ISA 330 Revisors reaktion på vurderede

Transkript

1 International Auditing and Assurance Standards Board April 2009 International Standard om Revision Revisors reaktion på vurderede risici Foreningen af Statsautoriserede Revisorer

2 International Auditing and Assurance Standards Board International Federation of Accountants 545 Fifth Avenue, 14 th Floor New York, New York USA Denne Internationale Standard om Revision (), Revisors reaktion på vurderede risici er udarbejdet af International Auditing and Assurance Standards Board (IAASB), en uafhængig standard udstedende organisation, der indgår i International Federation of Accountants (IFAC). IAASB har til formål at udstede standarder af høj kvalitet om revision og andre erklæringer med sikkerhed samt bidrage til en større tilnærmelse af internationale og nationale standarder for på den måde at styrke kvaliteten og ensartetheden af praksis på verdensplan og styrke offentlighedens tillid til den globale revisions - og erklæringsprofession. Den originale engelsksprogede publikation kan downloades gratis fra IFAC s website: Den godkendte tekst er den engelsksprogede udgave. IFAC s mål er at tjene offentlighedens interesser, styrke regnskabsprofessionen på globalt plan og bidrage til udviklingen af en stærk international økonomi ved at etablere og fremme efterlevelsen af faglige standarder af høj kvalitet og den internationale ensretning af sådanne standarder samt udtale sig om forhold af interesse for offentligheden på områder, hvor professionens ekspertise er relevant. April 2009, International Federation of Accountants (IFAC). Alle rettigheder forbeholdes. Kopiering er tilladt forudsat, at sådanne kopier skal anvendes ved undervisning eller privat og hverken sælges eller formidles, og forudsat, at hver kopi bibeholder teksten: April 2009, International Federation of Accountants (IFAC). Alle rettigheder forbeholdes. Anvendes med tilladelse af IFAC. Kontakt permissions@ifac.org, dersom der ønskes tilladelse til at gengive, sælge eller videresende dette dokument. I andre situationer kræves IFAC s skriftlige tilladelse for at gengive, sælge, videresende eller gøre anden tilsvarende brug af dette dokument ud over, hvad loven tillader. Kontakt permissions@ifac.org Denne Internationale Standard om Revision (), Revisors reaktion på vurderede risici er udgivet på engelsk af International Auditing and Assurance Standard Board i International Federation for Accountants (IFAC) i april 2009 og oversat til dansk af Foreningen af Statsautoriserede Revisorer og genudgivet med tilladelse fra IFAC. IFAC har overvejet processen for oversættelsen af International Standard on Auditing oversættelsen er udført i overensstemmelse med Policy Statement Policy for Translation and Reproducing Standards Issued by IFAC. Den godkendte tekst i samtlige Internationale Standarder om Revision, der udgives af IFAC, er den originale engelske tekst. Engelsk udgave af International Standard om Revision (), Revisors reaktion på vurderede risici 2009, International Federation of Accountants (IFAC). Alle rettigheder forbeholdes. Dansk udgave af International Standard om Revision () Revisors reaktion på vurderede risici 2011, International Federation of Accountants (IFAC). Alle rettigheder forbeholdes. Originaltitel: International Standard on Auditing (), The Auditor s Responses to Assessed Risks. ISBN:

3 (Træder i kraft for revision af regnskaber for perioder, der begynder den 15. december 2009 eller senere*) INDHOLDSFORTEGNELSE Afsnit Indledning Omfanget af denne ISA...1 Ikrafttrædelsesdato...2 Mål...3 Definitioner...4 Krav Generelle reaktioner...5 Revisionshandlinger som reaktion på vurderede risici for væsentlig fejlinformation på revisionsmålsniveau Fyldestgørende præsentation og oplysning...24 Vurdering af revisionsbevisets tilstrækkelighed og egnethed Dokumentation Vejledning og andet forklarende materiale Generelle reaktioner...a1-a3 Revisionshandlinger som reaktioner på vurderede risici for væsentlig fejlinformation på revisionsmålsniveau...a4-a58 Fyldestgørende præsentation og oplysning...a59 Vurdering af revisionsbevisets tilstrækkelighed og egnethed...a60-a62 Dokumentation...A63 * Ikrafttrædelse i Danmark udskudt med 12 måneder., Revisors reaktion på vurderede risici, bør læses i sammenhæng med. ISA 200, Den uafhængige revisors overordnede mål og revisionens gennemførelse i overensstemmelse med de Internationale Standarder om Revision.

4 Indledning Omfanget af denne ISA 1. Denne ISA omhandler revisors ansvar i forbindelse med revision af et regnskab for at udforme og gennemføre reaktioner på risici for væsentlig fejlinformation, som revisor har identificeret og vurderet i overensstemmelse med ISA Ikrafttrædelsesdato 2. Denne ISA træder i kraft for revisioner af regnskaber for perioder, der begynder den 15. december 2009 eller senere. Mål 3. Revisors mål er at opnå tilstrækkeligt og egnet revisionsbevis vedrørende de vurderede risici for væsentlig fejlinformation ved at udforme og gennemføre passende reaktioner på disse risici. Definitioner 4. I ISA'erne forstås ved: Krav substanshandling en revisionshandling, der er udformet til at opdage væsentlig fejlinformation på revisionsmålsniveau. Substanshandlinger omfatter: i) detailtest (af grupper af transaktioner, balanceposter og oplysninger) og ii) Generelle reaktioner substansanalytiske handlinger test af kontroller en revisionshandling, der er udformet til at vurdere kontrollers funktionalitet med hensyn til at forebygge, eller opdage og korrigere væsentlig fejlinformation på revisionsmålsniveau. 5. Revisor skal udforme og gennemføre generelle reaktioner for at behandle de vurderede risici for væsentlig fejlinformation på regnskabsniveau (jf. afsnit A1-A3). Revisionshandlinger som reaktion på vurderede risici for væsentlig fejlinformation på revisionsmålsniveau 6. Revisor skal udforme og udføre yderligere revisionshandlinger, hvis art, tidsmæssige placering og omfang er baseret på og behandler de vurderede risici for væsentlig fejlinformation på revisionsmålsniveau (jf. afsnit A4-A8). 7. Ved udformningen af de yderligere revisionshandlinger, der skal udføres, skal revisor: overveje årsagerne, der giver anledning til vurderingen af risikoen for væsentlig fejlinformation på revisionsmålsniveauet for hver gruppe af transaktioner, balancepost og oplysning, herunder: i) sandsynligheden for væsentlig fejlinformation som følge af de særlige karakteristika ved den relevante gruppe af transaktioner, balancepost eller oplysning (dvs. den iboende risiko) og 1 ISA 315: Identifikation og vurdering af risici for væsentlig fejlinformation igennem forståelse af virksomheden og dens omgivelser. Side 1

