen er sanselig, vi skal bruge vores sanser til at opdage noget om naturen, og til at opdage noget om os selv. At du får mulighed for at, arbejde med personlige styrker og kompetencer i aktiviteten Udeliv. Et forløb hvor metode og rammen skaber mulighed for at udfordre sig selv, og få viden om egne styrker og sociale kompetencer. Vi skal være ude fra mandag til onsdag. 2 overnatninger i Lavvu. Vi laver alt vores mad på bål, og henter vores vand i søen. Vi skal slagte kaniner, klatre, undersøge og være nysgerrige, snitte, smage på og lugte til naturen og så skal vi være tilstede (kram et træ) og få dagene til at blive gode og varme ;-) Egenbetaling Der er en egenbetaling på kr. 300, som dækker de to overnatninger i Lavvu med brændeovn, sovepose, lagenpose, liggeunderlag, mad og diverse lejrudstyr. Ugen afsluttes med en selvevaluering: Overlevede jeg? Hvor og hvorfor var det svært? Hvor og hvorfor var det sjovt? Hvad var mit personlige udbytte af ugen? Hvordan kan jeg sætte oplevelserne ind i en pædagogisk kontekst? Der evalueres med underviser. 11
12 Konflikthåndtering : et er, at eleverne får viden om og indsigt i konflikter og deres udvikling og afvikling. Konflikter er og vil fortsat være en del af vores hverdag vi kan ikke undgå dem men vi kan lære at håndterer dem på en mere hensigtsmæssig måde. Konflikter kan føre til udvikling eller stagnati-on mellem mennesker, afhæng af konflikten og vores måde at håndterer konflikten på. Vi vil også arbejde med at udvikle en praksis der opbygger en konflikthåndterende kultur. Den kan være med til at man, behandler konflikter refleksivt og konfliktfagligt. : Hvad er en konflikt? hvordan definerer vi en konflikt? og hvad er ikke en konflikt? Hvordan udvikler konflikter sig, og hvad kan man gøre for at afvikle konflikter? Hvordan reagerer vi mennesker på konflikter - Og hvad vil det sige at holde kontakten? Kommunikationen i konflikter er vigtig, men hvad betyder det, og hvad skal der til? Vi vil arbejde med Mindfuldness som redskab til den indre og ydre verden, til at holde fokus og til fysisk, psykisk og mental afspænding f.eks. i forbindelse med konflikter. Med udgangspunkt i elevernes egne erfaringer fra hverdagen og praktikken sættes der fokus på den konflikthåndterende kultur, på klassen og på arbejdspladsen, på sms, Facebook eller Twitter. Emnet giver mulighed for at lære både sig selv og sine omgivelser bedre at kende. : Der skiftes mellem oplæg, workshops og øvelser, individuelt, i grupper og på plenum. Hver dag arbejdes der med Mindfuldness eller lignende som redskab. Der vil være mulighed for supervision i mindre grupper eller individuelt. : Ugen afsluttes med en selvevaluering: hvilken ny viden og indsigt, er jeg nu i besiddelse af? hvilke nye, hensigtsmæssige handlemuligheder vil jeg være opmærksom på for eftertiden? Der evalueres skriftligt eller mundtligt med underviser. 12
13 Innovation og iværksætteri et med valgfaget er, at eleven får kendskab til faser i en innovativ arbejdsproces samt erfaring med at udvikle og udvælge ideer, der kan omsættes til handling. At eleven redskaber der kan inspirere til ideer til at arbejde innovativt under uddannelsen og som færdiguddannet. Hvad er en innovativ arbejdsproces? Hvordan udvikle ideer kreativt? Hvordan udvælge bæredygtige ideer? Hvordan omsætte dem til handling i praksis under uddannelsen eller som færdiguddannet? I dette valgfag afprøver vi en række metoder og processer til kreativ ideudvikling. Her er alle sanser i spil. Vi arbejder videre med KIE-modellen og innovationstrappen og finder de bæredygtige ideer, der kan omsættes i praksis. Kort sagt: nyt nyttigt - nyttiggjort. Når valgfaget er slut skal eleven kunne Synliggøre kendskab til faser i en innovativ arbejdsproces Komme med forslag til hvordan man udvikler ideer kreativt og udvælger bæredygtige ideer Dokumentere forslag til hvordan ide kan omsættes til handling 13
14 Kulturel mangfoldighed. : et med valgfaget Kulturel mangfoldighed er at opnå en større viden om dels kulturelle begreber, dels den mangfoldighed samfundet rummer, og som vi selv er en del af. Der vil blive arbejdet med, hvad det vil sige at have en kultur hvad kendetegner en kultur, hvad er en pædagogisk institutions kultur og er man i stand til at rumme alle slags kulturer. : et i valgfaget vil kunne variere en del, idet underviserne gerne vil inddrage eleverne i det indholdsmæssige, men det kunne være følgende emner: kulturforståelse forskellige kulturbegreber kulturel identitet mediernes indflydelse/påvirkning af og på kulturer kultur og kommunikation integration det multikulturelle samfund hvad er dansk kultur hvordan udtrykker man kultur hvordan påvirkes vi af kulturer fra polka til lambada syng og dans : I valgfaget vil der blive arbejdet med oplæg, gæsteundervisere, gruppe arbejde, elevoplæg. Der vil evt. blive besøg på forskellige destinationer, som kendetegner eller illustrerer forskellige kulturer. Kreative udtryksformer, som sang, dans, kunst og udsmykning vil blive inddraget. Endvidere vil der være mulighed for at fordybe sig i et selvvalgt emne. : Når valgfaget er slut skal eleven: have opnået en større viden om kulturelle begreber have forståelse for vores samfunds kulturelle mangfoldighed. 14
