Miljø- og fødevareministeriet NaturErhvervstyrelsen Center for Landbrug Direkte Betalinger
|
|
- Filippa Søgaard
- 4 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Miljø- og fødevareministeriet NaturErhvervstyrelsen Center for Landbrug Direkte Betalinger November 2015 Vedr.: Høring over udkast til Vejledning om direkte arealstøtte 2016 Grundbetaling, grønne krav, ø-støtte og støtte til unge nyetablerede landbrugerej. nr NaturErhvervstyrelsen har den 30/ udsendt udkast til vejledning om direkte arealstøtte 2016 Grundbetaling, grønne krav, ø-støtte og støtte til unge nyetablerede landbrugere i offentlig høring, og i denne forbindelse ønsker Danmarks Jægerforbund at give følgende bemærkninger: 1. Danmarks Jægerforbund har ved gentagne lejligheder herunder i flere tidligere høringssvar opfordret til, at der integreres et højere naturhensyn i landbrugsbekendtgørelserne. Det er derfor glædeligt at se, at der med nærværende vejledning, er implementeret større fleksibilitet for landbrugere, så det er muligt at udvise et højere naturhensyn og vi er glade for det gode samarbejde i processen. På trods af mange gode forbedringer, findes der dog stadig en række formuleringer, der er nødvendiggør kommentarer fra Danmarks Jægerforbunds side. 2. Side 22, afs. 2.2: Der er givet mulighed for opfyldelse af aktivitetskravet på brak ved jordbehandling og efterfølgende såning med frø- og nektarproducerende planter. Dette bør tilføjes under punkt to, slåning af brakarealer. 3. Side 30, afs Brakarealer: De nye regler hvor det er muligt at jordbehandle arealet og udså en frø- og nektarproducerende blanding, bør omtales, da de bl.a. er friholdt for slåning. 4. S. 47, afs Typer af miljøfokusområder (MFO). Miljøfokusområder har til formål at tilgodese biodiversiteten i landbrugslandet. Det kan derfor undre, at man i Danmark ikke har udnyttet mulighederne i ordningen optimalt. Vi er tilfredse med, at det nu er muligt at skabe mere biodiversitet på brakarealerne, Danmarks Jægerforbund Molsvej 34 Dk-8410 Rønde
2 men vi er meget uforstående for, at man har fravalgt flere af de oplagte tilvalg, som tilgodeser biodiversiteten mest. De fleste landbrugere opfylder deres MFO-krav ved at udså efterafgrøder, som de i forvejen skal udså, hvilket ikke nødvendigvis resulterer i mere biodiversitet! Vi foreslår derfor følgende: a. Der bør arbejdes på at indføre følgende MFO-muligheder jf. forordningens bilag II, s i. Enkeltstående træ ii. Markbræmmer iii. Grøfter iv. Traditionelle stendiger (beskyttede stendiger) v. Bræmmer langs skovbryn uden produktion b. S. 53, Vi er fra Danmarks Jægerforbunds side tilfredse med muligheden for at tilså de yderste 3 meter af den frivillige randzone med en frø og nektarproducerende blanding. Vi har dog følgende kommentarer. i. Der står i bekendtgørelsen, at arealet skal tilsås med en blanding, hvilket udelader muligheden for let jordbehandling af det gamle plantedække, for derefter at lade det stå til naturlig fremspiring. Dette kan være en god måde at reetablere tidligere års frøblandinger, som herefter kan danne et godt plantedække. Der foreslås derfor følgende tilføjelse: udsås en blanding af frø- og nektarproducerende plantearter, eller efterlades til naturlig fremspiring. ii. Fristen for tilsåning er sat til d. 30 april, hvilket for mange plantearters vedkommende er meget tidligt. Ved for tidlig udsåning, vil man risikere at plantedækket ikke bliver veletableret og at mange arter udkonkurreres. I god tråd med, at der ønskes ensartede frister for aktiviteter, foreslår vi at dato for seneste udsåning flyttes til 31 maj, som dyrkningsfristen for afgrøder generelt. 5. S. 53, nederst på siden: Adskillelsen kan fx være en plovfure eller lignende, der markerer adskillelsen så tydeligt, at der i forbindelse med kontrol ikke er tvivl om, at det drejser sig om to forskellige typer arealer. En plovfure kan være en dødsfælde for yngel fra jordrugende fugle, mindre pattedyr og insekter. Formålet med MFO er jo at tilgodese biodiversiteten, så hensynet til kontrol er ikke et brugbart argument. 6. S. 59, tabel over efterafgrøder som MFO. Formålet med MFO, er at skabe biodiversitet. Derfor giver det meget lidt mening, at efterafgrøder kan fjernes to-tre måneder efter de er etableret. De fleste blandinger, vil visne af sig selv 1 2
3 over vinteren. Det burde derfor først være lovligt at destruere efterafgrøden i forårsmånederne. 7. S. 63, pligtige efterafgrøder: Det bør være muligt at anvende kvælstoffikserende arter i blandingerne til de pligtige efterafgrøder. Mange af disse arter efterstræbes af især hjortevildtet, og dermed kan de anvendes til aflastning for skader på vinterafgrøder. 8. S. 84, afs Støttebetingelser for arealer med græs, punkt 1. Arealer med permanent græs og græs i omdrift er yndede områder for pattedyr, fugle og insekter, hvor arter som fx harer og råvildt ofte skjuler deres afkom. Arealer med permanent græs og græs i omdrift, skal slås mindst én gang årligt inden for perioden fra den 1. juni 15. september. Af hensyn til vildtet bør denne aktivitetsperiode flyttes til 1. august 15. september sammenstemmende med reglerne for brak. Den optimale løsning vil være at flytte aktivitetskravet, så slåningen sker i det tidlige forår frem til 30. april. Da der er tale om en minimumsaktivitet, er der jo ingen grund til at perioden for slåning ligger hvor den er til mest skade for biodiversiteten. 9. S Braklagte arealer er vigtige levesteder for mange insekter, fugle og pattedyr. Danmarks Jægerforbund er derfor særligt tilfredse med det gode samarbejde med NaturErhvervstyrelsen og øvrige organisationer på dette område, hvor vi er nået langt med at implementere naturhensyn i driften. Dog er der stadig enkelte punkter, som bør tilpasses. a. Det kan virke meget bureaukratiskat opdele brakken i to forskellige afgrødekategorier. Bureaukrati er den største hindring for biodiversiteten i landbrugslandet. Derfor bør det være tilstrækkeligt, at indmelde arealer med samme afgrødekode, så længe aktivitetskravet er opfyldt på den ene eller den anden måde. b. Angående slåningsbrak: Plantedækket skal slås mindst én gang årligt i perioden 1. august 15. september. Braklagte arealer er vigtige elementer for biodiversiteten, og har i særdeleshed høj værdi i sommerperioden, hvor mange arter blomstrer. Derfor er slåning i den fastsatte periode ofte til skade for insekter og for vildtets yngel. Samtidigt er den høje vegetation vigtigt som vinterdækning for mange vildtarter. Danmarks Jægerforbund foreslår derfor, at slåningsperioden flyttes, så det bliver muligt at slå arealerne i forårsperioden før vækstsæsonen for at opfylde aktivitetskravet. Slåningsperioden kan fx ligge fra 1. marts 30. april. c. Angående forårspløjning med udsæd af frø- og nektarproducerende blandinger: Aktivitetskravet for braklagte arealer kan opfyldes ved mekanisk jordbehandling med efterfølgende udsåning af frø- og 3
