De begrunder anmodningerne med Deres sygdom og vedlægger som dokumentation herfor en lægeudtalelse af 19. november 2003.

Transkript

1 Kendelse af 15. februar (J.nr ) Afgift for for sent indsendt årsregnskab ikke eftergivet. Nugældende årsregnskabslovs 152 (Lars Holtug, Poul Østergaard Mortensen og Jan Uffe Rasmussen) Ved skrivelse af 21. januar 2004 har registreret revisor K på vegne af de enkelte ledelsesmedlemmer i A, B, C og D klaget over, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i skrivelse af 15. januar 2004 har afslået at fritage de pågældende ledelsesmedlemmer for betaling af pålagt afgift for ikke rettidig indsendelse af selskabernes årsrapporter. Sagens omstændigheder: Den påklagede afgørelse af 15. januar 2004 har følgende ordlyd: Afgift som følge af for sen indsendelse af årsregnskab for 2002 for: A A/S, B ApS, C A/S og D ApS Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har modtaget Deres breve af 8. januar 2004, hvori De anmoder om fritagelse for en afgift pålagt ledelsen i forbindelse med indsendelse af ovennævnte årsregnskab. De begrunder anmodningerne med Deres sygdom og vedlægger som dokumentation herfor en lægeudtalelse af 19. november For ovennævnte 4 første selskaber med 2002 som regnskabsår kan begrundelsen med Deres sygdom ikke berettige til afgiftsfritagelse, jf. styrelsens brev af 5. november 2003,. Der er ikke oplyst nye særlige omstændigheder, som kan begrunde afgiftsfritagelse, hvorfor styrelsen beklager at måtte meddele, at de vedrørende disse selskaber pålagte afgifter fastholdes. Af ovennævnte lægeudtalelse af 19. november 2003 fremgår blandt andet: K, CPR-nr., har været i jævnlig konsultation hos undertegnede siden 1. januar 2003 og herunder henvist til specialundersøgelse Under hele forløbet og til og med den har K været uarbejdsdygtig. Han er d.d. ikke raskmeldt, men i stand til i mindre omfang at udføre sit job som revisor. I klageskrivelsen af 21. januar 2004 har registreret revisor K anført: Til den førte korrespondance, hvor hovedtemaet fra Styrelsens side går på, at omtalte 4 årsregnskaber har kalenderåret 2002 som regnskabsår, hvorfor jeg ikke var syg nok til ikke at kunne udfærdige disse inden for de første 2 måneder. Hertil kan jeg kun svare, at jeg 1. ikke havde modtaget materialet inden min sygdom blev værre og 2. allerede fra julen 2002 begyndte at blive dårlig, hvilket også fremgår af min lægeerklæring, der siger, at jeg jævnligt konsulterede ham samt 3. sandsynligvis (følge.[sygehus]), allerede på daværende tidspunkt havde en startet blodprop i lungen, men

2 som først bliver konstateret den 26/8 2003, idet man hele perioden hertil havde koncentreret undersøgelserne om mit hjerte, hvor man tidligt konstaterede nedsat kapacitet, nu ca. 50% af normal styrke, desværre. Jeg har derfor meget svær ved at se, at betingelserne for afgiftsfritagelse for omtalte 4 årsregnskaber ikke er til stede, men håber naturligvis, at Ankenævnet er af samme mening som undertegnede. Sygdommen startede akut og på flere tidspunkter måtte jeg indlægges på. Jeg behandles nu med 15 tabletter i døgnet, hvoraf de 3 er blodfortyndende, altså en fortsat behandling af blodproppen. For at komme udover arbejdspuklen, der dannedes under min sygdom, har selskabet p.t. 2 vikarer (underentreprenører). Begge startede omkring september 2003, hvorefter den ene fik en diskuspolaps, der satte ham ud af funktion i ca. 2 måneder. I anledning af klagen har Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i skrivelse af 24. februar 2004 udtalt: Sagens faktiske omstændigheder Selskabernes godkendte årsregnskaber for perioden 1. januar december 2002 skulle efter lovgivningens regler være modtaget i styrelsen senest den 30. juni Den 8. juli 