Natursamarbejdet, hvad kan vi bruge det til?

Transkript

1 Natursamarbejdet, hvad kan vi bruge det til? Denne rapport er en del af Kvalitetsløft Natursamarbejdet - et to-årigt udviklingsprojekt i Natursamarbejdet, Børn og Unge, Århus Kommune. Projektet er støttet af Sikringsstyrelsen, Velfærdsministeriet. Naja von Essen. Pædagog i vuggestuen Kloden Superbruger i perioden september-oktober Brabrand, februar 2009.

2 Indholdsfortegnelse 2:13 Indholdsfortegnelse...2 Natursamarbejdet, hvad kan vi bruge det til?...3 Natursamarbejdet som en institution i institutionen...3 Natursamarbejdet kan også bruges til samarbejde på tværs af institutioner...3 Spørgsmål vi kan stille os selv og hinanden....4 En børnehave i Gellerup - et eksempel...5 Min kommentar...6 En fortælling om geder, smaskende grise og en boremaskine...7 Min kommentar...7 Særlige voksne og få børn...9 Program: Vi tager bare derned og oplever stedet....9 Min kommentar til nogle af eksemplerne...10 Program: Vi skal lave snobrød...10 Min kommentar...10 Forældresamarbejde...12 Et eksempel på min måde at arbejde på...12 Et andet eksempel på forældresamarbejde...13 Hvad kan vi gøre for at præsentere Natursamarbejdet for forældre...13 Navne på børn, pædagoger og forældre er ændret i rapporten af anonymitetshensyn.

3 Natursamarbejdet, hvad kan vi bruge det til? 3:13 Natursamarbejdet som en institution i institutionen At være på Natursamarbejdet er lidt ligesom at være på lejr. Den fornemmelse fik jeg specielt, da institutionen fra Gellerup var der i et længere forløb hver dag i en uge. Der skal f.eks. købes ind, så vi kan få noget at spise. Der skal bages brød til suppen. Det er nødvendigt! Vi skal jo have noget at spise ligesom gederne - og grisene skal fodres. Natursamarbejdet er et godt og anderledes supplement til vores typiske daginstitutioner. Der er højt til loftet. I mere end en forstand: Flere kvadratmeter og dermed større mulighed for at køre" sig selv træt. Fysisk og psykisk veltilpashed. Vi får f.eks. motion, når der er en dreng, der sender os af sted efter æbler til grisene, specielt, når vi kun henter ét æble af gangen. Vi har det sjovt. Vi samarbejder. Vi taler sammen. Grisene bliver fodret og siger ØF! Drengen der venter på, at vennerne kommer med æbler til grisene lærer, at grise også kan lide skvalderkål. Det er jo vigtigt at vide for æbletræerne er rimelig langt væk. Så går tiden med noget, der giver mening. Bedre plads. Det er noget, vi alle har brug for, men i særdeleshed gruppen af udsatte børn. At være udadfarende kræver plads. Plads til de store armbevægelser. At være stille/indadfarende kræver lige så meget plads, da der så er mulighed for at vælge det vilde til og fra efter behov. Når man bruger sig selv fysisk, har MAN også brug for at holde pause og være stille. På den måde, kan vi måske bedre mødes. Os vilde" og os "stille. Noget af det væsentligste ved besøgene på Natursamarbejdet er for mig at se, at børn som voksne oplever/lever sammen. Vi er ikke alene på arbejde. Vi er sammen med hinanden lige nu på tværs af alder, kultur mv. Måske snakker vi bare og ER og har det rart med det lige nu! Begrundelserne for at besøge Natursamarbejdet er for mig at se, at der er rum til at lege/lære/være! Use it! You are worth it! All kind of people! Personalets tilgang til arbejdet med vores udsatte børn er væsentlig i forhold til at de får mulighed for at udvikle sig. Personalets tilgang til arbejdet med alle børn og deres forældre er væsentlige for, at vi udvikler os! Systemet vi lever i er væsentlig for, at vi har mulighed for at vokse som det lille menneske, vi hver især er. Natursamarbejdet kan også bruges til samarbejde på tværs af institutioner Når en eller flere af vores 3-årige i vuggestuen skal starte i børnehaven, kan en flok børn og voksne sætte hinanden stævne på Natursamarbejdet. Vuggestue og børnehave kan mødes under andre vilkår end det voldsomme møde, det kan være, at møde op i børnehave med alle de børn! Vi kan mødes under andre former. For Mohammed kan det have betydning, at han har set hende den voksne Christine fra rød stue før. Det var hende der ikke havde lyst til/turde gå med ind til geden. Han kan genkende hende. Og det kan han! Ligesom det stille barn genkendte mig, da jeg kom på besøg i hans børnehave, hvor jeg var gæst. Lad os ikke tage fejl af det stille barn. Det er ikke uden grund. At man taler om det stille vand.

