Kategori: Kortfilm Oprindelsesland: Kenya Links til filmen: og under Film på plakaten! Fotocredits: Kaaya Films

Transkript

1 Kan med fordel også benyttes i udskolingen. God eksamensfilm! mellemtrin Subira Et SALAAM FILM & DIALOG materiale Filmcredits Instruktør: Ravneet Chadha Originaltitel: Subira Udgivelsesår: 2007 Produktionsland: Kenya Varighed: 10 min. Kategori: Kortfilm Oprindelsesland: Kenya Links til filmen: og under Film på plakaten! Fotocredits: Kaaya Films Filmens hjemmeside: Priser BEST SHORT FILM, Jury s prize (Taarifa film festival, Spain) / Cinecinema prize best short film (Amien s International Film Festival, France) / Best East African Short Film (Amakula International Film Festival, Uganda) / Cannes Film Festival (Short Film Corner, France) / Best Short Film (Zanzibar International Film Festival, Tanzania) / Best East African Talent (Zanzibar International Film Festival, Tanzania) / BEST CHILDREN S FILM (Lola Screen Children s Film Festival) / JURY S SPECIAL MENTION (Amien s International Film Festival, France) / Best Short Film (Kenya International Film Festival, Kenya) Filmmediet som øjenåbner og skaber af identifikation Film fra andre kulturer og kulturmødefilm kan være det værktøj, som de fleste lærere og elever kan gribe til i en travl skolehverdag, hvor den internationale dimension i en interkulturel undervisning skal i spil.

2 indhold 03 Velkommen til Salaam Film & Dialog 04 Første del til læreren 04 Fælles mål 04 Om undervisningsmaterialet 05 Filmens handling 05 Persongalleri 06 Baggrund: Om filmen Subira 06 Baggrund: Om Kenya 07 Subira en religionskritisk film 08 Lærervejledning til filmanalyseopgaverne A, B, C og D 10 Anden del til eleverne 10 Filmanalyseopgaver: A, B, C og D 13 Indholdsrelaterede opgaver: E, F, G, H og I 16 Filmmediet som øjenåbner og skaber af identifikation 17 Links Dette materiale er udarbejdet af Liselotte Michelsen, Redaktion Malene Rungvald Christensen, Salaam Film & Dialog. Korrektur Mette Pape. Layout Morten Even. 2

3 Velkommen til Salaam Film & Dialog Salaam Film og Dialogs mål er at styrke elevernes interkulturelle kompetencer og øge deres ulandskendskab. Det gør Salaam ved at sætte spot på menneskers oplevelser og relationer i en omvæltende globalisering på vores festivaler. Filmkunstens ressourcer er vores platform, når vi skaber kulturmøder lokalt i og om det mangfoldige Danmark. I mødet med Salaams flerkulturelle oplægsholdere gør vi filmene til virkelighed. Hvorfor skal børn lære om andre kulturer? I Undervisningsministeriets officielle krav fremgår det at: Den internationale dimension er en tværfaglig dimension i folkeskolen. Det betyder, at den skal indgå i alle fag og inddrages i undervisningen, når det er relevant. (Kilde: Fælles Mål II, Undervisningsministeriet, 2009) Ifølge Skolestyrelsens hjemmeside er baggrunden og indholdet for interkulturel undervisning følgende: Kulturel bevidsthed og forståelse er nødvendig for alle børn og unge i den danske folkeskole uanset etnisk baggrund. Alle elever skal lære andre sprog end modersmålet og forstå værdier og normer i andre samfund for at kunne begå sig i globaliseringens tidsalder. Det er folkeskolens opgave at give eleverne både sproglige og interkulturelle redskaber og kvalifikationer. Interkulturel undervisning kræver en grundlæggende erkendelse af, at kulturer bliver skabt af bestemte samfundsmæssige og sociale sammenhænge. At alt er relativt. Salaam ønsker at være med til at udvikle internationaliseringsarbejdet, så det i høj grad også omfatter 3. og 4. verdenslande. Andreas Bro 3

