EU s samhørighedspolitik. En introduktion til. Juni Samhørighedspolitik

Transkript

1 En introduktion til EU s samhørighedspolitik Juni 2014 Samhørighedspolitik

2 Hvad er samhørighedspolitik? Samhørighedspolitikken er EU s vigtigste investeringspolitik Den omfatter alle regioner og byer i EU og støtter jobskabelse, virksomhedernes konkurrenceevne, økonomisk vækst og bæredygtig udvikling og forbedrer borgernes livskvalitet. Samhørighedspolitikken har stor indflydelse på mange områder Samhørighedspolitikken understøtter den europæiske solidaritet Investeringerne bidrager til realisering af mange andre EU-politiske mål. De supplerer EU-politikker inden for f.eks. uddannelse, beskæftigelse, energi, miljø, det indre marked, forskning og innovation. Samhørighedspolitikken udgør navnlig den nødvendige investeringsramme og strategi, så vi kan nå de i fællesskab fastsatte mål (Europa 2020-strategien ec.europa.eu/eu2020). Størstedelen af den samhørighedspolitiske støtte ydes til de mindre udviklede europæiske lande og regioner for at hjælpe dem med at komme på omgangshøjde og nedbringe de økonomiske, sociale og territoriale forskelle, der fortsat findes i EU. EU sigter mod at nå fem konkrete mål beskæftigelse, innovation, uddannelse, social inklusion og klima/energi i De enkelte medlemsstater har fastsat deres egne nationale mål inden for hvert af disse områder. For at nå disse mål og imødekomme de forskellige udviklingsbehov i alle EU s regioner er der afsat 351,8 mia. EUR næsten en tredjedel af EU s samlede budget til samhørighedspolitikken i perioden Samlet finansiel indvirkning Samhørighedspolitikken er en katalysator for yderligere offentlig og privat finansiering, ikke blot fordi den forpligter medlemsstaterne til at afsætte medfinansiering via deres nationale budgetter, men også fordi den skaber tillid blandt investorerne. Når nationale bidrag og andre private investeringer medregnes, forventes indvirkningen af samhørighedspolitikken for at blive på omkring 450 mia. EUR. SAMLET EU I ALT: m 32,5 % Samhørighedspolitisk støtte 351,8 mia.

3 Hvilke nøgleresultater er der nået*? Hvilke nøgleresultater er der nået*? Skabelse af job og vækst SAMLET EU-BUDGET Indkomsten er steget i de fattigste EU-regioner, og BNP pr. indbygger i disse områder er I ALT: mia. steget fra 60,5 % af EU-gennemsnittet i 2007 Styrkelse af forskning og innovation Indkomsten er steget i de fattigste EU-regioner, ogmodtog BNP pr. støtte. indbygger i disse områder er forskningsprojekter stegetfikfra 60,5 % af EU-gennemsnittet i mio. flere EU-borgere bredbåndsforbintil 62,7 % i delse. Der blev skabt omkring nye langsigtede forskningsjob blev nye job i perioden skabt forskningsprojekter modtog støtte. 5 mio. flere EU-borgere fik bredbåndsforbindelse nye langsigtede forskningsjob blev skabt. i mennesker Forbedring afinvestering miljøet Forbedring af miljøet Hvert år deltager omkring 15 mio. mennesker i de tusindvis af projekter, der medfinansieres af Den Europæiske Socialfond (ESF) i hele EU. 2,4 mio. deltagere i ESF s foranstaltninger til forbedring af adgangen til beskæftigelse fandt et job inden for seks måneder ( ). Hvert år deltager omkring 15 mio. mennesker 3,2 millioner borgere nyder godt af modernii de tusindvis af projekter, der medfinansieres serede vandforsyningssystemer. Den Europæiske (ESF) i hele EU projekter harafforbedret byernes Socialfond bære 2,4 mio. deltagere i ESF s foranstaltninger til dygtighed og tiltrækningskraft. forbedring af adgangen til beskæftigelse fandt et job inden for seks måneder ( ). 3,2 millioner borgere nyder godt af moderniserede vandforsyningssystemer projekter har forbedret byernes bæredygtighed og tiltrækningskraft. Modernisering af transport Modernisering af transport Støtte til virksomheder Støtte km veje og til km virksomheder jernbane har bidraget til at etablere et effektivt transeuro små og mellemstore virksomheder pæisk transportnet (TEN-T). (SMV er) modtog direkte investeringsstøtte nystartede virksomheder modtog støtte job blev skabt i SMV er km veje og km jernbane har bidraget til at etablere et effektivt transeuropæisk transportnet (TEN-T). til 62,7 % i Der blev skabt omkring nye job i perioden ,5 % SamhørighedsInvestering politisk støtte 351,8 mia. ker: ng, elser osv. Skabelse af job og vækst Styrkelse af forskning og innovation i mennesker små og mellemstore virksomheder (SMV er) modtog direkte investeringsstøtte nystartede virksomheder modtog støtte job blev skabt i SMV er. 67,5 % Andre EU-politikker: landbrug, forskning, eksterne forbindelser osv.andet er angivet, stammer * Medmindre dataene fra perioden ,2 mia. * Medmindre andet er angivet, stammer dataene fra perioden