4 4:13 Når vi som personale møder hinanden på Natursamarbejdet er det vigtigt, at gøre sig bevidst, at der kan opstå usikkerhed i forhold til hinandens arbejde. Vi går jo i kredsløb med hinanden. Vi må snakke sammen. Vores samarbejde med hinanden og med de ansatte på Natursamarbejdet kan afstedkomme nye spørgsmål og diskussioner i personalegrupperne, der kan være med til at udvikle vores praksis i forhold til vores arbejde med alle børn!!! Spørgsmål vi kan stille os selv og hinanden. Vores tilgang til arbejdet med vores såkaldte udsatte børn er væsentlig i forhold til, at de får mulighed for at udvikle sig. Mange pædagoger oplever et besøg på Natursamarbejdet som et frirum og et opbrud fra hverdagens rutiner. Andre pædagoger er virkelig på arbejde. Natursamarbejdet er et sted med en række normer og regler, der skal efterleves. Eksempel: Man må ikke jage hønsene, man må ikke kravle på kaninburene, man må ikke stikke pinde ind til kaninerne, man må ikke trampe rundt i de opdyrkede haver, man må ikke rykke fåret i halen. Børnene bliver mødt med stedets normer og personalets egne normer. Det afstedkommer i mange tilfælde en del skæld-ud. Så vi kan spørge os selv, om Natursamarbejdet på den måde virker understøttende for barnets udvikling. Giver vi os tid nok til at læse barnets hensigt inden vi irettesætter? Hvis vi vil gå lidt længere for at se, hvad barnets hensigt er, er det ihvertfald en god idé at aftale det med personalet på Natursamarbejdet først, så de har mulighed for at se, at vi som pædagoger ikke bare lader stå til. Hvor er grænsen? Er vi enige om, hvor grænsen går i personalegruppen? Er der brug for forskellige reaktioner i personalegruppen for at understøtte det enkelte barns udvikling? Hvis børn skal behandles ens, skal de behandles forskelligt! Kommer vi ofte nok på Natursamarbejdet, så vi giver børnene mulighed for at forstå/lære/føle, at det ikke er rart for en kanin at blive ramt/slået af en pilekvist? Kommer vi der ofte nok, så barnet får mulighed for at mærke betydningen af, at fodre grisen, geden mv? Giver vi dem mulighed/tid nok til at føle, at deres eget forhold til enkelte dyr ændrer sig? Måske turde barnet ikke sætte sig op på hesten denne gang, men næste gang tør barnet! Måske turde barnet ikke gå ind til grisen i dag, men måske næste gang, fordi et andet barn viser vejen. Tør den voksne f.eks. gå ind til grisen?

