Renæssancen og reformationen
|
|
- Mette Thorsen
- 4 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Renæssancen og reformationen Lektion 15: Den radikale Reformation Indholdsfortegnelse 1. Vejledning 2. Introduktion 3. Anabaptismen 4. Radikale Spiritualister 5. Evangelisk rationalisme 6. Arbejdsopgaver Balthasar Hubmaier ( ) Historiens Verden Fjernundervisning 1
2 Vejledning 1. Læs først lektionsteksten Den radikale Reformation af Jan Brix 2. Til denne lektion er der ingen uddbyende lektion på Historiens Verden 3. For at få en oversigt over periodens tendenser og kronologi kan du fortsætte med at læse: a. Religiøse stridigheder ( ) af Jan Brix og Hans Bæk Hansen 4. På Kursusportalen kan du i denne omgang supplere med foredraget: a. De radikale protestanter v/ Jan Brix 5. Er du yderligere interesseret i denne del af reformationen, kan du starte med at læse C. Arnold Snyder Anabaptist History and Theology: An Introduction (Kitchener, Ontario, 1996), som er et godt værk, der er meget dybdegående og dækker hovedgrenene indenfor anabaptismen. I forlængelse af det tyske bondeoprør og anabaptisterne kan du læse James M. Stayer The German Peasants War and Anabaptist Community of Goods (Montreal and Kingston, 1991), som er en samling af artikler, der viser forbindelsen mellem den tyske bondeopstand og anabaptisterne. Derudover vil jeg gerne anbefale George H. Williams bog The Radical Reformation (3. udgave, Kirksville, Mo, 1992). Den dækker de rationalistiske og spiritualistiske radikale protestanter samt grene indenfor anabaptismen både i Vest- og Østeuropa (den blev første gang udgivet i 1962, og er derfor et ældre værk, men stadig en fantastisk bog). Har man interesse i nogle af de store personligheder, som eksempelvis Thomas Müntzer kan man læse Abraham Friesens bog Thomas Muentzer: A Destroyer of the Godless eller R. Emmet McLaughlins om Caspar Schwe nkfeld: A Reluctant Radical Historiens Verden Fjernundervisning 2
3 2. Introduktion I denne lektion skal vi beskæftige os med noget som de færreste er bekendt med, nemlig de andre grene indenfor reformationen. Det var retninger indenfor reformationen, som tog Luthers og Zwinglis ideer og udviklede dem i en radikal retning. Disse retninger betegnes samlet set som den radikale reformation. Lutheranerne og zwinglianerne afviste de radikale reformatorer som farlige og kætterske. De tre grupper var anabaptisterne, de radikale spiritualister og de evangeliske rationalister udbredte deres ideer, men blev overalt mødt af fjendtlighed og forfølgelser. Anabaptisterne var langt den største gren indenfor disse radikale grupper, mens de to andre bevægelser var meget små og bestod af få tusinder eller endda kun få hundrede. Det er fejlagtigt at tro, at disse grupper bestod af personer fra de lavere samfundslag, tværtimod kom størstedelen af deres tilhængere fra veluddannede grupper i samfundet middelklassen og overklassen. De radikale havde et inderligt ønske om at udrydde katolicismen, og de var påvirket af humanisterne, der ønskede en tilbagevenden til den apostolske kirke. De var således ikke tilfredse med den gradvise reform af kirken, som Luther ønskede. De ønskede en omgående (radikal) forandring, der skulle føre tilbage til den apostolske kirke. 3. Anabaptismen Anabaptismen var langt den største af disse radikale grupper, og den tog faktisk sin begyndelse i Zürich. Det var to af Ulrich Zwinglis disciple ved navn Felix Manz og Konrad Grebel, som videreførte Zwinglis ideer. De mente, at de var de eneste som levede Biblens autoritet ud i livet. De krævede en fuldstændig genopretning af den apostolske kirke, som den bliver beskrevet i kirken, hvilket med andre ord vil sige, at stod det ikke i Biblen, så kunne det ikke være en del af kirken. De afviste derfor barnedåben, fordi det ikke står skrevet i Biblen. Anabaptisterne sagde, at dåben var et tegn på ens accept af kirkens ideer og principper. Det var imidlertid kun bevidste, fornuftsbetonede voksne, som kunne forstå og acceptere sådanne principper, og desuden blev voksendåben beskrevet i Biblen. Havde en person accepteret disse principper, skulle denne person holde fast i principperne og afholde sig fra at synde. Det vil med andre ord sige, at synd var absolut forbudt. Syndede man, blev man smidt ud af samfundet. Anabaptisterne afviste præsterne, den kirkelige ceremoni og hele kirkeorganisationen. De troede på den indre personlige, spirituelle renhed og tro, og i den forbindelse lagde de megen lidt vægt på doktriner og teologi. Grundet deres radikale tro, blev anabaptisterne hadet af alle de store trosretninger og det var både katolikker, lutheranere og zwinglianere, da de alle troede på barnedåben og de holdt fast i præsteskabet og ceremonierne. Alle forfulgte anabaptisterne og det begyndte allerede i Zürich, da Ulrich Zwingli rettede en skarp kritik mod anabaptisterne. I 1526 kom det endda til et dekret i Zürich, hvor anabaptisterne blev fordømt, og de kunne risikere henrettelse. De begyndte derfor at forlade byen og sprede deres budskab rundt omkring i Europa. En af disse personer som undslap forfølgelserne i Zürich var Michael Sattler, der drog til Strasbourg. Han stod bag den eneste, kendte anabaptistiske trosbekendelse som kaldes Schleitheim Konfessionen, men han blev arresteret af myndighederne, tortureret og brændt på bålet. Hertil kommer Balthasar Hubmaier, der levede fra 1485 til Han brød ud af fængslet i Zürich og flygtede til Mæhren, hvor han grundlagde et anabaptistisk samfund, der kaldte sig selv for de mæhriske brødre. Hubmaier blev dog taget til fange Historiens Verden Fjernundervisning 3
