Mellemrum som byrum Om baggrunden for projektet

Transkript

1 Mellemrum som byrum Om baggrunden for projektet 1

2 Indhold Mellemrummenes potentiale. Side 3 To typer dialogredskaber. Side 4-5 Vi ser på disse mellemrum som byrum Hvad er et byrum? Side 6-13 Byrum i byer uden centrum Mellemrummet opstår med den zoneopdelte by Fra at tænke i zoner til at tænke i overgange Hvordan anerkender vi mellemrum som byrum? Kan stier, broer, tunneller og passager være byrum? Hvad kan historien lære os? Hvad er hverdagens byrum? For mere viden om emnet. Side 14 Side 2 2

3 Mellemrummenes potentiale Side 3 Projektet Mellemrum som byrum handler om at inspirere til et nyt blik på byrum ved stationer, indkøbscentre og boligområder. Formålet er at skabe et redskab målrettet kommunale planlæggere, projektledere, boligselskaber og aktive borgere, der ønsker inspiration til, hvordan man kan få øje på og udvikle sådanne områders bærende, stedsbundne kvaliteter. Det er håbet, at projektet kan inspirere fornyelsesinitiativer, der arbejder med forstadens offentlige rum, til at kortlægge og udnytte de kvaliteter og muligheder byrummene allerede besidder. Ønsket er dermed at bidrage til en anerkendende tilgang til arbejdet med nogle af de nyere former for byrum, som vi finder uden for de historiske bykerner. Den centrale pointe er, at der ofte eksisterer et overset potentiale af mellemrum i de nyere byområder vi kalder forstaden. Nogle af disse mellemrum kan med enkle virkemidler spille en vigtig rolle for det sociale liv i denne moderne by. Baggrunden for at arbejde med dette tema er, at stationsområderne, indkøbscentrene og de offentlige områder mellem boligerne ofte opfattes som overskudsarealer uden egentlig berettigelse og nytteværdi og ikke som byrum, hvori mennesker mødes og trives. Med projektet Mellemrum som byrum er ønsket at skabe opmærksomhed på det liv, de traditioner og de ressourcer, der gennem generationer også har udviklet sig i byrum ved stationsområderne, indkøbscentrene og i de offentlige områder mellem boligerne. Projektet er udarbejdet med støtte fra Socialministeriets pulje til forsøg og udvikling i byfornyelsen, og er gennemført som tværfaglige studier af igangværende eller afsluttede fornyelsesprojekter i stationsområdet i Lyngby, Ishøj Bycenter og Byparken i Albertslund Syd. Studierne er gennemført med afsæt i moderne teorier inden for geografi, landskabsarkitektur og etnologi. 3

4 To typer dialogredskaber Side 4 Projektet er resulteret i to typer dialogredskaber: Publikationen Mellemrum som byrum. En lille bog om fornyelse af byrum omkring boligområder, indkøbscentre og stationer samler studierne af alle tre typer byrum og introducerer til baggrunden for projektet. Publikationen kan rekvireres hos Socialministeriet. Serien af præsentationer er versionerede i forhold til henholdsvis baggrunden for projektet, studiet af indkøbscentret, studiet af stationsområdet og studiet af boligområdet. Tanken med disse præsentationer er, at brugerne kan plukke og sammensætte materialet, så det passer til den givne lokale kontekst, man arbejder i. Dialogredskaberne kan rekvireres på Materialet henvender sig til aktører, der arbejder praktisk med områdefornyelse samt til eksperter og offentlige myndigheder, som beskæftiger sig med byudvikling og områdefornyelse. Dialogredskaberne kan med fordel benyttes i arbejdet med at programlægge et områdes fornyelse. 4