5 ii) Test af kontroller om risikovurderingen tager hensyn til relevante kontroller (dvs. kontrolrisikoen) og dermed kræver, at revisor opnår revisionsbevis for kontrollernes funktionalitet (dvs. at revisor har til hensigt at basere revisionen på kontrollers funktionalitet ved fastlæggelsen af arten, den tidsmæssige placering og omfanget af substanshandlinger), og (jf. afsnit A9-A18) opnå mere sandsynliggørende revisionsbevis, desto højere revisors risikovurdering er (jf. afsnit A19). 8. Revisor skal udforme og udføre test af kontroller for at opnå tilstrækkeligt og egnet revisionsbevis for relevante kontrollers funktionalitet, hvis: revisors vurdering af risici for væsentlig fejlinformation på revisionsmålsniveau indeholder en forventning om, at kontrollerne fungerer effektivt (dvs. at revisor har til hensigt at basere revisionen på kontrollers funktionalitet ved fastlæggelsen af arten, den tidsmæssige placering og omfanget af substanshandlinger), eller substanshandlinger ikke alene kan give tilstrækkeligt og egnet revisionsbevis på revisionsmålsniveau (jf. afsnit A20-A24). 9. Ved udformning og udførelse af test af kontroller skal revisor opnå mere sandsynliggørende revisionsbevis, jo større tillid revisor tillægger kontrollernes effektivitet (jf. afsnit A25). Art og omfang af test af kontroller 10. Ved udformning og udførelse af test af kontroller skal revisor: udføre andre revisionshandlinger i kombination med forespørgsler for at opnå revisionsbevis for kontrollernes funktionalitet, herunder i) hvorledes kontrollerne blev udført på relevante tidspunkter i den reviderede periode ii) iii) (ii) konsistensen, hvormed de blev udført (iii) af hvem eller med hvilke midler, de blev udført. (jf. afsnit A26-A29). fastslå, om de kontroller, der testes, afhænger af andre kontroller (indirekte kontroller), og hvis dette er tilfældet, om det er nødvendigt at opnå revisionsbevis, der understøtter funktionaliteten af disse indirekte kontroller (jf. afsnit A30-A31). Tidsmæssig placering af test af kontroller 11. Revisor skal under hensyntagen til de efterfølgende afsnit 12 og 15 teste kontroller på det specifikke tidspunkt eller i hele den periode, hvor revisor har til hensigt at basere revisionen på disse kontroller, med henblik på at fremskaffe et passende grundlag for revisors forventede tillid (jf. afsnit A32). Benyttelse af revisionsbevis opnået i løbet af året 12. Hvis revisor i løbet af året opnår revisionsbevis for kontrollers funktionalitet, skal revisor: Side 2

6 opnå revisionsbevis for betydelige ændringer af disse kontroller, som er indtruffet herefter, og fastlægge det yderligere revisionsbevis, der skal opnås for den resterende periode (jf. afsnit A33-A34). Benyttelse af revisionsbevis opnået i tidligere revisioner 13. Ved afgørelsen af, om det er passende at benytte revisionsbevis opnået i tidligere revisioner for funktionaliteten af kontroller, og i givet fald længden af den periode, der kan gå, før en kontrol gentestes, skal revisor overveje følgende: (c) (d) (e) (f) effektiviteten af andre elementer i intern kontrol, herunder kontrolmiljøet, virksomhedens overvågning af kontroller og virksomhedens risikovurderingsproces risiciene hidrørende fra kontrollens karakteristika, herunder om den er manuel eller programmeret effektiviteten af generelle it-kontroller effektiviteten af kontrollen og virksomhedens anvendelse af den, herunder arten og omfanget af afvigelser i anvendelsen af kontrollen konstateret ved tidligere revisioner, og hvorvidt der er sket udskiftning af personale, der har betydelig indvirkning på anvendelsen af kontrollen om fraværet af ændringer i en specifik kontrol udgør en risiko som følge af ændrede omstændigheder og risiciene for væsentlig fejlinformation og omfanget af tillid til kontrollen (jf. afsnit A35). 14. Hvis revisor planlægger at benytte revisionsbevis for funktionaliteten af specifikke kontroller opnået ved en tidligere revision, skal revisor understøtte den fortsatte relevans af dette bevis ved at opnå revisionsbevis for, om der har været betydelige ændringer af disse specifikke kontroller efter den tidligere revision. Revisor skal opnå dette bevis ved at foretage forespørgsler kombineret med observation eller inspektion med henblik på at bekræfte forståelsen af disse specifikke kontroller. Herudover skal revisor: teste kontrollerne i den aktuelle revision, hvis der er sket ændringer, der påvirker den fortsatte relevans af revisionsbeviset fra den tidligere revision. (jf. afsnit A36). hvis der ikke er sket sådanne ændringer, teste kontrollerne mindst en gang i hver tredje revision, samt teste nogle kontroller i hver revision for at udelukke muligheden for, at alle de kontroller, som revisor har til hensigt at basere revisionen på, testes i én enkelt revisionsperiode, uden at der testes kontroller i de efterfølgende to revisionsperioder (jf. afsnit A37-A39). Kontroller vedrørende betydelige risici 15. Hvis revisor planlægger at basere revisionen på kontroller vedrørende en risiko, som revisor har fastslået er en betydelig risiko, skal revisor teste disse kontroller i den aktuelle periode. Vurdering af kontrollers funktionalitet Side 3

