Mål, ramme- og effektstyringsmodel

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Mål, ramme- og effektstyringsmodel"

Transkript

1 Mål, ramme- og effektstyringsmodel

2 Formål Organiseringen af Middelfart Kommune giver anledning til at sætte fokus på, hvordan de politiske visioner og mål fremover skal gennemføres i kommunen. Hvordan skal den politiske og administrative styringsmodel se ud? Byrådet har med visionen Sammen bygger vi broer til fremtiden udstukket en ramme for, hvilken retning styringen af kommunen skal tage. Byrådet ønsker, at der skal være en lydhør og dialogbaseret styring af kommunens virksomhed stor vægt på en slank, effektiv og udviklingsorienteret organisation kvalitet i de kommunale servicetilbud, der som minimum er på niveau med de omkring liggende kommuner. Det overordnede formål med styringsmodellen er at sikre, at Byrådets visioner, mål og strategier omsættes i handling, og at handlingerne er koordineret således, at hele organisationen arbejder i samme retning. Styringsmodellen skal desuden sikre og håndtere dialogen mellem alle lag i organisationen om, hvordan visioner og mål skabes og opnås. De overordnede principper går ud på, at kommunens drift skal styres gennem mål og rammestyring i decentral organisation have stærkt fokus på effekter og resultater af både en påtænkt og gennemført indsats. Der er principielt ikke noget nyt i den styring af kommunes drift. Udfordringen ligger i at forankre styringsmodellen i vores organisation, som gør at vi i dagligdagen bliver langt mere skarpe i vores målformulering samtidig med, at vi i højere grad måler effekten af indsatserne. Mål-, ramme og effektstyringsmodel indeholder forslag til hvordan vi formulerer vores mål, måle effekten af dem, samt hvilke dokumenter som er omdrejningspunktet i målstyringsproces. Værdigrundlag for arbejdet med styringsmodellen For at kunne arbejde med en styringsmodel, er det vigtig, at vi lever op til Middelfart Kommunes værdier at lære og lykkes. I Middelfart Kommune er professionalisme og udvikling i faglighed og daglighed båret af viljen til at lære og lykkes er samarbejde og tværfaglighed vejen til sund forskellighed og frugtbart fællesskab er smittende sundhed og glæde skabende arbejde ikke kun leg med ord skaber selvorganisering og ejerskab mod til at udforske og udfordre vores mulighedsrum.

3 Styringsmodel Det er hensigten, at nedenstående model skal benyttes som grund- skelettet for udformningen af oplæg til mål, ramme og effektstyring i Middelfart Kommune. Modellen er som et målhierarki, hvor der sikres en sammenhæng mellem de politiske visioner og de enkelte indsatsområder, som danner grundlag for effektmålingen. I modellen danner de to øverste cirkler de politiske visioner og strategi de overordnede rammer for de to nederste cirkler. De politiske visioner, mål, strategi og politik vil som udgangspunkt blive gennemgået hvert fjerde - i starten af en valgperiode, hvorimod modellens beskrivelse af indsatser og effektmåling vil blive revurderet årligt. Efterfølgende vil de enkelte områder i modellen blive beskrevet nærmere. Det er på forhånd givet, at Byrådets visioner og mål er fastlagt i et kommuneplandokument (hovedstruktur). Herunder ligger politikker, som også har kommuneplanstatus, og hvor de overordnede mål går igen fra hovedstrukturen. POLITISKE VISIONER & MÅL STRATEGI og POLITIKKER INDSATSOMRÅDER EFFEKTMÅLING

4 Politiske visioner og mål Politiske visioner og mål angiver retning. Det er den idealtilstand, vi stræber efter i forhold til at opfylde brugernes særlige behov. Visionerne skal repræsentere og kunne dække alle fagområder samt lovpligtige områder. Desuden kan Byrådet vælge overordnede visioner ud, som skal behandles som tværgående projekter i valgperioden. Tidshorisont Arbejdet med politiske visioner og mål er tidskrævende, og indgår i det løbende arbejde med lokalsamfundet. Processen gennemgås derfor som udgangspunkt hvert fjerde år i starten af valgperioden. Der kan dog tilknyttes nye temaområder/visioner løbende, såfremt der opstår nye situationer. Visioner forventes ikke nødvendigvis opfyldt indenfor en 4-6 årige periode. Dialog I forbindelse med udarbejdelse af visioner og planer, der skal omsættes via styringsmodellen, er det vigtigt at inddrage offentligheden og interessenter i arbejdet i videst muligt omfang. I denne fase er der lagt op til en dialog mellem borgere og politikere. Processen i forbindelse med idé-oplæg til visioner og mål er specielt vigtig i denne sammenhæng. Det kan ske via høringsfaser, borgermøder, møder mellem udvalg og brugere, studiekredse, workshop, idéværksted, netværk, fokusgrupper, netdebatter etc. Høringsfaser sker efter planlovens bestemmelser. Styringsdokument(er) Visionsprocessen ender med politiske visioner og mål, som herefter samles i Kommuneplanen. Kommuneplanen lægger rammerne for det næste trin i modellen, som er udarbejdelse af strategier og politikker. Eksempel I arbejdet med de politiske mål og visioner bliver der enighed om, at en af visionerne er fokus på sundhed på skolerne. Det sendes videre til indarbejdelse i kommuneplanen under skoleudvalgets område.

5 Strategi og politikker Strategien og politikken beskriver den langsigtede indsats for at realisere visionen. Tidshorisont Arbejdet med udformning af strategier og politikker sker, når arbejdet med visionerne er nået så langt, at politikerne har bestemt sig for, hvilke visioner Middelfart Kommune skal arbejde videre med. Dialog Udmøntningen af visionerne til strategier og politikker sker på møde mellem politikere, hvor politikernes input fra deres dialog med borgere danner grundlag for udmøntningen. Endvidere vil politikerne ligeledes kunne benytte sig af workshop og fokusgrupper i denne proces. Høringsfaser sker efter planlovens bestemmelser. Der kan opstå akutte behov for oprettelse af politikker på delområder. I disse tilfælde sker dette i tæt dialog mellem interessenter/fagfolk og det enkelte udvalg. Styringsdokument(er) Strategien gengives i kommuneplanen. Udformede politikker på de enkelte områder kan gengives i kommuneplanen, men kan også fremstå som selvstændige dokumenter. De udarbejdede strategier og politikker angiver rammerne for næste trin i modellen, som er udarbejdelse af indsatsområder. Eksempel Arbejdet med den overordnede vision fokus på sundhed på skolerne nedbrydes på politikermødet til flere forskellige strategier. Det kunne være øget motion, sundere mad osv. Desuden kan der allerede være udformet en politik på området, som beskriver, hvordan man vil arbejde med sundhed på skolerne.