15 Praktisk sygepleje Hensigten med Praktisk sygepleje er, at du får mulighed for at bygge bro mellem teori og praksis, således at du øger din kompetence i f.t til udøvelse af faget som social- og sundhedsassistent. Her har du chancen for at få fingrene i faget - før du kommer i praktik. Mål At du kan identificere behov, begrunde samt udføre grundlæggende sygepleje til borgere/patienter i udvalgte cases, hvor vægten vil blive lagt på at udføre pleje Du vil arbejde med praksisnære cases samt procedurer. Du vil få mulighed for at fordybe dig i den teoretiske baggrund for plejen samt afprøve din nye viden via praktiske øvelser. Endvidere vil der være fokus på selvevaluering samt feedback til øvrige deltagere på holdet. Faget tilrettelægges således, at der vil være vekslende undervisningsformer. Der vil være både teoretiske oplæg samt gruppearbejde. Holdvis skal I udføre de praktiske øvelser i plejen for de øvrige deltagere, samt begrunde jeres handlinger teoretisk. I skal i løbet af valgfaget fremvise øvelser for hinanden samt evaluere på udført pleje - herunder evaluering af egen rolle i plejen. 15
16 Solister : et med at være solist i en uge er at eleven får mulighed for individuelt at fordybe sig i et selvvalgt emne : et i solist ugen er bestemt af den enkelte elevs valg. Der skal være formuleret mål for ugen. Målet skal være godkendt af tovholder for solisterne. : Eleven planlægger selv forløbet og formulerer mål. : Ugen afsluttes med en selvevaluering, nåede jeg målet og hvad fik jeg ud af det. Der evalueres skriftligt eller mundtligt til tovholder. Andet fremmedsprog end engelsk Såfremt eleven ønsker et andet fremmedsprog end engelsk, henviser vi til VUC i Silkeborg. Se 16
17 Socialpædagogik At eleven får teoretisk viden og faglige færdigheder så hun kan anvende socialpædagogiske principper med henblik på at skabe betingelser for at mennesker med særlige vanskeligheder kan deltage i samfundet. Eleven skal i specialefaget social pædagogik arbejde med: Grupper af socialt udsatte borgere, eksempelvis hjemløse, demente, psykiatriske brugere med dobbelt diagnoser Ekskluderingsmekanismer i samfundet og i individet Hvordan socialpædagogisk pleje kan forebygge magtanvendelse Reglerne om magtanvendelse og dilemmaerne i forhold til omsorgspligt rne vil veksle mellem læreroplæg om baggrunden for socialpædagogisk tankegang, livshistorie som arbejdsredskab, respekt, værdier og holdninger, menneskets grundlæggende rettigheder, omsorgspligt og magtanvendelse og elevens arbejde med cases og rollespil herunder videooptagelse. Mål At eleven kan i arbejdet med borgeren se den enkelte som et produkt af mellemmenneskelige relationer, sociale sammenhænge og vilkår kan i sin professionelle praksis arbejde etisk reflekteret ud fra en forståelse af begreberne integritet og værdighed og disses betydning for det enkelte individ opnår indsigt i og forståelse af psykiske, fysiske forholds betydning for borgeren indenfor den socialpædagogiske målgruppe kan i sin professionelle praksis udvælge og anvende socialpædagogiske redskaber Når specialefaget er slut skal eleven kunne anvende en pædagogisk analyse komme med forslag til forskellige socialpædagogiske tiltag reflektere over og medinddrage etiske overvejelser i forhold til dilemmaer i den socialpædagogiske pleje 17
18 Ældrepædagogik At eleven i sine relationer kan medvirke til at styrke ældres borgeres livsudfoldelse. At eleven i sin relation med ældre, kan medvirke til at styrke de ældres integritet, værdighed og selvbestemmelse. At eleven kan arbejde med at være opsøgende, undersøgende, analyserende og reflekterende. Herunder: At eleven formulerer og begrunder problemfelter i relation til social- og sundhedshjælperens fagområde. At eleven søger og anvender vejledning At eleven udvikler studiekompetencer. At eleven opøver sin evne til at anvende teori til skriftligt og mundtligt at argumentere fagligt Hvad er ældrepædagogik? Elevens billede af at være gammel Forandringer i befolkningsudvikling (demografi) Syn på alder før og nu, samt forestillinger om fremtiden Aldring set i et biologisk, psykologisk, socialt og kulturelt perspektiv Omsætte intention om livslang udvikling og læring Integritet, værdighed og selvbestemmelse Ældrepædagogiske redskaber, herunder livshistorie og reminiscens I tilrettelæggelsen vil der blive lagt vægt på løbende at veksle mellem teorier og metoder. Teorierne medvirker til forståelse af, hvad der sker i forbindelse med aldring, og metoderne giver inspiration til forskellige handlemuligheder. I tilrettelæggelsen vil billeder, case, film og dilemmaer danne udgangspunkt for undervisningen. Der vil skabes rammer for, at eleven individuelt kan fordybe sig i en ældrepædagogisk problemstilling. Den individuelle fordybelse tager udgangspunkt i elevens nysgerrighed eller læringsbehov. Mål At eleven opnår indsigt i alderdommens biologiske, psykosociale og kulturelle muligheder og problemer opnå grundig indsigt i den demografiske udviklingsbetydning for social og sundhedsområdet kan i sin professionelle praksis reflektere over hvordan værdier og organisering af arbejdet har betydning for de ældres muligheder for at opretholde værdighed og selvbestemmelse kan i sin professionelle praksis understøtte den enkelte borgers livsudfoldelse 18
19 Når specialefaget sluttes, skal eleven, gennem et mindre skriftligt produkt og i dialog med vejleder, kunne anvende og argumentere ved hjælp af ældrepædagogisk teorier og metoder. 19
