Adipositas foreningen landsforeningen for overvægtige

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Adipositas foreningen landsforeningen for overvægtige"

Transkript

1 Adipositas foreningen landsforeningen for overvægtige TEMA Overvægt og følgesygdomme Overvægt og følgesygdomme Livsstilssygdomme en misvisende betegnelse Nyhedsbrev nr. 1 Marts Indhold Mit liv som fed Opskrifter Øget livskvalitet ved operation! Endelig sejr! Kort Nyt Stof til eftertanke Boganmeldelser Aktivitetskalender Referat fra generalforsamlingen

2 FORMANDENS Af Formand Nina Frahm Klumme! Overvægt og følgesygdomme Konsekvenserne af overvægt / fedme og de følgesygdomme som vi alle har fået printet ind i vores hjerner er skræmmende. Det forlyder at vi er ca. 1,4 millioner overvægtige i Danmark og med en fedmeepidemi er antallet stærkt stigende. Når vi samlet er ca. 5,4 millioner mennesker i Danmark vil vi ifølge lægfolk, fagfolk, forskere, sandsigere, politikere og andre godtfolk snart være en uddøende race. Vi overvægtige risikerer at pådrage os alverdens sygdomme alene fordi vi vejer for meget. Søger man på nettet Overvægt og følgesygdomme, vil man blive bombarderet med sider der fortæller om hvilke alvorlige konsekvenser du udsætter dig selv og måske dine børn for ved at være overvægtig. Overvægt er genstand for øget risiko for alvorlige sygdomme og dødelighed, her nævnes blot nogle af dem; hjerte-karsygdomme, kræft, forhøjet blodtryk, dyslipidæmi, insulinresistens, osteoartrit, søvnapnø, astma, smerter i ryg og lænd, lidelser i galdeblæren, slidgigt, unormale kønshormonniveauer, polycystisk ovariesyndrom og nedsat fertilitet, barnløshed. Endelig er der risici forbundet med fødsler, når moderen er overvægtig. Dette kan medføre skader og i værste fald kvælning af barnet ved fødslen. Med de massive og skræmmende informationer som er offentligt tilgængelige og med mere eller mindre lødig doku- mentationer, er der vel ikke noget at sige til, at overvægtige børn, unge, voksne og ældre udvikler psykosociale problemer som f.eks. depression, angsttilfælde, ensomhed, isolation, diskrimination og mobning og spiseforstyrrelser som tvangsspisning, anoreksi og bulimi. Jeg anbefaler at læse artiklen:»livsstilssygdomme en misvisende betegnelse«. Af Signild Vallgårda, lektor, cand.mag., dr.med. Afdeling for Sundhedstjenesteforskning på Institut for Folkesundhedsvidenskab. Overvægtige koster samfundet kassen eller gør de? Der er også sat tal på hvor meget overvægtige koster samfundet, det skønnes at koste 7 milliarder. Set alene er tallet selvfølgelig voldsomt stort men sammenligner man de 7 milliarder med alle andre livsstilsrelaterede sygdomme ser tallene anderledes ud. Det estimeres, at omkostninger forbundet med fedme gennemsnitligt beløber sig til 8% af det samlede sundhedsbudget og da omkostningerne forbundet med fedme sidestilles med omkostningerne ved rygning, kan man spørge sig selv om hvor resten af pengene, de 84% bliver af? Er de mon gået til f.eks. fritids-, elitesports-, og sportsskader (se artikel andetsteds i bladet) eller til betaling af hjemtransport efter skikulykker under ferien, eller selvforskyldte trafikofre osv. Ja, der kan være mange årsager til udgifter på sundhedsområdet og det er diskriminerende, uetisk og amoralsk at fremhæve og hænge overvægtige ud som værende en belastning for sundhedsvæsenets økonomi. Alle kilderne er offentlige tilgængelig og fundet på afholdt generalforsamling den 5. februar Det var en rigtig dejlig oplevelse. Vi var i den glædelige situation at 7 kandidater ønskede at opstille til bestyrelsen. Alle de opstillede kandidater tilkendegav at de, uanset valg eller ej, gerne ville bidrage aktivt til s arbejde. Denne store interesse for har vi i den senere tid også kunne mærke ved en markant bevågenhed fra mediernes side. De tilbagemeldinger og den tildelte ros og»roser«for vor frivillige arbejdsindsat har været med til at skabe arbejdsglæde og energi til at fortsætte med at gøre en forskel i bestræbelserne for bedre livsvilkår for overvægtige mennesker. Vi glæder os til det kommende års samarbejde med gamle som nye samarbejdspartnere og håber derved at være med til at overvægtsproblematikken kan blive belyst på en sober, ligeværdig, seriøs og veldokumenteret måde. Venlig Hilsen Nina Frahm Adipositas foreningen Ansvarshavende redaktør: Nina Frahm og Lise Rasmussen Formand for : Nina Frahm Henvendelse om indlæg til nyhedsbrevet sendes til: Nina Frahm, Strøby Bygade 21, 4671 Strøby Tlf , Deadline til nr. 2/2005 er 1. maj 2005 Sats og tryk: Stiftsbogtrykkeriet i Næstved ISSN-nr.: Redaktion 2

3 Signild Vallgårda lektor, cand.mag., dr.med. Afdeling for Sundhedstjenesteforskning Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet Livsstilssygdomme en misvisende betegnelse Livsstilssygdomme er en hyppigt brugt betegnelse på en række sygdomme som hjerte-kar-sygdomme, diabetes 2, kræft og KOL.1 (Kræft omtales ofte samlet som livsstilssygdomme, selvom mange kræftsygdommes sammenhæng med såkaldte livsstilsfaktorer formentlig er marginal eller i det mindste ikke dokumenteret). I disse sammenhænge betegner livsstil en adfærd, som har betydning for sundheden, oftest rygning, alkoholforbrug, kost og motion. Ved at tale om livsstilssygdomme forudsætter man tilsyneladende, at det er adfærdsfaktorer, som er afgørende for, om man bliver ramt af sygdommene. Der findes også hos mange en forestilling om, at livsstil er en adfærd, som den enkelte suverænt selv vælger. Begge dele er misvisende, og jeg vil i det følgende argumentere for, at betegnelsen livsstilssygdomme bør forlades. Mange former for adfærd øger risikoen for at blive syg, det gælder bl.a. rygning og alkoholstorforbrug. Men adfærden eller livsstilen er oftest hverken en nødvendig eller tilstrækkelig betingelse for at få sygdommene. Nogle mennesker kan ryge hele livet uden at få en eneste rygerelateret sygdom, mens andre med den samme adfærd bliver ramt tidlig af lungekræft, rygerlunger eller hjerte-kar-sygdomme. Der er selv nogle, der får lungekræft uden at have røget. Adfærden kan derfor ikke være den eneste forklaring der skal mere til. For det første er vi født forskellige. Dels er vores genetiske disposition forskellig. Dels fødes vi efter at have været udsat for forskellige påvirkninger i fostertilstanden, som har betydning for vores helbred som voksne. Ingen vil vel mene, at dette er resultat af en selvvalgt adfærd. For det andet spiller de vilkår, vi lever under, en rolle for, om vi bliver ramt af sygdom. Vores opvækstvilkår har betydning for vores fremtidige helbred, det gælder boligforhold, sociale relationer, uddannelse, kost m.v. En kombination af opvækstforhold, ringere arbejdsforhold med både fysiske risici og større farlig stressbelastning, dårligere sociale netværk, bidrager til, at de mennesker, der tilhører de lavere sociale lag, har et ringere helbred og gennemsnitlig dør tidligere. Livsstilen eller adfærden har betydning for, om mennesker rammes af hjerte-karsygdomme, kræft og diabetes, men den er kun én af flere samvirkende årsager, hvor genetisk disposition, sociale relationer og levekår (fra fostertilstanden til alderdommen) udgør andre væsentlige årsager. Det er derfor misvisende at udnævne en faktor i dette årsagsnetværk til den afgørende ved at tale om livsstilssygdomme. Livsstil forbindes ofte med en adfærd, den enkelte selv bestemmer over, men menneskers adfærd er næppe helt selvvalgt. En del af de vaner, vi har som voksne, er grundlagt i barndommen. F.eks. begynder mange at ryge, mens de stadig er store børn. Spiseog motionsvaner præges også af det, vi har oplevet som børn. De påfaldende store og stabile sociale forskelle i ryge-, drikke-, spise- og motionsvaner tyder på, at forhold i folks omgivelser har betydning for deres adfærd. Jeg vil ikke med dette påstå, at mennesker kun handler på ydre stimuli, og at de derfor intet ansvar selv har for, hvad de udsætter sig for. Det mener jeg, at alle har. Men vores valgmuligheder, ressourcer etc. er forskellige, og det er vi ikke altid selv herre over. Ved at kalde sygdomme livsstilssygdomme giver man let indtryk af, at det er folks egen skyld og ansvar, hvis de bliver ramt. Som jeg har forsøgt at vise, er det kun i ret begrænset omfang grund til denne skyldplacering, både fordi sygdommene har en lang række andre årsager end adfærden, og fordi adfærden sjældent er helt selvvalgt. Betegnelsen livsstilssygdomme er derfor misvisende og bør forlades. Da sygdommene har så mange og forskellige årsager, er det nok i det hele taget ikke særlig meningsfuldt eller klargørende at give dem en fællesbetegnelse. Artiklen har været bragt i Ugeskrift for Læger 24. januar 2005, nr. 4. 3

4 Mit liv som fed Mit liv som overvægtig begyndte i en alder af 4 år, hvor jeg fik fjernet mine mandler og derefter begyndte at tage voldsomt på. Vægten steg og steg igennem hele min barndom, uden at jeg i øvrigt på nogen andre områder adskilte mig fra alle andre børn. Jeg spiste det samme og jeg var lige så aktiv, men alligevel steg vægten bare. Det førte til utallige hospitalsindlæggelser med deraf følgende strenge diæter, som jeg ikke spiste meget af, da jeg var et uhyre kræsent barn, og det mundede ikke ud i andet end at jeg stadig tog på. Jeg blev undersøgt fra top til tå, og resultaterne viste at mit stofskifte lå på grænsen til det normale (så det ville man ikke røre ved), derudover var mit ene ben længere end det andet, og jeg trængte til briller! Efter den sidste besked med det ekstra lange ben, som kunne medføre skæv ryg, og min nærsynethed, så opgav mine forældre at spørge lægerne yderligere til råds, for jeg tabte mig altså heller ikke af at få indlæg i skoen eller af at bære briller. Så min barndom blev tilbragt som det»buttede«barn, og det var vist hvad jeg var dengang, for overvægten var ikke på nogen måde udpræget, og nogle læger 4 mente da også at det blot var lidt hvalpefedt, som jeg ville vokse mig fra. I dag er jeg fyldt 43 år, og jeg sidder stadig med mit»hvalpefedt«, og illusionen om at»vokse mig fra det«er ved at være falmet gevaldigt. Men nu sker der jo også en masse i et overvægtigt barns liv, for barnet er på ingen måde i tvivl om, at der er noget virkelig galt med det, og visse fødevarer var forbudte. På den måde udvikler man et forkvaklet forhold til mad og slik, og alt det forbudte var jo spændende, så kunne man ikke få det åbenlyst, så kunne man spise det i smug. Det gjorde jeg mig meget i som ung, for det var på højde med at ryge, hvilket man jo heller ikke måtte, og som man også gjorde når der altså ikke var nogen der så det. Jeg udviklede et reelt misbrug af dårlige madvaner, og jeg trak mig fra alle sociale sammenhænge fordi jeg havde det skidt sammen med mange mennesker, som jeg bare følte pegede fingre ad mig bag min ryg. I en alder af 25 år gjorde jeg op med mig selv, at dette ikke var den måde jeg ville leve mit liv på. Jeg ville ikke være eneboer, der aldrig havde nogen kontakt til min omverden, og dér begyndte jeg så småt at søge lidt kontakt med omverdenen. Det resulterede da også i at jeg fandt en mand som jeg forelskede mig hovedkulds i, og selvom dette forhold bestemt ikke holdt ret længe, så havde jeg fået et helt nyt perspektiv ind i mit liv. Der var nogen der syntes at jeg var tiltrækkende, også selvom jeg havde en bagdel som en ladeport. Det gav mig selvtillid og viljen til at fortsætte mit liv. For selvmordstankerne havde kredset i mit hoved siden jeg var teenager, hvilket jeg tror de gør hos rigtig mange børn, og de overvægtige børn har jo som regel store sociale og psykiske problemer at slås med. Jeg skulle dog blive et godt stykke over de 30, før jeg mødte min nuværende mand. Han fik mig for første gang til at se mit overforbrug af slik, men der skulle altså en lægeordineret diæt til, før det virkelig fik mine øjne op. Jeg havde haft det lidt skidt et stykke tid og min læge dømte»lav insulintolerance«, med risiko for sukkersyge. Dér gik jeg for første gang i mange år på diæt, men en diæt som var afbalanceret og hvor jeg ikke forbød mig selv at indtage noget af det jeg kunne lide. Blot skulle mængden begrænses væsentligt, så for første gang nogensinde begyndte jeg at spørge min krop hvad den havde lyst til. Og endnu mere væsentligt jeg lyttede til svaret! Det skal lige tilføjes at jeg afsluttede kuren med tilfredsstillende resultat. Jeg kan ikke længere huske hvor meget jeg tabte mig, men mit sukkerindhold i blodet kom i hvert fald på plads og lægen frikendte mig. Da mit misbrug var blevet synligt for mig selv, så droppede jeg alt om slankekure og diæter, og alle slags fødevarer er i dag tilladte. Jeg har sat mig for, at få det bedste ud af den størrelse jeg nu engang har. Det totalt ironiske i alt dette er, at efter at have lagt alle tanker og overvejelser om vægttab på hylden, så har jeg tabt mig. Jeg holder ikke øje med min vægt, men efterhånden som tøjet begynder at hænge må man da lige kigge hvad der mon er sket, og for mit vedkommende har det betydet et vægttab på 18 kg inden for en periode på 2 år. En analyse af min metode har ført mig frem til hvilke punkter der er vigtige i sådan en proces. 1. At være glad for at være den person man er, uden at mene at man bør eller skal være noget andet. 2. At lytte til kroppens behov og ikke blot bedøve både den og psyken i sukker eller fedt. 3. At finde en motionsform, som man finder morsom og utvungen. 4. At sætte livskvaliteten højere end idealvægten.

