LIGESTILLING, KØN OG MANGFOLDIGHED - EN STYRKET PÆDAGOGISK LÆREPLAN

Transkript

1 LIGESTILLING, KØN OG MANGFOLDIGHED - EN STYRKET PÆDAGOGISK LÆREPLAN Anette Erlandson Pedersen Lektor cand.pæd.soc. i Videreuddannelsen Københavns Professionshøjskole

2 Program Kort oplæg Hvorfor skal vi have særlig opmærksomhed på Ligestilling, Køn og Mangfoldighed Stemmer fra pædagogisk praksis Drøftelse ved bordene Stemmer fra rummet Tak for i dag

3 Hvorfor arbejde med køn og ligestilling? Flere nordiske rapporter har ( ) defineret Danmark som det mindst progressive nordiske land i forhold til at fremme ligestilling på førskole- og skoleområdet (Reisby og Knudsen, 2005:3). Fordi: drenge præsterer dårligere end piger i skolen, at drengene fortsat i mindre grad end pigerne er inkluderet i almenundervisningen samt en tendens til at der på mellemtrinet og i udskolingen er en højere andel af piger, der trives dårligt. (BUF projektbeskrivelse 2016) Unges uddannelsesvalg er særdeles kønsopdelte: Kvinder vælger typisk omsorgsfag, mens mænd vælger tekniske fag. Danmark har et af den vestlige verdens mest kønsopdelte arbejdsmarkeder. Kvinder er typisk ansat i den offentlige sektor, i kommuner eller regioner, mens mænd er ansat i den private sektor eller i staten (Larsen m.fl., 2016: 12-14).

4 Ligestilling er da noget vi har!.. En rapport viser, at børn og unge i større grad placeres i kønsopdelte grupper i dagtilbud og skole; Selv om nogle kommuner har overordnede ligestillingsmålsætninger på børneområdet, så tyder ligestillingsredegørelserne på, at disse udmøntes meget forskelligt og som helhed i begrænset omfang. Det betyder, at der for de fleste børns vedkommende ikke bliver stillet tilstrækkeligt spørgsmålstegn ved de ret stereotype forestillinger om kønsforskelle, som råder i samfundet. (Precht, K. & Ussing, P. 2014)

5 De lovgivningsmæssige rammer I DK er alle offentlige myndigheder underlagt ligestillingsloven: 1 Lovens formål er, at fremme ligestilling mellem kvinder og mænd, herunder lige integration, lige indflydelse og lige muligheder i alle samfundets funktioner med udgangspunkt i kvinders og mænds lige værd. Lovens formål er desuden at modvirke direkte og indirekte forskelsbehandling på grund af køn samt at modvirke chikane og sexchikane. Sikre bl.a. at man ikke på fravælges til et job pga. sit køn. DK har desuden siden 2008 været underlagt EU-strategien om kønsmainstreaming. Mainstream betyder 'hovedstrøm', og mainstreaming forpligter os til at integrere kønsperspektivet i al offentlig forvaltning med henblik på ligestilling (Bekendtgørelse nr. 553 af 2. juli 2002 af Lov om ligestilling af kvinder og mænd, som ændres ved lov nr. 286 af 25. april 2003).

6 Køn Socialkonstruktivisme, er en filosofisk og videnskabsteoretisk grundopfattelse, der forstår menneskelig erkendelse som socialt konstrueret (jf. konstruktivisme). Alt er konstruktion, så vi kan ingenting sige. Herved forstås, at alle former for erkendelse sker via en forståelsesramme, der ikke er medfødt, men er resultat af den kultur og den historiske fortid, som det enkelte menneske er en del af. Kognitivismen; udgangspunkt i psykologien og naturvidenskaben Virkelighedens grundenhed er individet, dets kognition, bevidsthed og hjerne. Der tages udgangspunkt i det biologiske fundament, den individuelle hjerne, krop og bevidsthed. Derfor er piger/drenge nu engang som de er Dette perspektiv appellerer til naturaliserede forklaringer.