4 Første del til læreren Om undervisningsmaterialet Dette undervisningsmateriale er skrevet som inspiration til arbejde med kortfilmen Subira. Materialet er målrettet mellemtrinnet, men kan også sagtens bredes ud til indskolingens ældste trin og overbygningens yngste. Til læreren er der et vigtigt baggrundsmateriale, bl.a. om den kvindelige instruktør og hendes engagementer, som sætter filmens budskab i et endnu større perspektiv. Første del af materialet er henvendt til læreren og anden del af materialet er elevopgaver til print. Det er muligt at arbejde med alle temaafsnit i materialet i faget dansk eller i et tværfagligt forløb eller blot at plukke relevante temaer og opgaveforslag ud. Materialet fokuserer på filmens virkemidler (billede, kamera, lyd) og kæder dem sammen med filmens tematikker. I materialet findes både fælles øvelser og selvstændige elevopgaver. Det er en fordel, at læreren indleder filmanalysearbejdet med fælles øvelser, så eleverne er på rette vej, inden de kastes ud i de selvstændige opgaver. God fornøjelse! Fælles mål Subira er oplagt at arbejde med i fagene dansk, kristendomskundskab, billedkunst, og i tværfaglige sammenhænge, hvor globale problemstillinger og interkulturelle kompetencer er i fokus. I dansk indgår arbejdet med film som en del af det udvidede tekstbegreb, hvor arbejdet med filmgenrer, dramaturgi, persontegning, filmens virkemidler og fortællemåder vil være naturligt. Hertil kommer sammenligning med andre teksttyper, tolkning og perspektivering. I kristendomskundskab vil filmen give eleverne mulighed for at blive udfordret i forhold til punkt 3 i mål for faget kristendom: Gennem mødet med de forskellige former for livsspørgsmål og svar, som findes i kristendommen samt i andre religioner og livsopfattelser, skal undervisningen give eleverne grundlag for personlig stillingtagen og medansvar i et demokratisk samfund. I billedkunst er filmen et godt udgangspunkt for samtale om billeder, at iagttage, beskrive, fortolke og vurdere billeder og at arbejde med billeder i forskellige sammenhænge med baggrund i den historiske og sociale kontekst, de er skabt i som beskrevet i slutmål for faget billedkunst. 4

5 Første del til læreren filmens handling På øen Lamu, der ligger ud for Kenyas kyst, bor den 11-årige muslimske pige Subira. Hun drømmer om at gå sine egne veje, men hendes tyranniske mor har helt andre forventninger til sin datter. Efter hendes mening skal Subira ikke fjolle omkring og lege, hun skal arbejde og finde sig en god mand. En dag da Subira skal hente vand fra brønden, ser hun sin ven Babu og de andre drenge svømme nede ved havnemolen. Hun drages af deres umiddelbare frihed til at lege og svømme i havet og glemmer et kort øjeblik forventningerne til hende. Der går ikke længe, før sladderen har nået hendes mors ører og luften er tyk af konflikter. Da Subira får menstruation, bliver hun optaget i de voksnes rækker og anses ikke længere for at være en pige, men en fuldvoksen kvinde. Det forventes herefter, at hun skal gå med slør og følge regler og normer. Men Subira har andre planer, hun vil have sin frihed og følge sine egne regler. Derfor stikker hun af sammen med drengen Babu for at lege. Det får konsekvenser, for da hun vender tilbage til huset, må hun høre på sin mors fordømmende tone. Subiras bedstemor tager hende under sine vinger og giver et godt råd med på vejen: Husk at være tro mod dig selv, ligegyldigt hvad andre siger. Subira er en kortfilm, hvis budskab er at hylde den barnlige frihed, selvstændighed og troen på sig selv. Persongalleri: Filmens hovedperson er den 11-årige pige Subira. I begyndelsen af filmen er hun stadig et barn, der må løbe rundt i gul kjole og lege med drengen Babu. Der er dog også begrænsninger: Hun bliver sat til at hjælpe med husarbejdet og hente vand, og hun må ikke gå ud og bade sammen med drengene, selvom hun har lyst. I filmens anden halvdel får hun menstruation og bliver med sin mors ord en kvinde. Det betyder, at hun skal klædes i den sorte dragt abaya og et tørklæde, en niqab. Nu skal hun leve under mere strikse begrænsninger end tidligere, men det har hun meget svært ved at affinde sig med. Hun vil hellere slås med mudder og bade i havet. Drengen Babu er en af filmens centrale bipersoner. Han er Subiras legekammerat, og måske er de lidt forelskede i hinanden. Han driller hende, og hun driller tilbage. Subira ser længselsfuldt ud på Babu og hans kammerater, der bader, og det er Babu, der overtaler Subira til at komme ned til vandet og senere til at liste sig ud mod sin mors vilje og lege med mudder på stranden. Babu repræsenterer frihed; han frister eller ansporer hende til at bryde fri af de begrænsninger, kulturen sætter for hende. Babu er den eneste dreng/mand i filmen. Subiras bedstemor er en tredje central biperson i filmen. Hun bliver introduceret ved, at moren siger til Subira: Hvis du er uartig, ender du med at blive uduelig som hende der med henvisning til bedstemoren. Men Subira kan godt lide sin bedstemor og prøver at hjælpe hende, da hun har hovepine. Bedstemoren går ikke op i og er ikke så radikal i sin fortolkning af Islam som moren og nabokvinderne. Hun forholder sig mere til de sociale normer. Da hun og Subira til slut går på badebroen, siger bedstemoren: Folk sladrer for at få dig til at føle dig lille, så de selv kan føle sig store. Du må være tro mod dig selv, lige meget hvad folk siger. Flokken af nabokvinder og bekendte spiller også en birolle i filmen. De udgør et bagtæppe af ensrettede normer, forventninger og fordømmelse. Det er påfaldende, at der ikke optræder nogen mænd i filmen. Derved får vi en oplevelse af, at kvinde er kvinde værst, dvs. at de religiøse dogmer og normer, der begrænser kvindernes individuelle valg, i høj grad bliver udøvet af dem selv. Kvinderne påtvinger sig selv og hinanden disse dogmer og dermed begrænsninger. Subiras mor er en anden central biperson i filmen. Hun fremstår som en hård kvinde, der har en fundamentalistisk tilgang til religionen: Der er regler, og de regler skal følges, koste hvad det vil. Det er ikke i orden, at Subira ikke adlyder hende og de religiøse dogmer. Filmens lydside er med til at give os en fornemmelse af, at Subiras mor og de normer, hun repræsenterer, er farlige for Subira: Flere gange når hun nærmer sig Subira, hører vi på lydsiden, at den glade musik og lyden af legende børn bliver afbrudt af en uhyggelig, metallisk, nærmest hvæsende lyd. Der er ingen tvivl om, at morens tilsynekomst er dårligt nyt for Subira. 5