4 Hvordan fungerer det? Sådan tildeles finansieringen Samhørighedspolitikken gennemføres via tre centrale fonde. Den Europæiske Fond for Regional Udvikling (EFRU): sigter mod at styrke regional økonomisk og social samhørighed via investering i vækstskabende sektorer for at forbedre konkurrenceevnen og skabe job. EFRU finansierer også grænseoverskridende samarbejdsprojekter. Den Europæiske Socialfond (ESF): investerer i mennesker med fokus på forbedring af beskæftigelses- og uddannelsesmuligheder. Den bidrager også til at hjælpe ugunstigt stillede mennesker, som er truet af fattigdom eller social udstødelse. Samhørighedsfonden: investerer i grøn vækst og bæredygtig udvikling og forbedrer forbindelsesmulighederne i medlemsstater med et BNP på under 90 % af gennemsnittet i EU-27. Sammen med Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond udgør disse fonde de europæiske struktur- og investeringsfonde (ESI-fondene) (ec.europa.eu/esif). Fastsættelse af de rigtige mål Kommissionen samarbejder med medlemsstaterne og regionerne om udarbejdelse af partnerskabsaftaler og operationelle programmer, hvori fastsættes investeringsprioriteter og udviklingsbehov. Forvaltningsmyndighederne i medlemsstaterne forvalter programmerne og udvælger de enkelte projekter. Tildeling af støtte Forvaltningsmyndighederne udvælger individuelle projekter. Hvis de samlede omkostninger til et projekt er på over 50 mio. EUR, skal det godkendes af Kommissionen. Kommissionen stiller finansieringen til rådighed i starten af hvert år, så landene kan begynde at investere i projekter. Udgifter godkendt af de nationale myndigheder udbetales af Kommissionen. Der føres konstant tilsyn med programmerne. Dette indebærer, at Kommissionen og medlemsstaten gennemfører revisioner og kontroller på stedet. De skal begge fremlægge rapporter i hele den syvårige budgetperiode. Hvad er nyt i perioden ? Øget fokus på resultater: klarere og målelige mål for bedre ansvarlighed. Forenkling: ét sæt regler for fem fonde. Betingelser: indførelse af specifikke betingelser, inden midlerne udbetales. Styrket bymæssig dimension og en indsats for social inklusion: et minimumsbeløb fra EFRU er øremærket til integrerede projekter i byer og fra ESF til støtte til marginaliserede samfund. Forbindelse til den økonomiske reform: Kommissionen kan suspendere støtte til en medlemsstat, som ikke lever op til EU s økonomiske regler.

5 Hvad prioriteterne? Hvad er er prioriteterne? Samhørighedspolitikken har fastsat 11 tematiske til støtte for vækst i perioden Samhørighedspolitikken har fastsat 11 tematiske mål mål til støtte for vækst i perioden Investering fra EFRU vil støtte allemål, 11 men mål, men mål er 1-4 de vigtigste investeringsprioriteter. Investering fra EFRU vil støtte alle 11 mål 1-4 deervigtigste investeringsprioriteter. De vigtigste prioriteter for er ESF er 8-11, mål 8-11, selvfonden om fonden støtter mål 1-4. De vigtigste prioriteter for ESF mål selv om også også støtter mål 1-4. Samhørighedsfonden støtter målog 4-7 og 11. Samhørighedsfonden støtter mål Styrkelse af forskning, teknolo1. Styrkelse af forskning, teknologisk udvikling og innovation gisk udvikling og innovation 2. Bedre adgang og brug 2. Bedre adgang til ogtilbrug og og kvalitet af ikt kvalitet af ikt 3. Styrkelse af SMV ers konkurren3. Styrkelse af SMV ers konkurrenceevne ceevne 4. Støtte til overgangen til en lave4. Støtte til overgangen til en lavemissionsøkonomi missionsøkonomi 5. Fremme af tilpasning til klima5. Fremme af tilpasning til klimaforandringer og risikoforebyggelse forandringer og risikoforebyggelse og -styring og -styring 8. Fremme af bæredygtig beskæft8. Fremme af bæredygtig beskæfthøj kvalitet og støtte igelse igelse af høj af kvalitet og støtte til ar- til arbejdskraftens mobilitet bejdskraftens mobilitet 6. Bevarelse og beskyttelse 6. Bevarelse og beskyttelse af mil-af miljøet og fremme af ressourceeffekjøet og fremme af ressourceeffektivitet tivitet 9. Fremme af social inklusion, 9. Fremme af social inklusion, bekæmpelse af fattigdom bekæmpelse af fattigdom og en-og enhver forskelsbehandling hver forskelsbehandling 7. Fremme af bæredygtig 7. Fremme af bæredygtig trans-transport og forbedring af netværksinport og forbedring af netværksinfrastrukturer frastrukturer 10. Investeringer i uddannelse, 10. Investeringer i uddannelse, erhvervsuddannelse og livslang erhvervsuddannelse og livslang læringlæring 11. Forbedring af effektiviteten 11. Forbedring af effektiviteten af af den offentlige forvaltning den offentlige forvaltning

