Transkript

1 Side 1 af 5 1 Selvregistrering År 2015 Er de forsikringsmæssige forhold vedrørende dagtilbuddet afklaret? reglerne for befordring af børn? kravene i bekendtgørelsen om legetøjsstandard? reglerne om røgfri miljøer? Sundhedsstyrelsens vejledning om hygiejne i daginstitutioner? anvisningerne i Fødevarestyrelsens vejledning om godkendelse af køkkener? Har institutionen udarbejdet en børnemiljøvurdering indenfor de sidste 2 år? På hvilke datoer afholder institutionen de op til 7 mulige lukkedage? 7 dage /3-1/4-15 og og 31 dec 2015 NB: Disse oplysninger skal opdateres under "Egne oplysninger" på din institutionsside i InstitutionsWeb. Er institutionens lukkedage planlagt i overensstemmelse med Københavns Kommunes retningslinier for lukkedage? Hvor mange pædagogiske dage (dage hvor hele personalegruppen er samlet i udviklingsøjemed) har I afholdt i det forløbne år? Er der gennemført en APV i institutionen indenfor de sidste 2 år? Er der særlige sundhedsmæssige problemstillinger i jeres institution? Arbejder I indenfor de mål og rammer der er beskrevet i "Målsætninger for fritidshjem og KKFO'er"? Overholdes reglerne for medicinhåndtering? 2 Nej

2 Side 2 af 5 BEMÆRK Alle felter ovenfor skal være udfyldt, før du afslutter selvregistreringen. Afsluttet 2 Faglig dialog Sociale relationer - barn/voksenkontakten Sorg/ kriseplanen og antimobbeplan foreligger. Kriseplanen har været i brug i forhold til et par piger. Til børnemiljøvurderingen bruges trivselssamtalerne som metode og er lagt på hjemmesiden. Trivselssamtaler gennemføres årligt med alle fritidshjemsbørn af klassepædagogen i årgangsteamet udfra relationstræet, og hvor pædagogen har et fælles skema til børneinterviewet. Organisatorisk er der mødevirksomhed, som sikrer, at alle børn gennemgås klassevis, og primærpædagogerne er ansvarlig for opfølgning på de enkelte børn. Desuden sikres en flyverfunktion i dagligdagen, så de børn, der ikke er i værksteder/ aktiviteter, kan få kontakt og guides af en voksen. I klubben bruges relationsskemaer fra DUCM. Mindst hver anden måned er alle børn gennemgået. Der gøres brug af aktionslæring for at udvikle kvaliteten. Der gøres brug af den fin velkomstbog til alle 70 nye fritidshjemsbørn, der først startede 1/8 og havde 10 dage på fritidshjemmet inden skolestart. Når nye klubbørn starter, viser de ældre børn rundt. Der er primærvoksne årgangsvis i klubben. 1) At I fortsætter den fine linie og en matrix model kunne evt. bruges til at gennemgå børnene istedet for jeres børnelisterne, så årsgangsteamet hverisær og samlet efterfølgende kigger på deres registrering. 2) At I kan medindrage og overveje, hvordan jeres kontakt er til hvert barn udfra Charlotte Paludans udviklings- eller undervisningstone. Inklusion og fællesskab Der er udarbejdet en fælles skriftlig inklusionsdefinition, der bygger på fælllesskabet, et ressourcesyn og med vægt på at skabe deltagelsemulighed for alle børn samt refleksion i medarbejdergruppen. Opgaven er at skabe rum for alle i fællesskaberne, velvidende at når man tilbyder noget bestemt til nogen, kan det ekskludere andre. Funktionsopdelingen på fritidshjemmet er beskrevet på alle funktioner og danner grundlag for den pædagogiske praksis, og der er mange spændende aktiviteter. Forældrene hjælper med at tilmelde deres børn til de forskellige aktiviteter via månedsplanen. Der arbejdes bevidst med inklusion gennem metoden aktionslæring. Der har været et fodboldforløb beskrevet i en smttemodel med brug af aktionslærings faser. Desuden