6 Første del til læreren Baggrund: Om filmen Subira Subira er skrevet og instrueret af Ravneet Chadha, der er født og opvokset i Indien. Hun har som voksen boet 8 år i Toronto i Canada og flyttede i 1997 til Nairobi i Kenya, hvor hun i dag bor med sin familie. Der bor nemlig mange indere i Kenya. Hun har en bachelorgrad i psykologi og arbejdede i finansverdenen indtil 2005, hvor hun skiftede kurs og blev manuskriptforfatter, instruktør og producer. Hun har indtil nu lavet fire film, der bl.a. handler om gadebørn og om mødet mellem traditionel Maasaikultur og moderne byliv. Subira er hendes nyeste film, og hun har planer om at skrive et spillefilmmanuskript baseret på kortfilmen. Ud over at lave film har Ravneet Chadha også været med til at grundlægge filmskolen Hot Sun Foundation, som har til formål at lære unge, der bor i Nairobis slum at lave film bl.a. at skrive manuskripter, spille skuespil og fotografere. Subira er produceret af selskabet Kaaya Films, der holder til i Nairobi. Kaaya Films udtaler: Film er et kraftfuldt redskab, der kan ændre et samfund. På Kaaya ønsker vi at lave film, der gør en forskel. Vores mål er at udvide tilskuerens horisonter med vores film. Der er ingen professionelle skuespillere med i Subira; alle spillerne er lokale kvinder og børn fra Lamu. Baggrund: Om Kenya Kenya ligger i det centrale Afrika, med kystlinje ud til Det Indiske Ocean. Landets areal er km 2 og her bor 33,8 mio. mennesker, dvs. knap 58 indbyggere pr. km 2. Til sammenligning er Danmarks areal km 2 og her bor godt 5,4 mio. mennesker dvs. at befolkningstætheden er 126,1 indbygger pr. km 2. Filmen Subira foregår i byen Lamu, der ligger på Lamu-øen ved Kenyas kyst. Lamu er et velkendt turistmål, og Lamus gamle bydel blev i 2001 optaget på UNESCOs Verdensarvliste. Det blev den af tre årsager: 1. Byen har en enestående arkitektur og struktur med rødder i traditionel swahili kultur. 2. Havnen har gennem tiden spillet en vigtig økonomisk og kulturel rolle i interaktionen mellem Østafrika og den øvrige verden. 3. Byen har været et centrum for handel og uddannelse, og byen har haft og har stadig stor religiøs betydning for hele regionen. I filmen møder vi Subira og hendes familie, der er muslimer. Kenyas befolkning er ellers for størstedelens vedkommende kristne (73%), og der er generelt forholdsvis få muslimer (6%). Men netop Lamu by, der oprindeligt blev grundlagt af arabiske handelsfolk, er traditionelt et centrum for muslimer i Kenya. Byen er bl.a. kendt for at afholde store, muslimske festivaler i forbindelse med religiøse højtider. 6