5 Lyder det simpelt? Det er det måske også, men kun hvis vi tør tænke lidt anderledes og lader janteloven fare. Vi skal have overskredet den barriere, der siger os, at vi først og fremmest skal veje et bestemt antal kilo for at være sunde, for den mentale sundhed er grundlæggende for den fysiske og omvendt. Indtil videre tages der fat i den fysiske del, men da der ikke lægges nok vægt på psyken, så holder resultaterne ikke en meter, og efter afsluttet kur, står man ofte tilbage med et resultat der er værre end det man startede med. Min tanke og vision er at kunne starte en forening for overvægtige, hvor hovedformålet er at have det sjovt sammen. Et fristed hvor vi har lov til at være os selv, og være stolte af at være lige netop os. Der skal ikke snakkes vægt eller laves konkurrencerace om hvem der nu har tabt sig mest. Kroppen skal have fred til selv at finde et naturligt leje rent vægtmæssigt, men vores psyke skal bearbejdes til at acceptere, at vi ser ud som vi nu engang gør, og så arbejde ud derfra. Motion er en utrolig vigtig del af denne vision, men det skal ikke være motion for motionens skyld, men motion for sjov. Hvis ikke man finder en motionsform sjov, så holder man heller ikke fast ved den. Kunne man derimod skabe et fællesskab et netværk, af andre store mennesker, der også mener at det kunne være rart bare at gå en tur sammen en gang imellem, så ville vi være nået et godt stykke hen ad vejen. Jeg er sikker på at mange andre overvægtige har det lige som jeg, at de f.eks. elsker at bade/svømme, men ikke har modet til at trække i badetøjet, for det er ikke mange deller man kan skjule i sådan en mundering. Alene det at nå ud over denne tærskel må da være en sejr for alle overvægtige? At kunne gå hjem efter en badedag og føle sig glad og træt og næsten ikke i stand til at vente på næste aktivitet i fællesskabet, ser jeg som vejen frem. Så lad os dyrke glæden og genfinde legen i vores liv, i stedet for at tælle kalorier og kilo, så skal kroppen nok reagere på det, for krop og psyke har altid hængt sammen, og en sund sjæl skal nok selv skabe et sundt legeme. Vi skal blot tillade os selv at turde det. Anni Kempf 5

6 Spis D-vitamin Af Rikke Larsen & Ann Iversen, stud. Professionsbachelor i ernæring og sundhed, Suhr s»d ik så ring endda«nordiske Næringsrekommandationer har netop hævet den anbefalede dagsdosis af D-vitamin fra kosten til 7,5 mikrogram pr. dag mod 5 mikrogram tidligere. Gravide, ammende og mennesker over 60 år skal helt op på 10 mikrogram D-vitamin pr. dag. D-vitamin kan dannes i huden, når denne rammes af solens stråler. Men i vinterhalvåret er sollyset begrænset, og derfor er det vigtigt at kosten indeholder tilstrækkeligt med D-vitamin. Den nyeste forskning viser, at D-vitamin gavner vores sundhed på mange områder. Det er ikke kun et knoglestyr- kende vitamin. Det hjælper f.eks. også med til at holde hjertet i topform, sænker blodtrykket og forebygger autoimmune sygdomme. D-vitamin kan muligvis også have en effekt på overvægt og gøre det lettere at tabe sig. I Danmark indtager vi gennemsnit kun 3,2 mikrogram pr. dag gennem maden, altså under det halve af det anbefalede. Det lave indtag skyldes, at D-vitamin kun findes i relativt få fødevarer, så som fisk og mejeriprodukter. Fed fisk indeholder mest D-vitamin, derfor kan det kun anbefales at spise mere fisk! Ørred med kartoffel 2 personer Ingredienser: 1 fed hvidløg, rå 500 gram kartoffel, rå 1 stk. løg, rå 400 gram spinat, hakket, dybfrost 4 mellemstore tomater, rå 500 gram ørred, dam-, sø-, rå 1 /2 tsk. olie (f.eks. omega3-nutridan) 2 gram peber, sort 1 tsk. salt, bordsalt Fremgangsmåde: Et ildfast fad smøres med olien så fisken ikke brænder fast. 1 stk. ørred (uden hoved) lægges i fadet. 1 fed hvidløg presses og gnides indvendig i fisken. Krydr fisken med salt og peber (evt. paprika). Skræl løget og læg det inden i fisken. 4 stk. mellemstore tomater hakkes og lægges inden i fisken. Fadet sættes i ovnen ved 200 grader i ca. 1 time. Kartofler og spinat koges og spises som tilbehør. kj Kcal Energi i alt Energi pr. person I alt Pr. person Protein (g) 126 g 63 g Fedt i alt (g) 18 g 9 g Fedt mættede (g) 4 g 2 g Fedt enkelt umættede (g) 8 g 4 g Fedt flerumættede (g) 6 g 3 g Kulhydrat (g) 144 g 72 g D-vitamin 45 µg 23 µg Energifordeling Protein 40 % Fedt 13 % Kulhydrat 47 % Laksesteaks med kartofler og æblesalsa 4 personer Ingredienser: 10 gram chili peber, rå 6 fed hvidløg, rå 800 gram kartoffel, ny, rå 2 stk. lille løg, rå 10 gram peberrod, rå 10 gram citronsaft, friskpresset 6 stk. æble, råt 600 gram laks, rå Fremgangsmåde: Æblesalsa: - Æblerne skæres i tern - Løg snittes fint - Chili hakkes fint - Peberrod rives fint - Hvidløg knuses Det hele blandes med citronsaft og krydres med salt, peber og Nigella. Trækker 10 min. Laksesteaks: - Friske laksesteaks (2 cm tykke) steges ca. 5 min på hver side på en slip-let pande uden brug af fedtstof. Kartofler: - Små kartofler koges 10 min. i letsaltet vand og serveres med skræl. kj Kcal Energi i alt Energi pr. person I alt Pr. person Protein (g) 110 g 28 g Fedt i alt (g) 60 g 15 g Fedt mættede (g) 14 g 3 g Fedt enkelt umættede (g) 23 g 6 g Fedt flerumættede (g) 23 g 6 g Kulhydrat (g) 250 g 62 g D-vitamin 180 µg 45 µg Energifordeling Protein 23 % Fedt 26 % kulhydrat 51 % 6

7 Øget Livskvalitet ved operation! Jeg hedder Flemming, er 35 år og bor i Ballerup ved København. I 2000 var jeg blevet en voksen mand på 170 kg og gik til min læge for at få hjælp. Jeg havde på tv hørt om en operationsmetode (gastric banding), som kunne lyde som en løsning for mig. Efter at have diskuteret operationen med min læge, kontaktede vi Herlev sygehus, som var helt med på ideen og igennem kaution ville dække mine udgifter til transport, da Aalborg sygehus på dette tidspunkt var det eneste hospital som udførte operationen. Derefter blev Aalborg sygehus kontaktet, og jeg blev indkaldt til samtale. Der var en del ventetid på at komme til samtale og man skulle derefter igennem mange prøver for at blive indstillet til operation. Så over et forløb på ca. 2 år blev jeg indkaldt til samtaler med læger og diætister, og fik lavet alle mine prøver, som består af en masse blodprøver, hjerte-kardiogrammer, scanninger af hele kroppen og en gastroskopi, hvor maven undersøges indefra ved hjælp af et kamera. Den 5. september 2002 blev jeg opereret. Selve operationen foretages som en kikkert operation og tager ca. 4 timer. Den går ud på at man får sat et spændebånd af silikone omkring den øverste del af mavesækken, hvilket resulterer i at man hurtigt føler mæthed og ikke har trang til at spise så meget. Silikone-båndet er tilsluttet til en lille slange, som er tilsluttet en lille beholder, hvor man ved hjælp af saltvand kan justere båndet. Jeg blev opereret torsdag formiddag kl. 10, og var vågen igen omkring kl. 16. Operationen var ikke ubehagelig og fredag middag havde jeg det ok og fløj hjem til København. I den første tid efter operationen, havde jeg nogle smerter i mave og skuldre, men det forsvandt mere og mere til det var væk, og jeg var tilbage på arbejde efter ca. en uges tid. Efter 3 uger skulle jeg til check på Aalborg og havde siden operationen kun levet af flydende kost, som mest bestod af yoghurt eller suppe i mængder af ca. 2 dl pr. måltid. Alt så godt ud, og jeg havde tabt mig 11 kg og havde ikke nogen gener af operationen på det tidspunkt, så derefter begyndte jeg at spise mere normal mad, men stadig i meget små mængder. I januar 2003 fik jeg en blodprop i venstre ben og fik konstateret en blodfejl, som kan behandles medicinsk, og i sommeren 2003 fik jeg kraftige mavesmerter og fik konstateret galdesten, som jeg blev opereret for og ikke har haft men af siden. Til spørgsmålet om disse ting kan være en bi-effekt af GB operationen, har lægerne sagt at det er muligt at udvikle galdesten når man taber sig en masse kg over kort tid, så det er der en mulighed for, men blodproppen har ingen sammenhæng med GB operationen, da den skyldes en blodfejl. Mine daglige måltider er: et stk. knækbrød med ost til morgen, frugt om formiddagen, 1 skive rugbrød med pålæg til frokost, frugt eller grønt om eftermiddagen, og om aftenen kan det variere, men i en mængde der svarer til 1 til 2 kartofler (afhængig af størrelse) og et stykke kød og lidt grønt, og sidst på aftenen bliver det også til frugt, grønt eller 1 stk. knækbrød. Til januar skal jeg til check igen og skal jeg nok have strammet båndet, da jeg ikke har tabt mig i 6 måneder, men heller ikke har taget på. Gastric banding har i mit tilfælde været den rigtige løsning, men man skal indstille sig på en kraftig livsændring og være forberedt på at dette er en beslutning for livet, og der vil være nogle ting man bare ikke kan spise mere. Alle som jeg har mødt igennem denne operation har forskellige erfaringer med operationen, og der er derfor blevet oprettet en hjemmeside på adressen hvor der bliver udvekslet gode råd, og hvor ikke opererede kan finde svar og spørge om alt. Det er oprettet støttegrupper på Sjælland og i Jylland som pt. samles en gang om måneden og diskuterer alt fra operationen til opskrifter. Gastric banding operationen bliver nu udført på flere hospitaler i Danmark, bl.a. Aarhus og Glostrup. Til sidst vil jeg opfordre alle der er interesserede i at vide mere om denne operation om at besøge vores hjemmeside og læse om vores oplevelser, både gode og dårlige. Nu er der så gået 2 år siden at jeg blev opereret og jeg vejer i dag 115 kg, jeg spiser normal mad, men stadig i små mængder. 7