4 nektarproducerende plantearter. Vi er fra Danmarks Jægerforbunds side særligt tilfredse med denne mulighed, da det giver landbrugere gode muligheder for at tilgodese biodiversiteten. Dog ser vi gerne følgende ændringer/tilføjelser: i. Der står i bekendtgørelsen, at arealet skal tilsås med en blanding, hvilket udelader muligheden for let jordbehandling af det gamle plantedække, for derefter at lade det stå til naturlig fremspiring. Dette kan være en god måde at reetablere tidligere års frøblandinger, som herefter kan danne et godt plantedække. Der foreslås derfor følgende tilføjelse: udsås en blanding af frø- og nektarproducerende plantearter, eller efterlades til naturlig fremspiring. ii. Fristen for tilsåning er sat til d. 30 april, hvilket for mange plantearters vedkommende er meget tidligt. Ved for tidlig udsåning, vil man risikere at plantedækket ikke bliver veletableret og at mange arter udkonkurreres. I god tråd med, at der ønskes ensartede frister for aktiviteter, foreslår vi at dato for seneste udsåning flyttes til 31 maj, som dyrkningsfristen for afgrøder generelt. d. S. 88. afs Krav om plantedække på braklagte arealer (GLM). Det beskrives, at arealet ikke må have karakter af sort jord. Jf. afs , er det tilladt at udføre vildt- og bivenlige tiltag på brakarealer, hvoraf et af disse tiltag er barjordsstriber. I dette tilfælde er det tilladt at holde barjord på op mod 10 procent af arealet! Det bør derfor udspecificeres, at det ikke er i strid med GLM, at udføre vildt- og bivenlige tiltag. 10. S , afs. 4.9 Vildt- og bivenlige tiltag. Dette er et væsentligt element for Danmarks Jægerforbund, som vi har særligt fokus på, da det har stor betydning for biodiversiteten i landbrugslandet. Reglerne bør være simple at følge og må ikke give anledning til tvivl hos den enkelte lodsejer. Flere af vores medlemmer har oplevet, at der stilles spørgsmål ved deres vildttiltag ved kontrol og derfor er der en vis tilbageholdenhed ved at udføre disse tiltag af frygt for økonomiske sanktioner. Det er ikke i overensstemmelse med visionen for mere biodiversitet i landbrugslandet at landmænd straffes for at udføre vildt- og bivenlige tiltag. Vi opfordrer derfor til følgende ændringer: a. Formuleringen omkring, at tiltagene ikke må få permanent karakter giver anledning til forvirring angående insektvolde, da de mere eller mindre er permanente. Der har verseret en misforståelse af, at disse skal omlægges efter 7 år for ikke at få permanent karakter. Herved mister de deres værdi! Det eneste krav der stilles til insektvolde er, at de skal kunne pløjes væk hvis det bliver nødvendigt! Det er altså helt ok, at 4
5 insektvoldt fx henligger i 30 år, da de her giver højest biodiversitetsmæssig værdi! Danmarks Jægerforbund anbefaler derfor en omformulering af sætningen, så der står at tiltag ikke må etableres på arealer med permanent græs eller permanente afgrøder. b. Der bør gives mulighed for enkelte vildt- og bivenlige tiltag på arealer med permanent græs. Danmarks Jægerforbund foreslår, at det skal være muligt, at etablere barjordsstriber og uslåede striber på arealer med permanent græs. c. Vildt- og bivenlige tiltag betragtes normalt som en del af marken, og skal ikke indtegnes særskilt på markkortet. Derfor bør der gælde samme regler som for den øvrige del af marken! Kravet om at vildt- og bivenlige tiltag skal friholdes for tilgroning med træer er derfor en unødvendig skærpelse af reglerne, da det på omdriftsarealer er tilladt at have 50 træer eller buske med op til 100 m 2 kronedække. Der bør som et minimum indføres en bagatelgrænse, da arealet ellers vil kunne underkendes ved forekomst af bare et enkelt træ. En naturlig grænse, vil fx være 50 træer pr. hektar. d. Vildt- og bivenlige tiltag må maksimalt være 10 meter brede og der skal mindst være 10 meter mellem hvert tiltag. Disse bestemmelser er unødvendigt stramme og forhindrer, at tiltagene kan bruges til at arrondere skæve hjørner i marken, da de ofte vil overstige 10 meter i bredden. Det bør være tilstrækkeligt, at regulere tiltagene, så de maksimalt må udgøre 10 procent af markens samlede areal. e. Figuren over vildtvenlige tiltag på side 97 bør omtegnes, da den kan være svær at gennemskue, selv for fagfolk. f. Faktaboks om kvælstofnorm. Fødevareminister Dan Jørgensen lovede i foråret, at man kan udføre op til 3 procent vildt- og bivenlige tiltag uden fratræk i kvælstofnormen. Denne regel forventes ændret med effekt i foråret 2016! Danmarks Jægerforbund anbefaler at dette øges til 10 procent. g. Nederst på side 97, står der, at vildt- og bivenlige tiltag skal indtegnes og anmeldes som en del af det støtteberettigede areal. Denne formulering kan forstås, som at man skal indtegne tiltagene, hvilket ikke er korrekt. Danmarks Jægerforbund foreslår, at man beholder formuleringen fra vejledningen i 2015 hvor der står: Vildt- og bivenlige tiltag, der overholder de beskrevne krav, skal ikke indtegnes separat på dit markkort og skal ikke anmeldes særskilt i dit fællesskema. Vildt- og bivenlige tiltag udgør dermed ikke en selvstændig afgrøde. 5