5 En børnehave i Gellerup - et eksempel 5:13 En børnehave i Gellerup har valgt at være på Natursamarbejdet hver dag i en hel uge. Det er en institution, der er i samme Dagtilbud som min. Aftalen kommer op at stå, da jeg møder dem i forbindelse med deres besøg på stedet. Jeg kender nogen af børnene, da de har være i min vuggestue. De er på stedet hverdag fra ca Da jeg kender nogen af børnene på forhånd gør det selvfølgelig, at der hurtigt etableres en kontakt. Der sker mange ting i løbet af ugen. Det er min oplevelse at børn og voksne skal have tid til at falde til på stedet. Hvad må vi? Hvad må vi IKKE? Hvem bestemmer her? det er Kasper, Torben, Conni og Carsten! Det er til at forholde sig til. Da 2 drenge vil fodre grisene med noget, de har i en pose bliver de bedt om, at gå ind og spørge Carsten for vi ved det ikke. Det gør de så. Går ind og spørger Carsten! Og de måtte GERNE fodre med det de havde i posen og de har selv fundet ud af det! Grisene skal fodres: Der bliver fodret med æbler i den helt store stil. En dreng, der er en af de rimeligt udfarende går inderligt op i projektet. Han sender sine kammerater afsted efter æbler. De kommer med ét æble af gangen. Bliver sendt afsted efter et nyt, hvilket de gerne gør. Sikke en aktivitet. Jeg viser drengen, at han kan fodre grisene med skvalderkål. Han vil gerne have mig til at plukke planten, men han får den besked, at han godt kan plukke selv. "Okay" siger han accepterende og plukker selv. Børnene er så modige, at de går ind til grisene. De klapper dem. De er så modige og nysgerrige, at de må ind og se, hvor grisene sover. Det skal hér tilføjes, at der er stor forskel på at stå på sidelinjen og kigge og at være inde hos dem. De er store dyr, der puffer og skubber. De vækker stor begejstring. Mudderbadet er også fascinerende. Der skal samles æg ind: En af drengene har kurven, han går ind til hønsene og samler de æg, som om han aldrig har bestilt andet. En anden dreng, der er med viser meget tydeligt, at han også gerne vil samle æg. Han er en meget stille dreng. Jeg ser det som et stort plus, at han så tydeligt viser, at han gerne vil være med. Da vi er ved fårene, står den stille dreng og iagttager, hvad der sker. Han smiler og er helt tydeligt fænget af oplevelsen. Da jeg er på besøg i institutionen et stykke tid efter for at snakke med personalet om ugen på Natursamarbejdet smiler drengen et STORT smil til mig!! Ved bålet: En gruppe børn. Piger og drenge har til opgave at bage brød. De er virkelig koncentrerede om, at der skal bages!! Ikke bare til dem selv, men til hele gruppen. Vi sidder længe og snakker og bager brød. Vi får røg i øjnene. Da vi næsten er færdige begynder det at regne. MEGET. Vi får travlt med at komme i ly. Jeg får travlt med at få reddet fladbrødene, vi har bagt på fladpanderne og få dem placeret i udekøkkenet, så de ikke bliver våde. I det udekøkken har vi samlet os. Vi skal have regntøj på. En af de andre voksne rækker mig et regnslag. Tak! I udekøkkenet er vi så 16 børn og voksne, der skal have regntøj på. Der var ikke meget plads, men det var sjovt. Jeg har travlt med at passe på de lækre brød, vi har bagt. De andre voksne har travlt med at hjælpe børnene med at få regntøj på. Jeg kan ikke lade være med at bemærke pigerne i deres fine tøj. Jeg glæder mig over, at de ikke tager hensyn eller på nogen måde er hæmmet af det. Da jeg bemærker det overfor en af de voksne får jeg den besked, at det ikke er noget problem. Forældrene går ikke op i det eller er blevet vant til, at sådan er det. I området omkring udekøkkenet leges der. Børnene leger selv. En af de voksne tager initiativ til en leg. Det er noget med en haj! UHHH