8 Endelig sejr! I denne tid, hvor der skrives og tales så meget om de overvægtige mennesker som bør tabe sig, vil jeg gerne fortælle en solstrålehistorie om, hvordan det kan lykkes at blive af med de overflødige kilo, og dermed blive næsten fri for smerter. Men det kræver stor viljestyrke. Jeg har i flere år lidt af slidgigt i knæ og hofter. Det er kommet dels efter min skilsmisse som medførte trøstespisning, og dels ved for lidt motion, som igen medførte enorm overvægt og dermed store smerter i knæene. Til sidst måtte jeg skrives op til operation i knæene, men så skete der noget. En god bekendt havde fået guldimplantat i sit ene knæ, og var blevet næsten smertefri. Det lød jo fantastisk, og jeg traf hurtigt en aftale med en speciallæge i den slags. Det var mildt sagt en forfærdelig omgang, og efter ca. et år, med mange behandlinger og smerter, og 9.600,- kr. fattigere kunne jeg bare konstatere, at den forventede lindring udeblev. En dag læste jeg i gigtbladet»ledsager«, at man på Frederiksberg Hospital, Parker Instituttet, søgte overvægtige patienter (BMI over 30) med slidgigt i knæene til et projekt med et diætprogram, for at undersøge effekten af vægttab på smerter og bevægelighed ved slidgigt i knæled. Jeg henvendte mig til professor, overlæge Henning Bliddal, som er leder af projektet, og var så heldig at komme med på et hold. Jeg fik nyt håb. Start på kuren den 9. september Vi var 7 deltagere som mødte op hos klinisk forskningsdiætist, Lise Stigsgaard på Parker Instituttet. Vi fik en fin introduktion til formålet med projektet. Forinden havde vi været til forskellige tests, blodprøver, scanninger, gangprøver med mere, og så blev vi naturligvis vejet. Jeg vejede ca. 20 kg for meget, mit BMI var på 34 og skulle gerne ned på Vi startede med en pulverkur i 8 uger, kun suppleret med lidt grøntsager. Det var lidt barskt, men vi blev guidet af Lise Stigsgaard. Vi mødte hver tirsdag morgen for at blive vejet, få nye opskrifter, gode råd, og støtte hinanden. Efter de 8 uger stod vi selv for diæten. Jeg skal gerne indrømme, at jeg i den periode nogle gange listede op til bageren, og her stod jeg så og kiggede på alle de lækre flødeskumskager og wienerbrød, som jeg før var så afhængig af. Jeg»smagte«på dem, udenfor hvor jeg stod. Derefter kørte jeg hjem igen, og var særdeles tilfreds med mig selv, fordi jeg havde undgået at købe fristelserne. Det var de mest slankende minutter, jeg nogensinde har tilbragt ved bageren. Efter bare 4 fire uger på pulver, var vægten gået 8 kg ned. Vi lærte hvordan vi kunne veje, udregne og variere kosten, og blev vi fristet til at»synde«, kunne vi på tabeller se, hvor meget det kostede i gram fedt, kalorier og kilojoule. Det er utroligt, så lidt fedtholdigt der skal til før vægten stiger. Det bedste ved det hele var, at smerterne i knæene langsomt svandt, gradvis kunne jeg gå længere, sætte stokken væk, og spise mindre doser smertestillende medicin. Og nu kunne BH en lukkes i de inderste hægter, Babs og Nutte struttede ikke længere uden for skålen, elastikken i strømpebukserne strammede heller ikke mere, og selv skoene blev lidt for store. Tiden var snart inde til at købe ny garderobe. Da der var gået 3 måneder, var vægttabet 11 kg. Jeg var ganske godt tilfreds, det havde været hårdt, men effektivt. Det er også positivt, at efter de første svære uger, mister man længslen efter fede madretter og søde sager. Man bliver mæt af 6 sunde måltider dagligt! Man får også mere energi uden alt det fedt på kroppen, humøret bliver bedre, og livet herligt igen. Efterhånden som månederne gik, var det skønt at se vægten dale, om end mere langsomt. Jeg skal dog også indrømme, at der nogle gange var røget 1 /2-1 kg på, på en uge. Så fik vi en løftet pegefinger fra Lise og ingen undskyldning for vægtstigningen var god nok. Mine store størrelser tøj er kasseret, og jeg bruger nu str , mod før 48-50, jeg har fået ny korthårsfrisure som passer til mit»slanke«ansigt, og jeg har købt en smart buksedragt. Dejligt! Det er utrolig vigtigt, at der er nogen til at inspirere og opmuntre én til at holde fast i kuren. Her har Lise Stigsgaard vist sig uvurderlig, med hendes milde psykologi og trøst, når humøret var nede. Jeg synes Lise fortjener megen ros og anerkendelse for hendes utrolige tålmodighed, og kærlige måde at føre os igennem kuren på. Projektet varede i alt 2 år, og vi blev inviteret tilbage for ny og afsluttende kontrol af vægten m.v. da der var gået 1 1 /2 år og igen efter endnu 1 /2 år. For mit eget vedkommende nåede jeg at blive 18 kg lettere, og jeg agter at beholde denne vægt. Nå, ja det kan da være jeg snupper 5 kg nedad. Hvor jeg før knapt kunne gå 5-10 minutter med stok, er jeg nu oppe på en hel time, og det skal nok blive mere efterhånden. Jeg har i øvrigt meldt mig til stavgang, og går sammen med et hold en gang om ugen i /2 time. Det er godt, men også krævende, og havde været helt utænkeligt for 2 år siden.

9 Vi der har stået sammen gennem hele kuren, har alle tabt os og er blevet nydelige, siger omgangskredsen. Det er sjovt, når man møder nogen man ikke har set længe, og de tøver med at nærme sig, fordi de ikke tror man er den, man var. Det er også en slags belønning at få anerkendelse fra andre. Mine holdveninder på Parker Instituttet og jeg er altså beviser på, at vægttab kan mindske smerterne ved slidgigt. Hurra, for jeg undgår operation! Jeg synes absolut, at det er værd at anbefale alle med overvægt og slidgigt i knæ at tabe sig, og dermed få færre smerter. Man kan godt vænne sig til en fedtfattig madplan, og synder man en dag eller to, går det også an, bare man holder kostplanen igen. Jeg er lykkelig for, at jeg fik læst den artikel i Gigtbladet, og uendelig taknemmelig over for professor, overlæge Henning Bliddal, Parker Instituttet, som er mester for projektet. Han og hans medarbejderstab fortjener stor tak og anerkendelse. De har ydet en meget fin og positiv indsats. Nu mødes vi piger ca. hver 3. måned hos hinanden, og udveksler erfaringer, opskrifter og opmuntrer hinanden, hvis det er gået galt med vægten. På den igen! Opbakning og forståelse fra andre er særdeles vigtigt. Efter i mere end 30 år at have kæmpet med overvægt, hurtige slankekure, andre slankekure etc. er det endelig lykkedes mig at finde den rigtige den som holder! Det er helt op til én selv, at holde fast, holde ud og holde af! Med venlig hilsen fra Bente Kristine 9

10 K O R T N Y T K O R T N Y T K O R T N Y T K O R Overvægt øger mandighed hos kvinder Mere end hver femte kvinde har for mange mandlige kønshormoner i kroppen, og for dem der er hårdest ramt, er det både besværligt og farligt. Overvægt forstærker sygdommen, så antallet stiger. Det her rammer flere og flere i takt med, at vi rører os mindre og mindre og gennemsnitsvægten i samfundet stiger, siger overlæge Svend Lindenberg fra Fertilitetsklinikken på Amtssygehuset i Herlev til Radioavisen. Overvægt øger risikoen for at få en øget mængde mandlige hormoner. AP Hår de forkerte steder Hormonerne betyder, at de ramte kvinder døjer med hår, der vokser for meget de forkerte steder på kroppen. De kan få skæg eller hår på brystet, samtidig med at de taber hår på hovedet. Menstruationen bliver uregelmæssig eller stopper helt, og derfor har de typisk svært ved at få børn. På længere sigt har de øget risiko for alvorligere sygdomme som blodpropper. For eksempel bliver risikoen for sukkersyge op til ti gange så høj som hos andre, fortæller forskningsmedarbejder på Odense Universitetshospital Dorte Glintborg, der til næste sommer er klar til at offentliggøre en PH.D.-afhandling om emnet. Generne afgør, om en kvinde kan danne for mange mandlige hormoner, men jo mere hun vejer, jo værre bliver sygdommen. Omvendt kan vi også se, at hvis en patient motionerer og taber sig, så får hun mere regelmæssig menstruation og færre symptomer i det hele taget, siger Dorte Glintborg. Sygdommen, der i lægesprog hedder polycystiske ovarier (PCO), er omgivet af meget tabu. Kvinderne bliver handicappet i deres hverdag. De går for eksempel ikke i svømmehallen eller på stranden på grund af deres hårvækst, fortæller overlæge Svend Lindenberg, der også indrømmer, at eksperterne har været for dårlige til at skabe opmærksomhed om sygdommen. Behandling med sukkersygemedicin 30-årige Annika Bagge fik konstateret PCO, da hun var i starten af 20 erne. Jeg synes det er et angreb på min femininitet, at jeg ikke har så let som andre ved at få børn, at jeg skal barbere mine ben to gange om dagen for at se sød og pæn ud i en nederdel, fortæller hun. Den seneste forskning i PCO har givet eksperterne viden om, at det er nedsat sukkerstofskifte, som er årsag til, at kvindernes æggestokke danner de mange mandlige hormoner. Derfor er man begyndt at behandle de barnløse PCO-patienter med sukkersygemedicin i stedet for de meget dyrere og mere besværlige fertilitetsbehandlinger. På fertilitetsklinikker som vores, er det blevet langt billigere at hjælpe folk. Vi kan få mange flere patienter igennem, fordi patienterne kan lave deres børn selv derhjemme, fortæller Svend Lindenberg. Der er stiftet en dansk PCO-forening, hvor man kan få mange nyttige informationer. Kilde: 19. august 2004 Indland STOF TIL EFTERTANKE STOF TIL EFTERTANKE Du bliver slank af at sove En omfattende undersøgelse påviser en overraskende sammenhæng mellem vores sovevaner og vores vægt Eastern Virginia Medical School har undersøgt 1000 personer for at se på en eventuel sammenhæng mellem deres vægt og deres sovevaner. Det viser sig overraskende, at de, der sover mest, er de tyndeste, og de, der sover mindst, er de tykkeste. Fred Turek fra Northwestern University mener, at det er en skam, at vi i dag lægger så meget vægt på lange arbejdsdage, når det nu viser sig, at være vigtigt for folkesundheden og ikke mindst kampen mod overvægten, at man får sig en god nats søvn. Vi har lagt så meget vægt på diæter og motion, at vi har overset værdien af søvnen, siger Fred Turek ifølge Reuters. Undersøgelsen taler sit klare sprog. I gennemsnit sov de overvægtige næsten to timer mindre om ugen end testpersonerne med normalvægt. Eastern Virginia Medical School har undersøgt 1000 personer for at se på en eventuel sammenhæng mellem deres vægt og deres sovevaner. Det viser sig overraskende, at de, der sover mest, er de tyndeste, og de, der sover mindst, er de tykkeste. Fred Turek fra Northwestern University mener, at det er en skam, at vi i dag lægger så meget vægt på lange arbejdsdage, når det nu viser sig, at være vigtigt for folkesundheden og ikke mindst kampen mod overvægten, at man får sig en god nats søvn. Vi har lagt så meget vægt på diæter og motion, at vi har overset værdien af søvnen, siger Fred Turek ifølge Reuters. Undersøgelsen taler sit klare sprog. I gennemsnit sov de overvægtige næsten to timer mindre om ugen end testpersonerne med normalvægt. Af Rune Melchior Sjørvad - 13: jan Sukkerbørn Presseomtale, 4. februar 2005 Et gennemsnitligt dansk barn indtager 26 kilo sukker om året. Forbrugerrådet kræver handling. Forbrugerrådet kræver politisk handling for at få usunde tvreklamer forbudt. Fortsætter udviklingen, risikerer vi amerikanske tilstande om få år. Af Redaktør John Albert Christensen 10

