Faktaoplysninger. Navn Tonni Knudsen Hanne Ulsøe Dorte Jespersen. Billede

Transkript

1 1

2 2

3 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 3 Faktaoplysninger... 4 Indsatsområder Digital Læring Indsatsområde Mellemgruppen... 6 Dagtilbuddet skal gennem brugen af digitale redskaber fremme børnenes udvikling og læring Science - Dagtilbuddets opgave er, at fremme børnenes læring i forhold til de overordnede læringsmål, inden for natur og naturfænomener Sprog- Indsatsområde

4 Faktaoplysninger Institutionens navn Børnehuset Kvaglund Adresse Askelunden 3-9 Telefonnumer Hjemmeside Leder Daglig pædagogisk leder Daglig pædagogisk leder Navn Tonni Knudsen Hanne Ulsøe Dorte Jespersen Billede Mailadresse Telefon nr Antal børn 0-2 år 52 Antal børn 3-5 år 92 4

5 Indsatsområder 2014 Dagtilbuds fælles indsatsområder for året er: Digital Læring (indsatsområde 14 16) Science Vores egne indsatsområde for året er: Sprog Digital Læring Science Sprog 5

6 Digital Læring Indsatsområde Mellemgruppen Dagtilbuddet skal gennem brugen af digitale redskaber fremme børnenes udvikling og læring. Gennem brug af digitale redskaber i det pædagogiske arbejde er det målet; - at styrke barnets kompetencer inden for læreplanstemaerne - at styrke barnets digitale kompetencer - at fremme inklusion af børn med særlige behov Hvad er vilkårene og nuværende status: Dagtilbuddets ønskede læringsmål for børnene inden for indsatsområdet: At It skal være en integreret del af Børnehusets hverdag At give børn lige muligheder for at tilegne sig viden om It Brug af IT skal ses om et naturligt redskab til at styrke det pædagogiske arbejde med de 6 temaer i den pædagogiske læreplan. IT skal ses som et lærings og udviklingsværktøj som bruges i den pædagogiske praksis, på lige fod med alle andre læringsrelaterede aktiviteter. At vi løbende vil diskuterer og udvikle Snurretoppens rammer for brugen af digitale medier. Med afsæt i ovennævnte, generelle mål formulerer dagtilbuddet deres konkrete læringsmål. Evt. læringsmål ift. aldersgrupper. Hvilke tegn kan I se hos barnet, når I har nået jeres læringsmål? At alle børn bliver interesseret i brugen af digitale medier At børnene efterspørger og aktivt bruger digitale medier At børnene anvender I-paden til: spil, foto, video og søgning. At vi oplever de voksne anvender it i hverdagen Tegnene bør udarbejdes ift. aldersgrupper. 6

7 Hvilke konkrete tiltag/handlinger skal I udføre for at opnå tegn og læringsmål? At bruge Tabulex til kommunikation og dokumentation af det pædagogiske arbejde. Der vælges en It ansvarlig i Børnehuset Hvad gør vi: Vi vil køre projekter med de digitale medier som omdrejningspunk. Alle skal tage en I-pad med på tur. De voksne har ansvar for selv at blive dus med de digitale medier. IT kan bruges som lærings -og fordybelsesredskab til børn med særlige behov Downloade gode lærerige apps der passer til børnenes alder Bruge I-paden sammen med børnene Eksperimenterer med It i hverdagen Bruge It til at skabe relationer mellem børnene Bruge time-timer, æggeur til afgrænsning og tur-tagning Vi vil bruge It til at søge viden sammen med børnene Vær opmærksom på børnemiljøet og børn med særlige behov. Hvilken dokumentation vil I bruge til at indfange tegnene og hvorfor? I Børnehuset har vi valgt at dokumentere på flere forskellige måder. Vi ser dokumentation som en vigtig del af vores arbejde. Igennem dokumentation har vi mulighed for at synliggøre vores arbejde overfor børn, forældre, politikere og andre interesserede. Samtidig ser vi dokumentation som et vigtigt arbejdsredskab, for gennem dokumentation har vi mulighed for at belyse og reflektere over vores arbejde samt reflektere over vores pædagogik i dagligdagen. Handling: At der tages fotos af de pædagogiske processer. At der afsættes tid til dokumentation. At vi reflekterer over det pædagogiske arbejde Der informeres på institutionens hjemmeside At hver gruppe laver dokumentation af det pædagogiske arbejde Angiv perioden for arbejdet med læringsmålene. Arbejdet med digitallæring starter op i oktober måned 7