20 Kulturmødet i plejen og på arbejdspladsen et med specialefaget er at eleven erhverver viden om forskellige etniske minoritetsgrupper i Danmark for at kunne møde personer fra disse grupper på en hensigtsmæssig måde, hvad enten det gælder borger, der skal modtage hjælp, eller det er kolleger, der skal samarbejdes med. et er også at styrke elevens kendskab til forskellige etniske gruppers opfattelse af sundhed og sygdom. Der vil være fokus på, hvad kultur er og hvordan kulturmødet opleves. Der vil blive arbejdet med sundheds- og sygdomsbegrebet i et kulturelt perspektiv. Der vil også være fokus på hverdagen, som den leves i forskellige etniske gruppe, herunder religion, familieforhold, kost og ernæring. Ældre indvandrers muligheder og begrænsninger når de får behov for hjælp fra det offentlige. Den interkulturelle kommunikation vil være en væsentlig del af indholdet. Der vil være teoretiske oplæg, og der vil blive arbejdet individuelt og i grupper med bearbejdning af disse teoretiske oplæg. Der vil desuden blive arbejdet med film, cases og dilemmaer inden for emnet. Mål At eleven opnår omfattende viden sociologiske og kulturelle begreber i forhold til etniske minoriteter i Danmark opnår grundig indsigt i at identificere kulturelle forskelle i plejen og omsorgenfor etniske minoriteter i Danmark og får viden om forskelle i sundhedsopfattelse blandt etniske minoriteter opnår indsigt i interkulturelle kompetencer og viden om kommunikation overkulturgrænser og sproglige barrierer Når specialefaget afsluttes, skal eleven, i forhold til social- og sundhedshjælperens kompetenceområde, have nået målene for specialefaget på et avanceret niveau. Eleven skal have deltaget aktivt i forhold til arbejdet med specialefagets indhold. 20
21 Medicinhåndtering på pædagogisk område (kun pædagogisk assistent uddannelse) At eleven kender til indikationer og kontraindikationer på borgers medicin At eleven får kendskab til den konkrete medicinhåndtering hos borger indenfor det pædagogiske område. At eleven på en etisk og forsvarlig måde kender til handlinger og procedure relateret til borgerens medicin At eleven får kendskab til udvalgte lægemidler og kendskab til anvendelse af disse At eleven får redskaber til selv at være opsøgende og undersøgende i relation til borgers medicin. Generel lægemiddellære, herunder hvad skal man observere, hvordan virker medicin, hvilke bivirkning og hvordan kan forskellig medicin påvirke hinanden. Lovgivning og vejledninger om ansvar, sikkerhed, utilsigtede hændelser og den enkeltes opgave i forbindelse med medicinhåndtering. Håndtering af lægemidler i hverdagen, herunder udvalgte psykofarmaka, smertestillende medicin, laksantia, epilepsimedicin og andre relevante eksempel. Anvendelse af håndkøbsmedicin og naturmedicin. Brug af medicin.dk, interaktionsbasen.dk Valgfagsundervisningen vil byde på teorioplæg, dialog og dilemmadiskussion. Der vil være indlagt forskellige opgaver og øvelser, både individuelle og i grupper. Der anvendes e learning, film Der er mulighed for fordybelse i selvvalgt emne indenfor valgfagets områder. Når valgfaget er slut skal eleven kunne synliggøre det nye kendskab til medicinhåndtering komme med forslag til forskellige opmærksomhedsområder i praksis og hvordan man som kommende pædagogisk assistent kan handle herpå. dokumentere sit læringsudbytte mundtligt og skriftligt 21
Skemaer til brug ved ansøgning om godskrivning for dele af social- og sundhedshjælper- uddannelsen
Marts 2009 Skemaer til brug ved ansøgning om godskrivning for dele af social- og sundhedshjælper- uddannelsen agligt udvalg for den pædagogiske assistentuddannelse og social- og sundhedsuddannelsen (PASS)
Læs mereValgfrie Specialefag. På de næste sider er der en uddybelse af indholdet i fagene
Valgfrie Specialefag På trin 1 udbydes: Folkesundhed og sundhedsfremme anbefales især på T1 Kulturmødet i plejen og på arbejdspladsen Socialpædagogik anbefales især på T3 Ældrepædagogik Psykiatri På trin
Læs mereValgfrie Specialefag. Folkesundhed og sundhedsfremme. På trin 1 udbydes: Kulturmødet i plejen og på arbejdspladsen. Socialpædagogik.
Valgfrie Specialefag På trin 1 udbydes: Folkesundhed og sundhedsfremme Kulturmødet i plejen og på arbejdspladsen Socialpædagogik Ældrepædagogik Psykiatri På trin 2 udbydes: Folkesundhed og sundhedsfremme
Læs mereValgfri uddannelsesspecifikke fag Pædagogisk assistentuddannelse
Valgfri uddannelsesspecifikke fag Pædagogisk assistentuddannelse 1 Indholdsfortegnelse: Naturen som pædagogisk læringsrum 3 Rytmik, bevægelse og kroppens udtryksformer 5 Understøttende undervisning 7 Det
Læs mereUddannelsesordning for Social- og sundhedsuddannelsen
Uddannelsesordning for sundhedsuddannelsen Udstedelsesdato: 15. marts 2010 Udstedt af det faglige udvalg for den pædagogiske assistentuddannelse og social- og sundhedsuddannelsen i henhold til følgende
Læs mereNyt indhold i LUP for trin 1
Trin 1 1.2.2016 Nyt indhold i LUP for trin 1 Generelt afsnit tilpasset den nye EUD reform og skolens pædagogiske strategi Afsnit om tilrettelæggelse af undervisningen på Trin 1 Opbyggelsen af uddannelsen:
Læs mereEleven arbejder med at udvikle nedenstående kompetencer og mål:
Side: Side 1 af 18 6.0 LÆSEPLAN FOR SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆL- PERUDDANNELSEN TEORI 1 TEMA 1: Uddannelse og læring (1 uge) Der gives en introduktion til: Skolen Arbejdsområdet/ faget som social- og sundhedshjælper
Læs mereProgrambeskrivelse af Psykisk Førstehjælp 2015
Programbeskrivelse af Psykisk Førstehjælp 2015 Baggrund WHO forudser, at psykisk sygdom de kommende år vil rykke op på andenpladsen over de meste belastende sygdomme både for den enkelte og for samfundet.