7 Første del til læreren Subira en religionskritisk film Subira er en religionskritisk film. Ved hjælp af bl.a. de filmiske virkemidler, visuel symbolik, lydside og kostumer belyser instruktøren temaet: Begrænsning af friheden. Læs mere om opgaver i forbindelse med filmiske virkemidler, visuel symbolik og tematikker på s. 8. Fakta om Islam og muslimer Islam er en en-guds-religion (monoteistisk ligesom fx Kristendommen). Udøvere af Islam kaldes muslimer. Islam er den næststørste religion i verden det anslås, at der pt. er et sted mellem 1,4 og 1,5 milliarder muslimer i verden, dvs. et sted mellem 21 og 23% af verdens befolkning. 13% af alle muslimer lever i Indonesien, som er det største muslimske land i verden. Herudover lever 25% af verdens muslimer i det sydlige Asien, 20% i Mellemøsten, 2% i Centralasien, 4% i Sydøstasien og 15% i Afrika syd for Sahara. Desuden er der en del muslimer i Kina, Rusland og Caribien. Religionen er repræsenteret i alle lande i verden. Der er stor forskel på, hvordan Islam udøves, hvordan muslimer definerer deres tro, og hvor stor betydning religionen har i den enkeltes hverdag. Det er bl.a. afhængigt af, hvor man bor i verden. Forskellene illustreres bl.a. ved, at nogle muslimske kvinder hverken går med tørklæde eller anden særlig muslimsk beklædning; det gælder fx i Vesten og Tyrkiet. Fakta om muslimske tørklæder og slør Det muslimske tørklæde og/eller slør har været og er fortsat genstand for meget diskussion, og der er uenighed om, hvorvidt det er kvindeundertrykkende eller ej. I Subira ser vi, at kvinderne i familien og omgangskredsen bærer abaya, hijab og niqab: Abaya er en lang løs kjole. Den traditionelle abaya er sort, men de fås i mange farver, stoffer og mønstre. En abaya bæres sammen med en hijab eller en niqab. Hijab er et tørklæde, der dækker håret, men lader ansigtet være frit. Hijab en forbindes med ære, beskedenhed og moral. Man kan købe hijab i alle tænkelige farver og mønstre, og den kan bindes på mange mere eller mindre kunstfærdige måder. Niqab er et tørklæde, der kun viser øjnene, dvs. det dækker underansigtet og til dels panden. Niqab en er mest udbredt i de arabiske lande og til dels i Storbritannien. I filmen Subira er både moren og de øvrige kvinder i byen klædt i niqab, når de er uden for deres huse. 7

8 Første del til læreren Lærervejledning til filmanalyseopgaverne A, B, C og D OPGAVE A1 Fællesopgave Analyse af et filmklip: Subira bliver kvinde - s. 10 Begynd med at se hele filmen. Når I herefter skal arbejde med filmen, er det en god ide at gense en udvalgt scene, hvorefter læreren vejleder eleverne i, hvad de skal kigge efter. Det giver eleverne mulighed for at få større forståelse for filmens univers og få øjnene op for de filmiske virkemidler. En oplagt scene at se sammen er klippet, hvor Subira har fået menstruation og pludselig skal have noget særligt tøj på. Læreren kan også vælge at tage udgangspunkt i en af de tre andre scener, som er nævnt i de følgende opgaver. Scenen, hvor Subira har fået menstruation og iføres særligt tøj I scenen hvor Subira har fået menstruation, overværer vi et lidt uhyggeligt, nærmest rituelt optrin, hvor Subira bliver iført sort beklædning, abaya og niqab. Her følger et bud på en tolkning af scenens symbolik og en analyse af måden, de filmiske virkemidler bruges til at underbygge stemning og budskab: Kameraperspektiv og identifikation Scenen indledes med en kamera-indstilling, hvor vi ser svaler mod en blå himmel. I næste indstilling er kameraet holdt på skrå (tiltet), så vi stadig ser himlen, mens sort stof falder ned over kameraet. Kameraperspektivet (fortællepositionen) i denne indstilling er det, der kaldes subjektivt kamera: Vi ser ud gennem kameraets linse, som om den er Subiras øjne. Dermed oplever vi det samme som hende, og idet hun bliver indsvøbt i sort stof, får vi en fornemmelse af den indelukkethed, som hun må føle. Derved øger kameraperspektivet tilskuerens identifikation med Subira. Symboler og klipning De to kamera-indstillinger har symbolsk værdi: Svalerne på himlen er trækfugle symbolet på den ultimative frihed. De sorte fugle bliver herefter erstattet af det sorte stof, dækker for udsynet og lukker Subira inde = ufrihed. I de følgende kamera-indstillinger bliver synet af himlen (åbne muligheder, frihed) erstattet med synet af morens ansigt, som symboliserer regler, begrænsninger, ufrihed. Ved hjælp af klipningen sættes kontraster således op over for hinanden, og billederne fortæller deres egen historie om forandringen i Subiras liv. Lyden Billedsidens symbolske budskaber understøttes af filmens lydside; vi hører uhyggelige og skæbnesvangre lyde, mens Subira får abaya og niqab på der er ingen tvivl om, at dette er en negativ oplevelse for Subira. OPGAVE A2 Analyse af et filmklip: Subira bliver stor - s. 11 Eleverne får til opgave at forestille sig, hvordan den negative scene kan fremstilles som en positiv scene. Lad eleverne komme med bud på, hvilke symboler og filmiske virkemidler der ville kunne få den samme scene til at fremstå som en positiv oplevelse for Subira. Det kunne fx være en glad lydside med optimistisk musik, eller det kunne være kameravinkler og visuel symbolik, som illustrerer, at Subira er stolt over at blive voksen. OPGAVE B Analyse af filmklip: Hverdagens trædemølle - s. 11 Eleverne skal i denne opgave sætte ord på, hvad rekvisitter, billeder og lyd symboliserer og betyder for vores oplevelse af scenen. Ud fra dette skal de begrunde, hvordan de tror Subira har det med situationen. Gense scenen, hvor Subira hjælper sin mor med det huslige arbejde og maler med håndmøllen i gården. Her er et bud på en analyse af scenen: Efter at moren afbryder Subira i hendes leg med Babu, ser vi Subira sidde med et mut ansigtsudtryk og male korn eller krydderi med en møllesten. Vi ser et nærbillede af nogle høns i bur (Subira føler sig også i fængsel ). Derefter følger en indstilling, hvor møllestenen står i forgrunden af billedet, stor og massiv (= følelsesmæssigt tyngende), mens Babu springer legende rundt i baggrunden af billedet. Herefter krydsklippes mellem Babu, som svømmer (= frihed), møllen der kører rundt og rundt (= ufrihed) og morens fornøjede smil. Moren siger: Jeg vil gerne have, at du får en god mand, og samtidig hører vi på lydsiden et kort øjeblik en metallisk, faretruende gyserlyd. Instruktøren fortæller ved hjælp af rekvisitter (møllen) og filmiske virkemidler (billedbeskæring, krydsklipning og lydside) hvordan Subira føler. Møllen symboliserer den hjemmegående kvindes slidsomme hverdagstrummerum. Det sættes i kontrast til drengen, der er fri og leger og har det sjovt. Det er helt tydeligt, at det i Subiras verden ikke er en drøm, men en frygt at blive gift.» 8