7 16. Ved vurdering af relevante kontrollers funktionalitet skal revisor vurdere, om fejlinformationer, der er opdaget ved substanshandlinger, tyder på, at kontroller ikke fungerer effektivt. Det forhold, at der ikke er opdaget fejlinformationer ved substanshandlinger, er imidlertid ikke revisionsbevis for, at kontrollerne er effektive i relation til det revisionsmål, der testes (jf. afsnit A40). 17. Hvis der er fundet afvigelser fra kontroller, som revisor planlægger at basere revisionen på, skal revisor foretage specifikke forespørgsler for at forstå disse forhold og deres mulige konsekvenser og skal fastslå, om: (c) Substanshandlinger de udførte test af kontroller er et passende grundlag for tillid til kontrollerne yderligere test af kontroller er nødvendige eller de mulige risici for fejlinformation skal behandles af substanshandlinger (jf. afsnit A41). 18. Uanset de vurderede risici for væsentlig fejlinformation skal revisor udforme og udføre substanshandlinger for alle væsentlige grupper af transaktioner, balanceposter og oplysninger (jf. afsnit A42-A47). 19. Revisor skal overveje, om eksterne bekræftelsesprocedurer skal udføres som substanshandlinger (jf. afsnit A48-A51). Substanshandlinger i tilknytning til regnskabsafslutningsprocessen 20. Revisors substanshandlinger skal omfatte nedenstående revisionshandlinger i relation til regnskabsafslutningsprocessen: afstemning af regnskabet med bogføringen og undersøgelse af væsentlige posteringer og andre reguleringer, der er foretaget i forbindelse med regnskabsudarbejdelsen (jf. afsnit A52). Substanshandlinger som reaktion på betydelige risici 21. Hvis revisor har fastslået, at en vurderet risiko for væsentlig fejlinformation på revisionsmålsniveau er en betydelig risiko, skal revisor udføre substanshandlinger, som er specifikt rettet mod denne risiko. Når metoden ved en betydelig risiko kun består af substanshandlinger, skal disse handlinger omfatte detailtest (jf. afsnit A53). Tidsmæssig placering af substanshandlinger 22. Hvis substanshandlinger udføres i løbet af året, skal revisor dække den resterende periode ved at udføre: substanshandlinger kombineret med test af kontroller for den mellemliggende periode, eller udelukkende yderligere substanshandlinger, hvis revisor fastslår, at dette er tilstrækkeligt som giver et rimeligt grundlag for at udstrække revisionskonklusionerne fra det relevante tidspunkt i løbet af året frem til balancedatoen (jf. afsnit A51-A53). 23. Hvis revisor i løbet af året opdager fejlinformationer, som revisor ikke forventede ved vurderingen af risiciene for væsentlig fejlinformation, skal revisor vurdere, om Side 4

8 den tilknyttede risikovurdering, den planlagte art, tidsmæssige placering eller omfanget af substanshandlinger, der dækker den resterende periode, skal ændres (jf. afsnit A58). Fyldestgørende præsentation og oplysning 24. Revisor skal udføre revisionshandlinger for at vurdere, om den generelle præsentation af regnskabet og de hertil knyttede oplysninger er i overensstemmelse med den relevante regnskabsmæssige begrebsramme (jf. afsnit A59). Vurdering af revisionsbevisets tilstrækkelighed og egnethed 25. Baseret på de udførte revisionshandlinger og det opnåede revisionsbevis skal revisor, før der konkluderes på revisionen, vurdere, om vurderingerne af risiciene for væsentlig fejlinformation på revisionsmålsniveau stadig er passende (jf. afsnit A60-A61). 26. Revisor skal konkludere, om der er opnået tilstrækkeligt og egnet revisionsbevis. Ved udformningen af konklusionen skal revisor overveje alt relevant revisionsbevis, uanset om det ser ud til at underbygge eller modsige udsagnene i regnskabet (jf. afsnit A62). 27. Hvis revisor ikke har opnået tilstrækkeligt og egnet revisionsbevis for et væsentligt udsagn i regnskabet, skal revisor forsøge at opnå yderligere revisionsbevis. Hvis revisor ikke er i stand til at opnå tilstrækkeligt og egnet revisionsbevis, skal revisor afgive en konklusion med forbehold eller ikke afgive en konklusion på regnskabet. Dokumentation 28. Revisor skal i sin revisionsdokumentation inkludere 2 : (c) de generelle reaktioner med henblik på at håndtere de vurderede risici for væsentlig fejlinformation på regnskabsniveau samt arten, den tidsmæssige placering og omfanget af yderligere udførte revisionshandlinger sammenhængen mellem disse handlinger og de vurderede risici på revisionsmålsniveau og resultaterne af revisionshandlingerne, herunder konklusionerne herpå i tilfælde, hvor disse ikke på anden måde fremstår klart (jf. afsnit A63). 29. Hvis revisor planlægger at bruge revisionsbevis for kontrollers funktionalitet opnået i tidligere revisioner, skal revisor dokumentere de konklusioner, der er draget med hensyn til at basere sig på kontroller, som blev testet i en tidligere revision. 30. Revisors dokumentation skal vise, at regnskaber stemmer overens med eller kan afstemmes med den underliggende bogføring. * * * Vejledning og andet forklarende materiale Generelle reaktioner (jf. afsnit 5) A1. Generelle reaktioner med henblik på at håndtere de vurderede risici for væsentlig fejlinformation på regnskabsniveau kan omfatte at: 2 ISA 230: Revisionsdokumentation, afsnit 8-11 og afsnit A6. Side 5

9 præcisere over for revisionsteamet, at det er nødvendigt at opretholde en professionel skepsis tilknytte mere erfarne medarbejdere, medarbejdere med særlige kompetencer, eller benytte eksperter føre mere tilsyn indarbejde flere elementer af uforudsigelighed i valget af de yderligere revisionshandlinger, der skal udføres generelt ændre arten, den tidsmæssige placering eller omfanget af revisionshandlinger ved f.eks. at udføre substanshandlinger ved årsafslutningen i stedet for i løbet af året eller ved at ændre arten af revisionshandlinger for at opnå mere sandsynliggørende revisionsbevis. A2. Vurderingen af risiciene for væsentlig fejlinformation på regnskabsniveau og dermed revisors generelle reaktioner er påvirket af revisors forståelse af kontrolmiljøet. Et effektivt kontrolmiljø kan give revisor mulighed for at have en øget tillid til intern kontrol og troværdigheden af revisionsbevis, der er genereret internt i virksomheden, hvorfor revisor f.eks. kan tillade sig at udføre visse revisionshandlinger i løbet af året i stedet for ved årsafslutningen. Mangler i kontrolmiljøet har derimod den modsatte virkning. Revisor kan reagere på et ineffektivt kontrolmiljø ved f.eks. at: udføre flere revisionshandlinger ved årsafslutningen frem for i løbet af året opnå mere omfattende revisionsbevis fra substanshandlinger udvide antallet af lokaliteter, der omfattes af revisionen. A3. Sådanne overvejelser har derfor en betydelig indflydelse på revisors generelle metode ved f.eks. at lægge hovedvægten på substanshandlinger (substansbaseret metode), eller ved at anvende en metode, som kombinerer test af kontroller og substanshandlinger (kombineret metode). Revisionshandlinger som reaktion på vurderede risici for væsentlig fejlinformation på revisionsmålsniveau Arten, den tidsmæssige placering og omfanget af yderligere revisionshandlinger (jf. afsnit 6) A4. Revisors vurdering af konstaterede risici på revisionsmålsniveau tilvejebringer et grundlag for overvejelsen af den passende revisionsmetode for udformningen og udførelsen af yderligere revisionshandlinger. Revisor kan f.eks. fastlægge, at: der kun kan reageres effektivt på den vurderede risiko for væsentlig fejlinformation i relation til et specifikt revisionsmål ved at udføre test af kontroller udførelse udelukkende af substanshandlinger er passende ved særlige revisionsmål, hvorfor revisor ser bort fra effekten af kontroller ved den relevante risikovurdering. Årsagen hertil kan være, at revisors risikovurderingshandlinger ikke har identificeret effektive kontroller, der er relevante for revisionsmålet, eller at test af kontroller vil være ineffektivt, hvorfor revisor ikke planlægger at basere revisionen på kontrollers funktionalitet ved fastlæggelsen af arten, den tidsmæssige placering og omfanget af substanshandlinger, eller Side 6