Læs mereValgfri specialefag for SSH uddannelsen trin 1
Indhold Demens 1 Palliation 1 Velfærdsteknologi Rehabilitering 1 Borgere med psykisk sygdom. 1 Demens 1 På dette valgfri specialefag præsenteres eleverne for demens, inden for primærområdet. Der vil blive
Læs mereIntegrationsrepræsentant-uddannelsen
Integrationsrepræsentant-uddannelsen Baggrund: Det er formålet med Integrationsrepræsentant-uddannelsen at udvikle mulighederne i den del af funktionen hos tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter, der retter
Læs mereLæreplan Identitet og medborgerskab
Læreplan Identitet og medborgerskab 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Identitet og medborgerskab er et dannelsesfag. Faget giver eleverne kompetencer til selvstændigt, at kunne medvirke som aktive medborgere
Læs merePraktikmål for pædagogiske assistentelever 2016
Praktikmål for pædagogiske assistentelever 2016 Praktikuddannelsens faglige mål vurderes ud fra taksonomien: 1. Begynderniveau 2. Rutineret niveau 3. Avanceret niveau De enkelte niveauer defineres således:
Læs merePraktikmål for pædagogiske assistentelever 2016
Praktikmål for pædagogiske assistentelever 2016 Praktikuddannelsens faglige mål vurderes ud fra taksonomien: 1. niveau 2. niveau 3. niveau De enkelte niveauer defineres således: 1. niveau Eleven kan løse
Læs merePædagogiske læreplaner i SFO erne
Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i
Læs mereFAGMÅL FOR DEN PÆDAGOGISKE ASSISTENTUDDANNELSE
FAGMÅL FOR DEN PÆDAGOGISKE ASSISTENTUDDANNELSE Bilag til Lokal undervisningsplan 1 FAGMÅL Nærmere beskrivelse af indholdet i de enkelte skolefag og praktikmål. For at opnå kompetencemålene, der er fælles
Læs mereValgfri uddannelsesspecifikke fag social- og sundhedshjælperuddannelsen. Valgfri uddannelsesspecifikke fag
Valgfri uddannelsesspecifikke fag Social- og sundhedshjælperuddannelsen gældende fra januar 2017 1 Indholdsfortegnelse: Samarbejde med borgeren med demens og pårørende 3 Kost og motion til udsatte grupper
Læs merePraktikopgaver. Den pædagogiske assistentuddannelse
Praktikopgaver Den pædagogiske assistentuddannelse Gældende for elever der er startet efter 1. januar 2016 Praktikopgaver til brug i elevernes praktikperioder De følgende seks praktikopgaver er udarbejdet
Læs mereMINDFULNESS SOM PÆDAGOGISK VÆRKTØJ
MINDFULNESS SOM PÆDAGOGISK VÆRKTØJ LÆR UNGE AT FINDE DEN INDRE RO KURSUSCENTER BROGAARDEN APRIL/MAJ 2014 GENERATOR KURSER OG KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK MINDFULNESS SOM PÆDAGOGISK VÆRKTØJ Lær
Læs mereLæseplaner for grundforløbet:
Læseplaner for grundforløbet: Version 1.1 Tema: I gang som elev på grundforløbet 2 uger Formål: Introduktionsforløbet har til formål at give en generel indføring i grundforløbet, herunder dets indhold
Læs mereSYGEPLEJE BRAINSTORM
SYGEPLEJE BRAINSTORM Hvad er der brug for, at de nye social- og sundhedsassistenter bliver dygtigere til, når: 1. Der lægges mere vægt på en metodisk tilgang til sygeplejen? 2. De skal indgå i mere komplekse
Læs merePraktikvejledertræf 2018
Praktikvejledertræf 2018 SSH-uddannelsen 1. skoleperiode 1 Mål for 1. (og 2.) Skoleperiode Personlig hjælp, omsorg og pleje 1. Eleven kan anvende viden om menneskets grundlæggende behov og funktionsniveau
Læs mereVejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18
Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...
Læs mereStrandby Skoleafdeling - Distrikt Nord
Strandby Skoleafdeling - Distrikt Nord dok. 151559-15 Livsfilosofi og etik Formålet med faget er, at eleven opnår forståelse og indsigt i udvalgte livsfilosofier og etiske modeller, således at eleven kan
Læs mereFælles mål for DUS på Sofiendalskolen Aktiv fritid for alle.
1 Fælles mål for DUS på Sofiendalskolen Aktiv fritid for alle. DUS står for det udvidede samarbejde, for vi er optaget af at skabe helheder i børns liv og sikre sammenhæng mellem undervisning og fritiden.