11 T N Y T K O R T N Y T K O R T N Y T K O R T N Y T Børn skal hjælpes mod fedme Det skal være let for børnene at undgå at blive for tykke. Der skal være muligheder for at røre sig i skolen eller institutionen, og den sunde mad skal være nem at få fat på. Og 11 skoler og daginstitutioner i Århus Amt skal være model-institioner, hvor de gode idéer kan prøves af. Derfor skal lærere og pædagoger til konference i DGI-huset i Århus for at få nogle gode idéer af øse af. Det er et led i amtets strategi for at bekæmpe og forebygge overvægt blandt børn Krop, Mad og Bevægelse. Kilde: Dr.dk Østjylland. 11. januar 2005 Forskere: Overvægtiges grovæderi kan skyldes genfejl Danske forskere konkluderer, at mange overvægtige ikke kan gøre for det. Forskere har fundet ud af at man kan have sygdomsfremkaldende forandringer i det gen, der sørger for at regulere sulten. Grovæderi og den deraf følgende fedme er ikke kun et spørgsmål om en slap karakter og en viljesløs holdning til mad og mådehold. For mindst 2-3 procent af alle fede unge menneskers vedkommende skal forklaringen nemlig søges allerinderst inde i generne. Det konkluderer en forskergruppe med deltagelse af flere af de mest fremtrædende danske diabetes- og fedmeforskere. MC4-receptorgenet Gruppen har netop fremlagt de første såkaldt molekylærgenetiske undersøgelser af fedme i Danmark, og her er, hvad dna under elektronmikroskopet afslørede: 2,5 procent af alle fede mænd har sygdomsfremkaldende forandringer på et gen benævnt MC4-receptorgenet. Forandringer, der kortslutter den sultblokerende proces, og at mændene derfor mangler den naturlige bremse til at lade være med at spise, når de burde være mætte. Stærk arvelighed Det er første gang, danske forskere har kigget så langt ind i de dybereliggende årsager til et af vor tids største sundhedsproblemer: fedme. Projektets hovedmænd er professor Oluf Borbye Pedersen, Steno Diabetes Center, og professor Thorkild I.A. Sørensen, Institut for Sygdomsforebyggelse på Københavns Kommunehospital.»Vi ved, at fedme har en stærk arvelighed på måske op til procent. I langt de fleste tilfælde er der tale om et komplekst samspil mellem mange forskellige gener, men der er også typer af fedme, der kan tilskrives en enkelt genetisk defekt. Det er sådan en, vi står over for her«, siger Oluf Borbye Pedersen. Andet end dovenskab og misbrug af mad Han fortsætter:»jeg tror, at der i de kommende år vil blive kortlagt den præcise molekylære årsag til mange andre underformer for fedme. Og dermed må vi også gøre os klart, at fedme er meget andet end fysisk dovenskab og misbrug af mad. Rigtig mange svært overvægtige er helt uskyldige i deres situation«, siger Oluf Borbye Pedersen. Undersøgelsen er netop publiceret i det anerkendte amerikanske tidsskrift»journal of Clinical Endocrinology and Metabolism«. Af Kaare Skovmand 6. feb Politiken. STOF TIL EFTERTANKE STOF TIL EFTERTANKE Sportsfolk er nutidens gladiatorer Vi lefler som aldrig før for sport, skønt den er den fjerdestørste årsag til danskernes livsstilssygdomme og for samfundet den anden dyreste. På tobak og spiritus tjener samfundet styrtende, ikke mindst fordi folk som har røget og drukket meget, som regel dør hurtigere og derved sparer samfundet for bunker af penge til hospitalsophold, plejehjem, pension m.v. Anderledes forholder det sig med tidligere sports-udøvere, de opnår ganske vist generelt at leve længere end folk, der har røget og/eller drukket meget, men må så med smerterne myldrende nat & dag stille sig spørgsmålet: hvad hjælper det, du var sportsmand eller sportspige engang. Sport kan ødelægge nogle af kroppens organer, muskler og led. Mennesket er ikke gearet til så voldsomme fysiske belastninger, og hårdheden og råheden ved udøvelsen er tilmed stærkt tiltagende. Man kan ikke få nok Alligevel er det en kendsgerning, at sport tiltrækker et stort publikum, som åbenbart elsker at se på, at unge kvinder og mænd næsten som gladiatorer kæmper for sejren. Publikum, tv, aviser og sponsorer kan ikke få nok... Hvorledes tror man fx håndboldspillerne vil få det, når de kommer bare lidt op i årene? Allerede mens de er unge aktive, har de fleste af dem oplevet store skader og operationer. I øjeblikket vælter det ind med afbud til europamesterskaberne i håndbold for kvinder, ikke fordi de ikke har lyst til at deltage, men fordi de er alvorligt skadet. Nye overalt Men når bare det er sport, så har konsekvenserne for udøverne overhovedet ingen betydning. Ganske vist bliver de ikke som i gladiator-kampe ligefrem slået ihjel, men de må ofte i en tidlig alder indstille sports-karrieren efter at være båret fra banen tilstrækkelig mange gange. Derefter er de hurtigt glemt, men heldigvis for the show must go on - er der nye overalt. Virksomheder, også de som skulle stå for en form for sundhed, står i kø for at købe deres navn på pigernes bevægelige dele, for når bare tegnedrengen er i orden, kan man få det, som man vil. Skemaet viser farlighed og økonomi for de fire største livsstilssygdomme. Fedme Tobak Alkohol Sport Staten tjener x x Staten taber x x Hvad er din mening? Fortæl den på under debat. 11

12 B O G A N M E L D E L S E R Tænk hvis det var dig Forfatter: Charlotte Strandgaard i samarbejde med Poul Majgaard Forlag: Borgens Forlag Emne: 20 børn og unge og en enkelt voksen beretter om den mobning, der gjorde deres skolegang til et helvede. Indhold: Fortællingerne spænder bredt fra systematisk mishandling, overfald og ydmygelser til social isolation og ondskabsfulde øgenavne. Om at være ensom og bevidst blive holdt udenfor gruppen. Det er fortællinger om hvordan mobning nedbryder selvtilliden, giver følelse af skyld og skam, og udmønter sig i både psykiske som fysiske reaktioner. Selv om de enkelte beretninger er så forfærdelige at det næsten synes utroligt, så er det værste nok beskrivelsen af den manglende indsats og forståelse fra skolens, lærernes side. Det er en beskrivelse af hvor langt et barn kan komme ud, hvor stort et svigt der sker, før f.eks. et skoleskift med nye lærere hjælper børnene ud af lidelserne. Trods indsats fra nogle gode lærere er det beskrivelsen af, hvordan man som mobbeoffer er mærket for livet. Det er bestemt en tankevækkende bog, som burde læses af alle mennesker. En bog om at problemerne skal tages alvorligt og der skal gribes ind med det samme. Mobning er et problem som vi ikke kan negligere. AKTIVITETSKALENDER FEBRUAR 1. februar: s generalforsamling Suhrs seminarium. MARTS 1. marts: Info. samt foredrag»mit liv som overvægtig og konsekvenserne deraf«v/ Nina Frahm, Næstved. 2. marts: Info. samt foredrag V/ Susanne Anthony, Gedved Idrætsforening marts: Det Fede Topmøde 05 samler FI fødevareindustriens centrale aktører i fedmedebatten til en»arbejdslejr«på Marienlyst i Helsingør. Konceptet er, at 48 mand i 48 timer skaber mindst 10 realiserbare forslag til at imødegå en fedme-epidemi i Danmark. Susanne Anthony fra er er en af aktørerne. Læs mere om topmødet på 7. marts: Bestyrelsesmøde i København. 10. marts: Info. Samt foredrag»overvægt på arbejdspladsen konkrete og etiske udfordringer«. V/ Nina Frahm og Claus Brandstrup. Sund By Netværket afholder i samarbejde med Nationalt Center for Sundhedsfremme på Arbejdspladsen (NCSA) en temadag om etiske og konkrete udfordringer ved overvægt på arbejdspladsen. 21. marts: Planlægningsmøde arrangeret af Dom apotek initiativgruppe om etablering af Sundhedsdagen i Roskilde. APRIL 14. april: Opfølgningsmøde i følgegruppen vedr. den etableret»motionskalender«på nettet for Roskilde amts borgere. 100 spørgsmål til professoren og 100 svar. Forfatter: Arne Astrup Forlag: Lindhardt og Ringhof Emne: - Slankeguiden 2004 Indhold: Den nyeste forskning viser, at mange små justeringer i den daglige livsstil er vejen til evig slankhed. Ernæringsprofessoren, Arne Astrup, serverer på en let forståelig måde 100 små livsstilsændringer, der skal til for at komme vægtproblemer til livs. Visuelt vægttab Se vejen til permanent vægttab. Forfatter: Dr. Howard M. Shapiro Forlag: Lindhardt og Ringhof Emne: En komplet kostplan for 30 dage. Indhold: Bogen gennemgår forfatterens særlige kostpyramide, som vejledning til at vælge vores mad på en mere hensigtsmæssig måde. Der er en guide til, hvad man kan spise på restaurant, retningslinier for, hvor meget motion man skal have for at forbrænde de indtagne kalorier sammen med mange tips til, hvordan man taber i vægt. Desuden indeholder bogen gode råd om indkøb af mad og personlige kostbevidstheds-skemaer. Der er også vigtig ernæringsinformation for børn, teenagere, ældre - kort sagt, alle! 12