10 (c) en kombineret metode med anvendelse af både test af kontroller og substanshandlinger er en effektiv metode. Uanset hvilken metode der vælges, udformer og udfører revisor imidlertid, som krævet i afsnit 18, substanshandlinger for hver enkelt væsentlig gruppe af transaktioner, balancepost og oplysning. A5. Arten af en revisionshandling henviser til dens formål (dvs. test af kontroller eller substanshandlinger) og dens type (dvs. inspektion, observation, forespørgsel, bekræftelse, efterregning, genudførelse eller analytisk handling). Arten af revisionshandlingerne er det vigtigste ved reaktionen på de vurderede risici. A6. Den tidsmæssige placering af en revisionshandling henviser til, hvornår denne udføres, eller til perioden eller datoen, som revisionsbeviset vedrører. A7. Omfanget af en revisionshandling henviser til den kvantitet, der skal udføres, f.eks. en stikprøvestørrelse eller antallet af observationer af en kontrolaktivitet. A8. Udformning og udførelse af yderligere revisionshandlinger, hvis art, tidsmæssige placering og omfang er reaktioner på de vurderede risici for væsentlig fejlinformation på revisionsmålsniveauet, etablerer en klar sammenhæng mellem revisors yderligere revisionshandlinger og risikovurderingen. Reaktioner på de vurderede risici på revisionsmålsniveau (jf. afsnit 7 ) Art A9. Revisors vurderinger af risici kan påvirke både typerne af revisionshandlinger, der skal udføres, og kombinationen af disse. Når en risiko er vurderet som høj, kan revisor f.eks. af tredjepart få bekræftet fuldstændigheden af vilkårene i en kontrakt ud over at inspicere dokumentet. Herudover kan visse revisionshandlinger være mere passende for nogle revisionsmål end for andre. Ved f.eks. omsætning kan test af kontroller være den bedste reaktion i relation til den vurderede risiko for fejlinformation vedrørende revisionsmålet fuldstændighed, medens substanshandlinger kan være den bedste reaktion på den vurderede risiko for fejlinformation vedrørende revisionsmålet forekomst. A10. Årsagerne til vurderingen af en risiko er relevante ved fastlæggelsen af revisionshandlingers art. Hvis f.eks. en vurderet risiko er lavere som følge af en gruppe af transaktioners særlige karakteristika uden hensyntagen til de tilknyttede kontroller, kan revisor afgøre, at analytiske substanshandlinger alene giver tilstrækkeligt og egnet revisionsbevis. Hvis en vurderet risiko derimod er lavere som følge af interne kontroller, og revisor har i sinde at udforme substanshandlinger baseret på denne lave vurdering, udfører revisor test af disse kontroller som krævet i afsnit 8. Dette kan f.eks. være tilfældet ved en relativt homogen og ukompliceret gruppe af transaktioner, som rutinemæssigt behandles og kontrolleres af virksomhedens informationssystem. Tidsmæssig placering A11. Revisor kan udføre test af kontroller eller substanshandlinger i løbet af året eller ved periodens slutning. Jo højere risikoen er for væsentlig fejlinformation, desto mere sandsynligt er det, at revisor beslutter, at det er mere effektivt at udføre substanshandlinger tættere på eller på datoen for periodens slutning frem for på et tidligere tidspunkt, eller at udføre revisionshandlinger uanmeldt eller på uforudsigelige tids- Side 7

11 punkter (f.eks. udførelse af uanmeldte revisionshandlinger på udvalgte lokaliteter). Dette er særligt relevant ved overvejelse af reaktionen på risici for besvigelser. Revisor kan f.eks. konkludere, at det ikke vil være effektivt at udstrække revisionskonklusioner fra det relevante tidspunkt i løbet af året til balancedatoen ved revisionshandlinger, når der er identificeret risici for bevidst fejlinformation eller manipulation. A12. På den anden side kan revisionshandlinger, der udføres før periodens slutning, hjælpe revisor med at identificere betydelige forhold på et tidligt tidspunkt i revisionen, og følgelig afklare dem med den daglige ledelses bistand, eller udvikle en effektiv revisionsmetode til håndtering af sådanne forhold. A13. Herudover kan visse revisionshandlinger kun udføres på datoen for eller efter periodens slutning, som f.eks.: sammenholdelse af regnskabet med bogføringen undersøgelser af reguleringer, der er foretaget i forbindelse med udarbejdelsen af regnskabet, og handlinger som reaktion på en risiko for, at virksomheden kan have indgået utilbørlige salgskontrakter, eller for, at der er transaktioner, der ikke er afsluttet ved periodens slutning. A14. Yderligere relevante faktorer, der indvirker på revisors overvejelse af, hvornår revisionshandlingerne udføres, omfatter følgende: Omfang kontrolmiljøet hvornår den relevante information er tilgængelig (f.eks. kan elektroniske filer efterfølgende blive slettet, eller procedurer, der ønskes observeret, udføres måske kun på bestemte tidspunkter) arten af risikoen (hvis der f.eks. for at opfylde forventninger til indtjeningen er risiko for oppustet omsætning ved hjælp af falske salgskontrakter, der er udarbejdet efterfølgende, kan revisor ønske at undersøge de kontrakter, der foreligger ved periodens slutning) den periode eller den dato, som revisionsbeviset vedrører. A15. Det omfang af en revisionshandling, der anses for nødvendigt, fastlægges efter overvejelser af væsentligheden, den vurderede risiko og graden af sikkerhed, som revisor planlægger at opnå. Når et enkelt formål opnås ved en kombination af handlinger, overvejes omfanget af hver enkelt handling individuelt. Generelt forøges omfanget af revisionshandlinger i takt med, at risikoen for væsentlig fejlinformation stiger. Det kan f.eks. være passende at forøge stikprøvestørrelser eller at udføre analytiske substanshandlinger på et mere detaljeret niveau som reaktion på en vurderet risiko for væsentlig fejlinformation som følge af besvigelser. Forøgelse af omfanget af en revisionshandling er dog kun effektiv, hvis revisionshandlingen i sig selv er relevant i forhold til den specifikke risiko. A16. Brugen af it-baserede revisionsteknikker kan muliggøre mere omfattende test af elektroniske transaktioner og regnskabskartoteker, hvilket kan være nyttigt, når revisor beslutter at ændre omfanget af test, f.eks. som reaktion på risici for væsentlig fejlinformation som følge af besvigelser. Sådanne teknikker kan benyttes til at udvælge en Side 8

