Arbejdsgruppe 8: - Fleksibel anvendelse af medarbejdernes arbejdstid. Skole- og dagtilbudsafdelingen Juni 2014 Billeder:Colourbox.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Arbejdsgruppe 8: - Fleksibel anvendelse af medarbejdernes arbejdstid. Skole- og dagtilbudsafdelingen Juni 2014 Billeder:Colourbox."

Transkript

1 Arbejdsgruppe 8: - Fleksibel anvendelse af medarbejdernes arbejdstid Juni 2014 Billeder:Colourbox.dk Læs om folkeskolereformen og de øvrige arbejdsgrupper på

2 2 Forord Der er 3 nationale mål for folkeskolen: 1) Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige som muligt 2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater 3) Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis Folkeskolereformen indeholder en lang række elementer, der på forskellig vis skal bidrage til, at vi når disse mål i. Et af disse elementer er, at der i fremtidens folkeskole skal være en længere og mere varieret skoledag. En længere og mere varieret skoledag skal bl.a. indeholde et øget antal fagopdelte timer, ny tid til understøttende undervisning, faglig fordybelse, lektiehjælp, bevægelse samt inddragelse af det omgivende samfund. Læs materialet fra arbejdsgruppe 5 omkring indhold og organisering af den længere og mere varierede skoledag på s reformsider: www. norddjurs.dk/folkeskolereformen. Et andet vigtigt element i reformen er, at der for hver enkelt elev skal opstilles synlige læringsmål i alle fag, og at der løbende skal evalueres på elevernes faktiske læring i forhold til læringsmålene. Organiseringen og gennemførelsen af undervisningen skal derfor ske med størst mulig fleksibilitet, idet der til stadighed skal være fokus på, at den enkelte elev bliver så dygtig som muligt og trives bedst muligt. Læs materialet fra arbejdsgruppe 4 omkring målstyret undervisning på kommunens reformsider. Lov nr. 409 af 26. april 2013, Lov om forlængelse og fornyelse af kollektive overenskomster og aftaler for visse grupper af ansatte på det offentlige område herunder underbilag 2.1: Arbejdstidsregler for undervisningsområdet i kommunerne (herefter betegnet Lov 409) samt Forlig om ændring af arbejdstidsregler mv. for skolepædagoger pr. 1. august 2014 og Forlig om ændring af arbejdstidsreglerne mv. for pædagogmedhjælpere m.fl. pr. 1. august 2014 sikrer, at denne fleksibilitet kan realiseres. I dette materiale beskrives de overordnede principper for sammensætningen af medarbejdernes arbejdsdag og de overordnede principper for fordelingen af medarbejdernes arbejdstid. De overordnede principper skal sikre, at tiden til de ekstra undervisningstimer ikke tages fra inklusionsindsatser eller fra andre særlige indsatser. Samtidigt er det understreget, at disse overordnede principper ikke skal ses som en ny arbejdstidsaftale, hvor alle opgaver har et bestemt antal timer tilknyttet. Materialet er udarbejdet af en arbejdsgruppe bestående af to ledelsesrepræsentanter fra skoler og børnebyer, en medarbejderrepræsentant fra DLF, en medarbejderrepræsentant fra FOA, en medarbejderrepræsentant fra BUPL og to forvaltningsrepræsentanter heraf en repræsentant fra HR-afdelingen. God læselyst!

3 3 Læsevejledning Udgangspunktet for arbejdsgruppens arbejde har været Aftale mellem regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti om et fagligt løft af folkeskolen (Folkeskolereformen - efterfølgende omsat til Folkeskoleloven), de nye arbejdstidsregler for lærere med flere, der blev indført med Lov nr. 409 samt Forlig om ændring af arbejdstidsreglerne mv. for skolepædagoger pr. 1. august 2014 og Forlig om ændring af arbejdstidsreglerne mv. for pædagogmedhjælpere m.fl. pr. 1. august I materialet beskrives principperne for henholdsvis sammensætningen af medarbejdernes arbejdsdag og fordelingen af medarbejdernes arbejdstid. De foreslåede principper skal forstås som overordnede principper, idet der skal være plads til lokal forskellighed. Materialet består af tre afsnit: Folkeskolereformen og lokale politikker Afsnittet beskriver kort, hvilke ændringer folkeskolereformen vil medføre for medarbejderne og deres arbejde. Denne beskrivelse tager udgangspunkt i Aftale mellem regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti om et fagligt løft af folkeskolen. Dernæst beskrives sammenhængen til de lokale politikker og visioner. Sammensætningen af medarbejdernes arbejdsdag Afsnittet beskriver 5 overordnede principper for en fleksibel sammensætning af medarbejdernes arbejdsdag: Opgaven først dernæst strukturen Fleksibilitet De professionelles vurdering Teamarbejdet som den bærende struktur En varieret arbejdsdag Disse suppleres med eksempler på fremtidsscenarier - udarbejdet af arbejdsgruppens medlemmer. Eksemplerne viser, hvilke elementer der kunne indgå i en arbejdsdag i fremtiden for hhv. en lærer, en pædagog og en pædagogisk assistent. Fordelingen af medarbejdernes arbejdstid Afsnittet præsenterer 4 hovedprincipper for en fleksibel anvendelse af medarbejdernes arbejdstid: Fællesskab og fleksibilitet Åbenhed og dialog Individuelle forhold Grundlaget for opgaveoversigten

4 4 Folkeskolereformen Der er 3 nationale mål for folkeskolen: 1) Alle elever skal blive så dygtige som de kan 2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater 3) Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis Folkeskolereformen indeholder en lang række elementer, der på forskellig vis skal bidrage til at nå disse mål. Ét af disse elementer er, at eleverne i fremtidens folkeskole skal have en længere og mere varieret skoledag. Den længere og mere varierede skoledag betyder, at eleverne får mere undervisning i form af flere fagopdelte timer og ny tid til understøttende undervisning. Dette skal samtidig give skolerne mulighed for at nytænke og udvikle undervisningen, så elevernes læring og trivsel øges. Der skal tænkes i nye undervisningsformer, nye fag, nye sammensætninger af fag og nye læringsrum, hvor it skal tænkes ind. Samtidig ændres flere af de tidligere processuelle regler, så skolerne får endnu større mulighed for at tilrette undervisningen, som de skønner bedst. Klassen er fortsat en eksisterende organiseringsenhed, men eksempelvis bliver det nu i højere grad muligt at holdinddele eleverne, anvende to undervisere og inddrage andre professioner eller frivillige i undervisningen. Derudover ændres de tidligere regler om minimumstimetallet. Det fastslås i aftaleteksten, at der sker læring hele skoledagen. Det betyder samtidig også, at medarbejderne skal tilbringe mere tid med eleverne. Det fastlægges ligeledes, at forældrene og børnene/de unge - i højere grad end det er tilfældet i dag - skal inddrages i barnets/den unges læring og udvikling. Forældrenes ansvar i forhold til deres børns læring skal tydeliggøres. Sammenhæng til lokale politikker og visioner Forud for folkeskolereformen har vedtaget en række lokale politikker, der alle har berøring med skoleområdet: Politik for inklusion og tidlig indsats Politik for it og læring Politik for folkeskolen årgang Sammenhængende børnepolitik

5 5 Disse politikker bygger på samme grundlag som folkeskolereformen. Der bygges på et systemisk anerkendende grundlag, og der er særlig fokus på inklusion og på elevernes læring og trivsel. Både politikkerne og folkeskolereformen har fokus på nytænkning af undervisningen, nytænkning af skoledagen og ikke mindst fokus på øget fleksibilitet. Samtidig er der fokus på det forpligtende teamarbejde, der i endnu højere grad end tidligere skal være udgangspunktet for medarbejdernes arbejde. Derudover er fokus på forældrenes rolle og ansvar i forbindelse med deres børns læring, inddragelsen af it i undervisningen som læringsmiddel samt inddragelse af andre professioner/frivillige i undervisningen (den åbne skole). Principperne, der foreslås i de følgende afsnit om hhv. sammensætningen af medarbejdernes arbejdsdag og fordelingen af medarbejdernes arbejdstid, kan desuden forventes at være medvirkende til at understøtte implementeringen af ovenstående lokale politikker.

