det bæredygtige potentiale BÆREDYGTIGHEDSSTRATEGI
|
|
- Margrethe Olsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 det bæredygtige potentiale BÆREDYGTIGHEDSSTRATEGI
2 FORORD INDHOLD Alle snakker om bæredygtighed. Men ofte bliver det ved de fine ord og visioner på papir. Ikke desto mindre er vi kommet langt med de bæredygtige handlinger i Kolding Kommune. Som et resultat af Bæredygtighedsstrategien har vi fået et bæredygtigheds-værktøj, der guider nye opgaver og projekter i en bæredygtig retning. Sidste år åbnede vi Danmarks første certificerede bæredygtige plejecenter. Og Kolding Kommunes arbejde med etiske krav i indkøb af vask og leje af arbejdstøj på seniorområdet har i 2014 været brugt som inspirationskilde for andre offentlige indkøbere i Europa, der gerne vil gå skridtet videre fra grønne indkøb til bæredygtige indkøb. Blot for at nævne tre meget konkrete resultater af vores fokus på bæredygtighed. Med denne nye bæredygtighedsstrategi for Det bæredygtige potentiale tager vi arbejdet et skridt videre. Bæredygtighed bør nemlig være en del af vores daglige mindset. Vi skal tænke bæredygtigt i alle vores projekter og i vores daglige opgaveløsning. Det handler først og fremmest om at samarbejde, nedbryde siloer, tænke på tværs af fagligheder og lokalisere vind-vind situationer, der samlet set giver størst værdi for samfundet. Bæredygtighed handler om, hvordan vi forvalter vores samfundsmæssige værdier og er derfor et fundament i enhver kommune. Bæredygtighedsstrategien giver en fælles forståelse og et fælles fundament, hvorfra vi kan skabe bæredygtige løsninger i alle dele af den kommunale forvaltning. Jørn Pedersen Borgmester, Kolding Kommune Forord...2 Strategien - det vil vi arbejde for i Udvikling i den bæredygtige tankegang...5 Metode og resultat...6 Det bæredygtige potentiale...7 Aktører Sammentænkning...8 Eksempel Mennesker...9 Eksempel Miljøet...10 Eksempel Virkemidler...11 Eksempel Økonomiske forhold BÆREDYGTIGHEDSSTRATEGI KOLDING KOMMUNE
3 STRATEGIEN - DET VIL VI ARBEJDE FOR I MÅLGRUPPEN Strategien er et internt dokument til medarbejdere, ledere og politikere, der skal danne et fælles grundlag for at arbejde bæredygtigt både i interne og eksterne projekter og driftsopgaver. BÆREDYGTIGHEDSSTRATEGI VERSION 2.0 For at fremme den bæredygtige udvikling skal strategien sikre, at vi anvender den bæredygtige tilgang i alle led af den kommunale organisation. Det gør vi ved at: Samarbejde på tværs af forvaltninger og afdelinger for at afdække det bæredygtige potentiale. Tydeliggøre det bæredygtige potentiale for beslutningstagere ved at fremlægge de samfundsmæssige værdier og de samfundsøkonomiske omkostninger i opgaven. Udvikle fora, hvor vi udveksler erfaring og indhenter tværfaglig viden om bæredygtighed. Desuden uddeler en dommerkomité en årlig intern bæredygtighedspræmie til et projekt, som har inddraget flere andre hensyn end afdelingens egne og opnået et højt bæredygtighedsniveau. Bæredygtighedspræmien skal være med til at sætte fokus på arbejdet med bæredygtighed. Denne strategi, Det bæredygtige potentiale, bygger videre på erfaringer og resultater af Bæredygtighedsstrategi Ved hjælp af designmetoder blev der i den forgangne periode udviklet et internt projektværktøj, Sustania, som sikrer en holistisk tilgang til tværgående projekter. Denne bæredygtighedsstrategi skal forsætte med at skabe en fælles forståelsesramme for, hvordan vi i Kolding Kommune tænker og arbejder med bæredygtighed. STRATEGIEN ER LOKAL AGENDA 21 Bæredygtighedsstrategien er kommunens lovpligtige Lokal Agenda 21 plan, som redegør for kommunens bidrag til en bæredygtig udvikling i årene Strategien er den overordnede retning, mens udvalgspolitikker og sektorplaner angiver konkrete handlinger og fastlægger ambitionsniveauet for området. BÆREDYGTIGHEDSSTRATEGI KOLDING KOMMUNE 3
4 UDVIKLING I DEN BÆREDYGTIGE TANKEGANG KOMMUNENS ROLLE Bæredygtighed har gennem tiderne ofte været associeret med et fokus på naturen og de mere miljømæssige parametre, men i takt med samfundets udvikling og en erkendelse af at verden generelt består af gensidige afhængigheder, er der kommet et mere holistisk syn på bæredygtighedsbegrebet. Nye begreber knytter sig i disse år til bæredygtighed. Senest ord som Smart Cities, resiliens, Liveable cities, grøn omstilling, CSR (Corporate Social Responsibility), delekultur og cirkulær økonomi. Ord, som netop er et resultat af den holistiske tankegang, hvor mange hensyn tænkes ind i en bæredygtig løsning. Sociale forhold og fokus på livskvalitet har fået mere fokus. De nye ord udtrykker også en bevægelse fra en negativ til en positiv tilgang til bæredygtighed. Tidligere tog begrebet udgangspunkt i problemer. Nu er udgangspunktet værdiskabelse. Fx er affald ikke alene et problem. Affald kan også være en betydelig ressource. Kommunen spiller en central rolle i forhold til den lokale bæredygtige udvikling, fordi vi bidrager til de lokale fysiske rammer. Men vi bidrager især også indenfor de sociale- og økonomiske rammer gennem undervisning, kultur- og fritidstilbud, pleje, omsorg, hjælp til borgere med særlige behov og via diverse økonomiske tilskud mm. Det er områder, som til dagligt normalt ikke tænkes som en del af bæredygtighed, men i virkeligheden er disse på lige fod med miljø kerneelementer i bæredygtighed. Samtidig har vi rige muligheder for at igangsætte samarbejder med borgere og virksomheder på tværs af traditionelle skel. Kommunen og alle medarbejdere er med andre ord et lokomotiv for den bæredygtige udvikling, og vores arbejde rummer derfor også et stort bæredygtigt potentiale. DEN POSITIVE TILGANG I Kolding Kommune er vores tilgang til bæredygtighed positiv. Vi vil tage udgangspunkt i værdierne. Det betyder, at vi vil udvikle, optimere, forbedre, omsætte og finde nye løsninger med fokus på de bæredygtige potentialer i stedet for at tage udgangspunkt i at begrænse, reducere, tilbageholde, osv. 4 BÆREDYGTIGHEDSSTRATEGI KOLDING KOMMUNE
