HØBJERG GIM 3750 UDGRAVNINGSRAPPORT v. cand. phil. Tim Grønnegaard

Transkript

1 UDGRAVNINGSRAPPORT v. cand. phil. Tim Grønnegaard

2 UDGRAVNINGSRAPPORT v. cand. phil. Tim Grønnegaard Undersøgelsens forhistorie Dansk Råstof Industri A/S fik 2006 indvindingstilladelse fra Frederiksborg Amt til at foretage indvinding af grus og sand på ejendommen matr. 5a m.fl. Høbjerg by, Helsinge. Gilleleje Museum foretog oktober 2007 en arkæologisk prøveundersøgelse af de to indvindingsområder (se prøveundersøgelsesrapport v. T. Grønnegaard). Ved denne undersøgelse fremkom fire koncentrationer af kogestensgruber fordelt på tre forskellige bakker. Desuden en samling lertagningsgruber med jernalderkeramik, udsmidslag med forhistorisk keramik samt et stort rundt anlæg på en bakketop. Gilleleje Museum udfærdigede et budget for en arkæologisk udgravning af disse fortidsminder. Budgettet blev forhåndsgodkendt af bygherre (Dansk Råstof Industri v. NN) i brev af 31/ og godkendt af Kulturarvsstyrelsen i brev af 6/ Undersøgelsen fik økonomisk støtte af Kulturarvsstyrelsen. Undersøgelsens forløb, bemanding og metode Undersøgelsen fandt sted i perioden november Daglig leder var cand. phil. Tim Grønnegaard. Samtlige anlæg var blevet opmålt med GPS i forbindelse med prøveundersøgelsen og der blev ikke foretaget yderligere maskinafdækning, idet alle anlægskoncentrationer var blevet afgrænset under forundersøgelsen. Alle anlæg blev imidlertid opmålt separat 1:100 for at kunne beskrive og klassificere dem nærmere i fladen. Anlæg og enkeltfund blev bogstavnummereret (a, b, c..aa, ab o.s.v.) og fund/trækulsprøver blev indledningsvis henført til disse anlægsnumre og efterfølgende x-nummereret (se fundliste). Alle stolpehuller og mindre gruber blev snittet og beskrevet 1:20. Hovedparten af kogestensgruberne blev snittet og beskrevet og samtlige kogestensgruber blev gennemgået for trækul til C14-datering, så der var et så bredt udvalg af prøver at vælge imellem som muligt. Trækulsprøverne fra undersøgelsen blev C14-dateret af Poznan Radiocarbon Laboratory (Polen). De fem budgetterede prøver rakte kun til at datere ca. 8% af kogestensgruberne. Prøverne blev derfor udvalgt dels efter et spredningskriterium (for at se, om forskelle i beliggenhed kunne være kronologisk betinget), dels primært fra koncentrationer, så man gennem én datering kunne datere et antal øvrige anlæg. Store trækulsstykker blev prioriteret frem for små for at minimere risikoen for forurening ved dyreaktivitet. Det grubehuslignende anlæg ca blev udgravet og tømt meget omhyggeligt med ske på grund af dets ganske særlige karakter og jordprøve udtaget til makrofossilanalyse. Prøven blev analyseret af Annine Moltsen, NOK (Natur og Kultur). Brændte knogler fra en af kogestensgruberne blev analyseret af Niels Lynnerup fra Antropologisk Laboratorium. Et kompleks af store lertagningsgruber fra jernalderen blev udgravet ved tynde skrab af en minigraver stillet til rådighed af bygherre. Udgravningen blev fotodokumenteret med digitalfotos.