6 Sådan er ugen spækket med detaljer. 6:13 Der er ikke nogen islandske heste, der kan rides på lige nu, men der bliver arbejdet på sagen. Man kan jo så nøjes med at kigge på hestene eller gå hen og kigge nærmere på Aksels traktor. Min kommentar Jeg finder eksemplet med den stille dreng som noget af det væsentligste. Jeg mener, at kunne se en klar udvikling for drengen. Hans mimik ændrer sig. Han kommer til at smile og er mere med. Han viser f.eks, at han gerne vil samle æg ind. OG han smiler til mig, da jeg kommer på besøg på institutionen. OG jeg smiler stort igen. Jeg bliver nemlig inderlig glad. Og tak for den uge! Noget andet væsentligt i eksemplerne fra ugen er, at børnene med det samme bliver gjort klar, at hér er det personalet på Natursamarbejdet, der bestemmer. Det er deres arbejdsplads. Vi er gæster. Jeg mener, det er med til at give børnene/os en tryghed i at bruge Natursamarbejdet. Der er nogen rammer sat, indenfor hvilke vi kan agere. Det tager tid at lære hinanden at kende og dermed også muligheden for at ændre noget, hvis der er brug for det. F.eks. har vi snakket om, at vi godt kunne bruge et par beskårede æbletræer, så der er mulighed for at klatre, måske en lille mulighed for at falde og slå sig bare lidt. Noget tredje er, at de voksne, der er med børnene hele tiden er på forkant med, hvad der sker i gruppen og med den enkelte. Der bliver handlet derudfra. Børnene er med i hele processen, hvilket har betydning for, at det hele kommer til at spille. Der skal f.eks. købes ind, der skal bages brød til alle. Det sidste og det jeg finder er det væsentligste er, at børnene kan lide hinanden og de voksne. De voksne kan lide deres arbejde!

7 En fortælling om geder, smaskende grise og en boremaskine 7:13 Calvin og Emir er to drenge der går i vuggestue. Nina er pædagog. Navnene er ændret. Torben arbejder på Natursamarbejdet. Gederne skulle have mad. Calvin har siddet og tronet i klapvognen. Emir er lige startet på den stue, hvor Calvin er. Det første Calvin gør er at drøne ind i gården. Han finder vandpytten som var der sidst. Den er ikke så stor nu, men den kan bruges! Vi går ind i stalden og kigger på hønsene og venter på, at Torben bliver klar til at fodre. Calvin er særdeles interesseret i, hvad der foregår. Han er med i foderrummet og viser stor interesse for, hvad dyrene skal fodres med. Der er blevet målt og vejet, vi går ud til gederne. Calvin er vældig interesseret i Torbens nøgle, der hænger på lågen. Den bliver undersøgt. Det generer mig lidt. Jeg skal tage mig i bede ham om at lade den være. Han undersøgte den kun! Vi går ind til gederne. Calvin viser blandede følelser, synes jeg. Dels frygt, dels nysgerrighed og fascination. Calvin vil meget gerne give gederne foder. Han er ivrig. Mærker på gedernes horn og ører. Han er MEGET optaget af seancen. Efterfølgende hjælper Calvin Torben med at sætte foderskålene på plads i foderrummet. Calvin har en skål og et andet barn har en. Da Calvin har sat sin skål på plads kommer Emir med sin. Calvin tager den ud af hånden på ham. Det gør ikke barnet noget. Vi bestemmer os for, at vi vil samle æbler til grisene. Vi tager et smut omkring hindbærrene. Calvin har fundet en muddervandpyt. Han tramper i den. Emir lader ham gøre det. Den er også lækker. Jeg spørger Emir, om han vil samle æbler sammen med Calvin Der bliver samlet æbler nu. Nina får den gode idé, at børnene skal have et lille brusebad. Hun ryster træet. Det drypper med regndråberne fra træet OG æbler. Calvin bliver ramt i panden af et æble. AVV. Hvilken erfaring kommer der ud af det: Gå IKKE under et æbletræ sammen med Nina i