2003 fremsendte styrelsen påkravsbreve til selskabernes ledelse. Af påkravsbrevene fremgik det, at fristen for indsendelse af årsregnskaberne uden pålæg af afgifter udløb senest den 18. juli Styrelsen modtog imidlertid først årsregnskaberne for to af selskaberne den 31. juli 2003, og for de andre to selskaber henholdsvis den 25. august og 6. november På denne baggrund pålagde styrelsen derfor de enkelte ledelsesmedlemmer i hvert selskab afgifter på kr. 500, eller 3.000, opgjort på baggrund modtagelsestidspunktet. Registreret revisor K anmodede i brev af 17. oktober 2003 styrelsen om fritagelse for afgifterne for de tre førstnævnte selskaber [A, B og C] med henvisning til, at forsinkelsen med regnskabernes indsendelse alene kunne tillægges hans sygdom. Han nævnte, at hans arbejdsevne havde været minimal, at han fra marts 2003 havde gået til undersøgelser på sygehuset på grund af træthed m.m., at sygehuset sidst i august 2003 konstaterede sygdommens årsag, og at han endvidere i oktober 2003 ved en undersøgelse fik konstateret begyndende forkalkning af hans kranspulsåre. Styrelsen fastholdt i svar af 5. november 2003 de pålagte afgifter. Styrelsen fandt, at de for sene indleveringer af årsregnskaberne, der skyldtes revisors langvarige sygdomsforløb ikke berettigede til afgiftsfritagelse for selskabernes ledelser. Dette begrundede styrelsen med, at selskabets ledelse efter årsregnskabslovens 2 har ansvaret flor, at årsregnskabet udarbejdes og revideres så betids, at indsendelsen til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan ske inden for de fastsatte frister I brev af 8. januar 2004 gentog registreret revisor K ordlyden fra brevet af 17. oktober Listen over selskaber, for hvilke der blev anmodet om afgiftsfritagelse, var dog blevet udvidet med D ApS, og 6 andre selskaber. Af disse 6 andre selskaber havde 4 en regnskabsperiode, der sluttede 30. april 2003 eller senere, 1 var under tvangsopløsning og 1 var blevet tilbagekaldt fra skifteretten uden at ledelsen var blevet pålagt afgifter. Som bilag til revisors brev var vedlagt udtalelse af 19. november 2003 fra speciallæge til dokumentation for registreret revisor K s sygdomsforløb. Endvidere var vedlagt et ekstrabrev, hvori revisor foruden oplysning om sin hasteindlæggelse på sygehus sidst i august 2003 oplyser, at der efterfølgende ved vikarhjælp er sket afhjælpning af arbejdspuklen. Styrelsen svarede den 15. januar 2004, at man med henvisning til styrelsens brev af 5. november 2003 fastholdt de pålagte afgifter vedrørende de 4 indklagede selskaber med regnskabsafslutning den 31. december Derimod

3 fritog styrelsen for de 4 andre selskaber, der havde regnskabsafslutning den 30. april eller senere. Fritagelsen støttede sig på, at seneste rettidige modtagelse af disse selskabers årsrapport var 30. september 2003 eller senere. Disse tidspunkter lå efter sygdommens væsentlige forværring og revisors indlæggelse på sygehus samt konstatering af årsagen til hans sygdom. Sagens retlige omstændigheder Lovgrundlag I henhold til ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelserne i 165, stk. 3, i lov nr. 488 af 7. juni 2001 om erhvervsdrivende virksomheders aflæggelse af årsregnskab m.v. (årsregnskabsloven, ny ÅRL) gælder reglerne i den samtidigt ophævede årsregnskabslov jf. lovbekendtgørelse nr. 526 af 17. juni 1994 [1996] (gl. ÅRL) for regnskabsår, der påbegyndes og afsluttes i 2002 men med de ændringer, der følger af lovens 169. Efter årsregnskabslovens 62, stk. 1, (gl. ÅRL) skal et selskabs årsregnskab indsendes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, så det er modtaget i styrelsen uden ugrundet ophold efter godkendelsen på generalforsamlingen eller ved tilsvarende lovlig beslutning og senest 6 måneder efter regnskabsårets afslutning. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan ikke dispensere herfra. Lovens 62, stk. 6, (gl. ÅRL), indeholder bestemmelse om en adfærdsregulerende afgift, der pålægges de enkelte medlemmer af selskabets bestyrelse, direktion eller lignende ansvarligt organ, såfremt årsregnskabet er modtaget senere end 6 måneder efter regnskabsårets afslutning. Det følger af samme stykke, at det er en forudsætning for at pålægge afgifter, at styrelsen sender påkrav om indsendelse af årsregnskab til selskabets ledelse på selskabets adresse med en frist på 8 hverdage fra påkravsbrevets datering. I henhold til årsregnskabslovens 62, stk. 7, (gl. ÅRL), kan Erhvervs- og Selskabsstyrelsen helt eller delvist fritage et ledelsesmedlem for betaling af en allerede pålagt afgift, hvis særlige omstændigheder taler herfor. I den nye årsregnskabslovs 152, stk. 1, er fritagelsen betinget af ganske særlige forhold, og kun hvis vedkommende kan godtgøre at have søgt at fremme indsendelsen, og at forsinkelsen derfor ikke kan lægges den pågældende til last. Med tekstændringen i den nye lov er der ikke tilsigtet nogen materiel ændring i forhold til den tidligere lov, jf. dennes bemærkninger, men alene en præcisering af retstilstanden. Styrelsens udtalelse Originale godkendte og reviderede årsrapporter for selskaber med en regnskabsperiode, der slutter senest den 31. december 2002, skulle indsendes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen uden ugrundet ophold efter godkendelsen på generalforsamlingen eller ved tilsvarende lovlig beslutning og skulle være modtaget i styrelsen senest 6 måneder efter regnskabsårets afslutning. Selskabernes regnskabsår er 1. januar 31. december. Som følge heraf skulle selskabernes årsrapporter for regnskabsåret 2002 være modtaget i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen senest den 30. juli Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har imidlertid først modtaget årsregnskaberne for to af selskaberne den 31. juli 2003, og for de andre to selskaber henholdsvis den 25. august og 6. november På denne baggrund pålagde styrelsen derfor afgifter. I klagebrevet til Erhvervsankenævnet fremfører klager sine synspunkter på styrelsens argument for afvisningen af anmodningen om afgiftsfritagelse. Han oplyser bl.a., at han ikke havde modtaget regnskabsmaterialet inden hans sygdoms forværring, og at revisionsfirmaet siden starten af september 2003 har beskæftiget 2 vikarer for at komme ud over arbejdspuklen foranlediget af hans sygdom. Hertil skal styrelsen bemærke, at klagers manglende modtagelse af materialet inden forværringen af klagers sygdom viser, at det - set i forhold til styrelsens for sene modtagelse af regnskaberne - ikke alene kan tilskrives klagers

4 sygdom, men også selskabs tilsidesættelse af deres pligter som følge af deres manglende handling og initiativ. Efter årsregnskabsloven har selskabets ledelse ansvar for, at selskabets bogførings- og regnskabsforhold tilrettelægges således, at årsregnskabet kan udarbejdes og revideres så betids, at godkendelse og indsendelse af regnskabet til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan ske - og sker - inden for tidsfristerne i den tidligere årsregnskabslovens 62. Revisors langvarige, men ikke kontinuerligt akutte sygdomsforløb fritager således ikke selskabsledelser for ansvar. Det er deres ansvar, at de på baggrund af kendskab til revisors manglende arbejdsevne og - kapacitet ikke har reageret, og at de ikke aktivt har søgt at fremme indsendelsen af regnskaberne på trods af den svækkelse, revisor efter egen oplysning har befundet sig i. Trods omstændigheder forårsaget af revisors sygdom har ledelserne afholdt