7 Køn kognition eller konstruktion? Hjernen er et kulturelt produkt. Hjernen afspejler, hvad den er blevet udsat for. Den biologiske forskel på drenges og pigers hjerner kan i virkeligheden være en kulturel forskel. Vi bliver altid påvirket af de miljøer, vi er i [ ] Den individuelle variation inde for kønnet er større end mellem de to køn [ ] Det betyder, at det giver ikke mening at snakke om, at drengehjerner lærer forskelligt fra pigehjerner. For hjerner er generelt forskellige. (Theresa Schillhab 2012) Hjernen er som en mosaik, et kalaidoskop

8 Mangfoldighed et bredt begreb Mangfoldig har mere end én betydning, afhængigt af sammenhængen. 1) - alsidig, forskellig, varieret 2) - adskillig, diverse, en god del 3) - allround, altfavnende måder at tænke, handle og leve på. kulturelle fællesskaber og individuelle forudsætninger for deltagelse, samt variation i værdier, religion og livssyn. køn, seksualitet, etnicitet, familieformer, klasse møder mellem mennesker, mellem fællesskaber, og at skabe og have forståelse for mangfoldige fællesskaber. forskellige deltagerforudsætninger (sprog, kultur, mennesker i udsatte positioner, mennesker med fysisk eller psykisk udviklingshæmning, unge og gamle).

9 Suset samtale med Linda At vi arbejder med fokus på køn er egentlig er det slet ikke noget exeptionelt, det er hvordan vi tænker, og hvordan vi gør, det handler om, hvordan vi bedriver hverdagspædagogik. Ligesom vi er opmærksom på alle andre områder. Det er vigtigt, at vi spørger til, hvorfor blå er en drengefarve, når Peter kalder den det. Vi må være nysgerrige, på de italesættelser, som både det pædagogiske personale har, og som børn og forældre har. Det handler om, at vi alle skal have friheden til at være, den man er, at vi ikke skal gå op i, om det nu er rigtigt for piger eller drenge. Man skal have lov til at være det menneske, man er, udforske og lege, og derfor må vi ikke begrænse. En pige kom om morgenen og ville så gerne have lånetøj på. Hun havde lyst til at prøve noget andet tøj, end det, som hun havde på hjemmefra, fordi hun synes det var sjovt. Så det er leg med tøj, legetøj, udseende, roller, identitet. Børnefællesskabet giver plads til forskellighed, til at lege og eksperimentere. Når vi er optagede af kategorier som voksne, piger og drenge, så er vi nødt til at undersøge, hvad kategorierne betyder. Vi får nogle forventninger, og det er dem, vi skal spørge til. Vi kan heller ikke bare skabe andre kategorier, det løser ikke noget. Fokus på køn griber ind i vores faglighed. Vi skal bruge vores uddannelse, vores viden. Det er det, der gør, at vi kan og skal bruge de faglige termer, den faglige tilgang, ikke hvad jeg synes.

10 Vandværket samtale med Line og Mette Vores fokuserede arbejde med køn og ligestilling i snart to år har betydet, at det er blevet en del af institutionens DNA, at vi har en opmærksomhed rettet mod disse ting; Nu sagde du Hvorfor gør du?..har du tænkt over at? Det er blevet et lag, der ikke har været tænkt med tidligere. Det er ikke længere Er der noget, der to piger har fælles interesse for?. Det er blevet til Har de to børn nogle fælles interesser. Dem, der har været med til at indføre den pædagogiske praksis er blevet kultur-bærere. Det betyder, at der tages ansvar for at føre det videre, ligge sig foran og indføre nyt pædagogisk personale i dette børnesyn. Det vigtige er, at det ikke er et nyt projekt, men er noget, der handler om læreplanstemaerne, læringsmiljøerne, det pædagogiske grundlag for institutionen. Vi stod en dag og røg udenfor og talt om, hvordan unge stadigvæk vejledes til deres uddannelse ud fra stereotype forståelser af arbejde og køn. At piger kommer til at søge omsorgsfag og drengene de tekniske fag. Det er noget der også får os til at se det med køn og ligestilling mange andre steder, og hvordan det får konsekvenser.

11 Vi sender pigerne ind først, fordi så er der ro, når drengene kommer ind... de studerende ser; at drenge og piger ofte ikke motiveres til at deltage i de samme pædagogiske hverdagsaktiviteter hvilket kan påvirke mulighederne for deres alsidige personlige udvikling. at de mødes med forskellige forventninger til deres opførsel og handling som på sigt kan få betydning for deres sociale kompetencer. at der tales forskelligt til dem hvilket blandt andet kan påvirke deres sproglige udvikling. at de i forskellig grad opfordres til eller (ubevidst) afholdes fra visse rum, typer af bevægelse og deltagelse i udfordrende fysiske aktiviteter hvilket kan få betydning for deres krop og bevægelse. at der tales forskelligt om deres behov for at være i og udforske naturen det er mest for de såkaldt vilde drenge hvilket kan få indflydelse på deres opfattelse af natur og naturfænomener generelt. at der ofte refereres ureflekteret til familieformer, kønsroller i hjemmet og kønnede erhvervs- og beskæftigelsesformer hvilket kan påvirke og indsnævre deres opfattelse af mangfoldigheden i kulturelle udtryksformer og værdier.