12 stikprøve af transaktioner fra elektroniske nøglekartoteker, til at sortere transaktioner med specifikke karakteristika eller til at teste en hel population frem for en stikprøve. Særlige overvejelser vedrørende offentlige virksomheder A17. Ved revision af offentlige virksomheder kan revisors opgave og andre særlige krav til revisionen påvirke revisors overvejelse af arten, den tidsmæssige placering og omfanget af yderligere revisionshandlinger. Særlige overvejelser vedrørende mindre virksomheder A18. I meget små virksomheder kan revisor muligvis ikke identificere mange kontrolaktiviteter, eller deres eksistens eller funktion er kun i begrænset omfang blevet dokumenteret af virksomheden. I sådanne tilfælde kan det være økonomisk mere hensigtsmæssigt for revisor at udføre yderligere revisionshandlinger, primært i form af substanshandlinger. I visse sjældne tilfælde kan fraværet af kontrolaktiviteter eller af andre kontrolelementer imidlertid gøre det umuligt at opnå tilstrækkeligt og egnet revisionsbevis. Højere vurderinger af risiko (jf. afsnit 7 ) A19. For at opnå mere sandsynliggørende revisionsbevis som følge af en højere risikovurdering kan revisor øge mængden af bevis eller opnå bevis, der er mere relevant og pålideligt ved f.eks. at lægge mere vægt på at opnå bevis fra tredjemand eller ved at opnå understøttende bevis fra et antal uafhængige kilder. Test af kontroller Udformning og udførelse af test af kontroller (jf. afsnit 8) A20. Test af kontroller udføres kun for de kontroller, som revisor har fastlagt som passende udformet til at forebygge eller opdage og korrigere væsentlig fejlinformation ved et revisionsmål. Hvis meget forskellige kontroller har været anvendt på forskellige tidspunkter i perioden, der revideres, overvejer revisor kontrollerne hver for sig. A21. A21. Test af kontrollers funktionalitet er forskellig fra opnåelse af forståelse af samt vurdering af udformning og implementering af kontroller. Det er imidlertid de samme typer af revisionshandlinger, der anvendes. Revisor kan derfor beslutte, at det er økonomisk hensigtsmæssigt at teste kontrollers funktionalitet samtidig med vurderingen af deres udformning og fastlæggelse af, at de er implementeret. A22. Hertil kommer, at nogle risikovurderingshandlinger godt kan give revisionsbevis for kontrollernes funktionalitet og derfor tjene som test af kontroller, selv om de ikke specifikt er udformet som test af kontroller. F.eks. kan revisors risikovurderingshandlinger have omfattet: forespørgsel om den daglige ledelses brug af budgetter observation af den daglige ledelses sammenligning af månedligt budgetterede og faktiske omkostninger inspektion af rapporter om undersøgelser af afvigelser mellem budgetterede og faktiske beløb. Disse revisionshandlinger giver kendskab til udformningen af virksomhedens politik for budgettering og om denne er implementeret, men kan desuden give revisionsbe- Side 9

13 vis for budgetprocedurernes effektivitet i relation til at forebygge eller opdage væsentlig fejlinformation i klassifikationen af omkostninger. A23. Hertil kan revisor udforme test af kontroller, der udføres samtidig med test af detaljer af samme transaktion. Selv om formålet med test af kontroller er forskelligt fra formålet med detailtest, kan begge opfyldes samtidigt ved at udføre en test af kontroller og en detailtest vedrørende samme transaktion. Dette kaldes også en test med to formål. F.eks. kan revisor udforme og vurdere resultatet af en test med henblik på at undersøge en faktura for at fastslå, om fakturaen er blevet godkendt, og for at give revisionsbevis for transaktionens substans. En test med to formål udformes og vurderes ved at tage individuelt hensyn til hvert formål med testen. A24. Revisor kan i visse tilfælde finde det umuligt at udforme effektive substanshandlinger, der i sig selv giver tilstrækkeligt og egnet revisionsbevis på revisionsmålsniveau 3. Dette kan forekomme, når en virksomhed gennemfører sin drift ved anvendelse af it, og der ikke udarbejdes eller opbevares dokumentation for transaktionerne på anden måde end via it-systemet. I sådanne tilfælde kræver afsnit 8, at revisor udfører test af kontroller. Revisionsbevis og tilstræbt tillid (jf. afsnit 9) A25. En højere grad af sikkerhed om kontrollers funktionalitet kan tilstræbes, når den valgte metode primært består af test af kontroller, særligt når det ikke er muligt eller praktisk at opnå tilstrækkeligt og egnet revisionsbevis udelukkende ved substanshandlinger. Art og omfang af test af kontroller Andre revisionshandlinger kombineret med forespørgsler (jf. afsnit 10) A26. Forespørgsel er ikke i sig selv tilstrækkeligt til at teste kontrollers funktionalitet. Derfor udføres der andre revisionshandlinger kombineret med forespørgsel. I den sammenhæng kan forespørgsel kombineret med inspektion eller genudførelse give mere sikkerhed end forespørgsel og observation, idet en observation kun er relevant på det tidspunkt, hvor den bliver foretaget. A27. Arten af en konkret kontrol har indflydelse på, hvilken type af revisionshandling der er påkrævet for at opnå revisionsbevis for, om kontrollen har fungeret effektivt. Hvis kontrollens funktionalitet f.eks. underbygges af dokumentation, kan revisor beslutte at inspicere denne for at opnå revisionsbevis for funktionaliteten. For andre kontroller er en sådan dokumentation imidlertid ikke altid tilgængelig eller relevant. F.eks. eksisterer der ikke altid dokumentation for funktionen af visse faktorer i kontrolmiljøet såsom for tildeling af beføjelser og ansvar eller for nogle typer af kontrolaktiviteter såsom kontroller, der udføres af en computer. Under sådanne omstændigheder kan revisionsbevis for kontrollens funktionalitet opnås ved forespørgsler kombineret med andre revisionshandlinger såsom observation eller brug af it-baserede revisionsteknikker. Omfanget af test af kontroller A28. Når der kræves mere sandsynliggørende revisionsbevis for en kontrols effektivitet, kan det være passende at øge omfanget af testen af kontrollen. Udover graden af til- 3 ISA 315: Identifikation og vurdering af risici for væsentlig fejlinformation igennem forståelse af virksomheden og dens omgivelser, afsnit 30. Side 10