6 h. S. 98, afs Vildtstriber (stavefejl). Kortslåede græsspor har ikke traditionelt været betragtet som et vildttiltag og bør heller ikke være det. Det kan derimod være et driftsteknisk anlæg, fx i frøgræsmarker, for at forhindre visse arter i at sprede sig ind i marken. I stedet bør striber med gammelt græs og striber med naturlig fremspiring tilføjes. i. S. 98, afs Barjodsstriber: Barjordsstriber kan etableres mellem afgrøden og et andet vildt- og bivenligt tiltag, når denne er placeret i forbindelse med et markskel. En barjordsstribe kan fungere som et driftsteknisk anlæg, som kan forhindre rodukrudt i at sprede sig til afgrøden. Derfor bør det også være muligt at placere barjordsstriber i forbindelse med de øvrige vildt- og bivenlige tiltag, selvom de etableres ude i dyrkningsfladen midt i marken. Dette vil tilgodese både landbrugsdriften og vildtet i høj grad! j. S. 99, afs Insektvolde: Anden sætning giver ikke rigtig mening, da den kan forstås, som at man på hver side af en vold kan etablere en fure på 3 meter. I øvrigt er det en skærpelse af reglerne fra vejledningen i 2015, hvor den eneste regel for insektvolden er, at den ikke må være større end at kan fjerne den ved almindelig pløjning. Danmarks jægerforbund foreslår følgende formulering: En insektvold er en jordvold, som fx er skabt ved at pløje jordfurer sammen. Det anbefales at tilså insektvolden med flerårige tuegræsser. Du kan placere insektvolde, hvor det kan passe ind i markdriften. Insektvolden må ikke være bredere eller højere, end at man kan fjerne den ved almindelig pløjning. k. S, 99, afs Der står her, at barjordsstriber som udgangspunkt ikke er tilladt på arealer med økologitilsagn. Barjordsstriber kan være vigtige redskaber til at forhindre rodukrudt i at brede sig på økologiske ejendomme. Samtidigt er de et vigtigt element for insekter, pattedyr og fugle. 11. S. 100, afs Bræmmer på 2 meter langs vandløb og søer: 2- meterbræmmen er den sidste bufferzone før mark bliver til vandløb og den er derfor et vigtigt element for at undgå jorderosion ud i vandløbet. Samtidigt er mange insekter og fugle afhængige af kantvegetationen langs bredden som en del af deres livscyklus. Et krav om slåning giver derfor meget lidt mening! Afgræsning ned mod vandløbet kan dog have en række fordele og tilgodese andre arter. 12. S. 110, afs dage til andre formål: - Mange typer landbrugsarealer, som fx brak, afgræssede marker eller sletgræsmarker er særdeles velegnede til en række rekreative aktiviteter, som på ingen måde generer markdriften. 6
7 Herunder aktiviteter som fx hundetræning. Derfor kan det undre, at hundetræning specifikt nævnes under punktet arrangementer uden landbrugsmæssig relevans. Hundetræning foregår oftest uden brug af redskaber, men blot ved at mand og hund færdes på marken og ofte når hunden alligevel luftes på marken. Desuden er det en regel der ikke kan kontrolleres! Jagt nævnes på side 112 som en tilladt aktivitet uden tidsmæssig begrænsning. Da det er et lovkrav til de fleste jagtformer at medbringe en egnet apporterende hund, betragter Danmarks Jægerforbund hundetræning som en del af jagten! Danmarks Jægerforbund foreslår derfor, at hundetræning ikke betragtes som en aktivitet der er omfattet af 14 dages reglen. 13. s , afs. 5.5 Veje og kørespor: Markveje kan udgøre vigtige levesteder for en lang række insekter, pattedyr og fugle da de ofte er holdt kortklippede eller har deciderede kørespor med barjord. Desuden har mange markveje høj græsvegetation i rabatterne, med en overraskende stor artsdiversitet af plantearter og insekter, hvis de har en vis grad af kontinuitet. Markvejene har desuden driftsmæssige formål, og er en naturlig del af landbrugsdriften. Mange landbrugere ser sig nødsaget til at fjerne disse veje, for at kunne opnå støtte på arealet. Danmarks Jægerforbund foreslår derfor, at markveje med tilhørende vejrabatter, som ligger i umiddelbar tilknytning til marken (samme regler som for randzonerne), bør kunne indgå i det støtteberettigede areal. 14. S. 117, afs. 6. Markblokke og markkort: Danmarks Jægerforbund hører frustration fra flere landbrugere, som har oplevet, at deres vildt- og bivenlige tiltag tegnes ud af markblokken og at de derfor bliver nødt til at købe dyre rådgivningstimer for at få dem tilbage i markblokken. Dette er ikke hensigtsmæssigt og kan være en motivationsdræber for at pleje biodiversiteten i landbrugslandet. En anden problematik opleves i forbindelse med læhegn, hvor udhængende grene tegnes fra i markblokken. Dette resulterer i, at landbrugerne hovedløst klipper læhegnene helt ind til stammen, for at bevare hele arealet i markblokken. Dette er til stor skade, især insekter og fugle. Samtidigt resulterer det i en åben struktur i hegnet, og dermed ringe læeffekt og dækning i bunden. Ydermere er det et stort problem, at der flere steder pløjes helt til kanten af gamle jorddiger, markskel og vejrabatter for at få de sidste 20 cm med som støtteberettiget areal. Dette er formentligt en af de væsentligste årsager til den voldsomme tilbagegang for biodiversiteten i landbrugslandet! Der bør derfor skabes incitament for landbrugerne til at bevare disse karakteristiske markopdelinger og bufferzoner! Dette kan fx ske ved at tage beskyttede stenog jorddiger med som et GLM-landskabselement på linje med fortidsminderne, da de jo i forvejen er registreret og ikke må fjernes! 7
8 Ved spørgsmål vedrørende høringssvaret eller ved behov for uddybende kommentarer, bedes henvendelse rettet til markvildtrådgiver Thomas Iversen, Afd. For Rådgivning og Uddannelse. Telefon: Mail: Venlig hilsen Claus Lind Christensen Formand 8
Miljø- og Fødevareministeriet NaturErhvervstyrelsen Center for Landbrug
Miljø- og Fødevareministeriet NaturErhvervstyrelsen Center for Landbrug landbrug@naturerhverv.dk Danmarks Jægerforbund Molsvej 34 8410 Rønde Tlf. + 45 88 88 75 00 post@jaegerne.dk CRV-nr. 15 79 61 46 Vedr.:
Læs mereLANDBRUGETS RAMMEVILKÅR. Bilag til Jægerforbundets input til NATURPAKKEN
LANDBRUGETS RAMMEVILKÅR Bilag til Jægerforbundets input til NATURPAKKEN NATURPAKKE DANMARKS JÆGERFORBUND ARBEJDER FOR MEST MULIG JAGT OG NATUR 3 INDHOLD RAMMEVILKÅR - HVERDAGENS FORHINDRINGER I LANDBRUGET...