5 Vi ser på disse mellemrum som byrum Byparken (Albertslund) Bycentret (Ishøj) Stationen (Lyngby) Side 5 Til de tre typer af byrum, som projektet arbejder med, knytter der sig en række centrale fortællinger, der er gode at kende til, hvis man skal arbejde med planlægning eller fornyelse af lignende byrum. De centrale fortællinger knytter sig til de drømme, der efter Anden Verdenskrig materialiserede sig i et velfærdssamfund. Her påvirkede ideen om lige muligheder til alle både vores offentlige institutioner og systemer, men også vores boliger, byer og byrum. Byparken i Albertslund Syd er resultatet af drømmen om, at der skulle være lys og luft mellem boligerne, og at befolkningen havde bedst af at være tæt på naturen. Det overdækkede bycenter i Ishøj er resultatet af drømmen om, at velfærd var mere end den gode, sunde bolig, og at det også var et spørgsmål om trivsel og service tæt på boligen. Stationen i Lyngby er et resultat af drømmen om at give alle borgere mulighed for at leve et hverdagsliv, der ikke var begrænset til det bolignære område. Disse er alle historier, der fortjener at blive overleveret i en byfornyelsessammenhæng. Det metodiske udgangspunkt for analyserne befinder sig i krydsfeltet mellem rummenes forbindelsesmæssige egenskaber, deres historie og deres hverdagsliv: Forbindelser har været i fokus for at få indblik i tilgængeligheden til rummet. Historien har været central, fordi der muligvis kan eksistere en rummets erfaring, som er opstået over tid. Endelig er hverdagslivet relevant at sætte fokus på for at forstå den situation og de aktiviteter, der finder sted. 5

6 Hvad er et byrum? Side 6 Projektet Mellemrum som byrum undersøger, hvad der gør indkøbscentre, stationsområder og pladser mellem boliger til gode byrum. I lyset af, at op mod 75 procent af den danske bygningsmasse er opført efter Anden Verdenskrig, og at meget af dette byggeri rummer netop disse typer byrum, er der gode muligheder for at udfolde og afprøve nye perspektiver i byrumsanalyser. Derudover må almindelig nedslidning i de kommende år forventes at resultere i fornyelses- og renoveringsindsatser i disse områder. Håbet med projektet Mellemrum som byrum er, at sådanne fornyelsesindsatser vil tage højde for, at en stor del af den bygningsmasse og de planer, der er udviklet i perioden efter Anden Verdenskrig og realiseret i det landskab, vi i dag kalder forstaden, er væsensforskellige fra den mere selvgroede historiske by. Ofte er dimensionerne større, materialerne anderledes masseproducerede og omgivelserne generelt mere planlagte. Præmisserne for byliv er ganske simpelt væsensforskellige fra dét, vi kender i den historiske by. Dette betyder, at det ikke altid giver mening at overføre kvaliteter og kriterier fra den historiske by til forstaden og til dens byrum. Det kan derfor give rigtig god mening, at et byfornyelsesinitiativ i forstaden rejser spørgsmålet om, hvilken rolle byens byrum har, og hvordan mennesker over tid har tilegnet sig byrummene. 6