Læs mereLæseplaner for Social- og Sundhedshjælper TEORI 1
Læseplaner for Social- og Sundhedshjælper TEORI 1 1. I gang med uddannelse til social- og sundhedshjælper Pædagogik med psykologi Social- og samfundsfaglige - Kommunikation - Gruppedynamik - Motivation
Læs mereDen styrkede pædagogiske læreplan og digital dannelse i dagtilbud Læringsfestival Britta Carl
Den styrkede pædagogiske læreplan og digital dannelse i dagtilbud Læringsfestival 13.3. 2019 Britta Carl Hvad skal vi tale om? 1. Hvad er det nye i den styrkede pædagogiske læreplan? Introduktion til den
Læs merePædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012. bilag
Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012 bilag c bilag C Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012 Vision for børneområdet i Klitmøller Børnelivet i Klitmøller tager
Læs mereFagbilag Omsorg og Sundhed
Fagbilag Omsorg og Sundhed 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Det faglige tema omfatter elementer fra beskæftigelsesområder, der relaterer til omsorg, sundhed og pædagogik. Der arbejdes med omsorgs-
Læs mereNy Social- og sundhedshjælperuddannelse Start januar 2017
Ny Social- og sundhedshjælperuddannelse Start januar 2017 Struktur af uddannelsen Strukturen som vi kender den i dag, bibeholdes: 1 uge skole 13 uger praktik 15 uger skole 26 uger praktik 1 uge skole Påbygning
Læs mereLæseplaner for Social- og Sundhedshjælper TEORI 2
Læseplaner for Social- og Sundhedshjælper TEORI 2 1. I gang med uddannelse til social- og sundhedshjælper Pædagogik med psykologi Social- og samfundsfaglige - Kommunikation - Gruppepsykologi - Gruppedynamik
Læs mereFAGMÅL FOR DEN PÆDAGOGISKE ASSISTENTUDDANNELSE
FAGMÅL FOR DEN PÆDAGOGISKE ASSISTENTUDDANNELSE Bilag til Lokal undervisningsplan 1 FAGMÅL Nærmere beskrivelse af indholdet i de enkelte skolefag og praktikmål. For at opnå kompetencemålene, der er fælles
Læs mereSkærmbesøg i hjemmeplejen Læringsforløb for Social- og sundhedselever - Inspirationskatalog
Studieunit Juni 2019 Skærmbesøg i hjemmeplejen Læringsforløb for Social- og sundhedselever - Inspirationskatalog Indhold Introduktion 3 Hvad er skærmbesøg? 3 Hvorfor skærmbesøg i SUF? 3 Hvorfor er skærmbesøg
Læs mereFælles læreplaner for BVI-netværket
Fælles læreplaner for BVI-netværket Lærings tema Den alsidige personlige udvikling/sociale kompetencer Børn træder ind i livet med det formål at skulle danne sig selv, sit selv og sin identitet. Dette
Læs mereUddannelsesordning for Social- og sundhedsuddannelsen
Uddannelsesordning for Social- og sundhedsuddannelsen Udstedelsesdato: Udstedt af det faglige udvalg for den pædagogiske assistentuddannelse og social- og sundhedsuddannelsen i henhold til bekendtgørelse
Læs mereUddannelsesordning for uddannelsen til. pædagogisk assistent
Uddannelsesordning for uddannelsen til Udstedelsesdato: 15. marts 2010 pædagogisk assistent Uddannelsesordningen er udstedt af det faglige udvalg for den pædagogiske assistent og social- og sundhedsuddannelsen
Læs mereUddannelsesbog til den pædagogiske assistentuddannelse. Den røde tråd i din uddannelse
Uddannelsesbog til den pædagogiske assistentuddannelse Den røde tråd i din uddannelse Skole Praktik Praktik 1 Indholdsfortegnelse: 1. Sådan bruger du uddannelsesmappen side 3-5 2. Kontaktinformationer
Læs mereI Trørød børnehus arbejder vi målrettet med den styrkede pædagogiske læreplan og her har vi tænkt det fælles pædagogiske grundlag ind i årshjulpet.
I Trørød børnehus arbejder vi målrettet med den styrkede pædagogiske læreplan og her har vi tænkt det fælles pædagogiske grundlag ind i årshjulpet. Det pædagogiske grundlag Dagtilbud skal basere deres
Læs merePædagogisk assistentuddannelse. Kompetencemål Mål for områdefag Mål for valgfrit specialefag
Pædagogisk assistentuddannelse Kompetencemål Mål for områdefag Mål for valgfrit specialefag Gældende for hold startet efter 1. januar 2014 1. KOMPETENCEMÅL FOR PÆDAGOGISK ASSISTENTUDDANNELSE... 3 2. MÅL
Læs mereLæreplan for Privatskolens vuggestue
Læreplan for Privatskolens vuggestue Privatskolens læreplan beskriver institutionens pædagogik og indeholder læringsmål for de indskrevne børn. Der er ikke tale om en national læreplan, eller en læreplan
Læs mereMålene for praktikken og hjælp til vejledning
Målene for praktikken og hjælp til vejledning Målene for praktikken 2 Det er vejlederens opgave i samarbejde med eleven at lave en handleplan for opfyldelse af praktikmålene. Refleksionsspørgsmålene, der
Læs mereSocial- og Sundhedsskolen Esbjerg
Den lokale undervisningsplan for Grundforløbet Afsnit 2 og 3 Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Gældende fra den 1. januar 2013 Indhold 2.0 Indgangen Sundhed, omsorg og pædagogik... 1 2.1 Praktiske oplysninger...
Læs mereHvorfor eux? En eux har to formål. Uddannelsen skal sikre eleverne erhvervsrettede kompetencer samt adgang til relevant videreuddannelse.
EUX på PAU og SOSU Baggrund Forliget om eud-reformen indeholder en målsætning om, at der kommer eux på de fleste erhvervsuddannelser. Ministeren har fået bemyndigelse til at udvikle eux på de områder,
Læs mereVejledning til arbejdet med de personlige kompetencer.