3 ANLÆGSBESKRIVELSER Vestlige område Grubehus anl. ca På toppen af den centrale højning blev der lavet et 10 x 10 meter stort felt for at eftersøge evt. spor af gravhøj eller gravplads, som typisk ligger på toppen af sådanne markante højninger. På Original 2-kortet fra 1800-tallet ses angivet en højning, der med god vilje kunne tolkes som en gravhøj (se fig. 2). Præcis på bakkens højeste top fandtes et regelmæssigt ovalt anlæg (2,3 x 2,1 m) (se fig. 4). Anlægget blev snittet og efterfølgende tømt med ske. Gruben var 30 cm dyb, havde lodrette sider og flad bund (se fig. 5-7). Fylden i gruben var påfaldende homogen, idet der ikke var nogen synlig lagdeling fra top til bund og heller ikke spor af noget egentlig gulvlag eller aktivitetslag. Alt materialet i gruben virkede opfyldt ad én omgang også spredningen af fund virkede ret jævn. Fylden bestod af sortbrun sodsværtet humøs muld. Det meget humøse præg kunne antyde, at en stor del af materialet består af omdannet organisk materiale. Grubens fyld var meget rig på kulturspor: en del trækulsnister, en del små stykker ildskørnet flint, talrige jævnt spredte håndstore ildskørnede sten, talrige nister og små klumper af brændt ler/lerklining (se fig. 74), en del små stykker brændt knogle (jævnt spredt) (se fig. 76), samt spredte samlinger af tand fra hest/ko/får ell. lign. (se fig. 76), som antyder, at gruben oprindelig har indeholdt en del nu bortrådnet knogle. Endvidere fandtes talrige keramikskår (ca. 230 skår, heraf 45 randskår). Skårene stammer fra et forbavsende højt antal forskellige repræsenterede kar, ca. 40, heraf hovedparten små toleddede bægre, enkelte mellemstore kar, men ingen store forrådskar (se fig ). Denne fordeling tyder på, at det ikke er en repræsentativ del af en husholdnings lerkar, der er repræsenteret, ligesom kun få skår fra hvert kar er til stede. Keramikken kan dateres til yngre romersk jernalder. Udover keramikken fandtes i alt 13 fragmenter af vævevægte (se fig ); mindst 3 af dem sås at være af den pyramideformede type, som klart kan dateres til yngre romersk jernalder, snarest 3. årh. e. kr. Det er første gang, denne type vævevægte er fundet i Gilleleje Museums område. Vævevægtsfragmenterne fandtes jævnt spredt i fylden, dvs. ingen af dem kan siges at være aflejret på stedet, hvor de har været brugt. Herudover fandtes et fragment af en buet bronzestang (se fig. 77), som muligvis kan være en del af en dragtnål/fibula ell. lign. Tolkningen af anlægget er ikke lige til: anlæggets regelmæssige form, lodrette sider og flade bund udelukker, at der er tale om en banal råstofgrube. Gruben må derfor have haft en primær funktion på stedet forud for opfyldningen med bopladsaffald. Anlæggets form, dimensioner og datering peger mod en tolkning som grubehus. Det lykkedes imidlertid ikke, trods ihærdig eftersøgning, at finde stolpehuller, der kan have båret taget i et sådant grubehus. Indholdet af vævevægte er også typisk for grubehuse, der ofte kan tolkes som vævehytter, men her findes de oftest i gulvniveau, hvilket ikke er tilfældet i anl. ca. Følger vi grubehus-hypotesen, hvilket jeg finder den mest sandsynlige, kan man forestille sig, at den bærende konstruktion har været en form for risfletning, der ikke har efterladt sig spor i undergrunden bygningens ringe størrelse nødvendiggør ikke et særligt kraftigt tag. Mange af genstandene fra fylden vidner om brug af ild: trækul, brændt flint, brændt knogle og brændt lerklining. Den høje frekvens af små bægre i keramikmaterialet vidner også om særlige aktiviteter i nærheden af anlægget. Disse særlige aktiviteter, der involverer ild og fin keramik må have foregået i umiddelbar nærhed af anl. ca, da man næppe ville transportere den store mængde affald så langt. Tolkningen af anlægget må helt klart på en eller anden måde sættes i relation til beliggenheden på toppen af et meget markant bakkedrag. En sådan beliggenhed er ikke typisk for grubehuse, der typisk ligger lavere end den tilhørende bebyggelse. Ud over udgangshypotesen som mulig grav, var vi også opmærksomme på en mulig relation til en bavnehøj

