Evaluering af Huskunstnerprojekt Linjedans, rumlerier, form og arkitekturfornemmelser for førskolebørn,- V/ billedkunstner Mini Blume:

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Evaluering af Huskunstnerprojekt Linjedans, rumlerier, form og arkitekturfornemmelser for førskolebørn,- V/ billedkunstner Mini Blume:"

Transkript

1 Evaluering af Huskunstnerprojekt Linjedans, rumlerier, form og arkitekturfornemmelser for førskolebørn,- V/ billedkunstner Mini Blume: Kunstnerisk og teoretisk baggrund/udgangpunkt: Det er en kunst at forene teorier med praksis og begreber med virkelighed, men med stor tilfredshed vil jeg mene det er lykkedes mig som kunstner igennem mit huskunstnerprojekt at blive styrket til udviklingsorienteret fremadrettet formidler praksis, grundigt funderet i såvel teori som erfaringsbaseret praksis. Det kommunale system i Skole og Dagtilbud er meget forskelligt fra det kunstneriske system og tankegang. Det er forskelligt i sine holdninger og sine tilgange, og med mit ønsket om at ville verden noget udenfor den kunstneriske sfære, synes jeg det er vigtigt at kunne objektivisere holdninger med et større kommunikationsteoretisk perspektiv. Hertil finder jeg professor i sociologi og kommunikationsteoretiker Niklas Luhmann anvendelig, der komplementerer Otto Scharmers mere indadvendte søgen, mod den mere udadrettede kommunikation. Huskunstnerprojektet i 2012 Linjedans, rumlerier, form og arkitekturfornemmelser for førskolebørn er med afsæt i fagligt forankret kunst- og arkitekturforståelse, hensigtsmæssigt blevet tilpasset kunstneriske processer til anvendelse af udvikling af læring og pædagogisk praksis i 20 daginstitutioner i Lolland og Guldborgsund kommuner. I udviklingen og gennemførelsen af projektet har det fordret integration af forskellige tankesæt og forståelsesrammer fra billedkunst, arkitektur, pædagogik og læreplaner, kommunikationsteorier og oplevelsesteoretiske tilgange med specifik indsigt i Dagtilbuds udviklingsmæssige behov og konkrete udfordringer set i et samfundsperspektiv. Mit Huskunstnerprojekt fra 2012 underbygger antagelsen om at kunstnerisk skabende metodiske tilgange og forståelser, i mødet med samfundsrelevante udfordringer og udviklingsmuligheder på området indenfor skole, dagtilbud og udsatte børn og unge, kan bidrage til positiv udvikling af nye forståelsesrammer og håndteringen af disse udfordringer. Set ud fra min praksis er det tydeligt at min udfordring med at formidle kunstneriske processer er instrumentaliseringen af de kunstneriske og kreative tilrettelæggelser i forsøget på at nå det pædagogiske system. Teaching through arts kan være sværere i sin praksis end i teorien, og særligt i yderområder af Danmark, hvor kultur også skal forstås som, og indbefatter kognitiv viden. Det særlige ved kulturel viden er at den nødvendigvis ikke lader sig omsætte i ord. Det der hænger sammen med ens kultur, er normalt ikke er noget man taler om, men er en position man taler ud fra. I lyset af denne position er min kunstneriske baggage jeg bringer med mig i mit Huskunstnerprojekt ud i børnehaverne, ofte og allerede udfordret i sit udgangspunkt. 1

2 I mødet med børn og pædagoger på Lolland og Falster, giver det helt sig selv, hvis det skal give mening for alle parter at lave kunstneriske og kulturelle projekter, at en billedkunstformidling må tage sit afsæt i relationen. Centralt står legen som medierings redskab, og nyt bud på formidling, i kunstneriske og kulturelle processer. Det interaktive processuelle felt mellem kunst og beskuer, værk og oplever, medie og mediebruger understøtter derfor mit Relationelle billedkunstfaglige fagsyn. Den relationelle tilgang til formidling af billedkunst, er særdeles befordrende for den særlige rammesætning der er på Lolland og Falster. Igennem den relationelle tilgang betragtes kunst som noget der kan bruges, og ikke kun forståes. Et kunstværk bør betragtes som en åben invitation til at konstruere nye relationer til dets betydning og anvendelse. Med bevidstheden om at kunstværker er vigtige at komme i dialog med, har jeg i mit huskunstnerprojekt valgt, ud fra et klassisk dannelsesperspektiv, aldrig at gå på kompromis med indholdsdimensionen, men derimod har jeg forsøgt at uddybe formidlingspotentialet igennem en ekspressiv formidling, hvor børnene havde hands on i processerne. Huskunstnerprojekt i Lolland og Guldborgsund kommuner 2012: Linjedans, rumlerier, form og arkitekturfornemmelser for førskolebørn Fra min iagttagelse oplever jeg at jeg som På professionel billedkunstner har haft stor succes med, i 20 institutionernes egne rammer, at formidle det kunstneriske sprogs potentiale i en pædagogisk inddragende kontekst. Herved har projektet i sin helhed sat spot på de hjemlige rammers mulighed for at kunne give børn og pædagoger en legende og eksperimenterende tilgang til kunst, arkitektur og design. Mit udgangspunkt har været at dette nemlig ikke kræver store museale rum, eller særlige børn! Foruden at være uddannet professionel billedkunstner, har jeg på baggrund af mit diplomstudie i Kunst og Kulturformidling for børn og unge, haft den målsætning at lave en strukturel kobling til Dagtilbuds læreplaner og den generelle samfundsudvikling. Derfor har det også været meget glædeligt, at kunne erfare at mine tilgange efterfølgende netop har inspireret til implementering af nye kunstneriske praksisformer i de institutioner jeg har besøgt i Lolland og Guldborgsund kommuner. 2