8 Ovenstående punkter beskrives før arbejdet med læringsmålene igangsættes. Nedenstående punkter beskrives efter arbejdet med læringsmålene er afsluttet. Hvilket resultat viser dokumentationen, at I nåede i forhold til børnenes tegn på læring? (ift. afgrænset børnegruppe) Samlet antal børn, der har deltaget i resultatmåling: Børnenes alder: år Antal børn der: Antal I procent Kan/gør Kan/gør i nogen grad Viser initiativ til, men kan ikke selv Kan/gør ikke endnu (jfr. Kompetencehjulets svarkategorier) Det er tilstrækkeligt og anbefales, at der kun foretages resultatmåling på en afgrænset børnegruppe i samme alder i institutionen. Refleksion beskriv, hvilken refleksion resultatet og arbejdet med målene gav jer. Evaluering hvad betyder den viden I fik i refleksionen, for jeres fremtidige pædagogiske praksis? 8

9 Science - Dagtilbuddets opgave er, at fremme børnenes læring i forhold til de overordnede læringsmål, inden for natur og naturfænomener. Børnene skal med indsatsen, få viden om og erfaring med natur, naturfænomener og teknik. Børnene skal endvidere have mulighed for at undersøge og eksperimentere med naturvidenskabelige fænomener. Hvad er vilkårene og nuværende status Vi skal arbejde med Sience og introducere børnene for forskellige ting der hører under dette emne. Vi har valgt emnet Vandets kredsløb, da vandet er en stor og vigtig del af vores hverdag/liv. Vi vil gerne give børnene en viden og forståelse af vandets betydning. Vi vil gerne gøre børnene bevidste om, hvordan og hvorfor vi alle skal være med til at passe godt på vandet og naturen. Institutionens ønskede læringsmål for indsatsområdet: Målet er overordnet at børnene får viden om vandets kredsløb, hvor kommer vandet fra, hvad bruger vi vandet til og hvor forsvinder vandet hen. Inklution: Børnene skal i fællesskab være aktive deltagere. Vi vil have dem med i tingene, deres spørgsmål og undren skal sætte dagsorden for, hvad der videre skal ske i samspil med vores viden og input. Hvilke tegn kan vi se hos børnene, når vi har nået målet? Ved at se børnene være aktive og interesseret. At børnene uopfordret snakker om det igennem dagene, at tingene bliver synligt i børnehaven efterhånden som vi laver dem og at børnene viser forståelse, for de ting vi laver og den viden de får. Hvad gør vi: Vi vil starte ud med at lave et oplæg for børnene, hvor vi via blancher og snak introducere vores projekt for børnene. Vi vil lave forskellige tiltag og forsøg men børnene: 9

10 - lave blancher med børnene om hvad vandet bruges til. - fælleseksperiment med fordampning med vand i et akvarium, som følges hver dag i de 14 dage projektet forløber. - Damp/dug på spejl, hvad sker der.- - Lave isterninger, snak om hvad der sker fra start til slut. - forsøg med forskellige materialer, se/undres over hvad der kan flyde eller ej. - mål/mængde og sammenligne mest/mindst, lave forskellige målinger i div. skåle/kander mm. - de forskellige ting bliver udstillet løbende. Hvilken dokumentation vil I bruge til at indfange netop disse tegn og hvorfor? I Børnehuset har vi valgt at dokumentere på flere forskellige måder. Vi ser dokumentation som en vigtig del af vores arbejde. Igennem dokumentation har vi mulighed for at synliggøre vores arbejde overfor børn, forældre, politikere og andre interesserede. Samtidig ser vi dokumentation som et vigtigt arbejdsredskab, for gennem dokumentation har vi mulighed for at belyse og evaluere vores arbejde samt reflektere over vores pædagogik i dagligdagen. Handling: At der tages fotos af de pædagogiske processer. At der afsættes tid til dokumentation. At vi reflekterer over det pædagogiske arbejde At temet laver dokumentation af det pædagogiske arbejde Hvilket resultat viser dokumentationen, at I nåede i forhold til børnenes tegn på læring? (sæt x) Vi nåede målet x Vi nåede ikke målet I hvilken grad, blev målet opfyldt: Høj grad _x_ Middel grad Ringe grad 10

11 Refleksion beskriv, hvilken refleksion resultatet og arbejdet med målene gav Jer. Vandets kredsløb - mellemgruppen Målene stemte overens med det børnene kunne klare. Vi havde valgt gode overskuelige forsøg som børnene deltog aktivt og interesseret i. Det er rigtig godt at se, hvad børnene får ud af et emne, når vi fordyber os i det. Og hvad de tager med videre og taler om uopfordret. Tidsmæssigt er to uger passende, både til at nå i dybden med tingene og at kunne holde børnene fokuseret og interesseret. Vi har kunnet mærke på børnene, at den viden de har fået, har de kunnet omsætte. Det har vi kunnet mærke ved, at de selv er kommet og fortalt om vand, ved at forældre har fortalt, hvad børnene har fortalt derhjemme. Vi nævner lige et par eks.: En dreng vasker hænder derhjemme med sin far, og drengen spørger så faren hvem har lagt rørene ud til havet. Til samling hvor der blev talt om legemsdele, og der blev peget i cirkelformet bevægelse til maven og spurgt, hvad det var Svarede en pige det er vandets kredsløb. Evaluering hvad betyder den viden I fik i refleksionen, for jeres fremtidige pædagogiske praksis? Ved fremtidige projekter skal vi begynde forberedelsen og at lave smittemodel nogle uger førend projektet starter. Det så alt ligger klar og vi kan bruge ugerne op til, på at finde materialer og forberede os. Det er ikke kun dem der har planlagt forløbet, der skal lave det hele mht. billeder og plancher mm. det skal fordeles ud mellem kollegaerne på stuen. I de uger vi har projektforløb, skal vi sige nej til skriftlige opgaver. Det blev for hektisk med det skriftlige arbejde, vi blev pålagt mht. særlige timer, midt i vores projekt. De tiltag vi havde planlagt nåede vi, undtagen fordampningen i akvariet. Det fik vi ikke fulgt op på pga. de pålagte skriftlige opgaver. Vi havde valgt at lave en uge oversigt med de forløb, vi ville lave hver dag. Det var en super ide og den hjalp os meget. Vi skal næste gang, vi har et projekt informere forældrene om forløbet en uge før opstart. Projektet har overordnet været en kæmpe succes for både børn og voksne. 11

