;a..* J -po "9!,ø ø- o(}()(}(}

Transkript

1 ;a..* J -po "9!,ø ø- o(}()(}(} otr}(}.6(3co co. F ) ct $ E -6-lr

2 Afsluttende VlSo-rapport ved r. Camilla Kjeldsen CPR: Henvender: Jens eldsen Lundøvej Højslev Telefon nummer: Mail : j.kj eldsen@cool.dk Viso leverandør: Spurvetoften Viso-specialist Pia Lindberg Fenger Der ønskes hjælp til: Rådgivning oml«ing hvilke behov Camilla har i hverdagen, hvilket udvihingstrin hun ligger på og hvilke pædagogiske tilgange der kan hjælpe Camilla i hverdagen. Indhold: o Indledning o Forløbsbeskrivelse o Udviklingsbeskrivelse. Radgivning o Konklusion. Indledning: Camilla er en ung pige på 15 år med svær udviklingshæmning og Lennox- Gastaut epilepsi Side:1/3 EAN-nr.: &1657 Kontaktperson: Pia Lindberg Fenger Mobitrlf.: E-post pilfe@vejle.dk Her bor vi: H.O. wildenskov vej Børkop Lennox-Gastaut syndrom kan medføre sprogløshed. Der er ofte adfærdsforstyrrelser i form af svære opmærksomhedsforstyrrelser, evt. kombineret med hyperaktivitet. En del udvikler autistiske tæk med repetitive bevægelser, stereosry adfærd o g kontaktforstyrrelser. Camilla har et varigt nedsat funktionsniveau. Udviklingsbeskrivelse udarbejdet af Viso-specialist Charlotte Jensen, viser i udviklingsbeskrivelsen juni 2013 at Camilla ligge på et tidligt udviklingstrin: Kognitiv/intellektuel udvikling: ca. IYz åtr Social og følelsesmæssig udviklng: l%åx Sproglig udvikling: ca. lyz år Omverdensbevidsthed: ca. 1 år Wveile

3 Side:2/3 Legemspleje og kropsbevisthed: ca. 13 /4 Leg/l«eativitet: ca. I år har bedt VISO om hjælp til at ffi beskrevet Camilla, og de vanskelighe- Camillas far, Jens eldsen der Camilla har. Viso-specialist Chadotte Jensen og Viso-specialist Pia Lindberg Fenger har i samarbejde observeret Camilla i skolen, i SFO og i hjemmet. Charlotte Jensen har ud fra samtaler med omsorgspersoner i skolen, SFO og Camillas far udarbejdet en pædagogisk Udviklingsbeskrivelse med neuropædagogiske overvejelser. Denne udviklingsbeskrivelse vedlægges denne VISO- rapport. Forløbsbeskrivelse: Opstartsmøde 2l Observation af Camilla i skolen, SFO og i hjemrnet I Rådgivning med udgangspunlct i observationen og udviklingsbeskrivelsen Afsluttende møde Udviklin gsbeskrivelse: Vedlagt som bilag. Rådgivning: Der er ydet en rådgivning af Ztimer til Jens Kjeldsen. Rårlgivningen tog udgangspunkt i Udviklingsbesl«ivelsen, samt observationer af Camilla og i allerede eksisterende beskrivelser af Camilla. Jeg har rådgivet Jens i, hvor vigtigt det er, at hverdagen omkring Camilla opbygges så den bliver så stnrktureret og genkendelig som muligt. Det vil være godt for Camilla, at dagen bliver struktureret visuelt, det vil sige at der udarbejdes et visuelt støttesystem. Jens fortæller, at han har prøvet at bruge billeder/ Boardmaker, men Camilla ikke brugte billederne, hun smed dem væk eller ville ikke bruge dem. Camilla vil måske have større forståelse for et visuelt støffesystem, hvor der bruges konkreter i stedet for et støttesystem hvor der bruges billeder. Jeg vil opfordre til at der udarbejdes et støttesystem, der kan bruges af alle de omsorgspersoner der er omlring Camilla. Det skal være et støttesystem, der er flytbart og kan medbringes i skolen, SFO, aflastningen og i hjemmet. Det er vigtlgt med sarnarbejde oml«ing brugen af støttesystemet, da et fælles støttesystem til Canrilla, vil optimere Camillas forståelse for omgivelserne og de krav der stilles til hende. Konklusion: Camilla ligger udviklingsmæssigt på tidlige udviklingstrin, hun har behov for støtte af en omsorgsperson i alle vågne timer og ofte også om natten på grund af epileptiske anfald. Hun har mulighed for, at udvikle sig positivt i gode perioder, men skal have massiv støtte i perioder, hvor hun har mange anfald eller er stresset.