6 Indsatsområder Indsatsområder er konkrete handlinger og aktiviteter, som skal udmønte strategiens mål og vise den effekt, vi vil opnå. De skal være konkrete, operationelle og målelige og være formuleret således, at der stilles krav om handlinger. Opgaverne i forbindelse med det enkelte indsatsområde formuleres efter SMART-begrebet (specifikke, målbare, accepterede, relevante og tidsbegrænsede). Indsatsområderne omfatter vedtagne/ prioriterede mål og afspejler en operationalisering af Middelfart Kommunes vision og strategi. Tidshorisont Skal kunne opfyldes indenfor en kortere tidshorisont, der skal under alle omstændigheder ske opfølgning/effektmåling på indsatsområdet en gang årligt på et dialogmøde eller via udviklingsplanen. Dialog Arbejdet med indsatsområder sker i tæt dialog mellem fagudvalg, fagforvaltningen, decentrale enheder og brugere. På et årligt dialog/temamøde diskuteres og aftales det næste års indsatsområder. De enkelte enheder har ligeledes mulighed for at komme med egne forslag til indsatsområder. Det er herefter op til den enkelte forvaltning og de decentrale enheder, hvordan man det næste år vil arbejde med opfyldelsen af indsatsområdet, så den ønskede effekt opnås. Tilblivelsen af indsatsområder sker som udgangspunkt indenfor de økonomiske rammer. I specielle tilfælde kan indsatsområder dog foreslås som udvidelser af budgettet. Styringsdokument(er) Fagforvaltningerne og de decentrale enheder udarbejder årligt en udviklingsplan på baggrund af indsatsområderne. I forbindelse med udarbejdelse af udviklingsplanen vil det for mange af institutioner ske i samarbejde med deres brugere/interessenter. Udviklingsplanen skal som udgangspunkt kun bestå af indsatsområder og evalueringen af disse. Udviklingsplanen kan dog sagtens bestå af andre dele fx et afsnit om den enkelte enheds/ forvaltnings profil (hvem er vi), hvis dette er hensigtsmæssigt. Indsatsområderne og udviklingsplanernes udarbejdes sideløbende med budgetproceduren. Det giver muligheden for at søge om økonomi til særligt udvalgte områder, om end indsatsområderne som udgangspunkt skal holdes indenfor budgetrammerne. Budgetrammernes tilblivelse er beskrevet i bilag 1. Eksempel Strategierne nedbrydes til meget konkrete og målbare indsatsområder, som man kan effektmåle. Der sker i tæt dialog mellem politikere, fagforvaltning og decentrale enheder. Et Indsatsområde kunne f.eks. være 5% vægttab. De enkelte forvaltninger og decentrale enheder går herefter hjem og udarbejder udviklingsplaner for, hvordan man vil føre indsatsområderne ud i livet. Som udgangspunkt skal økonomien findes indenfor de givne rammer, men det er helt op til den enkelte enhed, hvordan den ønskede effekt opnås. Strib Skole kan vælge at fokusere på motion, mens Østre Skole kan fokusere på kost.

7 Effektmåling Det, at kunne måle og synliggøre effekten af vores indsatser, er med til at sikre, at vi kan se om målene er opnået. Synliggørelsen af vores målopfyldelse fører til, at vi fortsat kan fokusere på udviklingen af vores faglige og personlige kompetencer, vi kan revurdere vores mål og vores fordeling af ressourcer. På denne måde vil vi være i stand til løbende at lære og dygtiggøre os samt være i stand til at levere de ydelser, som efterspørges. Effekten af vores indsatser omhandler den faglige kvalitet (virker vores indsats og forbedrer den brugerens tilstand) og den brugeroplevede kvalitet (er brugeren tilfreds med den serviceydelse, vi stiller til rådighed). Effekten skabes af de ydelser, produkter, aktiviteter og services vi leverer, det er alt fra miljøgodkendelser, undervisning, omsorg, behandling etc. Måling af effekten er et meget konkret og direkte mål på, hvilken effekt en givet indsats har haft. For at måle kræves der ofte en måling før og efter indsatsen, hvor det er forskellen mellem de to målinger, der er det interessante. Den kan belyse, dels om tiltaget har haft nogen effekt, dels om den ønskede effekt er opnået samt, hvilke faktorer der reelt har haft betydning for effekten. Effektmåling er rent teoretisk og praktisk en meget tidskrævende og omkostningstung opfølgningsmetode. Vi vælger at opfatte effektmåling som en bred vurdering af værdien af en given indsats. Her foretages der en beskrivelse, vurdering og erfaringsopsamling af de involverede processer, deltagernes involvering og bidrag samt effekten af indsatsen. Effektmålinger kan både være kvalitative og kvantitative eller en kombination heraf. Vi vil bl.a. gøre brug af følgende redskaber for at måle og synliggøre effekten af vores indsatser: Spørgeskemaundersøgelser, interviews, observationer (benyttes især på socialområdet), evalueringsmøder, benchmarking (sammenligning med andre), balanced scorecard (måles på en række parametre), faglig audit (faglig bedømmelse), effektmåling. Når vi skal evaluere, bør vi stille os selv følgende spørgsmål: Hensigtsmæssigheden: adresserer indsatsen det definerede problem på en relevant måde. Effektivitet: er de forventede, aktiviteter, resultater og virkninger blevet skabt. Og hvilke uventede virkninger er blevet skabt. Omkostningseffektivitet: Er indsatsen blevet gennemført med henblik på økonomisk fordelagtighed. Kunne man have opnået mere for det samme eller det mindre. Bæredygtighed: Har indsatsen vist sig at være bæredygtig på mellem- og lang sigt. Hvor længe bevares/holdes effekten af en indsats efter den er implementeret.

8 Tidshorisont I forbindelse med udarbejdelsen af indsatsområderne, skal der samtidigt tages stilling til hvilken metode, der skal anvendes til at måle den ønskede effekt, samt hvornår målingerne skal finde sted. Der skal under alle omstændigheder ske en opfølgning/ effektmåling mindst 1 gang om året. Dialog Der skal ske en afrapportering af de opnåede effekter / evaluering vedr. de konkrete indsatsområder. Afrapportering sker mellem politikere, fagforvaltninger, de decentrale institutioner, klienter, brugere og pårørende. Det er de enkelte decentrale institutioner og fagforvaltninger, der skal forestå selve målingen af effekten. Styringsdokumenter Afrapporteringen af vores indsatsområder sker enten i udviklingsplaner, opfølgningsredegørelser, kvalitetsrapporter m.m. Eksempel Skolerne iværksætter en førmåling af vægten inden indsatsen går i gang. Når indsatsperioden er forbi iværksættes en fornyet måling. Det kan konstateres, om der har været et vægt tab. Det kan være vanskeligt at henføre vægttabet direkte til skolens indsats, da andre indirekte faktorer kan påvirke effekten, hvilket er vigtigt at tage stilling til i opfølgningen. Herefter gennemgås de ovennævnte evalueringsspørgsmål inden afrapporteringen finder sted.

9 Tidscyklus Tidscyklusen er opbygget på baggrund af styringsmodellen: Sammenhængen mellem mål og rammer i vores styringsmodel Vores styringsmodel er baseret på et resultatbaseret dialogværktøj, der skal være med til at sikre og håndtere dialogen mellem alle lag i organisationen om, hvordan visioner og mål skabes og opnås indenfor de udstukne rammer. Rammerne i mål- og rammestyring er først og fremmest de økonomiske rammer. Som udgangspunkt vil tilblivelsen af indsatsområder/mål ske indenfor de eksisterende økonomiske rammer. I specielle tilfælde kan indsatsområder/mål dog foreslås som udvidelser af budgettet i forbindelse med budgetproceduren. Prissætningen af målene herunder indsatsområder sker på følgende måde: mål som en engangsinvestering holdningsmæssige mål der kan holdes indenfor ethvert budget, gratis mål mål der koster penge hvert år mål der sparer penge mål der kræver en omprioritering Prissætning af målene/indsatserne skal fremgå af udviklingsplan og indgår budgetproceduren i dialog med direktionen og udvalgene.