6 6 Sammensætningen af medarbejdernes arbejdsdag I det følgende gennemgås principperne for sammensætningen af medarbejdernes arbejdsdag, men først gives et kort oprids af folkeskolelovens bestemmelser og bestemmelserne i Lov 409 om arbejdstidsregler samt Forlig om ændring af arbejdstidsregler mv. for skolepædagoger pr. 1. august 2014 og Forlig om ændring af arbejdstidsreglerne mv. for pædagogmedhjælpere m.fl. pr. 1. august Lov 409 fastslår, at arbejdstiden normalt skal tilrettelægges på hverdage, mandag til fredag, i dagtimerne. Arbejdstiden skal så vidt muligt være samlet. Formuleringen rummer dog samtidig mulighed for afvigelser, som de kendes i dag ved for eksempel aftenmøder, skolefester mv. Lov 409 angiver ingen begrænsninger i, hvordan den enkelte arbejdsdag sammensættes med hensyn til opgaver. I folkeskoleloven fremgår det, at eleverne skal have en længere og mere varieret skoledag, som både indeholder fagopdelt undervisning og understøttende undervisning med mulighed for faglig fordybelse og lektiehjælp samt motion og bevægelse. Det fremgår ikke, hvordan skoledagen skal sammensættes, men det helt centrale er, at eleverne skal opnå øget læring og trivsel. Det fremgår tydeligt, at der for hver enkelt elev skal opstilles synlige læringsmål i alle fag, og at der løbende skal evalueres på elevernes faktiske læring i forhold til læringsmålene. Det vil dog være sådan frem til næste folketingsvalg, at lektiehjælp og faglig fordybelse skal ligge sidst på skoledagen, idet disse aktiviteter er frivillige for eleverne/forældrene. Efter næste folketingsvalg senest ultimo 2015 er lektiehjælp og faglig fordybelse en obligatorisk del af skoledagen for alle elever. Ovenstående leder frem til følgende principper for sammensætningen af medarbejdernes arbejdsdag: 1. Opgaven først- dernæst strukturen Det betyder, at sammensætningen af medarbejdernes arbejdsdag i fremtiden skal have afsæt i, hvilken opgave, der skal udføres strukturen og organiseringen af læringsmiljøerne og undervisningen fastlægges herefter i forhold til at opgaveløsningen lykkes bedst muligt. Opgaven for fremtidens folkeskole er præciseret i de tre mål, der er opstillet i folkeskolereformen. Det vil sige øget læring og trivsel for alle elever uanset deres sociale baggrund. I er opgaverne yderligere defineret i materialerne fra henholdsvis arbejdsgruppe 4: Konkrete læringsmål for alle elever målstyret undervisning og arbejdsgruppe 5: En længere og mere varieret skoledag.

7 7 2. Fleksibilitet Ovenstående betyder samtidig også, at der skal være større fleksibilitet i strukturen og organiseringen i fremtidens folkeskole, end der tidligere har været. Det vil sige, at sammensætningen af medarbejdernes arbejdsdag kan variere fra uge til uge eller måned til måned. 3. De professionelles vurdering Medarbejderne skal med deres viden og kompetencer spille en aktiv rolle i planlægningen af skoledagens sammensætning og dermed også indirekte i deres egen arbejdsdag. Ledelsen rammesætter og understøtter dette arbejde. 4. Teamarbejdet som den bærende struktur Teamarbejdet vil i fremtidens folkeskole få en endnu vigtigere og mere central rolle, end tilfældet er i dag. Teamarbejdet vil derfor også være den bærende organisering i medarbejdernes arbejdsdag. Det er blandt andet i teamarbejdet, at medarbejderne skal beslutte, hvordan opgaverne bedst løses. Teamarbejdet er nærmere beskrevet i materialet fra arbejdsgruppe 5: En længere og mere varieret skoledag. 5. Varieret arbejdsdag Ud over at løse undervisningsopgaver skal medarbejderne have mulighed for at deltage i teamarbejde, individuel forberedelse, holde møder med eksterne parter, forældre etc. Arbejdsdagen skal ses som en helhed, hvor undervisning og andre opgaver kan veksle med hinanden i løbet af dagen. Nedenfor er opridset tre eksempler på, hvilke elementer, der kan indgå i en arbejdsdag for henholdsvis en lærer, en pædagog og en pædagogisk assistent.

8 8 Et eksempel på elementer i en arbejdsdag for en lærer i indskolingen. Bente er matematiklærer. Bente forbereder et læringsforløb i matematik sammen med to øvrige matematiklærere. I indskolingsteamet har de aftalt, at hele uge 20 kommer til at stå i geometriens 3 tegn. Skolepædagogerne og faglærerne fra mellemtrinnet tager imod indskolingsbørnene og har et program klar til dem, når de små elever 2 møder Bente underviser 1. klasse i matematik, hvorefter Bente holder en halv times pause i personalerummet. 4 Bente har begge 1. klasser til et undervisningsforløb om symboler i kristendom. Bente har planlagt forløbet sammen med den lokale præst, som også deltager i undervisningen. 5 Inden Bente kører hjem, bruger hun en halv time på dels at tjekke mails og dels som aftalt at kontakte Emils forældre vedr. forældrenes ønske om holdskifte for Emil i matematik. 6 Onsdag morgen møder Bente ind til afdelingsteammøde sammen med de øvrige kolleger i indskolingen 1 Bente deltager som medarbejderrepræsentant i det månedlige skolebestyrelsesmøde 7