7 Byrum i byer uden centrum Den antikke by tallets by Den moderne by Side 7 En af de afgørende forskelle på dét, vi i denne sammenhæng kalder den moderne by - eller forstaden - og den historiske by, handler om, at centrummet er opløst. Den britiske arkitekt Cedric Prices forklarer udviklingen ved hjælp af billederne af tre forskellige former for æg. Han har sammenlignet denne udvikling med dét at gå fra et æg med skal til et spejlæg med en fast blomme i midten til røræg, hvor blommen er opløst. I den antikke by er centrum vældig skrøbelig og ofte udsat for angreb. Derfor beskyttes byen af en fast bymur, der virker som æggets skal. I tallets by begynder byen at sprede sig mere som et spejlæg. Byen spredes dog ikke mere, end at centret stadig er inden for overkommelig rækkevidde. Den moderne by eller forstaden er et resultat af denne udvikling, hvor byen spreder sig mere ud i landskabet. Både byerne og byrum er over tid blevet mere sporadiske og spredte. Derfor eksisterer der ikke altid et decideret centrum i forstaden, og de knudepunkter og offentlige rum, som opstår, er svære at afgrænse. En park er i den moderne by ofte en integreret del af boligbebyggelsen, hvor grænsen mellem den private og den offentlige sfære er svær at trække. Ligeledes kan et torv være bygget inde i et overdækket indkøbscenter, hvor de kommercielle interesser kan være så stærke, at det kan være svært at se, hvor grænsen mellem kommercielle tilbud og offentlige serviceydelser går. Til sidst har byrummene i de centerløse byer ofte en større skala end den historiske bys byrum, og ideen bag byrummene, har ikke nødvendigvis haft at gøre med at skabe plads til længerevarende ophold, men snarere som infrastruktur, der skulle sikre tilgængelighed mellem byens dele. Dette har, ifølge Price tilsammen gjort ægget til et røræg. For en byfornyelses- eller planlægningsindsats betyder det, at opgaven med at forny byrum i forstaden er en anden end i den historiske by. Et vigtigt spørgsmål bliver i lyset af denne viden, hvordan mennesker over tid har tilegnet sig den drøm om lys og luft, der materialiserede sig i mellemrummene. Hvad gør i dag mellemrummene til mere end overskudslandskaber? Hvilken aktivitet er der i mellemrummene, og hvordan værdsættes de blandt brugerne? 7

8 Mellemrummet opstår med den zoneopdelte by Side 8 Et andet vigtigt kendetegn ved forstaden og dens byrum er, at der findes uendeligt mange veje, stier, broer, tunneller, sluser og passager. Dette skal ses i lyset af, at disse byer typisk er zoneinddelte byer, der er sammensat af bydele, som ofte vender sig indad mod sig selv frem for udad mod hinanden. Vi kender dette fra storcentrenes arkitektur, som ofte er lukket uden mange vinduer og med få indgange. Det, der forbinder disse zoner eller funktioner, er mellemrummene. Den danske arkitekt og professor Nils Ole Lunds collage viser nogle amerikanske bystrukturer klippet sammen. Collagen illustrerer den opdelte by og giver blik for, hvordan byerne har spredt sig ud over landskabet. De gennemgående veje og stier skærer byens funktioner og zoner over og danner mellemrum mellem byens dele. Forstaden vender sig indad i modsætning til ældre selvgroede byrum, som typisk vender sig mere udad. I middelalderbyen er byrummet nærmest standset ud af bygningsmassen. Med de moderne byer var drømmen at skabe et alternativ til dette snærende bybillede, og ønsket var at skabe byer med masser af lys og luft, hvilket også affødte en hel masse mellemrum. Udfordringen for den, der vil arbejde med forstadens byrum eller den nyere bys mellemrum, er således at arbejde rundt om og med planlægningens zoneopdeling af byen. Dette betyder, at det giver mening at stille skarpt på spørgsmålet om, hvordan forskellige zoner, arealbrug og aktiviteter forbindes i landskabet. Hvordan det bliver muligt at bevæge sig mellem byens dele, og hvilken rolle mellemrummene spiller som byrum. 8

9 Fra at tænke i zoner til at tænke i overgange Side 9 Med viden om, hvad der skete med byrummene i forstaden, bliver opgaven at bruge denne viden til at nytænke planlægningen og fornyelsen af forstadens byrum. Hvordan kan vi flytte blikket fra opdelingen af funktioner, der gerne kendetegner forstaden, til noget, der binder byen sammen eller kan danne overgangene imellem de forskellige funktioner og arealbrug? Med udgangspunkt i Ishøj bymidte, kan potentialet illustreres. Kortet til venstre illustrerer ved de forskellige farver, hvor mange forskellige funktioner, der fordeler sig i området omkring Ishøj Bycenter, som er markeret med lyseblåt midt i kortet. Når det er muligt at afgrænse de forskellige farver forholdsvis tydeligt, skal det ses i lyset af, at de enkelte dele i byen, herunder boligområder, erhvervsområder, rekreative områder og indkøbsområder, er lukkede dele eller funktioner. De enkelte zoner udgør så at sige tilsammen et kludetæppe af isolerede funktioner. Kortet til højre illustrerer, at der i Ishøj er ganske gode forudsætninger for at gøre sig strategiske overvejelser om, hvordan man kan sy kludetæppet sammen. De røde linjer signalerer de mellemrum eller grænseområder, der etablerer overgangen fra en funktion til en anden. Mængden og størrelsen på disse rum fortæller, at der er et stort potentiale at arbejde med. 9