Vejledning til arbejdet med de personlige kompetencer. Målgruppe: Primært elever, men også undervisere og vejledere. Baggrund: Vejledningen er tænkt som et brugbart materiale for eleverne på SOSU- og PA-
Læs merePædagogiske Læreplaner
Pædagogiske Læreplaner Målene i læreplanen skal udarbejdes med udgangspunkt i det rammer, vilkår og ressourcer institutionen har. Det vil sige med udgangspunkt i dagtilbuddets fysiske rammer, børne- og
Læs merePrøvevejledning for den afsluttende prøve. Social- og sundhedshjælperuddannelsen. Censor
Prøvevejledning for den afsluttende prøve Social- og sundhedshjælperuddannelsen Censor Formål: Formålet med eksamen er at dokumentere og bedømme, i hvilken grad eleven opfylder uddannelsens kompetencemål,
Læs mereBevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave. Bevægelse og lege
Bevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave Bevægelse og lege Barnet er sin krop og har sin krop. Barnet er i verden gennem kroppen. Den udvikling og læring, som finder sted blandt børn i dagtilbud, er særlig
Læs mereGældende fra marts 2014. Godkendt i LUU November 2012. Undervisningsplan. Social- og sundhedsuddannelsen Trin 1. Skoleperiode 1.
Gældende fra marts 201 Godkendt i LUU November 2012 Undervisningsplan Social- og sundhedsuddannelsen Trin 1 Skoleperiode 1 8 uger Skoleperiode 1. Områdefag og grundfag Social - og sundhedssektoren I alt
Læs mereVision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?
Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i
Læs mereOmsorg for personer med demens
Omsorg for personer med demens Fag og læringskonsulent Lene Larsen SOPU København & Nordsjælland Hvem er jeg? Fag og læringskonsulent i SOPU, kursusafdelingen Ergoterapeut Omsorg og demens går hånd i hånd
Læs mereMål. Se fagmålene for det enkelte områdefag på side 2.
Områdefagsprøve. Formål Formålet er at give mulighed for at vurdere og dokumentere elevens faglige kompetencer med udgangspunkt i fagmålene for det udtrukne områdefag. Bekendtgørelse nr. 863 af 16/08/2012
Læs mereSYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper
SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper - gældende indtil 05.02.2012 Indhold 1 Indledning... 3 2 Modul 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte
Læs mereVidens og færdigheds mål A. Uddannelsesplan for Modul 9 - Praktikperiode 2 - SFP. Institutionens navn: Bramdrup SFO
Uddannelsesplan for Modul 9 - Praktikperiode 2 - SFP Institutionens navn: Bramdrup SFO Vi er en SFO med ca. 160 børn, fordelt fra 0.-3. klasse. Som studerende følger man sin vejleder (som udgangspunkt
Læs merePædagogisk læreplan for Klyngen ved trianglen 2019
Pædagogisk læreplan for Klyngen ved trianglen 2019 Den pædagogiske læreplan udgør rammen og den fælles retning for vores pædagogiske arbejde med børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse. Læreplanen
Læs mereBarnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen
Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.
Læs mereDet er vigtigt, at du i din praktik er opsøgende og læringsaktiv i forhold til dine mål for din uddannelsesperiode.
Læringskatalog for social og sundhedsassistentelever i alle 3 praktikker. At lære sygepleje i klinisk praksis i afdeling Z2 I afdeling Z2 arbejder vi ud fra mål om at fremme et godt samarbejde med dig
Læs mereKompetenceområde 3: Pædagogens praksis Området retter sig mod deltagelse i pædagogisk praksis inden for det pædagogiske arbejdsområde.
Uddannelsesplan for Modul 4 - Praktikperiode 1 Institutionens navn: Praktikstedet skal jf. Bek. Nr 211 af 6.3.2014 9 stk. 2 udfærdige Uddannelsesplan for de praktikperioder, praktikstedet kan modtage studerende.
Læs mereVidens og færdighedsmål. Uddannelsesplan for Modul 9 - Praktikperiode 2 - DTP Institutionens navn: Børnehaven Over Vejen
Uddannelsesplan for Modul 9 - Praktikperiode 2 - DTP Institutionens navn: Børnehaven Over Vejen Praktikstedet skal jf. Bek. Nr 211 af 6.3.2014 9 stk. 2 udfærdige Uddannelsesplan for de praktikperioder,
Læs merePIXI-LUP for den pædagogiske assistentuddannelse til praktikken
PIXI-LUP for den pædagogiske assistentuddannelse til praktikken PIXI-LUP en for den pædagogiske assistentuddannelse er udarbejdet med afsæt i Den Lokale Undervisningsplan. For uddybning af temaerne henvises
Læs mereValgfri specialefag for SSA uddannelsen trin 2
Indhold Palliation 2 Den opererede borger/patient Velfærdsteknologi Rehabilitering 2 Demens 2 Ledelse og organisation (afventer fra ansvarlige for faget) 1 Palliation 2 På dette valgfri specialefag arbejdes
Læs mereLokale uddannelsesplaner
Lokale uddannelsesplaner For social- og sundhedsuddannelserne 2013 KURSER AKADEMIUDDANNELSE N Socia l- og sundh ed hjælp ser Social- og sundhedsassistent Ambulancebehandler Grundforløbet Pædagogisk assistent
Læs merePrøvebestemmelser for elever på Den pædagogiske assistent-uddannelse som er startet efter den 1. januar 2013
Prøvebestemmelser for elever på Den pædagogiske assistent-uddannelse som er startet efter den 1. januar 2013 Grundfaget dansk Formål Formålet med faget er at styrke elevens sproglige bevidsthed og færdigheder,
Læs mereMODUL 8 teoretisk del Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper
Uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje MODUL 8 teoretisk del Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper 4. semester Hold September 2012 X Lektionsplan Modul 8 Teoretisk del 25. marts 2014
Læs mereValgfri uddannelsesspecifikt fags beskrivelse. Titel: Kost og motion til udsatte grupper
Valgfri uddannelsesspecifikt fags beskrivelse Titel: Kost og motion til udsatte grupper Formål: er at eleven får mulighed for at udvikle sine faglige kompetencer i forhold til ernærings- og mobilitetsproblemer
Læs mereUddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: Grundforløbets 2. del pædagogisk assistentuddannelsen
Silkeborg den 10.11.2015 Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: Grundforløbets 2. del pædagogisk assistentuddannelsen Vejledende uddannelsestid: 12 uger 1. Fagets formål og profil 1.1 Fagets formål
Læs mereLæreplaner i Børnehaven Kornvænget.