9 9 Et eksempel på elementer i en arbejdsdag for en pædagog. Gert er pædagog i indskolingen og i SFO en. Børnene har pause, og det er Gert, der går ud sammen med dem. Mens Gert er ude, gør han klar til, at han sammen med to andre pædagoger skal have understøttende undervisning. De tre skal have 0., 1. og 2. kl. sammen, hvor de skal finde og undersøge ting og dyr fra naturen. Efter middag samles de tre pædagoger sammen med børnene fra 0., 1., og 2. kl. Børnene har om formiddagen arbejdet med at beskrive enten en plante eller et dyr. De skal nu, sammen med den gruppe de har været sammen med om formiddagen, prøve om de kan finde den plante eller det dyr, de har arbejdet med tidligere på dagen. Børnene er blevet delt ind i små grupper, så der er børn med fra alle tre årgange. Gert og hans to kollegaer hjælper børnene med at lede og snakke om de ting og dyr, de møder på deres vej rundt i skovområdet. Efter trekvarter samles alle grupperne igen, og børnene fortæller om det, de har fundet. 4 Gert holder en halv times pause sammen med sine kollegaer i personalerummet. Dernæst har Gert en halv times forberedelse sammen med sine kollegaer i SFO en, hvor de skal have forberedt dagens aktiviteter i SFO en. Temaet i SFO en er kroppen og sund mad. 3 5 Gert går ned i 2. kl., hvor han skal være sammen med børnene, mens de spiser. Gert har forberedt en historie eller en lille leg ved smartboardet. Det samler klassen og gør, at børnene føler et fællesskab, mens de spiser. 2 Gert møder ind og starter med at have vejledning med Stine, som er 3. års pædagogstuderende. Stine har lavet en dagsorden, hvor de skal snakke om det pædagogiske forløb, hun har lavet i SFO en, hendes mål den næste tid og om konflikten, hun havde med en pige dagen inden. Gert og Stine har sammen 1,5 time, inden Gert skal spise med børnene i 2. kl. 1 Grupperne kommer tilbage til SFO en, hvor børnene har mulighed for at tegne, spille, lege, bygge osv. Gert skal sende børnene med bussen eller til andre aftaler. Gert skal også give beskeder til forældre, der kommer og henter deres børn.. Det sidste barn bliver hentet kl Gert har lige 5 min. til at få ryddet det sidste op, inden han har fri kl Når alle børnene kommer fra skole, er det Gert, der tager imod dem. Han skal krydse af, hvem der kommer, og hvem der holder fri samt have styr på, hvem der skal med bus hjem i løbet af dagen. Alle børn og voksne samles for at spise frugt og høre om dagens aktiviteter i SFO en. 6 Om eftermiddagen er der en gruppe, der skal i hallen og spille badminton. Pædagogerne har sammen med badmintonklubben aftalt et forløb, hvor børnene bliver introduceret til badminton. En anden gruppe går i gymnastiksalen, hvor der er mulighed for at bruge forskellige redskaber eller spille bold. En tredje gruppe arbejder med sund mad i SFO en. Børnene er med til at vælge, hvad der skal spises til eftermiddagsmad den næste uge. Børnene laver også et opslag til de andre børn og deres forældre omkring sund mad og menuen for den næste uge. 7

10 10 Et eksempel på elementer i en arbejdsdag for en pædagogisk assistent. Karen er pædagogisk assistent på mellemtrinnet. Karen er sammen med 4. og 5. klasse - Deres natur/tekniklærer og madkundskabslærer har sammen med Karen planlagt, at eleverne skal ud og se til afgrøderne i deres køkkenhave. De snakker om de forskellige planter, hvilke der vokser som de skal og hvorfor. De tager også billeder af planterne. De skal bruges senere. Derefter luges der og ærtebælgene plukkes og tages med ind i klassen. Andre plukker solbær og gør klar til at gå i skolekøkkenet og lave solbærmarmelade. Karen guider og støtter de børn, der har behov for det. 3 Karen er med eleverne i skolegården, hvor de spiller bold på banerne. Karen er med for at støtte et barn, som har brug for at blive guidet. Derefter holder Karen selv pause i personalerummet og har tid til planlægning. 4 Karen er assistent i matematikundervisningen i 4.klasse. Hun guider og støtter de børn, der har behov for det. Nogle gange går hun fra med et eller 2 to børn ad gangen. Karen er med 6.klasse i engelsk. I dag skal de skrive et brev på engelsk til en venskabsklasse i Australien. Karen guider og støtter de børn, der har brug for det. 5 Karen møder ind og gør klar til første aktivitet. Når børnene møder, starter de med 45 minutters bevægelse sammen med Karen og danskeller matematiklæreren. 1 Karen deltager i teamarbejde med pædagoger og lærere. Derefter har hun fri. 6

11 11 Fordelingen af medarbejdernes arbejdstid I det følgende gennemgås principperne for fordelingen af medarbejdernes arbejdstid, men først præsenteres de rammer, som Lov 409 samt Forlig om ændring af arbejdstidsregler mv. for skolepædagoger pr. 1. august 2014 og Forlig om ændring af arbejdstidsreglerne mv. for pædagogmedhjælpere m.fl. pr. 1. august 2014 udstikker for netop dette. De nye arbejdstidsregler i Lov 409 indebærer en frigørelse fra bindinger på anvendelsen af lærernes arbejdstid. Der foreligger således ikke længere en central arbejdstidsaftale med et undervisningsmaksimum, omregningsfaktorer, tid til individuel forberedelse med videre. Det vil sige, at medarbejdernes arbejdstid kan anvendes fleksibelt. Det er skolens ledelse, der løbende skal vurdere, hvordan arbejdstiden bruges bedst muligt for at løse de opgaver, der er på den enkelte skole. Den enkelte leder skal udarbejde en opgaveoversigt til den ansatte, der overordnet skal angive de arbejdsopgaver, som den ansatte forventes at løse indenfor normperioden. Normperioden er et år. Det forudsættes, at opgaveoversigten udarbejdes på baggrund af dialog mellem medarbejderen og ledelsen. Det forventes ligeledes, at der er en løbende dialog mellem medarbejderne og ledelsen omkring tilrettelæggelse, udførelse og prioritering af arbejdet inden for medarbejdernes arbejdstid. Det skal pointeres, at opgaveoversigten ikke er bindende, men blot vejledende. Ved behov for væsentlige ændringer i indhold eller omfang af arbejdsopgaver, skal ledelsen drøfte dette med medarbejderen. Dette fører til følgende fire hovedprincipper: 1. Fællesskabet og fleksibilitet I løbet af et skoleår vil/kan der være behov for justeringer/tilpasninger/ændringer i opgavefordelingen. Det kan være af pædagogiske og/eller praktiske grunde i forhold til, hvad der tjener elevernes læring og trivsel bedst muligt, ligesom uventede opgaver kan komme til. Disse tilpasninger skal kunne gennemføres hurtigt og effektivt, og med fleksibilitet og åbenhed over for ændringer i opgavefordelingen.

12 12 2. Åbenhed og dialog Det er vigtigt, at der på den enkelte skole er åbenhed omkring og kendskab til hvilke overvejelser, der danner grundlaget for opgaveoversigterne på overordnet niveau. Det skal således sikres, at der på hver enkelt skole er en indledende dialog omkring grundlaget for opgaveoversigterne, inden processen igangsættes. Samtidig skal medarbejderne have kendskab til skolens overordnede mål og intentioner, så de har mulighed for at få indblik i, hvori den fælles opgave består. 3. Individuelle forhold Alle er forskellige og dette gælder også medarbejderne på skoler. Det er derfor vigtigt, at det på den enkelte skole italesættes og accepteres, at individuelle forhold kan og skal have betydning for, hvordan medarbejdernes arbejdstid fordeles. 4. Grundlaget for opgaveoversigten I udarbejdelsen af opgaveoversigterne skal ledelsen inddrage væsentlige overvejelser. I forhold til fordeling af undervisningsopgaverne, kan det f.eks. være overvejelser omkring: Elevernes læring og trivsel Elever med særlige behov Medarbejderens kompetencer Medarbejderens erfaring Medarbejderens ønsker Mulighed for faglig sparring Deltagelse i teamarbejde og medarbejderens rolle i teamet Medarbejderens kendskab til eleverne Fagenes karakter I forhold til fordeling af øvrige opgaver, kan det f.eks. være overvejelser omkring: Deltagelse i efteruddannelse Opgaver som ressourceperson Faglige og pædagogiske indsatsområder Deltagelse i diverse udvalg Opgaveoversigterne er et resultat af en helhedsvurdering ud fra de forskellige overvejelser, og de ovennævnte er ikke udtømmende. Der kan være særlige forhold på den enkelte skole, der kan indgå i overvejelserne.