4 og dennes funktioner i varslingsøjemed, idet nabobakken mod nord bærer navnet Bavnehøj (se fig. 81). Der er dog ikke noget i fundmaterialet, der underbygger en sådan kobling. En jordprøve fra anl. ca er analyseret for makrofossiler af cand. scient. Annine Moltsen. Der kom ikke meget ud af det, som ikke kunne iagttages med det blotte øje, men hun konkluderede følgende: De forskellige typer af fund i prøverne giver ikke nogen entydig forklaring på anlæggets funktion, der synes at afspejle mange forskellige aktiviteter. Det kan dog slås fast, at der har været anvendt åben ild på stedet, men det kan ikke afgøres, om det er fra et åbent ildsted, eller om der tillige har været et lukket anlæg som en ovn, da der ikke blev fundet smeltet ler, der er karakteristisk for sidstnævnte. Da der ikke blev fundet nogen frø i prøven, kan analyserne ikke bidrage med nye oplysninger om anlæggets funktion og de aktiviteter, der er foregået på stedet. Dog er de små flager af irret metal påfaldende. Kogestensgruber I det vestlige område fandtes i alt 48 kogestensgruber (anl. z, æ, å, aa, ab, ac, ad, ae, af, ag, ah, ai, aj, ak, al, am, an, ao, ap, aæ, aå, bd, bd, bf, bg, bh, bi, bj, bl, bm, bo, bp, bq, br, bs, bt, bu, bv, bw, bx, by, bæ, bø, cg, ck, cl, cn, co, cp, cq) heraf langt hovedparten inden for 2 koncentrationer på hhv. 24 og 13 stk. (se fig. 8 samt fig ). Begge disse koncentrationer var kendetegnet ved en beliggenhed på sydsiden af hvert sit bakkedrag, halvvejs nede ad bakken. Begge koncentrationer lå på tværs af bakken og fulgte omtrent den samme højdekurve. Ingen af kogestensgruberne lå på række, men lå dog i koncentrationerne med så regelmæssige mellemrum (der var ingen overlapninger), at man må gå ud fra, at de er benyttet inden for en forholdsvis kort årrække. Gruberne varierer en del i størrelse og form: runde gruber fra 60 til 120 cm i diameter og rektangulære gruber cm lange. I reglen var gruberne kun bevaret cm i dybden, dvs. kun det nederste lag med ildskørnede sten og sod. Det kan forklare, hvorfor kun så få af dem indeholdt fund af keramik eller flint disse fund plejer kun at ligge i de opfyldningslag, der ligger over brugslagene (6 gruber indeholdt et enkelt sideskår og 3 gruber indeholdt 1-2 flintafslag). 32 af gruberne indeholdt trækul egnet til C14-datering, så der var prøver nok at vælge imellem. En af gruberne, anl. bh (se fig. 10) indeholdt en koncentration af brændt knogle, hvilket er meget usædvanligt for kogestensgruber. Knogleresterne blev sendt til bestemmelse på Zoologisk Museum, for om muligt at afgøre, om de stammede fra menneske eller dyr. Zoologisk Museum kunne ikke afgøre sagen og sendte knoglerne videre til Antropologisk Laboratorium, som i skrivende stund ikke er kommet til nogen konklusion. Måske kan knoglerne være endt i kogestensgruben som følge af aktiviteter i den nærliggende staklade (s.d.)? Ud over de to nævnte hovedkoncentrationer lå mod øst en koncentration på 4 gruber (se fig. 12). Resten af gruberne var enlige eller 2 sammen. Datering: 3 af kogestensgruberne i den vestlige del er C14-dateret, anl. ad, bh og cn. De to førstnævnte stammer fra hver sin af de store koncentrationer og er dateret omtrent samtidigt til hhv f.kr. og f.kr., dvs. svarende til per. II førromersk jernalder. Det viser, at de to store koncentrationer af kogestensgruber i området formentlig er skabt af den samme bebyggelsesfase på stedet. Den tredje datering (anl. cn), der stammer fra den tredje koncentration af kogestensgruber, liggende lavt mod øst, er klart ældre ( f.kr.), svarende til periode V-VI yngre bronzealder. Dette må afspejle en ældre bebyggelse på stedet. Staklade Midt i den sydlige koncentration af kogestensgruber fandtes et firestolpehus af stakladetype (se fig. 10) (anl. ba, bc, cw og cx). Bygningen er regelmæssigt kvadratisk, idet der er 3,5-3,7 meter mellem stolperne i begge akser. Strukturen er rimeligt sikker, idet stolpehullerne er cm med lodrette sider, alle med indhold af trækul. 3 af dem her et markant islæt af nister af brændt ler,