3 Mine oplevelser har uden undtagelse været, at det var legende let at fange og fastholde børnene i de tematikker, jeg præsenterede. Gennem intro seminar på Fuglsang Kunstmuseum for de involverede pædagoger, blev vejen banet for en workshop-uge med mig i 20 forskellige institutioner. Til børnehaverne havde jeg forskellige skriftlige dags-programmer til pædagogerne og til børnene forskellige visuelle powerpoint præsentationer omkring dagens tematikker og opgaver. Alle processer blev struktureret tydeligt og spændende, og roller, og pauser blev fordelt og aftalt forinden dagen gik i gang. Evalueringsseminar, er på baggrund af lavpraktisk opståede problematikker, blevet til en indsamling af ideer blandt de involverede institutioner, der via projektet har forpligtet sig til at udvikle et mindre eller større børnekulturprojekt inspireret af mine tematikker, formidlingsmæssige tilgange eller kunstneriske formgivninger og materialer. Denne dokumentation skal til sidst samles ind som pdf filer til en vidensbank af ideer til alle institutioner, der dermed får projektets idegrundlag omkring engagerede børnekulturelle rum praksisnært doblet op 20 gange. Tematikker blev i workshopugen præsenteret varieret og tilpas udfordrende så børnenes udtrykspotentiale blev forlænget og uddybet. Pædagogerne fik hermed anledning til at se nye muligheder i deres pædagogiske arbejde, såvel i forhold til det enkelte barn som for hele førskolegruppens læringsmæssige målsætning. I det følgende vil jeg redegøre for baggrund, udvikling og udførelse af Huskunstnerprojektets opbygning: 3

4 Seminarene: (ovenfor ses et uddrag af aktiviteter og powerpoint-præsentationsmateriale for pædagogerne) Min pointe var, på seminarene for de medvirkende 20 institutioner, koblingen til kunstneriske arbejdsformer kunne blive til nye former for lærings og kreativitetspædagogikker, med god plads til inkludering og differentiering. Seminaret (sidst i marts måned 2012) varede 4 timer, og var struktureret således at jeg med powerpoint først gav en visuel præsentation af mig selv, mine kompetencer og den kobling jeg som billedkunstner har til pædagogisk praksis, læreplaner og den generelle samfundsudvikling. Dette blev efterfulgt at en pause hvorefter jeg gav endnu en visuel præsentation af de kommende 20 uger jeg skulle afvikle i de 20 institutioner. Jeg gav en grundig indføring i tematik, kunst og arkitektur, kreativitets tanken, og samfundsudviklingen set fra min iagttagelsesposition, Hvilket gav god dialog gennem hele præsentationen. Herefter var der frokost og praktiske voksen-workshops, der gav en forsmag på de kommende børne-workshops ude i institutionerne. Jeg havde købt grundigt ind af relevante kunst og arkitektur bøger til inspiration, og jeg oplevede en generel stor interesse i det nye stof område. Min kunstneriske relationelle tilgang til de små voksen-workshops på seminarene, inspireret af Helene Illeris, gav en åben og god kommunikation selv blandt de mest forskrækkede og tilbageholdne pædagoger. Jeg opstillede og fulgte 3 formelle krav til min projektudvikling hvorved mit kunstneriske og kreative projekts potentiale kunne give mening til pædagoger i dagtilbud. 1. Projektets og processernes kunstneriske/kreative dimension 2. Projektets og processernes sociale og inkluderende dimension. 4

5 3. Projektets og processernes lærende dimension set i forhold til læreplaner. Workshops i institutionerne: (ovenfor ses et uddrag af aktiviteter og præsentationsmateriale for børn og voksne) Alle institutioner skulle vælge 2 workshops jeg skulle afvikle i deres institution. Dette havde de på seminaret valgt ud fra mine visuelle præsentationer. Institutionerne kunne vælge mellem følgende temaer: 1. Kig, mærk, byg 2. Hverdagsarkitektur 3. Form, balance og ligevægt 5

6 4. Genbrug og redesign De forskellige workshop muligheder var dels for at komme så bredt rundt som muligt kunstnerisk, men også for at tilgodese institutioner med særlige interesser og børnegrupper. Dette betød at kombinationerne var mange igennem samtlige besøg i institutionerne, og ligeledes var sammensætningen af børnegruppen. Jeg havde sat et maksimum på 25 børn, for empatisk at tilgodese lavparktik i institutionerne, med stuestørrelser og primærgrupper. Dette var jeg på forhånd klar over ikke gav optimale vilkår for formidlingen til aldersgruppen, men jeg var klar over at hvis projektet skulle kunne inspirere til at blive integreret realistisk i daginstitutionerne, blev jeg nød til at åbne op for større grupper. Men idet at jeg var meget velforberedt såvel fagligt som lavpraktisk, oplevede jeg ingen problemer med at vække børnenes interesse, end ikke i min første visuelle præsentation der afkrævede børnenes aktive lytten og koncentration. Min store kommunikative pointe med Linjedans var netop den kunstneriske og kreative tilgangs muligheder for pædagogisk inkludering og differentiering, selv i store børengrupper. Hverdagen var fra kl inklusiv pauser for børnene. Hver morgen startede med en visuel powerpoint præsentation af dagens temaer, hvortil der blev ført en åben dialog mellem mig og børnene omkring deres syn, erfaringer og holdninger til dagens givne tematik. Herefter var dagen struktureret efter praktiske opgaver sammensat af forskellige materialer og brug af motoriske og intelektuelle kompetencer. Dette gav det rette tempo-skift, der kunne fastholde børnenes koncentration og nysgerrighed gennem hele dagen. Hver opgave som børnene blev præsenteret for, havde et begrænset antal materialer. Men for mig som skulle lancere 2-3 opgaver pr. dag for børnegruppen var det materiale mæssigt en stor mundfuld. Opgaverne kunne veksle mellem at bruge sand, træklodser, genbrugsmaterialer i alle afskygninger, perler, piberensere, maling, tuscher, lim og limpistoler, computer og Google Earth, en modulbygget hule af vandrør og plader, bløde tæpper og puder, lyskæder, podcasts,bøger, diktafon, plasticdyr, dukkehusmøbler.. osv osv. Eneste krav var at jeg kunne flytte alt rundt selv, og have materialerne i min bil. Det er ingen hemmelighed at det var et kæmpe logistisk arbejde at pakke bilen hver dag, men efterhånden gik det nemmere og jeg udviklede hele tiden bedre praktiske løsninger til mig selv. Endnu en hovedpointe i Linjedans var at reducere materialemæssige muligheder til de forskellige opgaver, hvormed mulighedsoverskuddet gav et frit flydende flow af leg og improvisationer hos børnene. Leg er på mange måder kodeord for nøglen ind til det kreative eller kunstneriske univers. Denne legemodus er ofte karakteriseret ved tidløshed, lethed og glæde,- og den åbenlyse glæde og lettelse der bredte sig hos pædagogerne,- når børnene fik lov til at lege i projektet, var en god indikator for sammenhængen mellem leg og læring. Et godt eksempel er dagen hvor jeg talte om materialers skrøbelighed, haver og huse Alle børn fik udleveret deres egen plastickasse med sand (sand som de selv lige havde været ude og hente på legepladsen). Morgenes snak og visuelle gennemgang var en omdigtning af Ulven og de tre små grise, der førte over i at tale om materialers holdbarhed. Ud fra at børnene dagen før havde 6