10 Hvordan anerkender vi mellemrum som byrum? Rummets forbindelser Rummets historie Rummets hverdagsliv Side 10 På baggrund af viden om forstadens udviklingshistorie og logik, ved vi nu, at fornyelses- og planlægningsinitiativer i sådanne byer, bør gøre en særlig indsats for at stille skarpt på spørgsmålet om, hvad der kendetegner byens byrum. Pointen er, at stationsområderne, indkøbscentrene og pladserne mellem boligerne i sig selv bør opfattes som fuldendte byrum og ikke degraderes til en ufuldendt kopi af den historiske bys byrum. Byrum som stationspladserne, de overdækkede indkøbscentre og pladserne mellem boligerne bliver som nævnt ikke altid anerkendt eller udfoldet som værdige rammer for det gode liv eller som regulære byrum i planlægnings- og byudviklingssammenhænge. Ofte har vi ganske enkelt svært ved at fastslå og definere deres kvaliteter. Ligesom vi ikke har noget entydigt dansk begreb, der fortæller hvad forstaden er for en størrelse, så har vi heller ikke gode begreber for, hvad der kendetegner denne type bys byrum. Uden et anerkendende blik for, hvad der kendetegner netop disse rum, risikerer vi, i vores bestræbelser på at forny dem, at overse hvad der er, der fungerer ved dem, og hvad vi skal bygge videre på. Fornyelsesinitiativer, der arbejder med moderne byrum, bør skærpe opmærksomheden på både rummets historie, dets hverdagsliv og det landskab, der muliggør bevægelse og forbindelser på tværs af byernes dele. 10

11 Kan stier, broer, tunneller og passager være byrum? Side 11 Tanken om at se mellemrummet som byrum handler om at tænke i nye tidsmæssige sammenhænge og afstande eller nye konceptuelle forbindelser mellem områder. Kan man skabe særlige aktiviteter og oplevelsestilbud på stiforbindelsen mellem den lokale folkeskole og byens øvrige funktioner, zoner eller byrum og derved skabe øget tryghed og liv i byen? Kan aktiviteterne tilrettelægges, så de kan indgå i eksempelvis skolernes undervisning? Og kan man styrke sammenhængen mellem det lokale indkøbscenter og kulturelle og sociale tilbud og aktører såsom museer, skoler og foreninger ved at arbejde i de ruter, der forbinder stederne? Ideerne opstår, når man kortlægger byrummene og udpeger de områder, man ønsker at styrke og kæde sammen. Det handler om at tage udgangspunkt i indkøbscentret, stationen eller området mellem boligerne og få øje på stedernes byrumsopland. I Ishøj kan man i øjeblikket køre hele vejen til døren med indkøbsvognen, når man som borger har handlet i bycentret. Hvad der normalt er anset som tilhørende et kommercielt overdækket bycenter og dets parkeringspladser, er her spredt ud i det grønne område mellem boligerne. Man kan her stille indkøbsvognen i bås foran opgangen frem for ved bilen og derved trille gennem de mange stier, uden at få lange arme. Med afsæt i denne tankegang bliver mellemrum til en ny form for hybrid en ny form for byrum, som byfornyelses og planlægningsinitiativer bør være opmærksomme på. 11