10 Bilag 1 Rammer for vores styringsmodel i Middelfart Kommune De økonomiske rammer til udvalg, fagforvaltninger og de decentraliserede institutioner opgøres og udmeldes som totalrammer med styring af nettoudgifterne altså en samlet pose penge til hver decentraliseret enhed. Dette kræver en række spilleregler for de decentrale enheder, som udmønter den decentrale budgetkompetence. En pose penge betyder, at hver enhed får bevilget en ramme, som den selv skal styre og der skelnes ikke mellem kontienes karakter. Enhederne kan f.eks. ændre på personalesammensætningen og penge fra en ledig stilling kan bruges til f.eks. nyanskaffelser. Nettobudgettering medfører, at enhederne kan disponere over sine egne indtægter. Således vil f.eks. forøget salg af produkter/ydelser forøge enhedens samlede ramme. Omvendt skal enheden reducere sine udgifter, hvis den får dalende indtægter. Efter nærmere regler har enheden muligheder for at spare op fra budgetår til budgetår ligesom et merforbrug vil kunne overføres fra budgetår til budgetår. Den økonomiske decentralisering sker med udgangspunkt i totalrammer altså en samlet pose penge til hver decentraliseret enhed. Den tekniske budgetlægning sker med udgangspunkt i p/l-fremskrivning af seneste budget. Der etableres en barselsudligningsordning med 100 % dækning af lønudgiften til den barslende. Dagpengerefusion tilgår de decentraliserede enheder. Resten af udgiften dækkes via en pulje.

11

12

1.2. Hvad indeholder styringskonceptet for Assens Kommune?

1.2. Hvad indeholder styringskonceptet for Assens Kommune? Økonomi Et styringskoncept for Assens Kommune Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE...2 1. Styringskoncept i Assens Kommune...3 1.1. Baggrund...3 1.2. Hvad indeholder styringskonceptet for Assens Kommune?...3

Læs mere

Politisk styringsmodel - Broer til fremtiden

Politisk styringsmodel - Broer til fremtiden Teknik- og Miljøforvaltningens sekretariat Middelfart Kommune Østergade 21 5580 Nørre Aaby www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte +45 8888 4798 Fax +45 8888 5501 Dato: 19. oktober 2014 Sagsnr.:

Læs mere

Vedrørende: Sagsnavn: Sagsnummer: Skrevet af: E-mail: Forvaltning: Dato: Sendes til: Erhvervsudvalget

Vedrørende: Sagsnavn: Sagsnummer: Skrevet af: E-mail: Forvaltning: Dato: Sendes til: Erhvervsudvalget Vedrørende: Erfaringsopsamling på erhvervspolitikken og bosætningspolitikken Sagsnavn: Erfaringsopsamling på erhvervspolitikken Sagsnummer: 24.10.00-A00-5-13 Skrevet af: Hanne Lykke Thonsgaard E-mail:

Læs mere

Politik for nærdemokrati i Esbjerg Kommune

Politik for nærdemokrati i Esbjerg Kommune Politik for nærdemokrati i Esbjerg Kommune Godkendt i Sammenlægningsudvalget den 6. december 2006 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.1.1 Beslutning om sammenlægning af Bramming,

Læs mere

Handicap og psykiatripolitik

Handicap og psykiatripolitik Handicap og psykiatripolitik Vedtaget i Byrådet i oktober 2008 Forord Handicap- og Psykiatripolitik er én af de politikker, Byrådet har besluttet at formulere i den første valgperiode i den nye Middelfart

Læs mere

Aftale 2013. Børnehavens navn

Aftale 2013. Børnehavens navn Aftale 2013 Børnehavens navn Jammerbugt kommune Harriet Meisner Søren Brink Tine Hedemann Tjell Børnechef Udvalgsformand Aftaleholder Aftalen gælder for 2013-1 - 1.0 Introduktion til aftalestyring Aftalestyring

Læs mere

Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse

Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse Implementeringen af målstyret undervisning og god klasseledelse er prioriteret som A og er det første og største indsatsområde i den fælleskommunale

Læs mere

Delpolitik om Kompetenceudvikling i Gentofte Kommune

Delpolitik om Kompetenceudvikling i Gentofte Kommune Delpolitik om Kompetenceudvikling i Gentofte Kommune 1. Indledning Denne delpolitik omhandler kompetenceudvikling for ansatte i kommunen (fremover kaldet kompetenceudviklingspolitikken). Hvad er kompetenceudvikling?

Læs mere

Ballerup Kommune. Andre kommuners modeller for udvikling, visitation og økonomi. INDLEVELSE SKABER UDVIKLING

Ballerup Kommune. Andre kommuners modeller for udvikling, visitation og økonomi. INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Ballerup Andre kommuners modeller for udvikling, visitation og økonomi. Udvikling Herning Der arbejdes med fireårige politikker og målspor, som nedbrydes i års- og delmål. Skolerne kan selv beslutte hvordan

Læs mere

PERIODISERING AF BUDGETTERNE FINANSMINISTERIET SOCIAL- OG INDENRIGSMINISTERIET KL

PERIODISERING AF BUDGETTERNE FINANSMINISTERIET SOCIAL- OG INDENRIGSMINISTERIET KL PERIODISERING AF BUDGETTERNE FINANSMINISTERIET SOCIAL- OG INDENRIGSMINISTERIET KL DECEMBER 2015 INDLEDNING God økonomistyring skal bidrage til at synliggøre og frigøre ressourcer til at prioritere de indsatser,

Læs mere

Mål og resultatstyring i den offentlige sektor. Kursusnr. 45976

Mål og resultatstyring i den offentlige sektor. Kursusnr. 45976 Mål og resultatstyring i den offentlige sektor Kursusnr. 45976 Mål: Deltageren kan medvirke til opstillingen af mål- og handleplaner for udførelsen af egne opgaver. kan arbejde med mål- og handleplaner

Læs mere

Byrådsservice Rådhusgade 3 8300 Odder Tlf. 8780 3333. Notat. Børn, Unge og Kulturudvalget. Styregruppen Fremtidens Dagtilbud. www.odder.