9 Første del til læreren... fortsat Hvad er en trædemølle? - s. 11 Tal om det danske udtryk en trædemølle og beskriv for eleverne, hvad det er og hvor udtrykket kommer fra. Fra Ordbog over det danske sprog historisk ordbog: 1) kraftmaskine, hvis væsentligste del er et trædehjul (som drives rundt af mennesker ell. dyr) 2) (jf. u. Hestemølle og I. Mølle 1.1) virksomhed ell. tilstand, der er præget af slid og slæb, ensformighed, kedsommelighed o. lign. Kierk.IX.177. Jeg er overmættet af hele Tilværelsen, kjed af denne Trædemølle. (Kilde: Ordnet.dk) OPGAVE C Analyse af filmklip: Hjemmet som et fængsel - s. 12 Eleverne skal i denne opgave sætte ord på den symbolske betydning, der er knyttet til bestemte rekvisitter samt den symbolske signalværdi i klipningen. Med udgangspunkt i dette skal eleverne begrunde, hvordan de mener Subira har det med situationen. Gense de to scener, hvor Subira kigger ud gennem tremmer, som spærrer hende inde i hjemmet. Her er et bud på en analyse af scenerne: Vi ser flere gange, at Subira kigger længselsfuldt ud gennem tremmer. Første gang ser hun ud på Babu og nogle kammerater, der springer i vandet fra en bøje. Hun får en lussing af moren, der sender hende tilbage til arbejdet. Anden gang hun ser ud mellem tremmerne, har hun netop læst højt om, hvordan det er hendes pligt at følge bestemte regler. Hun smækker trodsigt bogen i og kigger atter længselsfuldt ud gennem tremmerne denne gang på Babu, der rider på et æsel, fjoller og spiser slikkepind. Vi er ikke i tvivl om, at Subira føler sig lukket inde i et fængsel, mens hun betragter og længes efter al det sjove og dejlige, som sker uden for fængslets mure. Øjeblikket efter følger hun Babus opfordring og flygter fra hjemmets fængsel. OPGAVE D Analyse af symbolik: Havet som symbolsk element - s. 12 Eleverne skal i denne opgave sætte ord på den symbolske betydning, der er knyttet til bestemte rekvisitter samt den symbolske signalværdi i klipningen. Med udgangspunkt i dette skal eleverne begrunde, hvordan de mener Subira har det med situationen. Gense filmen med særlig fokus på, hvornår vi ser havet, og hvilken symbolsk rolle havet har i forhold til filmens handling og Subiras udvikling. Her er et bud på en analyse af havet som symbolsk element i filmen: Havet er et centralt symbol i filmen; det symboliserer både frihed (man kan sejle væk over havet, ud i den store verden, eller man kan svømme og føle sig vægtløs) og den voksne kvindes selvstændighed og fremtid. Det er frihedens og mulighedernes element. - I den allerførste indstilling i filmens begyndelse ser vi havet roligt ved daggry. Det er et behageligt syn, der vækker til refleksion. Så ser vi filmens titel hovedpersonens navn skrevet hen over havets overflade. Havet er Subiras element. - Vi ser Subira gå rundt på havnen i Lamu, mens hun fortæller i voice over, at hun spørger havet, hvilke hemmeligheder det gemmer på og har i vente til hende. Havet er hemmelighedsfuldt (det svarer hende ikke), men vækker samtidig håb og forventning. - I en indstilling ser vi Subira gå på havnen, og bag hende lyser en fin, hvid båd op med navnet Subira skrevet med dybblå bogstaver. I symbolsk forstand ligger der en båd og venter på hende; det kan tolkes som et varsel om, at det blot er et spørgsmål om tid, før hun slipper ud i friheden. Senere i filmen ser vi gentagne gange, hvordan Subira er tiltrukket af havet, mens hendes mor prøver at få hendes opmærksomhed væk fra havet: - Hun kigger længselsfuldt gennem tremmer ud på drengene, der leger i vandet. De er frie, mens hun er lukket inde og ufri. - Da hun skal hente vand ved vandposten, går hun i stedet ned til havet, hvor Babu bader. Her ser vi i en tydeligt symbolsk indstilling, hvordan hun frækt og prøvende stikker en fod ned i havet, dvs. tager et prøvende skridt ud i den forbudte frihed. - til slut gør hun ansporet af sin bedstemor endeligt oprør og kaster sig hovedkulds i havet, så tørklædet falder af, mens hun har et stort smil om munden. Dermed ender filmen på det symbolske plan optimistisk. Subira lader sig ikke knække af omgivelsernes fordømmelse og normer; hun vil bade i frihed så det gør hun. 9