7 lavet fysiske balanceøvelser og bygget tårne af træklodser, med inspiration fra Dubais skyskrabere, var denne dag anderledes i sit sanselige materiale. Børnene skulle selv konstruere geometriske forme af pap til deres byggeri i deres sandkasse. De skulle ligeledes reflektere over hvad en have er, og hvad der kunne være det sejeste, smukkeste, bedste der kunne være i en have, efter deres eget hjerte. Jeg havede perler, piberensere, pinde, plasticdyr, biler og små papmodeller af alle børn, der gav illusionen at børnene selv beboede haven i kassen. Dette gav anledning til leg i sin mest dejlige, inkluderende, fantasifulde og undersøgende form. Denne dag elskede jeg særligt at gennemføre for børn og pædagoger. I teoretisk forstand fik det antropologiske begreb for børns kultur plads til at udvikle sig og virke i en pædagogisk kontekst. I dette rammesatte legende univers var jeg blot igangsætter og inspirator set fra børnenes perspektiv, og jeg blev umådelig populær idet jeg ugen igennem kunne fortælle mange nye historier med levende billeder til, og jeg kendte til mange nye slags lege der spændte bredt og inkluderede alle typer børn og materialer. Set ud fra et kunstnerisk perspektiv spændte inspirationen fra dekonstruktivistisk skulptur, mobiler i monumentale som små størrelser, verdens arkitektur og modelbyggeri, farveteori, materialers sansemæssige modsætninger, - til lydoptagelser, geometrisk forståelse og tegne/skitse opgaver. Ud fra pædagogiske overvejelser og set ud fra børnenes perspektiv ville jeg gerne tilgodese forskellige interesser. Der var pyntelige finmotoriske materialer, henover grov-motoriske konsturktioner af genbrugsmaterialer. Der var lytte og iagttaglesesøvelser, balance opgaver og øvelser, ligesom der var, socialtræning, tegne og mere instrumentelle forståelsesopgaver. Til hver dag havde jeg skrevet et skriftigt program til pædagogerne, der kunne forberede dem på dagens udfordringer, hvilket gav tryghed og med-ejerskab blandt pædagogerne til selv at deltage støttende i processerne/workshoppene. Jeg oplevede, og fik tilbagemeldinger på, at mine kunstneriske og kreative tilgange til børnegruppen åbenlyst frigav børnenes mere skjulte potentialer. Pædagogerne fik praksisnær inspiration til at inkludere deres pædagogiske målsætninger for det individuelle barn (kommunalt og statsligt fastsatte tests, sprog- og skoleparatheds vurderinger mv), men de fik også inspiration til mere overordnede mål for læreplaner og vurdering af det generelle børnemiljø i institutionen. (Hovedpointen i ansøgningen til kunstrådet gik på at inspirere til engagerede børnekulturelle rum..) Sidst med ikke mindst fik alle medvirkende en ny vinkel på kunst og arkitektur som åbne invitationer til at drømme og undere sig, konstruere, bygge, male, tegne og lege videre. Hermed mener jeg at flere essentielle pointer i forhold til mit faglige indhold i formidling også giver mening i det lokale samfunds regi.. 7

8 8

LINJEdans, RUMlerier, FORM og ARKITEKTURfornemmelser

LINJEdans, RUMlerier, FORM og ARKITEKTURfornemmelser LINJEdans, RUMlerier, FORM og ARKITEKTURfornemmelser - Et GRATIS forløb for, af og med førskolebørn i Lolland og Guldborgsund kommuner. - Et Lolland Billedskole-projekt ved billedkunstner Mini Blume med

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014 Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan

Læs mere

Sprogværksted i børnehøjde

Sprogværksted i børnehøjde Bilag til ansøgningsskema til huskunstnerordningen Sprogværksted i børnehøjde Galten/Låsby dagtilbud søger om tilskud under huskunstnerordningen til projekt Sprogværksted i børnehøjde. Skanderborg kommune

Læs mere

Børnehuset Kastaniebakken Institution Birkehaven

Børnehuset Kastaniebakken Institution Birkehaven Børnehuset Kastaniebakken Institution Birkehaven Pædagogisk praksis- og handleplan 2012 0 Pædagogiske principper og pædagogiske læreplaner Vores målsætning er at understøtte barnets udvikling, læring og

Læs mere

1. Indledning. Tegn på læring 2 Pædagogiske læreplaner

1. Indledning. Tegn på læring 2 Pædagogiske læreplaner Tegn på læring 2 1. Indledning I august 2004 trådte lovgivningen om de pædagogiske læreplaner i kraft. Den pædagogiske læreplan skal beskrive dagtilbuddets arbejde med mål for læring. Den skal indeholde