5 METODE OG RESULTAT DET BÆREDYGTIGE POTENTIALE Samfundsværdier er påvirkningen af vores fælles værdier og/eller behov indenfor miljø og natur, mennesker (sundhed, sociale forhold, kultur, viden mm.). Økonomi omhandler påvirkningen af de kommunale udgifter og indtægter og den økonomiske ramme for projektet/opgaven. Aktører omhandler den tværfaglige inddragelse af interne og eksterne samarbejdspartner. Virkemidler dækker over de tekniske og organisatoriske rammer, der har indflydelse på værdierne. DET BÆREDYGTIGE RESULTAT Traditionelt inddeles bæredygtighed i miljø-, social- og økonomisk bæredygtighed. Hver del har forskellige karakterer og indeholder tværgående elementer. Metoden kalder vi for det bæredygtige potentiale. Her kortlægger og redegør vi for de bæredygtige konsekvenser. Resultatet er et bæredygtighedsniveau, som vi når frem til gennem en balanceret afvejning af de forskellige hensyn. Det bæredygtige potentiale indeholder fire elementer: Samfundsværdi, Samfundsøkonomi, Aktører og Virkemidler. De fire elementer skal være en del af alle kommunale opgaver og dermed bidrage til at realisere bæredygtighedsstrategien. Det bæredygtige resultat er derfor en kombination af en faglig vurdering, et økonomisk råderum, politiske retningslinjer og ikke mindst et ambitionsniveau. Det bæredygtige potentiale vil derfor være forskelligt i alle projekter afhængig af de valgte tekniske løsninger og den konkrete prioritering. Vi har ikke et forudbestemt niveau vi skal nå. Projektet bestemmer niveauet. Effekten på vores samfundsværdier er det bæredygtige resultat. Et konkret projekt kan fx have nogle negative effekter på et område, og større positive effekter på andre områder, som illustreret her. BÆREDYGTIGHEDSSTRATEGI KOLDING KOMMUNE 5
6 FIGUR 1. DET BÆREDYGTIGE POTENTIALE OG DET BÆREDYGTIGE RESULTAT Det bæredygtige potentiale den faglige tilgang Samfundsværdier Samfunds - økonomi Aktører - sammentænkning Virkemidler - rammer og redskaber Mennesker Miljø Indtægter Udgifter Intern Ekstern Tekniske Organisatoriske fx lighed i sundhed fx viden / dannelse fx rent drikkevand fx artsdiversitet fx tilflytter fx driftsudgifter fx tværfaglige grupper fx borgerinddragelse fx cykelstier fx folkeskolen Det bæredygtige resultat den politiske prioritering Negative indvirkninger Positive indvirkninger Mennesker Miljø Udgifter Mennesker Miljø Indtægter 6 BÆREDYGTIGHEDSSTRATEGI KOLDING KOMMUNE
7 DET BÆREDYGTIGE POTENTIALE DET BÆREDYGTIGE RESULTAT Det bæredygtige potentiale findes ved at anvende fire elementer, som behandles i tragten. Det munder ud i nogle konkrete muligheder, hvor de aktuelle rammer og de ledelsesmæssige og politiske prioriteringer former det endelige resultat. Det bæredygtige potentiale findes ved at: Lave en helhedsorienteret vurdering af projektets påvirkninger på samfundsværdierne. Lave en faglig vurdering af de samfundsøkonomiske forhold. Anvende de kommunale virkemidler og de kommunale politikker og strategier. Indkalde relevante aktører og sammentænke de faglige vurderinger og lokalisere eventuelle win win-situationer. På de efterfølgende sider er der eksempler på, hvordan det bæredygtige potentiale lokaliseres i konkrete opgaver / projekter. Virkemidler Aktører Det bæredygtige resultat Samfundsøkonomi Samfundsværdier BÆREDYGTIGHEDSSTRATEGI KOLDING KOMMUNE 7
8 AKTØRER - SAMMENTÆNKNING ILLUSTRATION AF SAMMENTÆNKNING Opdeling i faggrupper Tværfaglig sparring Sammentænkning Vi kortlægger og redegør for de samfundsmæssige værdier og samfundsøkonomiske forhold ved at mødes med andre fagligheder. Vi har hver vores faglige viden, som skal kombineres med andre personers faglige viden for at skabe et bæredygtigt resultat. Sagt på en anden måde, så skal vi nedbryde silotænkningen og samarbejde med andre faggrupper. For at opnå det bedste resultat er det vigtigt, at vi ikke blot laver en høring og får input fra andre faggrupper. Det er helt afgørende, at vi møder hinanden, udveksler erfaringer og viden og sammentænker forskellige problemstillinger samtidigt. Bæredygtige løsninger findes ved at sammentænke de forskellige problemstillinger samtidigt. I den forbindelse er det vigtigt, at der, i fællesskab, findes frem til en ny fælles faglighed, hvor de forskellige fagligheder kombineres. DESIGN OG BÆREDYGTIGHED Det kræver mere end gode intentioner og skarp planlægning at skabe en bæredygtig fremtid. Vi har brug for nye partnerskaber og samarbejdsformer, og det kræver metoder, der kan forene forskellige personer, kulturer og fagligheder. Designtænkning og co-creation er et bud på The missing link mellem den gode intention og konkrete løsninger, der skaber bred succes. Vi ser design som et udviklingsværktøj, der hjælper os på vej til at vælge de bæredygtige løsninger. 8 BÆREDYGTIGHEDSSTRATEGI KOLDING KOMMUNE
9 EKSEMPEL - MENNESKER VÆRDIER I POLITIKKER OG STRATEGIER Et godt sted at kigge efter de prioriterede værdier indenfor de enkelte områder, er i politikker og strategier. Når det gælder mennesker, kan nogle af de konkrete værdier eksempelvis findes i: Sundhedspolitikken Seniorpolitikken, Aktivt Seniorliv Kulturpolitikken, Kulturdynamik og fællesskab Selvværdsstrategien, Selvværd er mere end velfærd Skolevisionen, Den stolte skole EKSEMPLER I oktober 2014 fik Kolding Kommune syv rickshaw-cykler til kommunens plejecentre. Ved hjælp af frivillige kommer beboerne ud i den friske luft og oplever naturen. Det er et eksempel på, hvordan traditionel ældrepleje også kan skabe sociale relationer og oplevelser. Samtidig er rickshaw-cyklerne indirekte med til at promovere Kolding som cykelby. Vi har oplevet demente, der lige pludselig begynder at snakke, på grund af de forskellige indtryk de får, når de er ude at køre. Mange af de unge ender simpelthen med at knytte tætte venskaber med beboerne fra plejecentrene, siger tovholder Bente Suni. Et andet eksempel er Kratskolen i Skanderup. Projektet har udviklet nye undervisningsmetoder og nye fysiske rammer, som skal understøtte fagligheden, forskellige læringsstile og ikke mindst læringsaktiviteter med bevægelse og den frie leg i og uden for skoletiden. Kratskolen tænker læring som en helhed, hvor faktorer, der har indflydelse på læring såsom social trivsel, sundhed og bevægelse er tænkt ind. Men også en helt fjerde faktor, hvor skolens arealer bliver en ressource for nærområdet, som et multifunktionelt opholdsrum. Eksempel på det bæredygtige potentiale på skoleområdet: Gennemtænkt design af i skolens uderum kan være med til at understøtte: En bedre social forståelse og skabe en ramme for inklusion. Bedre sundhed gennem motion. Udvikling af elevers kreative og innovative evner. Kvalificering af undervisningen. Øget indlæring og læring ad flere kanaler. Skabe attraktive opholdssteder og aktivitetssteder for nærområdet uden for skoletiden. BÆREDYGTIGHEDSSTRATEGI KOLDING KOMMUNE 9