Læs mereNyt om grundbetaling og grøn støtte. Signe H. Blegmand og Jannik Elmegaard
Nyt om grundbetaling og grøn støtte Signe H. Blegmand og Jannik Elmegaard 18 01 2016 1 Overblik 1. Støttebetingelser for grundbetaling m.m. 2. Miljøfokusområder 3. Flere afgrødekategorier Permanent græs
Læs mereSådan udfylder du siden Markplan og grundbetaling
Sådan udfylder du siden Markplan og grundbetaling Indhold 1 Indtegn alle marker og hent dem til markplanen... 1 2 Hvilke marker skal anmeldes... 2 2.1 Økologisk produktion... 2 2.2 Juletræer og pyntegrønt...
Læs mereNatur- og vildtpleje. Hvor lidt skal der til?
Natur- og vildtpleje Mange landmænd og jægere plejer eksisterende natur og etablerer ny natur, men det kan være svært at overskue, hvor man skal starte, og hvilke regler der gælder. Derfor har Danmarks
Læs mereVejledning om grøn støtte 2018
Vejledning om grøn støtte 2018 December 2017 Vejledning om grøn støtte 2018 Denne vejledning er udarbejdet af Landbrugsstyrelsen i 2017 Foto: Skyfish Landbrugsstyrelsen Miljø- og Fødevareministeriet Landbrugsstyrelsen
Læs mereKatalog over virkemidler til fremme af naturen i landbrugslandet
Side 1 af 8 Katalog over virkemidler til fremme af naturen i landbrugslandet 1. Baggrund for kataloget Regeringen har i sit regeringsgrundlag Sammen for fremtiden fra juni 2015 skrevet, at den vil fremlægge
Læs mereHermed fremsendes Landbrug & Fødevarers høringssvar til vejledning om direkte arealstøtte 2016.
Dato 26. november 2015 Side 1 af 18 NaturErhvervstyrelsen Center for Landbrug Direkte Betalinger Nyropsgade 30 1780 København V Sendt per mail til: landbrug@naturerhverv.dk og birsma@naturerhverv.dk Journalnummer:
Læs mereSoleksponerede arealer. 526 Klippet vegetation 3 Kort græs 1006,513128 690 Klippet vegetation 3 Holdes kort igennem sæsonen 269,607746
Vinterbiotop Linje 162 Vildtager 3 Afgrøden lades stå uhøstet igennem vinteren 15/16. Tages med i omdrift 16. 498,27353 163 Vildtager 3 Afgrøden lades stå uhøstet igennem vinteren 15/16. Tages med i omdrift
Læs mereSådan tegner du marker til fællesskema udgivet oktober 2016
Sådan tegner du marker til fællesskema 2017 - udgivet oktober 2016 Du kan begynde på dine markkort i god tid før fællesskemaet åbner 1. februar 2017. I denne guide kan du læse, hvad du skal være opmærksom
Læs mereVintermøde Vollerup 26. Januar 2016
Vintermøde Vollerup 26. Januar 2016 Markvildtsrådgiver Jakob Bergmann Nielsen Uddannelses- og Rådgivningsafdelingen Danmarks Jægerforbund, Kalø Dagsorden. Gennemgang af markvildets krav til levesteder
Læs mereTast Selv Service Motorvejen i mit Fællesskema. Januar
Tast Selv Service 2016 Motorvejen i mit Fællesskema 1 Motorvejen i Fællesskemaet Forside Markkort Markplan Grønne Krav Forside Bedriftens ejendomme (Tilsagn) (Unge landbrugere) (Betalingsrettigheder) Bemærkninger
Læs mereIndtegning af marker med miljø- og økologitilsagn
Indtegning af marker med miljø- og økologitilsagn Indhold 1. Når du indtegner marker med miljø- og økologtilsagn... 1 1.1 Sådan finder du korttemaer med tilsagn... 2 1.2 Sådan opretter du en mark ud fra
Læs mereGrønt krav om 5 procent miljøfokusområder (MFO)
Grønt krav om 5 procent miljøfokusområder (MFO) Indhold 1 Opdatér hver gang du retter i oplysningerne... 1 2 Sådan beregnes dit krav om 5 procent miljøfokusareal (MFO) felt A1 til A4... 1 3 Typer af miljøfokusområder
Læs mereLandbrug & Fødevarer takker for muligheden for at afgive kommentarer til brugerguides til Fællesskema og Internet Markkort.
Dato 22. december 2016 Side 1 af 5 NaturErhvervstyrelsen Nyropsgade 30 1780 København V Sendt per mail til: direktebetalinger@naturerhverv.dk og sib@naturerhverv.dk J.nr 16-8010-000021 Offentlig høring
Læs mereVejledning om grøn støtte 2019
Vejledning om grøn støtte 2019 December 2018 Vejledning om grøn støtte 2019 Denne vejledning er udarbejdet af Landbrugsstyrelsen i december 2018. Foto: Skyfish Landbrugsstyrelsen Miljø- og Fødevareministeriet
Læs mereVejledning om grøn støtte 2018
Vejledning om grøn støtte 2018 Januar 2018 Vejledning om grøn støtte 2018 Denne vejledning er udarbejdet af Landbrugsstyrelsen i januar 2018 Foto: Skyfish Landbrugsstyrelsen Miljø- og Fødevareministeriet
Læs mereAfgrødeNyt. Aktuelt i marken INDHOLD. Aktuelt i marken Afstandskrav og sprøjtejournal Vildt- og bivenlige tiltag Vigtige datoer
AfgrødeNyt NR. 7-3. maj 2017 INDHOLD Aktuelt i marken Afstandskrav og sprøjtejournal Vildt- og bivenlige tiltag Vigtige datoer Aktuelt i marken Så er frosten overstået i denne omgang, og de højere temperaturer
Læs mereVejledning om grøn støtte 2019
Vejledning om grøn støtte 2019 Januar 2019 Vejledning om grøn støtte 2019 Denne vejledning er udarbejdet af Landbrugsstyrelsen i 2018/2019. Foto: Skyfish Landbrugsstyrelsen Miljø- og Fødevareministeriet
Læs mereGrønt krav om 5 procent miljøfokusområder (MFO)
Grønt krav om 5 procent miljøfokusområder (MFO) Indhold 1 Sådan beregner du opfyldelse af de grønne krav... 1 2 Opdatér hver gang du retter i oplysningerne... 2 3 Sådan beregnes dit krav om 5 procent miljøfokusareal
Læs mereHVAD ER MARKVILDTSTILTAG?