Byrådsservice Rådhusgade 3 8300 Odder Tlf. 8780 3333. Notat. Børn, Unge og Kulturudvalget. Styregruppen Fremtidens Dagtilbud. www.odder. Notat Til: Fra: Notat til sagen: Børn, Unge og Kulturudvalget Styregruppen Fremtidens Dagtilbud Evalueringsaftale vedr. Fremtidens Dagtilbud Byrådsservice Rådhusgade 3 8300 Odder Tlf. 8780 3333 www.odder.dk

Læs mere

Center for ophold, botilbud, familiepleje

Center for ophold, botilbud, familiepleje Center for ophold, botilbud, familiepleje Formålet med Faaborg-Midtfyn Kommunes aftalestyring er, at Kommunalbestyrelsen og de enkelte fagudvalg udstikker og godkender centrale mål for drift og udvikling

Læs mere

Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune

Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune Indledning Norddjurs Kommune har i de senere år sat fokus på mulighederne for at udvikle en folkeskole, hvor de unge i

Læs mere

for implementering af den nye borgerinddragelsespolitik. i Assens Kommune

for implementering af den nye borgerinddragelsespolitik. i Assens Kommune Udvikling og Kommunikation Implementering af borgerinddragelsespolitikken i Assens Kommune Implementering af borgerinddragelsespolitikken i Assens Kommune 1. Indledning Det fremgår af Assens Kommunes borgerinddragelsespolitik,

Læs mere

Tilbud på konsulentbistand ved implementering af ledelsesprojektet: Offentlig Leadership Pipeline i Skoleforvaltningen UDKAST.

Tilbud på konsulentbistand ved implementering af ledelsesprojektet: Offentlig Leadership Pipeline i Skoleforvaltningen UDKAST. Til Kopi til Fra Sagsnr. Forvaltningsledelsen Indtast Kopi til Sekretariat, HR og Udvikling Indtast sagsnr. Sekretariat, HR og Udvikling Skoleforvaltningen Godthåbsgade 8 9400 Nørresundby Init.: LBS/KD

Læs mere

Fra udfordring til forankring. - Inspiration til proces og metode

Fra udfordring til forankring. - Inspiration til proces og metode Fra udfordring til forankring - Inspiration til proces og metode p Indledning Udfordring Analyse Handlingsplan Indsats Evaluering Forankring Fra udfordring til forankring - Inspiration til proces og metode

Læs mere

N O TAT. Inspiration til en strategi for effektivisering

N O TAT. Inspiration til en strategi for effektivisering N O TAT Inspiration til en strategi for effektivisering En politisk vedtaget strategi for effektivisering giver et godt afsæt for kommunalbestyrelsens arbejde med at skabe økonomisk råderum. Strategien

Læs mere

Bakkegården. Aftale 2008

Bakkegården. Aftale 2008 Bakkegården Aftale 2008 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 1.0 INDLEDNING... 2 2.0 DEN POLITISKE RAMME... 3 3.0 DEN FAGLIGE RAMME... 3 4.0 INSTITUTIONSRAMMEN... 4 5.0 DEN ADMINISTRATIVE RAMME...

Læs mere

Baggrundsnotat, Nyt styringskoncept i Vejen Kommune 2016

Baggrundsnotat, Nyt styringskoncept i Vejen Kommune 2016 Baggrundsnotat, Nyt styringskoncept i Vejen Kommune 2016 Version 4, den 18-04 -16 Indledning Styring i Vejen Kommuner er en del af i direktionens strategiplan 2016-2017. Et nyt styringskoncept er en del

Læs mere

Samarbejde om modernisering af den offentlige sektor Samarbejde om nytænkning og effektivisering Viden er grundlaget Flere fælles løsninger

Samarbejde om modernisering af den offentlige sektor Samarbejde om nytænkning og effektivisering Viden er grundlaget Flere fælles løsninger Principper for kommunal-statsligt samarbejde Principper for kommunal-statsligt samarbejde I aftalen om kommunernes økonomi for 2008 indgik en række principper for god decentral styring, der tager afsæt

Læs mere

Fokusområde 2. Prioriterede indsatsområder for perioden 2012-2014. 2.1 Indsatsområde Inddragelse af forældrene i børnenes læring og udvikling.

Fokusområde 2. Prioriterede indsatsområder for perioden 2012-2014. 2.1 Indsatsområde Inddragelse af forældrene i børnenes læring og udvikling. 2.1 Indsatsområde Inddragelse af forældrene i børnenes læring og udvikling. Fra B & U `s Udviklingsplan: Med udgangspunkt i at forældrene er Børn og Unges vigtigste voksne, skaber vi konstruktive relationer

Læs mere

Kolding Kommune Analyse og Udvikling. Forord

Kolding Kommune Analyse og Udvikling. Forord Kolding Kommune Fundraising strategi 2016 Kolding Kommune Analyse og Udvikling Forord Kolding Kommunes fundraising strategi skal bidrage til, at der skaffes ekstern finansiering til projekter og aktiviteter,

Læs mere

Albertslund Kommunes Digitaliseringsstrategi 2013-2015

Albertslund Kommunes Digitaliseringsstrategi 2013-2015 Albertslund Kommunes Digitaliseringsstrategi 2013-2015 Indledning Dette er strategien for Albertslund Kommunes digitale udvikling frem mod 2015. I Den Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi gør regeringen

Læs mere

Job og personprofil for skolechef

Job og personprofil for skolechef Job og personprofil for skolechef 1. Stillingen Skolechefen refererer til Direktøren for Børn og Unge. Skoleområdet består af 27 skoler, 14 klubber, 10 SFO-klubber og 3 samdrevne institutioner, Naturskolen

Læs mere

Vejledning i udarbejdelse af politikker

Vejledning i udarbejdelse af politikker Vejledning i udarbejdelse af politikker Udarbejdet i januar 2012 1 Indledning Revideringen af styringsfilosofien i efteråret 2011 har haft fokus på at gøre styringsfilosofiens redskaber mere enkle og mere

Læs mere

Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune

Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune 1 Udfordringer Esbjerg Kommunes servicetilbud vil i stigende grad blive udfordret i de kommende år. Vi vil blive mødt med

Læs mere

Procesplan for seniorpolitikken 2014-2017

Procesplan for seniorpolitikken 2014-2017 Procesplan for seniorpolitikken 2014-2017 Baggrund for seniorpolitikken 2014-2017 Ishøj kommunes nuværende seniorpolitik løber frem til 2013. Der skal derfor udarbejdes en ny politik gældende for 2014-2017,

Læs mere

Ældre- og Handicapforvaltningen, Aalborg Kommune Aalborg på Forkant Innovativ udvikling i sundhed og velfærd. Forundersøgelse. Aalborg på Forkant

Ældre- og Handicapforvaltningen, Aalborg Kommune Aalborg på Forkant Innovativ udvikling i sundhed og velfærd. Forundersøgelse. Aalborg på Forkant Forundersøgelse - bedre sundhed og mere omsorg og pleje for færre ressourcer Udvikling af innovative sundheds- og velfærdsløsninger i Ældre- og Handicapforvaltningen i Aalborg Kommune 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Mål- og effektstyring i Faaborg-Midtfyn Kommune

Mål- og effektstyring i Faaborg-Midtfyn Kommune Mål- og effektstyring i Faaborg-Midtfyn Kommune 2017 MÅL- OG EFFEKTAFTALER DIALOGMØDER MÅLOPFØLGNING Forord Mål- og effektstyring er et vigtigt styringsredskab, som har til formål at: Skabe den størst

Læs mere

1. den fremtidige organisering af bygningsområdet ved AU dvs. hvilke opgaver/roller skal den centrale bygningstjeneste have i fremtiden

1. den fremtidige organisering af bygningsområdet ved AU dvs. hvilke opgaver/roller skal den centrale bygningstjeneste have i fremtiden 3 indstillinger fra byggesporet i den administrative forandringsproces Vedlagt følger indstillinger fra bygningssporet vedrørende: 1. den fremtidige organisering af bygningsområdet ved AU dvs. hvilke opgaver/roller