10 EKSEMPEL MILJØET EKSEMPLER Eksempler på miljøværdier: Hvordan skaber vi et godt vand- og jordmiljø? Hvordan skaber vi høj naturkvalitet og artsmangfoldighed? Hvordan mindsker vi risikoen for oversvømmelse? Hvordan kan vi anvende vedvarende energiforsyning og mindske energibehovet og emissionerne? Hvordan kan vi mindske vandforbruget og sikre balance mellem tilført og afledt vand? Hvordan kan vi øge genanvendelsen og mindske affaldsproduktionen? Kommunen har til opgave at beskytte vores natur og sikre biologisk mangfoldighed, men derudover har naturen også en mangfoldig betydning for bl.a. vores velvære og økonomi. Flere og flere forskningsresultater peger på, at vi generelt set trives bedre, jo tættere på naturen vi lever vores liv. Dette skyldes blandt andet, at naturen har en afstressende og beroligende effekt på vores psyke, ligesom sollys har en betydning for både det mentale overskud og vores søvn. Attraktive landskaber og naturområder har også en økonomisk betydning for blandt andet ejendomsværdien. Især naturområderne, som ligger tæt på boligområderne, har en økonomisk betydning og værdi for borgerne. EKSEMPLER Eksempel på det bæredygtige potentiale på naturområdet: En sikring og udvikling af kommunens grønne områder vil kunne sammentænkes med at: Skabe attraktive levesteder og bosætningssteder. Skabe sociale mødesteder. Skabe rum for fysiske aktiviteter. Skabe læringsrum for skolerne. Bidrage som et æstetisk element i byrum. Sikre klimatilpasning. Sikre rent vand, luft og jord. 10 BÆREDYGTIGHEDSSTRATEGI KOLDING KOMMUNE
11 EKSEMPEL VIRKEMIDLER EKSEMPLER Eksempler på hvordan tekniske og organisatoriske virkemidler bidrager til samfundsværdierne: Som kommune har vi nærmest en uendelig række af virkemidler store og små som vi kan arbejde med, og som vi er påvirket af. Alle virkemidlerne er direkte eller indirekte med til at sikre de menneskelige og miljømæssige værdier. Et organisatorisk virkemiddel er fx vores skolesystem, som har til formål at sikre og viderebringe brugbar viden mm. Et teknisk virkemiddel er fx vores infrastruktur, som har stor betydning for vores mobilitet. Fremtidens bæredygtige boliger Vonsild Have Kvarteret er Danmarks første bæredygtige plejecenter, som er bæredygtighedscertificeret efter DGNB-ordningen, der er tilpasset danske vilkår. Vonsild Have Kvarteret modtager sølv-certificeringen, da det lever op til et højt kvalitetsniveau set i et miljømæssigt, socialt, økonomisk og teknisk perspektiv. En ny bydel i landsbyen Eltang er udviklet i tæt dialog med beboerne i Eltang, potentielle tilflyttere og fagfolk. Helhedsplanen spænder vidt ved at tegne de overordnede linjer for blandt andet den fremtidige bebyggelse, veje, stier, fællesarealer, affaldshåndtering og klimatilpasning. Skabe byrum, der får mennesker til at mødes i inspirerende omgivelser. Udvikle transportløsninger, der kan øge mobiliteten og fremme sundheden både direkte og indirekte. Lave byudvikling, der øger naturværdierne. Stabil og bæredygtig forsyning og håndtering af affald. Skabe rammer for at udvikle de lokale fællesskaber. Skabe rammer for uddannelser. Tiltrække og fastholde borgere. BÆREDYGTIGHEDSSTRATEGI KOLDING KOMMUNE 11
12 EKSEMPEL ØKONOMISKE FORHOLD EKSEMPLER PÅ ØKONOMISKE HENSYN Hvordan kan vi anvende affald som en ressource? Hvordan kan vi minimere spild af ressourcer? Hvordan kan vi sikre, at produkter har lang levetid? Hvordan kan vi sikre, at anskaffede produkter kan repareres, vedligeholdes og opgraderes? Hvordan kan vi sikre, at vore valg er det mest økonomisk fordelagtige på den lange bane? LEASING OG DELEØKONOMI De økonomiske rammer har altid haft stor indflydelse på vores valg og handlinger. Men måden vi udregner og indtænker de økonomiske forhold ændrer sig i denne tid. Vores materiale- og økonomistrømme udgør et stort potentiale i at sikre en omstilling til et mere bæredygtigt samfund. Totaløkonomi: Sætter fokus på, hvad der reelt er det økonomisk mest fordelagtige valg. Vi skal ikke kun overveje anskaffelses- eller investeringsprisen, men også overveje udgifter til drift og vedligehold, udgifter til bortskaffelse eller indtægter ved salg af restværdien. Cirkulær økonomi: Ved at beholde vores ressourcer i cirkulation i stedet for at sende dem på lossepladsen, fremmer vi den cirkulære økonomi. Vi kan bl.a. anvende materialerne i nye produkter, minimere spild, og vedligeholde, reparere og opgradere produkter. Den cirkulære tankegang kan bl.a. tænkes ind, når vi går i udbud med indkøb af varer, når vi håndterer affald og i forbindelse med kommunale bygge- og anlægsopgaver. Dermed understøttes den grønne omstilling og bæredygtige økonomi. Vi skal bruge vore indkøb og investeringer til at fremme bæredygtighed. Det kan gøres på flere måder. Kan produktet leases frem for at anskaffes? Kan vi understøtte deleøkonomien, så flere går sammen om at købe og bruge? Kan produktet anvendes af andre efter endt brug? SOCIOØKONOMI Socioøkonomi handler om at få lokale penge til at arbejde lokalt. Om, hvordan de investeringer vi foretager, kan arbejde lokalt og på sigt reducere vore udgifter eller øge indtægterne. Et eksempel på dette er at indarbejde sociale klausuler i udbudsopgaver. 12 BÆREDYGTIGHEDSSTRATEGI KOLDING KOMMUNE
13 BÆREDYGTIGHEDSSTRATEGI KOLDING KOMMUNE 13
14 Kolding Kommune, Afdelingen for Klima og Bæredygtighed, Nytorv 11, 6000 Kolding
15 Høring af Kolding Kommunes lokal agenda 21 - Bæredygtighedsstrategien Det bæredygtige potentiale. Bæredygtighedsstrategien danner en fælles forståelsesramme og et grundlag for hvordan kommunen kan arbejde bæredygtigt både i interne og i eksterne projekter og driftsopgaver. Høringsperiode Forslag til bæredygtighedsstrategien er fremlagt i fire uger fra torsdag den 5. november 2015 til torsdag den 3. december Herefter vil By- og Udviklingsforvaltningen tage stilling til indsigelser. Indsigelse til Kolding Kommune Bemærkninger eller ændringsforslag om ethvert forhold i bæredygtighedsstrategien skal sendes til By- og Udviklingsforvaltningen, Nytorv 11, 6000 Kolding på byogudvikling@kolding.dk, så vi har det senest torsdag den 3. december Flere oplysninger Forslaget til bæredygtighedsstrategien kan ses på By- og Udviklingsforvaltningen, Nytorv 11, 6000 Kolding og på
MEDBORGERSKABSPOLITIK
MEDBORGERSKABSPOLITIK INTRODUKTION Et fælles samfund kræver en fælles indsats For at fastholde og udvikle et socialt, økonomisk og bæredygtigt velfærdssamfund kræver det, at politikere, borgere, virksomheder,
Læs mereBørn med særlige behov i SFO Globen.