Læreplaner 2013 Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Baggrund: I år 2004 blev der fra ministeriets side, udstukket en bekendtgørelse om pædagogiske læreplaner i alle dagtilbud. Det var seks temaer, der
Læs mereOmrådet retter sig mod systematisk og vidensbaseret refleksion over og bidrag til udvikling og innovation i pædagogisk praksis.
Uddannelsesplan for Modul 13 - Praktikperiode 3 - DTP Institutionens navn: Daginstitutionen Palmeallé Praktikstedet skal jf. Bek. Nr 211 af 6.3.2014 9 stk. 2 udfærdige Uddannelsesplan for de praktikperioder,
Læs mereRoskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Sundhed, krop og stil
Roskilde Ungdomsskole Fælles mål og læseplan for valgfaget Sundhed, krop og stil November 2014 Indledning Faget Sundhed, krop og stil som valgfag, er etårigt og kan placeres i 7./8./9. klasse. Eleverne
Læs mereBYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen
BYDELSMOR grunduddannelse DEL 1 Intro til grunduddannelsen DEL 2 DEL 3 Plan for grunduddannelsen Materialeliste DEL 4 Aktiviteter til grunduddannelsen INTRO til grunduddannelsen for Bydelsmødre 1 I introen
Læs mereOverbygningen
Overbygningen 2018-19 Tre sammenhængende lektioner om ugen Èn dag om ugen for hele overbygningen Ø N S K E S E D D E L Sæt kryds ved 2 fordybelsesområder Elevens underskrift Forældreunderskrift Ønskesedlen
Læs merePraktikerklæring. for den pædagogiske assistentuddannelse
Praktikerklæring for den pædagogiske assistentuddannelse Praktikerklæringen udstedes til eleven og til skolen. Gemmes evt. i Elevplan. Praktikområde (sæt kryds) Almen pædagogisk Special pædagogisk Andet
Læs mereLUP Trin 2. Oplæg skolepraktikinformationsmøde d. 7.12.15
LUP Trin 2 Oplæg skolepraktikinformationsmøde d. 7.12.15 EUD-reform GF 2 20 ugers forløb, hvor en del af det teoretiske fra det gamle Trin 1 s første skoleperiode læres Adgangskrav: 02 i dansk og matematik
Læs merePrøvevejledning for den afsluttende prøve. Social- og sundhedshjælperuddannelsen. Elev
Prøvevejledning for den afsluttende prøve Social- og sundhedshjælperuddannelsen Elev Formål: Formålet med eksamen er at dokumentere og bedømme, i hvilken grad du opfylder uddannelsens kompetencemål, der
Læs mere5.0 LÆSEPLAN FOR GRUNDFORLØBET
Side: Side 1 af 10 5.0 LÆSEPLAN FOR GRUNDFORLØBET MODUL I (3 uger): INTRODUKTION TIL GRUNDFORLØBET Velkomst og introduktion - Skolen - Rundvisning - Grundforløbet Introduktion til uddannelsen og arbejdsområdet
Læs mereBarnets alsidige personlige udvikling - Toften
Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.
Læs mereDen Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune
Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,
Læs merePrøvevejledning for den afsluttende prøve. Social- og sundhedsassistentuddannelsen. Elev
Prøvevejledning for den afsluttende prøve Social- og sundhedsassistentuddannelsen Elev Formål: Formålet med eksamen er at dokumentere og bedømme, i hvilken grad du/i opfylder uddannelsens kompetencemål,
Læs mereFormål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune
Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune Fagsekretariat for Undervisning 9. februar 2010 1 Forord I Faaborg-Midtfyn Kommune hænger skolens undervisningsdel og fritidsdel sammen,
Læs mereLæreplan Naturfag. 1. Identitet og formål. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet april 2019
Læreplan Naturfag 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Naturfag indeholder elementer fra fysik, kemi, biologi, naturgeografi og matematik. Der arbejdes både teoretisk og praktisk med teknologi, sundhed,
Læs mereUndervisningsplan. Social- og sundhedsuddannelsen Trin 1. Gældende fra marts 2014 Godkendt i LUU November 2012. Skoleperiode 2.
Gældende fra marts 01 Godkendt i LUU November 01 Undervisningsplan Social- og sundhedsuddannelsen Trin 1 Skoleperiode 1 uger 0-0-01 11:51 Skoleperiode. Grundfag og områdefag Social - og sundhedssektoren
Læs merePædagogiske. Læreplaner. Vuggestuen Troldhøj Temaer: Barnets alsidige personlige udvikling. Læringsforståelse. Sociale kompetencer.
Pædagogiske Læreplaner. Vuggestuen Troldhøj 2016 Temaer: Læringsforståelse Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer
Læs mereForord. og fritidstilbud.
0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så
Læs mereFÆLLES MÅL FOR DUS VESTBJERG SKOLE & DUS
BØRNE OG LÆRINGSSYN I DUS Vestbjerg arbejder vi ud fra, at hvert enkelt barn er unikt, og at vi bedst behandler børn lige ved at behandle dem forskelligt. Det enkelte barn fødes med sin helt egen personlighed,
Læs mereBedre indblik og forståelse for arbejdsfordelingen i personalegruppen på Fabianhus.