Fyraftensmøde Skads Skole. Folkeskolereformen 2014. Torsdag den 12.06.2014

Fyraftensmøde Skads Skole. Folkeskolereformen 2014. Torsdag den 12.06.2014 Fyraftensmøde Skads Skole Folkeskolereformen 2014. Torsdag den 12.06.2014 Kl. 17.00-18.00. 1 2 Nye nationale mål 1.Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2.Folkeskolen

Læs mere

Hjallerup skole. En skole i trivsel en skole i vækst. Information til forældre Juni 2015 HJALLERUP SKOLE 1

Hjallerup skole. En skole i trivsel en skole i vækst. Information til forældre Juni 2015 HJALLERUP SKOLE 1 Hjallerup skole En skole i trivsel en skole i vækst. Information til forældre Juni 2015 HJALLERUP SKOLE 1 Skolereform år 2 I august 2015 tager vi hul på år 2 med skolereformens ændringer og tiltag. Vi

Læs mere

Folkeskolereform 2014. Åben Skole

Folkeskolereform 2014. Åben Skole Folkeskolereform 2014 Åben Skole Tre nationale mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Alle skal blive dygtigere ikke lige dygtige. Folkeskolen skal mindske betydningen

Læs mere

SKOLEREFORM 2014. Grauballe Skole. Grauballe Skole

SKOLEREFORM 2014. Grauballe Skole. Grauballe Skole SKOLEREFORM 2014 FILM OM SKOLEREFORMEN https://publisher.qbrick.com/embed.aspx?mid=9991a52e SKOLEREFORMENS FORMÅL Folkeskolereformen skal gøre en god folkeskole bedre. Vi skal bygge videre på folkeskolens

Læs mere

Børne- og Kulturudvalget

Børne- og Kulturudvalget Børne- og Kulturudvalget Referat Dato: Onsdag den 15. januar 2014 Mødetidspunkt: 17:00 Mødelokale: Medlemmer: Afbud: Fraværende: 405 mødelokale på Rådhuset Jytte Bendtsen, Kenneth Kristensen Berth, Erdal

Læs mere

Notat. Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19. Intentioner og rammesætning af folkeskolereformen i Middelfart kommune

Notat. Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19. Intentioner og rammesætning af folkeskolereformen i Middelfart kommune Skoleafdelingen Middelfart Kommune Anlægsvej 4 5592 Ejby www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte 8888 5325 Fax +45 8888 5501 Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19 Pia.Werborg@middelfart.dk

Læs mere

Folkeskolens Fornyelse i Frederikssund. Information til forældre om folkeskolereformen

Folkeskolens Fornyelse i Frederikssund. Information til forældre om folkeskolereformen Folkeskolens Fornyelse i Frederikssund Information til forældre om folkeskolereformen En ny skole fra august 2014 Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til en

Læs mere

Aftalen bygger videre på den positive udvikling, som har kendetegnet relationen mellem de faglige organisationer, lederforeningen og forvaltningen.

Aftalen bygger videre på den positive udvikling, som har kendetegnet relationen mellem de faglige organisationer, lederforeningen og forvaltningen. Aarhusaftalen 1. Rammeaftale Med henblik på at nå de fælles ambitioner for børnene og de unge i Aarhus Kommune indgår Århus Lærerforening, BUPL Århus, FOA Århus, Aarhus Skolelederforening samt Børn og

Læs mere

INPUT TIL TEMADRØFTELSE

INPUT TIL TEMADRØFTELSE INPUT TIL TEMADRØFTELSE En ny folkeskole I juni 2013 blev der indgået en politisk aftale, som lægger op til et fagligt løft af folkeskolen og til øget mål- og resultatstyring. Samtidig er der vedtaget

Læs mere

Første spadestik Folkeskoleskolereformen Lind Skole -Version 2014

Første spadestik Folkeskoleskolereformen Lind Skole -Version 2014 Første spadestik Folkeskoleskolereformen Lind Skole -Version 2014 Aftenens program Velkomst v/ln Folkeskolereformen i overordnede træk v/ln Ny lov om lærernes arbejdstid og konsekvenser heraf v/ln Pause

Læs mere

Kompenserende undervisning

Kompenserende undervisning Kompenserende undervisning Den mest presserende opgaver: At give afgangsklasseeleverne, så meget af den eventuelt manglende undervisning som muligt, så de kan blive klar til de skriftlige og mundtlige

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN PÅ ELLEVANGSKOLEN

FOLKESKOLEREFORMEN PÅ ELLEVANGSKOLEN FOLKESKOLEREFORMEN PÅ ELLEVANGSKOLEN FOLKESKOLEREFORMEN - De indholdsmæssige dimensioner Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2.

Læs mere

Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse

Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse Implementeringen af målstyret undervisning og god klasseledelse er prioriteret som A og er det første og største indsatsområde i den fælleskommunale

Læs mere

Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK

Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK 1. Formål Der gennemføres pr. 1. august 2014 en reform af folkeskolen, som indebærer et paradigmeskifte i forhold

Læs mere

Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune

Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune Oktober 2013 Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune Arbejdsgruppe 1: Styrkelsen af det faglige niveau via udvikling af undervisningen A. Kommissorium Der skal udarbejdes et samlet idékatalog, som

Læs mere

Folkeskolereformen. Søren Kristensen (S) Formand for Børne- og Ungeudvalget Silkeborg Kommune. www.silkeborgkommune.dk

Folkeskolereformen. Søren Kristensen (S) Formand for Børne- og Ungeudvalget Silkeborg Kommune. www.silkeborgkommune.dk Folkeskolereformen -hvor er vi nu (i egen bestyrelse), og hvilke politiske beslutninger (BUU og bestyrelse) skal træffes inden næste skoleårs planlægning starter? Søren Kristensen (S) Formand for Børne-

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne og

Læs mere

Hvorfor en ny reform. Ny Folkeskolereform. Hvorfor en ny reform. En mindsetændring 01-11-2013. Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen

Hvorfor en ny reform. Ny Folkeskolereform. Hvorfor en ny reform. En mindsetændring 01-11-2013. Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen Hvorfor en ny reform Ny Folkeskolereform Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen Vi har en god folkeskole, men den skal være bedre på flere områder vejen til en hel ny version af Parkskolen

Læs mere

Skolelederen juni 2014... s. 2. Løsnings Skoles legepatrulje på kursus... s. 6. Hilsen fra Skolebestyrelsen juni 2014... s. 7

Skolelederen juni 2014... s. 2. Løsnings Skoles legepatrulje på kursus... s. 6. Hilsen fra Skolebestyrelsen juni 2014... s. 7 Indhold Skolelederen juni 2014... s. 2 Løsnings Skoles legepatrulje på kursus... s. 6 Hilsen fra Skolebestyrelsen juni 2014... s. 7 Legepatruljen på tur på Vejle Idrætshøjskole 15. maj 2014 Skolenyt jul

Læs mere

Det Pædagogisk eftermiddagstilbud i Halsnæs Kommunes folkeskoler.