Børn med særlige behov i SFO Globen. Vores definition på børn med særlige behov er: Et barn der har en fysisk og/eller psykisk funktionsnedsættelse og af den årsag er tildelt ekstra ressourcer, således
Læs mereRammer for mål og indhold i SFO Globen. Børn med særlige behov.
Rammer for mål og indhold i SFO Globen. Børn med særlige behov. Vores definition af børn med særlige behov er: Et barn der har en fysisk og/eller psykisk funktionsnedsættelse og af den årsag er tildelt
Læs mereaf inklusion Ramme Fakta om almenområdet og specialområdet Aarhus, september 2012
Nytænkning af inklusion Fælles om Nytænkning af Social Inklusion Aarhus, september 2012 Ramme Med byrådets vedtagelse af budget for 2012 har Magistratsafdelingen for Børn og Unge (MBU) og Magistratsafdelingen
Læs mereÆldre- og Handicapudvalget
Ældre- og Handicapudvalget Plejeboligerne er oprettet til ældre og handicappede med et stort behov for pleje, omsorg og tilsyn døgnet rundt. Personer med demens eller afvigende adfærd kan visiteres til
Læs mereI Assens Kommune lykkes alle børn
I Assens Kommune lykkes alle børn Dagtilbud & Skole - Vision 0-18 år frem til 2018 I Assens Kommune har vi en vision for Dagtilbud & Skole. Den hedder I Assens Kommune lykkes alle børn og gælder for børn
Læs mereRødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere. Vi finder løsninger sammen
Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere Vi finder løsninger sammen Forord Det er en stor glæde at kunne præsentere Rødovre Kommunes første politik for udsatte borgere. Der skal være plads
Læs mereÆldre- og Handicapforvaltningen, Aalborg Kommune Aalborg på Forkant Innovativ udvikling i sundhed og velfærd. Forundersøgelse. Aalborg på Forkant
Forundersøgelse - bedre sundhed og mere omsorg og pleje for færre ressourcer Udvikling af innovative sundheds- og velfærdsløsninger i Ældre- og Handicapforvaltningen i Aalborg Kommune 1 Indholdsfortegnelse
Læs mereGladsaxe Kommunes Frivilligpolitik
Gladsaxe Kommunes Frivilligpolitik 2013-2017 Marts 2013 Forord Byrådet sætter med frivilligpolitikken en ny ramme for at styrke kommunens indsats på frivilligområdet, som bidrager til et styrket frivilligt
Læs mereSocialøkonomisk virksomhed
Socialøkonomisk virksomhed Case - Magneten René Risom Johansen & Jens Christian Kobberø 50i180 i Frederiksberg Kommune Marts 2015 Indledning Denne rapport er blevet til under projektet 50 akademikere i
Læs merePuls, sjæl og samarbejde
Puls, sjæl og samarbejde Politik for Kultur, Fritid og Frivillighed i Ringsted Kommune I Ringsted har vi et rigt og varieret fritids- og foreningsliv og et kulturliv, der byder på gode oplevelser for børn
Læs merePolitik for nærdemokrati i Esbjerg Kommune
Politik for nærdemokrati i Esbjerg Kommune Godkendt i Sammenlægningsudvalget den 6. december 2006 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.1.1 Beslutning om sammenlægning af Bramming,
Læs mereVÆRDIGHEDSPOLITIK 2016
BRØNDBY KOMMUNES VÆRDIGHEDSPOLITIK 2016 - En værdig ældrepleje FEBRUAR 2016 Værdighed Brøndby Kommunes ældrepolitik berører mange vigtige emner, der har betydning for skabelsen af et godt, langt og aktivt
Læs mereBedre forhold for børn og voksne med handicap
BUDGETFORSLAG FRA SF Bedre forhold for børn og voksne med handicap - Aarhus Kommune bruger langt færre penge på børn og voksne med handicap, end mange andre kommuner. Det kan Aarhus Byråd ganske enkelt
Læs mereDynamiske ejendomme i en dynamisk kommune
Ejendomsstrategi Dynamiske ejendomme i en dynamisk kommune I Silkeborg Kommune vil vi give vores ejendomme større værdi for fællesskabet. Vi ønsker, at Silkeborg Kommunes bygninger skal bruges mere og
Læs mereHolstebro Kommunes integrationspolitik
Page 1 of 9 Holstebro Kommunes integrationspolitik Vedtaget på byrådsmødet den 7. oktober 2008 Page 2 of 9 Indhold Indledning Holstebro Kommunes vision Integrationspolitikkens tilblivelse Vision, værdier
Læs mereHolstebro Kommunes Integrationspolitik
Holstebro Kommunes Integrationspolitik Godkendt af Arbejdsmarkedsudvalget Holstebro Kommunes April 2013 Indhold Indledning 2 Holstebro Kommunes vision 2 Integrationspolitikkens tilblivelse 3 Tværgående
Læs mereFrederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2015-2019
Frederikshavn Kommune Politik for frivilligt socialt arbejde 2015-2019 frivilligheden blomstrer Bærende principper fælles pejlemærker Tænkes sammen med fra politik til praksis 3 5 7 9 11 frivilligheden
Læs mereKrumtappen et handicapcenter i Ballerup Kommune
Krumtappen et handicapcenter i Ballerup Kommune Selve bygningen, som huser handicapcenteret, er formet som en krumtap noget medarbejderne i sin tid selv var med til at beslutte. Krumtappen er et dag- og