september måned? Vi kan ikke lade være med at grine. Grisene sover, da vi når derned. De ligner ikke nogen, der har tænkt at røre på sig. Heldigvis kommer de til sidst og æder til stor jubel. Der bliver kastet mange æbler ind. Det er da helt vildt, som de grise smasker. Nu har både gederne og grisene fået mad. Nu er det vores tur. Vi finder "vores" bord. Calvin mister hurtigt interessen. Han drøner hen til Torben, der er ved at reparere en låge. Der er en boremaskine og en masse forskellige størrelser skruer. Torben lader ham. Ingen panik. Tvært imod. Calvin får lov til at skrue skruer i. Efterfølgende lægger han diverse skruer på plads i æskerne. Han sorterer dem efter størrelse. Det er som om Calvin bruger hele kroppen til at opleve med. Sikke en entusiasme. Torbens ro har en afsmittende effekt synes jeg. Jeg er tilbøjelig til at gribe ind af frygt for, at Calvin kommer til skade. Jeg skal "binde hænderne på ryggen" og "holde munden lukket" med mindre, jeg kan sige noget positivt om situationen. Og det kan jeg. Der er ikke andet at sige end, at det er en succes og en stor oplevelse for Calvin - og for os, der står på sidelinjen og iagttager. Min kommentar Turen er spækket med gode oplevelser for os alle. Der er god basis for læring på forskellige planer. Der er et kærligt sammenspil. Vi taler sammen børn og voksne, om det

8 8:13 der sker. Vi griner, vi trøster. Vi fascineres af det, der sker. Oplevelsene og samspillet går lige i "maven". Eksemplet med Torben og Calvin finder jeg virkelig, der er gods i. Calvin kan dét dér med at reparere en låge. Det vigtigste er, at han møder stor anerkendelse og mærker sig selv og sin krop. Han mærker at HAN KAN!

9 9:13 Særlige voksne og få børn En vuggestue i Gellerup har fastlagt et program for storebørnsture på Natursamarbejdet over en to-måneders periode. Der er fastlagt et program for turene. Der er dokumentation for, hvorfor de gør det. Jeg vil her vise forskellige eksempler på, hvad der sker omkring et barn, der som jeg ser det er meget udadvendt/udadreagerende og meget dygtig, hans alder taget i betragtning. Jeg går ind og ser på, hvad jeg mener, der sker for Calvin, når han er på besøg på Natursamarbejdet. Der sker noget forskelligt afhængig af: hvilke voksne, der er omkring ham og hvor mange børn, der iøvrigt er på besøg på Natursamarbejdet. Calvin er en dreng på ca. 2.5 år. Jeg mener, at han er en intelligent dreng, der har brug for at bruge sig selv meget både på et mentalt og motorisk plan. Det har alle selvfølgelig, men nogen har et større behov for det end andre. Jeg er optaget af, hvad der sker med drengen, når han er i andre rammer end de vanlige, hvor han ofte kommer i konflikt med sine omgivelser. På Natursamarbejdet oplever jeg, at han fungerer/har det "som en fisk i vandet", når der er så få om ham som muligt. Jeg mener også at kunne se, at det afhænger af hvilke/hvilken voksen, der er på arbejde. Calvin har for mig at se brug for voksne, der er rimelige kontante i sin grænsesætning samtidig kan jeg også se, at det er voksne, der VIRKELIG kan lide ham/rumme ham. Program: Vi tager bare derned og oplever stedet. Fårene skulle have mad. Vi så dem komme drønende ned mod Kasper, der havde fodertjansen. Vi skulle selvfølgelig ind og klappe fårene. I første omgang var der ikke rigtig nogle, der ville med derind. De tøede dog hurtigt op. Ali valgte at gå derind. Helst i arm med benene trukket op under sig. Han blev så modig, at han gerne ville ned. Han blev dog tilsyneladende skræmt. Vi må prøve igen en anden gang. Han havde ihvertfald ikke lyst til at være derinde mere den dag. Bob gik med ind. Var lidt bange, men også