Læs mere

LÆRING, LEG & BEVÆGELSE

LÆRING, LEG & BEVÆGELSE LÆRING, LEG & BEVÆGELSE Præsentation af oplægsholdere Dagtilbudsleder Karin Andreasen, som vil præsentere de overordnet visioner og tanker bag projektet. Pædagogisk leder Nete Rosenkilde, som vil præsentere

Læs mere

Pædagogiske Læreplaner

Pædagogiske Læreplaner Pædagogiske Læreplaner Målene i læreplanen skal udarbejdes med udgangspunkt i det rammer, vilkår og ressourcer institutionen har. Det vil sige med udgangspunkt i dagtilbuddets fysiske rammer, børne- og

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

STESTRUP BØRNEGÅRDS LÆREPLAN 2010 TEMA: SOCIALE KOMPETENCER

STESTRUP BØRNEGÅRDS LÆREPLAN 2010 TEMA: SOCIALE KOMPETENCER STESTRUP BØRNEGÅRDS LÆREPLAN 2010 TEMA: SOCIALE KOMPETENCER Stestrup Børnegård Stestrupvej 45-47 4360 Kr. Eskilstrup INTRODUKTION TIL STESTRUP BØRNEGÅRD OG LÆREPLAN 2010. Læring har intet fast startpunkt

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...

Læs mere

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet Pædagogisk læreplan for Kastanjehuset Tema: Barnets alsidige personlige udvikling Mål At barnet udvikler sig på samtlige udviklingsområder. At barnet udvikler selvfølelse, selvværd og selvtillid. Får bevidsthed

Læs mere

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget.

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Læreplaner 2013 Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Baggrund: I år 2004 blev der fra ministeriets side, udstukket en bekendtgørelse om pædagogiske læreplaner i alle dagtilbud. Det var seks temaer, der

Læs mere

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Institutionens navn adresse Indledning Byrådet har siden 1. august 2009 været forpligtet til at fastsætte mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger, kaldet

Læs mere

Fremtidens barndomspædagogik? Foto: Simon Cecchin Birk

Fremtidens barndomspædagogik? Foto: Simon Cecchin Birk Fremtidens barndomspædagogik? Foto: Simon Cecchin Birk Flere mulige tendenser og bud Større fokus på formel læring og skoleparathed. Fokus på børns færdigheder og kompetencer. Evidens, effekter og resultater.

Læs mere

Værdigrundlag og pædagogiske principper

Værdigrundlag og pædagogiske principper Værdigrundlag og pædagogiske principper Børnehuset Langs Banens værdigrundlag tager afsæt i Lyngby-Taarbæk kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik, LTK s Inklusionsstrategi samt i LTK s Læringsgrundlag,

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Læreplan for Privatskolens vuggestue

Læreplan for Privatskolens vuggestue Læreplan for Privatskolens vuggestue Privatskolens læreplan beskriver institutionens pædagogik og indeholder læringsmål for de indskrevne børn. Der er ikke tale om en national læreplan, eller en læreplan

Læs mere

Digidagi Programmet

Digidagi Programmet Digidagi 2017 Programmet Velk om m en Vi er stolte af at kunne byde jer velkommen til den første af forhåbentligt mange årlige tilbagevendende konferencer med fokus på dagtilbud og digitale medier. En

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

13-09-2011. Sprogpakkens 6-dages kursus. Introduktion og præsentation 1. dag. Introduktion og præsentation. Velkomst. Sprogpakkens 6- dages kursus

13-09-2011. Sprogpakkens 6-dages kursus. Introduktion og præsentation 1. dag. Introduktion og præsentation. Velkomst. Sprogpakkens 6- dages kursus Sprogpakkens 6-dages kursus Introduktion og præsentation 1. dag 1 Introduktion og præsentation Velkomst Præsentation af deltagerne Praktiske informationer om kurset Evaluering Sprogpakkens baggrund 6-dages

Læs mere

Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012. bilag

Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012. bilag Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012 bilag c bilag C Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012 Vision for børneområdet i Klitmøller Børnelivet i Klitmøller tager

Læs mere

Pædagogiske læreplaner

Pædagogiske læreplaner Pædagogiske læreplaner Denne DCUM-vejledning beskriver de krav der er til arbejdet med de pædagogiske læreplaner i dagtilbud. Vejledningen skal støtte dagtilbud og kommuner i at leve op til kravene om

Læs mere

Dagtilbudspolitik. Rebild Kommune - Børn og Ungdom Oktober 2008

Dagtilbudspolitik. Rebild Kommune - Børn og Ungdom Oktober 2008 Dagtilbudspolitik Rebild Kommune - Børn og Ungdom Oktober 2008 1 Indhold Vision 3 Baggrund 3 Formål 3 Pædagogisk tilgang 4 Helhed for børnene 5 Vision I Rebild kommunes dagtilbud vil vi, at børnene skal

Læs mere

Pædagogiske læreplaner på Abildgårdskolen.

Pædagogiske læreplaner på Abildgårdskolen. Pædagogiske læreplaner på Abildgårdskolen. Om skolen: Abildgårdskolen er beliggende i Vollsmose i Odense. Skolen har pt. 655 elever hvoraf ca. 95 % er tosprogede. Pr. 1. august 2006 blev der indført Heldagsskole

Læs mere

Billedkunst B stx, juni 2010

Billedkunst B stx, juni 2010 Billedkunst B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fagets primære genstandsfelt er billedkunst og arkitektur. Faget inddrager fænomener fra hele det visuelle felt. Kunst og arkitektur tjener

Læs mere

Solstrålen Læreplaner, 2013

Solstrålen Læreplaner, 2013 Solstrålen Læreplaner, 2013 Forord Børns udvikling skal forstås som en helhed derfor begyndte vi i Solstrålen, at kigge på hvordan vi kunne skabe bedre sammenhæng mellem læreplanstemaerne og institutionen

Læs mere

Science i børnehøjde

Science i børnehøjde Indledning Esbjerg kommunes indsatsområde, Science, som startede i 2013, var en ny måde, for os pædagoger i Børnhus Syd, at tænke på. Det var en stor udfordring for os at tilpasse et forløb for 3-4 årige,

Læs mere

Læreplan. Tydeliggørelse af det pædagogiske arbejde i Børnehaven Sølyst.