4 i Wien i 1528 og efterfølgende henrettet. I Mæhren havde han en elev ved navn Jakob Hutter, hvorefter brødrene blev kendt som hutteriterne. Jakob Hutter blev taget til fange og henrettet i Anabaptismen bredte sig også til Nederlandene via en vis Melchior Hoffman ( ). Hoffman troede på, at Jesus Kristus ville vende tilbage og oprettet et tusindårsrige, og dette ville finde sted i byen Strasbourg. Han rejste derfor til byen for at prædike og forberede Jesu Kristi tilbagevenden. Hoffman efterlod en vis Jan Matthijs tilbage i Nederlandene for at kontrollere bevægelsen i dette område. Matthijs var imidlertid af den opfattelse, at Jesus Kristus ville vende tilbage i byen Münster i det nordlige Tyskland. Han drog derfor med en gruppe tilhængere til Münster i 1534, hvor de tog kontrol over byen og begyndte en renselsesproces. Matthijs så det som sin at omvende eller dræbe alle synderne før Tusindårsriget. Borgere fik valget mellem at lade sig omvende til anabaptismen eller dø, hvilket fik mange til at flygte, heriblandt den katolske biskop. I det som blev kendt som det anabaptistiske kongedømme i Münster introducerede man flerkoneri og kommunisme. Biskoppen opgav dog ikke byen og vendte tilbage med en stor hær. Byen blev belejret og Matthijs blev dræbt, men efterfulgt af Jan Leiden. Også han blev dræbt og byen faldt i biskoppens hænder i 1535, hvorefter alle anabaptister blev henrettet. Kongedømmet Münster sendte en skræk igennem Europa, der herefter blev overbevist om, at anabaptisterne udgjorde en trussel og skulle forfølges for enhver pris. Mange anabaptister skjulte deres overbevisning og skjulte sig. En stor gruppe fulgte en vis Menno Simons, der praktiserede en streng pacifisme og det lykkedes dem at leve i fred i nederlandske samfund. De blev med tiden kendt som mennonitter. Endnu en gruppe anabaptister blev ledet af David Joris. Denne gruppe blev endnu mere radikal og militant, men de fleste blev fanget og henrettet. Med tiden forsvandt de fleste anabaptister, grundet forfølgelser, fra Europa. Tilhængerne var hovedsageligt medlemmer af de nederste samfundslag og de udgjorde aldrig store befolkningsgrupper, men nok til at efterlade et markant indtryk på reformationens historie i Europa. 4. Radikale spiritualister De radikale spiritualister var mere radikale end anabaptisterne, men udgjorde mindre grupper og deres medlemmer kom fra de øvre og bedre uddannede samfundslag. De radikale spiritualister afviste alle aspekter af religion, som de følte var eksterne. De afviste præsteskabet, ceremonierne, sakramenterne og kirkens institutioner. De afviste endda den centrale protestantiske tro på, at Biblen var kilden til den eneste sandhed, og det gjorde de fordi, Biblen var ekstern. Den sande religion var baseret på det indre lys eller den indre sjæl, som var den direkte åbenbaring af Gud i den troendes sjæl. Denne ånd var den eneste guide til det religiøse liv. For de radikale spiritualister var alle etablerede kirker blevet fordærvet efter kontakt med den materielle verden. Ligesom anabaptisterne var de af den opfattelse at fordærvelsen begyndte med Konstantin den Stores alliance mellem kirken og staten. Ifølge spiritualisterne havde både Martin Luther såvel som Ulrich Zwingli ikke restaureret den sande kirke, fordi de havde valgt at gå på kompromis med sekulære fyrster. En af de centrale ledere indenfor de radikale spritualister var en vis Kaspar von Schwenkfeld ( ). Han kom fra Schlesien, og han var egentlig en af Luthers tidligere tilhængere, men i 1525 brød han med Luther på grund af sakramenterne. Schwenkfeld afviste endda dåben, da han sagde, at alle sande troende havde en indre dåb i sjælen. Han så intet behov for kirker og selv vandrede han grundt og prædikede i Historiens Verden Fjernundervisning 4
5 det sydlige Tyskland i 1540 erne og 1550 erne. En anden spiritualistisk leder var Sebastian Franck ( ). Han var oprindeligt sognepræst, men blev tilhænger af Erasmus af Rotterdam, hvorefter han konverterede til lutheranismen. Men i 1528 afviste han kirken til fordel for den indre åbenbaring. Ligesom Kaspar von Schwenkfeld vandrede han også rundt i det sydlige Tyskland. En mere radikal leder af denne bevægelse af Thomas Müntzer ( ). Thomas Müntzer begyndte som præst i Zwickau og fulgte i begyndelsen Martin Luther, men allerede i 1521 brød han med Luther. Herefter blev han tilhænger af det indre lys såvel som milleniarisme (Tusindårsriget) og en social revolutionær. Han var en af de ledende skikkelser bag det tyske bonde oprør i 1525, og han led døden under kampene mod fyrsterne. 5. Evangelisk rationalisme Den evangeliske rationalisme var en bevægelse som var inspireret af humanismen. Tilhængerne af den evangeliske rationalisme var tilhængere af nærstudier af Biblen og kirkefædrene på en meget rationel måde. Ved hjælp af menneskelig rationalisme tolkede man Biblen, hvilket fik dem til at afvise mange af de fundamentale kristne doktriner, der ikke blev støttet af Biblen. De fandt eksempelvis doktrinen om treenigheden særdeles mærkværdig, da der ikke var noget bibelsk fundament og de blev således modstandere af treenighedslæren, der var fundamentet for både katolikker og protestanter. Den første evangeliske rationalist var italieneren Laelius Socinus ( ). Han kom fra Siena, men studerede jura i Bologna. Men han var meget interesseret i teologi og besluttede sig for at lære græsk og hebræisk for at kunne studere på egen hånd. Hans teologiske studier fik ham til at afviste katolicismen, da han afviste mange af de traditionelle kristne doktriner, såsom treenigheden, prædestinationen, genopstandelsen