12 Sprog- Indsatsområde Dagtilbuddet skal give børn mulighed for at udvikle deres sprog gennem hverdagens aktiviteter Børn skal udfordres til sproglig kreativitet samt til at udtrykke sig gennem forskellige genre Børn skal understøttes i at udvikle deres nysgerrighed og interesse for tegn, symboler og den skriftsproglige verden, herunder bogstaver og tal Børn skal have adgang til at bruge forskellige kommunikationsmidler og IT, herunder have mulighed for at arbejde med computere. Hvad er vilkårene og nuværende status: Vi har oplevet, efter at have lavet sprogvurderinger på mange af børnene, at der er huller i deres viden omkring betegnelse af kroppens dele. Børnehusets ønskede læringsmål for indsatsområdet: Målet er at udvide børnenes ordforråd, udtale samt give dem en forståelse af ordenes betydning. Inklusion: Børnene skal i fællesskab være aktive deltagere. Vil have børnene med i processen, deres spørgsmål og undren skal sætte dagsorden for, hvad der videre skal ske i samspil med vores viden og input. Hvad gør vi: Vi skal arbejde med sprog og introducere børnene for forskellige oplevelser/aktiviteter, der hører under dette emne. Vi vil tage udgangspunkt i krop og bevægelse. Vi vil udvide børnenes ordforråd, forståelse samt udtale med forskelligartede aktiviteter, der motiverer børnene. Vi bruger kroppen, som et redskab til at nå nye mål. Vi starter med at lave et oplæg for børnene, hvor vi introduverer vores projekt. Vi tager udgangspunkt i: Sange/sanglege Rim/remser Sanseaktiviteter Sprogposer/aktivitetskasser En ugentlig tur til naturlegepladsen Dialogisk læsning Fri for mobberi 12

13 Besøg af bogbussen Hvilke tegn kan vi se hos børnene, når vi har nået målet? Når børnene begynder, at bruge ord om kroppen. Ved at børnene viser interesse for de aktiviteter vi laver, samt deltager aktivt. Hvilken dokumentation vil I bruge til at indfange netop disse tegn og hvorfor? I Børnehuset har vi valgt at dokumentere på flere forskellige måder. Vi ser dokumentation som en vigtig del af vores arbejde. Igennem dokumentation har vi mulighed for at synliggøre vores arbejde overfor børn, forældre, politikere og andre interesserede. Samtidig ser vi dokumentation som et vigtigt arbejdsredskab, for gennem dokumentation har vi mulighed for at belyse og reflektere over vores arbejde samt reflektere over vores pædagogik i dagligdagen. Handling: At der tages fotos af de pædagogiske processer. At der afsættes tid til dokumentation. At vi reflekterer over det pædagogiske arbejde Der informeres på institutionens hjemmeside At hver gruppe laver dokumentation af det pædagogiske arbejde Angiv perioden for arbejdet med læringsmålene. Arbejdet med sprog starter op i oktober måned Ovenstående punkter beskrives før arbejdet med læringsmålene igangsættes. Nedenstående punkter beskrives efter arbejdet med læringsmålene er afsluttet. 13

14 Hvilket resultat viser dokumentationen, at I nåede i forhold til børnenes tegn på læring? (ift. afgrænset børnegruppe) Samlet antal børn, der har deltaget i resultatmåling: Børnenes alder: år Antal børn der: Antal I procent Kan/gør Kan/gør i nogen grad Viser initiativ til, men kan ikke selv Kan/gør ikke endnu (jfr. Kompetencehjulets svarkategorier) Det er tilstrækkeligt og anbefales, at der kun foretages resultatmåling på en afgrænset børnegruppe i samme alder i institutionen. Refleksion beskriv, hvilken refleksion resultatet og arbejdet med målene gav jer. Evaluering hvad betyder den viden I fik i refleksionen, for jeres fremtidige pædagogiske praksis? 14