4 Side: 3/3 For at forbygge, at Camilla bliver stresset, er det vigtigt med en stnrktureret hverdag, stnrkfirering af aktiviteter, ro omkring Camilla" tydelige omsorgspersoner der kan guide og vejlede Camilla i samværet med andre børn og voksne. Camilla har behov for at der er ettæt samarbejde mellem, skole, SFO, aflastningen og hjemmet. Jo mere ensartet aktiviteter og dagsrybner kan blive, jo mere overskuelig og forudsigelig bliver Camillas hverdag og jo mindre stresset bliver Camilla. Camilla vil også i fremtiden have behov for massiv støtte i hverdagen, Venlig hilsen Pia Lindberg Fenger VISO-specialist

5 Pædagogisk Udviklingsbeskrivelse med neuropædagogiske overvejelser Dato: 7. Juni 2013 Camilla Bertelsen Kjeldsen Cpr: Generelt: Udviklingsprofilen er udarbejdet på baggrund Susanne Freltoftes bog: Udviklingsalder hos voksne udviklingshæmmede. feg havde den 2L. Maj 20L3 mulighed for at indsamle data vedr. Camilla. Dels iagttog jeg Camilla på Ådatskolen, dels iagttog jeg Camilla i Klubben, pædagogerne svarede begge steder på udvalgte spørgsmål vedr. Kognition. Endvidere, var jeg på besøg hjemme hos Camilla her svarede Camillas far ens på Spørgsmålene i udviklingsalder testen. Den pædagogiske udviklingsbeskrivelse er en status, et øjebliksbillede af hvordan Camilla skaber mening af sine perceptioner her i juni måned 2013, Udviklingsprofilen består dels i form af en profil - vedlagt som bilag med en kurve tegnet over de undersøgte domæner - dels som en kort beskrivelse af Camillas funktioner og i forlængelse heraf også nærmeste udviklingszone jvf. Vygots Side: 1/5 EAN-nr,: KontaKperson: VISO- Specialist Charlotte Jensen H.O.Wlldenskovsvej 1A 7080 Børkop Mobiltlf.: E-post chjns@vejle.dk Udviklingsprofilen fortæller os noget om hvilke krav vi kan stille til Camilla, den fortæller os noget om Camillas tænkning og hvor hun har sine ressourcer. Udviklingsprofil: Kognitiv/ Intellektuel udvikling: ca. 1 rz^ år Med sin udviklingsalder svarende til ca. tyz år lærer Camilla ved at eksperimentere og lege. Hun genkender en genstand, når hun ser et billede af den. Hun genkender og forbinder ordet ko med Wveile KOMMUi{E

6 Side:2/5 billedet og peger glad og stolt på Koen i billedbogen. Camillas tanker går ikke ud over hvad der er synlig!. Camilla har en meget konkret tankegang. Der er noget latenstid. Fra Camilla bliver stillet en opgave til hun kommer med et verbalt eller motorisk svar går længere tid end hvad man kunne forvente. - Måske en bivirkning ved antiepileptikum? Ikke desto mindre, er der en træghed i Camillas tanke og motorik fhypoarousalj, der gør tænkningen langsom. Det betyder, at Camilla har brug for tæt støtte, 1-1 i indlærings og arbejdssituationer. Camilla profiterer af at blive promptet. Hun har brug for - ikke bare at blive sat i gang men også for støtte til at fastholde fokus. Camillas opmærksomhed varer blot få minutter, eller til der kommer en afbrydelse udefra. Nærmeste udviklings Zone: Camilla skal fortsat have mulighed for at gå på opdagelse. Skabe, skuffer, æsker, tasker med ting og hemmeligheder som hun kan undersøge selvstændigt. Sammen med pædagog: At sortere genstande efter form, farve, størrelse. Puslespil, Camilla har brug for at få forevist nye muligheder med kendt materiale. At tingene kan anvendes anderledes end hun plejer( arbejde med forestillingsevne). Camilla kan kun internalisere erfaringer som har udgangspunlit i egne sansemotoriske oplevelser. Hun har brug for mange oplevelser og stimuli og for at få dem gentaget. Der skal benyttes signal ord, ikke mindst til identifikation at situationer. Camilla har brug for visuel hukommelsesstøtte. Med udviklingsalderen kommer normalt en interesse for, selv at deltage i dagligdags gøremåi, der giver mening. Social og følelsmæsig udvikling 1 uår: Når Camillas udvikling svarer til ca. LYz år betyder det, at Camilla imiterer omsorgspersonerne. Selv når de nyser, nyser Camilla også. Hun udtryk\g.sine følelsåfog det er nemt at læse Camillas følelsesmæssige tilstand. Camilla kan genkende sig selv i spejlet. Og hun kan genkende følelser hos andre, Det hører med til udviklingsalderen, at man gerne vil have sin omsorgspersons fulde opmærksomhed, og at der kan blive tale om udadreagerende adfærd hvis vedkommende taler for liænge med andre. Da Camilla skal spise frokost, får hun stukket de første par ryttere på gaflen af pædagogen, Camilla stikker herefter selv gaflen i rytteine en ad gangen. Hun henvender sig ofte til sin p-ædagog for at blive bekræftet Da en anden elev spørger "Camillas pædagog", om hun har sovet godt, vender Camilla sig mod ham og siger Bangl Bang! Og folder den ene hånd Iil s der som hun sigter på ham med. Han skal tydeligvis ikke tage opmærksomheden "n fra " hendes pædagog"