14 lid til kontroller kan revisor overveje følgende forhold, når omfanget af test af kontroller fastlægges: hvor ofte virksomheden udfører kontrollen i perioden længden af den periode i revisionen, hvor revisor baserer sig på kontrollens funktionalitet den forventede hyppighed af afvigelse fra en kontrol relevansen og pålideligheden af det revisionsbevis, der opnås om kontrollens funktionalitet på revisionsmålsniveau omfanget af revisionsbevis, der opnås fra test af andre kontroller, der vedrører revisionsmålet. ISA indeholder yderligere vejledning om omfanget af test. A29. Som følge af den naturlige ensartethed ved it-databehandling kan det være unødvendigt at forøge omfanget af test af en programmeret kontrol. En programmeret kontrol kan forventes af virke ensartet, med mindre programmet (herunder tabeller, filer eller andre stamdata, der bruges af programmet) ændres. Når revisor én gang har konstateret, at en programmeret kontrol virker efter hensigten (hvilket kan gøres på det tidspunkt, hvor kontrollen implementeres, eller på et andet tidspunkt), kan revisor overveje at udføre test for at fastslå, at kontrollen fortsætter med at fungere effektivt. Sådanne test kan omfatte fastsættelse af: at programmet ikke ændres, uden at ændringerne er underlagt passende kontroller for programændringer at den godkendte version af programmet benyttes til at behandle transaktioner, og at andre relevante generelle kontroller er effektive. Sådanne test kan også omfatte fastsættelse af, at der ikke er foretaget ændringer i programmet, hvilket kan være tilfældet, når virksomheden bruger standardsoftware uden at modificere eller vedligeholde denne. F. eks. kan revisor undersøge loggen for administration af it-sikkerhed for at opnå revisionsbevis for, at uautoriseret adgang ikke er forekommet i perioden. Test af indirekte kontroller (jf. afsnit 10) A30. Under visse omstændigheder kan det være påkrævet at opnå revisionsbevis, der understøtter funktionaliteten af indirekte kontroller. Når revisor f.eks. beslutter at teste effektiviteten af en brugers gennemgang af undtagelsesrapporter, der specificerer salg, der overskrider godkendte kreditgrænser, er brugergennemgangen og den hertil knyttede opfølgning den direkte relevante kontrol for revisor. Kontroller vedrørende nøjagtigheden af informationen i rapporterne (f.eks. generelle it-kontroller), beskrives som indirekte kontroller. A31. Som følge af den indbyggede konsistens ved it-databehandling kan revisionsbevis for implementering af en programmeret applikationskontrol også give betydeligt revisionsbevis for kontrollens funktionalitet, når det ses i sammenhæng med revisionsbevis 4 ISA 530, Revision ved brug af stikprøver. Side 11

15 for funktionaliteten af virksomhedens generelle kontroller (kontroller vedrørende programændringer). Tidsmæssig placering af test af kontroller Tilsigtet periode for tillid (jf. afsnit 11) A32. Revisionsbevis, der kun vedrører et bestemt tidspunkt, kan f.eks. være tilstrækkeligt til revisors formål, når kontroller af virksomhedens lageroptælling testes ved slutningen af perioden. Hvis revisor derimod planlægger at basere revisionen på en kontrol i en periode, er det passende at udføre test, som kan give revisionsbevis for at kontrollerne har fungeret effektivt på relevante tidspunkter i denne periode. Sådanne test kan omfatte test af virksomhedens overvågning af kontroller. Benyttelse af revisionsbevis opnået i løbet af året (jf. afsnit 12) A33. Relevante faktorer ved fastlæggelsen af, hvilket yderligere revisionsbevis der skal opnås for kontroller, der var i funktion i den periode, der resterede efter opnåelsen af revisionsbevis i løbet af året, omfatter: betydeligheden af de vurderede risici for væsentlig fejlinformation på revisionsmålsniveau de specifikke kontroller, der blev testet i løbet af året, og betydelige ændringer af dem, efter at de blev testet, herunder ændringer i informationssystemet, processer og personale i hvilket omfang der blev opnået revisionsbevis for kontrollernes funktionalitet længden af den resterende periode i hvilken grad revisor, baseret på tilliden til kontroller, planlægger at reducere yderligere substanshandlinger kontrolmiljøet. A34. Yderligere revisionsbevis kan f.eks. opnås ved udvidelse af test af kontroller i den resterende periode eller ved test af virksomhedens overvågning af kontroller. Benyttelse af revisionsbevis opnået i tidligere revisioner (jf. afsnit 13) A35. Under visse omstændigheder kan revisionsbevis opnået i tidligere revisioner give revisionsbevis, når revisor udfører revisionshandlinger, der påviser bevisets fortsatte relevans. F.eks. kan revisor ved udførelsen af en tidligere revision have fastslået, at en programmeret kontrol virkede efter hensigten. Revisor kan opnå revisionsbevis for at fastslå, om der er lavet ændringer til den programmerede kontrol, der påvirker dens fortsatte funktionalitet, f.eks. gennem forespørgsler til den daglige ledelse og inspektion af log-registreringer for at indikere, hvilke kontroller der er blevet ændret. Overvejelse af revisionsbevis for disse ændringer kan understøtte enten en styrkelse eller en svækkelse af det forventede revisionsbevis, der skal opnås i indeværende periode vedrørende kontrollernes funktionalitet. Kontroller som er ændret i forhold til tidligere revisioner (jf. afsnit 14) A36. Ændringer kan påvirke relevansen af det revisionsbevis, der er opnået under tidligere revisioner, således at det ikke kan danne grundlag for fortsat tillid. F.eks. vil ændringer i et system, der gør det muligt for virksomheden at generere en ny rapport fra systemet, sandsynligvis ikke påvirke relevansen af revisionsbevis fra tidligere perioder, Side 12