Læs mereIndkaldelse af forslag og idéer til planlægning for vindmøller
Indkaldelse af forslag og idéer til planlægning for vindmøller Hvordan planlægger vi med størst hensyntagen til omgivelserne? Offentlig høring 2. december 2015 til 13. januar 2016 Målsætning Kommunalbestyrelsen
Læs mereValgprogram 2013-2017
Valgprogram 2013-2017 Sammen om forandring Vi mærker det allerede nu, men også efter krisen vil meget forandre sig. Forudsætningerne for kommunens virke vil blive anderledes. Måden, kommunen skal arbejde
Læs mereForslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune
Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune Indledning Norddjurs Kommune har i de senere år sat fokus på mulighederne for at udvikle en folkeskole, hvor de unge i
Læs mereKULTURSTRATEGI FOR FREDENSBORG KOMMUNE
KULTURSTRATEGI FOR FREDENSBORG KOMMUNE INDLEDNING Et varieret og aktivt kulturliv spiller en vigtig rolle i visionen om, at skal være et attraktivt sted at bo med unikke og forskelligartede bysamfund og
Læs mereGladsaxe Kommunes frivilligpolitik 2013-2017
Januar 2013 Gladsaxe Kommunes frivilligpolitik 2013-2017 J. nr. 00.01.00P22 1 Forord Forord indsættes her Frivilligpolitikken træder i kraft fra 1. marts 2013 På vegne af Byrådet, Borgmester Karin Søjberg
Læs mereFriluftspolitik. Inspiration fra 3 kommuner. Herning kommune. Friluftsstrategi et friluftsliv, der byder op til dans.
Friluftspolitik Inspiration fra 3 kommuner Herning kommune Friluftsstrategi et friluftsliv, der byder op til dans. Den nationale friluftspolitik har sat fokus på at styrke vores sundhed og livskvalitet.
Læs mereBOLIGSOCIAL HELHEDSPLAN I VOLLSMOSE 2016-2020 1/15
BOLIGSOCIAL HELHEDSPLAN I VOLLSMOSE 2016-2020 1/15 HELHEDSPLAN VOLLSMOSE 2016-2020 En kommende helhedsplan i Vollsmose skal gennem lokale indsatser understøtte de politiske udviklingsmål, som stat, kommune,
Læs mereFrivilligrådets mærkesager 2015-16
Frivilligrådets mærkesager 2015-16 September 2015 FÆLLESSKAB OG DELTAGELSE GIVER ET BEDRE SAMFUND OG BEDRE VELFÆRD Forord Frivilligrådet mener, at vi i dagens Danmark har taget de første og spæde skridt
Læs mereFÆLLES OM ODENSE. Civilsamfundsstrategi
FÆLLES OM ODENSE Civilsamfundsstrategi 1 FORENINGSFRIVILLIG Corperate Volunteer ADD-ON MODEL MEDLEM SERIEL ENKELTSTÅENDE DEN STRATEGISK INTEGREREDE MODEL UORGANISEREDE ELLER VIRTUEL FRIVILLIG OFFENTLIG
Læs mere2015 i Vollsmose Sekretariatet kort fortalt!
2015 i Vollsmose Sekretariatet kort fortalt! VOLLSMOSE sekretariat for byudvikling VOLLSMOSE sekretariat for byudvikling Indledning De følgende sider er et sammenkog af den årsberetning, som Vollsmose
Læs mere2012-2018. Sammen om sundhed
2012-2018 Sammen om sundhed forord Sammen løfter vi sundheden I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden.
Læs mereSkole. Politik for Herning Kommune
Skole Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Folkeskolen - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og Familiesyn 11 3 - Politik
Læs merestrategi for Hvidovre Kommune 2015-2017
DIALOG 1 ÅBENHED strategi for Hvidovre Kommune 2015-2017 ENGAGEMENT INDHOLD Forord 3 Indledning 4 Strategisk kompetenceudvikling 6 HR-fokusområder 2015 17 8 Ledelse af velfærd og borgerinddragelse 8 Innovation
Læs mereMål og principper for den gode overgang i Aalborg Kommune
1 Mål og principper for den gode overgang i Aalborg Kommune Indledning Med disse mål og principper for den gode overgang fra børnehave til skole ønsker vi at skabe et værdisæt bestående af Fællesskaber,
Læs mereIntegrationsdaghaver på Lersøgrøftarealet
Integrationsdaghaver på Lersøgrøftarealet Konceptpapir 1 Med dette konceptpapir ønsker bestyrelsen for HF Lersøgrøftens Integrationsdaghaver, at præsentere sine visioner for anvendelsen af Lersøgrøftarealet,
Læs mereVIRKSOMHEDSPLAN 2012/2013 Arbejdsmarkedscenter SYD
VIRKSOMHEDSPLAN 2012/2013 Arbejdsmarkedscenter SYD Arbejdsmarkedscenter Syd Gunnar Clausens Vej 90 8260 Viby J Tlf. 8713 6600 E-mail: amcsyd@aarhus.dk www.amcsyd.dk Juni 2012 2 VIRKSOMHEDSPLAN 2012/13
Læs mereALLERØD KOMMUNE ET FÆLLES AFSÆT VISION FOR BØRN OG UNGE I ALLERØD KOMMUNE
ALLERØD KOMMUNE ET FÆLLES AFSÆT VISION FOR BØRN OG UNGE I ALLERØD KOMMUNE Forord Denne vision for vores børn og unges liv i Allerød Kommune er resultatet af mange menneskers indsigt og ihærdighed. Startskuddet
Læs mereStrategi for Folkeskole 2014Folkeskolestrategi 20142014
Strategi for Folkeskole 2014Folkeskolestrategi 20142014 Sagsnummer: 480-2014-97805 Dokumentnummer: 480-2015-1021 Afdeling: Skole og Dagtilbud Udarbejdet af: Hanne Vogelius Indhold Forord... 2 Indledning...