og sakramenterne. Socinus blev jagtet af inkvisitionen og måtte forlade Italien, hvorefter han vandrede rundt i Europa og besøgte protestantiske centre, blandt andet Wittenberg og Schweiz. En af de helt store modstandere af treenigheden var Michael Servetus ( ), der kom fra Spanien. Efter at have studeret både jura og medicin rejste han Europa rundt. Han nærstuderede Biblen og kom under sine studier til at betragte Kristus som en historisk person og ikke som guddommelig. Han afviste derfor treenigheden som en absurd filosofisk doktrin, der ikke var knyttet til troen. I 1553 blev han taget til fange i Geneve af Jean Calvin, der dømte ham og brændte ham på bålet. Faustus Socinus ( ) var nevø til Laelius og under hans indflydelse. Han skrev nogle skrifter om treenigheden, hvorefter hans liv i Italien blev meget hårdt. Han blev tvunget til at flygte til Transsylvanien, hvorefter han kom til Polen. I Polen kom han i kontakt med nogle af Michael Servetus tilhængere og sluttede sig til dem. Kirken fortsatte med at eksistere i Polen indtil den blev knust af den katolske modreformation, men dette var flere år efter Faustus død. 6. Arbejdsopgaver 1. Hvorfor forfulgte de lutheranske protestanter anabaptisterne? Var anabaptisterne de sande kristne? Historiens Verden Fjernundervisning 5
Protestantisme og katolicisme
Protestantisme og katolicisme Protestantisme og katolicisme er begge en del af kristendommen. Men hvad er egentlig forskellen på de to kirkeretninger? Bliv klogere på det i denne guide, som giver dig et
Læs mereOptakten til reformationen. Renæssancen Verden bliver større Afladshandel
Reformation Optakten til reformationen Den lutherske reformation Luthers biografi og den lutherske reformations forløb Teologiske hovedtemaer i den lutherske reformation Den schweiziske og sydtyske reformation:
Læs mereDE TRE HOVEDRETNINGER I KRISTENDOM
SIDE 1 AF SOFIE HYLDIG REIMICK LEKTOR I HISTORIE OG RELIGION, AARHUS KATEDRALSKOLE DE TRE HOVEDRETNINGER I KRISTENDOM ÉN KRISTENDOM ELLER FLERE KRISTENDOMME? Kristendom opstod og udviklede sig til en selvstændig
Læs mereRenæssancen og reformationen
Renæssancen og reformationen Lektion 11: Reformationen i Tyskland Indholdsfortegnelse 1. Vejledning 2. Introduktion 3. Rigsdagen i Worms 4. Lutheranismen spredes 5. Bondeoprøret i Tyskland 6. Den politiske
Læs mereLindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20.
14-05-2015 side 1 Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. Det går ikke altid så galt som præsten prædiker! Sådan kan man sommetider høre det sagt med et glimt i øjet. Så kan præsten
Læs mere5. søndag efter trin. Matt. 16,13-26
5. søndag efter trin. Matt. 16,13-26 323, 292, 332 / 54, 477, 725 Magleby Byg, Jesus, med et Guddoms-bliv, af stene, som har ånd og liv, dit tempel i vor midte! Amen Dagens evangelium er en central tekst.
Læs mereDe syv dødssynder - Elevmateriale
De syv dødssynder - Elevmateriale Juli-August 2017 Undervisningsmateriale udarbejdet til Viborg Bibliotekerne i anledning af Reformationsåret 2017 af Kristian Dysted og Bo Jensen 1 Hvad er Synd? I middelalderen
Læs mereUndervisningsmateriale til indskoling med digitalt værktøj: Puppet Pals
Undervisningsmateriale til indskoling med digitalt værktøj: Puppet Pals Kristendomskundskab (1.-3. klasse) Færdighedsmål: Livsfilosofi og etik: Eleven kan udtrykke sig om den religiøse dimension ud fra
Læs mere1. samling Hvorfor luthersk? Er det ikke nok at være kristen?
1. samling Hvorfor luthersk? Er det ikke nok at være kristen?»først og fremmest beder jeg om, at man vil tie med mit navn og ikke kalde sig lutherske, men kristne. Hvad er Luther? Læren er dog ikke min
Læs mereDer skal komme en tid, da enhver, som slår jeg ihjel, skal mene, at han derved tjener Gud. siger Jesus til disciplene.
Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 17. maj 2015 Kirkedag: 6.s.e.påske/A Tekst: Joh 15,26-16,4 Salmer: SK: 254 * 683 * 281 * 473 * 251 LL: 254 * 260 * 683 * 281 * 473 * 251 Der skal komme
Læs mereLindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i fasten side 1. Prædiken til 1. søndag i fasten 201. Tekst. Luk. 22,
side 1 Prædiken til 1. søndag i fasten 201. Tekst. Luk. 22, 24-32. I en tid hvor religion nærmest anses for at være roden til alt ondt, er det 3 vigtige tekster vi har fået at lytte til. Fastetiden i kirkeåret
Læs mereLindvig Osmundsen. Prædiken til 12.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 12. søndag efter trinitatis 2016 Tekst. Matt. 12,31-42.
side 1 Prædiken til 12. søndag efter trinitatis 2016 Tekst. Matt. 12,31-42. Hvor er det dejligt at man kan bruge ord, til at tale med. Hvor er det dejligt at man har ører så man kan høre hvad der bliver
Læs mereUDKIG HISTORIEKANON HISTORIEKANON: REFORMATIONEN FRA TALLET REFORMATIONEN
UDKIG HISTORIEKANON FRA HISTORIEKANON: Mange var begyndt at stille spørgsmål til den katolske kirke og mente at paven i Rom gik for vidt, da han sendte sine afladshandlere ud for at skaffe midler til bygningen
Læs mere19. s.e. trinitatis Joh. 1,35-51; 1. Mos. 28,10-18; 1. Kor. 12,12-20 Salmer: 754; 356; ; 67 (alterg.); 375
19. s.e. trinitatis Joh. 1,35-51; 1. Mos. 28,10-18; 1. Kor. 12,12-20 Salmer: 754; 356; 318-164; 67 (alterg.); 375 Lad os alle bede! Kære Herre Jesus, vi beder dig: Giv du os øjne, der kan se Din herlighed,
Læs mereOmvendelse. »Og tror ikke på jer selv og sagde: Vi have Abraham til Fader (Mt 3: 9)
Omvendelse Den bibelske omvendelse udgør ikke en holdningsændring fremmes af den menneskelige bevidsthed. Integrerer et liv før mænd siger et andet aspekt af det kristne liv, ikke anger fremmes af evangeliet.