HVAD ER MARKVILDTSTILTAG? Cammi Aalund Karlslund Planter og Miljø Aulum Fritidscenter HVORFOR LAVE MARKVILDTSTILTAG? Motivation, ansvar og lyst Mange landmænd vil gerne gøre noget godt for naturen Men
Læs mereDin landbrugsstøtte i 2015
Din landbrugsstøtte i 2015 Jannik Elmegaard og Alexander Lindskov Centrovice - Vissenbjerg 8. okt. 2014 Dagsorden 1. Landbrugsstøtten 2. Nye ordninger 3. Generelle støttebetingelser 4. Grønne krav 5. Konsekvenser
Læs mereVejledning om grøn støtte 2018
Vejledning om grøn støtte 2018 December 2017 Vejledning om grøn støtte 2018 Denne vejledning er udarbejdet af Landbrugsstyrelsen i 2017 Foto: Skyfish Landbrugsstyrelsen Miljø- og Fødevareministeriet Landbrugsstyrelsen
Læs mereVejledning til Kontrolrapporten fra arealkontrol 2016
Vejledning til Kontrolrapporten fra arealkontrol 2016 Når NaturErhvervstyrelsen har været på kontrol af dine arealstøtteordninger, modtager du et orienteringsbrev om resultatet af kontrollen og en kontrolrapport,
Læs mereBilag 2. Ændring af afgrødekoder i forbindelse med brak og bar jord
Bilag 2. Ændring af afgrødekoder i forbindelse med brak og bar jord Nr. Areal anmeldt som 1 Brak (308, 309, 2 Brak (308, 309, 3 Brak (308, 309, Konstateres ved kontrol efter 31. maj Arealet er tilsået
Læs mereBiologisk mångfald på fältet af Cammi Aalund Karlslund
Biologisk mångfald på fältet af Cammi Aalund Karlslund Indlæg på Temadagen: Rent vatten och biologisk mångfald på gården 25. januari 2011 Nässjö, Sverige Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond
Læs mereHøring over udkast til bekendtgørelse om krydsoverensstemmelse
Til høringsparterne på vedlagte liste Sagsnummer: 15-8025-000305 Dato: 30. oktober 2015 Høring over udkast til bekendtgørelse om krydsoverensstemmelse NaturErhvervstyrelsen sender følgende udkast i høring:
Læs mereLandbrugsseminarer 2015 Markkort. Peter Ritzau Eigaard, Henrik Friis og Jeppe Holm Kristensen
Landbrugsseminarer 2015 Markkort Peter Ritzau Eigaard, Henrik Friis og Jeppe Holm Kristensen 1 Det er vi klogere på efter oplægget Nyt grundprincip: Markindtegning er gældende for ansøgningen Baggrund
Læs mereDe to brugerguides blev i udkast sendt i ekstern høring 28. november 2016 med frist for at afgive høringssvar 23. december 2016.
NOTAT Direkte Betalinger J.nr. 16-8010-000021 Ref. Sib Den 28. marts 2017 Høringsnotat til Brugerguide til Fællesskema 2017 og Brugerguide til Internet Markkort 2017 De to brugerguides blev i udkast sendt
Læs mereTrin for trin-guide til Fællesskema 2017
Trin for trin-guide til Fællesskema 2017 1. Vigtige ændringer i 2017... 1 2. Oversigt over, hvordan du indsender markkort og Fællesskema... 3 3. Hent marker fra IMK til fællesskemaet... 4 4. Hent resten
Læs mereIndhold. Udvikling i ordningerne på direkte arealstøtte Direkte Betalinger Den 15. juni 2016
Direkte Betalinger Den 15. juni 216 Udvikling i ordningerne på direkte arealstøtte 216 Dette notat indeholder en række data, der beskriver udviklingen i ordningerne på den direkte arealstøtte 216 - grundbetaling,
Læs mereIndhold. Udvikling i ordningerne på direkte arealstøtte 2018 NOTAT. J.nr Ref. tobfel Den 29. maj 2018
NOTAT J.nr. 18-22120-000105 Ref. tobfel Den 29. maj 2018 Udvikling i ordningerne på direkte arealstøtte 2018 Dette notat indeholder en række data, der beskriver udviklingen i ordningerne på den direkte
Læs mereIndhold. Udvikling i ordningerne på direkte arealstøtte 2017 NOTAT. Direkte Betalinger J.nr Ref. tobfel Den 1.
NOTAT Direkte Betalinger J.nr. 17-22120-000022 Ref. tobfel Den 1. august 2017 Udvikling i ordningerne på direkte arealstøtte 2017 Dette notat indeholder en række data, der beskriver udviklingen i ordningerne
Læs mereMøde 7. oktober 2014 Brønderslev
Møde 7. oktober 2014 Brønderslev Har du udnyttet dine tilskudsmuligheder? Hvordan ser reformen ud??? Mulighederne er mange og kun fantasien sætter grænser! Bliv inspireret til at søge! Betalingsrettigheder
Læs mereSådan beregner du opfyldelse af grønne krav
Sådan beregner du opfyldelse af grønne krav Indhold 1 Sådan udfylder du siden... 1 2 Opdatér hver gang du retter i oplysningerne... 3 3 Hvis du ikke opfylder de grønne krav... 3 3.1 Ombytning af omdriftsareal...
Læs mereVigtige datoer 1. januar til 30. juni 2018
Planteavlsnyt Vigtige datoer 1. januar til 30. juni 2018 18. jan. 2018 VKST Vigtige datoer primært af betydning for planteavlere Fra 1. februar er det muligt at søge tilskud til målrettede efterafgrøder
Læs mereVejledningen blev i udkast sendt i ekstern høring 9. november 2016 med frist for at afgive høringssvar 23. november 2016.