6 Hvem drager fordel? Samhørighedspolitikken er til gavn for alle EU-regioner SAMHØ STØTTE (351,8 Investeringsniveauet afspejler medlemsstatens udviklingsbehov. Regionerne kategoriseres efter deres bruttonationalprodukt (BNP) som mere udviklede regioner, overgangsregioner eller mindre udviklede regioner. På denne baggrund kan fondene yde mellem 50 % og 85 % af den samlede projektfinansiering. Den resterende finansiering kan komme fra offentlige (nationale eller regionale) eller private kilder. Det overordnede mål med politikken er at gøre Europas regioner og byer mere konkurrencedygtige, at fremme vækst og skabe job. De potentielle støttemodtagere omfatter offentlige organer, virksomheder (særlig SMV er), universiteter, foreninger, ngo er og frivillige organisationer. Ansøgninger om støtte sendes til den nationale eller regionale myndighed, der forvalter det relevante program. Det europæiske territoriale samarbejde Samhørighedspolitikken tilskynder regioner og byer fra forskellige medlemsstater til at arbejde sammen og lære af hinanden via fælles programmer, projekter og netværk med konkret indvirkning på alle aspekter af det økonomiske liv, herunder innovation, tilgængelighed, uddannelse, erhverv, beskæftigelse eller miljøet. Grænseoverskridende tværregionale og interregionale programmer modtager støtte via EFRU. Mennesker, der lever uden for EU s grænser, modtager også støtte via grænseoverskridende samarbejdsprogrammer under instrumentet for førtiltrædelsesbistand (IPA). og programmerne for grænseoverskridende samarbejde. Internationalt samarbejde kan også foregå via en»makroregional strategi«, som er en integreret ramme, der håndterer de fælles udfordringer, som medlemsstater og tredjelande i samme geografiske område står over for. Der findes for øjeblikket to makroregionale strategier: EU-strategien for Østersøområdet og EU-strategien for Donauområdet. Der vil blive vedtaget en tredje strategi i slutningen af 2014 (EU-strategien for Adriaterhavet og Det Joniske Hav) og en fjerde i slutningen af 2015 (EU-strategien for Alpeområdet). Krisestøtte Samhørighedspolitikken har reageret hurtigt og effektivt på krisen med en yderst vigtig fleksibilitet ved at omdirigere midler til de steder, hvor der er størst behov for dem, og ved at investere i nøglesektorer for vækst og jobskabelse. Målrettede nedsættelser af de nationale medfinansieringskvoter og fremrykning af finansielle tildelinger til medlemsstater i krise skaffede stærkt tiltrængt likviditet på et tidspunkt med budgetstramninger. 182,2 mi Mindre udv regioner I tilfælde af større naturkatastrofer kan medlemsstaterne også ansøge om bistand via Den Europæiske Unions Solidaritetsfond (EUSF), som kan mobiliseres op til et samlet årligt maksimum på 500 mio. EUR. Cover poster_ indd 1 Hvem kan ansøge? 14/07/14 16:32