13 Referat af generalforsamling i dipositasforeningen d. 5. februar 2005, Suhr s Seminarium Desværre var Per Brændgaard Mikkelsen blevet syg, så oplægget om et Videncenter blev aflyst. Vi gik derfor direkte i gang med generalforsamlingen efter følgende dagsorden: 1. Valg af dirigent og referent 2. Valg af stemmetællere 3. Fremlæggelse af årsberetning til godkendelse 4. Fremlæggelse af årsregnskab til godkendelse 5. Fastsættelse af kontingent 6. Fremtidige planer og budget 7. Indkomne forslag 8. Valg af bestyrelsesmedlemmer 9. Valg af suppleanter 10. Valg af 1 revisor 11. Valg af 1 revisor suppleant 12. Eventuelt Tilstede var 16 stemmeberettigede medlemmer plus nogle gæster. ad 1. Bjarne Puck blev valgt som dirigent. Lise Rasmussen som referent. Generalforsamlingen skal iflg. vedtægterne indkaldelses med mindst 4 ugers varsel indeholdende dagsorden, tid og sted. Da generalforsamlingen kun var nævnt i NB 4, december 2004 ved sted og indkaldelsen til generalforsamlingen med dagsorden, tid og sted blev sendt nogle dage for sent ud startede dirigenten med at spørge de tilstedeværende om de kunne godkende at generalforsamlingen blev lovliggjort trods fejlen. Generalforsamlingen blev enstemmigt lovliggjort. ad 2. Birthe Krabbe Larsen og Pia Kjærulff Eklund blev valgt som stemmetællere. ad 3. Formand Nina Halse Frahm fremlagde årsberetningen. Bestyrelsen Igennem året har bestyrelsen afholdt 5 møder typisk i Odense, der er et centralt punkt, da vi kommer fra hele landet, dog er der også afholdt møder et par gange i København. 2 af gangene er der afholdt en hel temadag, hvor foreningen og dens arbejde er taget op til vurdering / revision, samt drøftelse af bestyrelsessamarbejde og visioner. I bestyrelsen har vi forskellige opgaver alt efter ekspertise og interesse. Vi er sammensat af forskellige faggrupper, der alle kommer med hver deres indgangsvinkel, men med det fælles mål, - at yde en indsats for at gøre noget ved overvægtsproblematikken. I år 2004 var bestyrelsen fagligt sammensat med; en psykoterapeut, to diætister, en lærer/højskoleforstander, en Samlivs og seksualrådgiver / foredragsholder. En audiologopæd /rulleskøjteinstruktør og en regnskabskyndig. Eksterne frivillige og samarbejdspartnere Der arbejder en del mennesker i kulisserne som eksterne frivillige for. Alle med hver deres ekspertise i deres fagområde som er til gavn for foreningens virke. F.eks. omkring videncenter -, lokale sundhedscenter-, videofilmog uddannelsesprojekter. Med hjemmesiden og vor folder, nyhedsbrev og elektroniske nyhedsbrev osv. Desuden har foreningen forskellige samarbejdspartnere i forskellige ministerier, på amts - og kommune planer, samt med forskellige institutioner. Her er opgaven at tage det overordnede ansvar som bestyrelsesmedlem, at videreformidle og komme med forslag til beslutning i bestyrelsen. Opgaverne i Opgaverne er mange og bestyrelsesmedlemmerne har hver især ansvaret for en eller flere opgaver, der skal løses. Aktivitetslisten for året har løbende været at finde i foreningens Nyhedsbrev. Aktivitetslisten er med i den hele Årsberetning, men her henvises til enten den eller Nyhedsbrevene fra Visioner er i stadig udvikling og der ligger mange samfundsmæssige opgaver og venter på s hjælp. Videncenter: 2005 er målet for etablering af et Videncenter om overvægt. Rådgivningsforum: at få opbygget et elektronisk rådgivningsforum målrettet den overvægtige og dennes nærmeste. Medierne: vi vil stræbe efter at være effektive i kampen om medierne opmærksomhed så foreningens budskab når ud til så mange som mulige. Serviceorientering: Mindst 70 % af alle henvendelserne til kommer fra medierne (Tv, radio, dagblade, fagblade mm.) og fra landets uddannelses institutioner og universiteter, samt div. behandlere. Derfor vil vi målrette vore opgaver efter den store efterspørgsel. Serviceorienteringen over for den overvægtige og dennes familie, som er den naturlige målgruppe for vore bestræbelser, vil vi højne og forbedre ved forskellige tiltag der appellere til den overvægtige. Bl.a. Rådgivningsforum, tips og ideer til kost, tøj og motion osv. samt en portal for folk der søger fællesskaber omkring f.eks. motion, mad, selvhjælpsgruppe og idéer til initiativer i lokalområdet. Uddannelse: Styrken i ligger i alle de frivillige mennesker som bruger deres fritid på foreningen og det er derfor målet at fokusere på opkvalificering af både det personlige og faglige arbejde i foreningen med trivsel som barometer. får stadig støre bevågenhed i befolkningen og i medierne, derfor har brug for folk, der vil yde en indsats. Årsberetningen blev godkendt af generalforsamlingen. ad 4. Kasserer Lise Rasmussen fremlagde det reviderede regnskab. Regnskabet er for første gang ført elektronisk via regnskabssystemet e-conomic i tæt samarbejde med Alternativ Revision, Næstved, som også har revideret regnskabet. Dette har, for kassereren, været en stor lettelse samt en tryghed i at regnskabet er korrekt ført. Grundet et stort driftstilskud fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet på ,42 kr. kan overføre et overskud til 2005 på kr. Udover dette overskud er der af driftstilskuddet overført kr. Endvidere er der fra Aktivitetspuljen overført et tilskud til en Informations og foredragsturné rettet primært mod Amternes forebyggelsescenter og andre institutioner der arbejder bl.a. med overvægtige og deres problemstillinger overført kr.. Denne bevilling skal være brugt inden 30. juni Udover de nævnte tilskud har fået tilskud til trykning af Informations-materiale i form af Nyhedsbrev på kr. Rent økonomisk er 2004 derfor et godt år at se tilbage på. Regnskabet blev godkendt af generalforsamlingen. ad 5. Bestyrelsen fremlagde forslag til at Familiekontingentet udgik og at der i stedet for blev indført et kontingent der dækker grupper/foreninger og institutioner på 400 kr. Nedsat kontingent og kontingent for enkeltpersoner blev foreslået uforandret. Kontingentet: Pensionister/studerende 100 kr. Enkeltpersoner 200 kr. Grupper/foreninger/institutioner 400 kr. Dette blev vedtaget af generalforsamlingen ad 6. Se venligst punktet Visioner under formandens beretning. Kassereren fremlagde et budget med udgang punkt i regnskabet for Der kan tilføjes at der konkret på nuværende tidspunkt i Aktivitetspuljen (Indenrigs- og Sundhedsministeriet) er søgt i alt kr. Videncenter: kr. Projekt Tykke Niels kr. Projekt Tykke Niels er et pilotprojekt der henvender sig til Folke-, Fri-, Ungdoms- og Efterskoler om forebyggelse af overvægt. Tykke Niels kan sidestilles med alkohol og stofmisbrugs oplysning på skoler, hvor bl.a. tidligere misbrugere tager ud og oplyser om farerne ved et misbrug. Informationsmateriale i form af Nyhedsbrev kr. Opbygning / Udbygning af Hjemmeside kr. Da driftstilskud gives på baggrund af nettodriften i foregående år og da der ikke var specielt store tilskud (driftstilskuddet medregnes ikke) i 2004 kan vi kun regne med et driftstilskud på ca kr. Dette er dog stadig et godt tilskud til s arbejde. ad 7. Der var ikke indkommet forslag. ad 8. 3 bestyrelsesmedlemmer er på valg i ulige år for en 2-årig periode. På valg var: Susanne Anthony modtager genvalg Lise Rasmussen modtager genvalg Plus en vakant plads efter Tove Barners udtrædelse Vi var i den glædelige situation at der var 7 kandidater der ønskede at opstille til bestyrelsen. Udover Susanne Anthony og Lise Rasmussen var det Charlotte Bergendorff, Pia Håkansson, Marlene Leth-Møller, Lone Ladefoged og Claus Brandstrup. De 3 pladser blev besat af: Susanne Anthony, Lise Rasmussen og Claus Brandstrup. ad 9. Til suppleanter for en 1-årig periode blev der valgt: Pia Håkansson (1.suppl.) og Charlotte Bergendorff. ad 10. Til revisor blev Niels Zeeberg valgt. ad 11. Til revisorsuppleant blev Marlene Leth-Møller valgt. ad 12. Alle de opstillede kandidater tilkendegav at de, uanset valg eller ej, gerne ville være medarbejdere hvor der var behov i. Umiddelbart efter generalforsamlingen konstituerede den nye bestyrelse sig i forhold til vedtægterne som følger: Formand: Nina Halse Frahm Næstformand: Ole Kæmpe Kasserer: Lise Rasmussen Sekretær: Der blev ikke valgt en sekretær, dette vil ske på førstkommende bestyrelsesmøde Referent: Lise Rasmussen 13

14 Blev stiftet i 1999 med det mål, at inddrage den overvægtige, som den vigtige part i debatten omkring de indsatsinitiativer, der iværksættes omkring bekæmpelsen og forebyggelsen af den alarmerende stigning af overvægtige i Danmark. Hvem er vi? er en frivillig interesseorganisation/patientforening, der repræsentere 1,3 millioner (40%) overvægtige mennesker i Danmark, hvoraf de (13%) er svært overvægtige. De af de svært overvægtige har direkte fysiske helbredskomplikationer. består af en gruppe mennesker der frivilligt stiller sin tid til rådighed for foreningens formål og bestyrelsen rummer bl.a. fagområder som; Forskere, Læge/speciallæge, Psykoterapeut, Samlivs- og seksualrådgiver, højskoleforstander med speciale i Livsstilskursus, diætister, kostvejledere og Bevægelses- og Motoriklærer. Vi er alle involveret i overvægtsproblematikken gennem vore pårørende, arbejde og eller eget overvægtsproblem. Eksterne samarbejdspartnere s eksterne samarbejdspartnere spænder vidt, da overvægtsproblematikken er infiltreret i mange faggrupper, patientforeninger og organisationer. 14 Adipositas foreningen Landsforeningen for overvægtige i Danmark Foreningens formål søger ved at inddrage det hele menneske fysisk, psykisk og socialt: At hjælpe overvægtige og andre med forebyggelse initiativer på vej til et sundere og bedre liv. At tale de overvægtiges sag over for det private, fællesskaberne og offentlige regi. At bryde de overvægtiges isolation og nedbryde tabuer og fordomme. At fjerne diskrimination og mobning i skolerne og på arbejdspladser. At arbejde for at forbedre livsvilkårene for overvægtige i Danmark. At arbejde for at fremme forskning i og oplysning om overvægt. At formidle viden om overvægtsproblematikken for politikere, fagfolk og enkelte personer. At deltage i den offentlige debat og søge indflydelse i stat, amt og kommune. At samarbejde med andre instanser og foreninger der arbejder for og om overvægtige. At støtte initiativer for og om overvægtige lokalt som på landsplan. At arbejde for at skabe behandlingssteder og rådgivningscentre for og om overvægtige. At hjælpe med oprettelsen af lokalforeninger og derved give mulighed for at møde ligesindet og hente inspiration og støtte til sunder livsstilsvaner. Samt at udbrede kendskabet til foreningens formål og ved at deltage i den offentlig debat, påvirke lokalsamfundet både i det private (familien), i fællesskaberne (Skoler, institutioner og idrætsforeninger) og det offentlige (Kommunen og amtet). Det laver vi i s Forskningsprojekt:»De psykiske aspekter i behandlingen af overvægt«. Livsstilsændring med kostomlægning og øget motion skønnes veldokumenteret, men hvilke faktorer der influerer på den enkeltes motivation til start på livsstilsændring og vedligeholdelse, håber vi at kunne afdække. Spørgeskema undersøgelse I Adipositasforening har gennemført en spørgeskema-undersøgelse, der spurgte de overvægtige, hvad de selv mente, der kunne hjælpe dem til bedre kost og motionsvaner. 75 procent der mente, at det var indenfor det psykologiske felt, de havde brug for hjælp og støtte. Det at kunne takle at spise på følelser. Det at få fat i motivationen så man kan komme i gang og bevare gode vaner. Undervisningsprojekt»Den motiverende samtale«har modtaget midler til et uddannelsesforløb for forskellige faggrupper arbejder med overvægtige»den motiverende samtale«er en metode til at øge den overvægtiges motivation til at ændre livsstil og bygger på nogle grundprincipper som; En empatisk, respektfuld og ikke-formynderisk holdning, afklaring af ambivalens, undgåelse af modstand samt at styrke troen på, at forandring er mulig. Udgangspunktet for en samtale er behandlerens vurdering af, hvor i processen den overvægtige befinder sig.»den National handlingsplan mod svær overvægt«en håndbog med løsninger og perspektiver. var med i Sundhedsstyrelsens eksterne gruppe, der udmønter sig i en rapport til politikerne, med forslag til forebyggelse af overvægt i fremtiden. betragter rapporten som en håndbog og opslagsværk som alle relevante partnere bør bruger i bestræbelserne på at afhjælpe og forbygge overvægts problemerne i Danmark. Udover rapporten har fremlagt et forslag til nye uddannelser/efteruddannelser der integrerer alle sider af overvægtsproblemet under mottoet samarbejde over faggrænser. (Denne uddannelsesplan er separat tilsendt Sundhedsministeren fra ). Det mener : mener, at der skal være meget mere fokus på de psykologiske sider at overvægtsproblematikken. Dette kunne gøres ved mere tværfaglig tilgang til løsninger, bl.a. ved at have livsstilscentre der har både kost, motion og psykologi med i behandlingstilbudet. Slankekure og slankemidler kontra livsstilsændringer s holdninger til slankekure og slankemidler kan siges meget kort. Vi mener ikke at nogen slankekure og eller slankemidler er godt for helbredet. Vi går ind for sunde livsstilsændringer der sigter målrettet på den enkeltes behov for sunde energirigtige madvarer. Diætist / psykoterapien på recept s mener at, der ud over motion på recept også skal tilbydes den overvægtige en»recept«til diætist / psykoterapeut frem for slankepiller og udlevering af standardiseret kostvejledning. Respektere forskelligheder Stop mobning. mener at vi skal se og opfatte hinanden som ligeværdige mennesker, tyk som tynd, og respektere at vi er forskellige. Ved en større accept af hinanden, har vi mulighed for at hjælpe hinanden til en sundere livsstil. Moderne livsform er den store synder Vi har en effektiv og dygtig fødevareindustri der laver billige og velsmagende fede og søde sager i monsters størrelser. Dette fører for mange mennesker til social og psykisk dårlig livskvalitet og desuden giver det en stærkt øget risiko for livsstilssygdomme som bl.a. aldersdiabetes, hjertekarsygdomme og slidgigt. Opfordring til Politikkerne mener at vores politikere skal give klare valg. Vores samfund må sætte standarder for hvilket slags tilværelse vi skal gå efter. anbefaler at man forbyder reklamer for de meget usunde produkter. Det skal ikke via reklame gøres trendy og sejt at drikke søde sodavand og spise chokoladebarrer og chips eller opfordre vores børn at gå på burgerbar via farvestrålende reklamer med klovne, balloner og legetøjsfigurer. Bliv medlem gør en forskel! Bliver du medlem af s enten som privat person, forening, faggruppe eller organisation, så giver du foreningen bedre økonomisk mulighed for få indflydelse. Vi har følgende kontingentsatser: Studerende/pensionister/efterlønnere kr. 100 Personligt medlemskab kr. 200 Grupper/foreninger/institutioner kr. 400 Og har du tid og lyst til at give en frivillig hjælpende hånd, vil du gøre foreningen stærkere.