Læreplan. Tydeliggørelse af det pædagogiske arbejde i Børnehaven Sølyst. Læreplan Tydeliggørelse af det pædagogiske arbejde i Børnehaven Sølyst. Med lov om pædagogiske læreplaner har socialministeriet udarbejdet en beskrivelse af, hvilke mål der er styrende for arbejdet i dagtilbuddet.

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Overordnede mål: Sociale kompetencer X Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske

Læs mere

Pædagogiske læreplaner

Pædagogiske læreplaner Pædagogiske læreplaner KROP OG BEVÆGELSE Børnene skal have mulighed for at være i bevægelse, samt støttes i at videreudvikle kroppens funktioner Børnene skal have kendskab til kroppens grundlæggende funktioner,

Læs mere

Pædagogisk læreplan. Gældende for de 3 4 årige på Mariehønsene og Solstrålen. Udarbejdet af Mie, Parimalam, Lea og Susanne. 2009 til 2011.

Pædagogisk læreplan. Gældende for de 3 4 årige på Mariehønsene og Solstrålen. Udarbejdet af Mie, Parimalam, Lea og Susanne. 2009 til 2011. Tema 1. Barnets alsidige personlige udvikling Pædagogisk læreplan. Gældende for de 3 4 årige på Mariehønsene og Solstrålen. Udarbejdet af Mie, Parimalam, Lea og Susanne. 2009 til 2011. Overordnede mål

Læs mere

Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab

Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab Digitalisering er et vilkår i dag Digitale medier er med til at definere virkeligheden omkring os og dermed er de med til at definere os (Jostein

Læs mere

Brumbassens - Pædagogiske læreplaner

Brumbassens - Pædagogiske læreplaner Brumbassens - Pædagogiske læreplaner 2016/2017 Indholdsfortegnelse Forord... 2 Læringsmål for 2016/2017... 3 Mindfulnessen s læringsmiljø... 4 - Mål... 4 Udelivets læringsmiljø... 5 - Mål... 5 Det anerkendende

Læs mere

Rapport for børnehuset 'Holbøllsminde'

Rapport for børnehuset 'Holbøllsminde' Rapport for børnehuset 'Holbøllsminde' MEDARBEJDERNES SELVVURDERING MEDARBEJDERNES SELVVURDERING Børnehuset Holbøllsminde Antal besvarelser: 6 Denne tabel viser, hvordan de ansatte har vurderet den pædagogiske

Læs mere

GENTOFTE KOMMUNE VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING GRØNNEBAKKEN SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING. Hjernen&Hjertet

GENTOFTE KOMMUNE VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING GRØNNEBAKKEN SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING. Hjernen&Hjertet GENTOFTE KOMMUNE GRØNNEBAKKEN VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING Hjernen&Hjertet GENTOFTE GENTOFTE KOMMUNES KOMMUNES FÆLLES FÆLLES PÆDAGOGISKE PÆDAGOGISKE

Læs mere

Opsamlingsbesøg Der er afsat 2 dage til opsamling/evaluering og fremtidssikring i hvert børnehus.

Opsamlingsbesøg Der er afsat 2 dage til opsamling/evaluering og fremtidssikring i hvert børnehus. Legepilot projekt. Børneinstitution Abildgård har etableret et projekt som er funderet i fælleslege i uderummet med særligt fokus på legepladsen. Det pædagogiske fokus har sit afsæt i bevægelsesglæde og

Læs mere

N Æ RVÆ R O G E M P AT I I SKOLEN

N Æ RVÆ R O G E M P AT I I SKOLEN Præsentation af undervisere Som fælles grundlag og inspiration var vi deltagere på et kursus i 2007 afholdt på Vækstcenteret. Vi arbejder alle professionelt med børn og unge. Kurset var arrangeret af foreningen

Læs mere

Herved mener vi: Se, høre og være opmærksom på det enkelte barn. At møde barnet, der hvor det er. Tydelige og nærværende voksne.

Herved mener vi: Se, høre og være opmærksom på det enkelte barn. At møde barnet, der hvor det er. Tydelige og nærværende voksne. Institutionens værdigrundlag: Vi tager udgangspunkt i Kolding Kommunes værdier: En anderkendende og omsorgsfuld tilgang Herved mener vi: Se, høre og være opmærksom på det enkelte barn. At møde barnet,

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup Alsidig personlig udvikling Pædagogiske læreplaner Børnene skal opleve, at de bliver mødt af engagerede og anerkendende voksne og at blive inviteret ind i det kulturelle fællesskab. Børnene skal have mulighed

Læs mere

Afrapportering af arbejdet med pædagogiske læreplaner i dagplejen, Randers kommune 2014.

Afrapportering af arbejdet med pædagogiske læreplaner i dagplejen, Randers kommune 2014. Afrapportering af pædagogiske læreplaner fra dagplejen i Randers kommune januar 2015 Punkt 1 Status på det overordnede arbejde med læreplaner Dagplejen har udarbejdet fælles pædagogiske læreplaner med

Læs mere

Institution: Vesterlunden. Institutionen består af følgende børnehuse: Kernehuset Kildebækken Nordenvinden Nordlyset Ryttergården Skovlinden

Institution: Vesterlunden. Institutionen består af følgende børnehuse: Kernehuset Kildebækken Nordenvinden Nordlyset Ryttergården Skovlinden Institution: Institutionen består af følgende børnehuse: Skovlinden MEDARBEJDERNES SELVVURDERING Side 1 af 10 MEDARBEJDERNES SELVVURDERING Institutionen Antal besvarelser: 69 Denne tabel viser, hvordan

Læs mere

Hvad kan DIN skole bruge biblioteket til?