tilpas nysgerrig. Var der lidt, men valgte at gå ud igen. Valgte at lægge op til "løbe væk/kom og fang mig, hvis du kan leg". Den var vi voksne, der var til stede ikke lige med på. Så kan det jo også være ligemeget, så han kom da hurtigt tilbage igen inden, vi var nødsaget til at "fange" ham. - Calvin rykker i hegnet ind til fårene, står på hegnet. Får at vide af en voksen, at han ikke må. Den voksne gør det til en "løbe efter, jeg fanger dig leg". Han griner og ser ud som om, dét hér er sjovt. Han står op på hegnet igen. Det er jo blevet til en leg, vi leger. Ud fra det jeg ser er det ikke muligt for Calvin at forstå, at han rent faktisk IKKE må. Da vi er inde ved fårene er han meget modig. Han går tæt på selvom han tilsyneladende også er lidt bange for dem. Til sidst står han og slår fåret på dets hale. Jeg tror ikke, der var andre end mig, der så det. Jeg gav det ikke opmærksomhed, det var ikke så slemt, at det gjorde ondt på dyret. - Calvin er nu ved hønsene. Står og stikker pinde ind til dem. En voksen kommer med pilegrene som børnene kan fodre hønsene med. Calvin går videre med sin pind til kaninerne. - Calvin tager en af de voksnes madpakke fra klapvognen. Den voksne, viser at hun bliver vred. Det er min madpakke! Og det er ikke nu vi skal spise. Calvin prøver ikke igen. - Calvin leger dér, hvor hestene bliver sadlet op. Han klatrer og moser rundt. Han er god til det. Jeg har en oplevelse af, at han tror han ikke må og dermed oplever jeg egentlig, at han gør det for at provokere mig. Da jeg vil tage et billede af ham, smutter han. Derefter klatrer han op på et kaninbur. Han bliver taget ned derfra. Han må IKKE! - Ove vælger at gå en tur sammen med Calvin, da han finder ham hektisk. Calvin nyder turen, falder til ro og beder om mere. Jeg viser Ove sprogkasserne inde i stalden og whiteboard tavlen, som er oplagt at bruge sammen med Calvin sprogligt, socialt og

10 10:13 følelsesmæssigt. Jeg tænker, det kunne være rigtig godt at tage den tur til Natursamarbejdet med Calvin alene og se, hvad der så sker omkring Calvin. Om det er anderledes, når han ikke bliver forstyrret af andre voksne og børn. - Calvin står på bordet i udekøkkenet, hopper og leger sammen med nogen andre børn, det bliver ikke mindre sjovt af, at Ove kommer og siger BUHH eller var det BØHHH ind af et hul foroven i udekøkkenet. - Andre ting, der sker. Pia og jeg sidder på et tag. Et barn sidder på skødet af Pia, falder i søvn dér. Et barn, som er meget aktivt og suger til sig på turene, beder om at komme op på skødet af mig. Vi har et godt overblik derfra. Barnet sidder op peger og kommenterer, hvad han får øje på. Et barn ligger henslængt i græsset og iagttager. Hun mangler kun vindruerne. Et barn fodrer kaniner. Blad for blad. Meget omhyggelig. Det er jo vigtigt at nyde maden stille og roligt ikk`. Også for kaniner. Min kommentar til nogle af eksemplerne På denne tur oplever jeg, at børnene i gruppen har meget forskellige behov. - Calvin har brug for ro omkring sig for at "mærke" stedet. Han virker nærmest stresset af alt det, der foregår omkring ham. Det er som om, han først får ro til at opleve, da Ove vælger at gå en tur sammen med ham alene. - De andre børn, mener jeg nyder godt af programmet. Vi tager bare derned og oplever stedet. Rent sprogligt er der en masse at hente i oplevelserne. Barnet, der vælger at komme op på skødet af mig, han får så at sige eneundervisning i det NU. Det er ham, der bestemmer, hvad vi skal snakke om. - Barnet, der ligger henslængt i græsset ville jeg jo gerne have snakket med. MEN jeg er sikker på, at i det NU "underviser" hun sig selv. Det glæder mig, at hun ikke