5 hvilket også knytter dem sammen, idet de omgivende kogestensgruber ikke indeholder brændt ler. Tre af kogestensgruberne (bd, be, bf ) ligger inden for bygningens område og kan således ikke være samtidig med denne. Det er dog uvist, om bygningen er ældre eller yngre end kogestensgruberne ingen keramik ell. lign. kunne bidrage til dette. Måske kunne den have relation til andre af kogestensgruberne? I alt fald virker det mest sandsynligt, at også dette anlæg skal henføres til den førromerske fase kogestensgruben anl. bh, der er dateret ligger ret regelmæssigt både i orientering og symmetriakse af stakladen måske kan disse to anlæg relateres? Anl. ba er den eneste kogestensgrube, der indeholder brændt knogle måske kan dette henvise til en aktivitet i stakladen. En lignende enlig staklade i et kogestensgrubeområde kendes fra udgravningen Udsholtvej GIM 3797 ved Blistrup. Lertagningsgruber I udgravningens nordøstlige del fandtes en lille klynge store lertagningsgruber (anl. aq og ar ) (se fig. 14). Gruberne hang sammen i uregelmæssige klynger, men kunne opløses i flere mindre gruber på op til 60 centimeters dybde. Gruberne så ud til at være fyldt op hen ad vejen, dvs. dels ved erosion, dels ved husholdningsaffald med trækul og keramik. Keramikken, der stammer fra mindst 6 forskellige kar, er grove bopladskar, bortset fra ét, som er en sortglittet potte (fig. 23). Keramikken ser ud til at kunne dateres til sen førromersk jernalder og modsvarer antagelig en af de bopladsfaser, der er repræsenteret i kogestensgruberne. Tolkningen som lertagningsgruber er klar, dels på grund af grubernes uregelmæssighed, dels fordi de ligger i et velafgrænset område, hvor undergrunden består af rent ler i modsætning til de omgivende områder, hvor undergrunden er sand eller sandet ler. Enkeltfund I den nordlige del var flere eksempler på keramikfund fra nedre muldlag (anl. x, y, ø, cu, og cv). et fra anlæg x (fig. 22) er antagelig fra ældre jernalder og den øvrige keramik ser også ud til at være fra jernalderen. Midt i den nordlige del var en markant naturlig sænkning, hvor undergrunden lå op til 220 cm under den nuværende overflade. Nederst fandtes et keramikskår med et hul af uvis funktion (fig. 78). Dette viser klart, at der er sket en stor grad af jordtransport siden oldtiden fra de højere liggende dele til sænkningerne. Dette er et meget hyppigt fænomen i områder med kuperet terræn kombineret med sandet undergrund. Dette er antagelig forklaringen på, at der på prøveundersøgelsen ikke fandtes spor af et eneste beboelseshus fra oldtiden på trods af, at kogestensgruber, lertagningsgruber og enkeltfunden keramik klart dokumenterer adskillige bebyggelsesfaser på stedet i yngre bronzealder og ældre jernalder: bebyggelsen, der har ligget på de højere liggende steder er høvlet af som smør i den sandede undergrund. Undersøgelsen fra det bakkede område ved Ammendrup (GIM 3574) viste, at samtlige højninger i området havde omgivende udsmidslag med keramik, men at husene kun var bevaret på højninger med leret undergrund. Østlige område (se fig. 1 og 3) Kogestensgruber I det østlige område fandtes i alt 8 kogestensgruber (se fig. 9). I modsætning til det vestlige område lå gruberne ikke her i klynger, men lå højst to og to sammen. Gruberne er ret forskellige i størrelse, men i alle tilfælde gælder det, at kun det nederste lag med sten og trækul er bevaret. Gruberne lå overvejende på den lavere liggende del af højningen. Dette kan både tolkes som et resultat af