10 anden del til eleverne Filmanalyseopgaver A, B, C og D OPGAVE A1 Fællesopgave Subira bliver kvinde analyse af filmklip Gense scenen, hvor Subira får abaya og niqab på. 1. Beskriv, hvad der sker i scenen indstilling for indstilling. Sæt gerne filmen på pause undervejs. 2. Hvordan er stemningen? Hvilken følelse får I, når I ser scenen? 3. Hvad er det for noget tøj Subira får på? Hvorfor får hun det på? 4. tror I, hun er glad eller ked af det over at få tøjet på? Hvorfor og hvad beskriver lyden og billederne? 5. Scenen indledes med en kamera-indstilling, hvor vi ser svaler mod en blå himmel. Hvad symboliserer fuglene? 6. I næste indstilling er kameraet holdt på skrå (tiltet), så vi stadig ser himlen, mens sort stof falder ned over kameraet. fakta: Indstilling betyder måden kameraet filmer billederne på. Kameraet kan filme billederne på alle tænkelige måder, foroven, forneden, på skrå, nært og langt fra, på hjul, på stativ og håndholdt. Indstillingen betyder nærmest alt for, hvordan vi opfatter handlingen og personerne. Det kalder man subjektivt kamera, fordi vi ser ud gennem kameraets linse, som om den er Subiras øjne. Hvilken fornemmelse giver det os? Hvem er hovedpersonen i scenen? 7. I scenen ser vi både sorte fugle og sort stof. Giv et bud på, hvad de kan symbolisere? 8. Lyt til filmens lydside. Beskriv, hvad I hører. Hvordan passer lyden til billederne? 10

11 anden del til eleverne OPGAVE A2 Subira bliver stor analyse af filmklip Opgave: Lav den negative scene om til en positiv scene 1. Gå sammen to og to og tal om scenen, hvor Subira bliver iført abaya og niqab. 2. Beskriv, hvordan instruktøren bruger symboler og filmiske virkemidler til at give tilskueren bestemte følelser i forbindelse med scenen. 3. Kom med idéer til hvordan billed- og lydside kunne se ud, hvis situationen skulle fremstilles positivt fx hvis Subira var stolt over at blive iført tøj, der symboliserer, at hun nu er stor. Tip: Til sammenligning har vi konfirmation i Danmark med specielt konfirmationstøj og nyt tøj til Blå mandag. OPGAVE B Hverdagens trædemølle analyse af filmklip Gense scenen, hvor Subira sidder i gården med håndmøllen Hvad ser vi? Moren afbryder Subira i hendes leg med Babu. Herefter ser vi Subira sidde med et mut ansigtsudtryk og male korn eller krydderi med en møllesten. Vi ser et nærbillede af nogle høns i bur. Så ser vi møllestenen i forgrunden af billedet, stor og massiv, mens Subiras legekammerat Babu springer rundt og leger i baggrunden af billedet. Herefter vises billeder af skiftevis Babu, som svømmer og møllen der kører rundt og rundt og morens fornøjede smil. Moren siger til Subira: Jeg vil gerne have, at du får en god mand. På lydsiden hører vi et kort øjeblik en metallisk, faretruende gyserlyd. Opgaven: 1. Gå sammen to og to eller i større grupper. 2. Beskriv, hvilken følelse og stemning der er i scenen. Hvorfor er der den stemning? 3. tal om, hvilken symbolsk betydning der kan være ved billeder og rekvisitter: Møllen, hønsene i bur, Babu, der leger og svømmer, og den uhyggelige lyd, når moren siger Jeg vil gerne have, at du får en god mand. 4. Forklar hvordan I tror, at Subira har det med at skulle hjælpe med husarbejdet og med det, som moren siger. 11