bliver afbrudt i hendes foretagsomhed. Program: Vi skal lave snobrød Vi skal lave snobrød. Regnvejr. Bålet er bestilt til at være klar kl Det er ikke nemt at vide, hvad det lige bliver til med det vejr. Vi er gå et i ly for regnen. Vi er inde ved hønsene. Calvin sparker på hegnet. Han får besked på at lade være. Torben fodrer hønsene med æbleskiver, altså ikke dem, vi får til jul. Calvin og et andet barn er meget optaget af det. Calvin stikker mange stykker ind til dem. Da det er slut og de ikke skal have mere, foreslår jeg, at vi går ned til grisene og giver dem nogen æbler. Spørger Calvin, om han kan finde vej ned til grisene. Min hensigt er, at gå ned til grisene sammen med en gruppe børn. Calvin er uinteresseret. Han kyler et æble, han har i sin hånd ind i det høje græs. Der er vandpytter. Det regner meget. Vi går ind i togvognen. Susanne sætter sig sammen med en gruppe børn på halmballerne for at læse/fortælle om ormemad. Der er ikke plads til, at Calvin kan sætte sig sammen med gruppen for at koncentrere sig om emnet. Jeg prøver at få ham gjort interesseret alligevel. Han begynder at koncentrere sig. I det samme byder en voksen æbler rundt. Calvin har hermed mistet fokus på emnet. Bålet er nu endelig i gang. Det regner. Vi skal lave bålmad. Børnene sidder ret koncentreret ved bålet. Våde. Calvin vil gerne være med til at bage. Vi har lånt nogen praktiske fladpander, som er gode, når man skal bage brød over bål. Vi sidder et øjeblik og bager. Det regner meget. Børnene bliver inviteret ind i togvognen igen, da det er ved at være madpakketid. Her bliver koncentrationen igen afbrudt. Min kommentar Det er en regnvejrsdag og det hele bliver lidt mere besværligt, men bestemt ikke mindre lærerigt og sjovt. I det her eksempel vil jeg lægge fokus på os som voksne. Calvin bliver afbrudt to gange i det han rent faktisk er i gang med at koncentrere sig om/tillære sig. Vi skal som voksne "hjem" og diskutere os frem til, hvad vi kan gøre bedre rent pædagogisk. Hvad er det vi hver især har af oplevelser. Til sidst, men ikke mindst. Stemningen er i top!

11 11:13 Og det er hyggeligt at spise madpakker i togvognen, når det regner og få serveret fladbrød til dessert!

12 Forældresamarbejde 12:13 Jeg har i første del af perioden været optaget af og arbejdet på at præsentere Natursamarbejdet for forældre. Forældresamarbejde er grundlaget. Jeg har ud fra mine egne barneoplevelser i naturen fundet det betydningsfyldt, at høre om forældrenes fortællinger om oplevelser i naturen som børn. Jeg finder, at forældrenes natur-oplevelser fra den gang er vigtige i forhold til vores dialog omkring børnene og deres oplevelser på Natursamarbejdet. Og i naturen som helhed! Jeg har lavet nogen spørgsmål som jeg synes er relevante at stille i den forbindelse (se bilag). Jeg kunne godt tænke mig at invitere forældrene på en snak over en kop kaffe med de spørgsmål på sigt. Hvad oplever vi sammen? Hvad skal vi lære? Jeg tænker også, at vi igennem fortællingerne lærer hinanden bedre at kende som mennesker. Hvad har vi tilfælles? Medinddragelse af forældrene i projektet er en af de store ressourcer. Den dybere mening med at præsentere Natursamarbejdet for en gruppe forældre, jo flere jo bedre, er at vi taler sammen med familierne. Udbredelsen bliver derved meget større. Jeg synes, det er vigtigt at mødes på Natursamarbejdet. Vi lærer noget af stedet og vi lærer noget om hinanden. Formålet med at inddrage forældrene er, at vi skal give "vores børn" så meget som muligt på det to-sproglige plan. Et eksempel på min måde at arbejde på Jeg aftalte med en mor, at vi skulle mødes på hendes barns institution. Moderen