Hvad kan DIN skole bruge biblioteket til? Hvad kan DIN skole bruge biblioteket til? Besøg BIBLIOTEKET Besøg VANDREHALLEN Besøg BIBLIOTEKET Hvordan kan skolen bruge biblioteket? Hvorfor biblioteksbesøg? Tilbuddene veksler mellem kulturel oplevelse

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger i dagtilbud 2012

Faglige kvalitetsoplysninger i dagtilbud 2012 R A P P O R T Faglige kvalitetsoplysninger i dagtilbud 2012 Dagtilbud og Undervisning, januar 2013 F a g l i g e k v a l i t e t s o p l y s n i n g e r 2 0 1 2 S i d e 2 I N D H O L D S F O R T E G N

Læs mere

Alsidige personlige kompetencer

Alsidige personlige kompetencer Alsidige personlige kompetencer Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medleven omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets engagementer

Læs mere

Rapport for Herlev kommune

Rapport for Herlev kommune Rapport for Herlev kommune FORÆLDRENES BESVARELSER Herlev kommune Svar Antal besvarelser: 241 Denne tabel viser, hvordan forældrene har vurderet den pædagogiske praksis. Forældrene har anvendt følgende

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune Formålet med denne mål- og indholdsbeskrivelse for SFO er at give borgerne mulighed for at få indblik i Ringsted Kommunes prioriteringer og serviceniveau

Læs mere

TRÆ; et materiale; STREET ART; DUKKETEATER;

TRÆ; et materiale; STREET ART; DUKKETEATER; INDHOLDSFORTEGNELSE Beskrivelser af forslag til workshops og projektforløb. Læs det og lad dig friste, eller blive inspireret til andet efter eget valg... TRÆ; et materiale; projektforløb for børnehaver

Læs mere

Guide til arbejdet med pædagogiske læreplaner og børnemiljøvurdering på dagtilbudsområdet

Guide til arbejdet med pædagogiske læreplaner og børnemiljøvurdering på dagtilbudsområdet Guide til arbejdet med pædagogiske læreplaner og børnemiljøvurdering på dagtilbudsområdet Udarbejdet februar 2014 0 INDLEDNING Denne pjece er udarbejdet med henblik på at støtte og inspirere Kalundborg

Læs mere

Beskrevet med input fra pædagogerne Henrik Nielsen, Sara Bistow, Heidi Ingemann Ivarsen, Løvspring, Viborg Kommune BAGGRUND

Beskrevet med input fra pædagogerne Henrik Nielsen, Sara Bistow, Heidi Ingemann Ivarsen, Løvspring, Viborg Kommune BAGGRUND 194 Vennemappen Konflikthåndtering Beskrevet med input fra pædagogerne Henrik Nielsen, Sara Bistow, Heidi Ingemann Ivarsen, Løvspring, Viborg Kommune Vennemappen BAGGRUND Kort om metoden Hvad kan børn

Læs mere

Praktikstedsbeskrivelse

Praktikstedsbeskrivelse Praktikstedsbeskrivelse Pædagogisk assistentuddannelse PAU Daginstitution Højvang 1 PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE Beskrivelse af praktikstedet: Institutionens navn Hoved tlf.nr.: Institutionens E-mail: Hjemmeside

Læs mere

Digital handleplan for område Tønder

Digital handleplan for område Tønder Digital handleplan for område Tønder Indledning Digitale medier er generelt blevet en integreret del af børns hverdag. Børn møder digitale medier i hjemmet og i det offentlige rum, hvilket gør, det er

Læs mere

Arbejdsdag med ressourcepædagogerne Svendborg Kommune

Arbejdsdag med ressourcepædagogerne Svendborg Kommune Arbejdsdag med ressourcepædagogerne Svendborg Kommune Kommunikation der flytter andre, så de kan.. Torsdag den 17. september 2015 Jesper Loehr-Petersen, MacMann Berg. 1 Sådan er dagen tænkt.. Kommunikative

Læs mere

Læreplan for alsidige personlige udvikling

Læreplan for alsidige personlige udvikling Læreplan for alsidige personlige udvikling Status / sammenhæng Børnenes alsidige personlige udvikling er en dannelsesproces, hvor de afprøver og udvikler deres identitet, mens de øver sig i at forstå sig

Læs mere

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN Pædagogisk idræt defineres som idræt, leg og bevægelse i en pædagogisk sammenhæng. Det er en måde at sætte fokus på bevægelse, idræt og sundhed gennem leg og læring. Pædagogisk

Læs mere

PÆDAGOGISK LÆREPLAN. Saltum & Vester Hjermitslev børnehaver. - vi går efter forskellen

PÆDAGOGISK LÆREPLAN. Saltum & Vester Hjermitslev børnehaver. - vi går efter forskellen PÆDAGOGISK LÆREPLAN Saltum & Vester Hjermitslev børnehaver - vi går efter forskellen Pædagogisk læreplan for børnehavedelene i Saltum SI Den pædagogiske læreplan skal skabe en bevidsthed både over for

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 DISKUSSION...6 KONKLUSION...7 PERSPEKTIVERING...

Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 DISKUSSION...6 KONKLUSION...7 PERSPEKTIVERING... Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 SAMFUNDSUDVIKLING.... 3 ÆSTETISKE LÆREPROCESSER... 4 DEN SKABENDE VIRKSOMHED... 4 SLÅSKULTUR... 5 FLOW... 5

Læs mere

Bilag 2 Digitale medier en del af et inkluderende læringsmiljø På denne pædagogiske dag vil vi sætte fokus på at styrke pædagogens professionsfaglighed med henblik på at arbejde med implementering af digitale

Læs mere

Pædagogisk læreplan for Børnehaven Bjedstrup Børnehus

Pædagogisk læreplan for Børnehaven Bjedstrup Børnehus Pædagogisk læreplan for Børnehaven Bjedstrup Børnehus Skanderborg Kommune Indledning Den pædagogiske lærerplan skal i henhold til dagtilbudsloven indeholde mål for, hvilke kompetencer og erfaring den pædagogiske

Læs mere

-nedbryder siloer og skaber samarbejde på tværs.