12 Så, hvorfor Ligestilling, Køn og mangfoldighed? Vi kommer til at forskelsbehandle børn, fordi vi handler ud fra personlige normer: (Gerner Wohlgemuth & M. Kemény Hviid 2016); I yderste konsekvens får vi børn, der oplever sig selv og de ting, de godt kan lide, som anderledes. (Erlandson Pedersen 2017) Så længe der er åbenlyse og veldokumenterede kønsforskelle, må vi tage vare på de individer, forskellene rammer. Selvom problemerne ikke alene bunder i køn men også i de respektive mænds og kvinders sociale baggrund, alder, etnicitet, uddannelse, funktionsområde etc. og i samfunds- og samværsrelaterede mønstre er kønsforskellen synlig. Den lille forskel er stor. (Reinnison, B.W. 2012)

13 Nødvendigheden af et dobbeltblik som professionel pædagog Vi må på den ene side øve os i at SE BARNET fremfor KØNNET Interessere os for, hvordan vi er med til at producere og reproducere særlige muligheder og forskelle mellem kønnene At sætte parentes om kønnet og vores egne kønnede forventninger og kønstereotypier Samtidig med at man som professionelt arbejder pædagogisk med at udvide rammerne for og forståelserne af, hvad det vil sige at være og gøre køn Et undersøgende og analyserende blik, som interessere sig for de kønnede betingelser omkring barnet/den uge, som gør det oplagt/mindre oplagt at gøre som man gør

14 Vi må undersøge vores hverdagspraksis, hvor vaner, vanetænkning ligger som rutiner på rygraden Vi må se på ledelsen (forvaltningsniveau, dagtilbud) Det pædagogiske personale De fysiske omgivelser Hvordan pædagogisk personale og børn tackler relationer og interaktioner Det handler om, at det ikke er børnene, der skal forandre sig, men at pædagogerne ændrer deres blik på det, de ser, når et barn handler i verden. (Askland og Rossholt 2011) Normalitetsforventninger til køn forstyrrer vores evne til at se det enkelte barn og begrænser deres muligheder

15 Drøftelse Hver gruppe skal skrive 1-2 væsentlige pointer Drøft, hvad et tydeligt og forpligtende fokus på ligestilling, køn og mangfoldighed i Ny styrket læreplan vil betyde for det pædagogiske arbejde i dagtilbud (eksempler på formuleringer fra Ny styrket læreplan ligger på bordene, samt et nedslag i den norske Rammeplan for Barnehagen) Overvej, hvilke stereotype kønsforståelser I oplever stadig er på spil samfundsmæssigt? Hvilke kan I høre/mærke, at I selv er domineret af/til tider praktisere?