Læs mere

Udviklingskontrakt 2016 for Hørning Dagtilbud

Udviklingskontrakt 2016 for Hørning Dagtilbud Udviklingskontrakt 2016 for Hørning Dagtilbud 1. Virkeliggørelse og koordinering af politisk besluttede forandringer Kommunens samlede ledelse arbejder målrettet på, at Byrådets visioner, politikker og

Læs mere

Børnehaven Snurretoppen Aftale 2008

Børnehaven Snurretoppen Aftale 2008 Børnehaven Snurretoppen Aftale 2008 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 1.0 INDLEDNING... 2 2.0 DEN POLITISKE RAMME... 3 3.0 DEN FAGLIGE RAMME... 4 4.0 INSTITUTIONSRAMMEN... 4 5.0 DEN ADMINISTRATIVE

Læs mere

Borgerrådgiver Gladsaxe Kommune

Borgerrådgiver Gladsaxe Kommune August 2015 Borgerrådgiver Gladsaxe Kommune Kjerulf & Partnere A/S Executive search & selection Præsentation Dette materiale er udarbejdet i forbindelse med Kjerulf & Partneres medvirken ved ansættelse

Læs mere

Indhold. Dagtilbudspolitik 2011-2014 3

Indhold. Dagtilbudspolitik 2011-2014 3 Dagtilbudspolitik 2011-2014 Indhold Indledning.................................... 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune........... 6 Det anerkendende dagtilbud...................... 7 Visioner for

Læs mere

Kong Christian d. IX og Dr. Louises Børneasyl. Gentofte Kommune. Værdier, handleplaner og evaluering

Kong Christian d. IX og Dr. Louises Børneasyl. Gentofte Kommune. Værdier, handleplaner og evaluering Kong Christian d. IX og Dr. Louises Børneasyl. Gentofte Kommune Værdier, handleplaner og evaluering D. 1. juli 2014 1 Gentofte Kommunes fælles pædagogiske læreplan Som en del af arbejdet med at realisere

Læs mere

JOB- OG PERSONPROFIL TIL UDVIKLINGSCHEF

JOB- OG PERSONPROFIL TIL UDVIKLINGSCHEF JOB- OG PERSONPROFIL TIL UDVIKLINGSCHEF DYNAMISK UDVIKLINGSCHEF TIL GREVE KOMMUNE Er du god til strategisk udvikling af medarbejdere og organisation? Og er du stærkt processuelt forankret og har talent

Læs mere

Principper for aftalestyring

Principper for aftalestyring Principper for aftalestyring 2012 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 1 2. FORMÅL HVAD ER FORMÅLET MED AFTALESTYRING... 1 3. HVAD ER EN AFTALEENHED?... 2 4. HVEM INDGÅR AFTALER MED HVEM?... 2 5. ÅRETS

Læs mere

Næstved Varmeværk A.m.b.a. Strategiplan 2012

Næstved Varmeværk A.m.b.a. Strategiplan 2012 Næstved Varmeværk A.m.b.a. Strategiplan 2012 "Afgørende for, om du når dine mål, er ikke vindens luner - men måden, du selv sætter dine sejl på" Kinesisk ordsprog Indledning For at synliggøre varmeværkets

Læs mere

Lokal udviklingsplan for

Lokal udviklingsplan for Lokal udviklingsplan for Trøjborg dagtilbud 2015 1 1 Indhold 2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor?... 3 2.1 Politiske beslutninger retningen for hele Børn og Unge... 3 2.2 Fælles indsatser i Område

Læs mere

Bilag 1. Principper for kommunaltstatsligt

Bilag 1. Principper for kommunaltstatsligt Regeringen KL Bilag 1. Principper for kommunaltstatsligt samarbejde Nyt kapitel 25.09.2015 Regeringen og KL er enige om, at udviklingen af velfærdsområderne er et fælles ansvar for stat og kommuner, og

Læs mere

Handleplan for indsatsen på det frivillige sociale område i 2015

Handleplan for indsatsen på det frivillige sociale område i 2015 Handleplan for indsatsen på det frivillige sociale område i 2015 Indledning Handleplanen er en udmøntning af Rødovre Kommunes politik på det frivillige sociale område, som er vedtaget i efteråret 2014.

Læs mere

BYRÅDS- OG DIREKTIONSSEKRETARIATET ADELGADE 44 8660 SKANDERBORG WWW.SKANDERBORG.DK MED HJERTET I LEDELSE! KODEKS FOR GOD LEDELSE

BYRÅDS- OG DIREKTIONSSEKRETARIATET ADELGADE 44 8660 SKANDERBORG WWW.SKANDERBORG.DK MED HJERTET I LEDELSE! KODEKS FOR GOD LEDELSE BYRÅDS- OG DIREKTIONSSEKRETARIATET ADELGADE 44 8660 SKANDERBORG WWW.SKANDERBORG.DK SKANDERBORG KOMMUNE MED HJERTET I LEDELSE! KODEKS FOR GOD LEDELSE OKTOBER 2007 Indholdsfortegnelse 1. PROCESSEN... 3 2.

Læs mere

Udarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010

Udarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010 1 Udarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010 Identitet Hvem er vi? Hvad vil vi gerne kendes på? 2 Vores overordnede pædagogiske opgave er fritidspædagogisk Endvidere er omsorg, sociale relationer

Læs mere

Børnehuset Unoden AFTALE 2009 2010 12.09 2008

Børnehuset Unoden AFTALE 2009 2010 12.09 2008 Børnehuset Unoden AFTALE 2009 2010 12.09 2008 Harridslev: Kastanievej 20, Harridslev, 8930 Randers NØ. Mejlby: Randersvej 8, Mejlby, 8981 Spentrup 1 1. Formål med aftalen: Randers Byråd har besluttet,

Læs mere

39. Evaluering og fornyelse af tværgående borgerrettede politikker

39. Evaluering og fornyelse af tværgående borgerrettede politikker Socialudvalget den 5. maj 2014 39. Evaluering og fornyelse af tværgående borgerrettede politikker Et flertal i Socialudvalget bestående af Pernille Høxbro, Simon Aggesen, Flemming Brank, Fasael Rehman

Læs mere

Aftale mellem Balleskolen og Skolechef Huno K. Jensen

Aftale mellem Balleskolen og Skolechef Huno K. Jensen Aftale mellem Balleskolen og Skolechef Huno K. Jensen 1. Indhold Styringsmodellen i Silkeborg Kommune baserer sig på gensidige aftaler mellem institutionslederne og den budgetansvarlige chef for den bevilling,

Læs mere

Baggrund Provstiudvalget ønsker med visionen at sikrer bedre sammenhæng, så det man støtter økonomisk, også fremadrettet sikrer folkekirkens liv

Baggrund Provstiudvalget ønsker med visionen at sikrer bedre sammenhæng, så det man støtter økonomisk, også fremadrettet sikrer folkekirkens liv Provstiudvalget i Viborg Østre Provsti Baggrund Provstiudvalget ønsker med visionen at sikrer bedre sammenhæng, så det man støtter økonomisk, også fremadrettet sikrer folkekirkens liv Vision Visionen gælder