NOTAT Direkte Betalinger J.nr. 16-80183-000001 Ref. Birsma/Alstam Den 3. marts 2017 Høringsnotat til Vejledning om direkte arealstøtte 2017 Vejledningen blev i udkast sendt i ekstern høring 9. november
Læs mereVejledning om grøn støtte 2018
Vejledning om grøn støtte 2018 September 2018 Vejledning om grøn støtte 2018 Denne vejledning er udarbejdet af Landbrugsstyrelsen i januar 2018 Vejledningen er opdateret i september 2018. Foto: Skyfish
Læs mereNaturErhvervstyrelsen Center for Landbrug, Miljø og Biodiversitet Nyropsgade 30 1780 København V 7. januar 2015
NaturErhvervstyrelsen Center for Landbrug, Miljø og Biodiversitet Nyropsgade 30 1780 København V 7. januar 2015 Høringssvar til bekendtgørelse og vejledning om Økologisk Arealtilskud Økologisk Landsforening
Læs mereNatur- og vildtvenlige tiltag i landbruget
Dyrkningsvejledning Natur- og vildtvenlige tiltag i landbruget - udførelse og effekt Udarbejdet af Jørn Pagh Bertelsen. Aarhus Universitet som en del af projekt Natur- og vildttiltag i landbruget udførsel
Læs mereNotat. Landbrugsstyrelsen har modtaget høringssvar vedrørende høringen 16. januar 19. januar 2018 fra følgende høringsparter:
Notat Høringssvar Bekendtgørelse om direkte støtte til landbrugere efter grundbetalingsordningen m.v. for 2018 inkl. omnibusændringer 1) Baggrund Udkast til Bekendtgørelse om direkte støtte til landbrugere
Læs mereNotat om høringssvar til ændringer til bekendtgørelse om markblok og elektronisk Fællesskema
Center for Landbrug/Direkte Betalinger Sagsnr./dok.nr.: 14-80181-000001 16. december 2014 Notat om høringssvar til ændringer til bekendtgørelse om markblok og elektronisk Fællesskema Udkast til bekendtgørelse
Læs mereNotat om høringssvar fra ekstern høring. Udkast til vejledning om pleje af græs- og naturarealer
1 Institution: NaturErhvervstyrelsen Center/Enhed/initialer: Miljø og Biodiversitet Sagsnr.: 15-810-000026 Dato: 21. december 2015 Notat om høringssvar fra ekstern høring Udkast til vejledning om pleje
Læs mereVedr.: Høring over udkast til ændret husdyrgødningsbekendtgørelse (justering af vilkår for kvægundtagelsesbrug) J.nr
Miljø- og Fødevareministeriet Departementet Erhvervsregulering mfvm@mfvm.dk Danmarks Jægerforbund Molsvej 34 8410 Rønde Tlf. + 45 88 88 75 00 post@jaegerne.dk CRV-nr. 15 79 61 46 Vedr.: Høring over udkast
Læs mereDenne lektion omhandler Terrænpleje
Kursus for udsættere af fuglevildt Lektion C: Terrænpleje for småvildtet -Beskrivelse af de naturplejetiltag, der opbygger terrænet forud for udsætning af fuglevildt. Udsætterkursus 2014 Vildtpleje beskrives
Læs mereBekendtgørelse om markblok og elektronisk Fællesskema 1)
BEK nr 1592 af 16/12/2014 (Historisk) Udskriftsdato: 9. februar 2017 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., NaturErhvervstyrelsen, j.nr. 14-80181-000001 Senere ændringer
Læs mereTrin for trin-guide til Fællesskema 2019
Trin for trin-guide til Fællesskema 2019 Først tilknytter du et markkort... 1 2. Hent marker fra IMK til fællesskemaet... 3 3. Hent resten af dine oplysninger fra sidste års Fælleskema... 4 4. Beregn om
Læs mereBekendtgørelse om markblok og elektronisk Fællesskema 1)
BEK nr 1417 af 29/11/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 3. februar 2017 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Naturerhvervstyrelsen.j.nr.16-80182-000002 Senere ændringer
Læs mereBiotopplaner. Biotopplaner
Fra 1. april 2010 indførtes der nye regler for udsætning af fasaner og agerhøns, der stiller krav om en sammenhæng mellem mængden af udsatte fugle og arealets størrelse. Samtidig gav de nye regler mulighed
Læs mere. er blevet til Grundbetaling + Grøn betaling. Ansøgningsperiode: 1. febr 21. apr. 22. apr. 18. maj, 1% pr. dag
Enkeltbetalingsordningen. er blevet til Grundbetaling + Grøn betaling Ansøgningsperiode: 1. febr 21. apr. 22. apr. 18. maj, 1% pr. dag Frist for alle typer ændringer: 11. maj Løbende krav om nedskrivninger
Læs mereNOTAT. Direkte Betalinger J.nr Ref. birsma Den 31. august 2016
NOTAT Direkte Betalinger J.nr. 16-80182- 000007 Ref. birsma Den 31. august 2016 Høringsnotat udkast til bekendtgørelse om direkte støtte til landbrugere efter grundbetalingsordningen m.v. Bekendtgørelsen
Læs mereBekendtgørelse om god landbrugs- og miljømæssig stand (GLM) 1)
Bekendtgørelse om god landbrugs- og miljømæssig stand (GLM) 1) I medfør af 1, stk. 1, 2 og 4 og 4, stk. 1, i lov om administration af Det Europæiske Fællesskabs forordninger om ordninger under Den Fælles
Læs mereFornyet høring over udkast til bekendtgørelse om krydsoverensstemmelse
Til parterne på vedlagte høringsliste Sagsnummer: 15-8025-000305 Dato: 9. februar 2016 Fornyet høring over udkast til bekendtgørelse om krydsoverensstemmelse NaturErhvervstyrelsen sender følgende udkast
Læs mereGuide til spørgeskemaet i Kommissionens internethøring vedrørende første år med de grønne krav
Dato 1. februar 2016 Side 1 af 8 Guide til spørgeskemaet i Kommissionens internethøring vedrørende første år med de grønne krav Den danske oversættelse af Kommissionens spørgeskema er ikke alle steder
Læs mereNatur- og vildtpleje på landbrugsarealer 2018
Natur- og vildtpleje på landbrugsarealer 2018 Tekst: Anders Rishøj, Niels Søndergaard, Thomas Iversen, Jakob Bergmann Nielsen alle Danmarks Jægerforbund Foto: Danmarks Jægerforbund De permanente landskabselementer
Læs mereSådan henter du oplysninger ved hjælp af funktioner
Sådan henter du oplysninger ved hjælp af funktioner I fællesskemaet kan du hente oplysninger om bl.a. marker og tilsagn ved hjælp af funktioner. Du finder funktionerne i rullelisten øverst til venstre
Læs mereOmskrevet: Bekendtgørelse om direkte støtte til landbrugere efter grundbetalingsordningen m.v i.
Omskrevet: Bekendtgørelse om direkte støtte til landbrugere efter grundbetalingsordningen m.v i. I medfør af 1, stk. 1-5, 1 a, stk. 1 og 2, 4, stk. 1, i bekendtgørelse af lov om administration af Det Europæiske
Læs mereOrientering om udkast til bekendtgørelse om nationalt tilskud til målrettede efterafgrøder og om udkast til senere ændring af bekendtgørelsen
Miljø & Biodiversitet J.nr. 16-8630-000003 Ref. KBK Den 25. november 2016 Orientering om udkast til bekendtgørelse om nationalt tilskud til målrettede efterafgrøder og om udkast til senere ændring af bekendtgørelsen
Læs mereGrundbetaling 2015. Du skal på dagen for rettidig indsendelse af Fællesskema og markkort opfylde følgende betingelser:
Grundbetaling 2015 For at få udbetalt grundbetaling skal du opfylde en række betingelser. I dette fakaark kan du læse om de generelle støttebetingelser for grundbetalingen. Du ansøger om grundbetaling
Læs mereMarknaturplan Skovsgaard Gods 2015
Marknaturplan Skovsgaard Gods 2015 Marknaturplanen for Skovsgaard Gods er udarbejdet ud fra Naturfondens ønske om at øge biodiversiteten på og omkring dyrkningsfladen og på foranledning af Naturfagligtudvalgs
Læs mereNotat om høringssvar fra ekstern høring over udkast til bekendtgørelse om direkte støtte til landbrugere efter grundbetalingsordningen m.v.