Faglige mål for social og sundhedsassistent elever. Indhold Læringsmetode Læringsudbytte Evalueringsmetode Mål 1 : Kompetencer og lovgivning. Eleven skal arbejde inden for sit kompetence område i overensstemmelse
Læs mereLinjer i 7. 9. klasse - valget er dit.
Naturfagslinj en Linjer i 7. 9. klasse - valget er dit. Naturfag International Sundhed, Natur og Bevægelse Medier og Kommunikation Velkommen til en ny udskoling en ny måde at gå i skole på. Fra skoleåret
Læs mereValgfag til dig, som snart skal i 7. klasse
Valgfag til dig, som snart skal i 7. klasse Alle skal have et praktisk/musisk valgfag i folkeskolen Et flertal i folketinget har for nylig truffet aftale om, at de praktisk/musiske fag i folkeskolen skal
Læs merePrøvevejledning Pædagogisk Assistent Uddannelsen Afsluttende tværfaglig prøve August 2016
Prøvevejledning Pædagogisk Assistent Uddannelsen Afsluttende tværfaglig prøve August 2016 Lovgrundlag Retningslinjerne i prøvevejledningen tager udgangspunkt i: Undervisningsministeriet bekendtgørelse
Læs mereINTRODUKTION OM SEX & SAMFUND RETTEN TIL SEKSUALITET UANSET ALDER OG SYGDOM
INTRODUKTION Dette undervisningsforløb handler om seksualitet, krop, køn og grænser både privat og professionelt. Forløbet er målrettet unge, der skal arbejde inden for sundhed, omsorg og pædagogik med
Læs mereEkspert og avanceret niveau Samt talentspor
Ekspert og avanceret niveau Samt talentspor Fire kvalitetsmål Flere skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse Erhvervsuddannelserne skal
Læs mereModulbeskrivelse. Læringsmål Det er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering
Modulbeskrivelse Modul i den Sundhedsfaglige Diplomuddannelse: Udbudssted Omfang i credits (ECTS) KLINISK VEJLEDER I SUNDHEDSFAGLIGE PROFESSIONSUDDANNELSER Vejle 10 ECTS Modulet retter sig specifikt mod
Læs mereAlle mål skal planlægges, fagligt begrundes, gennemføres, formidles og evalueres praktisk og teoretisk delvis i fælleskab med vejleder.
Center for Børn & Familie Dato 01-09-2014 j./sagsnr. 28.00.00-G01-8-12 Skema til godkendelse af praktikperiode 1 Notat udarbejdet af: Anette Nygaard Bang Vejledning i planlægning af dine mål Alle mål skal
Læs mereI faget kunst inddrager vi, udover billedkunst som sådan også noget håndarbejde og sløjd.
Formål med faget kunst/kunstnerisk udfoldelse Formålet med faget Kunst er at eleverne bliver i stand til at genkende og bruge skaberkraften i sig selv. At de ved hjælp af viden om forskellige kunstarter
Læs merePraktikvejledertræf 2018
Praktikvejledertræf 2018 SSH - Uddannelsen 2. Skoleperiode 1 Mål for (1.og) 2. Skoleperiode Personlig hjælp, omsorg og pleje 1. Eleven kan anvende viden om menneskets grundlæggende behov og funktionsniveau
Læs mereKerneområde 4: Elevens alsidige personlige udvikling
Kerneområde 4: Elevens alsidige personlige udvikling For at øge den alsidige personlige udvikling søger skolen gennem undervisning og øvrige aktiviteter at give eleverne kundskaber og færdigheder, som
Læs mereSocial- og sundhedsuddannelsen (15/3-10)
Side 1 af 14 Fag fælles for hovedforløb 270 Praktikmål social og sundhedshjælper, trin 1 Uden niveau 0,0 uger Praktikmål Praktikerklæring, -, -. 1 Eleven kan i samarbejde med borgeren arbejde støttende,
Læs mereModuler i social- og specialpædagogik på Uddannelsescenter Marjatta
UDDANNELSESCENTER Marjatta-moduler Moduler i social- og specialpædagogik på Uddannelsescenter Marjatta Strandvejen 11, DK 47 3 University College Sjælland (UCSJ) og Uddannelsescenter Marjatta (UCM) har
Læs mereLæseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse
Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Sundhed og sundhedsfremmende aktiviteter 4 Hygiejne og arbejdsmiljø 6 Kommunikation 7 Uddannelsesafklaring
Læs mereVIA Ergoterapeutuddannelsen Semesterbeskrivelse. 2. semester
VIA Ergoterapeutuddannelsen Semesterbeskrivelse 2. semester INDHOLD 1 Indledning 3 2 Tema: Menneske, aktivitet og omgivelser 3 3 Semesterstruktur og opbygning 3 4 Fagområder og fag 4 5 Studieaktivitetsmodellen
Læs merePædagogisk læreplan 0-2 år
Barnets alsidige personlige udvikling: Overordnet mål: Barnet skal vide sig set og anerkendt. Barnet oplever at møde nærværende voksne med engagement i dets læring, udvikling og liv. At barnet oplever
Læs mereBarndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU.
AT LEGE ER AT LÆRE Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. Med udgangspunkt i Pandrup kommunes mål vedr. læreplaner, der skal tage højde for
Læs mereKursusbeskrivelse Unglederuddannelsen I Front Modul 1
Side 1 af 6 Kursusbeskrivelse Unglederuddannelsen I Front Modul 1 Målgruppe Formål Ugekursus Målgruppen er unge imellem 13 og 17 år såvel ikke-foreningsaktive som foreningsaktive. Det konkrete formål med
Læs mere