Læs mere

MERE FOKUS PÅ LEDELSE TAK! NÅR LANDMANDENS STRATEGIPROCES LYKKES

MERE FOKUS PÅ LEDELSE TAK! NÅR LANDMANDENS STRATEGIPROCES LYKKES MERE FOKUS PÅ LEDELSE TAK! NÅR LANDMANDENS STRATEGIPROCES LYKKES MERE FOKUS PÅ LEDELSE TAK! NÅR LANDMANDENS STRATEGI- PROCES LYKKES er udgivet af SEGES P/S SEGES Økonomi & Virksomhedsledelse Agro Food

Læs mere

DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK

DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK Håndbogens første kapitel indeholder Jammerbugt kommunes sammenhængende Børnepolitik. Politikken er det grundlæggende fundament for alt arbejde,

Læs mere

Drifts- og udviklingsaftale 2015

Drifts- og udviklingsaftale 2015 Birkely Drifts- og Kirsten Dyrholm Hansen Afdelingschef Bo Smith Institutionsleder Gyldigheden af aftalen bekræftes herved: Egon Fræhr Borgmester Sonja Miltersen Direktør 1. Drifts- og udviklingsaftaler

Læs mere

Børne- og Skoleudvalget

Børne- og Skoleudvalget Børne- og Skoleudvalget Dagsorden med vedtagelser Møde nr.: 2 Mødested: UU-Sjælsø, Hovedgaden 18, 3460 Birkerød Mødedato: Onsdag den 4. februar 2009 Mødetidspunkt: NB Kl. 9.30 Bemærkninger: Medlemmer:

Læs mere

Lunden. De enkelte aftaler beskriver konkret hvilke målsætninger aftaleholderen har i forhold til:

Lunden. De enkelte aftaler beskriver konkret hvilke målsætninger aftaleholderen har i forhold til: Lunden Formålet med Faaborg-Midtfyn Kommunes aftalestyring er, at Kommunalbestyrelsen og de enkelte fagudvalg udstikker og godkender centrale mål for drift og udvikling af de kommunale serviceydelser og

Læs mere

Evaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune

Evaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune Evaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune Sammenfatning Juni 2012 Finn Kenneth Hansen CASA Evaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune Sammenfatning Juni 2012 Finn

Læs mere

Decentralisering i Slagelse Komme Rolle- og ansvarsbeskrivelse

Decentralisering i Slagelse Komme Rolle- og ansvarsbeskrivelse Decentralisering i Slagelse Komme Rolle- og ansvarsbeskrivelse Strategi og Udvikling Anders Bjældager anbja@slagelse.dk 11. februar 2011 Baggrund Overordnet er der politisk enighed om, at Slagelse Kommune

Læs mere

Jobbeskrivelse for kultur- og fritidschef i Billund Kommune

Jobbeskrivelse for kultur- og fritidschef i Billund Kommune Jobbeskrivelse for kultur- og fritidschef i Billund Kommune 10. juli 2014 Indledning Billund Kommune søger en kultur- og fritidschef. Der er tale om en nyoprettet stilling, som følge af en organisationsændring.

Læs mere

Referat. fra Kultur & Fritidsudvalg

Referat. fra Kultur & Fritidsudvalg Referat fra Kultur & Fritidsudvalg Mødedato: Tirsdag den 22. september 2015 Mødetidspunkt: 15:00-16:00 Mødested: Deltagere: Mødelokale 3 Esbjerg Rådhus Jakob Lose (V), Annemette Knudsen Andersen (V), Mussa

Læs mere

I nedenstående er der gennemført en analyse af sygefravær, samt en beskrivelse af de tiltag Holstebro Kommune gør for at nedbringe sygefravær.

I nedenstående er der gennemført en analyse af sygefravær, samt en beskrivelse af de tiltag Holstebro Kommune gør for at nedbringe sygefravær. Analyse og aktiviteter i relation til sygefravær Byrådet har på budgetseminaret i august 2012 fokus på sygefravær og mulighederne for at nedbringe sygefraværet til gavn for de sygemeldte og arbejdspladserne.

Læs mere

Ledelsesgrundlaget. Fem grundholdninger til ledelse

Ledelsesgrundlaget. Fem grundholdninger til ledelse Ledelsesgrundlaget Fem grundholdninger til ledelse 2 Indhold 3 Fakta - Ledelsesgrundlaget og visionen................................. 4 Forord..................................................................

Læs mere

Sammendrag af uanmeldte tilsyn 2012. De uanmeldte tilsyn er gennemført i perioden september til november 2012:

Sammendrag af uanmeldte tilsyn 2012. De uanmeldte tilsyn er gennemført i perioden september til november 2012: Sammendrag af uanmeldte tilsyn 2012 De uanmeldte tilsyn er gennemført i perioden september til november 2012: Indledning: Dagtilbudsloven 5 beskriver at: Kommunalbestyrelsen skal føre tilsyn med indholdet

Læs mere

Forord. Læsevejledning

Forord. Læsevejledning Forord Folkeskolen er en kommunal kerneopgave og Middelfart Kommune har ambitioner for sit skolevæsen. Middelfart Kommunes skolepolitik bygger på et ønske om en folkeskole, der har en fælles retning og

Læs mere

Ansøgning til kommunepuljen cirkulær økonomi, Region Midtjylland

Ansøgning til kommunepuljen cirkulær økonomi, Region Midtjylland Ansøgning til kommunepuljen cirkulær økonomi, Region Midtjylland Titel: Full Circle Island Samsø som levende laboratorium og udstillingsvindue for cirkulær økonomi (CØ). Vision: Samsø skal være det første

Læs mere

Notat. Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19. Intentioner og rammesætning af folkeskolereformen i Middelfart kommune

Notat. Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19. Intentioner og rammesætning af folkeskolereformen i Middelfart kommune Skoleafdelingen Middelfart Kommune Anlægsvej 4 5592 Ejby www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte 8888 5325 Fax +45 8888 5501 Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19 Pia.Werborg@middelfart.dk

Læs mere

Målopfyldelser 2006 for kontraktstyrede virksomheder på Skoleudvalgets område 559459

Målopfyldelser 2006 for kontraktstyrede virksomheder på Skoleudvalgets område 559459 Pkt.nr. 23 Målopfyldelser 2006 for kontraktstyrede virksomheder på Skoleudvalgets område 559459 Indstilling: Skole og Kulturforvaltningen indstiller til Skoleudvalget, Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

Læs mere

Ejerstrategi for Ringsted Forsyning A/S

Ejerstrategi for Ringsted Forsyning A/S Ejerstrategi for Ringsted Forsyning A/S Resume Denne ejerstrategi beskriver Ringsted Kommunes hensigt med ejerskabet af Ringsted Forsyning A/S. Ejerstrategien udtrykker, hvordan man ønsker at arbejde sammen

Læs mere

Aftalen indeholder også et afsnit om indsatsområder for 2015 og 2016. Her er der aftalt:

Aftalen indeholder også et afsnit om indsatsområder for 2015 og 2016. Her er der aftalt: Haderslev Idrætsråd Nyhedsbrev juni 2015 Vi har indgået en samarbejdsaftale med Haderslev Kommune Det er nu et par måneder siden vi sidst har givet lyd fra os men det betyder bestemt ikke at vi har ligget

Læs mere

DEN OFFENTLIGE KOMMUNIKATIONSINDSATS; PLIGT ELLER MULIGHED? DEN SURE PLIGT

DEN OFFENTLIGE KOMMUNIKATIONSINDSATS; PLIGT ELLER MULIGHED? DEN SURE PLIGT DEN OFFENTLIGE KOMMUNIKATIONSINDSATS; PLIGT ELLER MULIGHED? Der kommunikeres meget i det offentlige. Der er love og regler for hvad der skal siges til offentligheden i hvilke situationer. Der er lokalplaner,

Læs mere

Orientering til skolebestyrelserne

Orientering til skolebestyrelserne 06. maj 2015 Orientering til skolebestyrelserne Tak til alle, der har taget aktivt del i at udvikle idéer til en strategi for Folkeskolen i Silkeborg frem mod år 2021. Børne- og Ungeudvalget har nu kigget

Læs mere

Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt om Styrket overgang til skole for udsatte børn i dagtilbud 15.25.14.10 Ansøgningsfrist d. 15.01.

Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt om Styrket overgang til skole for udsatte børn i dagtilbud 15.25.14.10 Ansøgningsfrist d. 15.01. Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt om Styrket overgang til skole for udsatte børn i dagtilbud 15.25.14.10 Ansøgningsfrist d. 15.01.2016

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelse. december 2014. Hjemmeplejen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Brugertilfredshedsundersøgelse. december 2014. Hjemmeplejen i Faaborg-Midtfyn Kommune Brugertilfredshedsundersøgelse december 2014 Hjemmeplejen i Faaborg-Midtfyn Kommune FORORD... 3 EN KVANTITATIV UNDERSØGELSE... 4 RESULTATER TILFREDSHED... 5 SAMLET TILFREDSHED... 5 TILFREDSHED MED DEN

Læs mere

Virksomhedsplan for Skole Nord Februar 2009

Virksomhedsplan for Skole Nord Februar 2009 Virksomhedsplan for Skole Nord Februar 2009-1 - Indholdsfortegnelse 1 Forord... 1 2 Fakta om Skole Nord... 1 3 Virksomhedens ansvarsområde... 2 4 Kvalitetsrapporten... 2 5 Sådan udmønter vi den politiske

Læs mere

Det Fælleskommunale Kvalitetsprojekt Styringsmodeller

Det Fælleskommunale Kvalitetsprojekt Styringsmodeller Det Fælleskommunale Kvalitetsprojekt Styringsmodeller Struer Kommune Portræt af Struer Kommune Indhold Væsentlige rammevilkår, hovedhensyn og grundlæggende styringsmæssige valg...2 Kommunalbestyrelsens

Læs mere

Vuggestuen / v Nørre Aaby Realskole

Vuggestuen / v Nørre Aaby Realskole Vuggestuen / v Nørre Aaby Realskole 0 Privat institution Profil Hvad kendetegner institutionen? Hvad vil I gerne være kendt for? Hvem er I? Hvad lægger I vægt på i det daglige arbejde med børnene? I vores

Læs mere

Delpolitik om Arbejdsmiljø i Gentofte Kommune

Delpolitik om Arbejdsmiljø i Gentofte Kommune Delpolitik om Arbejdsmiljø i Gentofte Kommune 1. Indledning 2. Formål Det er Gentofte Kommunes ambition, at vi i fællesskab fastholder og udvikler et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø, hvor trivsel og

Læs mere

Naturplan Danmark Muligheder og udfordringer set fra et kommunalt perspektiv. Jørgen Jørgensen Chef for Natur og Vand

Naturplan Danmark Muligheder og udfordringer set fra et kommunalt perspektiv. Jørgen Jørgensen Chef for Natur og Vand Naturplan Danmark Muligheder og udfordringer set fra et kommunalt perspektiv Jørgen Jørgensen Chef for Natur og Vand Elementer i natur- og miljøforvaltningen Hvem gør hvad? Amt Overvågning (vidensindsamling)

Læs mere

Tidsplan for budgetprocessen 2017 2020 (foreløbige tidspunkter)

Tidsplan for budgetprocessen 2017 2020 (foreløbige tidspunkter) Tidsplan for budgetprocessen 2017 2020 (foreløbige tidspunkter) Dato Indhold Ansvarlig Fredag, den 27. november 2015 Drøftelse af Magistratens evaluering af budget 2016-2019 i Økonomi- og Planlægningsgruppen

Læs mere

Talentcentre og kraftcentre

Talentcentre og kraftcentre Talentcentre og kraftcentre 1.0 Indledning Team Danmark anser talentcentre og kraftcentre som en hjørnesten i en langsigtet udvikling af dansk eliteidræt. Formålet med talentcentrene og kraftcentrene er

Læs mere

Innovations- og medborgerskabsudvalget

Innovations- og medborgerskabsudvalget Udvalg: Måloverskrift: Innovations- og medborgerskabsudvalget Styrkelse af det aktive medborgerskab Sammenhæng til vision 2018: Et grundlæggende princip i Vision 2018 Vilje til vækst er, at det er et fælles

Læs mere

strategi for Hvidovre Kommune 2015-2017

strategi for Hvidovre Kommune 2015-2017 DIALOG 1 ÅBENHED strategi for Hvidovre Kommune 2015-2017 ENGAGEMENT INDHOLD Forord 3 Indledning 4 Strategisk kompetenceudvikling 6 HR-fokusområder 2015 17 8 Ledelse af velfærd og borgerinddragelse 8 Innovation

Læs mere

Årsplan 2016. Sammen skaber vi et stærkere Herlev

Årsplan 2016. Sammen skaber vi et stærkere Herlev Årsplan 2016 Sammen skaber vi et stærkere Herlev Januar 2016 1 Indhold Indledning... 3 Sammen skaber vi et stærkere Herlev... 4 Måltal i årsplanen som aktivt styringsredskab... 4 1. fælles måltal: Herlev

Læs mere

Allerød Kommune Job- og personprofil for planchefen

Allerød Kommune Job- og personprofil for planchefen Allerød Kommune Job- og personprofil for planchefen Om Allerød Kommune Allerød Kommune har i dag ca. 25.000 indbyggere, og flere er på vej. Kommunen ligger centralt i Nordsjælland, og har en veludviklet

Læs mere

Kontrakt for. Agerbo

Kontrakt for. Agerbo Kontrakt for Agerbo Center for Børn og Forebyggelse Børn og Unge 2013 1 Kontrakten beskriver rammerne for driften af Agerbo, Brændgårdvej 99, 7400 Herning. Derudover danner kontraktens mål- og evalueringsdel

Læs mere

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Mosede skole

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Mosede skole PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Mosede skole RAPPORT 2009 sammenlignet med 2007 Indhold 1. Indledning 2 2. Status på elevernes udbytte af undervisningen 5 Elevernes

Læs mere

Aftale mellem Buskelundskolen og Skolechef Huno K. Jensen

Aftale mellem Buskelundskolen og Skolechef Huno K. Jensen Aftale mellem Buskelundskolen og Skolechef Huno K. Jensen 1. Indhold Styringsmodellen i Silkeborg Kommune baserer sig på gensidige aftaler mellem institutionslederne og den budgetansvarlige chef for den