Landbrugsstyrelsen J.nr. 18-1121-000003 3. december 2018 Notat om høringssvar fra ekstern høring over udkast til bekendtgørelse om direkte støtte til landbrugere efter grundbetalingsordningen m.v. 2019
Læs mereMulig modregning i økologistøtte i forhold til det landbrugspolitiske krav om grønning Jacobsen, Brian H.
university of copenhagen Københavns Universitet Mulig modregning i økologistøtte i forhold til det landbrugspolitiske krav om grønning Jacobsen, Brian H. Publication date: 2015 Document Version Også kaldet
Læs mereGrønt krav om flere afgrødekategorier på bedriften
Grønt krav om flere afgrødekategorier på bedriften Indhold 1 Opdatér, hver gang du retter i oplysningerne... 2 2 Sådan beregnes antal afgrødekategorier felt G1 til G7... 2 3 Sådan beregnes kravet om flere
Læs mereVejledning om direkte arealstøtte 2015
Vejledning om direkte arealstøtte 2015 Grundbetaling, grønne krav, ø-støtte og støtte til unge landbrugere Foreløbig udgave august 2014 Kolofon Denne vejledning er udarbejdet af NaturErhvervstyrelsen i
Læs mereBraklagte arealer 1 Lavskov 0,3 Efterafgrøder 0,3
Generelt Denne vejledning gennemgår kort om reglerne og hvad du skal være opmærksom på i forbindelse med nye grønne EU krav og planlægning i markprogrammet. 30 pct. af areal støtten fra EU er fremefter
Læs mereNatur- og vildtpleje på landbrugsarealer 2017
Natur- og vildtpleje på landbrugsarealer 2017 Tekst og foto: Anders Rishøj,,, Jakob Bergmann Nielsen alle Danmarks Jægerforbund og SEGES Denne folder er finansieret af Promilleafgiftsfonden for landbrug
Læs mereAnsøgningsfristen er 16. april 2014 kl. 23.59.59. Fællesskema. Støtteordninger Nyt i 2014 Landbrugsreform 2015-2020
Ansøgningsfristen er 16. april 2014 kl. 23.59.59 Fællesskema Støtteordninger Nyt i 2014 Landbrugsreform 2015-2020 Januar 2014 1 Kolofon Fællesskema 2014 Design: Clienti Foto: Torben Åndahl og Colourbox
Læs mereWebinar om: Effektiv vildtpleje på landbrugets vilkår
VELKOMMEN TIL Webinar om: Effektiv vildtpleje på landbrugets vilkår Lisbeth Shooter Jan Nielsen Kristian Petersen Introduktion Lisbeth Shooter, chefkonsulent og i dag ordstyrer Jan Nielsen, planteavlskonsulent
Læs mereBekendtgørelse om god landbrugs- og miljømæssig stand (GLM) 1)
BEK nr 106 af 29/01/2014 (Historisk) Udskriftsdato: 28. december 2016 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., NaturErhvervstyrelsen, j.nr. 13-8025-000337 Senere ændringer
Læs mereDE 8 NATURRÅD 8 klare bud til landmanden på hvordan naturen kan blive en del af hverdagsdriften
DE 8 NATURRÅD 8 klare bud til landmanden på hvordan naturen kan blive en del af hverdagsdriften Skab overblik og sammenhæng Plej den natur du har Planlæg den årlige naturpleje Variation skaber liv Giv
Læs mereInstruks nr. 4 Grønne krav Instruks for kontrol af arealordningerne September 2016, vs. 3
Instruks nr. 4 Grønne krav Instruks for kontrol af arealordningerne 2016 September 2016, vs. 3 Maj 2016 Nyt siden sidst Redaktion: NaturErhvervstyrelsen Tekst: Team Fysisk Kontrol, Jordbrugskontrol, Center
Læs mereSådan søger du grundbetaling under artikel 32
Sådan søger du grundbetaling under artikel 32 Indhold Sådan søger du grundbetaling under artikel 32... 1 1 Hvordan søger du under artikel 32?... 2 1.1 Tjek om der blev udbetalt retmæssig Enkeltbetaling
Læs mereSamlet brugerguide til Internet Markkort 2015
Samlet brugerguide til Internet Markkort 2015 Januar 2015 Kolofon Samlet brugerguide til Internet Markkort 2015 Januar 2015 Denne vejledning er udarbejdet af NaturErhvervstyrelsen i 2015 NaturErhvervstyrelsen
Læs mereBekendtgørelse om direkte støtte til landbrugere efter grundbetalingsordningen m.v. 1)
(Gældende) Udskriftsdato: 11. januar 2015 Ministerium: Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., NaturErhvervstyrelsen, j.nr. 14-80140-000013 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse
Læs mereOmskrevet: Bekendtgørelse om direkte støtte til landbrugere efter grundbetalingsordningen m.v i.