15 Præsentation af bestyrelsen Landsformand Nina Halse Frahm Strøby Bygade 21 A 4671 Strøby Tlf.: Samlivs og seksualrådgiver, Nådlersker og Revalideringskonsulent/ direktør. Udviklet nye metoder til pensions- og arbejdsprøvning. 7 års studie i psykoanalytisk psykologi. Arbejdet med voksenunderviser i pædagogik og psykologi. Underviser på voksenvejlederuddannelse. Afholder foredrag og kurser. Guide på Helse ture til Polen Næstformand Ole Kæmpe c/o Højskolen på Samsø Kolby 8305 Samsø Tlf.: Højskoleforstander. Uddannet bankassistent og lærer. Læst en årrække på jysk åbent universitet. Underviser som timelærer i psykologi på Vallekilde højskole og Ubberup. Beskæftiger sig ud over foreningsarbejdet i primært med planlægning og igangsætning af forskningsprojekter. Kasserer Lise Rasmussen Åderupvej Næstved Tlf.: Leder af Varmestuen i Næstved. Uddannet datamatiker og merkonom grundmodul 1 i Virksomhedsøkonomi samt i ledelse og samarbejde. Officer i Frelsens Hær, med arbejdsopgaver som: undervisning, opsøgende arbejde, rådgivning, børne- og ungdomsarbejde. Drift og koordinering af frivillig arbejdskraft samt for kommunalt aktiverede og personer i samfundstjeneste. Medlem Birgitte Majlund Fredensborgvej Tikøb Tlf.: Ejer og leder Kost skolen som er et rådgivnings- og livsstilscenter i Tikøb, Nordsjælland. Hun er uddannet ernæringsøkonom og har taget PD i Human Ernæring. Sidder i Hjerteforeningens lokalbestyrelse i Helsingør, har derudover arbejdet for Hjerteforeningen med bl.a. udarbejdelse af opskrifter til Hjerteforeningen slankeguide. Hun holder foredrag i bl.a. Sund livsstil. Medlem Susanne Anthony Ydingvej Østbirk Tlf.: Selvstændig virksomhed, NLP psykoterapeut, Master Practitioner i kommunikation Sundhedskonsulent Par- og familiekonsulent og NLP Hypnoterapeut, Livsstilsterapeut Årskursus i Bodynamic teori og metode bioanalytiker, lægemiddelkonsulent og voksenunderviser. Private klienter, Kurser på højskoler. Pt. medlem af fødevareministeriets sundheds tænketank. Medlem Bruno Mainborg Kongens Nytorv København K. Tlf.: Audiologopæd/ tale pædagog. Rulleskøjteinstruktør, deltager i Berlin maraton på rulleskøjter. Kammerkorsanger, teater sanger, Guide på helse ture til Polen. Går Catwork og er statist inden for film branchen. Medlem Claus Brandstrup Griffenfeldsgade 47, 1tv 2200 København N Tlf.: Mobil: Stud.prof.BA ernæring og sundhed. Arbejdet med/ ved Uddannet reklamekonsulent, autodidakt kok/kogemand i ind og udland. Foredragsholder og skribent om vægt, sundhed og det gode liv. Interesserer sig for og arbejder med sundhed gennem studie, foredrag og skriverier. Især mænds sundhed. Har tidligere været svært overvægtig, har tabt sig 60 kilo og vedligeholdt det. Er aktiv studiepolitisk. 1. Suppleant Pia Håkansson Viekær Vedbæk Tlf.: Mobil: , Har i mange år arbejdet som fagbogsredaktør, siden hen som redaktionschef og forlagsdirektør. Er oprindelig uddannet 3-sproglig korrespondent og er nu Professionsbachelorstuderende i Sundhed og Ernæring på Suhrs Seminarium. Suppleant Charlotte Bergendorff Køgevej Taastrup Tlf.: Uddannet Multimediedesigner, handelsgrafiker, Latterinstruktør og Voksenvejleder. Selvstændig virksomhed. Konceptudvikling, afholdelse af seminarer og kurser i motivation af ledere og medarbejdere. Udvikling af PR materiale, hjemmesider og opsøgende salg. Samarbejdspartner Per Brændgaard Mikkelsen Suhr's Videncenter Suhr's Seminarium Pustervig 8, 1126 Kbh K Telefon: Web: Uddannet Cand. Scient. i human ernæring samt Ernærings- og husholdningsøkonom. Er ansat på Suhr's Seminarium som leder af Suhr's Videncenter for ernæring og sundhed. Underviser og vejledere til tider studerende på Suhr's uddannelser. Er fast skribent for magasinet»i Form«om ernæring, vægtkontrol og sundhed. Forfatter til»spis som du vil«og»den ultimative slankeguide. Indgået samarbejdsaftale med i De arbejder i kulissen Geert Saabye Jensen Rødovre Centrum 296,2610 Rødovre Tlf.: , Speciellæge og praktiserende læge. Arbejder intensivt med kostvejledning og gruppevejledning af sine patienter. Skrevet forskellige publikationer bl.a.»er det lige fedt, hvordan vi behandler overvægt og fedme«. Udgivet bogen»kalenderkost«. Ulla Lauridsen Mag.art. med sundhedsoplysning, videnskabsjournalistik og informationsopgaver som interesse. Frivillig informationsmedarbejder i. Lone Ladefoged Stockholmsgade 31, kld., 2100 København Ø Tlf.: , NLP-psykoterapeut med selvstændig virksomhed siden Speciale i vægtproblemer. Holder foredrag, kurser og giver individuel vejledning. Forfatter til»tanker der slanker«(bog og cd) og»slank med omtanke«(bog og arbejdskort). Har en fast overbevisning om og erfaring for at de psykologiske aspekter er en vigtig del af slankeprocesen, når man sigter efter et varigt resultat. Fysisk og mental sundhed hænger uløseligt sammen. Marlene Leth-Møller Kvintus Alle 4, st. th., 2300 København S Tlf.: , Har selvstændig virksomhed; Individuel rådgivning samt foredragsholder. Uddannet Slankekonsulent og Cand.merc.int. med speciale indenfor interkulturel Virksomhedsledelse. Bl.a. Arbejdet som international markedskoordinator og projektleder. Er under uddannelse som NLP psykoterapeut. Pia Kjærulff Eklund Ålekistevej 114 4th, 2720 Vanløse Tlf.: , uddannet IT administrator, med liniefag i web-design. Hjælpe med at udvikle hjemmeside. web-design på hobbyplan. ElseBirgitte Nyholm Lærkevej 16, 3700 Rønne, Uddannet folkeskolelærer, Grafisk Formgiver. Laver layouts til forskellige publikationer folder, kalender, plakater, logoer, postkort, CD covere m.m. Hjælper med udvikling af folder. 15

16 Returadresse: Lise Rasmussen Åderupvej Næstved Eftersendes ikke ved vedvarende adresseændring men tilbagesendes med oplysning om den nye adresse. Hvad kunne DU få ud af et medlemskab i? Aktivt at være talerør for de overvægtige i kampen mod den globale fedme epidemi Hjemmeside med aktuelle informationer Økonomisk støtte til bl.a. transport, så medlemmerne af hovedbestyrelsen, lokalforeninger og andre undergrupper får mulighed for at arbejde aktivt for s formål. Lobbyaktivitet overfor myndigheder og indflydelsesrige faggrupper, f.eks. forskere og læger. At indgå i relevante samarbejdsrelationer, lokalt såvel som på landsplan, i forbindelse med forskellige konkrete initiativer, bl.a. forskning og udviklingsprojekter. Medlemsblad»Nyhedsbrev«4 gange årligt. som sparringspartner er et rigtig godt udgangspunkt for et tværfagligt samarbejde mellem behandlere, myndigheder og den enkelte borger imod den alvorlige og globale overvægtsepidemi. Vore gode samarbejdsrelationer viser sig bl.a. ved at vi via Sundhedsministeriet har fået forskningsmidler til en målrettet, tværfaglig efteruddannelse af behandlere (f.eks. læger, diætister og psykologer) med direkte kontakt til den overvægtige. Derfor vil vi i det kommende år bruge mange kræfter på at styrke interessen for at bruge foreningen til at få iværksat ny forskning, behandlingsmetoder og andre aktiviteter, også på lokalt plan. Læs mere på:

Polycystiske æggestokke PCOS. Rechnitzer.dk UDK-04-307

Polycystiske æggestokke PCOS. Rechnitzer.dk UDK-04-307 Polycystiske æggestokke PCOS Rechnitzer.dk UDK-04-307 6314_01_PCO folder_2#b8f2f.indd 2 27/01/05 11:04:02 Hvad er PCOS? Forfattet af Overlæge Ditte Trolle, Skejby Sygehus PCOS betyder PolyCystisk OvarieSyndrom.

Læs mere

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE FYSISK SUNDHED AUGUST 2013 SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE Spis sund mad, se mindre TV, bevæg dig, sov godt, lav en klar aftale om alkohol med dine forældre og hold dig fra rygning. Spis

Læs mere

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE Type 2-diabetes - en folkesygdom 200.000-300.000 danskere har type 2- diabetes. Derudover får 10.000-20.000 hvert år sygdommen, der også kaldes type 2-sukkersyge.

Læs mere

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version Sundheden frem i hverdagen Sundhedsstrategi Kort version Forord Vi taler om det. Vi bliver bombarderet med det. Vi gør det eller vi får dårlig samvittighed over ikke at gøre det. Sundhed er blevet en vigtig

Læs mere

KOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB

KOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB Indholdsfortegnelse KOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB PERSONLIG PLAN TIL DIG DER VIL HAVE SUCCES MED VÆGTTAB 3 4 5 7 9 Komplet kostplan

Læs mere

Prøve i Dansk 3. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Delprøve 2A: Sundhed og faste. Teksthæfte. Delprøve 2B: Nabohjælp

Prøve i Dansk 3. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Delprøve 2A: Sundhed og faste. Teksthæfte. Delprøve 2B: Nabohjælp Prøve i Dansk 3 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Teksthæfte Delprøve 2A: Sundhed og faste Delprøve 2B: Nabohjælp Der er et teksthæfte og et opgavehæfte. Læs først instruktionen i opgavehæftet.

Læs mere

Guide: Få flad mave på 0,5

Guide: Få flad mave på 0,5 Guide: Få flad mave på 0,5 Er maven lidt for bulet for din smag, så er der masser at gøre ved det og det kan sagtens gøres hurtigt, lover eksperterne. Af Julie Bach, 9. oktober 2012 03 Få den flade mave

Læs mere

Diætisten - Din hjælp til et sundere liv

Diætisten - Din hjælp til et sundere liv Diætisten - Din hjælp til et sundere liv Udgivet af Foreningen af Kliniske Diætister Redaktion: Lisa Bolting Heidi Dreist Pia Houmøller Udarbejdelse: PRspektiv Layout og design: ekvator ApS Fotos: GettyImages

Læs mere

Information til forældre om konsultationsforløbet for børn med overvægt

Information til forældre om konsultationsforløbet for børn med overvægt Information til forældre om konsultationsforløbet for børn med overvægt Forældrenes rolle: I børnelægeklinikken vil vi give jer råd, vejledning, sparring, opbakning og opmuntring samt en konkret kostplan.

Læs mere

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet?

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? Opgave 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? 1. man bliver meget sund af jobbet 2. man spiser ofte meget usundt og er i risiko for stress 3. man taber sig hurtigt i vægt 4. man lever lige så sundt

Læs mere

DIABETES OG HJERTESYGDOM

DIABETES OG HJERTESYGDOM DIABETES OG HJERTESYGDOM Diabetes og hjertesygdom Hjertesygdom kan ramme alle mennesker, men når du har diabetes forøges din risiko. Det at have diabetes får dig til at tænke mere på din sundhed, således

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

Det handler om din sundhed

Det handler om din sundhed Til patienter og pårørende Det handler om din sundhed Vælg farve Vælg billede Endokrinologisk Afdeling M Det handler om din sundhed Der er en række sygdomme, som for eksempel diabetes og hjertekarsygdomme,

Læs mere

SPØRGESKEMA ADIPOSITAS

SPØRGESKEMA ADIPOSITAS Side 1 af 10 navnemærkat Endokrinologisk afdeling M, Enheden for Klinisk Ernæring Odense Universitetshospital Tlf. 6541 1710 SPØRGESKEMA ADIPOSITAS Du er henvist til undersøgelse, vurdering og behandling

Læs mere

Din livsstil. påvirker dit helbred

Din livsstil. påvirker dit helbred Din livsstil påvirker dit helbred I denne pjece finder du nogle råd om, hvad sund livsstil kan være. Du kan også finde henvisninger til, hvor du kan læse mere eller få hjælp til at vurdere dine vaner.

Læs mere

BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE?

BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE? FYSISK SUNDHED JANUAR 2010 BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE? Selv blandt danske forskere inden for folkesundhed kan der være forskellige holdninger til sundhed. Denne artikel er fremkommet

Læs mere

Tab dig 20-25 kg uden kirurgi

Tab dig 20-25 kg uden kirurgi Tab dig 20-25 kg uden kirurgi På Privathospitalet Møn samarbejder den bariatriske speciallæge med dedikerede diætister fra Frk. Skrump om et vægttabsprogram, der sikrer optimalt udbytte af et intensivt

Læs mere

Tab to buksestørrelser på 6 uger

Tab to buksestørrelser på 6 uger Tab to buksestørrelser på 6 uger Der er ingen grund til at gå rundt om den varme grød længere. Få de smalle hofter tilbage med en 6-ugers kur, der giver dig synlige resultater og måske blod på tanden til

Læs mere

KNOGLESKØRHED FAKTA OG FOREBYGGELSE

KNOGLESKØRHED FAKTA OG FOREBYGGELSE KNOGLESKØRHED FAKTA OG FOREBYGGELSE Knogleskørhed - en folkesygdom Knogleskørhed kaldes også for osteoporose. Sygdommen er kendetegnet ved, at knoglerne har mistet så meget styrke, at selv mindre belastninger

Læs mere

Spørgeskema Sundhedsprofil Standard. Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen!