har man den samme tilgang til løsning af konflikter, og de erfarne pædagoger lærer de nye kollegaer op. Klubben har relevante og besøgte værkstedermusik, krea, computer m.m. tager på koloni, deltager i Vilde Vulkaner og fælles arrangementer både ud af huset, og for bestemte grupper og i klubbydelssamarbejdet. Medarbejderne er meget fleksible i deres tilrettelæggelse for at få de unge inddrage udfra deres ønsker. Der er en klar procedure for børn i udsatte positioner. Der gøres ikke så meget brug af ressourceteamet. Ved den øgede refleksive praksis skabes der større mangfoldighed af aktiviteter, engagerede voksne og børn, og bevidst tilrettelagte processer, der evalueres efterfølgende, og danner baggrund for nye tiltag, og forældrene er trygge ved, at relationer mellem børnene styrkes og håndteres ved fx konflikter. Jeg anbefaler følgende 1. At I får beskrevet jeres konfliktløsningsmetode, og sikre, at de nye medarbejder får lært at håndtere konflikter hensigtmæssigt.

3 Side 3 af 5 2. Institutionen ønsker at være tilkoblet skolens ressourcecenter. 3. At tilegne jer viden om f Sip modellen (socialt inkluderende praksisanalyse af Carsten Petersen), som er med til at skærpe fokus på et barns positioner af udsathed, og inklusionens dilemmaer, som en videreudvikling af jeres aktionslæring. 4. At Ben Furmans metode : Jeg kan, vil kunne bruges som en del af en handleplan/ aftale, hvor et barn eller en gruppe af børn inddrages i en læringsproces om at udvikle sine færdigheder. Der kan være noget, et barn ikke har fået lært. Viden om Ben Furmans arbejdsmetode anbefales. Vedlagt en artikel af Ben Furmans "jeg kan" metode og 15 trin. Sprogindsatsen Tilpasning af indsats Der er udarbejdet et skriftligt grundlag for sprogarbejdet. Der er sat flere forskellige indsatser i gang. 3 klasserne og 0. klasse har lavet en sangvideo projekt med fokus på tekster og sange. 0. klasserne har været på Vestervang i skoletiden med værksteder ved skolestart, hvor sprogkundskaber også blev understøttet med fortælling, læsning og mediebrug. Klubben har arbejdet med musik og rap i perioder, og har fortløbende fokus på sprogbrug hos de unge. Demokratisk dannelse omsættes i klubpraksis ved at medinddrage og understøtte børnenes ønsker og omsætte deres optagethed af emner til bestemte tiltag. 1. At sprogarbejdet i fritidshjemmet får mere opmærksomhed fremadrettet med fx faste fælles ugeprojekter eller indtænkes i det mange aktiviteter i større grad end p.t. 2. At klubben får udarbejdet fælles skriftlige retningslinier for det virtuelle rum med udgangspunkt i digital dannelse, og personalet påtager sig opgaven med systematiske samtaler med de unge omkring brug, dilemmaer, og evt. udsathed, og indgår dialoger med børn og forældre om brugen af de sociale medier samt unges sprogbrug generelt. Jeg vedlægger en sprogpolitik fra en anden klub,og og hvor I kan hente inspiration fra fx Center for Digital Dannelse, sikkerchat.dk, og Børns vilkår tilbyder på deres hjemmeside under skoletjenesten - Dit digitale liv. 3. At der evalueres på de iværksatte sprogtiltag. Forældresamarbejde Der er taget stilling til en fælles linie for forældresamarbejdet, hvor en professionel tilgang indgår og den daglige kontakt er prioriteret. Der er forældresamtaler årligt for alle med 20 min. til hvert barn efter trivselssamtalerne på fritidshjemmet, og i klubben er der samtaler efter behov, og med opfordring til at tage en kop kaffe. Konceptet if til traditioner med sommerfesten, grill aftener, fællesspisninger