12 anden del til eleverne OPGAVE C Hjemmet som et fængsel analyse af filmklip Gense scenerne, hvor Subira kigger ud gennem hjemmets tremmer. Hvad ser vi? Vi ser flere gange, at Subira kigger længselsfuldt ud gennem tremmer. Første gang ser hun ud på Babu og nogle kammerater, der springer i vandet fra en bøje. Hun får en lussing af moren, der sender hende tilbage til arbejdet. Anden gang da hun ser ud mellem tremmerne, har hun netop læst højt om, hvordan det er hendes pligt at følge bestemte regler. Hun smækker bogen i og kigger atter ud gennem tremmerne denne gang på Babu, der rider på et æsel, fjoller og spiser slikkepind. Opgave: 1. Beskriv hvad tremmerne, lussingen, bogen, vandet og Babu symboliserer? 2. Hvad tror I Subira føler, når hun ser og oplever dette? Begrund jeres svar. 3. Hvad længes hun efter? Hvordan kan vi vide, hvad hun længes efter? 4. Hvad gør hun ved sin situation? 5. Præsenter jeres svar på opgaven for klassen. OPGAVE D Havet som symbolsk element analyse af symbolik Havet vises mange gange i filmen. Den allerførste indstilling i filmen er et billede af havet roligt ved daggry. Det er et dejligt syn. Så ser vi filmens titel hovedpersonens navn skrevet hen over havets overflade. Vi ser Subira gå rundt på havnen i Lamu, mens hun fortæller, at hun spørger havet, hvilke hemmeligheder det gemmer på og har i vente til hende. Senere i filmen ser vi mange gange, at Subira kigger på havet, mens hendes mor prøver at få hendes opmærksomhed væk fra havet. Subira betragter længselsfuldt havet gennem tremmer, og hun ser ud på drengene, der leger i vandet. Da hun skal hente vand ved vandposten, går hun i stedet ned til havet, hvor Babu bader. Opgave: Tal om, hvad havet symboliserer i filmen, og hvad det betyder for Subira: 1. Hvad gør Subira, da hun går ned til havet, hvor Babu bader, og hvad symboliserer det? 2. Hvordan hjælper bedstemoren Subira i filmen til sidst? 3. Hvad gør Subira i forhold til havet til slut i filmen, og hvad symboliserer hendes handling? 4. Hvad er filmens budskab? 12

13 anden del til eleverne Indholdsrelaterede opgaver E, F, G, H og I OPGAVE E Symbolers betydning Filmens titel og hovedpersonens navn Subira har også en symbolsk mening. Det betyder tålmodighed på swahili (sprog i Kenya). Subira er da også et godt stykke hen ad vejen tålmodig i forhold til de mange regler, som hun skal indordne sig under. Engang imellem lister hun sig dog til at gøre ting, som hun ikke må, men ellers adlyder hun sin mor. Første gang Subira går ned til havet lige inden hun stikker foden i vandet ser vi en fin, lille, hvid båd, der ligger og lyser op i havnen. Båden har navnet Subira skrevet med blå bogstaver på siden. Det kan igen tolkes symbolsk: Der ligger en båd klar med hendes navn på. Der er måske gode chancer for, at det en dag vil lykkes Subira at slippe væk fra det ufrie liv, som de øvrige kvinder i filmen lever. Til sidst i filmen er det også slut med hendes tålmodighed hun bliver fandenivoldsk og springer i vandet. Opgave - selvstændig elevopgave om symboler 1. Find selv frem til 3 forskellige typer symboler, som I kender og måske selv bruger. Det kan fx være farvesymbolik, årstidssymbolik, genstande som flag og fingerringe eller gestus som at give fingeren. 2. Forklar symbolernes betydning. 13

14 anden del til eleverne OPGAVE F Selvstændig og fælles opgave Om personerne i filmen Brug beskrivelserne af personerne på side 5 Selvstændig opgave 1. Beskriv, hvilke personer der oplever eller skaber konflikter i filmen. 2. Hvad længes Subira efter at opnå, og hvem giver hende det til sidst? Fælles opgave 3. Sæt personerne ind i en aktantmodel og giv eksempler på, hvordan personerne optræder i forhold til Subira (modstandere eller hjælpere). Hvad gør de? OPGAVE G Fælles opgave Filmens budskab Bedstemorens replik til slut i filmen er: Folk sladrer for at få dig til at føle dig lille, så de selv kan føle sig store. Du må være tro mod dig selv, lige meget hvad folk siger. Moren taler altså til Subira som enkeltperson i forhold til alle samfundet og kulturens regler og normer. 1. I Danmark har vi også masser af regler, normer og kultur. Hvis man træder uden for dem, så kan folk også finde på at sladre. Er I enige eller uenige i, at det er for at få folk til at føle sig mindre værd? Eller kan der (også) være andre grunde? 2. Hvorfor tror I at, folk sladrer? 3. Kan I genkende det bedstemoren siger fra jeres eget liv? Hvad sladrer I selv om og hvorfor? 14