6 erosion på højningens top og som begrundet i, at den tilhørende bebyggelse har ligget på toppen af højningen. Datering: To af kogestensgruberne i det østlige område, anl. a og j, er C14-dateret. Anl. j er dateret til , svarende til yngre bronzealder, per. VI på overgangen til førromersk jernalder. Anl. a er dateret til f.kr. svarende til sen førromersk jernalder, dvs. klart tilhørende en yngre bebyggelsesfase. Sammenligner man med dateringerne fra det vestlige område, kan dateringen af anl. j evt. jævnføres med anl. cn ( f.kr.), mens det kræver mere god vilje at jævnføre anl. a med anl. ad og bh (hhv f.kr og f.kr.). Snarest er der tale om to forskellige bebyggelsesfaser i førromersk jernalder. Øvrige anlæg Mod vest fandtes en samling stolpehulslignende anlæg uden synlig orden, hvoraf nogle indeholdt trækul og brændt ler. Kun et af disse kunne efter snitning med rimelighed tolkes som et stolpehul, så disse anlæg indgår ikke i tolkningen af pladsen. I samme område fandtes to små tynde sodsværtede anlæg (anl. o og r) af uvis funktion de var ikke kogestensgruber. I en lavning mod vest fandtes under 150 cm muld en 2 meter bred bræmme af rødbrændt sandet ler umiddelbart over undergrunden. Det stod ikke klart, om leret er varmepåvirket på stedet eller er smidt her. Tolkning uvis, men måske kan det rødbrændte ler her have en relation til den rødbrændte ler i de stolpehulslignende anlæg ca. 15 m mod nord herfor. KONKLUSION Udgravningen ved Høbjerg vidnede om bebyggelsesfaser fra mindst fire forskellige perioder af yngre bronzealder og ældre jernalder. Fundene fra pladsen udgjordes hovedsageligt af kogestensgruber (i alt 56 stk.), heraf langt hovedparten i to koncentrationer, der begge udfra C14- dateringer synes at kunne henføres til midten af førromersk jernalder (per. II). Gruberne lå intetsteds på række, men syntes at respektere hinanden. Gruberne i koncentrationerne lå halvvejs nede af bakkens sydside på omtrent samme højdekurve. En af koncentrationerne havde en tilhørende staklade -bygning. En mindre koncentration i en lavning er C14-dateret til yngre bronzealder per. V-VI. I det østlige område ligger kogestensgruberne mere spredt; en af dem er dateret til yngre bronzealder per. V-VI, en anden til sen førromersk jernalder (per. II-III). Her ud over fandtes en samling lertagningsgruber med keramik fra førromersk jernalder, samt enkelte keramikfund fra nedre muldlag, der sandsynligvis også stammer fra denne periode. Det mest spektakulære fund er en oval grube på en markant bakketop nær en bavnehøj med skår fra talrige bægre og små kar fra yngre romersk jernalder samt fragmenter af pyramideformede vævevægte, en type, der ikke tidligere er kendt fra Gilleleje Museums område. Anlægget tolkes som en form for grubehus, selv om stolpehuller mangler og den topografiske beliggenhed er atypisk. Lokaliteten tegner et billede, der efterhånden er velkendt fra Gilleleje Museums område: en høj grad af stedfast bebyggelse fra midten af yngre bronzealder til slutningen af førromersk jernalder. Før og efter dette tidsrum ser bebyggelsesbilledet ud til at skifte, ligesom der ser ud til at ske et brud i bebyggelsesmønstret fra midten af ældre germansk jernalder. Fra Høbjerg er der som nævnt også tegn på aktivitet i yngre romersk jernalder. Lokaliteten er også endnu et eksempel på pladser, hvor mængden af bopladsindikationer er stor, men hvor de primære bebyggelsesspor: hustomterne, glimrer ved deres fravær. Årsagen er antagelig