16 5 gode råd til praksis 1. Fordeling af opgaver Drøft, hvordan du og dine kolleger repræsenterer og er rollemodeller for forskellige former for kvindelighed og mandlighed. Undersøg fx, hvilke opgaver I hver især ofte tager jer af, hvordan I fordeler opgaverne, og hvilke forventninger I har til, hvem der tager hvilke opgaver. Tal om, hvordan I kunne fordele opgaverne - fx at trøste, klatre i træer eller tænde bål - på en ny måde for at modificere kønsstereotype holdninger og handlemåder. 2. Forventninger til børnene Drøft, om I møder drenge og piger med forskellige forventninger, herunder drenge og piger med henholdsvis minoritets- og majoritetsbaggrund. Observer og reflekter over jeres kropssprog, ordvalg og tonevalg over for piger og drenge, fx om drenge bliver rost for at være seje og modige og pigerne dygtige og søde, og om I anvender udtryk som drengestreger og pigefnidder. Tal om, hvad I anser for normalt eller unormalt hos drenge og piger og forhold jer til, hvad det betyder for jeres forventninger til, hvad drenge og piger har lyst til at lave. 3. Leg og relationer Undersøg, hvilke forestillinger om køn, der kommer til udtryk i børns leg, og hvordan børn bruger kønnet som begrundelse for valg af leg og legerelationer. Hvordan fordeler de fx rollerne i lege såsom far-mor-børn, og er nogle lege kun for piger? Reflekter over, hvordan I selv italesætter lege og legerelationer. Foreslår I fx oftest, at piger kan lege sammen, omtaler I Ida og Jonas som kærester eller kammerater og bruger I ord som fodbolddrenge? Hvordan kan I understøtte legerelationer mellem drenge og piger og derved modvirke stereotype forestillinger om legerelationer? 4. Institutionens indretning Undersøg, hvad der kendetegner indretningen af legeområder, og hvilke forventninger I har til, hvordan piger og drenge bør lege i de forskellige rum. Vær nysgerrige på, hvordan piger og drenge bruger legeområder, og om der er områder, hvor børn via mere eller mindre udtalte regler udelukkes med begrundelse i deres køn, fx dukkekrogen eller tumlerummet, hvor drengene kan lege vildt. Spørg børnene, hvordan de oplever rummene, hvor de kan lide/ikke lide at være og hvorfor. Hvordan kan I bryde med stereotype forventninger til lege og indretning? 5. Sange og fortællinger Undersøg, hvilke forestillinger der er repræsenteret i institutionens bøger, udsmykning, sange, osv. Drøft, hvilke stereotype forestillinger om drenge og piger der kommer til udtryk. Hvor ofte er drenge eller piger hovedpersonen, hvem er modig, eventyrlysten eller forsigtig? Eksperimentér med at lave fortolkninger af sange og fortællinger, hvor I ændrer hovedpersonens køn og familieformer og inviter børnene til at lege med i disse fortolkninger. Tal med børnene om, hvordan både piger og drenge kan være søde, stærke og forsigtige, og hvordan familier kan se ud på mange måder.

17 Her finder du mere. Anette Erlandson Pedersen Københavns Professionshøjskole Aggerholm, Kenneth m.fl. (2008) Flere end to slags børn, DPU. Askland, L. og N. Rossholt (2011); Køn i børnehøjde, Dansk Psykologisk Forlag Avenstrup, Kristina & Hudecek, Sine (2016) Køn i pædagogisk praksis, Dafolo. Brønsted, Lone & Canger, Tekla (2016) Køn, Forlaget Samfundslitteratur. BUPL Forskning (2014) Tema: Køn, BUPL. Dahlerup, D. (2003); Ligestillingspolitik som diskurs og praksis, Borshorst, A. og D. Dahlerup (red.), Forlaget Samfundslitteratur Davies, B. (2003); Frogs and Snails and Feminist Tales Preschool Children and Gender, Hampton Press, New Jersey Erlandson Pedersen, A. (2018); Køn og kategorisering, Grundbog til specialiseringen, Hans Reitzels Forlag (Endnu ikke udgivet). Erlandson Pedersen, i; Børn&Unge, nr.18, 14.nov.2017; Guide Sådan arbejder I med køn og ligestilling Erlandson, Anette & Graack, Jacob (2016) Fremtidens pædagogiske læreplan kønsblind eller kønsbevidst? i: Tidsskriftet 0-14, #4, Fine, C. (2010); Delusions of Gender, W.W. Norton & Company

18 Gerner Wohlgemuth & M. Kemény Hviid (2016);Mangfoldighed og flere mænd dagtilbud, Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling i samarbejde med UC Syd. Gerlach, C. (2011); Køn er ikke, hvad det har været, Information ( Hekkinen, Mervi (red.) (2016) Promising nordic practices in gender equality promotion in basic education and kindergartens, University of Oulu. Hansen, Gitte Riis & Nielsen, Steen Baagøe (red.) (2016) Køn, seksualitet og mangfoldighed, Forlaget Samfundslitteratur. Precht, K. & Ussing, P. (red.) (2014); Målbar ligestilling Statistik som værktøj til fremme af kønsligestilling i kommunerne, Institut for Menneskerettigheder Staunæs, D. (2004); Køn, etnicitet, og skoleliv, Forlaget Samfundslitteratur Theresa Schillhab i: Asterisk, marts 2012, s.10 Wiben Jensen, T. (2011); Kognition og konstruktion, Samfundslitteratur Anette Erlandson Pedersen ANEP@ucc.dk Københavns Professionshøjskole