Læs mereGodkendelse af Ældre- og Handicapforvaltningens mål og indsatser Bæredygtighedsstrategi
Punkt 5. Godkendelse af Ældre- og Handicapforvaltningens mål og indsatser Bæredygtighedsstrategi 2016-2020 2016-000983 Forvaltningen indstiller til, At Forvaltningens forslag til bæredygtighedsmål og -indsatser
Læs mereEsbjerg Kommune Sundhed og Omsorg Projekt Krebsestien Fremtidens ældreboliger Ideoplæg. Indledning
Esbjerg Kommune Sundhed og Omsorg Projekt Krebsestien Fremtidens ældreboliger Ideoplæg Indledning Esbjerg Kommune ønsker at tilbyde ældre medborgere pleje i velfungerende plejefaciliteter, der yder respekt
Læs mereDen nødvendige koordination - BKF sætter fokus på den kommunale forpligtelse i indsatsen for handicappede børn og unge og deres familier
Notat Dato: 4. november 2007/jru/ami Den nødvendige koordination - BKF sætter fokus på den kommunale forpligtelse i indsatsen for handicappede børn og unge og deres familier I årsmødevedtagelsen Alle børn
Læs mereUDBUDSPOLITIK HOLBÆK KOMMUNE
UDBUDSPOLITIK HOLBÆK KOMMUNE Holbæk Kommunes udbudspolitik vedrører Byrådets afklaring af de overordnede og principielle forhold vedrørende konkurrenceudsættelse af kommunalt udførte driftsopgaver. Med
Læs mereFrivillighedspolitik for Foreningen Den Boligsociale Fond
Frivillighedspolitik for Foreningen Den Boligsociale Fond Hillerød maj 2011 Indholdsfortegnelse Side Indledning 3 Tankerne bag Frivillighedspolitikken 4 Organisering og forankring 5 Foreningens visioner
Læs mereFællesskab giver nærmiljøet værdi. Det gode seniorliv i Landsbyen 10.11.14 - Steen Hjorth, Kerteminde Landsbyråd
Fællesskab giver nærmiljøet værdi Steen Hjorth 60 år tilfreds efterlønner Bl.a formand for Mesinge Sogns Lokalråd og Kerteminde Landsbyråd Bor i Midskov på Hindsholm, Kerteminde Kommune Fællesskab giver
Læs mereHandleplan for indsatsen på det frivillige sociale område i 2015
Handleplan for indsatsen på det frivillige sociale område i 2015 Indledning Handleplanen er en udmøntning af Rødovre Kommunes politik på det frivillige sociale område, som er vedtaget i efteråret 2014.
Læs mereUDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025
UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025 Nyd livet, københavner Et godt helbred er et godt udgangspunkt for, at vi kan trives fysisk, psykisk og socialt. Der findes mange bud på, hvad det
Læs mereDen gode inklusion. DATO 3. december 2012 SAGSNR. Kontakt. Sagsansvarlig: Fagcenter Småbørn og Undervisning
Den gode inklusion DATO 3. december 2012 SAGSNR. Kontakt Sagsansvarlig: Fagcenter Småbørn og Undervisning Kalundborg Kommune 4400 Kalundborg www.kalundborg.dk Telefon, omstilling: 59 53 44 00 1/12 Indholdsfortegnelse
Læs mereVilla Maj. Gentofte Kommune. Værdier, handleplaner og evaluering
Villa Maj Gentofte Kommune Værdier, handleplaner og evaluering Den 1. juni 2014 1 Gentofte Kommunes fælles pædagogiske læreplan Som en del af arbejdet med at realisere visionen for 0 6 års området i Gentofte
Læs mereFællesmøde for Grøn Generation koordinatorer 30. September 2015
BÆREDYGTIGE SAMMEN Fællesmøde for Grøn Generation koordinatorer 30. September 2015 Marianne Bjerre Projektleder Bæredygtighedssekretariatet Odense Kommune ODENSE KOMMUNES POLITIKHIERAKI Odense skal være
Læs mereKo m Va rd e. VISIONSSTRATEGI for skoleområdet 2014
En dn u dre skole e b 3 = + 7 B A C Ko m Va rd e mu ne VISIONSSTRATEGI for skoleområdet 2014 FREMTIDENS SKOLE I VARDE KOMMUNE At stræbe højt og skue mod nye horisonter Formålet med Varde Kommunes visionsstrategi
Læs mereS T R AT E G I 2016-2019
STRATEGI 2016-2019 INDHOLD 03 HVEM ER VI? HVAD VIL VI? 04 STRATEGI LANGSIGTEDE SIGTELINJER 06 STRATEGI PRIORITERINGER FOR 2016-2019 08 ÅBENHED. SAMARBEJDE. DIALOG 10 NATURFONDEN OM 10 ÅR 12 FAKTA 14 FONDENS
Læs merePrincipper for inklusion
Principper for inklusion Inspiration til kommunens skolebestyrelser En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Hvorfor arbejde med principper for inklusion? Skolernes Udviklingsudvalg har taget initiativ
Læs mereK o m m u n a l v a l g e t 2 0 0 9
E r f a r i n g o g F o r n y e l s e 1. Jan Ferdinandsen Udvalgsformand Skibsmægler Politikerne skal styre beslutningsprocessen i kommunen. Min målsætning er at få opgraderet organisationen, for derigennem
Læs mereDet gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for voksne med handicap og ældre
Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for voksne med handicap og ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens voksne borgere uanset alder og eventuelle
Læs mereUDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET 2014-2018
UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET 2014-2018 Fokusområder 2016-2017 UDVALGSPOLITIK FOR PLAN OG BOLIGUDVALGET 2014 BAGGRUND Denne udvalgspolitik for Plan- og Boligudvalget er skabt i fællesskab af
Læs mereStatus på Aalborg Kommunes Sundhedspolitik 2012-2014.
Punkt 7. Status på Aalborg Kommunes Sundhedspolitik 2012-2014. 2010-41658. Udvalget for Sundhed og Bæredygtig Udvikling fremsender til byrådets orientering status på Aalborg Kommunes Sundhedspolitik 2012-2014.
Læs mereSFs budgettale v. 2. behandling 10. oktober 2012 for budgettet 2013 og de 3 overslagsår
SFs budgettale v. 2. behandling 10. oktober 2012 for budgettet 2013 og de 3 overslagsår Vi har igen i år indgået et bredt budgetforlig. Det samlede resultat er økonomisk i balance vi respekterer aftalen
Læs mereLær det er din fremtid
Skolepolitiske mål 2008 2011 Børn og Ungeforvaltningen den 2.1.2008 Lær det er din fremtid Forord Demokratisk proces Furesø Kommune udsender hermed skolepolitik for perioden 2008 2011 til alle forældre
Læs mereEr du frivillig i Thisted Kommune?