Læs mereLindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag Tekst. Luk. 24,46-53.
05-05-2016 side 1 Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2016. Tekst. Luk. 24,46-53. Joakim Skovgaards maleri i Viborg Domkirke samler betydningen af Kristi Himmelfartsdag og teksten som vi læste. Den opstandne
Læs mereProgram for Nicolaifællesskabet ved Sct. Nicolai kirke, Aabenraa Sogn
Program for Nicolaifællesskabet ved Sct. Nicolai kirke, Aabenraa Sogn August 2015 Juni 2016 August Program for Nicolaifællesskabet 26.08 Bibelundervisning ApG. 1,1-14 Optakt til den åndelige krig! Gudsriget
Læs mereANIS. En e-bog fra. Se flere titler på www.anis.dk
En e-bog fra ANIS Se flere titler på www.anis.dk Denne e-bog indeholder et digitalt vandmærk. Der er ved dit køb indlejret et digital mærke, som kan vise tilbage til dig som køber. Du skal derfor passe
Læs mereLindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2015.docx 25-01-2015 side 1
25-01-2015 side 1 Prædiken til sidste s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Matt. 17,1-9 Hvem skal vi tro på? Moses, Muhammed eller Jesus? I 1968 holdt Kirkernes Verdensråd konference i Uppsala i Sverige,
Læs mereLindvig Osmundsen Side Prædiken til 4.s.e. påske Prædiken til 4. søndag efter påske Tekst: Johs. 16,5-16.
Lindvig Osmundsen Side 1 14-05-2017 Prædiken til 4. søndag efter påske 2017. Tekst: Johs. 16,5-16. En tro, der er frembragt under tvang, giver ikke noget godt resultat. Sådan siger professor Erik A. Nielsen
Læs mereTrænger evangeliet til en opgradering?
Trænger evangeliet til en opgradering? Holdningen til evangeliet Træk, man gerne vil acceptere: Kirkens ritualer (Dåb, vielser, begravelser) Kirkens sociale engagement Kirkens omsorg for børn og ældre
Læs mereibelong Er vi fælles om at være alene?
ibelong Er vi fælles om at være alene? Formål: Teenagerne skal se, at de ikke står alene midt i deres liv med både op- og nedture. De er en del af et kristent fællesskab på flere måder. Forslag til programforløb:
Læs mereKristi himmelfart. B Luk 24,46-53 Salmer: I Jerusalem er der bygget kirker alle de steder, hvor der skete noget
Kristi himmelfart. B. 2018. Luk 24,46-53 Salmer: 355-253-259 257-472-251 I Jerusalem er der bygget kirker alle de steder, hvor der skete noget centralt omkring Jesus. Det er valfartsteder den dag i dag,
Læs mereFra Jerusalem til folkekirken
Lektion 15 Fra Jerusalem til folkekirken For ca. 2000 år siden, blev en gruppe mennesker grebet af det ubegribelige. De så, at Kristus var opstået fra de døde. Siden har budskabet om Kristus spredt sig
Læs mereLindvig Osmundsen Prædiken til Skærtorsdag 2016 Bording Side 1. Prædiken til Skærtorsdag Tekst. Johs 13,1-15. Fodvaskningen.
Prædiken til Skærtorsdag 2016 Bording Side 1 Prædiken til Skærtorsdag 2016. Tekst. Johs 13,1-15. Fodvaskningen. Skærtorsdag er en dag hvor der skete meget i Jesu liv. Jesu er i Bethania hvor han har overnattet
Læs merePrædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes:
Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Salmer; 403, 221, 218/ 248, 234, 634 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Korsvar Om aftenen den samme dag,
Læs mere1 Afskedsgudstjeneste Haderslev Domkirke 24. april 2016 kl søndag efter påske - Joh 8, / Dette hellige
1 Afskedsgudstjeneste Haderslev Domkirke 24. april 2016 kl. 10 4. søndag efter påske - Joh 8,28-36 15-338 - 679 / 492-476 - 426 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Jesus sagde da til
Læs merePinsedag 24. maj 2015
Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Åndsudgydelse og fred Salmer: 290, 287, 282; 291, 308 Evangelium: Joh. 14,22-31 Helligånden kan et menneske ikke lære at kende rent teoretisk, men kun på det personlige plan.
Læs mereTale til Ung Liga d Skriften alene
Tale til Ung Liga d. 12.01.11 Skriften alene ved Daniel Præstholm Varighed: ca. 35 minutter Målgruppe: Ung Liga (25-30 år) Emne: Skriften alene Forslag til sange: Første gang jeg læste teksten (FS 54)
Læs mereForfatter : Fie Sørensen Tunie Larsen. Kristendom
Kristendom Kristendom Begreber Biblen Den Hellige Bog Evangelium Gode nyheder Trosbekendelsen (apostolske (formuleret af de 12 apostle)) Disciple Elever - Jesus havde 12 Axis mundi Verdens centrum Jerusalem
Læs mere30 årskrigen har været en overset periode i historieforskningen og historieformidlingen
30 årskrigen har været en overset periode i historieforskningen og historieformidlingen 30 årskrigen 1618-1648 Europa før krigen Religiøse spændinger i Europa siden reformationen i 1500 tallet Katolicismen
Læs mereGUD BLEV MENNESKE KRISTUS-VEJEN TRO I MØDET
GUD BLEV MENNESKE KRISTUS-VEJEN TRO I MØDET TROENS PRAKSIS GUD ÅBENBARER SIG FOR OS Kristne tror, at den treenige Gud til alle tider giver sig til kende for mennesker, og at han helt og fuldt har vist
Læs mereb. Hvordan var romerne medvirkende til, at Jesus blev født i Bethlehem?