og deltagelse i weekendturer fortsætter med stor succec. Samarbejdet med forældrebestyrelsen bidrager til at skabe retning for udvikling af institutionen. Der er lavet en forældretilfredshedsundersøgelse i januar 2015 med positiv opbakning til personalet, og en generelt stor tilfredshed, dog kan der sagtens sættes ind flere steder fx ved konflikter/mobning. Der er et høj informationsniveau gennem i-portalen. Et godt forældresamarbejde betyder i børnehøjde, at der skabes en god tryg base, dialogen flyder i et konstruktivt samarbejde, hvor problemer løses hurtig, og de voksne bliver gode rollemodeller, der bakker hinanden op. At der planlægges en god overgange for børn og forældre til den kommende KKFO 1/ i samarbejde med bestyrelsen, og som i første omgang betyder et lederskifte, da matriklen stadig vil blive brugt i forhold til aldersgrupperne. * At der tages fat om nogle udvalgte emner fra forældretilfredshedundersøgelsen, hvor konflikter og mobning kan formidles bedre og tages hånd om. Der er ønske til større samarbejde fritid og skole, hvor alle partere kan formidler dette budskab, da institutionen byder sig meget til og bidrager meget her. De fysiske rammer

4 Side 4 af 5 er svære at ændre, og det er fortsat betydningsfuldt at have fokus på at udnytte lokaler og udearealer optimatlt. Sammenhæng og overgange Ledelsen signalerer en stor åbenhed i samarbejdet med andre. Der har været mange projekter med mange forskellige samarbejdspartere. Der har været et projekt: Børnenes By med vægmaleri på fritidshjemmet, dukkehuse, og Streeet Art projekt på Metrohegnet ved Tove Ditlevsens skole. Samarbejdet med et plejehjem for de mindste fritidshjemsbørn og klubbørn med faste besøgedage med et spændende program og workshops til en start. Generationsmøder- Fra kendskab til venskab hedder tiltaget. Der har været også være en Rock koncert ved Kirke, nabo til Vestervang:) I Stærkt Samarbejde har der været trivselsforløb over 3 uger for en bestemt 5 klasse, hvor lærer og pædagoger har samarbejdet for at skabe et bedre trivsel og læringsmiljø. Børnehaveklasserne har haft til huse på Vestervang i skoletiden i perioder fra skolestart, da man har forskellige hold og ikke klasser til en start, hvilket har befordret et godt lærer og pædagogsamarbejdet. Bag for en sag støtter Børnetelefonen og var en stor succes for at styrke et klassesamarbejde og med brug af aktionslæirng, hvor læring bliver meget konkret. Alle pædagoger arbejder i skolen og tilkoblet forskellige team. Ved overgange fra børnehave til fritidshjemmet bindes de nye børns verdener sammen af velkomstbogen, som de får i børnehaverne. Pædagogerne bygger bro sammen med børnene til det nye sted. I år var der lavet et introforløb for de 10 dage fra 1/8 til skolestart for de 70 nye børn med et personligt brev inden sommerferien. Der var gode tilbagemeldinger fra forældrene. Der gøres brug af filmen om klublivet til de nye klubbørn med de ældre unge, som guider. Samtidig bliver de nye børn interviewet, og får lov til at fortælle om deres tidligere institutionsliv, så de følelsesmæssigt får ord på skiftet. Klubben er i år udfordret på en mindre søgning, og folkeskolereformen, som bevirker, at de unge går længere tid i skole. Man laver mange relevante og spændende aktiviteter ved stor involvering af de unge og stor fleksiblitet hos pædagogerne. Klubfællesskabet har fælles sommerferieuger, Vilde Vulkaner, Lemvigturs fodboldtur med Vesterbro Ungdomsgård og andre arrangementer som medvirkende til en medarbejdertemaformiddag sidste januar for alle klubmedarbejder i området. Ungecafe er kommet igang i dette år, og som er aftalt i klubydelsplanen. Klubben deltager desværre ikke ret meget i SSP samarbejdet p.g.a få medarbejdere. Netværkssamarbejdet med de 4 institutioner fungerer godt, dog vil det ophører i 2016, hvor fremtidens fritidstilbud betyder, at fritidshjemmet overgår til at blive en KKFO, og kommunaliseres og klubben indgår i det selvejende fritidscenter Vesterbro i et langt større netværkssamarbejde. 