Læs mere

Mål og Midler Ungdomsskoler

Mål og Midler Ungdomsskoler Fokusområder i 2014 Fokusområder er de faglige og økonomiske mål/indsatsområder, som der sættes særligt fokus på i budgetperioden. De udvælges ud fra politiske målsætninger, ny lovgivning eller aktuelle

Læs mere

I - Implementering af ny Folkeskolelov i Høje-Taastrup Kommune, 1. behandling - ISU

I - Implementering af ny Folkeskolelov i Høje-Taastrup Kommune, 1. behandling - ISU I - Implementering af ny Folkeskolelov i Høje-Taastrup Kommune, 1. behandling - ISU Sagstype: Åben Type: Institutions- og Skolecentret I Sagsnr.: 13/21062 Baggrund 01-08-14 træder den nye Folkeskolelov

Læs mere

Gladsaxe Kommunes Frivilligpolitik

Gladsaxe Kommunes Frivilligpolitik Gladsaxe Kommunes Frivilligpolitik 2013-2017 Marts 2013 Forord Byrådet sætter med frivilligpolitikken en ny ramme for at styrke kommunens indsats på frivilligområdet, som bidrager til et styrket frivilligt

Læs mere

Manual til national. benchmarkingundersøgelse. Udarbejdet af: Louise Broe Sørensen, Rambøll & Sara Svenstrup, Herning Bibliotekerne

Manual til national. benchmarkingundersøgelse. Udarbejdet af: Louise Broe Sørensen, Rambøll & Sara Svenstrup, Herning Bibliotekerne Manual til national 2011 benchmarkingundersøgelse Udarbejdet af: Louise Broe Sørensen, Rambøll & Sara Svenstrup, Herning Bibliotekerne Indholdsfortegnelse Kort om benchmarking Praktisk om undersøgelsen

Læs mere

Udviklingsstrategi 2016. Udviklingsstrategi 2016

Udviklingsstrategi 2016. Udviklingsstrategi 2016 Udviklingsstrategi 2016 1 Indledning Greve Kommune skaber sammen med borgere og virksomheder rammer for et attraktivt og udviklende fællesskab. Denne overordnede kerneopgave danner rammen for arbejdet

Læs mere

En ildsjæl skubber godt på processen S t a r t h j æ l p

En ildsjæl skubber godt på processen S t a r t h j æ l p En ildsjæl skubber godt på processen S t a r t h j æ l p Starthjælp At gøre FNs Standardregler om Lige muligheder for Handicappede til en del af den kommunale virkelighed er et projekt, som i meget høj

Læs mere

Ledelsesplan 2012. LedNytTUBA. 28. november 2011 JKL

Ledelsesplan 2012. LedNytTUBA. 28. november 2011 JKL Ledelsesplan 2012 LedNytTUBA 28. november 2011 JKL TUBAs idégrundlag og historie TUBA er en landsdækkende rådgivning for unge fra alkoholfamilier. Med udgangspunkt i et kristent menneskesyn, der fremhæver

Læs mere

Referat Udvalget for Job & Arbejdsmarked mandag den 8. august 2011

Referat Udvalget for Job & Arbejdsmarked mandag den 8. august 2011 Referat mandag den 8. august 2011 Kl. 16:30 i Mødelokale 1, Hvalsø Jens K. Jensen (V) Indholdsfortegnelse 1. JA - Godkendelse af dagsorden...1 2. JA - Orienteringssager...2 3. JA - Indstilling af nyt medlem

Læs mere

Kvalitetssystemet på Herningsholm Erhvervsskole

Kvalitetssystemet på Herningsholm Erhvervsskole Kvalitetssystemet på Herningsholm Erhvervsskole HERNINGSHOLM IT-CENTER [FIRMAADRESSE] Kvalitetssystemet på Herningsholm Erhvervsskole KVALITETSARBEJDET EN DEL AF SKOLENS HVERDAG Kvalitetsarbejdet er en

Læs mere

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2015-2019

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2015-2019 Frederikshavn Kommune Politik for frivilligt socialt arbejde 2015-2019 frivilligheden blomstrer Bærende principper fælles pejlemærker Tænkes sammen med fra politik til praksis 3 5 7 9 11 frivilligheden

Læs mere

Dialogbaseret aftalestyring Vesthimmerlands Kommune. Aftale mellem Dagplejen og Børne- & skoleudvalget

Dialogbaseret aftalestyring Vesthimmerlands Kommune. Aftale mellem Dagplejen og Børne- & skoleudvalget Dialogbaseret aftalestyring Vesthimmerlands Kommune Aftale mellem Dagplejen og Børne- & skoleudvalget 2011-2012 1 1. Formål Formålet med dialogbaseret aftalestyring i Vesthimmerlands Kommune er : At udvikle

Læs mere

Læsepolitikken omfatter alle elever også elever i specialklasserækkerne. Bilaget gøres tydeligere De nationale test skal indføres i skemaet, bilag 1.

Læsepolitikken omfatter alle elever også elever i specialklasserækkerne. Bilaget gøres tydeligere De nationale test skal indføres i skemaet, bilag 1. Notat Læsepolitik for Frederiksberg Kommune oversigt over ændringsforslag i høringssvar Skole/organisation Kommentar Forvaltningens bemærkninger Rettelse Søndermarkskolen Skolebestyrelsen finder positivt,

Læs mere

Revideret kommissorium

Revideret kommissorium Center Familie og Handicap Journalnr: 27.00.00-G01-20-15 Ref.: Tanja Lillelund Telefon: 99887609 E-mail: tali@rebild.dk Dato: 22-12-2015 Revideret kommissorium Projekt: Fælles indsats Stamoplysninger Center/afdeling

Læs mere

GOD ØKONOMI STYRING I ESBJERG KOMMUNE

GOD ØKONOMI STYRING I ESBJERG KOMMUNE GOD ØKONOMI STYRING I ESBJERG KOMMUNE 1 5 6 9 8 3 2 0 4 7 1 0243681569832 0 4 7 1 0 2 4 3 6 8 7 0 9 1 5 6 9 8 3 2 0 4 7 1 0 2 4 3 6 8 7 0 9 1 5 6 9 8 3 2 0 4 7 1 0 2 4 3 6 8 7 0 GOD ØKONOMI STYRING I ESBJERG

Læs mere

NOTAT. Til: Møde 22.9.2009 i Udvalg vedrørende evaluering af den politiske. Samspil mellem Regionsrådet og Vækstforum

NOTAT. Til: Møde 22.9.2009 i Udvalg vedrørende evaluering af den politiske. Samspil mellem Regionsrådet og Vækstforum Regionshuset Viborg Regionssekretariatet NOTAT Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 8728 5000 www.regionmidtjylland.dk Til: Møde 22.9.2009 i Udvalg vedrørende evaluering af den politiske

Læs mere

Valg af retning for ny struktur for de administrative huse i Hedensted Kommune

Valg af retning for ny struktur for de administrative huse i Hedensted Kommune Notatark Sagsnr. 82.06.00-A30-2138637-09 Sagsbehandler Thomas Frank 30.10.2015 Valg af retning for ny struktur for de administrative huse i Hedensted Kommune I forlængelse af Bascons afrapportering omkring

Læs mere