Opgaveark til kapitel 1 Romerriget i det første århundrede 1. Læs Luk. 2, 1-7 om Jesu fødsel. a. Hvilke romere nævnes? b. Hvordan var romerne medvirkende til, at Jesus blev født i Bethlehem? 2. Læs Matt.
Læs mereFrimodighed og mirakler
Frimodighed og mirakler MIDTJYLLANDS FRIKIRKE TEMA: FRIMODIGHED OG MIRAKLER Det kan være spænende at læse om de første kristne og hvordan de vendte op ned på hele den daværende kendte verden. Når man læser
Læs mere1. Indledning Af Anders Møberg, Landsungdomssekretær i IMU
1. Indledning Af Anders Møberg, Landsungdomssekretær i IMU The moment of truth. Guds time, der forandrer alt. Åbenbaringsøjeblikket. Mange, som har kendt Jesus, siden de var unge, kan se tilbage på øjeblikke,
Læs mereKATOLICISME, PROTESTANTISME OG MARIOLOGI <<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<-
KATOLICISME, PROTESTANTISME OG MARIOLOGI
Læs mereÅbne spørgsmål. Enig/uenig: Det er nødvendigt at blive døbt for at blive frelst? Kend kristus: Unge. 8 Warren Wiersbe, Being a Child of God, side 21.
studie 5 Dåben 33 Åbne spørgsmål Enig/uenig: Det er nødvendigt at blive døbt for at blive frelst? Åbningshistorie Fødsel (frelsens erfaring), adoption (dåb) og ægteskab (Guds lov) kan alle hjælpe os til
Læs mereLindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2016 17-01-2016 side 1
17-01-2016 side 1 Prædiken til sidste s. e. Hellig 3 Konger 2014. Tekst: Johs. 12,23-33. Det er vinter og sidste søndag efter helligtrekonger. I år, 2016, falder påsken meget tidligt, det er palmesøndag
Læs mereRoller: Fortæller, Bela præst, biskop Turpin og Helgi. Jeg har ikke lyst til at tale om det. (pause) Hvem er det på billedet? Er det gudens mor?
Kopiside 5 Break 4 Helgi og kristendommen Scene 1 - Anslag Roller: Fortæller, Bela præst, biskop Turpin og Helgi I de næste dage går Helgi for sig selv og tænker. Vil hans far mon betale afgiften til Karl
Læs mereSom allerede nævnt og oplevet i gudstjenesten, så har dagens gudstjeneste også lidt farve af bededag.
Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 18. maj 2014 Kirkedag: 4.s.e.påske/B Tekst: Joh 8,28-36 Salmer: SK: 588 * 583 * 492 * 233,2 * 339 LL: 588 * 338 * 583 * 492 * 233,2 * 339 Som allerede nævnt
Læs merePrædiken til nytårsdag, Luk 2,21. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Torsdag d. 1. januar 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer
1 Grindsted Kirke Torsdag d. 1. januar 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til nytårsdag, Luk 2,21. 1. tekstrække Salmer DDS 712: Vær velkommen, Herrens år DDS 726: Guds godhed vil vi prise - -
Læs mereLindvig Osmundsen. Prædiken til 5.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 5. s. e. trinitatis Tekst. Matt. 16,13-26.
26-06-2016 side 1 Prædiken til 5. s. e. trinitatis 2016. Tekst. Matt. 16,13-26. Den tyske forfatter og præst Wilhelm Busch skriver fra nazitidens Tyskland. Det var i 1934, da nazisterne slog til lyd for,
Læs mereRenæssancen og reformationen
Renæssancen og reformationen Lektion 9: Martin Luther Indholdsfortegnelse 1. Vejledning 2. Introduktion 3. Martin Luthers opvækst 4. Luthers og Paulus brev til romerne 5. Afladskrisen 6. Arbejdsopgaver
Læs mereTro og ritualer i Folkekirken
Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi
Læs merePrædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013
Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Højmesse i Rungsted kirke. 2 da b Salmer: 9; 422; 277; 54; 464; 729; 750; 727. Kollekt: Ordet og Israel Tekst: Matt.22,34-46
Læs mereLæringsforløb REFORMATIONEN
Læringsforløb Den digitale Historiebog - Læringsforløb - Reformationen 2013 Meloni Forfatter: Rene Bank Larsen Redaktør: Henning Brinckmann DTP: Tore Lübeck Fotos: Kort: Tegninger: Forlaget Meloni Pakhusgården
Læs merePrædiken til Anden juledag Sankt Stefans dag II. Sct. Pauls kirke 26. december 2017 kl Salmer: 123/464/102/122/124/439/114/129
1 Prædiken til Anden juledag Sankt Stefans dag II. Sct. Pauls kirke 26. december 2017 kl. 10.00. Salmer: 123/464/102/122/124/439/114/129 Åbningshilsen Så er vi atter til julegudstjeneste. Vi kan ikke få
Læs mereArbejdsopgaver til reformationen, STX.
Arbejdsopgaver til reformationen, Til underviseren: I det nedenstående findes opgaver om Reformationen til brug i gymnasiets historie og religionsundervisning. Opgaverne er udarbejdet af Det Nationalhistoriske
Læs mereReformationen og folkekirken
Lektion 16 Reformationen og folkekirken År 1500: Reformationen luthersk, reformert, anglikansk Den næste store splittelse kom i 1500-tallet. Og det var der, den lille gren, som folkekirken (Den lutherske
Læs mereSkyldfølelser. Hvad er det bedste råd, du kan give os med hensyn til at leve dette liv?