Omskrevet: Bekendtgørelse om direkte støtte til landbrugere efter grundbetalingsordningen m.v i. I medfør af 1, stk. 1-5, 1 a, stk. 1 og 2, 4, stk. 1, i bekendtgørelse af lov om administration af Det Europæiske
Læs mereHøring over udkast til bekendtgørelse om markblok og elektronisk Fællesskema. Hermed sender NaturErhvervstyrelsen følgende udkast i høring:
Til høringsparterne på vedlagt liste Center for Arealtilskud J.nr.: 14-80181-000001 12. maj 2014 Høring over udkast til bekendtgørelse om markblok og elektronisk Fællesskema Hermed sender NaturErhvervstyrelsen
Læs mereMere specifikke kommentarer om de ovenstående problemstillinger og om de enkelte afsnit er indsat nedenfor:
Dato 7. januar 2015 Side 1 af 5 NaturErhvervsstyrelsen Center for Landbrug, Miljø og Biodiversitet Nyropsgade 30 1780 København V landbrug@naturerhverv.dk; imak@naturerhverv.dk Høringssvar til udkast til
Læs mereSådan søger du grundbetaling under artikel 32
Sådan søger du grundbetaling under artikel 32 Indhold 1. Grundbetaling under artikel 32... 1 2 Sådan finder du kortet over tidligere godkendte og afviste arealer for artikel 32... 3 3 Indtegning af marker
Læs mereSamlet brugerguide til Internet Markkort 2016
Samlet brugerguide til Internet Markkort 2016 Udkast november 2015 Kolofon Samlet brugerguide til Internet Markkort 2016 Udkast November 2015 Denne vejledning er udarbejdet af NaturErhvervstyrelsen i 2015
Læs mereInstruks 3 Grønne krav
Instruks 3 Grønne krav Krav om flere afgrødekategorier Krav om mindst 5% miljøfokusområder Opretholdelse af permanente græsarealer i miljøsårbare områder Instruks for kontrol af arealordninger og efterafgrøder
Læs mereBrugerguide til Internet Markkort 2017
Brugerguide til Internet Markkort 2017 Januar 2017 Kolofon Brugerguide til Internet Markkort 2017 Januar 2017 Denne vejledning er udarbejdet af NaturErhvervstyrelsen i 2017 NaturErhvervstyrelsen NaturErhvervstyrelsen
Læs mereInstruks 3 Grønne krav
Instruks 3 Grønne krav Krav om flere afgrødekategorier Krav om mindst 5% miljøfokusområder Opretholdelse af permanente græsarealer i miljøsårbare områder Instruks for kontrol af arealordninger og efterafgrøder
Læs mereKommentar gældende for Fællesskema 2019
Afgrødekoder, der kan bruges på 5- og 20-ige tilsagnsordninger. e r for miljøtilsagn Kode Navn Miljøgræs MVJ-tilsagn (0 N), omdrift 248 Permanent græs ved vandboring 249 Udnyttet græs ved vandboring 253
Læs mereBraklagte arealer 1 Lavskov 0,3 Efterafgrøder 0,3
Generelt Denne vejledning gennemgår kort om reglerne og hvad du skal være opmærksom på i forbindelse med nye grønne EU krav og planlægning i markprogrammet. 30 pct. af areal støtten fra EU er fremefter
Læs mereNaturhensyn på markniveau Praktiske tiltag der gavner markvildtet
Naturhensyn på markniveau Praktiske tiltag der gavner markvildtet Niels Søndergaard, Afdelingschef Uddannelses og Rådgivningsafdelingen Danmarks Jægerforbund, Kalø Sektionerne: Uddannelse til medlemmer
Læs mereBekendtgørelse om nationalt tilskud til målrettede efterafgrøder
BEK nr 109 af 30/01/2017 (Gældende) Udskriftsdato: 16. marts 2017 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., NaturErhvervstyrelsen, j.nr. 16-8630-000003 Senere ændringer
Læs mereLandbrug & Fødevarer takker for muligheden for at afgive bemærkninger til udkastet til Vejledning om direkte arealstøtte 2017.
Dato 23. november 2016 Side 1 af 19 NaturErhvervstyrelsen Direkte Betalinger Nyropsgade 30 1780 København V Sendt per mail til: madavk@naturerhverv.dk Journalnummer: 16-80183-0000001 Høring over Vejledning
Læs mereFra Plan til Handling er støttet af Landdistriktsmidler og Region Nordjylland.
Fra Plan til Handling er støttet af Landdistriktsmidler og Region Nordjylland. Ejer: Ole Larsen Adresse: Gøttrupvej 351 Fjerritslev Postnummer og by: 9690 Fjerritslev Info Inden mødet med Ole blev der
Læs mereVejledning om direkte arealstøtte 2015
Vejledning om direkte arealstøtte 2015 Grundbetaling, grønne krav, ø-støtte og støtte til unge nyetablerede landbrugere April 2015 Kolofon Vejledning om direkte arealstøtte 2015 Grundbetaling, grønne krav,
Læs mereOpskrift på flere Viber på markerne.
Opskrift på flere Viber på markerne. En operationel gennemgang af virkemidler, der kan forbedre forholdene for Viberne i landbrugslandet. Denne opskrift er tiltænkt naturinteresserede landmænd, som vil
Læs mereMiljø- og Fødevareudvalget MOF Alm.del endeligt svar på spørgsmål 54 Offentligt
Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18 MOF Alm.del endeligt svar på spørgsmål 54 Offentligt Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg Christiansborg 1240 København K Den 8. november 2017 Miljø- og fødevareministerens
Læs mereInstruks 3 Grønne krav
Instruks 3 Grønne krav Krav om flere afgrødekategorier Krav om mindst 5% miljøfokusområder Opretholdelse af permanente græsarealer i miljøsårbare områder Instruks for kontrol af arealordninger og efterafgrøder
Læs mereUdfordringer og muligheder i tilskudsordningerne set fra en planteavlskonsulents stol. v. Anders Vestergaard, LMO
Udfordringer og muligheder i tilskudsordningerne set fra en planteavlskonsulents stol v. Anders Vestergaard, LMO Disposition Hvilke tilskudsmuligheder er der, og for hvilke typer bedrifter vil det være
Læs mereSådan hjælper du markvildtet
Sådan hjælper du markvildtet i samarbejde med Landbrug & Fødevarer og Danmarks Jægerforbund Sådan hjælper du markvildtet 1 Sådan hjælper du markvildtet ønsker med dette indstik i samarbejde med Landbrug
Læs mereBornholms Landbrug. Velkommen til Bornholms Landbrugs planteavlsmøde
Velkommen til Bornholms Landbrugs planteavlsmøde Program Nyheder i Fællesskema 2018 Ukrudt Torben Videbæk Ole Harild Svampe- skadedyrsbekæmpelse Carsten Mouritsen Blomsterstriber Kaffe Klaus Pedersen Platformen
Læs mereFosforregulering. Kort nyt om MFO brak og efterafgrøder m.m.
Fosforregulering Kort nyt om MFO brak og efterafgrøder m.m. Disposition Fosforregulering Efterafgrøder 2017 Andre nyheder 2018 Jordbearbejdnings regler (skema) Frister for afpudsning af græs og brakarealer
Læs mereBekendtgørelse om direkte støtte til landbrugere efter grundbetalingsordningen m.v.1)
Bekendtgørelse om direkte støtte til landbrugere efter grundbetalingsordningen m.v.1) I medfør af 1, stk. 1-5, 1 a, stk. 1 og 2, 4, stk. 1, og 24 i lov om administration af Det Europæiske Fællesskabs forordninger
Læs mereEuropaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt
Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Landbrug Fødevarer, Økologisektion Økologisk Landsforening 4. juni 2010 Forslag til nyt tilskudssystem indenfor Klima, miljø, natur og dyrevelfærd
Læs mereHjælp de vilde bier på landbrugsejendommen
7. maj 2018 Hjælp de vilde bier på landbrugsejendommen Som led i Landbrug & Fødevarers naturkampagne 2018 har SEGES fået til opgave at samle en oversigt over evidensbaserede tiltag, som kan fremme og beskytte
Læs mereDagens program for EU-støtte og vanplaner
Dagens program for EU-støtte og vanplaner Hvad er besluttet i den nye EU-reform? Hvad kan du forberede dig på? Meget er endnu ikke fastlagt Alt kan forandres, indtil vi kender gennemførselsreglerne og
Læs mere