7 Samhørighedspolitikkens udvikling Samhørighedspolitikkens udvikling 1957 De regionale forskelle nævnes første SAMHØRIGHEDSPOLITISK gang i Romtraktaten. STØTTE Den Europæiske Socialfond oprettes. (351,8 mia. ) NOITISNART SNOIGER 1975 Den Europæiske Fond for Regional Udvikling oprettes. 1,5 mia. 1,2 mia. Specifik til regioner 1986 Retsgrundlaget fortildeling»regionalpolitikteknisk i den yderste periferi og tyndt bistand i den ken«fastsættes europæiske fælles akt. befolkede regioner mia. domsbeskæfsesinitiativ plerende te) g mia. -vative r, oner områder t 2 mia. -europæiske gtoriale arbejde t 1988 Strukturfondene integreres i en overordnet»samhørighedspolitik«med henblik på tilpasning til Grækenlands (1981), 63,4 mia. Spaniens og Portugals tiltræden (1986). Samhørighedsfonden Budget: 64 mia. ECU. 182,2 mia. Mindre udviklede regioner n m Samhørighedsfonden, Regionsudvalget og subsidiaritetsprincippet indføres med Maastrichttraktaten. 54,3 mia. udviklede FondenesMere midler fordoregioner bles og udgør en tredjedel af EU-budgettet Der tilføjes35,4 et særligt mål for at mia. støtte tyndt befolkede områder i Finland og Overgangsregioner Sverige Med»Lissabonstrategien«ændres EU s prioriteter i retning af vækst, job og in 1957 De regionale forskelle nævnes første novation. gang i Romtraktaten Prioriteterne i denne pe 1958 Den Europæiske Socialfond oprettes. NOIer TISN ART riode målrettede, så de afspejler LissaSNOIGER bonstrategiens mål. Førtiltrædelsesinstru 1975 Den Europæiske Fond for Regionmenter stiller støtte og knowhow til rådighed al Udvikling oprettes. for de lande, der venter på at tiltræde EU Retsgrundlaget for»regionalpolitik nyeken«lande tiltræder, hvormed fastsættes i den europæiske fælles akt. EU s befolkning øges med 20 %, mens EU s 3,2 mia. UngdomsbeskæfBNP kun øges tigelsesinitiativ særligt budget (supplerende støtte)( ). 5 %. Der afsættes et med 1988 Strukturfondene integreres til de nye medlemsstater i en overordnet»samhørighedspolitik«med henblik på tilpasning til Grækenlands (1981), Spaniens og Portugals tiltræden (1986). 0,4 mia % af budgettet øreinnovative Budget: 64 mia. ECU. aktioner mærkes til miljøinfrastruktur og foranstalti byområder ninger til bekæmpelse af klimaforandringer 1993 Samhørighedsfonden, Regionsudog 25 % til forskning og innovation. 10,2 mia. valget og subsidiaritetsprincippet indføres Det europæiske med Maastrichttraktaten. territoriale Med den nye programsamarbejde meringsperiode indføres der forenklede fælles Fondenes midler fordoregler, og der fokuseres mere på resultater. bles og udgør en tredjedel af EU-budgettet. Med et budget på 351,8 mia. EUR fokuseres der på 11 tematiske mål, der skal bidrage til 1995 Der tilføjes et særligt mål for at realisering af Europa 2020-målene. støtte tyndt befolkede områder i Finland og Sverige Med»Lissabonstrategien«ændres EU s prioriteter i retning af vækst, job og innovation Prioriteterne i denne pe- riode er målrettede, så de afspejler Lissabonstrategiens mål. Førtiltrædelsesinstrumenter stiller støtte og knowhow til rådighed for de lande, der venter på at tiltræde EU nye lande tiltræder, hvormed EU s befolkning øges med 20 %, mens EU s BNP kun øges med 5 %. Der afsættes et særligt budget til de nye medlemsstater ( ) % af budgettet øre- mærkes til miljøinfrastruktur og foranstaltninger til bekæmpelse af klimaforandringer og 25 % til forskning og innovation Med den nye programmeringsperiode indføres der forenklede fælles regler, og der fokuseres mere på resultater. Med et budget på 351,8 mia. EUR fokuseres der på 11 tematiske mål, der skal bidrage til realisering af Europa 2020-målene. Cover poster_140

8 78-DA-C Hvor kan jeg finde yderligere oplysninger? EU s samhørighedspolitik på internettet Regionalpolitisk samarbejdsplatform Europe Direct er et netværk af informations- og dokumentationscentre om EU i samtlige medlemsstater, som også stiller en central informationstjeneste til rådighed. Find dit nærmeste lokale informationscenter ved at besøge: europedirect.europa.eu Sådan kontakter du den centrale informationstjeneste: Ring gratis til Europe Direct på på et af de officielle sprog Send en med dit spørgsmål via index_da.htm Start en webchat via index_da.htm På Inforegios og ESF s websteder finder du kontaktoplysninger til de nationale myndigheder med ansvar for forvaltning af den samhørighedspolitiske støtte i din region. Forvaltningsmyndighederne har deres egne websteder, hvor der findes detaljerede oplysninger om projekter i din region og om, hvordan du ansøger om støtte. Europa-Kommissionen Repræsentationen i Danmark Europa-Huset Gothersgade København K Tlf: eu-dk@ec.europa.eu Besøg: Den Europæiske Union / Getty Images / Shutterstock Inforegio webstedet Forvaltningsmyndigheder Europe Direct Cover Sverige. realisering af Europa 2020-målene.