sig fra at foretage kompenserende foranstaltninger til efterlevelse af deres pligt og ansvar efter årsregnskabsloven. Som ansvarsbevidst godkendt revisor burde klageren efter styrelsens opfattelse på et tidligere tidspunkt i processen have reageret med tiltag for at undgå en forsinket indsendelse af regnskaberne. Sådanne tiltag kunne være fratrædelse som revisor i en periode, indhentning af assistance hos en kollega eller, som det efterfølgende er sket, ved anvendelse af vikarer m.v. Klager burde have indset, at hans langvarige sygdom med nedsat arbejdsevne, kunne medføre problemer med overholdelse af tidsfristen for regnskaberne. Som selskabernes revisor burde han derfor i selskabernes og dets ledelsers interesser have rådgivet om alternative løsninger. Set ud fra regnskabsbrugernes interesse, ville det være endog meget betænkeligt, hvis det blev accepteret, at en så langvarig sygdomsperiode skulle kunne begrunde en tilsidesættelse af lovens frister for indlevering af regnskaber. Det samme gør sig gældende med hensyn til fritagelse for pålagte afgifter ved fristoverskridelse. Styrelsen finder således fortsat ikke, at der i denne sag foreligger de i 62, stk. 7, i lov nr. 526 af 17. juni 1996 om visse selskabers aflæggelse af årsregnskab m.v., omhandlede særlige omstændigheder. Styrelsen fastholder derfor afgørelsen om pålagte afgifter for ledelsesmedlemmerne. I supplerende indlæg af 13. april 2004 har registreret revisor K bemærket: Det var og er en langvarig sygdom, der desværre også var kontinuerlig, således at arbejdsevnen var stærk nedsat. Endvidere er det ganske normalt først ca. 1-2 måneder efter regnskabsafslutningsdatoen at modtage materialet, idet alle, der beskæftiger sig med udfærdigelse af årsregnskaber, ved, at såvel skyldige som tilgodehavende poster tillige med færdiggørelsen af en eventuel lageropgørelse først kan ske i efterfølgende måneder. Jeg har heller ikke på noget tidspunkt indenfor de første måneder af mit sygdomsforløb oplyst nogle af omtalte 4 selskaber om, at jeg var alvorlig syg (jeg vidste jo ikke selv, hvor alvorligt, det var, idet lægerne sent fandt frem hertil), da jeg naturligvis som også alle andre i lignende tilfælde ville håbe på en snarlig bedring. Derfor antog undertegnede ej heller nogen vikarer på dette tidlige stadium af min sygdom, idet økonomien i et så lille firma, som ApS ikke har de store midler at slå om sig med. Jeg vil derfor stadig anmode om afgiftsfritagelse for nævnte selskaber, idet jeg også mener, der her er et politisk aspekt, idet man fra politikernes side taler meget om det grå gulds store værdi for samfundet. Jeg har pensionsalderen, men ønsker stadig at være aktiv og havde jeg på et tidligere tidspunkt omtalt min sygdom, eventuelt allerede i januar 03, ja så havde firmaet i dag været lukket, idet ingen klienter havde været tilbage, derfor

5 ingen omtale herfra om min sygdom. Ankenævnet udtaler: Da sagen vedrører de omhandlede selskabers årsrapporter for 2002, er det reglerne i den nye årsregnskabslov, lov nr. 448 af 7. juni 2001 (senest bekendtgørelse nr. 196 af 23. marts 2004 af lov om erhvervsdrivende virksomheders aflæggelse af årsregnskab m.v. (årsregnskabsloven)), som finder anvendelse, jf. dennes 165, stk. 1 og stk. 4, og ikke som anført af Erhvervsog Selskabsstyrelsen i styrelsens skrivelse af 24. februar 2004, den hidtidige årsregnskabslov (bekendtgørelse nr. 526 af 17. juni 1996 af lov om visse selskabers aflæggelse af årsregnskab m.v.). Ankenævnet kan tiltræde, at oplysningerne om revisor K s sygdomsforløb ikke kan begrunde fritagelse for de pålagte afgifter efter den nugældende årsregnskabslovs 152. Ankenævnet stadfæster derfor Erhvervs- og Selskabsstyrelsens afgørelse af 15. januar 2004.