Det Pædagogisk eftermiddagstilbud i Halsnæs Kommunes folkeskoler. Det Pædagogisk eftermiddagstilbud i Halsnæs Kommunes folkeskoler. Med indførelsen af folkeskolereformen og de politiske beslutninger i Halsnæs Kommune sker der forandringer i det tidligere SFO (0-3 klasse)

Læs mere

Reformens hovedindhold.

Reformens hovedindhold. Engum Reformens hovedindhold. Udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan! Mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater! Tillid og trivsel skal styrkes bl. a. gennem

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse 2011 2012 for. SFO Broskolen Birkemosevej 11 4220 Korsør

Mål- og indholdsbeskrivelse 2011 2012 for. SFO Broskolen Birkemosevej 11 4220 Korsør Mål- og indholdsbeskrivelse 2011 2012 for SFO Broskolen Birkemosevej 11 4220 Korsør Forord Skole og SFO er én virksomhed og indeholder en undervisningsdel og en fritidsdel. Såvel undervisning som fritid

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole FOLKESKOLEREFORMEN Risskov Skole Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Men det nye skoleår er ikke hvilket som helst skoleår men det første år med en ny skolereform og en ny arbejdstidsaftale for lærerne.

Men det nye skoleår er ikke hvilket som helst skoleår men det første år med en ny skolereform og en ny arbejdstidsaftale for lærerne. Baggesenskolen skoleåret 2014/2015 Kære forældre og elever på Baggesenskolen Sommeren er så småt begyndt at indfinde sig, og afgangselevernes sidste skoledag nærmer sig. Dette betyder at et skoleår går

Læs mere

Årsmøde 2013/14. Lynghøjskolen 10. juni 2014 i lokale 81/82

Årsmøde 2013/14. Lynghøjskolen 10. juni 2014 i lokale 81/82 Årsmøde 2013/14 Lynghøjskolen 10. juni 2014 i lokale 81/82 Dagsorden for årsmødet (18:00 20:30) Intro og velkomst (5 minutter) Årsberetning ved formand (10 minutter) Ny folkeskolereform hvordan bliver

Læs mere

Rammebeskrivelse for skoleårets planlægning 2015/2016. Gældende for skolernes pædagogiske personale Varde Kommune

Rammebeskrivelse for skoleårets planlægning 2015/2016. Gældende for skolernes pædagogiske personale Varde Kommune Rammebeskrivelse for skoleårets planlægning 2015/2016 Gældende for skolernes pædagogiske personale Varde Kommune De overordnede rammer... 3 Ledelse og samarbejde... 3 MED-systemet... 4 Fleks-ordninger...

Læs mere

Velkommen til fælles forældremøde. Tommerup Skole 19.06.14 Vedr. Folkeskolereformen

Velkommen til fælles forældremøde. Tommerup Skole 19.06.14 Vedr. Folkeskolereformen Velkommen til fælles forældremøde Tommerup Skole 19.06.14 Vedr. Folkeskolereformen Fællessang Orientering om reformens væsentlige ændringer og hvordan, vi har planlagt kommende skoleår på Tommerup Skole

Læs mere

Skolereform & skolebestyrelse

Skolereform & skolebestyrelse Skolereform & skolebestyrelse v/ Pædagogisk udviklingskonsulent Thomas Petersen Overordnede mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen

Læs mere

VELKOMMEN. Søholmskolen 2014-2015

VELKOMMEN. Søholmskolen 2014-2015 VELKOMMEN Søholmskolen 2014-2015 MÅLET MED MØDET At I får kendskab til og viden om folkeskolereformen generelt Omsat til praksis i Ringsted.og Søholmskolen At I får kendskab til medarbejdernes proces omkring

Læs mere

Arbejdsgruppens sammensætning: Birgit Svendsen, Else Thorup, Preben Huus, Jonna Uhre, Dorte Munck Jensen, Preben Hørsted, Dorte Wolfram

Arbejdsgruppens sammensætning: Birgit Svendsen, Else Thorup, Preben Huus, Jonna Uhre, Dorte Munck Jensen, Preben Hørsted, Dorte Wolfram Arbejdsgruppe nr. 7 Tema: Styrket efteruddannelse af skolens medarbejdere Arbejdsgruppens sammensætning: Birgit Svendsen, Else Thorup, Preben Huus, Jonna Uhre, Dorte Munck Jensen, Preben Hørsted, Dorte

Læs mere

Skovsgård Tranum Skole

Skovsgård Tranum Skole Skoleudviklingsplan for Skovsgård Tranum Skole 2015 1 Indhold Følgende indhold i kvalitetsrapporten giver anledning til særlig opmærksomhed:... 3 Svarende skal findes i følgende SMTTE-modeller:... 4 Teamarbejdet...

Læs mere

SKOLEPOLITIK 2014-2018

SKOLEPOLITIK 2014-2018 SKOLEPOLITIK 2014-2018 Vedtaget af Slagelse Byråd 24. februar 2014 Indledning Folkeskolen står overfor en række udfordringer både nationalt og lokalt i Slagelse Kommune. På baggrund af folkeskolereformen

Læs mere

Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse.

Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse. Ny Folkeskolereform Bogense Skole Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse. Program 16. juni 2014. Velkomst. Bogense skoles visioner, mål og pejlemærker Skolereformen 2014. formål og indhold. Skolereformen

Læs mere

Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen

Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen 1 Tre overordnede nationale mål! Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold

Læs mere

Kvalitetsrapport 2015-2016 Skoleåret 2014-2015. Fanø Kommune

Kvalitetsrapport 2015-2016 Skoleåret 2014-2015. Fanø Kommune Kvalitetsrapport 2015-2016 Skoleåret 2014-2015 Fanø Kommune Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 2.1. Opsamling på eventuelle handlingsplaner... 4 3. Mål og resultatmål...

Læs mere

Folkeskolereformen - centrale temaer for kommunal budgetlægning for 2014

Folkeskolereformen - centrale temaer for kommunal budgetlægning for 2014 Folkeskolereformen - centrale temaer for kommunal budgetlægning for 2014 KL juli 2013 Indhold 1. Reformens nye rammer og budget 2014... 2 2. Udgangspunkt for en ny skoledag... 8 3. Realiseringen af en

Læs mere

Fremtidens skolevæsen i Furesø Kommune. Læring, trivsel og resultater i Fremtidens skole

Fremtidens skolevæsen i Furesø Kommune. Læring, trivsel og resultater i Fremtidens skole Fremtidens skolevæsen i Furesø Kommune Læring, trivsel og resultater i Fremtidens skole 1 Fremtidens skolevæsen i Furesø Kommune Indholdsfortegnelse Fremtidens skolevæsen i... 1 Furesø Kommune... 1 1.