Skyldfølelser Hvad er det bedste råd, du kan give os med hensyn til at leve dette liv? Jeg giver altid det samme råd: Følg det højeste du kender og ved. Du skal ikke følge det højeste, en anden ved, men
Læs mereSalmer: 323 Kirken den er Denne er På Jerusalem 332 Jesus er Hvad mener I v. 4-5 Ja, du gør 725 v Guds menighed 345
5. trin. II 26. juni 2016 Sundkirken 9, Toreby 10.30 Salmer: 323 Kirken den er Denne er 403 332 På Jerusalem 332 Jesus er 56 54 Hvad mener I 54 725 v. 4-5 Ja, du gør 725 v. 4-5 345 Guds menighed 345 Bøn:
Læs mere2. påskedag 6. april 2015
Kl. 9.00 Burkal Kirke Tema: På vej med Jesus Salmer: 234, 222; 245, 217 Evangelium: Luk. 24,13-35 Det Gamle Testamente er en lukket bog for mange kristne. Det er en del af Bibelen som de ikke kender og
Læs merePrædiken den 25. september 2016 kl i Næsby Kirke ved Marie Holm 18. søndag efter trinitatis, 2. tekstrække
Prædiken den 25. september 2016 kl. 10.00 i Næsby Kirke ved Marie Holm 18. søndag efter trinitatis, 2. tekstrække Lad os rejse os og høre dette hellige evangelium skrevet af evangelisten (Gud være lovet
Læs mereSakramenterne og dåben
Lektion 17 Sakramenterne og dåben Dåb og nadver er mere end vand, vin og brød. Kristne tror at både dåben og nadveren har afgørende betydning i den kristne tro. Hverken dåb eller nadver er til at forstå,
Læs mereEs 7,10-14, 1 Joh 1,1-3, Luk 1, Lihme Nu vågne Dåb Lovet være 71 Nu kom der bud 10 Alt hvad som
Es 7,10-14, 1 Joh 1,1-3, Luk 1,26-38 Salmer: Lem 9.00 Lihme 10.30 748 Nu vågne Dåb 448 108 Lovet være 71 Nu kom der bud 10 Alt hvad som Lihme 10.30 748 Nu vågne Dåb 448 108 Lovet være 71 Nu kom der bud
Læs merePrædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31.
Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Påskens historie omfavner os, og bredes ud omkring os her efter påske. En vandring er begyndt gennem
Læs mereBornholmske Frikirker. Et åbent fællesskab!
Bornholmske Frikirker Et åbent fællesskab! 2 INDHOLD Rønne: 3 Baptistkirken Bornholmske Frikirker i samarbejde 4 Frelsens Hær 5 Metodistkirken 6 Missionskirken 7 Pinsekirken Et åbent fællesskab! Hasle:
Læs mereBruger Side Prædiken til 20.s.e.trinitatis Prædiken til 20.søndag efter trinitatis Tekst. Matt. 21,28-44.
Bruger Side 1. 10-10-2016 Prædiken til 20.søndag efter trinitatis 2016. Tekst. Matt. 21,28-44. Hvor skal vi sætte skellet? Et skel sættes omkring en have eller et stykke jord for at vise hvad der er mit.
Læs mereBeskrivelse af centrale ritualer i den rumænsk ortodokse kirke
Beskrivelse af centrale ritualer i den rumænsk ortodokse kirke Den rumænsk ortodokse kirkes messe specifikke struktur, bygger på den kristne tradition, den hellige skrift (Bibelen) og de syv sakramenter.
Læs mere19.s.e.trin. II 2016, Ølgod 9.00, Bejsnap
Kom og se! Det bliver sagt flere gange i dagens evangelium. Kom og se! Der er gået vilde rygter om Jesus, og rygterne får folk til at ville se, om der er noget om snakken. Man kan sige, at vi i dag hører
Læs mere17. søndag efter trinitatis 18. september 2016
Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Synderes ven Salmer: 385, 32, 266; 511, 375 Evangelium: Mark. 2,14-22 Hvis ikke vi havde hørt den historie så tit, ville vi have hoppet i stolene af forbløffelse. Har man da
Læs mereLindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11.
18-01-2015 side 1 Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. Moral eller evangelium. Evangelium betyder det glædelige budskab. En kinesisk lignelse fortæller om et andet bryllup.
Læs mereDette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes (Johs. 20, 19-31)
1. s. e. påske I 23. april 2017 Sundkirken 10 Salmer: 408 Nu ringer alle klokker 749 I østen 875 Tak Gud 582 At tro er at komme 427 Tak for al 235 Verdens igenfødelse Dette hellige evangelium skriver evangelisten
Læs mereAt forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens
At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens ondskab, selvom vi godt ved, at den findes. Djævelen er Guds
Læs mereOversigt over Belgiens tilhørsforhold fra 1482 til 1830: 1. Den østrigsk/spanske periode 1482-1558. 2. Den spanske periode 1558-1713
BELGIENS HISTORIE 1482-1830 Oversigt over Belgiens tilhørsforhold fra 1482 til 1830: 1. Den østrigsk/spanske periode 1482-1558 2. Den spanske periode 1558-1713 3. Den 2. østrigske periode 1714-1794 4.
Læs mereBindingen af Satan i Åb 20,1-3 kan derfor ikke være Satans binding ved Jesu første komme. b) Satans forførelse af folkene
De tusind år (Åb 20,1-10) Ordet og Israel, 2010 nr. 8 s.12-17 Der er tekster, der er gået teologi i. Dette er sket med Åb 20,1-10. På et tidligt tidspunkt i kirkens historie begyndte man at forstå tusindårsriget
Læs mereSkærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30
Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30 Salmer: Hinge kl.9: 458-462/ 467-37,v.5-671 Vinderslev kl.10.30: 458-462- 178/ 467-37,v.5-671 Dette hellige evangelium
Læs mere2. pinsedag 16. maj Fælles friluftsgudstjeneste ved Spejder huset. Salmer: 290, 289; 335, 725 (sangblad) Tema: Livets brød
Kl. 11.00 Fælles friluftsgudstjeneste ved Spejder huset Salmer: 290, 289; 335, 725 (sangblad) Tema: Livets brød Evangelium: Joh. 6,44-51 Pinsedag kom Helligånden over apostlene, og Peter holdt en brandtale.