12 Hvad kan historien lære os? Side 12 Blandt det, der gør arbejdet med byrum uden for den historiske by anderledes end arbejdet med byrum i den historiske by, er, at historien ikke råber særlig højt i sådanne rum. Dette kan være et problem, idet der er en tendens til, at byrummenes betydning og samlede værdi ikke vægtes ligeså højt, som når historien er tilgængelig som i købstadens og middelalderbyens historiemættede byrum. Ved fornyelse i disse typer byer, er man ofte meget bevidst om byens kulturelle arv og fortælleværdi og om hvilke erindringer og traditioner, der knytter sig til rummene. Ofte glemmer vi, at mange af de nyere byområder - såsom Albertslund, Ishøj og dele af Lyngby - stammer fra tiden efter Anden Verdenskrig, og som sådan har været hjem for snart mere end to generationer. Det betyder, at de kulturelle normer og værdier, der over tid er knyttet til byrum her, ofte er knap så umiddelbare som i den historiske by, men også at de eksisterer under den umiddelbare overflade. Ofte må der et mere undersøgende blik til for at opdage de nyere byrums kulturhistoriske lag, deres værdier og normer. Det kulturhistoriske gravearbejde kan dels være et spændende arbejde, der kan bidrage til interesse og forankring hos de sande eksperter, nemlig borgerne, dels bidrage til at give retning på fornyelsesinitiativet. I Albertslund Syd gav en analyse af byens kulturarv blik for, at kanalen, der løber tværs gennem byen, var et meget vigtigt aktiv for borgerne. Den efterhånden tilgroede kanal viste sig for mange af byens borgere, at have været et vigtigt omdrejningspunkt. Selvom byplanen for Albertslund Syd skabte haver og kroge, som beboerne kunne mødes i, blev det ved kanalen, borgerne valgte at mødes. For byplanlæggerne var kanalen en teknisk foranstaltning til opsamling af vand, men for beboerne blev den byens hjertebarn. 12

13 Hvad er hverdagens byrum? Side 13 I byfornyelsen og i byens daglige liv er det vigtigt, at så mange brugergrupper som muligt har mulighed for at bruge det offentlige rum. Derfor er det vigtigt at skabe sig et overblik over, hvilke brugergrupper der findes, og hvordan disse grupper tilegner sig byrummet på forskellig vis. Er der særlige grupper, der har særlige vaner eller traditioner knyttet til byrummet, og kan man i byfornyelsen bakke op om dette gennem permanente eller midlertidige tiltag og på den måde påvirke livet i byrummet? I modsætning til i den historiske bys torve, parker og pladser er det overdækkede bycenter, stationspladsen og området mellem boligerne ikke nødvendigvis skabt som opholdssteder, men som mellemrum i en sekvens af zoner og funktioner. Dette har betydning for, hvilken form for lokalt ejerskab, der knyttes til byrummet og for sammensætningen af brugere i byrummet. En analyse af brugergrupper kan udføres på mange forskellige måder alt efter, hvor mange ressourcer man har til rådighed, og hvilken viden man ønsker at få ud af en sådan analyse. I studierne af Byparken i Albertslund Syd, Lyngby Station og Ishøj Bycenter, er analysen af brugergrupper holdt på et meget overordnet niveau, hvor spørgsmålet om tilhørsforhold har været centralt. 13

14 For mere viden om emnet Mellemrum som byrum. Projektet er udviklet med støtte fra Socialministeriet. I serien af dialogredskaber er der udviklet fire præsentationer: Du har nu fået præsentationen om baggrunden for projektet og kan dykke ned i henholdsvis studiet af stationsområdet, indkøbscentret og områder mellem husene. Redskaberne kan benyttes som et supplement til publikationen Mellemrum som byrum. Materialet kan rekvireres hos Socialministeriet på Byfornyelsesdatabasen. Databasen samler viden om de projekter, der støttes under byfornyelsesloven. Læs mere: Side 14 14