stammer fra Somalia. Hun har et stort socialt netværk. Familien er ofte sammen og hjælper hinanden på alle mulige måder. Der er et godt forældre-personalesamarbejde på stedet. Det er en ressource, at jeg kan invitere en mor ned på Natursamarbejdet og at hun siger ja til at bruge tiden sammen med mig. Moderen hedder Sacdiyo. Jeg hentede Sacdiyo på hendes barns institution. Vi kørte i min bil ned på Natursamarbejdet. Det er en tur, der tager under 10 minutter. Jeg tænkte mange ting på vejen derned. Jeg kunne mærke, at jeg blev forlegen. Jeg glædede mig over, at hun valgte at køre med mig. Jeg synes, det er modigt af Sacdiyo. Jeg tænkte, at jeg skulle køre forsigtigt. Hun har sine børn, hun skal passe på. Da vi kørte fra institutionen skinnede solen. Inden vi ankom, styrtede det ned. Vi valgte at gå ud i regnvejret for at se på området. Vi trak os ret hurtigt ind i en af togvognene i ly for regnen. Vi aftalte, at vi fredagen efter ville tage derned igen, så jeg kunne vise hende stedet ordentligt. Medens vi stod i togvognen stod vi lidt og snakkede om Sacdiyo`s naturoplevelser som barn. Hun fortalte, at hun ikke kan huske så meget om naturen fra den gang. Hun fortalte, at hun var på flugt sammen med sin familie. De flyttede meget rundt. Hendes bedstemors hus ville hun ikke kunne finde hen til, fordi "det ser anderledes ud". Om fredagen tog vi på Natursamarbejdet igen. Denne gang var det dejligt vejr. Jeg viste Sacdiyo noget af det Natursamarbejdet har at byde på. Nogen af dyrene. Haverne. Hvor vi spiser madpakker, når vi er på besøg. Vi talte om sikkerhed. At hver voksen fra institutionerne f.eks. har en mindre gruppe børn som de skal tage sig af/holde øje med. Vi har alle ansvaret for alle børn, men hovedansvaret for en mindre gruppe børn. Jeg viste hende vejen ned til udkigstårnet, hvor vi kan nyde udsigten fra tårnet, hvis vi har mod til at gå derop. Jeg fortalte om en rundtur, man kan tage, når man er på tur dernede. Sacdiyo giver udtryk for, at det er et dejligt sted og at det er et sted, hun gerne vil besøge sammen med sine børn. Uanset om hun vælger at tage derned eller ej har hun noget at tale ud fra, når hendes børn har været på besøg sammen med deres respektive institutioner om det er vuggestue, børnehave eller skolen.

13 13:13 Et andet eksempel på forældresamarbejde En institution i Gellerup har valgt at bruge Natursamarbejdet som base i en hel uge. Et barn er ikke mødt op til aftalt tid i institutionen. Faderen vælger at køre sin søn ned på Natursamarbejdet i bilen. Det afstedkommer en dejlig oplevelse for drengen med den måde, han bliver modtaget på af sin stue børn som voksne. Han ser inderlig glad og stolt ud. Jeg fornemmer, at han forstår betydningen af, at det er vigtigt både for ham selv og resten af selskabet, at lige netop han er kommet! Den fader er måske ikke lige blevet vist rundt på stedet. Ikke endnu. Men han har set, hvor det er henne hans søn slår sine folder i pågældendede uge. Hvad kan vi gøre for at præsentere Natursamarbejdet for forældre Vi kan tage forældrene ved hånden. Invitere forældre, der tilfældigvis ikke er på arbejde/i skole næste onsdag med på storebørns-turen. Vi kan, når vi skal på tur næste gang aftale med forældrene, at de afleverer deres børn på Natursamarbejdet. Vi er mødt på stedet til at tage imod Deres børn. Måske er der kaffe på kanden. Måske har nogen den dag god tid, så vi kan præsentere dem lidt for stedet. Vi kan på sigt, når det nye byggeri er færdigt nemt lade de 0-3 årige sove hernede. Spiseeftermiddagsmåltidet hernede og aftale med forældrene, at de henter deres børn hernede den dag, vi nu har valgt at være der.