Læs mereNår Jesus sådan overfor disciplene foregriber et godt stykke af fremtidens begivenheder, fortæller han dem egentlig, at hvad
Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 28. april 2013 Kirkedag: 4.s.e.påske/A Tekst: Joh 16,5-15 Salmer: SK: 583 * 393 * 600 * 520 * 588 LL: 583 * 585 * 393 * 600 * 520 * 588 Her mellem påske
Læs mereMads Davidsen Side 1 Prædiken 2. Tekstrække
Mads Davidsen 25-1-05 Side 1 Prædiken til Kristi Himmelfart Sidste år, på Kristi Himmelfarts dag, så jeg min kraftige nabo balancere på en stige. Eller rettere, jeg kunne ikke se stigen og troede derfor
Læs mereBruger Side Prædiken til 11.s.e.trinitatis Prædiken til 11. søndag efter trinitatis Tekst. Lukas 18,9-14.
Bruger Side 1 27-08-2017 Prædiken til 11. søndag efter trinitatis 2017. Tekst. Lukas 18,9-14. Vi sammenligner os med hinanden. Måske går vi ikke ligefrem i Kirken og gør det, vi gå på de sociale medier.
Læs mereLindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48.
09-08-2015 side 1 Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. Teksten giver et billede hvor Jesus er placeret midt i datidens religiøse centrum. Der talte Jesus et Ord. Et ord som nu er gentaget
Læs mereDet er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.
Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det
Læs mereBruger Side Prædiken til 6.s.e.påske 2015.docx. Prædiken til 6.s.e.påske 2015 Tekst: Johs. 15,26 16,4.
Bruger Side 1 17-05-2015 Prædiken til 6.s.e.påske 2015 Tekst: Johs. 15,26 16,4. Dåbsvandet drypper fra barnets isse, og bedsteforældre blinker med våde øjne. Glæde og stolthed, slægtens og familiens nye
Læs mereLindvig Osmundsen. Prædiken til seksagesima søndag side 1. Prædiken til seksagesima søndag Tekst: Mark. 4,26-32.
Prædiken til seksagesima søndag 2016 31-01-2016 side 1 Prædiken til seksagesima søndag 2012. Tekst: Mark. 4,26-32. Det er da nemt at være bonde. Put nogle korn i jorden, så kommer det hele af sig selv.
Læs mereLad os rejse os og høre fra apostlens Paulus brev til romerne:
Reformationsgudstjeneste Konfirmanderne medvirker Salmer: 487, 337, 289 / 336, 29 Rom. 3. 21-26 Rødding, 13. marts 2016 Lad os rejse os og høre fra apostlens Paulus brev til romerne: Men nu har Gud vist,
Læs mereAf børns og spædes mund har du grundlagt et værn mod dine modstandere for at standse fjender og hævngerrige.
Tekster: Salme 8 i Det Gamle Testamente Galaterbrevets kapitel 4, vers 1-7 Salmisten skriver: Herre, vor Herre! Hvor herligt er dit navn over hele jorden, du som har bredt din pragt ud på himlen! Af børns
Læs merePrædiken Bededag. Kl. 9.00 i Ans. Kl. 10.30 i Hinge. Kl. 19.00 i Vinderslev
Prædiken Bededag. Kl. 9.00 i Ans. Kl. 10.30 i Hinge. Kl. 19.00 i Vinderslev Indgangssalme: DDS 4: Giv mig, Gud, en salmetunge Salme mellem læsninger: DDS 432 Herre Gud Fader i Himlen! (det lille litani)
Læs mereOmkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.
Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde
Læs mereHelligånden Guds Ånd og Guds kraft
Helligånden Guds Ånd og Guds kraft Det kan være svært at forholde sig til Helligånden. Hvad er det for en størrelse, og hvordan virker Han? Er Han en person eller en kraft? Når vi hører om Helligånden,
Læs mereRetfærdighed: at Jesus går til Faderen. Det retfærdige er, at noget sker som Gud vil, altså efter Guds vilje. Det retfærdige
Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 3. maj 2015 Kirkedag: 4.s.e.påske/A Tekst: Joh 6,5-15 Salmer: SK: 722 * 393 * 600* 310,2 * 297 LL: 722 * 396 * 393 * 600* 310,2 * 297 Kristne menneskers
Læs mereAlle helgens dag I. Sct. Pauls kirke 3. november 2013 kl. 10.00. Salmer: 422/434/474/320//571/439/376/573 Uddelingssalme: se ovenfor: 571
1 Alle helgens dag I. Sct. Pauls kirke 3. november 2013 kl. 10.00. Salmer: 422/434/474/320//571/439/376/573 Uddelingssalme: se ovenfor: 571 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen.
Læs mereMariae bebudelsesdag, søndag den 22. marts 2015 Vor Frue kirke kl. 10
1 Mariae bebudelsesdag, søndag den 22. marts 2015 Vor Frue kirke kl. 10 Jesper Stange Tekst: Luk 1,26-38 Salmer: 71, 434, responsorium 323, 72, 108, 193, 455 v.3-4, 376 v.5-6. Gud, lad os leve af dit ord
Læs mereKORTFATTET ORTODOKS TROSLÆRE. Ortodokse kristne hører til i Den Ortodokse Kirke. Ortodoks har to betydninger: den rette tro og den rette lovprisning.