Spørgeskema Sundhedsprofil Standard. Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen! Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen! Spørgeskema Sundhedsprofil Standard Falck Healthcare s Sundhedsprofil består af dette spørge skema samt en

Læs mere

SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU

SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU Skal du i gang med din egen husholdning for første gang i forbindelse med enten studie, uddannelse eller arbejde? Så har du her den korte lyn guide til, hvordan du let kommer i

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel. I kraft af en stikprøvens størrelse

Læs mere

Hvorfor overvægt. Stille siddende job i stedet for fysikbetonet job. Elevator i stedet for trapper. Bussen i stedet for cyklen

Hvorfor overvægt. Stille siddende job i stedet for fysikbetonet job. Elevator i stedet for trapper. Bussen i stedet for cyklen Hvorfor overvægt Stille siddende job i stedet for fysikbetonet job Elevator i stedet for trapper Bussen i stedet for cyklen Pizza, Fast food i stedet for sund mad Færdiglavet mad i stedet for hjemmelavet

Læs mere

Stay strong Chris MacDonald

Stay strong Chris MacDonald 10 11 Christian Bitz og Arne Astrup har virkelig gjort et godt stykke arbejde med VBK 2.0. Denne bog følger op på deres første fremragende bog, Verdens bedste kur, og bringer os niveauet videre og fokuserer

Læs mere

Kosten og dens betydning.

Kosten og dens betydning. MBK 31.august 2009. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår skader. For at yde må du

Læs mere

Risikofaktorer motion fed risikoen udvikle livsstilssygdom læse helbred

Risikofaktorer motion fed risikoen udvikle livsstilssygdom læse helbred Risikofaktorer Får du for lidt motion, for meget fed mad og alkohol? Det er nogle af de faktorer, der øger risikoen for at udvikle en livsstilssygdom. I denne brochure kan du læse, hvad du selv kan gøre

Læs mere

Jerk W. Langer. Videnskabs-journalist Læge Forfatter. Slides fra foredraget KOST OG MOTION FOR UNGE Af Jerk W. Langer. www.jerk.dk

Jerk W. Langer. Videnskabs-journalist Læge Forfatter. Slides fra foredraget KOST OG MOTION FOR UNGE Af Jerk W. Langer. www.jerk.dk www.jerk.dk jerk@langer.dk Jerk W. Langer Slides fra foredraget KOST OG MOTION FOR UNGE Af Jerk W. Langer OBS! - Omfattet af lov om ophavsrettigheder. - Må ikke kopieres. Videnskabs-journalist Læge Forfatter

Læs mere

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Søvnproblemer er der en naturlig løsning? www.nomedica.dk

Indholdsfortegnelse. Søvnproblemer er der en naturlig løsning? www.nomedica.dk 5 Indholdsfortegnelse Forord 9 Indledning 10 DEL I Får du nok søvn? 12 DEL II Nok og god søvn... hver nat 20 1. Bedre helbred kan give bedre søvn 21 2. Tab dig, hvis du er svært overvægtig 22 3. Regelmæssig

Læs mere

Hurtig. Diabetesmad. Velsmagende retter på højst 30 minutter. Louise Blair & Norma McGough. Atelier

Hurtig. Diabetesmad. Velsmagende retter på højst 30 minutter. Louise Blair & Norma McGough. Atelier Hurtig Diabetesmad Hurtig Diabetesmad Velsmagende retter på højst 30 minutter Louise Blair & Norma McGough Atelier First published in Great Britain in 2002 by Hamlyn a division of Octopus Publishing Group

Læs mere

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

HJERTESYGDOM FAKTA OG FOREBYGGELSE

HJERTESYGDOM FAKTA OG FOREBYGGELSE HJERTESYGDOM FAKTA OG FOREBYGGELSE Iskæmisk hjertesygdom - en folkesygdom Iskæmisk hjertesygdom er en fælles betegnelse for sygdomme i hjertet, der skyldes forsnævring af de årer, der forsyner hjertet

Læs mere

Forslag til dagens måltider

Forslag til dagens måltider Forslag til dagens måltider for en kvinde på 31 60 år med normal vægt og fysisk aktivitet, som ikke indtager mælkeprodukter 8300 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 900 kj/dag svarende til 10 % af energiindtaget

Læs mere

Kommunikation. 19. januar 2010. Århus Universitetshospital Skejby. v/ Livsstilsterapeut Susanne Anthony. www.sanneanthony.dk. www.sanneanthony.

Kommunikation. 19. januar 2010. Århus Universitetshospital Skejby. v/ Livsstilsterapeut Susanne Anthony. www.sanneanthony.dk. www.sanneanthony. Kommunikation Århus Universitetshospital Skejby 19. januar 2010 v/ Livsstilsterapeut Susanne Anthony CV for Susanne Anthony E.F.T. Terapeut 2006 Hypnose Terapeut 2004 NLP-psykoterapeut 1999 Reg.Lægemiddelkonsulent

Læs mere

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland.

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland. DBF-MIDTJYLLAND. Hvad betyder kosten og hvorfor??. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår

Læs mere

Sundhedsmappe. Indflydelse på egen sundhed. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Region Midtjylland

Sundhedsmappe. Indflydelse på egen sundhed. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Region Midtjylland Sundhedsmappe Indflydelse på egen sundhed CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Region Midtjylland Min sundhedsmappe I denne mappe kan du samle dine ting om sundhed. Der er i forvejen sat noget ind, men

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg sundhedsprofil for Kalundborg Indhold Et tjek på Kalundborgs sundhedstilstand..................... 3 Beskrivelse af Kalundborg.........................

Læs mere

HIV, liv & behandling. Krop og psyke

HIV, liv & behandling. Krop og psyke HIV, liv & behandling Krop og psyke Denne folder er beregnet til hiv-smittede, som ønsker information om de fysiske og psykiske sider ved at leve med hiv. Folderen indgår i serien Hiv, liv og behandling,

Læs mere

Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt. Enkle råd om at holde vægten oppe

Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt. Enkle råd om at holde vægten oppe Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt Enkle råd om at holde vægten oppe 2 Indholdsfortegnelse Side KOL og vægttab 3 Hvilken betydning har energi? 4 Hvilken betydning har protein? 5 Derfor er behovet

Læs mere

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Hvordan hænger kost og psyke sammen? 2 3 Sammenhænge imellem livsstil og livskvalitet Livsstil Sund mad

Læs mere

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil NYT NYT NYT Kom og få lavet en Sundhedsprofil - en udvidet bodyage Tilmelding på kontoret eller ring på tlf. 86 34 38 88 Testning foregår på hold med max. 20 personer pr. gang; det varer ca. tre timer.

Læs mere

FIF til hvordan. du styrer din trang. til sukker

FIF til hvordan. du styrer din trang. til sukker FIF til hvordan du styrer din trang til sukker af. Hanne Svendsen, klinisk diætist og forfatter 1 Håber du får inspiration og glæde af denne lille sag. Jeg ønsker for dig, at du når det, du vil. Valget

Læs mere

HVEM VINDER? Mænds sundhedsuge Fodbold er sundt - især hvis du spiller det!

HVEM VINDER? Mænds sundhedsuge Fodbold er sundt - især hvis du spiller det! HVEM VINDER? Mænds sundhedsuge Fodbold er sundt - især hvis du spiller det! Fodbold er sundt - især hvis du spiller det! Når du spiller fodbold eller dyrker anden sport, hvor sveden springer fra din pande

Læs mere

Vind over gigten med naturmedicin

Vind over gigten med naturmedicin Vind over gigten med naturmedicin 96 procent af landets gigtramte bruger naturmidler - knap halvdelen oplever er tydeligt positiv effekt Af Torben Bagge, 17. september 2012 03 Guide: Vind over gigten med

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Hvordan har du det? 2013 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel i Region Midtjylland. Undersøgelsen

Læs mere

PATIENTFORENING. Ectodermal Dysplasi. Vedtægter. Bestyrelsen V E D T A G E T P Å G E N E R A L F O R S A M L I N G D. XX XX XXXX

PATIENTFORENING. Ectodermal Dysplasi. Vedtægter. Bestyrelsen V E D T A G E T P Å G E N E R A L F O R S A M L I N G D. XX XX XXXX PATIENTFORENING A Ectodermal Dysplasi Vedtægter Bestyrelsen 2010 V E D T A G E T P Å G E N E R A L F O R S A M L I N G D. XX XX XXXX Indholdsfortegnelse Vedtægter:...3 1 Navn:...3 Hjemsted:...3 Foreningens

Læs mere

Guide: Sådan taber du fedtet punkt for punkt. Kom af med dine mormorarme, ridebukselår eller kærlighedshåndtag. Få gode råd til kost og træning.

Guide: Sådan taber du fedtet punkt for punkt. Kom af med dine mormorarme, ridebukselår eller kærlighedshåndtag. Få gode råd til kost og træning. Guide: Sådan taber du fedtet punkt for punkt Kom af med dine mormorarme, ridebukselår eller kærlighedshåndtag. Få gode råd til kost og træning. Af Line Felholt, måned 2012 03 Kom af med det uønskede fedt

Læs mere

Ung og Sund til unge og deres forældre

Ung og Sund til unge og deres forældre Ung og Sund til unge og deres forældre Idræt Mad Trivsel Velvære Rusmidler Skole Vægt Sundhedsvaner og trivsel blandt 7. - 10. klasse Kære unge, forældre og lærere SUNDHEDSPROFIL Vejen Kommune Rådhuspassagen

Læs mere

Patientinformation. Kostråd. til hæmodialysepatienter

Patientinformation. Kostråd. til hæmodialysepatienter Patientinformation Kostråd til hæmodialysepatienter Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Afdeling Indledning Kosten er en vigtig del af behandlingen, når man er hæmodialysepatient Sammen med selve dialysen,

Læs mere

KOL FAKTA OG FOREBYGGELSE

KOL FAKTA OG FOREBYGGELSE KOL FAKTA OG FOREBYGGELSE KOL - en folkesygdom KOL er en sygdom, hvor lungevævet langsomt ødelægges. Efterhånden som sygdommen udvikler sig, medfører det problemer med vejrtrækningen. KOL er en forkortelse

Læs mere

Centrets bedste Nyhedsavis

Centrets bedste Nyhedsavis Centrets bedste Nyhedsavis - At gå på CSV SydØstfyn. (Side 3) - Elever på Nytårsforsæt. (Side 10) - Den SJOVE side. (Bagsiden) Velkommen til skolens bedste nyhedsavis. For første gang i nyere tid har skolen

Læs mere

Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION

Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION KRAM RYGNING OG PSYKISK SYGDOM Undersøgelser viser at: Mennesker med psykisk sygdom lever med en større risiko for at udvikle tobaksrelaterede sygdomme som kræft, hjerte-karsygdom

Læs mere

Kik på børnene - råd fra diætisten

Kik på børnene - råd fra diætisten Kik på børnene - råd fra diætisten Tynde børn må godt få en kakaomælk, men drenge, der tonser rundt, kan ikke klare sig med en halv kiwi til mellemmåltid Af Kim Haagen Andersen Hun har hjulpet 10 overvægtige

Læs mere

Vi giver et kram. Kost, Rygning, Alkohol, Motion og Stress

Vi giver et kram. Kost, Rygning, Alkohol, Motion og Stress K R AM Vi giver et kram Kost, Rygning, Alkohol, Motion og Stress Kost K R A M Forekomsten af overvægt i Danmark er steget 30-40 gange i løbet af de seneste 50 år, hvilket betyder at 40% af alle danskere

Læs mere

Flad mave for altid så enkelt er det!

Flad mave for altid så enkelt er det! B i r g i t t e N y m a n n Flad mave for altid så enkelt er det! p o l i t i k e n s fo r l ag Indhold Forord 004 Kap. 1 Kap. 2 Kap. 3 Kap. 4 Kap. 5 Kap. 6 Kap. 7 Kap. 8 Kap. 9 Kap. 10 Kap. 11 Kap. 12

Læs mere

Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital

Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital Undersøgelse blandt 1800 patienter i 02 viste, at mange ikke havde viden om ernæring ved kræftsygdom og behandling Man ønskede

Læs mere

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor.

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Skolens kantine Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Derudover arbejder vi med sundheden, og vi tilbyder dagligt sunde alternativer. Du finder disse alternativer

Læs mere

ER FRISKE GRØNTSAGER SUNDERE END FROSNE?