7 Side: 3/5 Camillas tryghed ligger i det tætte nærvær med pædagogen. Hun har en forventning om her at kunne å hjælp og trøst. Nærmeste udviklings zone: Arbejde med en begrndende selvopfattelse. Hvilke ting er Camillas? Pege på kropsdele. Udtrykke egne behov. Arbejde med medfølelse, følelser overfor de andre elever, give knus, Ae hvis de er kede af det. Interagere med andre elever i kortere perioder. Deles om materialer, legetøj osv. Vise begyndende forståelse for regler. F. eks Tørre op når hun har spildt. Sproglig udvikling godt 1 1r' år: Med sin sproglige udvikling på ca. L th år svarer det kommunikative niveau til det kognitive. Camilla kan udpege ting på opfordring, hun kan finde genstande hun kender fcamilla hent baby!). Camilla kan forstå en opfordring med to forskellige handlinger. Eks. "find madkassen og læg den i tasken". Camilla bruger enstavelsesord, signalord. Mest hører jeg en kontalrtlyd, "Ej, Ej." og spørgsmålet "Hvad er det?" Men på opfordring forsøger Camilla at gentage pædagogens ord Grøn. Ud af Camillas mund kommer et ord der ligner meget "gøn". Nærmeste udviklings zone: - Arbejde med spørgsmål og små udfordringer. Hvem er det? Benævne personer, genstande og handlinger i naturlige sammenhænge. Arbejde med Rim og remser, læse billedbøger, samtalebøger sammen med pædagog. Arbejde med sproget som symbol. Evt. konkreter tilknyttet signalord. Små arbejdsopgaver, "sæt tallerkenen i køkkenet" osv. Omverdensbevidsthed ca. 1år: Camilla siger "Hej" hver gang nogen går forbi hende. Camilla samler-ting op for at unders øge dem. Hun reagerer på spørgsmålet "Hvor er?" for kendte ting_ og_ personer. Camilla ved at jeg er fremmed og udviser i begyndelsen forsigtighed_ 'og forsøger at få bekræftelie fra far på, at jeg er god nok, sidenhen leger hun glad o[ gerne med mig. Hvis jeg trækker mig forsøger hun,?t få mig til at fortsætte legån. Camilta rejser sig da jeg spørger efter om jeg må se hendes værelse. CamIUa viser mig "Yndlingslegeiøjet''. Legesagerne ligger spredt over hele værelset og rodet fortsåtter indl stuen. ]eg tænker at Camilla. for at vide hvad hun har af sig"r, hælder det hele ud så hun kan se det. Alternativt ville det hjælpe på over-

8 Side:4/5 skueligheden med hylder med kasser på værelset. På kasserne kunne der være billeder af hvad der er i kasserne. Nærmeste udviklings Zone: Når Camilla samler noget op, har hun stadig brug for vores støtte til, at få mening ud afdet hun finder. Hun har brug for mange og forskellige stimuli både i den nære omverden: undersøge æsker, huller, hylder åbne skabe osv. Og i nærmiljøetpeture, udflugter osv. Leeemsuleie os kronsbevidsthed ca. 1 3/+ år: Camilla Kan i forbindelse med spisning selv stikke ryttere på gaffel. Hun drikker selv af kop/ glas og spilder ikke. Camilla hælder op i sin kop med støtte fra pæd. da hun spilder, siger hun "bord" og peger. Hun får et stykke papir og forsøger at tørre op. Camilla samarbejder ved af og påklædning og forsøger at hjælpe til. Nærmeste udviklings Zone: Benytte sæbe ved håndvask, bruge lommetørklæde. Hjælpe med oprydning og rengøring. - Smide affald i papirkurv, stille ting på plads, tørre bordet af med klud Leg /Kreativitet ca. godt 1år Med Sin udviklingsalder på godt 1 år, kan Camilla tage del i rundkredslege, når der er tale om Iege som passer til udviklingsalder. Eks. Bjørnen sover, "Giveftage lege" osv.. Hun sætter store perler på snor, eller i perleplade. Camilla kan male/ tegne, det ligner ikke noget endnu, men er mere en legen med materialer og_farver. Cåmilla kan - og vil gerne lege gemmelege, skattelege og lege med ting som kan hældes, spildes, tømmes, skilles ad. Camilla hår en dukke "Baby'' den får omsorg og bliver puttet og taget med i favnen. Nærmeste udviklings Zone: Formbare materialer,ler, modellervoks, dej - Bage sandkager i sandkassen, firlde vand i spand, Små rollespil - laden som om man drikker uden at gøre det made dukken. Turtagning. Klodser, samlepyramider, ting der kan sættes sammen og tages fra hinanden, puttekasser, holde og balloner, Mester fakel, pusle-

9 Side:5/5 spil, spand og skovl, sangbøger, reklamer, bøger med enkle fortællinger, der gentages og gentages.