Er du frivillig i Thisted Kommune? Produceret af Thisted Kommune April 2015 Forord Der skal lyde en tak for din indsats som frivillig i Thisted Kommune. Et stærkt frivilligmiljø med aktive og engagerede
Læs mereSAMMEN OM VÆKST OG ARBEJDSPLADSER
KØBENHAVNS KOMMUNE SAMMEN OM VÆKST OG ARBEJDSPLADSER - ET ERHVERVSVENLIGT KØBENHAVN FORSLAG TIL KØBENHAVNS KOMMUNES ERHVERVS- OG VÆKSTPOLITIK FORORD Københavns Erhvervsråd består af repræsentanter fra
Læs mereRevideret kommissorium
Center Familie og Handicap Journalnr: 27.00.00-G01-20-15 Ref.: Tanja Lillelund Telefon: 99887609 E-mail: tali@rebild.dk Dato: 22-12-2015 Revideret kommissorium Projekt: Fælles indsats Stamoplysninger Center/afdeling
Læs mereBørne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 202 Offentligt. Fælles ambitioner for folkeskolen. læring i centrum
Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 202 Offentligt Fælles ambitioner for folkeskolen læring i centrum Fælles ambitioner mangler Mange forskellige faktorer rundt om selve undervisningssituationen
Læs mereAftale mellem Varde Byråd og Træning & Rehabilitering 2016
Aftale mellem Varde Byråd og Træning & Rehabilitering 2016 Udvalgsformand Thyge Nielsen Leder Lilian Bertelsen Generelle aftaleforhold Grundlaget for aftaleholderens aftale er beskrevet i følgende dokumenter:
Læs mereSammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016
Hvidovre 2012 sag: 11/54709 Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016 Fælles ansvar for vores børn. Hvidovre Kommune vil i fællesskab med forældre skabe de bedste
Læs mereBilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud
Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud Nøglen til succes ligger i høj grad i de tidlige år af børns liv. Vi skal have et samfund, hvor alle børn trives og bliver så dygtige,
Læs mereSilkeborg Kommune. Lærings- og Trivselspolitik 2021
Silkeborg Kommune Lærings- og Trivselspolitik 2021 Indhold Indledning... 3 Læring... 4 Trivsel... 5 Samspil... 6 Rammer for læring, trivsel og samspil... 7 Side 2 af 7 Indledning Vi ser læring og trivsel
Læs mere24-03-2014. Til direktionen KFF. Sagsnr. 2014-0059806. Kommissorium for Borgerkontakt og Digital Innovation. Dokumentnr.
KØBENHAVNS KOMMUNE Københavns Borgerservice Frontoffice NOTAT Til direktionen KFF Kommissorium for Borgerkontakt og Digital Innovation Borgerne, brugerne, tilflytterne og turisterne Hver dag har vores
Læs mereTILLÆG nr. 1. om mulighed for solcelleanlæg. til Lokalplan 1-29 Område til Boligbebyggelse på Nordmarken i Hårlev
TILLÆG nr. 1 om mulighed for solcelleanlæg til Lokalplan 1-29 Område til Boligbebyggelse på Nordmarken i Hårlev Tillæg nr. 1 til Lokalplan 1-29 Område til boligbebyggelse på Nordmarken i Hårlev Indledning
Læs mereTale af overborgmester Ritt Bjerregaard. Anledning: Workshop om byliv og social mangfoldighed i Nordhavn
Tale af overborgmester Ritt Bjerregaard Anledning: Workshop om byliv og social mangfoldighed i Nordhavn Hovedbudskab Byliv, social mangfoldighed og social bæredygtighed handler ikke kun om det, der foregår
Læs mereDET KOOPERATIVE FÆLLESRÅD I AARHUS
DET KOOPERATIVE FÆLLESRÅD I AARHUS FÆLLESSKABER MED STÆRKE VÆRDIER Vi varetager dine kooperative interesser lokalt NÅR VI ARBEJDER FOR MERE END BARE OVERSKUD Ideen om kooperativer en virksomhedsform hvor
Læs mereP L E J E C E N T E R B A N E B O
PROJEKT OG STED BAGGRUND Boligselskabet Skt. Jørgen og Viborg Kommune har taget initiativ til at opføre Plejecenter Banebo, som en del af Viborgs nye bydel Banebyen. Viborg Baneby er et ældre bynært erhvervsområde,
Læs mere01-01-2015 31-12-2018 Politisk udvalg: Teknik- og miljøudvalg Målsætningtype: Fagområde Fagområde:
Klimaindsats 01-01-2015 31-12-2018 Politisk udvalg: Teknik- og miljøudvalg Klima og energiarbejdet er drevet af et lokalt politisk ønske om, at arbejde for en bedre forsyningssikkerhed og at mindske sårbarheden
Læs mereArbejdsgruppe 8: - Fleksibel anvendelse af medarbejdernes arbejdstid. Skole- og dagtilbudsafdelingen Juni 2014 Billeder:Colourbox.
Arbejdsgruppe 8: - Fleksibel anvendelse af medarbejdernes arbejdstid Juni 2014 Billeder:Colourbox.dk Læs om folkeskolereformen og de øvrige arbejdsgrupper på www.norddjurs.dk/folkeskolereformen 2 Forord
Læs mereGreen Cities fælles mål, baggrund og midler
Green Cities fælles mål, baggrund og midler 30. marts 2012 På de følgende sider beskrives Green Cities fælles mål med tilhørende baggrund og midler. Vi er enige om, at der inden for en 3-årig periode skal
Læs mereSlagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020
Slagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020 Tak for brug af billeder: Vibeke Olsen Hans Chr. Katberg Olrik Thoft Niels Olsen Indledning Med personalepolitikken som vejviser Så er den her den nye personalepolitik!