7 at hustomterne på de sandede højninger er pløjet væk og kun de dybere nedgravede anlæg som kogestensgruber og råstofgruber samt udsmidslag i lavninger er bevaret. Gilleleje 2. juni 2008 Tim Grønnegaard arkæolog cand. phil.

8 OVERSIGTSKORT Undersøgelsesområderne er markeret med rød raster. Vådmark er angivet med blå raster. Fig. 1 Original 2-kort over Høbjerg fra Fig. 2 Med rød pil er angivet mulige gravhøje. Den nordligste af dem er selve Bavnehøjen. De to andre er eftersøgt med 10 x 10-meter-felter på prøvegravningen.

9 OVERSIGT PRØVEGRØFTER Prøvegrøfter og udgravningsfelter er markeret med rødt. Fig. 3

10 ANL. ca Anl. ca er indrammet med sort. Anl. ca (grubehuslignende anlæg) i fladen, set fra N. Fig. 4 Anl. ca, profil, set fra Ø. Fig. 5 Anl. ca. tømt, set fra Ø. Fig. 6 HØBJERG Anl. ca, lagbeskrivelse Fig. 7 1 Sortbrun sodsværtet humøs muld med en del trækulsnister (tendens til lidt mere sod mod bunden), talrige nister og små klumper brændt ler, en del jævnt spredte små stykker brændt flint, talrige jævnt spredte håndstore ildskørnede sten, en del små stykker brændt knogle (jævnt spredt), en del keramikskår (jævnt spredt) fra mange forskellige kar, heraf en del små kar og bægre, heraf nogle toleddede, en kegleformet vævevægt samt stumper af flere andre vævevægte samt spredte ubrændte tænder fra hest/ko (der har formentlig også været en del, nu bortrådnet knoglemateriale). Makroprøve udtaget samt trækulsprøve til C14. 2 Gult sandet ler (undergrund).

11 UDBREDELSE AF KOGESTENSGRUBER Udbredelse kogestensgruber, vestlige område. af Fig. 8 HØBJERG Udbredelse af kogestensgruber, østlige område. Fig. 9

12 KONCENTRATION AF KOGESTENSGRUBER HØBJERG Koncentration af kogestensgruber i vestlige område. Fig. 10 Kogestensgruber er fremhævet med sort. Anl. bh, der indeholdt brændte knogler, er C14-dateret ( f.kr.). Stolpehuller til stakladeanlæg er angivet med brunt.