-nedbryder siloer og skaber samarbejde på tværs. -nedbryder siloer og skaber samarbejde på tværs. Den Professionelle Fællesskaber er en 1-årig uddannelse, der giver dig en helt ny faglighed. Du har måske allerede kendskab til, hvad det vil sige at facilitere.

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Pædagogiske læreplaner. Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted

Pædagogiske læreplaner. Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted Pædagogiske læreplaner Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted Vision I Lerpytter Børnehave ønsker vi at omgangstonen, pædagogikken og dagligdagen skal være præget af et kristent livssyn, hvor

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Læreplan for dagplejen. Pædagogisk målsætning for dagplejen. Dagplejens læringssyn. Børnemiljø i dagplejen.

Læreplan for dagplejen. Pædagogisk målsætning for dagplejen. Dagplejens læringssyn. Børnemiljø i dagplejen. 1 Læreplan for dagplejen. Forvaltningen på dagtilbudsområdet har udarbejdet en fælles ramme for arbejdet med læreplaner, som dagplejen også er forpligtet til at arbejde ud fra. Det er med udgangspunkt

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem Formålet med mål - og indholdsbeskrivelsen for skolefritidshjem (SFH) i Holstebro Kommune er at give borgerne mulighed for at få indblik i prioriteringerne

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...

Læs mere

MINI-SØHULEN LÆRINGSMÅL

MINI-SØHULEN LÆRINGSMÅL MINI-SØHULEN LÆRINGSMÅL Mini-Søhulen Børnene har i overgangen fra børnehave til Mini-Søhulen brug for en pædagogik, der kan bygge bro mellem de to verdener. De to verdener er forskellige i forhold til

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

Daginstitution Højvang. Pædagogisk fundament. Metoder og hensigter

Daginstitution Højvang. Pædagogisk fundament. Metoder og hensigter Daginstitution Højvang Pædagogisk fundament Metoder og hensigter Velkommen Velkommen til Daginstitution Højvang. Vi er en 0-6 års institution beliggende i den sydøstlige ende af Horsens by. Institutionen

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Tulipan og anemonestuen. Vuggestuegrupperne Overordnede mål: X Sociale kompetencer Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN Følgende opridser de mål og planer for børnenes læring, vi arbejder med i Mariehønen. Vi inspireres af Daniels Sterns formuleringer omkring barnesynet med udgangspunkt

Læs mere

a) forstå talt tysk om kendte emner og ukendte emner, når der tales standardsprog,

a) forstå talt tysk om kendte emner og ukendte emner, når der tales standardsprog, Tysk fortsættersprog B 1. Fagets rolle Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget beskæftiger sig med kulturelle,

Læs mere

Leder Daglig pædagogisk leder Daglig pædagogisk leder. Navn Tonni Knudsen Hanne Ulsøe Dorte Jespersen

Leder Daglig pædagogisk leder Daglig pædagogisk leder. Navn Tonni Knudsen Hanne Ulsøe Dorte Jespersen 1 2 Indholdsfortegnelse Faktaoplysninger... 4 Indsatsområder 2014-2015... 5 Digital Læring Indsatsområde 2014-2016... 6 Dagtilbuddet skal gennem brugen af digitale redskaber fremme børnenes udvikling og

Læs mere

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision På skole- og dagtilbudsområdet Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision I Norddjurs Kommune ønsker vi, at alle børn i skoler og dagtilbud skal være

Læs mere

FUELED BY CLAIM DIN KULTURARV // DANS. Den lille havfrue nyfortolket og sat i perspektiv gennem dans

FUELED BY CLAIM DIN KULTURARV // DANS. Den lille havfrue nyfortolket og sat i perspektiv gennem dans FUELED BY CLAIM DIN KULTURARV // DANS Den lille havfrue nyfortolket og sat i perspektiv gennem dans Dette er et gratis undervisningsforløb, der åbner op for fysisk tilgang til tekst. Vi vil gerne forundre,

Læs mere

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9 Indholdsfortegnelse INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING............... 9 1 KOMMUNIKATIONSKULTUR.................... 13 Kommunikative kompetencer............................13 Udvælgelse af information................................14

Læs mere

Hvordan arbejder I med læring for 0-2-årige børn?

Hvordan arbejder I med læring for 0-2-årige børn? Hvordan arbejder I med læring for 0-2-årige børn? Med dialogkortene du nu har i hånden får du mulighed for sammen med kollegaer at reflektere over jeres arbejde med de 0-2-årige børns læring. Dialogkortene

Læs mere

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN Ved Maj-Britt Nystrøm, leder og Inaluk Jeppesen, inklusionskoordinator Workshop Præsentation Maj-Britt Nystrøm, daglig leder af Integreret institution Konkylien Inaluk Jeppesen,

Læs mere

Børnehaven Skolen Morsø kommune

Børnehaven Skolen Morsø kommune Nordmors Børnegård er en landsbyordning, med børn i alderen 2,9-11 årige. Børnehaven for de 2,9-6 årige og SFO for 0.-3. klasse. Vi er en del af Nordmorsskolen. Børnehave og SFO er delt i to grupper det

Læs mere

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver de sundhedspædagogiske principper, som Region Sjællands gruppebaserede

Læs mere

Pædagogisk læreplan. Rønde Børnehus. Moesbakken 2A Anemonevej 12 8410 Rønde 8410 Rønde

Pædagogisk læreplan. Rønde Børnehus. Moesbakken 2A Anemonevej 12 8410 Rønde 8410 Rønde Pædagogisk læreplan Rønde Børnehus Moesbakken Vigen Moesbakken 2A Anemonevej 12 8410 Rønde 8410 Rønde Syddjurs kommunes værdier Åbenhed, Udvikling, Respekt, Kvalitet Rønde Børnehuses mål og værdigrundlag