1) At I deltager i SSP samarbejdet. 2) At I fortsætter den gode stil med et bredt og konstruktivt samarbejde til forskellige interessenter. Krav om refleksion og metodisk systematik i den pædagogiske praksis Aktionslæring er den fælles metode, der arbejdes ud fra, og som er med til at udvikle den pædagogiske praksis. Der er lavet forskellige aktioner med brug af en smttemodel, og hvor evalueringsdelen indgår. Der er skabt et fælles fundament for konfliktløsning, og det bruges systematisk, dog er der opmærksomhed på, at de nye folk ikke har samme forudsætninger. Reflektionsfællesskaber er afprøvet, men bruges ikke. Organisatorisk gives der mulighed for planlægning og refleksion over praksis i mødevirksomheden med fokus på børns trivsel. At arbejde metodisk giver

5 Side 5 af 5 struktur i hverdagen med planlagte aktiviteter, plads til alle børn, overskud til at handle på de akutte situationer, tryghed, større refleksion over børnenes behov, evaluering af projekter, hvor man tager det bedste med videre. Jeg anfaler følgende: 1) At når I overgår til KKFO/ fritidscentret Vesterbro for klubdelen kan Velfærdledelses værktøjet fire med en meningsproces skabe et fælles fundament og et godt udgangspunkt- se under mit buf. Opfølgning Her noteres særlige forhold, aftaler eller lignende der er indgået med institutionen/enheden. 1 pejlemærker er i tilpasning af indsats, sprog. 5 pejlemærker er i vedligeholdelse af indsatser Selvregistreringen er OK 1/ indgår fritidshjemmet i en KKFO organisering og kommunaliseres, og klubben indgår i det selvejende fritidscentret Vesterbro. Det er en stor forandring, der er igang,og hvor personalet og leder kan blive virksomhedsoverdrages, hvis der er ønske om dette. Det er allerede et par pædagoger, der er stoppet, og lederen er bekymret for ikke at kunne holde den høje faglighed, hvis der er mange nye personaler. I har fået opbygget en høj faglighed, og er åbne og udviklingsparate. Jeres tagterrassen med det grønne miljø er stadig i fuld gang. Der er stadig lidt tomater, krydderier og blomster at plukke selv her på en novemberdag. Det er tydeligere for et barn at finde rundt i jeres fritidshjem med de mange etager med et klart signal om, hvad man kan lave på de forskellige etager og en overbliks tavle í stueetagen, der dagligt opdateres. Det fysiske læringsmiljø på fritidshjemmet er visse steder ikke så indbydende og nemt at gå til for et barn, da det kan virke rodet og mangel på ejerskab/ eller forståelse for betydningen af et overskueligt, vedligeholdt og inspirende miljø. vær` opmærksom på dette. Klubbens fysiske læringsrum virker rart, brugbart og overskueligt. Den store vægtavle med aktiviteter er spændende og giver en god oversigt for børnene. Musik, krea, glaskrea, bordtennis og computere rummene ser funktionelle ud. Afdelingslederen kontor ændres til en rum, som børnene kan gøre brug af. Pædagogisk konsulent viste Sip- modellen og Ben Furman, som sendes efterfølgende som inspiration. Tilsynet er godkendt d. 12/ Afsluttet