Læs mere

Folkeskolereformen i København

Folkeskolereformen i København Folkeskolereformen i København Kort fortalt Oktober 2014 Formål med reformen At gøre folkeskolen endnu bedre At øge det faglige niveau (i dag forlader 15 og 17 pct. folkeskolen uden tilstrækkelige læse-

Læs mere

Strategi for elevernes læring - Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune

Strategi for elevernes læring - Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Tilrettet september 2015 Strategi for elevernes læring - Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Når læringsmiljøerne i folkeskolen skal udvikles, og elevernes faglige niveau skal hæves, kræver det blandt

Læs mere

En reform af folkeskolen 1.8.2014

En reform af folkeskolen 1.8.2014 En reform af folkeskolen 1.8.2014 1 1. Udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Måltal: Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test Andelen af de allerdygtigste

Læs mere

Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program

Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program Torsdag den 19. juni 2014 kl. 18.30-20.00 Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program Kort orientering om overskrifterne i skolereformen Hvordan implementeres skolereformen på Brovst Skole,

Læs mere

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014 Folkeskolereformen på Engbjergskolen Tirsdag den 8. april 2014 Første spadestik Engbjergskolen -Version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal

Læs mere

Gør en god skole bedre. - Et fagligt løft af folkeskolen

Gør en god skole bedre. - Et fagligt løft af folkeskolen Gør en god skole bedre - Et fagligt løft af folkeskolen Hvorfor et fagligt løft af folkeskolen Alle børn skal blive dygtigere Dagens folkeskole skal gøre vores børn og unge parate til morgendagens samfund

Læs mere

De iværksatte pilotprojekter i Roskilde Kommune har stadig stor relevans, da projekternes delelementer rummes inden for den indgåede aftale.

De iværksatte pilotprojekter i Roskilde Kommune har stadig stor relevans, da projekternes delelementer rummes inden for den indgåede aftale. Velfærd Sagsnr. 227538 Brevid. 1688028 Ref. LAFJ Dir. tlf. 46 31 41 15 larsfj@roskilde.dk NOTAT: Aftale: Et fagligt løft af folkeskolen 12. juni 2013 Regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti har indgået

Læs mere

Børne- og Kulturudvalget

Børne- og Kulturudvalget Børne- og Kulturudvalget Dagsorden Dato: Onsdag den 15. januar 2014 Mødetidspunkt: 17:00 Mødelokale: Medlemmer: Afbud: Fraværende: 405 mødelokale på Rådhuset Jytte Bendtsen, Kenneth Kristensen Berth, Erdal

Læs mere

Proces omkring implementering af ny skolereform

Proces omkring implementering af ny skolereform Proces omkring implementering af ny skolereform Sagsnummer: 13/29782 Sagsansvarlig: LSTE Beslutningstema: Folketinget har vedtaget en ny skolereform, der træder i kraft med første fase den 1. august 2014.

Læs mere

Folkeskolereformen. Informationsmøde Torsdag den 19. juni 2014 kl. 19 20.30

Folkeskolereformen. Informationsmøde Torsdag den 19. juni 2014 kl. 19 20.30 Folkeskolereformen Informationsmøde Torsdag den 19. juni 2014 kl. 19 20.30 1 Program for aftenen Velkomst og program Folkeskolereformen overordnet set Folkeskolereformen på BRS Arbejdsprocessen med folkeskolereformen

Læs mere

Kære kommunalbestyrelse 22-09-2014

Kære kommunalbestyrelse 22-09-2014 Til alle kommunalbestyrelser Undervisningsministeriet Ministeren Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5547 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk Kære kommunalbestyrelse 22-09-2014 Folkeskolereformen

Læs mere

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl. 19.00 21.00 Programmet for aftenen: 1. Skolebestyrelsen byder velkommen 2. Skoleledelsen om skolereformen på Nærum Skole 3. Skolebestyrelsens

Læs mere

Hvem er vi? Ca. 1050 elever Mellem 3 og 6 spor Vores forskellige huse en lille skole i den store skole De fysiske rammer

Hvem er vi? Ca. 1050 elever Mellem 3 og 6 spor Vores forskellige huse en lille skole i den store skole De fysiske rammer Præsentation Hvem er vi? Ca. 1050 elever Mellem 3 og 6 spor Vores forskellige huse en lille skole i den store skole De fysiske rammer Visionen Antvorskov Skole er en anerkendende og inkluderende virksomhed,

Læs mere

Folkeskolereform 2014

Folkeskolereform 2014 Folkeskolereform 2014 Tre nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.

Læs mere

Administrationsgrundlag for skolernes planlægning af lærernes og børnehaveklasseledernes tjenestetid

Administrationsgrundlag for skolernes planlægning af lærernes og børnehaveklasseledernes tjenestetid Administrationsgrundlag for skolernes planlægning af lærernes og børnehaveklasseledernes tjenestetid Med det formål at understøtte den kommunale indsats for at implementere folkeskolereformen, gælder følgende

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelser. for skolefritidsordninger,

Mål- og indholdsbeskrivelser. for skolefritidsordninger, Mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger, April 2015 Mål -og indholdsbeskrivelse for: Institutionens navn: Begrundelse for mål- og indholdsbeskrivelse i skolefritidsordningen. 1 Offentliggørelse

Læs mere

Skolens vision og Folkeskolereformen på Rantzausminde Skole

Skolens vision og Folkeskolereformen på Rantzausminde Skole Skolens vision og Folkeskolereformen på Rantzausminde Skole Folkeskolereformen De nationale mål er: Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen

Læs mere

NOTAT vedr. ansættelse af viceskoleleder på Højgårdskolen

NOTAT vedr. ansættelse af viceskoleleder på Højgårdskolen NOTAT vedr. ansættelse af viceskoleleder på Højgårdskolen 1. Indledning Højgårdskolen søger ny viceskoleleder med tiltrædelse 1. maj 2016. Stillingen annonceres i Job Midt/Vest og på www.herning.dk med

Læs mere

Hyldgård 17-03-2014. Ny folkeskolereform

Hyldgård 17-03-2014. Ny folkeskolereform Hyldgård 17-03-2014 Ny folkeskolereform Oplæg 23-05-2013 Skolerne er i fuld gang med at lave en masterplan for et nyt læringshus Undervisning i skole og leg i SFO Læring i undervisning og fritid Ny folkeskolereform

Læs mere

Erik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær

Erik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær I juni 2013 indgik regeringen aftale med Venstre, Dansk Folkeparti og Konservative om et fagligt løft af folkeskolen. Den nye folkeskole slår dørene op fra skolestart 2014. Intentionen med reformen af

Læs mere

Skoledagen på Dronninggårdskolen

Skoledagen på Dronninggårdskolen Skoledagen på Dronninggårdskolen 2014/2015 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Indledning... 3 Implementeringsperiode... 4 Folkeskolereformen... 5 Rudersdal Kommune... 5 Dronninggårdskolen...