13 KONCENTRATION AF KOGESTENSGRUBER Koncentration af kogestensgruber i vestlige område. Kogestensgruben anl. ad er C14-dateret ( f.kr.). Fig. 11 Koncentration af kogestensgruber i vestlige område. Kogestensgruben anl. cn er C14-dateret ( f.kr.). Fig. 12

14 DIV. ANLÆG Kogestensgrube anl. ad i snit. Fig. 13 HØBJERG Lertagningsgruber i vestlige område. Fig. 14

15 FOTOS Østlige område: Situationen før undersøgelsens start (xx/xx 2007): muldafrømmet flade. Fig. 15 Oversigt over det østlige område med prøvegrøfter, set fra NV. Fig. 16 Oversigt over det vestlige undersøgelsesområde med prøvegrøfterne halvvejs færdiggravet. Fig. 17

16 C14-DATERINGER C14-dateringer østlige område. fra Fig. 18 C14-dateringer vestlige område. fra Fig. 19

17 GENSTANDSFOTOS Anl. b Nedre muldlag. Fig. 21. Anl. x Nedre muldlag. Fig. 22. Anl. aq Lertagningsgrube Fig. 23 af sortglittet potte. Anl. aq Lertagningsgrube Fig. 24

18 GENSTANDSFOTOS Anl. aq Lertagningsgrube Fig. 25 Anl. aq Lertagningsgrube Fig. 26 Anl. aq Lertagningsgrube Fig. 27 Anl. aq Lertagningsgrube Fig. 28

19 GENSTANDSFOTOS Anl. bh Kogestensgrube x39 Brændt knogle. Ca. 100 små fragmenter, uvis art Fig. 29 Anl. bå Nedre muldlag. x51 Fig. 30. Fig. 31. Fig. 32 Div. øskner. Div. randskår fra 10 forskellige kar.

20 GENSTANDSFOTOS x52 Anl. ca Fig. 33 Grubehuslignende anlæg.. x52 Anl. ca Fig. 34 Grubehuslignende anlæg.. x52 Anl. ca Grubehuslignende anlæg.. Fig. 35 x52 Anl. ca Grubehuslignende anlæg.. Fig. 36 x52 Anl. ca Grubehuslignende anlæg.. Fig. 37

21 GENSTANDSFOTOS x52 Anl. ca Grubehuslignende anlæg.. Fig. 38 x52 Anl. ca Fig. 39 Grubehuslignende anlæg.. x52 Anl. ca Fig. 40 Grubehuslignende anlæg.. x52 Anl. ca Grubehuslignende anlæg.. Fig. 41 x52 Anl. ca Grubehuslignende anlæg.. Fig. 42

22 GENSTANDSFOTOS x52 Fig. 44 x52 Fig. 43 x52 Fig. 45 x52 Fig. 46 x52 Fig. 47 x52 Fig. 48

23 GENSTANDSFOTOS x52 Fig. 49 x52 Fig. 50 x52 Fig. 52 x52 Fig. 51 x52 Fig. 53

24 GENSTANDSFOTOS x52 Fig. 55 x52 Fig. 54 x52 Fig. 56 x52 Fig. 57 x52 Fig. 58 x52 Fig. 59

25 GENSTANDSFOTOS x52 Fig. 61 x52 Fig. 60 x52 Fig. 63 x52 Fig. 62 x52 Fig. 64 x52 Fig. 65

26 GENSTANDSFOTOS x52 Fig. 66 x52 Fig. 67 x52 Fig. 68 Bægerbund x52 Fig. 69 Øsken x53-56 Vævevægte Fig. 70

27 GENSTANDSFOTOS x52 Pyramideformet vævevægt Fig. 71 x54 Fig. 72 Pyramideformet vævevægt. x55 Fig. 73 Pyramideformet vævevægt.

28 GENSTANDSFOTOS x57 x59 Fig. 75 Brændt lerklining. Brændt flint. Fig. 74 x62 Fig. 77 Bronzestang/nål x54 Fig. 76 Dyretænder og brændte knogler. x79 Anl. cv Nedre muldlag. Keramikskår med gennemboring. Fig. 78

29 GAMLE FOTOS Postkort fra Høbjerg ca. 1900, set fra nord. Grønhøjgård ses til højre. Fig. 79 Luftfoto af Grønhøjgård ca. 1935, set fra syd. Fig. 80 Høbjerg baun Set fra øst. Fig. 81