ER FRISKE GRØNTSAGER SUNDERE END FROSNE? Indeholder de nyopgravede gulerødder flere vitaminer end dem, du graver frem i frysedisken? Er almindeligt sukker mindre usundt end kunstige sødestof- fer? Bør man undlade at drikke mælk, når man er ude

Læs mere

side 1 af 7 Din biologiske alder

side 1 af 7 Din biologiske alder side 1 af 7 Din biologiske alder En ting er din kronologiske alder, altså hvor mange år, der er gået, siden du blev født. Noget andet er din biologisk alder. Altså hvor gammel din krop er rent fysisk.

Læs mere

Hvad er forskellen på fedtprocent og fedtenergiprocent?

Hvad er forskellen på fedtprocent og fedtenergiprocent? Hvad er forskellen på fedtprocent og fedtenergiprocent? Her i bogen taler vi om fedtenergiprocent og ikke bare fedtprocent. Det sidste kan man se på varedeklarationen, men hvad er det første for noget,

Læs mere

Udtrykket tynd-fed er et slangudtryk for personer med normal vægt, men med en relativt høj fedtprocent.

Udtrykket tynd-fed er et slangudtryk for personer med normal vægt, men med en relativt høj fedtprocent. FYSISK SUNDHED JUNI 2011 DE TYNDFEDE AF PROFESSOR BENTE KLARLUND PEDERSEN Udtrykket tynd-fed er et slangudtryk for personer med normal vægt, men med en relativt høj fedtprocent. Jeg er ikke af den opfattelse,

Læs mere

Kostpolitik i Dagmargården

Kostpolitik i Dagmargården Kostpolitik i Dagmargården Dagmargårdens kostpolitik er baseret på de 8 kostråd. De 8 kostråd De 8 kostråd er hverdagens huskeråd til en sund balance mellem mad og fysisk aktivitet. Lever du efter kostrådene,

Læs mere

Og deres resultater er ikke til at tage fejl af; 122 kilo tabte de 6 deltagere på 16 uger.

Og deres resultater er ikke til at tage fejl af; 122 kilo tabte de 6 deltagere på 16 uger. 4 kvinder og 2 mænd har gennemført Lev Livet kuren til punkt og prikke og du kunne følge dem i efterårssæsonen 2013 i livsstilsprogrammet; Lev Livet på TV2 Øst. Og deres resultater er ikke til at tage

Læs mere

HA HJERTET MED en vejledning i sund livsstil

HA HJERTET MED en vejledning i sund livsstil HA HJERTET MED en vejledning i sund livsstil DU KAN SELV GØRE EN FORSKEL Ha hjertet med er en vejledning om sund livsstil til dig fra Hjerteforeningen. Du har fået den af din læge eller sygeplejerske,

Læs mere

Guide: Tab dig med lynkur

Guide: Tab dig med lynkur Guide: Tab dig med lynkur Mange kure lover stort vægttab på kort tid, men virker de? BT har testet en af de mest populære lynkure, kålsuppekuren Af Stine Kjærside, oktober 2012 03 Tab dig med kålsuppen

Læs mere

Hvor meget energi har jeg brug for?

Hvor meget energi har jeg brug for? Hvor meget energi har jeg brug for? Du bruger energi hele tiden. Når du går, når du tænker, og selv når du sover. Energien får du først og fremmest fra den mad, du spiser. Den kommer fra proteiner, og

Læs mere

Så spiser vi. Træf de rigtige valg når du vil være på toppen og ha det godt i kroppen. Af Hanne Svendsen

Så spiser vi. Træf de rigtige valg når du vil være på toppen og ha det godt i kroppen. Af Hanne Svendsen Så spiser vi Træf de rigtige valg når du vil være på toppen og ha det godt i kroppen Af Hanne Svendsen Kunsten er ikke at tabe sig Kunsten er at tabe det rigtige! Der er ALTID et alternativ, så du spiser

Læs mere

Knogleskørhed og prostatakræft

Knogleskørhed og prostatakræft Mads Hvid Poulsen, Læge, Ph.d. Knogleskørhed og prostatakræft Urinvejskirurgisk forskningsenhed, Urologisk Afdeling, Odense Universitets Hospital Folderen er udarbejdet på baggrund af eksisterende litteratur

Læs mere

En tablet daglig mod forhøjet risiko

En tablet daglig mod forhøjet risiko En tablet daglig mod forhøjet risiko Af: Dorte Glintborg, Institut for Rationel Farmakoterapi, Sundhedsstyrelsen. Der kommer flere og flere lægemidler på markedet, som ikke skal helbrede men forebygge

Læs mere

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad?

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? FAGLIGT HJØRNE Interview v/faglig sekretær Ingelise Rangstrup Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? Hvis du føler dig stresset i din hverdag, så deler du vilkår med rigtig mange andre mennesker,

Læs mere

Opskrifter på FiguAktiv-måltider

Opskrifter på FiguAktiv-måltider FIGUAKTIV KONCEPT Aloe Vera, FiguAktiv drikkepulver, FiguAktiv urtete, ProBalance FiguAktiv er en forbedring af Figuline, hvor smagen og indholdsstofferne er forbedret. Der er endnu mere B12 vitamin i.

Læs mere

Del 2. KRAM-profil 31

Del 2. KRAM-profil 31 Del 2. KRAM-profil 31 31 32 Kapitel 3 Kost Kapitel 3. Kost 33 Mænd spiser tilsyneladende mere usundt end kvinder De ældre spiser oftere mere fedt og mere mættet fedt end anbefalet sammenlignet med de unge

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

Din biologiske alder. side 1 af 6

Din biologiske alder. side 1 af 6 Din biologiske alder side 1 af 6 En ting der din kronologiske alder, altså hvor mange år der er gået, siden du blev født. Noget andet er din biologisk alder. Altså hvor gammel din krop er rent fysisk.

Læs mere

Hjerneskadeforeningen - Lokalforening SYDFYN Referat af Generalforsamling 21. januar 2008

Hjerneskadeforeningen - Lokalforening SYDFYN Referat af Generalforsamling 21. januar 2008 Hjerneskadeforeningen - Lokalforening SYDFYN Referat af Generalforsamling 21. januar 2008 Dagsorden: 1. Valg af dirigent 2. Bestyrelsens beretning til godkendelse 3. Forelæggelse af regnskab a. regnskabet

Læs mere

Tid %l sundhed sundhed %l %den. Senium, Thisted Tirsdag den 26.august 2014 02/09/14

Tid %l sundhed sundhed %l %den. Senium, Thisted Tirsdag den 26.august 2014 02/09/14 Senium, Thisted Tirsdag den 26.august 2014 Tid %l sundhed sundhed %l %den Kostvejleder og zoneterapeut Bente Brudsgård, Jelling www.brudsgaard.dk Tlf. 4098 3882 1 Vand Drik rigeligt med vand 2-3 liter

Læs mere

KOST & ERNÆRING. Idræt. Biologi KEMI. Fysik. Matematik. Samfundsfag

KOST & ERNÆRING. Idræt. Biologi KEMI. Fysik. Matematik. Samfundsfag Idræt Biologi KEMI Molekylestruktur - fordøjelse - energiindhold Matematik Energiindtag - Energiforbrug Præstation Helbred, Fedme Energiforbrug & undervægt KOST & ERNÆRING Fysik Energibalance Måling af

Læs mere

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer?

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? Kapitel 15 Hvilken betydning har over v æ g t for helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer? Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? 153 Forekomsten

Læs mere

LIVSSTILSFORLØB STARTEN PÅ EN VARIG LIVSSTILSÆNDRING MED FOKUS PÅ VÆGTTAB

LIVSSTILSFORLØB STARTEN PÅ EN VARIG LIVSSTILSÆNDRING MED FOKUS PÅ VÆGTTAB XXXXXXXXL LIVSSTILSFORLØB STARTEN PÅ EN VARIG LIVSSTILSÆNDRING MED FOKUS PÅ VÆGTTAB 1 Vejen til et sundere liv - invester i din medarbejder eller i dig selv Overvægt er et voksende problem i det danske

Læs mere

Sundhed og forebyggelse. Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013

Sundhed og forebyggelse. Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013 Sundhed og forebyggelse Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013 Dagsorden Helle Gullacksen, PensionDanmark: Status på PensionDanmarks sundhedsindsats Peter Hamborg Faarbæk, 3F: 3F s sundhedsprojekt

Læs mere

Sundhed og trivsel blandt ældre. Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt 65+ årige - med supplerende analyse for 45+ årige

Sundhed og trivsel blandt ældre. Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt 65+ årige - med supplerende analyse for 45+ årige Sundhed og trivsel blandt ældre Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt ige - med supplerende analyse for 45+ ige Sundhedssekretariatet Januar 2009 1 Sundhed og trivsel blandt ældre borgere

Læs mere

Body Mind Academys 10 dages udrensningskur

Body Mind Academys 10 dages udrensningskur Body Mind Academys 10 dages udrensningskur Tillykke med din beslutning om at rense din krop ud samt at øge bevidstheden om hvad din krop har brug for af brændstof, og ikke mindst hvad den IKKE skal have.

Læs mere

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Værd at vide om atrieflimren 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Indhold 3 Hvad er atrieflimren? 4 Er atrieflimren farligt? 6 Hvorfor kan jeg få en blodprop i hjernen, når jeg har en sygdom i hjertet?

Læs mere

Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual

Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual Side 1 af 21 Indhold Indledning...3 Hvad er kulhydrat?...4 Hvad er protein?...5 Hvad er fedt?...6 Hvad med væske?...7 Timing af kost...8 Undervisningsmanual...10

Læs mere

Baseline spørgeskema Version 2.1 Dato 01.11.2014

Baseline spørgeskema Version 2.1 Dato 01.11.2014 Spørgeskema til udfyldelse ved start Randomiseringsnummer: Initialer for forsøgsdeltager: CPR: - Dato for udfyldelse af skema: / - 20 Navn: Hvad er din civilstand? (1) Gift / samlevende (2) Enke / enkemand

Læs mere

Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi

Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi Hvad er forhøjet kolesterolindhold i blodet? Det er ikke en sygdom i sig selv at have forhøjet kolesterolindhold i blodet. Kolesterol er et livsnødvendigt

Læs mere

SLIDGIGT FAKTA OG FOREBYGGELSE

SLIDGIGT FAKTA OG FOREBYGGELSE SLIDGIGT FAKTA OG FOREBYGGELSE Slidgigt - en folkesygdom Stort set alle over 60 år har tegn på slidgigt i mindst ét led. Det er den hyppigste ledsygdom og en af de mest udbredte kroniske lidelser i Danmark.

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

af konkurrence med mig selv.

af konkurrence med mig selv. 4 Da jeg så Michelle første gang, var det som at træde ind i en film om kz-lejre. En lille fugl af skind og ben, hår over det hele og med et skræmmende sammensurium af belastede organer. Men jeg så også

Læs mere

KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN. Indholdsfortegnelse:

KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN. Indholdsfortegnelse: KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN Indholdsfortegnelse: 1. Formålet med en kostpolitik på Bødkergården 2. Fødevarestyrelsens anbefalinger for kost til børn. 3. Børnenes energi- og væskebehov

Læs mere

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet

Læs mere

guide GENTEST DINE GENER AFSLØRER SYGDOM December 2014 Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus

guide GENTEST DINE GENER AFSLØRER SYGDOM December 2014 Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus guide December 2014 DINE GENER AFSLØRER SYGDOM Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 2 INDHOLD SIDE 3 Vil du gerne vide, om du er i fare for f.eks. at udvikle tarmkræft eller tidlig demenssygdom?

Læs mere

Referat af det ordinære repræsentantskabsmøde lørdag den 07. maj 2011 kl. 15:00 i Valby Kulturhus

Referat af det ordinære repræsentantskabsmøde lørdag den 07. maj 2011 kl. 15:00 i Valby Kulturhus Dato: 07-06-2011 Referat af det ordinære repræsentantskabsmøde lørdag den 07. maj 2011 kl. 15:00 i Valby Kulturhus Formanden, Bent R. Nielsen, bød velkommen til de 7 fremmødte fra i alt 3 foreninger. 1.

Læs mere

Referat af den ordinære generalforsamling for Team HK Køge den 26 februar 2014

Referat af den ordinære generalforsamling for Team HK Køge den 26 februar 2014 Referat af den ordinære generalforsamling for Team HK Køge den 26 februar 2014 Formanden v. Poul Henning byder velkommen og præsenterer bestyrelsen. Tilstede fra bestyrelsen er; Kenni Thunø, Torben Olsen,

Læs mere

Helbredskontrol Natarbejde og helbre d s ko n t ro l

Helbredskontrol Natarbejde og helbre d s ko n t ro l Helbredskontrol Natarbejde og helbre d s ko n t ro l om konsekvenserne ved natarbejde og hvordan de kan forebygges Tjeck helbredet ved natarbejde Mange FOA-medlemmers arbejdsopgaver skal udføres på alle

Læs mere