Læs mere

Inspirationsmateriale til understøttende undervisning og lektiecafe

Inspirationsmateriale til understøttende undervisning og lektiecafe Inspirationsmateriale til understøttende undervisning og lektiecafe En arbejdsgruppe bestående af repræsentanter på lærer- pædagog- ledelse og forvaltningssiden har udarbejdet dels et idekatalog til aktiviteter

Læs mere

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole

Læs mere

BESLUTNINGSGRUNDLAGET FOR LEMVIG KOMMUNE IMPLEMENTERINGEN AF FOLKESKOLEREFORMEN I. juni 2015

BESLUTNINGSGRUNDLAGET FOR LEMVIG KOMMUNE IMPLEMENTERINGEN AF FOLKESKOLEREFORMEN I. juni 2015 BESLUTNINGSGRUNDLAGET FOR IMPLEMENTERINGEN AF FOLKESKOLEREFORMEN I LEMVIG KOMMUNE - juni 2015 Indhold Indledning... 2 Teamstrukturen... 2 Den samskabende skole... 3 Vejledende timefordeling... 3 Tysk fra

Læs mere

Vision Vi gør børn og unge livsduelige, - så de kan, vil og tør møde udfordringer

Vision Vi gør børn og unge livsduelige, - så de kan, vil og tør møde udfordringer Skolen ved Bülowsvej Vision Vi gør børn og unge livsduelige, - så de kan, vil og tør møde udfordringer Værdier Menneskesyn: Vi er anerkendende, troværdige og lyttende og skaber et forpligtende og inkluderende

Læs mere

Assentoftskolen skoleåret 2014-2015.

Assentoftskolen skoleåret 2014-2015. Assentoftskolen skoleåret 2014-2015. Det betyder folkeskolereformen! Kære elever og forældre. Når et nyt skoleår begynder 11. august 2014, møder børnene en skoledag som på nogle punkter er anderledes end

Læs mere

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.?

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.? Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen Hvor sejler vi hen.? Program 1. Skolereformen generelt 2. Initiativer på Vittenbergskolen 3. Særligt for indskoling, mellemtrin og udskoling 1. Skolereformen

Læs mere

Masterplan for implementering af folkeskolereformen

Masterplan for implementering af folkeskolereformen 1 Masterplan for implementering af folkeskolereformen 08-12-2014 Masterplan for implementering af folkeskolereformen Indhold Masterplan for implementering af folkeskolereformen... 1 1. Baggrund... 1 2.

Læs mere

Skolereform. Skolegang 2014-2015 på Snekkersten Skole

Skolereform. Skolegang 2014-2015 på Snekkersten Skole Skolereform Skolegang 2014-2015 på Snekkersten Skole Kære forældre! Nu er det næsten sommerferie, og på den anden side af ferien er den der, skolereformen! I hele dette skoleår har vi på skolen og i kommunen,

Læs mere

14/15. Sparkær Skole & SFO/Klub. Sparkær Skole;Jens Johansen. Telefon: 87872520 E-mail: skole.sparkaer@viborg.dk

14/15. Sparkær Skole & SFO/Klub. Sparkær Skole;Jens Johansen. Telefon: 87872520 E-mail: skole.sparkaer@viborg.dk 14/15 Sparkær Skole & SFO/Klub Sparkær Skole;Jens Johansen Telefon: 87872520 E-mail: skole.sparkaer@viborg.dk Velkommen til Sparkær skole og SFO/Klub Vi vil med denne lille folder give jer et indblik i

Læs mere

Aftale om administrering af lov 409 på Bøgholt skole. Aftalen er indgået mellem Bøgholt Skole og SL.

Aftale om administrering af lov 409 på Bøgholt skole. Aftalen er indgået mellem Bøgholt Skole og SL. Aftalen skabet rammer for at medarbejdernes kompetencer, viden og ressourcer på bedste vis Folkeskolereformen stiller krav til en mere varieret skoledag med en vekselvirkning mellem forskellige Ram m eaftal

Læs mere

Velkommen til Birkerød Skole

Velkommen til Birkerød Skole Infomøde 8. dec. 2015 Velkommen til Birkerød Skole Information om start i Førskole-SFO og børnehaveklasse INDHOLDSFORTEGNELSE Forord...... 3 Organisering... 4 Mantra... 4 Førskole-SFO....... 6 Børnehaveklasser....

Læs mere

tænketank danmark - den fælles skole

tænketank danmark - den fælles skole NYHEDSBREV NR. 20 SOMMER 16 tænketank danmark - den fælles skole INDHOLD Nyt fra bestyrelsen Nyt fra bestyrelsen Indlæg fra Elisa Bergmann, BUPL Indlæg fra Mette Witt-Hagensen, Skole og Forældre Indlæg

Læs mere

Projektindstilling. Projekt: Implementering af ny folkeskolereform. Skanderborg Kommune Dato: Maj 2013 Rettet af: Hanne Holstein Ipsen Version:1

Projektindstilling. Projekt: Implementering af ny folkeskolereform. Skanderborg Kommune Dato: Maj 2013 Rettet af: Hanne Holstein Ipsen Version:1 Projektindstilling Skanderborg Kommune Projekt: Implementering af ny folkeskolereform Ansvarlige for projektet Projektejer Annie Noes Projektleder Hanne Holstein Ipsen Projektidé Regeringen har med reformudspillet

Læs mere

I Assens Kommune lykkes alle børn

I Assens Kommune lykkes alle børn I Assens Kommune lykkes alle børn Dagtilbud & Skole - Vision 0-18 år frem til 2018 I Assens Kommune har vi en vision for Dagtilbud & Skole. Den hedder I Assens Kommune lykkes alle børn og gælder for børn

Læs mere

Skoleleder Søndersøskolen

Skoleleder Søndersøskolen Skoleleder Søndersøskolen Job- og Kravprofil Forfatter: Jette Marie Christensen Oprettet den 10. december 2015 Dokument nr. 480-2015-100048 Sags nr. 480-2013-13508 Indhold Indledning... 2 Ansættelsesudvalg...

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform FOLKESKOLEREFORMEN www.aarhus.dk/skolereform DET OVERORDNEDE FORMÅL MED REFORMEN Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 18. november fra kl

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 18. november fra kl Forældremøde for alle forældre tirsdag den 18. november fra kl. 18.30 20.00 Programmet for aftenen: 1. Næstformand i skolebestyrelsen Susanne Grunkin byder velkommen 2. Skoleleder Kirsten Kryger giver

Læs mere

Forståelsespapir. Indledning. Ledelse og samarbejde. Den 10. marts 2014

Forståelsespapir. Indledning. Ledelse og samarbejde. Den 10. marts 2014 Forståelsespapir Den 10. marts 2014 Samarbejdsgrundlag mellem Lejre Kommune og Lejre Lærerforening - den fælles forståelse af læreres og børnehaveklasselederes arbejdstidsregler i skoleåret 2014-2015 Indledning

Læs mere

Masterplan for implementering af folkeskolereformen

Masterplan for implementering af folkeskolereformen 1 Masterplan for implementering af folkeskolereformen 11-02-2014 Masterplan for implementering af folkeskolereformen Indhold Masterplan for implementering af folkeskolereformen... 1 1. Baggrund... 1 2.