15 anden del til eleverne OPGAVE H Gruppeopgave Om Afrika 1. Gå i grupper og lav posters eller powerpoint-præsentationer om forskellige lande i Afrika. Find billeder af vigtige personer, steder eller begivenheder i landene og skriv centrale fakta om landene. Læg evt. en særlig samfundsfaglig, historisk, kulturel eller religiøs vinkel på opgaven. OPGAVE I Religion og ritual Til mellemtrinnet 1. Find oplysninger om en anden religion end din egen fx Kristendom, Islam, Buddhisme, Jødedommen, Hinduisme, japanske religioner og inuit (naturreligion). 2. Find ud af, hvor religionen er udbredt. 3. nævn de tre vigtigste elementer og et særligt ritual i religionen, som du synes er interessant at komme ind på. Beskriv hvordan man udfører ritualet. Og beskriv hvilket ritual i din egen religion/kultur, der kunne minde om det. 4. Udvælg et billede, som fortæller noget vigtigt om ritualet eller religionen. Skriv en kort foto-tekst til billedet. Til udskolingen 1. Søg på nettet og find argumenter for og imod, at kvinder bruger hijab. Fremlæg argumenterne i klassen. Det er meget vigtigt med fokus på kildekritik, altså at gøre rede for, hvem der fremsætter de forskellige argumenter, og hvad deres baggrund er for at mene, som de gør. 2. Find oplysninger om en række religioner i verden fx Kristendom, Islam, Buddhisme, Jødedommen, Hinduisme, japanske religioner og inuit (naturreligion). Nævn en række karakteristika ved de forskellige religioner, samt hvor de er udbredt. 15

16 Filmmediet som øjenåbner og skaber af identifikation Film fra andre kulturer og kulturmødefilm kan være det værktøj, som lærere og elever kan gribe til i en travl skolehverdag, når den internationale dimension i en interkulturel undervisning skal i spil. Films stærkeste effekt på modtageren er identifikationsmuligheden. Filmmediet kan påvirke og åbne den enkelte elevs sanser, fantasi, følelser og empati og nedbryde stereotyper og nuancere holdninger. Eleverne identificerer sig med filmens hovedpersons liv og vilkår i en fremmed kultur. Filmoplevelsen får eleverne til at glemme sig selv for en stund, mens de lever med og virtuelt oplever at være til stede i en filmpersons liv på godt og ondt. Denne kulturoplevelse sker, uden at man nødvendigvis dømmer kulturen ud fra en dansk kontekst. Man går ind på filmens egne præmisser og spiller med. Salaam har film til alle klassetrin fra klasse og ungdomsuddannelserne, oftest med en ung person i hovedrollen, der møder samme type problemer som de unge flerkulturelle og danske elever gør. Koblingen mellem film og dialog til Salaams arrangementer er, at oplægsholderen bliver synonym med filmens hovedperson, der træder ud af lærredet og fremstår som en virkelig person, eleverne kan møde, forholde sig til, udspørge og tale med. Salaam Filmfestivals arrangementer tager et par timer, og man kan nå at komme langt omkring i verden på den tid. Det samme gælder i klasseværelset. Salaam Film & Dialog 2011 Hvis filmen repræsenterer de flerkulturelle elevers baggrund i klassen, kan analysen af filmen inddrage deres helt unikke resurser og viden om den kultur, vi møder i filmen. Samtalen om og analysen af filmen vil naturligt søge at inddrage landets kultur, religion, sædvaner, skikke og livsvilkår, som disse elever ofte har gode forudsætninger for at diskutere og har særlig viden om. 16

17 links Læs mere om Kenya på: Hvis I ønsker at arbejde yderligere med emnet ung, muslimsk piges oprør kan det anbefales at se den danske spillefilm Fighter (2007) af Natasha Arthy. Hent gratis undervisningsmateriale her: Undervisningssitet Fjerne naboer præsenterer fakta, film fra tredjeverdenslande og undervisningsmateriale produceret af SPOR Media, Det Danske Filminstitut og Danida: Læs mere om filmanalyse på DR s hjemmeside: Og på Det Danske Filminstituts hjemmeside: Læs mere om filmen på produktionsselskabets hjemmeside Kaaya Films: Find fakta om film og skriv dine egne filmanmeldelser på den danske filmdatabase Scope: Eller den amerikanske Internet Movie Data Base: 17