Læs mereCSR - politik Danmarks Skibskredit
CSR - politik Danmarks Skibskredit Indholdsfortegnelse Formål 3 Lovregulering 3 Målsætning 3 Fokusområder 4 Ansvar for CSR 5 Rapportering 5 2 Formål Corporate Social Responsibility (CSR) politikken har
Læs mereSammenhængende. Børne- og Ungepolitik
Sammenhængende Børne- og Ungepolitik 2 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med behov for særlig støtte. Lovmæssigt
Læs mereIndhold. Dagtilbudspolitik 2011-2014 3
Dagtilbudspolitik 2011-2014 Indhold Indledning.................................... 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune........... 6 Det anerkendende dagtilbud...................... 7 Visioner for
Læs mereLegen får det røde kort
Legen får det røde kort På trods af intentioner om at udnytte læreres og pædagogers kernekompetencer tyder meget på, at heldagsskolen, som den ultimative sammensmeltning af undervisning og fritid, overser
Læs mereKLIMAPOLITIK FOR KERTEMINDE KOMMUNE
Side1/5 KLIMAPOLITIK FOR KERTEMINDE KOMMUNE Miljø- og Kulturforvaltning Hans Schacksvej 4 5300 Kerteminde Tlf.: 65 15 15 15 Fax: 65 15 14 99 www.kerteminde.dk miljo-og-kultur@kerteminde.dk 28-05-2009 Forord
Læs mereet ambitiøst og forpligtende miljøsamarbejde
www.miljokommunerne.dk et ambitiøst og forpligtende miljøsamarbejde Green Cities Vision og mission Vores vision er et bæredygtigt samfund. Vi gør en ekstraordinær indsats for miljøet gennem forpligtende
Læs mereIndkaldelse af forslag og idéer til planlægning for vindmøller
Indkaldelse af forslag og idéer til planlægning for vindmøller Hvordan planlægger vi med størst hensyntagen til omgivelserne? Offentlig høring 2. december 2015 til 13. januar 2016 Målsætning Kommunalbestyrelsen
Læs mereFolkeskolens Fornyelse i Frederikssund. Information til forældre om folkeskolereformen
Folkeskolens Fornyelse i Frederikssund Information til forældre om folkeskolereformen En ny skole fra august 2014 Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til en
Læs mereKOMMUNIKATIONSPOLITIK
KOMMUNIKATIONSPOLITIK FORORD Det er afgørende, at såvel ledelse som medarbejdere altid er opmærksomme på, hvordan vi kommunikerer godt, både internt og eksternt. Ved hjælp af en god dialog og en åben,
Læs mereBørnehuset Hjortholm. Virksomhedsplan
Børnehuset Hjortholm Virksomhedsplan INDHOLD Virksomhedsberetning for 2013... 2 1. Pædagogik og indretning.... 2 2. Fællesskab.... 2 3. Systemisk analyse af læringsmiljøet ( SAL )... 2 4. Børnelynet....
Læs mereSammen om det gode liv
Sammen om det gode liv Silkeborg Kommune Værdighedspolitik 2016-2017 1 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Baggrund... 5 Borgeren er mester i eget liv... 6 Vision og mission... 7 Livskvalitet... 8 Selvbestemmelse...
Læs mereSAMMEN OM ET BÆREDYGTIGT GENTOFTE ERFARINGER MED ET OPGAVEUDVALG. Norske gæster den 22. juni 2017
SAMMEN OM ET BÆREDYGTIGT GENTOFTE ERFARINGER MED ET OPGAVEUDVALG Norske gæster den 22. juni 2017 Temadrøftelse i Kommunalbestyrelsen 28. september 2015 Indledende temadrøftelse om strategi for kommuneplanlægningen
Læs mereLivskraft hele livet. Seniorpolitik
Livskraft hele livet Seniorpolitik Forord Det skal være godt at blive gammel i Høje-Taastrup Kommune. Kommunen ønsker en helhedsorienteret seniorpolitik, som kan sikre rammerne og vise retningen, når samarbejdet
Læs mereTale til afgangseleverne, juni 2015 - Christiansfeld Skole
Tale til afgangseleverne, juni 2015 - Christiansfeld Skole Kære afgangselever I skal vide, at vi her på skolen er stolte af jer! Gennem jeres skoleforløb har I bidraget til skolens udvikling. Til hverdag
Læs meretrivsels politik - for ansatte i guldborgsund kommune
trivsels politik - for ansatte i guldborgsund kommune 1 2 Indhold trivsel er velvære og balance i hverdagen Indledning... 4 Hvad er trivsel?... 6 Grundlag for trivselspolitikken... 7 Ledelses- og administrative
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem
Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem Formålet med mål - og indholdsbeskrivelsen for skolefritidshjem (SFH) i Holstebro Kommune er at give borgerne mulighed for at få indblik i prioriteringerne
Læs mereWorkshop. Udarbejdelse af GIS-strategi. til. Albertslund Kommune. Emnet er GIS-strategi i Albertslund Kommune, dvs. 3 begreber
Workshop Udarbejdelse af GIS-strategi til Albertslund Kommune Udvalgte slides fra 11. januar 2007 Introduktion til dagen Emnet er GIS-strategi i Albertslund Kommune, dvs. 3 begreber GIS Strategi Albertslund
Læs mereInformation til alle forældre på Humlebæk Skole. Nr. 7 juni 2012
Information til alle forældre på Humlebæk Skole Nr. 7 juni 2012 Kære forældre Vi nærmer os nu afslutningen på det første skoleår efter fusionen. Der har været mange praktiske problemstillinger, der skulle
Læs mereFokusområder Identitet og venskaber I Engum Skole / SFO kommer dette til udtryk ved: Leg, læring og mestring.
Fokusområder 1 Mål- og indholdsbeskrivelsen for Vejle Kommune tager afsæt i Vejle Kommunes Børne- og Ungepolitik og den fælles skoleudviklingsindsats Skolen i Bevægelse. Dette afspejles i nedenstående
Læs mereSenge i dag og i morgen
Senge i dag og i morgen Auping og Cradle to Cradle tro mod naturen Virksomheders sociale ansvar (Corporate Social Responsibility (CSR)) er blevet et tema for stadig flere virksomheder. CSR betyder, at
Læs mereEn opdagelsesrejse på vej mod recovery-orientering
En opdagelsesrejse på vej mod recovery-orientering Fortællinger om personlige, fag-personlige og organisatoriske erfaringer med recovery og recovery-orientering Internationalt og nationalt Vidensmæssig
Læs mereDe bedste markedspladser i Skandinavien tager samfundsansvar
De bedste markedspladser i Skandinavien tager samfundsansvar STEEN & STRØM... er repræsenteret i 3 lande drifter 54 shoppingcentre har 400 ansatte.har 5.000 leverandører har 3.300 butikker har 25.000 medarbejdere
Læs mereBEBOERFORTÆLLINGER - CIRKLEN Perspektiver og anbefalinger til Cirklen et bomiljø under Socialpsykiatrien Høje-Taastrup kommune
BEBOERFORTÆLLINGER - CIRKLEN Perspektiver og anbefalinger til Cirklen et bomiljø under Socialpsykiatrien Høje-Taastrup kommune Udarbejdet af SocialRespons, Juni 2015 Indhold Forløb, baggrund & introduktion
Læs mereUdkast til Frederikssund Kommunes Fritidspolitik 2015-2019
Udkast til Frederikssund Kommunes Fritidspolitik 2015-2019 Forord Fritidspolitikken fastlægger retningen for fritids-, idræts- og kulturområdet. Fritidsudvalget ønsker at understøtte og udvikle byområder,
Læs mereMål, ramme- og effektstyringsmodel
Mål, ramme- og effektstyringsmodel Formål Organiseringen af Middelfart Kommune giver anledning til at sætte fokus på, hvordan de politiske visioner og mål fremover skal gennemføres i kommunen. Hvordan
Læs mereFrivillighed i Faxe Kommune
Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme Faxe Kommune Indhold Indledning... 3 Baggrund... 5 Fokus på frivillighed gennem ligeværdighed... 7 De tre indsatsområder... 9 Indsatsområde 1... 10 Indsatsområde
Læs mere