Læs mere

Sankt Helene Skole. SkoIestart og indskoling

Sankt Helene Skole. SkoIestart og indskoling Sankt Helene Skole SkoIestart og indskoling På Sankt Helene Skole har vi rullende skolestart og aldersblandet undervisning i indskolingen. Formålet er at skabe bedre læring og trivsel. Indskolingen omfatter

Læs mere

Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg. Frederiksberg Skolen på la Cours Vej

Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg. Frederiksberg Skolen på la Cours Vej Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg Frederiksberg Skolen på la Cours Vej www.skole-foraeldre.dk 33 26 17 21 Hvem er jeg? Henrik Hjorth Hansen Privat: Cecilie 16 år, Christoffer

Læs mere

Indskolingen 0.-3. klasse - læring, trivsel og glæde

Indskolingen 0.-3. klasse - læring, trivsel og glæde Indskolingen 0.-3. klasse - læring, trivsel og glæde Når børn starter i skole, glæder de sig til at lære nyt og få nye udfordringer. Langt de fleste børn er vant til at gå i børnehave og er dermed vant

Læs mere

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag.

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag. Folkeskolereformen Folkeskolereformen Når det nye skoleår begynder efter sommerferien, vil det være med en ny ramme for hverdagen på alle landets folkeskoler. Regeringen har vedtaget en folkeskolereform,

Læs mere

Frisholm Skole. Uddannelsesplan. Frisholm Skole som læreruddannelsessted. Frisholm Skole. Frisholmvej 20. Tlf. 89702835. Frisholmvej 20.

Frisholm Skole. Uddannelsesplan. Frisholm Skole som læreruddannelsessted. Frisholm Skole. Frisholmvej 20. Tlf. 89702835. Frisholmvej 20. Frisholm Skole Frisholmvej 20 8653 Them Tlf. 89702835 Frisholmskole@silkeborg.dk Silkeborg kommune Uddannelsesplan Frisholm Skole som læreruddannelsessted Frisholm Skole Frisholmvej 20 8653 Them Tlf. 89702835

Læs mere

Oplæg om skolereformen på Karup Skole

Oplæg om skolereformen på Karup Skole Oplæg om skolereformen på Karup Skole Tirsdag d. 3. juni 2014 Skoleleder Thomas Born Smidt SFO-leder Susanne Ruskjær 1 Indhold og program. Lidt historik og hvad er hvad? Skolereformens indhold og begreber.

Læs mere

Orienteringsmøde om skolereformen

Orienteringsmøde om skolereformen Orienteringsmøde om skolereformen John Larsen Gift og 2 børn Lia Sandfeld Gift og 2 børn Lærer 1993 Viceskoleleder 1999 Skoleleder 2002 Lærer 2002 Pædagogisk afdelingsleder 2013 Program Kort præsentation

Læs mere

Folkeskolernes ramme for implementering af ny skolereform i Fredericia Kommune

Folkeskolernes ramme for implementering af ny skolereform i Fredericia Kommune Børn og Unge Januar 2014 Folkeskolernes ramme for implementering af ny skolereform i Fredericia Kommune Det er vigtigt, at der er en klar defineret lokalpolitisk ramme for implementering af den nye skolereform.

Læs mere

Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om

Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om forestående skolebestyrelsesvalg Folkeskolereformen Mål og Indhold

Læs mere

Kære forældre og elever Jeg vil gerne på skolens vegne takke alle for et godt samarbejde i skoleåret 2013-2014.

Kære forældre og elever Jeg vil gerne på skolens vegne takke alle for et godt samarbejde i skoleåret 2013-2014. Sommerhilsen 2014 Kære forældre og elever Jeg vil gerne på skolens vegne takke alle for et godt samarbejde i skoleåret 2013-2014. Alle skoleår har deres særpræg, sådan var det også i år: Skolen tog lidt

Læs mere

Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål

Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål Foto: Thomas Mikkel Jensen Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål Information om målene for folkeskolerne i Ishøj Kommune Ishøj Kommune Folkeskolereformen betyder, at dit barns skoledag vil blive

Læs mere

Sammenfattende udgave af DE FORELØBIGE ERFARINGER MED FOLKESKOLEREFORMEN i Thisted Kommune

Sammenfattende udgave af DE FORELØBIGE ERFARINGER MED FOLKESKOLEREFORMEN i Thisted Kommune Sammenfattende udgave af DE FORELØBIGE ERFARINGER MED FOLKESKOLEREFORMEN i Thisted Kommune Produceret af Thisted Kommune Juli 2015 EVALUERING AF FOLKESKOLEREFORMEN I THISTED KOMMUNE I juni måned 2013 indgik

Læs mere

1)Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan.

1)Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Skolereformen. Skolereformens mål 1)Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.

Læs mere

Nyhedsbrev. Søndersøskolen august 2013 www.soendersoe-vaerloese.dk

Nyhedsbrev. Søndersøskolen august 2013 www.soendersoe-vaerloese.dk Nyhedsbrev Søndersøskolen august 2013 www.soendersoe-vaerloese.dk Søndersøskolen lige nu hvad er vi optaget af? Sikke en sommer;-). Det er længe siden vi sidst har haft så pragtfuldt et sommervejr, som

Læs mere

Sammen om folkeskolen Professionsaftale for lærere og børnehaveklasseledere ansat i Rødovre Kommune

Sammen om folkeskolen Professionsaftale for lærere og børnehaveklasseledere ansat i Rødovre Kommune Sammen om folkeskolen Professionsaftale for lærere og børnehaveklasseledere ansat i Rødovre Kommune Rødovre Kommune og Rødovre Lærerforening har fælles og høje ambitioner for et stærkt fælles skolevæsen.

Læs mere

Inklusionsstrategi. Arbejdsgrundlag 2015-2018

Inklusionsstrategi. Arbejdsgrundlag 2015-2018 Inklusionsstrategi og Arbejdsgrundlag på 2015-2018 Indhold 1. Forord... 3 2. Vision og værdier for Højvangskolen... 4 3. Formål med inklusionsindsatsen... 5 4. Inklusionsstrategi for Højvangskolen... 5

Læs mere

Kvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport

Kvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 1 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3 a. Kommunalbestyrelsens sammenfattende helhedsvurdering...3

Læs mere

Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole

Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole Denne del af dokumentet beskriver, hvordan folkeskolereformen udmøntes på Glostrup Skole i skoleåret 2014/15. Folkeskolereformen er en

Læs mere

Vesthimmerlands Naturfriskole og Naturbørnehave

Vesthimmerlands Naturfriskole og Naturbørnehave Vesthimmerlands Naturfriskole og Naturbørnehave et valg for dit barn Naturbørnehave Kære forældre Med dette materiale, vil vi gerne invitere dig og dit barn ind i Vesthimmerlands Naturfriskoles verden.

Læs mere

Skolereformsudvalgsmøde. 5. september 2013 kl

Skolereformsudvalgsmøde. 5. september 2013 kl Skolereformsudvalgsmøde 5. september 2013 kl. 16-19 Velkomst Ved formand Trine Torp Præsentationsrunde Dagens program 16.00-16.05 Introduktion ved Trine Torp 16.05-16.10 Præsentationsrunde 16.10-16.30

Læs mere

Folkeskolereform 2014

Folkeskolereform 2014 Folkeskolereform 2014 Resultatet af arbejdsgruppernes arbejde august 2013 - februar 2014 STEP 1 Politik og strategidannelse: Målsætning og resultatmål i Lolland Kommune STEP 2.1. Fælles implementerings

Læs mere