Læs mere

Workshop Forældreskab

Workshop Forældreskab Workshop Forældreskab Dialogen mellem daginstitution og forældre skal være proaktiv. Fleksibilitet i forhold til det enkelte barn. Deltagelse fra forældrenes side. Hvilken rolle spiller vores egne børn

Læs mere

Guldsmedens Pædagogiske Læreplaner

Guldsmedens Pædagogiske Læreplaner Guldsmedens Pædagogiske Læreplaner Gruppe Krop og bevægelse I Skanderborg vil vi understøtte at børn gives mulighed for at vælge sunde livsvaner sikre at der er fokus på kost og bevægelse. Den bedste start

Læs mere

Pædagogisk Metode. Olriks Børnehave - vores pædagogisk metode. - hvilken position skal den voksne indtage, har den voksne indtaget mm.?

Pædagogisk Metode. Olriks Børnehave - vores pædagogisk metode. - hvilken position skal den voksne indtage, har den voksne indtaget mm.? Pædagogisk Metode Olriks Børnehave - vores pædagogisk metode Refleksionsskema til aktiviteter - hvad er det pædagogiske formål? På baggrund af Ole Henrik Hansen drøftelsesspørgsmål Er skemaet udfyldt før

Læs mere

Didaktik i børnehaven

Didaktik i børnehaven Didaktik i børnehaven Planer, principper og praksis Stig Broström og Hans Vejleskov Indhold Forord...................................................................... 5 Kapitel 1 Børnehaven i historisk

Læs mere

Invitation til konference. Ledelse af fremtidens

Invitation til konference. Ledelse af fremtidens Invitation til konference Ledelse af Er du med til at lede n? Så ved du, at du netop nu er i centrum for mange danskeres opmærksomhed. Der bliver i særlig grad bidt mærke i, hvad du gør, og hvordan du

Læs mere

Forløb i dansk om Skagen med fokus på efterbearbejdning og evaluering, 2 uger, 5. klasse, Møllevangskolen, Århus

Forløb i dansk om Skagen med fokus på efterbearbejdning og evaluering, 2 uger, 5. klasse, Møllevangskolen, Århus Forløb i dansk om Skagen med fokus på efterbearbejdning og evaluering, 2 uger, 5. klasse, Møllevangskolen, Århus FRA FÆLLES MÅL Kompetenceområde: Kommunikation og it/ fremstilling - frit formuleret Vidensmål:

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE 3. PRAKTIKPERIODE

PRAKTIKBESKRIVELSE 3. PRAKTIKPERIODE PRAKTIKBESKRIVELSE 3. PRAKTIKPERIODE Samarbejde og udvikling jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse af praktikstedet

Læs mere

6 UGERS JOBRETTET UDDANNELSE FOR LEDIGE

6 UGERS JOBRETTET UDDANNELSE FOR LEDIGE 6 UGERS JOBRETTET UDDANNELSE FOR LEDIGE PÆDAGOGMEDHJÆLPER I DAGINSTITUTION PLANLÆGNING AF PÆDAGOGISKE AKTIVITETER LEG OG LÆRING MED DIGITALE MEDIER BØRNS KOMPETENCEUDVIKLING (0-5 ÅR) PAKKE 35 HAR START

Læs mere

Pædagogiske kompetencer

Pædagogiske kompetencer Pædagogiske kompetencer Den samlede pædagogiske opdragelses-, udviklings-, lærings- og dannelsesopgave indebærer, at pædagogen selvstændigt og i samarbejde med andre skal understøtte og stimulere barnets/brugerens

Læs mere

Det er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering

Det er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering Pædagogisk diplomuddannelse SPECIALPÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal kunne håndtere specialpædagogiske problemstillinger i sit professionelle virke inden for almenpædagogiske praksisfelter, såvel som

Læs mere

Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud

Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud Nøglen til succes ligger i høj grad i de tidlige år af børns liv. Vi skal have et samfund, hvor alle børn trives og bliver så dygtige,

Læs mere

Ledelsesberetning. Skolens formål. Skolen og dens virke. Hellested Friskole og Børnehus april 2015

Ledelsesberetning. Skolens formål. Skolen og dens virke. Hellested Friskole og Børnehus april 2015 Ledelsesberetning Hellested Friskole og Børnehus april 2015 Skolens formål Skolens formål er at drive friskole, fritidsordning, fribørnehave og snarligt frivuggestue ifølge skolens værdigrundlag og efter

Læs mere

Note fra Slangerup Børnehave

Note fra Slangerup Børnehave Note fra Slangerup Børnehave Vi har i vores evaluering af de pædagogiske læreplaner, måtte erkende at vores mål omkring flere af temaerne ikke er blevet gennemført. Det skyldes at vi har været optaget

Læs mere

SCT. IBS SKOLES BØRNEHAVE

SCT. IBS SKOLES BØRNEHAVE SCT. IBS SKOLES BØRNEHAVE Børnehavens Formål Børnehaven bygger på det kristne livs- og menneskesyn. Det er institutionens mål at fremme børnenes forståelse for den personlige værdighed hos mennesket, og

Læs mere

Aktivitetsskema: Se nedenstående aktivitetsskema for eksempler på aktiviteter.

Aktivitetsskema: Se nedenstående aktivitetsskema for eksempler på aktiviteter. Didaktikopgave 7. semester 2011 Vi har valgt at bruge Hiim og Hippes didaktiske relationsmodel 1 som baggrund for vores planlægning af et to- dages inspirationskursus for ledere og medarbejdere. Kursets

Læs mere

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 BESKRIVELSE AF AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Daginstitutionsområdet side 3 1.1. Intensivt udviklingsforløb - 12 uger side 3 1.2. Længerevarende støtteforløb side

Læs mere