16 hvorimod en ændring, der bevirker, at data akkumuleres eller beregnes anderledes, vil påvirke den. Kontroller, som er uændrede i forhold til tidligere revisioner (jf. afsnit 14) A37. Revisors beslutning om at basere sig på revisionsbevis, der er opnået i tidligere revisioner af kontroller, der: er uændrede, siden de sidst blev testet, og ikke er kontroller, der imødegår en betydelig risiko, er op til revisors faglige vurdering. Det samme er tilfældet for længden af den periode, der kan gå mellem fornyet test af sådanne kontroller. Der kræves dog efter afsnit 14 fornyet test mindst hvert tredje år. A38. Generelt gælder, at jo højere risikoen for væsentlig fejlinformation er, eller jo mere revisionen baseres på kontroller, desto kortere vil det eventuelle tidsrum mellem testene sandsynligvis være. De faktorer, der kan formindske tidsrummet mellem test af en kontrol, eller som resulterer i, at revisor ikke baserer sig på revisionsbevis opnået i tidligere revisioner, omfatter: et mangelfuldt kontrolmiljø mangelfuld overvågning af kontroller et betydeligt manuelt element i de relevante kontroller personaleændringer, der påvirker anvendelsen af kontrollen betydeligt ændrede omstændigheder, som indikerer behov for ændring af kontrollen mangelfulde generelle it-kontroller. A39. Når der er adskillige kontroller, for hvilke revisor planlægger at basere revisionen på revisionsbevis opnået i tidligere revisioner, giver test af nogle af disse kontroller ved hver revision underbyggende information om kontrolmiljøets fortsatte effektivitet. Dette bidrager til revisors beslutning om, hvorvidt det er passende at have tillid til revisionsbevis, der er opnået i tidligere revisioner. Vurdering af kontrollers funktionalitet (jf. afsnit 16-17) A40. En væsentlig fejlinformation, der er opdaget ved revisors handlinger, er en stærk indikator for tilstedeværelsen af en betydelig mangel i intern kontrol. A41. Begrebet kontrollers funktionalitet anerkender, at der kan indtræffe nogle afvigelser i den måde, hvorpå virksomheden anvender kontroller. Afvigelser fra foreskrevne kontroller kan være forårsaget af faktorer såsom udskiftning af nøglepersoner, betydeligt sæsonudsving i transaktionsomfang og menneskelige fejl. Den konstaterede fejlandel kan især ved sammenligning med den forventede fejlandel indikere, at der ikke kan fæstes lid til, at kontrollen kan reducere risikoen på revisionsmålsniveau i det omfang, revisor har vurderet. Substanshandlinger (jf. afsnit 18) A42. Afsnit 18 kræver, at revisor udformer og udfører substanshandlinger for enhver væsentlig gruppe af transaktioner, balancepost og oplysning uanset risikovurderingen for væsentlig fejlinformation. Dette krav afspejler, a) at revisors vurdering af risiko er af skønsmæssig karakter og derfor måske ikke identificerer alle risici for væsentlig Side 13

17 fejlinformation, og b) at der er iboende begrænsninger i intern kontrol, herunder den daglige ledelses tilsidesættelse heraf. Arten og omfanget af substanshandlinger A43. Afhængigt af omstændighederne kan revisor fastlægge, at: udførelse af analytiske substanshandlinger i sig selv er tilstrækkeligt til at reducere revisionsrisikoen til et acceptabelt lavt niveau. F.eks., når revisors risikovurdering understøttes af revisionsbevis fra test af kontroller test udelukkende af detaljer er passende en kombination af analytiske substanshandlinger og test af detaljer er den bedste reaktion på de vurderede risici. A44. Analytiske substanshandlinger er generelt mere anvendelige på store datamængder, der tenderer til at være forudsigelige over tid. ISA opstiller krav og giver vejledning om anvendelse af analytiske handlinger i en revision. A45. Risikoens og revisionsmålets art er relevant ved udformningen af test af detaljer. F.eks. kan opnåelse af det relevante revisionsbevis ved test af detaljer, der vedrører revisionsmålene tilstedeværelse eller forekomst, indebære udvælgelse af elementer, der er indeholdt i et beløb i regnskabet. Derimod kan test af detaljer, der vedrører revisionsmålet fuldstændighed, involvere udvælgelse af elementer, der forventes at være indeholdt i det relevante beløb i regnskabet, og undersøgelse af, hvorvidt de er indeholdt. A46. Eftersom vurderingen af risikoen for væsentlig fejlinformation tager højde for intern kontrol, kan det være nødvendigt at forøge omfanget af substanshandlinger, når resultaterne af test af kontroller er utilfredsstillende. Forøgelse af omfanget af en revisionshandling er imidlertid kun passende, når revisionshandlingen i sig selv er relevant for den specifikke risiko. A47. Ved udformningen af test af detaljer betyder omfanget normalt stikprøvestørrelsen. Andre forhold er imidlertid også relevante, herunder om det er mere effektivt at anvende andre udvælgelsesmetoder. Se ISA Overvejelser af, om der skal indhentes eksterne bekræftelser. (jf. afsnit 19) A48. Handlinger, der omfatter eksterne bekræftelser, er ofte relevante, når det drejer sig om revisionsmål, der knytter sig til balanceposter og de elementer, der indgår heri, men behøver ikke at være begrænset hertil. F.eks. kan revisor anmode om ekstern bekræftelse på vilkår i aftaler, kontrakter eller transaktioner mellem virksomheden og andre parter. Eksterne bekræftelser, kan ligeledes anvendes for at indhente revisionsbevis for fraværet af visse betingelser. F.eks. kan man ved anmodning specifikt søge bekræftelse på, at der ikke eksisterer tillægsaftaler, der kan være af betydning for virksomheden i relation til revisionsmålet skæring af indtægter. Andre situationer, hvor eksterne bekræftelser kan give relevant revisionsbevis som reaktion på vurderede risici for væsentlige fejl information, omfatter: mellemværender med banker og andre informationer, der er relevante for bankforbindelser 5 ISA 520: Analytiske handlinger. 6 ISA 500: Revisionsbevis, afsnit 10. Side 14

18 tilgodehavender og vilkår lager opbevaret af tredjeparter, på frilagre med henblik på behandling eller i konsignation pantebreve hos advokater eller banker m.v. til sikker opbevaring eller som sikkerhed investeringer opbevaret hos tredjeparter til sikker opbevaring eller købt fra vekselerer, men ikke leveret på balancedatoen skyldige beløb til långivere, herunder relevante tilbagebetalingsbetingelser og begrænsninger leverandørgæld og betingelser. A49. Skønt eksterne bekræftelser kan give relevant revisionsbevis for visse revisionsmål, er der andre revisionsmål, hvor eksterne bekræftelser giver mindre relevant revisionsbevis. F.eks. giver eksterne bekræftelser mindre relevant revisionsbevis for genindvindingsværdien af tilgodehavender end for deres tilstedeværelse. A50. Revisor kan fastslå, at eksterne bekræftelser udført med et formål for øje, giver mulighed for at opnå revisionsbevis for andre forhold. F.eks. kan anmodninger om bekræftelse på bankmellemværender ofte indeholde anmodninger om informationer, der er relevante for andre udsagn i regnskabet. Sådanne overvejelser kan påvirke revisors beslutning om, hvorvidt der skal indhentes eksterne bekræftelser. A51. Forhold, der kan hjælpe revisor med at fastslå, om der skal indhentes eksterne bekræftelser som substanshandlinger, omfatter: den bekræftende parts kendskab til emnet - svar vil være mere troværdige, hvis de gives af en person hos den bekræftende part, der har det nødvendige kendskab til den information, der skal bekræftes den påtænkte bekræftende parts evne eller vilje til at svare - den bekræftende part kan således f.eks.: vælge ikke at påtage sig ansvaret for at besvare en anmodning om bekræftelse anse besvarelse for for dyr eller tidskrævende have betænkeligheder for så vidt angår den mulige retlige forpligtelse, der følger af en besvarelse registrere transaktioner i en anden valuta, eller drive virksomhed i omgivelser, hvor besvarelse af anmodninger om bekræftelser ikke er en betydelig del af de daglige forretninger. I sådanne situationer kan den bekræftende part undlade at svare, svare på en lemfældig måde eller forsøge at begrænse den troværdighed, der kan knyttes til svaret. Den påtænkte bekræftende parts objektivitet hvis den bekræftende part er en tilknyttet part til virksomheden, kan svar på anmodninger om bekræftelse være mindre troværdige. Substanshandlinger i tilknytning til regnskabsafslutningsprocessen (jf. afsnit 20) Side 15