KORTFATTET ORTODOKS TROSLÆRE 1. Ortodokse kristne hører til i Den Ortodokse Kirke. Ortodoks har to betydninger: den rette tro og den rette lovprisning. Den Ortodokse Kirke er den oprindelige Kirke, som
Læs mereHVEM ER GUD? KRISTUS-VEJEN TRO I MØDET
HVEM ER GUD? KRISTUS-VEJEN TRO I MØDET TROENS PRAKSIS TRO OG TVIVL»Tro er fast tillid til det, der håbes på, overbevisning om det, der ikke ses«, står der i Bibelen (Hebræerbrevet 11,1). Troen på Gud forhindrer
Læs mereReformationen. i Sønderjylland/Slesvig. Elevhæfte
Reformationen i Sønderjylland/Slesvig Elevhæfte Indledning Reformationen i Sønderjylland/Slesvig Her kan du læse historien om en spændende og turbulent periode i Danmarks og Tysklands historie:indførelsen
Læs mereAntisemitisme stammer ikke fra Tyskland:
ANTISEMITISME Antisemitisme betyder: Fordomme, modvilje og had mod jøder som gruppe. Nazisternes forsøg på at udrydde alle jøder i Europa under 2. Verdenskrig (Holocaust) er det mest ekstreme udtryk i
Læs mereTekster: Præd 3,1-11, Rom 8,1-4, Matt 10,24-31
Tekster: Præd 3,1-11, Rom 8,1-4, Matt 10,24-31 Salmer: Lihme 9.00 751 Gud ske tak og lov, Dåb: 448 Fyldt af glæde, 52 Du herre Krist, 41 Lille Guds barn, 807 Den lange lyse sommerdag Lem 10.30 751 Gud
Læs mereKlokkeringning afsluttes, og menigheden er forsamlet ved titiden.
Efterfølgende er en dansk oversættelse af præstegudstjenesten (palasip naalagiartitsinera, s. 11-20) og af kateketgudstjenesten (ajoqip naalagiartitsinera, s. 21-27) i den grønlandske ritualbog fra 2005:»Rituali.
Læs mereKristendoms kundskab Livsoplysning. lars - henrik schmidt helle krogh madsen mikael rothstein svend andersen john rydahl
Kristendoms kundskab Livsoplysning lars - henrik schmidt helle krogh madsen mikael rothstein svend andersen john rydahl Kristendomskundskab/livsoplysning Kristendomskundskab/ livsoplysning Lars-Henrik
Læs mereStod Jesus op af graven? En historiker ser på fakta
Jürgen Spiess Stod Jesus op af graven? En historiker ser på fakta CREDO Forord Da jeg gik i gymnasiet, skulle vi vælge mellem den matematiske og den sproglige linje. Jeg valgte den sproglige. Det var der
Læs mereOg fornuften har det virkelig svært med opstandelsen. Lige siden det skete, som han havde sagt, har mennesker forholdt sig
Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 27. marts 2016 Kirkedag: Påskedag/B Tekst: Matt 28,1-8 Salmer: SK: 219 * 235 * 233 * 236 * 227,9 * 240 LL: 219 * 235 * 233 * 236 * 240 Jeg kan godt lide
Læs mereTJEK DIN VIDEN: Da lynet slog ned en bog om Martin Luther og reformationen
TJEK DIN VIDEN: Da lynet slog ned en bog om Martin Luther og reformationen 1 Hvor blev Martin Luther født? (Mansfeld, Eisenach, Eisleben) Prøv at forklare hvordan det var, at gå i skole på den tid da Luther
Læs mereArbejdsopgaver til reformationen, klasse. https://www.tiki-toki.com/timeline/entry/789792/reformationen/
Arbejdsopgaver til reformationen, 5. - 6. klasse Til underviseren: Disse arbejdsopgaver er lavet til brug i klasseværelset. De er tilknyttet Det Nationalhistoriske Museums digitale reformationstidslinje,
Læs mereArbejdsopgaver til reformationen, klasse. https://www.tiki-toki.com/timeline/entry/789792/reformationen/
Arbejdsopgaver til reformationen, 7.- 9. klasse Til underviseren: Disse arbejdsopgaver er lavet til brug i klasseværelset. De er tilknyttet Det Nationalhistoriske Museums digitale reformationstidslinje,
Læs mereLUTHER. og kirkekampen i Danmark VEJLEDNING OG OPGAVER
Knud Erik Andersen LUTHER og kirkekampen i Danmark VEJLEDNING OG OPGAVER Knud Erik Andersen: Luther og kirkekampen i Danmark. Vejledning og opgaver Serie: Tro møder tro Haase & Søns Forlag 2013 Forlagsredaktion:
Læs mereKNUD ERIK ANDERSEN INGER RØGILD PAULUS. og de første kristne HAASE & SØNS FORLAG
KNUD ERIK ANDERSEN INGER RØGILD PAULUS og de første kristne HAASE & SØNS FORLAG Knud Erik Andersen og Inger Røgild: Paulus og de første kristne Illustreret af Frank Madsen Haase & Søns Forlag 2011 Redaktion:
Læs mereikke så godt ud på Jesu CV, at han fuldbragte opgaven, og så kan vi bare holde kirken op for ham, og sige, hvad så lige med den her og enighed?
Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 8. maj 2016 Kirkedag: 6.s.e.påske/B Tekst: Joh 17,20-26 Salmer: SK: 257 * 254 * 267 * 262,2 * 264 LL: 257 * 251 * 254 * 267 * 262,2 * 264 Sidste søndag
Læs mereTro og bekendelse Bibeltime af: Finn Wellejus
Tro og bekendelse Bibeltime af: Finn Wellejus Rom.10.10: Thi med hjertet tror man til retfærdighed, og med munden bekender man til frelse. Rom.10.4: Thi Kristus er lovens ophør, så retfærdighed gives enhver,
Læs mereSøndag seksagesima Mark. 4,1-20
Søndag seksagesima Mark. 4,1-20 743, 392, 192 / 154, (477), 391 Tjæreby+Ørslev Herre Jesus, vi er her i dit hus dit ord at høre, vær du selv i Ånden nær, dan vort hjerte og vort øre, at vi må i sjæl og
Læs mere