19 A52. Arten såvel som omfanget af revisors undersøgelse af posteringer og andre reguleringer afhænger af arten og kompleksiteten af virksomhedens regnskabsaflæggelsesproces og de tilknyttede risici for væsentlig fejlinformation. Substanshandlinger som reaktion på betydelige risici (jf. afsnit 21) A53. Afsnit 21 i denne ISA kræver, at revisor udfører substanshandlinger, der er en specifik reaktion på risici, som revisor har fastslået er betydelige risici. Hvis revisor f.eks. konstaterer, at den daglige ledelse er under pres for at opfylde indtjeningsforventninger, kan der være en risiko for, at den daglige ledelse oppuster salget ved at indregne omsætning, der vedrører salg under betingelser, som udelukker indregning, eller ved at fakturere salg før levering. Under disse omstændigheder kan revisor f.eks. indhente eksterne bekræftelser, ikke kun for at få udestående beløb bekræftet, men også salgsaftalens detaljer, herunder dato, eventuelle returrettigheder og leveringsbetingelser. Herudover kan revisor finde det effektivt at supplere sådanne eksterne bekræftelser, med forespørgsler om ændringer i salgsaftalerne eller leveringsbetingelserne til personale uden for virksomhedens regnskabsfunktion. Den tidsmæssige placering af substanshandlinger (jf. afsnit 22-23) A54. I de fleste tilfælde giver revisionsbevis fra udførelse af substanshandlinger i en tidligere revision lidt eller intet revisionsbevis for den aktuelle periode. Der kan dog være undtagelser. F.eks. kan en juridisk udtalelse om strukturen i en sikkerhedsstillelse, hvori der ikke er sket ændringer, være relevant i den aktuelle periode. I sådanne tilfælde kan det være passende at anvende revisionsbevis fra en tidligere revisions substanshandlinger, hvis dette bevis og det tilknyttede forhold ikke er fundamentalt ændret, og der er udført revisionshandlinger i den aktuelle periode for at konstatere bevisets fortsatte relevans. Benyttelse af revisionsbevis opnået i løbet af året (jf. afsnit 22) A55. I visse tilfælde kan revisor beslutte, at det er effektivt at udføre substanshandlinger i løbet af året, og at sammenligne og afstemme information om balancen ved periodens slutning med sammenlignelig information indhentet i løbet af året for at: (c) identificere beløb, der forekommer usædvanlige undersøge eventuelle beløb af denne karakter, og udføre analytiske substanshandlinger eller test af detaljer for at teste den mellemliggende periode. A56. Udførelse af substanshandlinger i løbet af året uden udførelse af yderligere handlinger på et senere tidspunkt forøger risikoen for, at væsentlig fejlinformation, som eksisterer ved periodens slutning, ikke opdages af revisor. Denne risiko forøges, jo længere den resterende periode er. Ved overvejelse af, om der skal udføres substanshandlinger i løbet af året, kan følgende forhold eksempelvis tages i betragtning: kontrolmiljøet og andre relevante kontroller tilgængeligheden på et senere tidspunkt af den information, som er nødvendig for revisors handlinger målet med substanshandlingen vurderingen af risikoen for væsentlig fejlinformation Side 16

20 arten af gruppen af transaktioner eller balanceposten og de dertil knyttede revisionsmål revisors mulighed for at udføre passende substanshandlinger eller substanshandlinger kombineret med test af kontroller for at dække den resterende periode og dermed reducere risikoen for, at væsentlig fejlinformation, som eksisterer ved periodens slutning, ikke opdages. A57. Faktorer som de nedenstående har indflydelse på, om det er nødvendigt at udføre analytiske substanshandlinger vedrørende perioden mellem det relevante tidspunkt i løbet af året og periodens slutning: hvorvidt saldi for bestemte grupper af transaktioner eller balanceposter er tilstrækkeligt forudsigelige ved slutningen af perioden med hensyn til beløb, relativ betydelighed og sammensætning hvorvidt virksomhedens procedurer for at analysere og regulere sådanne grupper af transaktioner eller balanceposter gennem året og for at etablere korrekt periodisering er passende hvorvidt informationssystemet vedrørende regnskabsaflæggelsen giver tilstrækkelig information om saldiene ved slutningen af perioden og transaktionerne i den resterende periode til at tillade undersøgelse af: (c) betydelige, usædvanlige transaktioner eller posteringer, herunder de, der sker tæt på eller på afslutningstidspunktet andre årsager til betydelige udsving eller forventede udsving, som ikke er indtruffet, og ændringer i sammensætningen af grupper af transaktioner eller balanceposter. Fejlinformationer opdaget i løbet af året (jf. afsnit 23) A58. Hvis revisor konkluderer, at den planlagte art, tidsmæssige placering eller omfanget af de substanshandlinger, der dækker den resterende periode, skal ændres som følge af opdagelse af uventede fejlinformationer i løbet af året, kan en sådan ændring bestå i udvidelse eller gentagelse af de handlinger, der blev udført i løbet af året, ved periodens slutning. Fyldestgørende præsentation og oplysning (jf. afsnit 24) A59. Vurdering af den generelle præsentation af regnskabet, herunder de tilknyttede oplysninger, handler om, hvorvidt regnskabet er blevet præsenteret på en måde, som afspejler den passende klassifikation og beskrivelse af finansiel information, og om formen, opstillingen og indholdet af regnskabet med tilhørende noter. Dette omfatter f.eks. den anvendte terminologi, detaljeringsgraden, klassifikationen af poster i regnskabet og grundlaget for de anførte beløb. Vurdering af revisionsbevisets tilstrækkelighed og egnethed (jf. afsnit 25-27) A60. En revision af et regnskab er en kumulativ og løbende proces. Når revisor udfører planlagte revisionshandlinger, kan det opnåede revisionsbevis medføre, at revisor ændrer arten, den tidsmæssige placering eller omfanget af andre planlagte revisionshandlinger. Revisor kan få informationer, der er betydeligt forskellige fra de informationer, der dannede grundlag for risikovurderingen. F.eks. kan: Side 17